Nr årgang Placeboprofessoren

Transkript

1 Nr årgang Placeboprofessoren Når neurobiologi møder psykologi, skaber vi den bedste behandling, viser ny doktorafhandling 4

2 Medlemmerne i MP Pension har meget at glæde sig over KR 9,6 % Fra 2009 til 2017 har MP Pension fået et afkast på 9,6 % i gennemsnit pr. år. Det er blandt de bedste afkast i pensionsbranchen. Max 2 Vores investeringspolitik understøtter Paris-aftalens målsætning om max 2 global opvarmning. Derfor har vi også valgt at sælge vores aktier i olie, kul og tjæresand. 5 mia. til klimaet Vi har oprettet en klimapulje på ca. 5 mia. kr. P.t. har vi grønne og klimavenlige investeringer Sundhedsordning Vi tilbyder i samarbejde med Falck Healthcare en attraktiv sundhedsordning til medlemspris. Alle medlemmer uanset alder kan få ordningen for 795 kr. pr. år. * Medlemsdemokrati MP Pension er en medlemsejet pensionskasse. Derfor får medlemmerne pension og forsikringer til kostpris. Bestyrelsen er valgt af medlemmerne, og med- den årlige generalforsamling. Pension til selvstændige offentlige overenskomster, men når du er magister, gymnasielærer eller psykolog, kan du altid få pension hos os. mppension.dk

3 Drømmestof Forskning i drømme og deres natur hørte under psykologiens domæne i det 20. århundrede, mens EEG-scannere og læge videnskaben sidder på feltet i dag. Men også psyko logisk drømmeforskning er stadig relevant, mener forskere. 14 Attraktiv diagnose Hvorfor mener indsatte og ansatte i de danske fængsler, at mange strafafsonere har ADHD? Det ser et ph.d.-projekt nærmere på. 20 At italesætte vores nærmest ufrivilligt tætte forhold til digitale teknologier som en afhængighed er selvfølgelig en effektiv måde at ruske op i befolkningen og markere en kritisk stillingtagen til vores generelle teknologibrug, men det er også en direkte vej til at sygeliggøre en række almindeligt forekommende adfærdsmønstre 26 Hvad virker? Interview: Professor Lene Vases doktorafhandling viser, at vores forventninger til behandling og relation til sundhedspersonalet har stor betydning for vores bedring. 4 Indhold 3 Nr

4 Placebo er hjernens apotek AF ANNE RANDBY TOFT, JOURNALIST FOTO AF ASBJØRN SAND

5 Tidligere blev man ofte stemplet som godtroende, hvis man oplevede en positiv effekt af at spise placebo-medicin. Professor Lene Vase har med sin doktorafhandling påvist, at placebo derimod ligger i vores forventninger til den behandling, vi får, og i den relation, vi har til sundhedspersonalet. Hun håber, den nye viden kan hjælpe patienter med at få endnu mere ud af den behandling, de får i sundhedsvæsnet. Når vi får medicin, er vores oplevelse af en behandling enten en medspiller eller en modspiller. For når vi behandles for sygdom, handler det nemlig ikke kun om, hvor godt vi tager imod den medicin eller behandling, som sundhedsvæsnet giver os. Det handler i høj grad også om, hvilke forventninger og forestillinger, vi har til medicinens virkning, og om den relation, vi har til den, der behandler os. Sådan lyder det fra Lene Vase, der er professor MSO i neurovidenskabelig psykologi ved Aarhus Universitet, hvor hun især forsker i placebo og nocebo-effekter. Hun er samtidig nyudklækket doktor i medicin med en doktordisputats, der bl.a. har undersøgt, hvilke psykologiske og neurobiologiske mekanismer, der ligger bag, når en patient reagerer positivt på placebo. Samtidig har hun påvist, at de dobbeltblindede randomiserede forsøg, som forskere laver for at påvise evidens for et medicinpræparats virkning, trænger til at få et nyt syn på den gruppe patienter, der reagerer positivt på den såkaldte snydemedicin. Formålet med hendes forskning er, at vi i højere grad får tænkt placebo-effekten ind i den behandling, patienterne får i sundhedsvæsenet. For når forventninger til behandlingen og relationen mellem læge og patient tænkes ind, så kan den syge ofte få meget mere ud af den medicinske behandling. Den placebo-effekt, en patient oplever oveni den farmakologiske virkning, kan man næsten kalde et boost fra hjernen. Placebo handler netop om, hvordan psykologien og neurobiologien hænger sammen. Og det er rigtig interessant fordi sammenhængen er der, og fordi vi kan se, at de ikke bare kan adskilles. Vi kan ikke bare give en medicinsk behandling og være ligeglade med, hvordan patienten opfatter den behandling, hun får, psykologisk. Der er al mulig grund til at tænke det psykologiske ind i det samspil, der er, forklarer Lene Vase. Og hvor man kan forklare placebo med vores positive forventninger til en behandling, som er med til at skubbe behandlingen, og dermed patienten, på rette vej, så er nocebo placeboens kedelige bagside. Nemlig vores forventninger om, at behandlingen nok ikke virker, at smerterne ikke går væk, og at vi får bivirkninger som nærmest går i opfyldelse bare ved forventningens tanke. Alt sammen noget, der afspejles i vores hjerne. Relation kan påvirke behandlingen Der er lavet en lang række forsøg, der underbygger det faktum, at placebo eller nocebo spiller ind, når vi får en medicinsk behandling. Og Lene Vase har bl.a. selv forsket i, hvordan smertepatienter, der behandles med aktive smertepræparater, oplever placebo. Disse forsøg viser, at hvis man giver smertepatienter medicin intravenøst i armen, så giver det én effekt. Men sender man en læge ind, der samtidig fortæller patienten, at den medicin, der gives, har vist sig at afhjælpe smerter signifikant, og taler positivt om behandlingen, så får smertepatienterne en væsentlig større effekt af behandlingen. Dér, hvor det bliver rigtig interessant er, når lægen fortæller patienten, at man stopper den intravenøse smertebehandling uden at gøre det vel at mærke. Så plantes der i patienten en forventning om, at det skal gøre ondt igen. Resultatet er, at patientens smerte ryger helt tilbage til udgangspunktet, forklarer Lene Vase og understreger, at det ikke blot er patientens egen rapportering, der viser det det er også dokumenteret på hjernescanninger. Interview 5 Nr

6 Hvis man giver smertepatienter medicin intravenøst i armen, så giver det én effekt. Men sender man en læge ind, der samtidig fortæller patienten, at den medicin, der gives, har vist sig at afhjælpe smerter signifikant, og taler positivt om behandlingen, så får smertepatienterne en væsentlig større effekt af behandlingen Derfor taler vi om, at placebo kan arbejde med eller imod, og det er det, vi i langt højere grad skal tænke ind i kliniske sammenhænge. For hvis man fx som kræftpatient møder et fortravlet sundhedsvæsen, hvor lægen næsten ikke har tid, eller ikke har nået at læse ens journal, så kan det give en utryghed og forstyrre relationen mellem læge og patient. Hvis man ser det med placebo-briller på, så kan det være med til at arbejde i den forkerte retning, når patienten skal behandles for sin cancer og følgevirkningerne heraf. Placebo er ikke at være godtroende Et af målene med Lene Vases forskning er bl.a. også at gøre op med placeboens negative omdømme. Historisk set har patienter fået alverdens mærkværdige behandlinger som fx åreladninger, hvis positive effekt sandsynligvis kun kan tilskrives placebo. I nyere tid har placebo fået et skær af, at man narrer patienterne, og hvis man som patient reagerede positivt på en kalktablet eller en saltvandsindsprøjtning, så var man en godtroende og letpåvirkelig type. Ifølge Lene Vase stammer den opfattelse fra gammel metaforskning foretaget af placeboforskeren Henry Beecher, der på Harvard Medical School i 1950 erne fandt frem til, at en tredjedel af hans forsøgspersoner var modtagelige for placebo. Hans forskning efterlod en opfattelse af, at placebo er noget, der bor i os som en responder eller et personlighedstræk, der gør os særligt modtagelige. Men det er en forældet og forkert opfattelse, mener Lene Vase. Hans forskning har været med til at give et billede af, at det er en bestemt fraktion af mennesker, der reagerer på placebo. Faktisk havde man en idé om, at de, der reagerede positivt på placebo, var lidt dumme, ofte kvinder og nemme at narre. Så det var omgærdet af noget negativt at reagere på placebo. Men i dag ved vi, at der ikke er belæg for, at der findes en bestemt placebo-responder, der bor i os som et slags personlighedstræk, fortæller Lene Vase. Medicinalfirmaernes udfordring Alligevel hænger den forældede opfattelse stadig ved i visse dele af medicin-forskningen. Derfor har Lene Vase i sin doktorafhandling også set på, hvordan man kan optimere de dobbeltblindede randominerede forsøg, hvor placebo-forsøgsgrupper indgår, for at kontrollere, om medicin har effekt ud over placebo-virkningen. Hendes håb er, at man i fremtiden tager mere moderne briller på, når der udføres medicinforsøg. I dag bliver der i medicinalbranchen stadig lavet forsøg, hvor man fjerner de forsøgspersoner, der reagerer positivt på placebo ud fra tesen om, at de forstyrrer undersøgelsens resultat. Det er der selvfølgelig en lang række problemer med, at man tager en specifik gruppe ud. De såkaldte placebo-respondere bliver jo også Nr Interview

