Referat. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

Transkript

1 Referat Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Møde nr.: 3/2018 Dannet den: Fredag den Mødedato: Torsdag den Mødetidspunkt: 18:00-19:15 Mødested: Harhoff Medlemmer Britta Nielsen (hjbrni) F Mazlum Øz (maoz) V Timo Jensen (tije) V Lisbeth Andersen (lika) A Tina-Mia Eriksen (tmer) O Henrik Kjær (henkj) Ø Andreas Karlsen (akar) C Fraværende Timo Jensen (tije) V Bemærkninger Fællesmøde med Ældre- og Genoptræningsudvalget

2 Side 1 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 15. marts Kapacitetsudnyttelse af midlertidige pladser og akutstuer (SAMU, ÆGU)...3

3 Side 2 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 15. marts 2018 Åben sag Sagsid: 17/24263 Sagen afgøres i: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Bilag: Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. Ej til stede: Timo Jensen

4 Side 3 2. Kapacitetsudnyttelse af midlertidige pladser og akutstuer (SAMU, ÆGU) Åben sag Sagsid: 18/1271 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU x Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg På Byrådets møde den 13. november 2017 blev der rejst to spørgsmål (punkt 3 og 5) om inddragelse af ni stuer på Knud Lavard Center (KLC) til henholdsvis plejeboliger, ventepladser og/eller midlertidige pladser og akutstuer. Spørgsmålene blev sendt til fagudvalgsbehandling. Der er udarbejdet en sag om kapaciteten på plejeboliger, som har været til behandling på fagudvalgsmøderne i januar 2018, hvor de er udsat til behandling i februar 2018 samtidig med dette punkt. I denne sag præsenteres en analyse af midlertidige pladser og akutstuer på KLC herunder hvad de bruges til, belægning og kapacitet. Beskrivelse af sagen I forbindelse med at KLC blev bygget, besluttede Byrådet, at ni plejeboliger skulle bruges til henholdsvis midlertidige pladser og akutstuer. Som udgangspunkt fordelt med seks boliger til midlertidige pladser og tre boliger til akutstuer, men med fleksibilitet i fordelingen afhængig af behov. En del af stuerne kan rumme to borgere samtidig og i 2010 blev det aftalt, at der i perioder kan være op til 13 borgere på de ni pladser, men med en årsnorm på 10 pladser. I Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold på plejecenter er beskrevet, at borgerne ikke kan forvente at få enestue. Midlertidige pladser er til borgere, der er færdigbehandlede på sygehuset, men som ikke kan være i eget hjem. De kan fx have komplekse behandlings- og plejebehov, deres almene fysiske og/eller kognitive funktionsniveau er for dårligt eller deres hjem er ikke umiddelbart egnet. Akutstuer er et alternativ til sygehusindlæggelse. Borgerne henvises af egen læge eller lægevagten, fordi de har brug for observation og/eller pleje, men ikke for sygehusindlæggelse. Belægningsprocent på midlertidige pladser og akutstuer

5 Side 4 Tabel 1 viser den gennemsnitlige belægningsprocent og belægningsprocenten i henholdsvis den laveste og højeste måned i hvert år i perioden Den gennemsnitlige belægningsprocent er beregnet med udgangspunkt i en årsnorm på 10 pladser. Tabel Gennemsnitlig belægningsprocent Laveste Højeste I perioden fra 2013 til 2017 ligger den gennemsnitlige belægningsprocent mellem 93 % og 97 %. Den gennemsnitlige belægningsprocent dækker over store udsving henover året. Når der i perioder er ledige plejeboliger på de tre plejecentre, anvendes disse til midlertidige pladser. I perioden februar til juli 2017 har der været to ledige plejeboliger på Plejecenter Ortved og to ledige plejeboliger på KLC, som har været brugt til midlertidige pladser. De ledige plejeboliger som er anvendt til ekstra midlertidige pladser indgår ikke i beregningen af belægningsprocenten i tabel 1. Beregningen omfatter således kun de pladser på KLC, der udelukkende anvendes til midlertidige pladser og akutstuer. Midlertidige pladser Antal ophold og varighed I 2017 har 112 forskellige borgere været på midlertidig plads. Syv af de 112 borgere har haft mere end et ophold på midlertidig plads. I alt har de 112 forskellige borgere haft 122 ophold. Otte af borgerene har både været på akutstue og midlertidig plads i løbet af Opgørelsen omfatter alle borgere, der har været på midlertidig plads uanset, om opholdet har fundet sted på de faste midlertidige pladser på KLC eller om de har været på midlertidig plads i en af de ledige plejeboliger på Ortved og KLC. Som udgangspunkt kan et ophold på akutstue kun have en varighed af 4 uger, men der er undtagelser begrundet i særlige behov. I tabel 2 er vist varighed af ophold på midlertidige pladser i Tabel 2 Midlertidige pladser Under 7 dage 8 14 dage dage dage dage Over 90 dage 23 ophold 22 ophold 36 ophold 31 ophold 5 ophold 5 ophold I 2017 er det korteste ophold en dag, og det længste ophold er 228 dage. 81 af 122 ophold, svarende til 66,4 %, har en varighed under 30 dage. 41 ophold, svarende til 33,6 %, har en varighed over 31 dage. 10 ophold, svarende til 8,2 %, har en varighed over 61 dage. Det vil sige, at ca. 1/3 af alle ophold har en varighed over de 30 dage, som er udgangspunkt i kvalitetsstandarden. Årsager til ophold på midlertidig plads