7

8

9 syge og skal behandles i klinisk praksis. Det skulle jo gerne være sådan, at vi udvikler medicinske præparater til alle. Samtidig ser det ud som om, vi på forundelig vis i de seneste år i stigende grad reagerer positivt på placebo, især når man undersøger det på smertepatienter og patienter, der lider af depression. Hvorfor ved man ikke helt endnu, men man diskuterer, om det har betydning, at man i USA er begyndt at reklamere mere for medicin i tv, eller om årsagen er, at mange af de forsøg, hvor medicin holdes op mod placebo i dag, bliver lavet i Afrika og Østeuropa. Her er folk simpelthen mindre vant til at komme på hospitalet og få behandling. Og derfor kan det at komme på hospitalet måske have en placebo-effekt i sig selv, fordi der endelig er nogen, der bekymrer sig om ens helbred. Men vi ved det ikke endnu, udover at vi kan se, at patientens forventninger spiller en rolle, siger Lene Vase. Den stigende placeboeffekt er en åbenlys udfordring for medicinalvirksomhederne, påpeger Lene Vase ikke bare fordi det er blevet sværere for dem at påvise effekt af deres medicin, men også fordi det påvirker branchens motivation til at lave medicinsk forskning. Man kan have det snævre fokus, at det påvirker deres indtjening, men der er også det element, at nogle medicinalfirmaer trækker sig fra at udvikle fx ny smertemedicin, fordi de ikke kan påvise effekt ud over placebo. Det er i sidste ende et problem for patienterne, fordi man bremser udvikling af ny medicin til syge, der faktisk har behov for den. En nødløsning hos lægen I dag bliver placebo-medicin som udgangspunkt kun brugt i forsøg, når man skal påvise effekter af medicin ved at holde det aktive stof op mod et virkningsløst stof som fx kalktabletter eller saltvandsindsprøjtninger. Alligevel møder patienter i et eller andet omfang placebo i sundhedsvæsnet. Lene Vase henviser til en dansk undersøgelse af Hrobjartsson og Norup fra 2003, som viser, at 54 % af hospitalslæger og 86 % af de alment praktiserende læger har udskrevet placebo-medicin inden for det seneste år. Enten som ren placebo, hvor de vidste, at de gav patienten et inaktivt stof eller som uren placebo som fx at give penicillin mod influenza, velvidende, at det nok ikke havde nogen effekt. Lægernes forklaring var ofte, de ønsker at undgå konfrontation med patienterne, og Lene Vase til føjer, at flere undersøgelser viser, at patienterne oplever, at en god konsultation slutter med, at man går hjem med en recept. Det er ikke super-etisk brug af placebo, men lægerne gør det måske for at sætte skub i en proces hos patienten. Men som placebo-forskere ville vi jo aldrig anbefale, at man gør det på den måde. Vi ville sige: Det centrale er, hvordan patienten oplever behandlingen, så vi kan lige så godt give patienten veldokumenteret medicin i stedet for og samtidig som læge have fokus på, hvordan patienten tænker omkring behandlingen, siger Lene Vase. Placebo-operationer Indtil videre er de fleste placebo-forsøg især lavet på smerte- og Parkinson-patienter og mennesker, der lider af depression. Mens der ganske naturligt ikke er lavet særlig mange forsøg med fx kræftpatienter eller andre patientgrupper. Alligevel flytter grænserne sig hele tiden, fortæller Lene Vase. Et af de mere kontroversielle placebo-studier blev for nyligt offentliggjort i forskningstidsskriftet The Lancet. Studiet viste, at visse hjerteoperationer ikke havde effekt ud over placeboeffekten. Studiet skabte selvsagt røre, for hvordan håndterer sundhedsvæsnet, at der sættes spørgsmålstegn ved effekten af operationer i kranspulsåren, som mange patienter får hver dag? Lene Vase er dog ikke i tvivl om, at det er positivt, at man åbner op for at se på placeboens betydning, også når det gælder operationer. Når man vil lave placebo-operationer, er det ikke fordi, at man vil vise, at det ikke nytter noget at operere, men fordi det er vigtigt at finde ud af, om der er en effekt ud over placebo. For hvad er det, folk reagerer positivt på, og kan vi aktivere den placebo-effekt på andre måder? Er det virkelig nødvendigt at skære i folk med de risici, der er forbundet med det, eller er der en mindre indgribende behandling? Det ved vi reelt ikke, siger hun og fortsætter: I bund og grund handler det om, at vi skal have udbredt viden om, at den samlede behandlingseffekt består af mange ting. Man skal ikke tro, at man bare kan operere stenter i patienters hjerter uden at tænke på patientens forventninger eller udskrive opioid-medicin uden at tænke ind, om patienten tror på, det virker. Det handler om, at sundhedsvæsnet skal gå på to ben og hele tiden tænke i begge dele for at give patienterne det bedste behandlingsresultat. Lene Vase Professor MSO i psykologi, forsker i sammenhængen mellem psykologiske og neurobiologiske mekanismer og har i de seneste 15 år forsket i placebo og nocebo effekter særligt ved kroniske tilstande. Hun forsvarede i marts sin doktordisputats Can insights from placebo and nocebo mechanism studies improve the randomized controlled trial, hvor hun har samlet de seneste 15 års placebo-forskning, bl.a. for at forbedre de tests, man laver for at afdække effekterne af ny medicin samt at optimere de behandlingseffekter patienterne oplever i den kliniske behandling. Interview 9 Nr

10 Kulturblik Af redaktionen Longread The unwelcome revival of race science The Guardian En gren af videnskaben, der ellers var blevet grundigt lagt i graven, bliver nu genoplivet af mennesker, der hævder at forsvare sandheden mod en voksende bølge af uvidenhed. Idéen om, at visse racer fra naturens hånd er mere intelligente end andre, bliver udbasuneret af en lille gruppe af antropologer, IQ-forskere, psykologer og kloge hoveder, der portrætterer sig selv som ædle systemkritikere, der forsvarer ubekvemme fakta, skriver ph.d. og lektor på Birkbeck College, Gavin Evans i dette long read. Podcast How women become leaders Speaking of Psychology/American Psychological Association (2018) Psykologer har i årtier forsket i, hvad der gør os til gode ledere. Men det handler ikke kun om at besidde visse lederskabstræk. I denne episode af den amerikanske psykologforenings forskningspodcast, fortæller ph.d. Alice Eagly om, hvordan stereotyper, der er forankret i hverdagens psykologiske iagttagelser, påvirker, hvordan kvinder opfattes som ledere, og hvordan samfundet kan ændre disse opfattelser. Talk Eksistentiel og åndelig omsorg OUH Talks /Odense Universitetshospital (2017) Tidsskrift Dansk Sociologi, nr. 3 Dansk Sociologiforening (2017) Eksistentiel og åndelig omsorg er en helhedsorienteret indsats for mennesker i nød med fokus på deres behov for håb, mening og livsindhold. En indsats, der er blevet genopdaget som led i ønsket om at få patienten i fokus med de forskellige patientbehov, man møder: psykosociale, eksistentielle og åndelige behov. I denne OUH TALKS giver Niels Christian Hvidt, Nordens første Professor i Eksistentiel og Åndelig Omsorg et overblik over forskningsfeltet, resultater og brug i moderne sundhedspraksis. I Danmark har de to offentlige institutioner Sexologisk Klinik og Sexologisk Center Aalborg monopol på behandling af transpersoner. Klienter, der ønsker hormonel eller kropsmodificerende behandling, må således gennemgå et udredningsforløb på en af disse institutioner. Hvordan transkønnede klienters forhandling af identitet foregår, er emnet for en af artiklerne i dette nummer af Dansk Sociologi, der også byder på artikler bl.a. om positivisme og objektivisme i samfundsvidenskaberne. Podcast Steven Pinker on Progress Arts and Ideas /BBC Radio 3 (2018) Vi skal ignorere overskrifterne i medierne, tro på, at alting bliver bedre og stå op for Oplysningstidens idealer. Det er budskabet fra Steven Pinker, psykologiprofessor på Harvard Universitet, der er aktuel med bogen Enlightenment Now: The Case for Reason, Science, Humanism, and Progress. Han debatterer sit optimistiske perspektiv med vært, forfatter og redaktør Philip Dodd. Nr Udgivelser

11 Psykologisk Institut fejrer 50 års jubilæum Mød tidligere studiekammerater, studerende og forskere og få nye faglige input og spændende oplæg samt underholdende indslag, når Psykologisk Institut inviterer til jubilæumsarrangement den 17. august 2018 i hjertet af Universitetsparken. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet kan i år fejre 50 års jubilæum, og det er der grund til at fejre. Instituttet startede op i midlertidige barakker i 1968 i Risskov. I dag universitetets smukkest beliggende og mest historiske bygninger. Fra periferi til centrum intet mindre. Ikke bare bygningsmæssigt men også fagligt, professionelt og videnskabeligt. Er du tidligere kandidat fra Psykologisk Institut, så kom og deltag i festlighederne omkring dit gamle institut. Se faciliteterne, mød lærere, studerende og tidligere studiekammerater og få nye faglige input. DU KAN BLANDT ANDET HØRE:» Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykologforening tale om psykologiens rolle i samfundet.» Professor Svend Brinkmann, alumne fra Psykologisk Institut, tale om psykologiens rolle i samfundet.» Professor Dorthe Berntsen tale om nyskabende» Professor Mikael Thastum tale om behandling af angstlidelser og nye interventioner i forhold til skolefravær» Professor Torsten Kolind og Professor Petersen tale om psykologiens rolle i rusmiddel- forskningen. Endelig kan du opleve et underholdende indslag med komiker og psykolog Anders Ørskov, der optræder som totalvejlederen Elrik Nørmo. Vi glæder os til at byde tidligere studerende velkommen tilbage. Pladserne fordeles efter først til mølle, så vent ikke for længe med at tilmelde dig. På Psykologisk Instituts vegne Jan Tønnesvang Institutleder LÆS MERE OM DAGEN OG TILMELD DIG PÅ: bss.au.dk/psykologi50år Annonce 11 Nr

12 Ny forskning Udviklingsperspektiver på børns metakognitioner Metakognitiv terapi og den tilhørende metakognitive model er udviklet til voksne, men efterhånden har forskningen også fundet en vis støtte for modellen blandt børn. Derfor bliver det væsentligt at komme nærmere en forståelse for, hvordan metakognitioner udvikler sig. Da forældres adfærd og psykiske kontrol har vist sig at være relateret til børns angstsymptomer, er det relevant at undersøge, om disse også har betydning i udvikling af metakognitioner. Studiet undersøgte børn i alderen 9-17 år i danske folkeskoler. Børnene rapporterede bl.a. om deres angstsymptomer, metakognitioner og oplevelser af deres mødres psykiske kontrol, dvs. forsøg på at kontrollere barnets følelser, tanker og antagelser ved fx at indgyde skyldfølelser eller reducere sin omsorg. Der er tale om et krydssektionelt studie, så man kan ikke udtale sig om kausale sammenhænge, men studiet kan beskrive sammenhænge. Børnenes oplevelse af højere grad af mødres psykiske kontrol var sammenfaldende med højere grader af uhensigtsmæssige metakognitioner. Samtidigt fandt man, at relationen mellem mødres psykiske kontrol og angstsymptomer hos barnet gik via barnets metakognitioner. Dette tyder på, at forældres psykiske kontrol over deres barn kan spille en rolle i forhold til udvikling af uhensigtmæssige metakognitioner. Lønfeldt, N. N., Marin, C. E., Silverman, W. K., Reinholdt-Dunne, M. L., & Esbjørn, B. H. (2017). The role of metacognitions in the association between children s perceptions of maternal control and anxiety. Journal of Child and Family studies, 26:5, Angstens udtryk: grupperinger blandt børn Angst i barndommen har forskellige udtryk. Selvom man kan differentiere mellem angstlidelser med forskellige overordnede udtryk, vil der være en del overlap mellem lidelserne. En bedre forståelse for, hvordan angsten kan komme til udtryk, kan medvirke til mere målrettet behandling. Studiet inkluderede 379 klinisk angste børn i alderen 7-12 år. Der blev indhentet data vedrørende trusselsfortolkning, oplevelse af kontrol, undgåelse, fysiologisk arousal og social kommunikation. Tre forskellige grupperinger blev identificeret: typisk angst, sociale vanskeligheder og undgående. Ca. 80 % af børnene var Typisk angst og havde oftere end børn i andre grupper generaliseret angst. Børn i gruppen Sociale vanskeligheder var ældre, drenge, havde oftere social fobi, komorbiditet og problemer med social kommunikation. Børn i gruppen Undgående havde oftere en høj grad af undgåelse, lav trusselsfortolkning, lav grad af forventede negative følelser og lav grad af oplevet kontrol. Man skal være opmærksom på, at der kun var en lille sammenhæng mellem diagnostisk kategori og hvordan børnene placerede sig i forhold til det kliniske udtryk. Studiet konkluderer, at man med fordel kan tilpasse kognitiv adfærdsterapi til det udtryk og karakteristika, det enkelte barns angst har. Studiet passer godt overens med kliniske erfaringer, hvor tilpasning af behandling har vist sig nødvendig i forhold til to af grupperne. Dette gælder især, når man arbejder med børn, hvis angst for at gå i skole bare er ubehagelig, selvom barnet ikke kan komme på, hvorfor det skulle være det (undgående), og med børn, hvis sociale færdigheder fastholder dem i angsten for at virke mærkelige (sociale vanskeligheder). Pearcey, S., Alkozei, A., Chakrabarti, B., Dodd, H., Murayama, K., Stuiifzand, S., & Creswell, C. (2018). Do clinically anxious children cluster according to their expression of factors that maintain child anxiety? Journal of Affective Disorders, 229, Nr Videnskab