6 Side 5 Det er ikke muligt at trække en samlet liste over årsager til, at borgerne henvises til en midlertidig plads. Et overblik kan kun skabes ved at gennemgå borgernes journaler. Til brug for en analyse af henvisningsårsager er de 122 journaler for borgere, der har været på midlertidig plads i 2017 gennemgået. Analysen viser, at borgerne henvises på grund af sygdomme der permanent eller midlertidigt, har medført et stort fald i fysisk og/eller kognitiv funktionsevne. Det er typisk blodprop i hjernen, hjerneblødning, brud, amputation, blodforgiftning, følgevirkninger af cancer og cancerbehandling samt forvirring, fald og dårlig almen tilstand. Det er kommunens udskrivelsesvisitatorer, der henviser til midlertidig plads, når borgeren meldes færdigbehandlet fra sygehuset, og de vurderer, at borgeren ikke kan være i eget hjem. Årsagerne til at der henvises til midlertidig plads er: At borgerens behandlingsbehov er for komplekse til at håndtere i eget hjem. Det kan fx være borgere med cancer, der har omfattende stråleskader på de indre organer, hvor der kræves konstant overvågning og behandling eller borgere med komplekse behov efter en hjerneblødning eller med komplekse kognitiv og fysiske skader grundet misbrug. At borgeren har kognitive skader, forvirring og/eller demens, som betyder, at de er til fare for sig selv eller andre eller fx ikke er i stand til at bruge et nødkald. At borgerens hjem er uegnet grundet borgerens fysiske tilstand. Det kan fx være, at der ikke er plads til de nødvendige hjælpemidler, eller der kan være trapper, dørtrin og smalle døre, som betyder at borgeren ikke kan komme rundt med rollator eller kørestol. Kommunen udfører generelt ikke større boligændringer, hvis borgeren fx har brud på begge ben, som forventes, at hele i løbet af 6 til 8 uger. At de oplysninger der kommer fra sygehuset er utilstrækkelige til at borgerens tilstand kan vurderes ordentligt. Det er i stigende grad et problem, at borgerne udskrives med ufuldstændige oplysninger om deres tilstand, funktionsniveau og behandlings- og plejeniveau. Derudover er der nogle tilfælde, hvor borgeren må genindlægges inden for et til to døgn, fordi det må konstateres at borgeren reelt set ikke er færdigbehandlet. Der er sat gang i et projekt mellem Slagelse Sygehus og Slagelse og Sorø Kommune, som handler om at optimere kommunikationen og kvaliteten omkring udskrivelser. Ringsted og Næstved Kommuner er for nyligt inviteret med i projektet. At borgerne er terminale og udskrives til omsorg og pleje i den sidste tid. Borgeren kan eventuelt være på venteliste til hospice. At borgerne venter på specialiseret genoptræning fx efter hjerneskade. At borgerne har psykiatriske problemstillinger herunder er selvmordstruede, og hvor det ikke umiddelbart er afdækket, hvilket tilbud borgeren skal have. Disse borgere er kendetegnet ved at de typisk er under 60 år. Det er også denne gruppe, der tegner sig for de længste ophold på midlertidig plads. I disse sager er der ofte en kombination af fysiske og psykiatriske forhold, som der skal tages hensyn til, når det skal afgøres, hvilket tilbud borgeren skal have. Derudover har mange af borgerne selv ønsker til tilbuddet. Borgeres afslag i forbindelse med forskellige tilbud, har i en del tilfælde forlænget opholdet på de midlertidige pladser i Aldersfordeling på midlertidige pladser Tabel 3 viser aldersfordeling for de 122 borgere, der har været på midlertidig plads i 2017.

7 Side 6 Tabel 3 Under 50 år år år år år Over 91 år af 112 borgere, svarende til 46,4 %, er over 80 år. 18 af 112 borgere, svarende til 16,1 %, er under 60. Opgøres tallet som over og under 65 år, er 26 af 112 borgere, svarende til 23,2 %, under 65 år og 86 ud af 112 borgere er over 65 år, svarende til 76,8 %. Næsten ½ af de borgere, der kommer på midlertidig plads, er over 80 år, og alder er en medvirkende faktor til, at der visiteres til midlertidig plads. Eksempelvis betyder alder typisk en større svækkelse i forbindelse med forkert ernæring, væskemangel, forvirring og risiko for fald. Borgernes forløb efter ophold på midlertidig plads Nedenfor er en oversigt som viser, hvor borgerne er kommet hen efter ophold på midlertidig plads er kommet tilbage til eget hjem er døde på midlertidig plads er flyttet i plejebolig 4. 1 er flyttet i centernær bolig 5. 9 genindlægges fra midlertidig plads 6. 3 er kommet til specialiseret genoptræning efter hjerneblødning 7. 3 er fortsat på midlertidig plads Der er to muligheder, når borgere ikke kan henvises til midlertidig plads grundet pladsmangel. De må enten blive på sygehuset, selvom de er meldt færdigbehandlet, eller de kan komme i eget hjem med omfattende hjemmehjælp og hjemmesygepleje. I perioden januar til oktober 2017 (data for november og december er ikke tilgængelige endnu) har syv borgere været på sygehuset efter endt behandling. De har været der tilsammen 32 dage, svarende til et gennemsnit på 4,6 dag pr. person. Kommunen betaler i alt kr. pr. døgn for 1. og 2. døgn, herefter koster hvert døgn kr. I 2017 er der 14 døgn á kr. og 18 døgn á kr. svarende til i alt kr. I 2017 er 14 borgere udskrevet til eget hjem med meget hjemmehjælp og hjemmesygepleje. Typisk falder mængden af hjemmehjælp og hjemmesygepleje efter en periode på 6 til 8 uger. En midlertidig plads koster ca kr. pr. døgn. Akutstuer I 2017 har 26 forskellige borgere været på akutstue. To borgere har haft mere end et ophold. I alt har de 26 forskellige borgere haft 28 ophold på akutstue. Otte af borgerne har både været på akutstue og midlertidig plads. Som udgangspunkt kan et ophold på akutstue kun have en varighed af 14 dage, men der er undtagelser begrundet i særlige behov. I tabel 4 er vist varighed af ophold på akutstuer i Tabel 4 Akutstuer