13 Af Barbara Hoff Esbjørn, professor i psykologi MSO, Københavns Universitet Kognitiv adfærdsterapi er bedre end placebobehandling Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er et paraplybegreb for en række evidensbaserede interventioner, der arbejder direkte på at ændre dysfungerende tanke- og adfærdsmønstre. Kognitive modeller af angst beskriver, hvordan individets fokus på trusler og trusselsfortolkninger fastholder angsten. Derfor vil KAT til angst typisk involvere både kognitiv omstrukturering, hvor dysfunktionelle tanker adresseres, samt gradvis eksponering, hvor undgåelsesadfærd erstattes med opsøgning. Der er evidens for, at KAT er bedre end ventelistebehandling, og beskrevne meta-analyser undersøger derfor effekten af KAT i forhold til placebobehandling, enten ved piller eller psykologisk, fra randomiserede kontrollerede trials. I alt deltagere i alderen år var inkluderet i studierne. De primære diagnoser var akut stresslidelse, generaliseret angst, OCD, PTSD, social angstlidelse og panikangst. I meta-analysen fandt man, at KAT havde en bedre effekt umiddelbart efter endt behandling end placebo for deltagere, der gennemførte behandling. Mereffekten var moderat for primære symptomer (Hedges g = 0,56), samt lille til moderat effekt på øvrige angstsymptomer (Hedges g = 0,38), depressionssymptomer (Hedges g = 0,31) og livskvalitet (Hedges g = 0,30). Effekten varierede afhængigt af diagnose. For OCD var effekten 1,13; for GAD 1.01; for akut stresslidelse 0,87; for PTSD 0,48; for social angstlidelse 0,41 og for panikangst 0,39 (alle Hedges g). Meta-analysen viser således endnu en gang, at KAT kan være en effektiv behandling til en række angstrelaterede lidelser, om end der er forskel på effekt afhængigt af diagnostisk kategori. Fordi studiet trækker på viden fra randomiserede kontrollerede trials, hvor KAT sammenlignes med enten pille- eller psykologisk placebobehandling, er fundene stærke. Carpenter, J. K., Andrews, L. A., Witcraft, S. M., Powers, M. B., Smits, J. A., & Hofmann, S. G. (2018). Cognitive behavioral therapy for anxiety and related disorders: A metaanalysis of randomized placebo-controlled trials. Depression and anxiety. DOI: /da Søvnproblemer hos børn med angst og ADHD Børn med angst eller ADHD har ofte søvnproblemer, herunder svært ved at falde i søvn. Da søvnproblemer i skolealderen har en række negative følgevirkninger, herunder en øget risiko for angstlidelser i voksenlivet, er det vigtigt at forstå, hvordan ADHD og angst spiller ind på søvnproblemer, og hvordan disse bedst behandles. Studiet inkluderede 20 børn med ADHD, 20 med ADHD og angst (hvoraf 10 modtog standard kognitiv adfærdsterapi for deres angstlidelse), 8 kun med angst og 9 raske kontroller, alle i alderen 8-12 år. Søvnproblemer blev undersøgt med spørgeskemaet the Children s Sleep Habits Questionnaire, der består af 33 spørgsmål inden for 8 dimensioner af søvnproblemer. Generelt havde alle tre kliniske grupper flere søvnproblemer end raske kontroller. Børn med enten ADHD eller angst havde lige mange problemer, hvorimod børn med komorbid ADHD og angst havde flere problemer end de øvrige grupper. Et af de beskrevne problemer i alle tre kliniske grupper var vanskeligheder med at falde i søvn. Blandt børn, der modtog kognitiv adfærdsterapi for deres angst, var der en signifikant effekt på netop dette parameter, men ikke på øvrige problemer som træthed i løbet af dagen eller parasomnia (problemer i forbindelse med indsovning eller opvågning). Trods det lille sample og de tilhørende metodemæssige problemer sætter studiet fokus på et område, man som kliniker bør være opmærksom på. Møder man i klinikken børn med ADHD, der har massive søvnproblemer, bør man afdække, om en overset komorbid angstlidelse er medvirkende til at skabe disse problemer. Bériault, M., Turgeon, L., Labrosse, M., Berthiaume, C., Verreault, M., Berthiaume, C., & Godbout, R. (2018). Comorbidity of ADHD and Anxiety Disorders in School- Age Children: Impact on Sleep and Response to a Cognitive-Behavioral Treatment. Journal of Attention Disorder, 22, Videnskab 13 Nr

14 I drømme kommer videnskaben til kort Forskning i drømme og deres natur hørte i store dele af det 20. århundrede til psykologiens domæne, men i dag sidder EEG-scannere og lægevidenskaben på feltet. Det er en skam, mener forsker, for psykologien spiller fortsat en afgørende rolle i, hvordan videnskaben skal knække koden og én gang for alle forstå det stof, drømme er lavet af. Nr Videnskab

15 AF HENNING DUE, JOURNALIST ILLUSTRATIONER: ALESSANDRO CRIPSTA Den dukker op med jævne mellemrum, og det har den gjort lige så længe, jeg kan huske tilbage. Følelsen er præcis den samme hver gang: Jeg har ikke forberedt mig på min matematikeksamen, og jeg går i panik. Jeg kan ikke tænke klart, jeg føler frygt, jeg ved, at mit liv går i stå, hvis jeg ikke består. Tiden går, prøven er om få timer, jeg forsøger at undgå det uundgåelige og ringer i desperation til en logisk tænkende ven, der forsøger at hjælpe mig, men smiler overbærende, når jeg spørger, om X et eller Y et skal stå oven for eller under brøkstregen. Jeg kan mærke, at jeg ikke forstår svarene på mine spørgsmål, og jeg giver op. Følelsen af fiasko og magtesløshed tager over, og der er ikke noget at gøre. Og så vågner jeg. Fra drømmen, jeg har haft flest gange i mit liv, og som ifølge forskningen er en af de mest almindelige drømme overhovedet, hvis man kigger strengt statistisk på det. På tværs af kulturer, landegrænser, alder, køn og personlig indkomst efter skat. Det viser sig, at min og tre andre typiske drømme udspiller sig jævnligt i hjernen hos millioner af mennesker verden over, mens de sover uanset om de ligger i en seng i Katmandu, Kolding eller Kuala Lumpur. At det forholder sig sådan, slog en række forskningsstudier fast allerede i 1960 erne og 70 erne, anført af den amerikanske psykolog Calvin S. Hall, der dengang udviklede et banebrydende drømmekodningssystem. Drømmerapporteringer fra tusindvis af forsøgspersoner i Europa, USA, Indien, Latinamerika og Japan blev kodet via systemet og viste, at mennesker typisk drømmer om at falde, blive forfulgt, flyve eller som i mit tilfælde at gå uforberedt til eksamen. Studierne viste også, at menneskers drømme generelt er præget af aggression frem for venlighed, af uheld frem for held og i det hele taget er kendetegnet af negative følelser frem for positive. Men hvorfor det forholder sig sådan, og hvorfor vi overhovedet drømmer og endda ofte de samme drømme har videnskaben stadig svært ved at svare på. Da jeg stiller Lars Hem spørgsmålet, sukker og smiler han. Ikke fordi det er dårlige spørgsmål, men fordi han har brugt store dele af sin karriere, og det meste af sin afskedsforelæsning på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet i 2015, på at forklare og forstå det stof, drømme er lavet af. Sanser og drømme Det er også grunden til, at vi sidder ansigt til ansigt på Lars Hems lavloftede studiekammer i en af Københavns ældste bygninger i Indre By med direkte udsigt til Christiansborg. En forklaring på, at vi især drømmer om negative følelser, kunne være, at drømme handler om ting, der optager os, og at problemer er noget af det, der optager os mest. Men det er kun et gæt uden videnskabeligt belæg, siger den pensionerede lektor emeritus. Sagen er, at tiden og neurovidenskaben for længst er løbet fra freudiansk inspirerede drømmetydningskategorier á la Calvin S. Halls, og derfor kvier Lars Hem sig over overhovedet at skulle bevæge sig to skridt ned ad den vej i et forsøg på at besvare mit spørgsmål. Det holder ganske enkelt ikke at prøve at forstå og forklare drømmes funktion ud fra indholdet, ligesom Freud gjorde det. Drømme er ikke forklædte impulser som fx sex, siger han. Men fortidens videnskabelige fejlslutninger gør ikke psykologisk drømmeforskning mindre relevant i dag, understreger han. Tværtimod. Jeg mener, det er en pålidelig videnskabelig observation, at nogle drømme er knyttet til vores eksistentielle liv, og at de uanset drømmes biologiske og kognitive funktioner er et udtryk for den særlige mentalitet, som kendetegner mennesker, siger Lars Hem. Et andet sted i København helt præcist på Dansk Center for Søvnmedicin på Rigshospitalet går professor og overlæge Poul Jørgen Jennum rundt til hverdag og bakser med samme spørgsmål. Da jeg taler med ham i telefonen, vil han ikke afvise, at drømme kan bruges til at undersøge tankemønstre og kan gøre os klogere på tankeprocesser under søvn. Men om man ligefrem kan tillægge drømme mening, er han ikke sikker på. Som de fleste neurovidenskabeligt orienterede drømmeforskere interesserer Poul Jørgen Jennum sig først og fremmest for drømmenes mekanik: hjernens og kroppens målbare aktiviteter i drømmetilstanden og her er der gjort opsigtsvækkende undersøgelser de seneste år, fortæller han. I søvnforskningen er der opstået en vis konsensus om, at drømme udtrykker en form for aktivitet og påvirkes af sensorisk information. Fx viser undersøgelser, at blinde mennesker drømmer anderledes end seende mennesker. Det vil sige, at sanserne spiller en Forskning 15 Nr