8 Side 7 Under 7 dage 8 14 dage dage 16 ophold 8 ophold 4 ophold I 2017 er det korteste ophold 2 dage, og det længste ophold er 20 dage. 22 af de 26 ophold, svarende til 84,6 %, har en varighed under to uger. Årsager til ophold på akutstue Det er ikke muligt at trække en samlet liste over årsagerne til, at en borger henvises til en akutstue. Et overblik over årsagerne kan kun skabes ved at gennemgå borgerens journal. Til brug for en analyse af henvisningsårsager er journalen for de borgere, der har været på akutstue i 2017 gennemgået. Analysen viser, at borgerne henvises til akutstue på grund af en dårlig almen tilstand herunder forvirring og fald, hvor lægen vurderer, at det ikke er forsvarligt, at borgeren er i eget hjem. Det kan fx være, fordi borgeren ikke kan finde ud af at bruge nødkald, eller hvis borgeren er til fare for sig selv eller andre. De typiske årsager til borgernes svækkelse er for lidt væske og mad og/eller en infektion (ofte urinvejsinfektion), hvor egen læge vurderer, at borgerene har brug for pleje med fokus på væske og ernæring og/eller overvågning for infektion. Lægerne har oplyst, at de indlægger borger på sygehus, hvis der ikke er plads på akutstue Aldersfordeling Tabel 5 viser aldersfordeling blandt de 26 borgere, der har været på akutstue i Tabel 5 Under 50 år år år år år Over 91 år Den yngste borger, der har været på akutstue, er 70 år. Ni af 26 borgere, svarende til 34,6 %, er under 80 år. 17 af 26 borgere, svarende til 65,4 %, er over 81 år. Borgernes forløb efter ophold på akutstue Analysen viser, at otte ophold har resulteret i at borgeren er indlagt fra akutstue, hvorefter de er kommet på midlertidig plads, en er død på akutstue. De resterende 19 ophold er afsluttet med, at borgeren er kommet tilbage til eget hjem. I 2017 er 24 henvendelser fra egen læge eller vagtlæge om en akutplads blevet afvist grundet manglende plads. Der findes ikke data på, hvem der er afvist. En akutstue koster kr. pr. døgn. De praktiske muligheder for en eventuel udvidelse af kapaciteten af akut/midlertidige pladser De ni plejeboliger på Knud Lavard Center som pt. anvendes til administrative arbejdspladser kan omdannes til midlertidige pladser og akutstuer. Det vil være ensbetydende med en driftsudgift svarende til i alt ca. kr pr. år for 9 pladser, som der skal findes ekstra finansiering til. Derudover er der estimerede engangsudgifter på i alt ca kr. til istandsættelse og installation af loftslifte. Der kan også åbnes færre pladser i den pågældende gang på KLC. I givet fald skal det undersøges nærmere, hvilke konsekvenser det vil have i forhold til samdriften med de øvrige pladser, som vil være fysisk adskilt fra de nye pladser. Hertil kommer at der kan være nogle konsekvenser i forhold til de borgerrettede sundhedstilbud som pt. ydes i de pågældende faciliteter på KLC (livsstilssamtaler mv.).

9 Side 8 Endvidere kan der peges på muligheden for at udvide den fleksible udnyttelse af de eksisterende akut/midlertidige pladser. Det forventes dog kun, at kunne lade sig gøre med en forøgelse med max 2 pladser. Normeringerne forventes også at skulle hæves tilsvarende. I givet fald skal konsekvenser/muligheder undersøges nærmere. Afhængig af tidspunktet for en eventuel politisk beslutning og omfanget af en eventuel udvidelse vil det i praksis først kunne finde sted om 2-3 måneder, som følge af behovet for ny ansættelser, etablering af alternative fysisk placering etc. Inddragelse og høring Til høring i Ældrerådet. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering I alle årene fra 2013 til 2017 har der været perioder med belægning over 100 % blandet med perioder med en lav belægning. I de perioder hvor der ikke er ledige plejeboliger, er der et større pres på midlertidige pladser og akutstuer. Administrationen vurderer, at det også fremadrettet vil være variation i kapacitetsbehovet henover året. Der vil således være perioder med stort pres på akutstuer og midlertidige pladser, hvor der ikke er ledige plejeboliger, som kan aflaste presset. Og der vil være perioder, hvor der både er ledige akutstuer og midlertidige pladser og/eller ledige plejeboliger som kan lette presset på de midlertidige pladser og akutstuerne. Det bør bemærkes, at der i en vis grad er en relation mellem akut og midlertidige pladser, idet borgere som ikke kommer på akutstuer men indlægges, efterfølgende i et vist omfang udskrives til midlertidige pladser. Analysen viser at baggrunden/årsagerne for benyttelsen af de midlertidige pladser er relativt varieret. Det kan indikere et behov for en differentieret indsats. Det vurderes, at antallet af borgere der har brug for ophold på midlertidig plads eller akutstue ikke er tilstrækkeligt stort til at begrunde en kapacitetsudvidelse med yderligere 9 pladser. Administrationen vurderer endvidere, at der er forskellige tiltag som kan øge kapaciteten på de nuværende pladser: Det kan ske ved at arbejde med at nedbringe antal ophold med en varighed over 4 uger. Der kan fx arbejdes på, at finde andre tilbud til borgere med psykiatriske problemstillinger. Derudover kan det undersøges, om der er rationale i at ændre praksis i forhold til mindre boligændringer, så fx borgere med brud kan komme hjem hurtigere. Disse tiltag ville kunne øge den reelle kapacitet i forhold til de nuværende pladser. Den igangværende indsats med rehabilitering forventes ligeledes, at få en effekt på varighed af ophold på midlertidige pladser. De nye arbejdsgange med fokus på rehabilitering, er ved at blive implementeret på hele ældre- og sundhedsområdet i kommunen. Det betyder, at medarbejderne får flere værktøjer til at vurdere og understøtte borgernes mulighed for at øge deres funktionsniveau og dermed for hurtigere, at kunne fungere i eget hjem. Endvidere er der ved at blive implementeret en indsats med tidlig opsporing, som forventes, at få en effekt på behovet for akutpladser. Tidlig opsporing giver medarbejderne redskaber til at observere og vurdere, om borgerne er i risiko for fx væskemangel, under- og fejlernæring herunder tegn på synkebesvær samt om der er tegn på infektion. Tidlig opsporing betyder, at