16 Hvad udtrykker drømme? Hvilken rolle spiller de i hukommelses dannelsen, for kognitive egenskaber og for somatiske og psykiske sygdomme? Hvorfor er nogle drømme så voldsomme, mens andre er totalt fredelige? Hvad er drømmes kobling til fx posttrauma tiske oplevelser? Alle disse spørgsmål kalder på svar fra forskningen Poul Jørgen Jennum, professor og overlæge, Dansk Center for Søvnmedicin på Rigshospitalet afgørende rolle for vores drømme, forklarer han. Mennesker har altså brug for input fra sanserne for at kunne drømme, og det peger på, at drømme relaterer sig til menneskers viden og hukommelse, mener Poul Jørgen Jennum. Drømme er dermed heller ikke bare tilfældig støj i hjernen, lyder hans vurdering. For så ville drømme fungere uafhængigt af vores vidensbase, men den teori ser ikke ud til at holde stik, siger Poul Jørgen Jennum. Spørgsmålet er, hvilke funktioner drømme så har, hvis de ikke bare er et overflødigt biprodukt af andre processer i hjernen et såkaldt epifænomen? Her kommer den del af videnskaben, der beskæftiger sig med biokemiske analyser og hjernescanninger til kort, og det skyldes drømmenes natur, forklarer Poul Jørgen Jennum. Drømme er utrolig svære at undersøge videnskabeligt. Selvom der gennem tiden er gennemført rigtig mange personinterview om indhold af drømme efter søvn, er det meget svært at skabe systematisk viden om fænomenet, fordi drømme og drømmeaktivitet er en meget flygtig væske. Den forsvinder hurtigt, siger han. Ny æra Et af problemerne er, at det ikke er muligt at objektivere informationer om drømme. Man kan ikke sætte et HDMI-stik ind i hovedet på forsøgspersoner og trække alle de billeder og sekvenser ud, som der drømmes om, siger professoren. Poul Jørgen Jennum forklarer problemet lidt mere pædagogisk. Forestil dig, at du tager et par billeder af en vaskemaskine, mens den kører rundt. Du får et billede af en sok, et par bukser og en skjorte. Kan du derudfra konkludere, at der også er et jakkesæt i tromlen?, spørger han. Og selv hvis det engang skulle lykkes at få adgang til alle de billeder, der afspilles i vores hjerner, mens vi drømmer, står problemerne stadig i kø. Når du drømmer, bruger du også andre sanser. Dufte, lyde, smagsoplevelser, emotionelle oplevelser, og dem har vi heller ingen direkte adgang til, siger Poul Jørgen Jennum. Èt skelsættende fund har den naturvidenskabelige gren af drømmeforskningen dog gjort, og det kan biologer og neurologer først og fremmest takke en tysk forsker ved navn Richard Klaue for. I 1937 fandt han ud af, at kattehjerner gennemgår en periode med forøget elektrisk aktivitet, mens de sover. Opdagelsen ledte et forskerhold fra University of Chicago på nye tanker, der 16 år senere kunne dokumentere, at menneskers øjne bevæger sig hurtigt og systematisk i visse perioder under søvnen, og at fænomenet kunne kobles med drømmefasen. Fænomenet fik betegnelsen REM-søvn, Rapid Eye Movement-søvn, og blev startskuddet til en ny neurovidenskabelig æra inden for drømmeforskningen, der har domineret feltet siden. I sin afskedsforelæsning kalder Lars Hem REM-søvnen en af det tyvende århundredes store opdagelser. Både fordi det for første gang stod klart, at mennesker drømmer i lige netop den søvnfase, men også fordi opdagelsen ifølge Lars Hem indebar en helt ny forståelse af søvn. Nr Forskning

17 Søvn viste sig ikke bare at være en passiv hviletilstand for kroppen og hjernen, siger han og fortsætter: Der er forskellige faser i søvnen, som givetvis afspejler forskellige biologisk-fysiologiske funktioner. Man opdagede også, at næsten alle pattedyr har REM-søvn, og at de forskellige dyrearters mønster for REM-søvnen er et artskendetegn for dem. REM-søvnens omfang og karakter er et lige så stabilt og karakteristisk adfærdsbiologisk træk som dyrenes spisevaner og deres reproduktionsmønster. Dette indebærer, at forståelsen af REMsøvnen falder ind under evolutionsbiologien. I de følgende årtier gik neurovidenskabelige forskere i gang med at måle og veje drømme, og i dag ved vi bl.a., at mennesker normalt har fire til seks drømme i løbet af en nat, at der typisk er 90 minutter mellem hver drømmefase, og at nattens sidste drøm kan vare op til omkring 40 minutter. Det har også vist sig, at REM- søvnen til forveksling ligner hjernens fysiske aktivitet, mens vi er vågne, og kendetegnes af hurtige og såkaldt desynkroniserede lavvolts-bølger i hjernen. MRI-scanninger har desuden afsløret, at visse dele af hjernen bruger mere ilt under REM-søvnen og dermed arbejder hurtigere end resten af hjernen. Sidstnævnte opdagelse har fået neurovidenskabelige forskere til at konkludere, at en bestemt aktivitet i et bestemt område af hjernen under REM-søvn skaber bestemte drømme. Eller omvendt: at bestemte drømme udløser bestemt aktivitet i bestemte områder af hjernen. Hjernen på arbejde Spørger man Poul Jørgen Jennum, handler drømme for det meste om informationslagring. REM-søvnen bruger mennesker til at frasortere ligegyldig information fra dagens indtryk og til at tage stilling til, hvad der skal lagres i hukommelsen. Vi har fundet ud af, man kan drømme i både REMog non-rem-søvn, og at sanseoplevelser i drømme fx panik angst er tilstede i non-rem-søvn, mens REMdrømme er mere farverige og konfuse, fortæller han. Rent teknisk sker der en associativ bearbejdning af indtryk en tankeknytning af tidligere lagret information fra hjernebarken, som konsolideres under non-remsøvnen, forklarer Poul Jørgen Jennum. Og lige dér krydser biologien og psykologien spor, for i REM-søvnen knyttes også emotionel og social hukommelse til informationsbearbejdningen i hjernen, og den proces spiller fint sammen med en psykologisk teori, udtænkt af den anerkendte amerikanske psykologiprofessor Rosalind Cartwright. Teorien går ud på, at drømme er hjernens måde at inkorporere minder, løse problemer og bearbejde følelser på. Eller som Lars Hem forklarer det i sin afskedsforelæsning med afsæt i en teori, der ser hjernen som et informationsbearbejdende system, som Evans & Newman udtænkte i 1964: I REM-søvnen siger de, at hjernen går offline, og at hjernen så kører fiktive, men relevante, oplevelser gennem systemet for at opdatere de spontane Forskning 17 Nr

18 Nr Forskning

19 responsmønstre man har over for verdens tilskikkelser. Det, vi oplever som drømme, når vi vækkes fra en REMsøvn, er disse prøveballoner, som er designet for at teste de dele af organismens selv-og omverdensbillede, som er mest problematiske, som står i størst fare for at bryde sammen, siger han. Den slags overlap mellem psykologien og biologien fascinerer Poul Jørgen Jennum og viser, at videnskaben har at gøre med et komplekst system, som vi er langt fra at forstå fuldt ud. Det er utroligt fascinerende, at vi har at gøre med et system, som er koblet mellem fysiologien og forskellige psykologiske og kognitive egenskaber, siger han. Og selvom drømmeforskningen har fundet ud af meget i de senere år, står ubesvarede og centrale spørgsmål om den mystiske og måske mest fascinerende aktivitet i menneskehjernen fortsat i kø, siger Poul Jørgen Jennum. Hvad udtrykker drømme? Hvilken rolle spiller de i hukommelsesdannelsen, for kognitive egenskaber og for somatiske og psykiske sygdomme? Hvorfor er nogle drømme så voldsomme, mens andre er totalt fredelige? Hvad er drømmes kobling til fx posttraumatiske oplevelser? Alle disse spørgsmål kalder på svar fra forskningen. Referencer: Klaue R. Die bioelektrische Tätigkeit der Grosshirnrinde im normalen Schlaf und in der Narkose durch Schlafmittel. J Psychol Neurol. 1937;47: Aserinsky E, Kleitman N. Regularly occurring periods of eye motility, and concomitant phenomena during sleep. Science. 1953;118: Hem, Lars. Drømme som almenpsykologisk fænomen glimt fra en erkendelsesrejse, Psyke and Logos, 2015, Vol 36, Issue 2, p Cartwright R. Dreams that work: The relation of dream incorporation to adaptation to stressful events. Dreaming 1991;1:3-9. Evans, C.R. & Newman, E.A. (1964): Dreaming: An Analogy from Computers. New Scientist, no. 419, s Drømmeteorier gennem to årtusinder Antikkens civilisationer i Mesopotamien, Egypten, Grækenland og Rom anså fortolkningen af drømme som en kunst, der krævede intelligens og nogle gange guddommelig inspiration. Fænomenet blev et populært motiv i litteraturen og blev behandlet som en videnskab af filosoffer og læger. I Antikken mente man, at drømme enten kom som klare beskeder eller som symboler, der krævede fortolkning. En af de anvendte metoder kaldtes inkubation, hvor den drømmende person skulle sove et helligt sted i forventning om, at en drøm ville dukke op og belyse et problem, som personen ønskede rådgivning om. Drømme havde også en politisk side. Historikere fra Antikken beretter om berømte lederes drømme, som påvirkede begivenheders gang. Datidens store tænkere Platon og Aristoteles udviklede en fortolkningsramme, der beskrev drømme som udtryk for ubevidste lyster. De gamle grækere levede ikke forgæves, for i starten af det 20. århundrede, da to af psykologiens kæmper, Sigmund Freud og Carl Jung, kastede sig over drømmefortolkning, kom de frem til, at drømme skulle forklares som uopfyldte og ubevidste behov og lyster og som arketypiske symboler. I løbet af 1950 erne og 1960 erne blomstrede en række drømmelaboratorier op på universitetshospitaler i USA, hvor psykiatere og psykologer undersøgte parapsykologiske fænomener som drømmetelepati, precognition og psykokinese og andre såkaldt oversanselige opfattelsesevner, der foregår uden brug af de kendte sanser. ESP Extra-sensorisk perception kaldtes fænomenet også, men fænomenernes eksistens blev aldrig anerkendt på grund af manglende videnskabelig dokumentation. De seneste årtiers videnskabelige teorier er især sprunget ud af neurovidenskaben, mens fx Rosalind Cartwright, professor i psykologi og en af USA s mest anerkendte søvn- og drømmeforskere, har foreslået, at drømme er hjernens måde at inkorporere minder, løse problemer og bearbejde følelser på. Ifølge hende er drømme afgørende for menneskers psykiske sundhed. En anden neurovidenskabelig teori er, at drømme simpelthen er hjernens måde at skabe mening og fortælling ud af ellers meningsløs støj, som genereres af elektriske impulser under søvnen. Forskning i såkaldt klarsynede (lucid, red.) drømme er den seneste trend, hvor øget aktivitet i hjernens lave gammafrekvenser registreres, og hvor drømmeren er bevidst om at drømme og kan kontrollere begivenheder i drømmen. Forskning 19 Nr

20 Hvorfor mener indsatte og ansatte i de danske fængsler, at mange strafafsonere har ADHD? En sociolog har set nærmere på ADHD-diagnosen som et socialt og kulturelt fænomen i den danske kriminalforsorg i sin ph.d. og på feltarbejde i fængslerne. Af Jannie Iwankow Søgaard, journalist EN ATTRAKTIV DIAGNOSE

21 For få år siden var ADHD primært en diagnose, der blev givet til børn og unge. Og den var i kraftig stigning. Antallet af børn og unge med ADHD er mere end 10-doblet de seneste 15 år. Men inden for de senere år er billedet vendt. Der er sket en markant stigning i antallet af voksne, der også får stillet diagnosen. Og tendensen er tydelig i særligt én samfundsgruppe: Dømte og indsatte voksne i fængslerne. Således tyder flere udenlandske undersøgelser på, at der blandt de voksne indsatte i fængslerne, alt afhængig af fængselstype, er mellem 20 og 40 %, der lever op til de officielle diagnosekriterier for ADHD. Ifølge sociolog Nichlas Permin Berger, der er forsker på VIVE Det Nationale Forsknings- og Videnscenter for Velfærd, er undersøgelserne valide, og der er ingen grund til at tro, at det skulle forholde sig anderledes i Danmark. Han har skrevet ph.d.-afhandlingen ADHD som socialt og kulturelt fænomen. En analyse af, hvordan diagnosticerede dømte voksne og frontmedarbejdere med relation til kriminalforsorgen tilskriver ADHD-diagnosen betydning om ADHD blandt indsatte i de danske fængsler. Hvor mange, der rent faktisk har fået stillet diagnosen i de danske fængsler, vides dog ikke, for det registreres ingen steder, når en privatpraktiserende psykiater stiller diagnosen. Vær velkommen ADHD Sjældent forbinder man det at få tildelt en psykisk diagnose med stor glæde. Men i Danmark tager de indsatte i fængslerne således imod ADHD-diagnosen med fremstrakt hånd. Det er en af de interessante hovedkonklusioner i Nichlas Permin Bergers ph.d.-afhandling, hvor han har set på diagnosen som et socialt og kulturelt fænomen i den danske kriminalforsorg. Det, der adskiller ADHD fra andre diagnoser, er, at den er velkommen. Kan de indsatte aflede deres liv, som det har formet sig, fra dem selv, så kan diagnosen rent faktisk blive brugt til skabe nye fortællinger om dem selv. Det kan skabe nye selvforståelser, og det bliver muligt at fastholde, at de inderst inde altid har været gode, og de kan dermed arbejde mod et bedre liv, siger han og kalder det bemærkelsesværdigt, at en diagnose kan få så positiv betydning for en gruppe mennesker, som på mange måder allerede er røget ud over kanten af tilværelsen. Derudover bidrager konklusionen til at nuancere de statistiske undersøgelser fra risikolitteraturen, der viser, at en ADHD-diagnose højner risikoen for en fremtidig kriminel løbebane: Det er ikke nødvendigvis tilfældet heller ikke selvom man ikke er i behandling. Det er de andres skyld De indsatte bruger ikke deres diagnose til at forklare specifikke handlinger, de har foretaget sig heller ikke kriminelle handlinger. Men Nichlas Permin Bergers analyser viser dog, at ADHDdiagnosen i fængslerne udgør en social og kulturel legitim og forståelig kategori, der ikke behøver forklaring. Det betyder, at der fra fængsels - personalets side ofte tages særlige hensyn til dem, der har fået stillet diagnosen. Konsekvensen er, at en del indsatte i fængslerne forsøger at påberåbe sig diagnosen med det formål at opnå nogle af disse privilegier, siger han. Ifølge de ansattes egne udsagn afvises disse forsøg på selvdiagnosticering dog, så snart der er vished for, at det ikke har hold i virkeligheden. De indsatte, der har fået ADHDdiagnosen, benytter den til at forklare deres samlede situation og historie, så de oplever, at deres liv fremstår som en helhed. På den måde bliver diagnosen en måde at omdefinere fortællingen om dem selv på en fortælling, som samtidig kan bruges til at forklare sig over for andre mennesker. Noget, de ellers ofte oplever som svært. Når jeg har bedt de indsatte om at fortælle mig om deres liv, så har ADHD en stor vægt. Det bliver muligt for dem at fortælle om at være socialt isoleret, om ikke at føle sig forstået og om altid at have haft problemer i skolen. Tidligere, inden de fik diagnosen, har de måske ikke haft noget greb til at tænke sig selv som andet end kriminelle. De indsatte har indoptaget diagnosen i deres selvfortællinger, og det betyder også, at de ikke sætter spørgsmålstegn ved den eller på andre måder forholder sig kritisk til den, siger Nichlas Permin Berger. Det er imidlertid ikke kun hos de indsatte, at ADHD-diagnosen bliver hilst velkommen. Også frontmed arbejderne Diagnoser 21 Nr