10 Side 9 der kan sættes ind med en indsats inden borgerens tilstand medfører, at borgeren ikke kan være i eget hjem. Hensigten med indsatsen om tidlig opsporing er således at forebygge både ophold på akutstue samt indlæggelser og genindlæggelser på sygehus. Indsatsen er godt gang i hjemmeplejen pt. Der er ikke tvivl om at presset har været stigende på akut/midlertidige pladser i det seneste 6 måneder, herunder bl.a. i forbindelse med at der ikke har været tomme plejeboliger. Det er i sagens natur svært at vurdere, hvor stor en effekt ovenstående tiltag kan/vil få og hvornår der igen vil blive tomgang i relation til de almindlige plejeboligpladser. Det forventes dog pt. at der igen vil blive flere tomme plejeboliger i perioder i løbet af foråret/sommer Det vil kunne aflaste situationen vedrørende akut/midlertidige pladser. Det er administrationens vurdering, at der for nuværende ikke bør åbnes yderligere akut/midlertidige pladser, men at udviklingen følges nøje. Såfremt der vedvarende vil være et stort pres/behov, kan det overvejes at åbne 2 yderligere pladser for en periode. Indstilling Direktionen indstiller til Ældre- og Genoptræningsvalget, at analysen vedrørende midlertidige pladser og akutstuer tages til efterretning Direktionen indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, 1. at analysen vedrørende midlertidige pladser og akutstuer tages til efterretning 2. at behov for midlertidige pladser og akutstuer følges tæt med henblik på løbende vurdering af behovet for flere pladser Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet anbefaler, at der etableres 2-4 ekstra akutstuer og midlertidige pladser. Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Sagen drøftet. Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Sagen blev drøftet og udvalget ønskede, at der udarbejdes en supplerende sagsfremstilling, hvor de økonomiske og praktiske konsekvenser ved en eventuel udbygning af kapaciteten af akut- og midlertidige pladser uddybes inden Økonomiudvalgsmødet. Herudover tilkendegav udvalget at man støtter, at der arbejdes videre med at udnytte den eksisterende kapacitet bedre. Supplerende sagsfremstilling I henhold til Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning er der udarbejdet en supplerende sagsfremstilling vedrørende økonomien og de praktiske forhold i forbindelse med en eventuel udbygning af kapaciteten. En udbygning af kapaciteten af akutstuer og midlertidige pladser kan omfatte alle de ni boliger eller en mindre del af boligerne. Nedenfor er omkostninger pr. år ved åbning af henholdsvis to, fire og ni ekstra pladser. Akut-og midlertidige pladser er budgetlagt på baggrund af en højere normering og suppleres med ekstra normering vedrørende sygepleje og delvis ekstranormering til nattevagt. Nattevagten har således hidtil været håndteret/dækket i samspil med den øvrige nattevagt på KLC. Pt. er der således 3 nattevagter i alt. Ledelsen på KLC vurdere at vi ligger på grænsen til at, der bliver behov for en ekstra nattevagt i særdeleshed hvis der etableres mere end 2 ekstra pladser. Det koster kr. for en nattevagt på år. Ledelsen vurderer endvidere, at der

11 Side 10 ikke bliver behov for yderligere opnormering hvad angår sygepleje uanset om der etableres op til 9 ekstra pladser. To pladser Fire pladser Ni pladser Drift pr. år kr kr kr. Ekstra nattevagt 0 kr kr kr. I alt pr. år kr kr kr. Dertil kommer en engangsudgifter til klargøring af boligerne herunder installation af motorer til loftslifte. Det forventes at kunne håndteres indenfor de eksisterende rammer. Udgifterne til finasiering af ekstra pladser kan kommer fra de midler på 1 mio. kr. som via ny lovgivning er tilført kommunen med henblik på styrkelse af akutberedskabet. Herudover må finansieringen dækkes via en omlægning af de eksisterende plejehjemsbudgetter. Folketinget har bevilget ekstra midler til opnormering i hjemmeplejen og plejehjem svarende til 2,7 mio. kr. for Ringsteds vedkommende. Dette kan medvirke til at kompensere for en budgetomlægning. Hertil kommer at dele af midlerne også forventes, at kunne benyttes direkte til ovenstående formål. Praktiske forhold Den væsentligste udfordring ved at inddrage nogle af plejeboligerne til akutstuer og midlertidige pladser er det praktiske/etiske aspekt ved at blande syge borgere, der måske er i nattøj og med poser og slanger, med udefrakommende borgere der skal til sundheds- eller livsstilssamtaler. Det vil muligvis afskrække nogle borgere for deltagelse i sundhedsrelaterede samtaler. Det er ikke muligt, at skærme et antal pladser af på den konkrete afdeling hvor funktionerne er beliggende i dag. Der er to muligheder i denne forbindelse hvor samtalerummene flyttes til andre lokationer. 1) Et antal terapeuter flyttes over og samlokaliseres med sundhedskonsulenterne i de tiloversblevne boliger. De vil skulle rumme ca. 3 medarbejdere i hver bolig. 2) Der opsættes midlertidigt en pavillon med 2 rum til samtaler. Den placeres på parkeringspladsen ved hovedindgangen. Et vist antal parkeringspladser nedlægges i den forbindelse. Det forventes at koste kr. i leje om måneden og kr. for opsætning og kr. for nedtagning. På nuværende tidspunkt anvendes boligerne til: et kontor til teamledere og medarbejdere på akutstuerne, et kontor bruges af Cafe Ingeborg, fem kontorer til Sundhedsteamet og en bolig bruges af en massør. Der kan frigives 2 4 pladser ved: At flytte eller midlertidigt nedlægge ordningen med massør At Sundhedsteamet og terapeuter i større omfang deler kontorer, og en af ovenstående muligheder benyttes hvad angår samtalerum. At Cafe Ingeborg flytter kontoret til Socialpsykiatrien, Østre Parkvej 2. Der har ikke været tid til at undersøge hvordan alle 9 boliger kan frigøres. Det må alt andet lige forventes, at det i givet fald bliver vanskeligere og mere omkostningsfuldt.

12 Side 11 Beslutning i Økonomiudvalget den Sagen sendes tilbage med henblik på at uddybe økonomi og finansiering vedrørende etablering af yderligere akutstuer og midlertidig pladser. Der afholdes fællesmøde mellem Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Ældre- og Genoptræningsudvalget om sagen. Ej til stede: Henrik Hvidesten Supplerende sagsfremstilling Ny Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Muligheden for at udbygge kapaciteten af akutstuer og midlertidige pladser har været drøftet i henholdsvis Ældre- og Genoptræningsudvalget, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og senest på Økonomiudvalgets møde den 6. marts Herfra er sagen sendt tilbage til behandling på et fællesmøde mellem de to fagudvalg med udgangspunkt i en uddybning af økonomi og finansiering i forbindelse med en eventuel udbygning af kapaciteten og med hensyn til at de to udvalg formelt tager stilling til sagen. I skemaet nedenfor er vist driftsudgifter ved åbning af henholdsvis to, fire og ni boliger. Driftsudgifter omfatter personale, sygeplejemidler og rengøring med videre. To pladser Fire pladser Ni pladser Drift pr. år kr kr kr. Ekstra nattevagt 0 kr kr kr. I alt pr. år kr kr kr. Ved åbning af flere end to boliger vurdere ledelsen på KLC at det er nødvendigt at opnormere med en ekstra nattevagt. Nedenfor præsenteres forslag til finansiering af åbning af henholdsvis to, fire og ni ekstra boliger til brug som akutstuer og midlertidige pladser. To ekstra pladser Åbning af to plejeboliger til akutstuer og midlertidige pladser kan finansieres med de midler, som kommunerne har fået til finansiering af akutfunktioner i forbindelse med Finanslov I 2018 får Ringsted Kommune kr. Da åbning af pladserne ikke har helårseffekt i 2018 er beløbet tilstrækkeligt i 2018.