22 i kriminalforsorgen har taget den til sig, viser Nichlas Permin Bergers ph.d.-afhandling. Det betyder, at der bliver skabt et fælles narrativ for indsatte og ansatte, hvor frontmedarbejderne understøtter fortællingerne om ADHD. Sammen bebrejder de fx skole og forældre, at ADHD en ikke blev opdaget tidligere, idet den indsattes liv i så fald kunne være blevet anderledes. Det er en forklaring, der bruges i stor udstrækning, og som giver mening. Det betyder også, at diagnosen ADHD bliver meget stærk, siger Nichlas Permin Berger. Både blandt de ansatte og de indsatte er der en ekstremt stærk neurobiologisk diskurs, hvor den almene antagelse er, at ADHD skyldes, at der er noget galt i hjernen. Det indebærer, at de indsatte, når de, som det ofte er tilfældet i danske fængsler, opfordres til at fortælle om sig selv, hurtigt kommer til at understøtte de ansattes fortælling. Men det er her, ligesom det er med spørgsmålet om hønen eller ægget, svært at vide, i hvilken rækkefølge, udviklingen sker. Er det frontmedarbejdernes fortælling, hvor de giver diagnosen en berettigelse, der får de indsatte til at tage diagnosen på sig, der er første skridt, eller forholder det sig omvendt? Ifølge Nichlas Permin Berger er svaret, at det sker i et samspil de to parter imellem. Det er muligt at udlede såvel positive som negative konsekvenser af indsattes og ansattes fælles narrativ, mener han. Blandt de positive er som nævnt den mulighed, som hver enkelt indsat får for at tænke sig selv anderledes. ADHD bliver så at sige en ressource til at tænke sig selv ud af kriminaliteten. En af de mulige negative konsekvenser er derimod, at man med en ADHDdiagnose kan komme til at betragte sig selv som kronisk udfordret og fastholde en sygdomsidentitet. ADHD som styringsværktøj Under sit feltarbejdeophold i fængslerne gjorde Nichlas Permin Berger endnu en interessant observation, der Det bliver muligt for dem at fortælle om at være socialt isoleret, om ikke at føle sig forstået og om altid at have haft problemer i skolen. Tidligere, inden de fik diagnosen, har de måske ikke haft noget greb til at tænke sig selv som andet end kriminelle. Nichlas Permin Berger, sociolog, ph.d. og forsker på VIVE Det Nationale Forsknings- og Videnscenter for Velfærd knytter sig til det straffende perspektiv ved en fængsling. Det viste sig, at der i de professionelles fortællinger om deres diagnostiske forståelse er en direkte kobling til kontrol- og strafparadigmet. På den måde kan man sige, at ADHD-diagnosen bliver et styringsværktøj, der søger at styrke og påvirke de kriminelles ansvar. Du skal huske at passe din medicin kan der fx blive sagt, og det kan man ikke se afkoblet fra kriminalforsorgens egentlige virke, siger Nichlas Parmin Berger. Magasinet P har kontaktet Kriminalforsorgen for bl.a. at spørge om, hvad man gør for ikke at risikere at bruge ADHD-diagnosen som et styringsværktøj i fængslerne. Kommunikationschef i Kriminalforsorgen Via Andersen henviser i en mail til, at der i øjeblikket kører et tredelt projekt om indsatte og klienter med opmærksomhedsforstyrrelser i henholdsvis Horsens Kommune, Møgelkær Fængsel og Kriminalforsorgen Frihed i Aarhus, hvor man bl.a. screener indsatte for opmærksomhedsforstyrrelser, tilbyder deltagelse i et kognitivt træningsprogram samt har fokus på et styrket samarbejde med psykiatrien. Det pågældende projekt er et samarbejde mellem Kriminalforsorgen og Socialstyrelsen. Til grund for projektet ligger bl.a. rapporten Resocialisering af indsatte og tilsynsklienter med opmærksomhedsforstyrrelse fra december 2017, hvis overordnede konklusion er, at har man én gang siddet i fængsel, er risikoen, for at det sker igen, højere, hvis man har en ADHD-diagnose. Nr Diagnoser