13 Side 12 Fra 2019 og frem får kommunen ca. 1 mio. kr. pr. år, under forudsætning af disses optagelse på finansloven år for år. Det vil således kunne dække alle driftsomkostninger. I givet fald bliver der et meget beskedent beløb tilbage til styrkelse af akutfunktionerne i hjemmesygeplejen i relation til borgere i eget hjem. Eventuelt kan finansieringen kombineres med en omlægning af eksisterende budgetter til boliger på plejehjemmene med f.eks. 0,2 mio. kr. Hermed kan akutfunktionerne i hjemmesygeplejen også styrkes. Fire ekstra pladser Nedenfor præsenteres tre forskellige forslag til finansiering af driftsudgifter ved åbning af 4 boliger til akutstuer og midlertidige pladser. Forslag 1: Finansiering 2018 i 8 måneder 2019 og frem Midler til finansiering af kr kr. akutfunktioner (Finanslov 2016) (1) Pulje til bedre bemanding (nattevagt)(2) kr kr. Sundhedsbudget (3) 0 kr kr. Visitationsramme (4) kr kr. I alt driftsudgifter pr. år kr kr. (1) Beløbet stiger til 1 mio. kr. pr. år fra 2019 og frem under forudsætning af at de optages på finansloven. (2) Puljen til bedre bemanding fordeles til plejecentrene og hjemmeplejen. Der skal henvises til sag der behandles i forbindelse med de politiske møder i marts. (3) Sundhedsbudgettet dækker kommunens medfinansiering ved indlæggelser. En udvidet kapacitet af akutstuer og midlertidige pladser kan medfører en lavere medfinansiering vedrørende færdigbehandlede patienter. (4) Besparelsen på visitationsrammen kan fremkomme ved, at færre borgere udskrives til eget hjem med hjemmepleje, grundet mangel på en ledig midlertidig plads. En besparelse på ca kr. svarer til, at der hver uge skal leveres 40 timers mindre hjælp til denne gruppe borgere. Forslag 2: Finansiering 2018 i 8 måneder 2019 og frem Midler til finansiering af kr kr. akutfunktioner (Finanslov 2016) (1) jf. ovenfor Pulje til bedre bemanding (5) kr kr. Omlægning af eksisterende kr kr. plejehjemsbudgetter(6) I alt driftsudgifter pr. år kr kr. (5) Nattevagten finansieres af puljen til bedre bemanding.

14 Side 13 (6) Midlerne findes via en omlægning af de eksisterende plejehjemsbudgetter. Forslag 3: Finansiering 2018 i 8 måneder 2019 og frem Midler til finansiering af kr kr. akutfunktioner (Finanslov 2016) (1) jf. bemærkning under forslag 1 Pulje til bedre bemanding kr kr. (2) jf. bemærkning under forslag 1 Ældre- og kr kr. Værdighedspuljen (7) I alt driftsudgifter pr. år kr kr. (7) Følgende projekter fra puljen til en værdig ældrepleje stoppes med udgangen af 2018 medmindre der er et politisk ønske om at fortsætte indsatsen.: Øget livskvalitet for borgere over 65 år, der er udsatte i forhold til ensomhed = kr. Madklub for ældre mænd og kvinder = kr. Flere hænder til det gode aftensmåltid på plejecentrene = kr. Ledsagelse af beboere på plejecentre til eksterne behandlere herunder sygehus = kr. Fleksibilitet og nærvær ved terminal pleje = kr. Inkontinensindsats = kr. Støtte til frivillige på plejecentre = kr. Flere hænder til det gode aftensmåltid er pt. ikke igangsat og projektet kan stoppes og midlerne kan benyttes til finansiering i Hertil kommer, at det vurderes at det er muligt at finde yderligere kr. via budgettilpasninger af inkontinensindsats, støtte til frivillige og fleksibilitet ved termanal pleje i Fra 2019 vil der skulle ske en prioritering af ovenstående puljemidler, hvilket medfører at projekter må ophøre og/eller reduceres. Den konkrete prioritering vil i givet fald skulle besluttes i forbindelse med en senere sag. Ni ekstra pladser Såfremt der skal etableres 9 akut og midlertidige pladser vil det kræve finansiering med yderligere kr. udover ovenstående finansieringsforslag i forhold til etablering af 4 ekstra pladser. Hertil kommer udgifter til etablering af pavillon, som skønsmæssigt forventes at koste ca kr. pr. år i leje og driftsomkostninger og ca kr. til opsætning og nedtagning. Det forventes at der i givet fald bliver behov for en pavillon i ca. 18 måneder frem til sundhedshuset åbner. De ekstra midler til finansiering af ekstra 9 pladser kan i givet fald findes via yderligere reduktioner i budgetter jf. ovenstående forslag og/eller yderligere prioriteringer af projekter/indsatser finansieret via ældre- og værdighedspuljemidler. Vurdering

15 Side 14 I relation til finansieringsforslagene i forbindelse med en eventuel udvidelse med 4 akut og midlertidig pladser skal det bemærkes, at det er usikkert om det er muligt at realisere en besparelse vedrørende færdigbehandlede patienter. Uanset om der etableres yderligere akut og midlertidige pladser må det forventes at der fortsat vil være færdigbehandlede patienter på hospitalerne, idet det ikke kan forventes at borgerne bliver udskrevet jævnt fordelt henover året, så kapaciteten hele tiden udnyttes 100 %. Hertil kommer at det ikke er muligt at vurdere udviklingen i omfanget af færdigbehandlede plejekrævende borgere og budgettet/udgifterne har været meget begrænset hidtil. Det er budgetmæssigt risikabelt at reducere visitationsrammen. Besparelsen vil forudsætte at behovet er jævnt fordelt henover et år, således at kapaciteten (akut- og midlertidige pladser) stort set udnyttes 100 %. Hertil kommer at visitationsrammen er beskåret relativt meget fra 2018 og forventes yderligere beskåret i 2019 som følge af yderligere demografitilpasninger. Det betyder at en reduktion af visitationsrammen vil medføre en forøget risiko for et merforbrug grundet almindelig udsving fx i antallet af borgere og/eller hvis der kommer borgere med f.eks. ALS (nervesygdom) eller andre meget plejekrævende lidelser. Projekter/indsatser i relation til ældre- og værdighedspuljerne har været igangsat og politisk prioriteret i gennem flere år. Omprioriteringer af nogle af indsatserne vil forudsætte afskedigelser og/eller nedsættelse af arbejdstid. På baggrund af ovenstående anbefales det, at forslag 2 vælges såfremt der er et politisk ønske om at udvide kapaciteten med 4 akut- og midlertidige pladser. Det er fortsat administrationens vurdering, at det vil give bedst mening at vente med en stillingstagen til en eventuel udvidelse af kapaciteten og herunder at der i første omgang arbejdes videre med indsatser der kan forkorte varigheden af ophold på akut og midlertidige pladser, f.eks. i relation til en øget brug af hjælpemidler/tilpasninger i borgernes hjem og at der arbejdes med at fjerne barrierer for at social psykiatriske patienter hurtigere kan komme videre. På den baggrund fastholdes administrationens indstillinger. Indstilling Direktionen indstiller til Ældre- og Genoptræningsvalget, 1. at analysen vedrørende midlertidige pladser og akutstuer tages til efterretning 2. at behov for midlertidige pladser og akutstuer følges tæt med henblik på løbende vurdering af behovet for flere pladser Direktionen indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, 1. at analysen vedrørende midlertidige pladser og akutstuer tages til efterretning 2. at behov for midlertidige pladser og akutstuer følges tæt med henblik på løbende vurdering af behovet for flere pladser Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Punkt 1. Tages til efterretning Punkt 2. Udvalget anbefaler, at der åbnes 4 ekstra stuer til akut- og midlertidige pladser finansieret via forslag 2 og suppleret med 0,3 mio. kr. fra sundhedsbudgettet. Heraf reserveres 0,2 mio. kr. til en styrkelse af akutfunktionen i hjemmesygeplejen. Den model som er

16 Side 15 gældende for de eksisterende akut- og midlertidige pladser fastholdes. Øvrige indsatser for at øge kapaciteten igangsættes som foreslået i herværende sag. Ej til stede: Per Nørhave og Jan Jakobsen Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Punkt 1. Tages til efterretning Punkt 2. Udvalget anbefaler at der åbnes 4 ekstra stuer til akut- og midlertidige pladser finansieret via forslag 2 og suppleret med 0,3 mio. kr. fra sundhedsbudgettet. Heraf reserveres 0,2 mio. kr. til en styrkelse af akutfunktionen i hjemmesygeplejen. Den model som er gældende for de eksisterende akut- og midlertidige pladser fastholdes. Øvrige indsatser for at øge kapaciteten igangsættes som foreslået i herværende sag. Ej til stede: Timo Jensen

17 Side 16 Underskriftsside Britta Nielsen (hjbrni) F Tina-Mia Eriksen (tmer) O Mazlum Øz (maoz) V Henrik Kjær (henkj) Ø Timo Jensen (tije) V Andreas Karlsen (akar) C Lisbeth Andersen (lika) A