23 ADHD og det svære liv Psykolog og ph.d. ved Aalborg Universitetshospital, Christina Mohr Jensen, forsker i ADHD og har bidraget til rapporten Resocialisering af indsatte og tilsynsklienter med opmærksomhedsforstyrrelse. For hende er det ingen overraskelse, at det kan være forbundet med en vis lettelse at få stillet diagnosen ADHD. Det samme gælder nemlig for den øvrige, voksne befolkning. I nogle studier har man foretaget kvalitative undersøgelser af voksne, der får diagnosen ADHD, og de oplever generelt en glæde ved at få en forklaring på deres udfordringer. Mange har internaliseret de nederlag, de har oplevet i kraft af deres ADHD, og sagt: Det er måske bare mig, der er dum eller doven. Men ved at få diagnosen kan man flytte det væk fra personligheden og sige, at det rent faktisk er et handicap, som man ikke selv er skyld i. Når man har en bedre viden om egne udfordringer, kan man også bedre forudsige, hvor det er, man vil få problemer og dermed øge chancen for, at man ikke får sat sig selv i en uheldig situation igen, siger Christina Mohr Jensen. Ligesom det er tilfældet i befolkningen generelt, mener hun, at der formentlig finder en underdiagnosticering af ADHD-problematikker sted i fængslerne. Hun henviser ligesom Nichlas Permin Berger til de udenlandske studier, der viser, at gennemsnitligt 30 % af de indsatte i fængslerne kan opfylde kriterierne for en ADHDdiagnose. Hun peger også på en af konklusionerne i undersøgelsen Resocialisering af indsatte og tilsynsklienter med opmærksomhedsforstyrrelse. Den viser, at mennesker med domme generelt har haft langt sværere livsbetingelser end den øvrige befolkning, men at særligt de indsatte, der har ADHD, har været udsatte. For de personer, der er påvirket af ADHD, gælder det bl.a., at de har flere anbringelser uden for hjemmet, hyppigere er opvokset i hjem, hvor forældrene har haft psykiske lidelser, oftere har forældre, der har afsonet en fængselsdom, og at de sjældnere har en uddannelse. Derudover ved man fra andre undersøgelser, at børn i socialt belastede familier sjældnere udredes, fordi forældrene ikke har ressourcerne til at sørge for det. Samtidig er personer udefra tilbøjelige til at tilskrive børnenes problemer som en udløber af social arv. Her er det dog vigtigt at bemærke, understreger Christina Mohr Jensen, at den arv, der først og fremmest er tale om, er genetisk arv. ADHD er en af de mest arvelige psykiske diagnoser studier viser, at 80 % af variationen kan tilskrives genetiske faktorer. Vi har altså at gøre med en gruppe, som dels har en ADHD-problematik imod sig og dels alle mulige andre problematikker at kæmpe med. Og så ved vi også, at hvis far og mor har haft ADHD, så er risikoen for, at barnet oplever sociale problematikker som følge af, at forældrene ikke har haft så mange ressourcer til rådighed til at støtte deres børn, større. På den måde kommer arv og miljø nemt til at korrelere med hinanden og er svære at skille fra hinanden, siger Christina Mohr Jensen. Efterlyser bedre forhold i fængslerne Christina Mohr Jensen efterlyser en ændret diskurs, hvor ADHD ikke længere omtales og opfattes som et ærgerligt resultat af dårlig eller manglende opdragelse, men at man i stedet får forståelse for de neurobiologiske sammenhænge, der ligger til grund for lidelsen. Samtidig ønsker hun bedre vilkår og mere hjælp til de indsatte med ADHD i de danske fængsler. Og det handler ikke kun om medicinering, understreger hun. Vi kan ikke bare medicinere os ud af ADHD og tro, at vi på den måde mindsker eller fjerner risikoen for, at de indsatte begår ny kriminalitet. Medicin kan ikke fjerne dårlige barndomsoplevelser. Jeg mener, det handler om, at der først og fremmest er bedre adgang til psykiatrisk vurdering og behandling i fængslerne. Min opfattelse er, at det på nuværende tidspunkt er svært at rekruttere psykiatere, og jeg hører, at det er meget forskelligt fra sted til sted, hvor meget hjælp der er at få, siger hun. Af rapporten fremgår det også, at der på nuværende tidspunkt ikke findes ret mange indsatser i de danske fængsler, der retter sig mod indsatte med ADHD. Syv individuelle indsatser helt præcist har man fundet frem til. Og heraf er der kun evidens for én af metoderne. Den kaldes R og R2ADHD, og er den metode, der afprøves i Kriminalforsorgens og Socialministeriets nuværende projekt. Men konkrete behandlingstilbud gør det ikke alene. Med bedre overordnede rammer i fængslerne kan der gøres en stor forskel. Egentlig er det ikke anderledes end det, lærerne gør i skolen, når de har elever med ADHD. Man tilegner sig en viden om ADHD-diagnosen, så man får en bedre forståelse for de indsattes handlinger. Det, at en indsat brød en aftale i går, betyder ikke nødvendigvis, at han er en, der løber fra løfter og generelt bryder aftaler. Det kan faktisk være et symptom på hans ADHD, siger Christina Mohr Jensen. Diagnoser 23 Nr

24 I denne serie spørger Magasinet P en række fremtrædende psykologer, hvem deres helte er. Liselotte Grünbaum om sin helt klinisk børnepsykolog og forfatter Karen Vibeke Mortensen Af Henning Due, journalist Hvem er hun? Hun er psykolog og har i årtier arbejdet som specialist inden for klinisk børne-unge psykologi. Hun var bl.a. chef på et rådgivningscenter for børn og unge i Københavns Amt fra 1983 til Hvorfor er hun din helt? Hun har personlig integritet, og hun har evnen til at blive ved og stå ved sit faglige synspunkt, også selvom der er modvind på cykelstien. Hun har en uforskrækket faglig stringens, som betyder, at hun tager udgangspunkt i en faglig overvejelse, som hun holder fast i og udvikler. Hvordan lærte du hende at kende? Jeg har arbejdet sammen med hende i mange år, og hun var en af de første, som rent fagligt klædte mig på til at arbejde med klinisk børnepsykologi og børnepsykoterapi. Hvad har du lært af hende? Som leder kunne Karen Vibeke forene en personalegruppe, der havde vidt forskellige udgangspunkter. Hun var fagligt set rummelig og gav plads til forskellighed. Hun gav sine medarbejdere mulighed for at specialisere sig i det, de brændte for, så længe de gjorde deres arbejde ordentligt. Hun lærte mig om ledelse på en anden måde, end jeg havde set før. Hvad er hendes største bedrift? Som leder af rådgivningscentret for børn og unge i København banede hun vejen for et pionersamarbejde med lederne af de børnepsykiatriske ambulatorier i Københavns Amt. Det var ikke set før dengang, at man lavede et tværsektor-samarbejde mellem ambulatorierne og amterne, og det var i høj grad Karen Vibekes fortjeneste. Hvad brændte hun for? Børneundersøgelser var hendes kæphest. Hun så, at det var åbenbart, at de børn, vi hjalp i rådgivningscentret, kom med problemer, som krævede en grundig undersøgelse og behandling. Altså hvor vi både medtænkte barnets personlighedsudvikling og omsorgsrelationer og de psykosociale og kulturelle udviklingsmuligheder, som barnets hverdagsliv rummede. For Karen Vibeke var det åbenbart, at man var nødt til at samle brikkerne og lave et tværsektorielt samarbejde. Så hun var med til at udvikle området? Ja. På Rådgivningscentret skabte vi, sammen med de Børnepsykiatriske ambulatorier i København og Københavns Amt, et overblik over indsatser og behov hos særligt udsatte børn og unge. Det førte bl.a. til en publikation om vanskelighederne ved en tidlig intervention over for børn af psykisk syge mødre, som blev publiceret Nr Min helt

25 i The American Journal of Orthopsychiatry, og arbejdet fik stor national og international betydning. Hvordan? Med beskrivelsen af disse børn skubbede vi til en udvikling og gjorde opmærksom på nogle underbelyste problemer. Dels den manglende koordination mellem offentlige instanser i børnesager, og dels at disse børn ofte levede i isolation med deres svært psykotiske mødre. Dengang var der ikke særlig stor opmærksomhed på, hvad den slags opvækst gjorde ved spæd- og småbørn. Altså fx isolation, traumatisering, omsorgssvigt, overfald og fejlernæring. Hvad er Karen Vibeke Mortensen god til? I hele sin karriere har hun været god til at være dér, hvor der skete noget. Hun har været god til at sætte ting i gang, og hun har været god til at motivere sine kolleger og medarbejdere til at arbejde videre med deres projekter. Kort sagt var hun en god leder, som var god til at få andre til at vise deres bedste. Men hun var også en god leder fagligt set. Altså én, som kan noget, andre gerne vil lære, og som kan lære det fra sig. En god leder laver ikke kopier af sig selv, men tillader forskellighed og er god til at facilitere, at den enkeltes talenter bliver foldet ud. Hvad kan andre lære af hende? På arbejdsmarkedet i dag er der ikke meget tid til refleksion. Men det gav Karen Vibeke tid til. Som leder af børne- og ungerådgivningscentret i København indførte hun begrænsninger på, hvor mange sager, der kunne tages op på en konference. På den måde forsøgte hun at give sine medarbejdere tid til refleksion. Hun forstod, at langsomhed er en præmis for både menneskelig udvikling og for psykologisk arbejde. Ikke forstået sådan, at man skal sidde at trille tommelfingre hele dagen, men at der skal være tid til refleksion og eftertanke. Især når der skal træffes beslutninger i en kommune, som kan have fatale konsekvenser for et barn fx i et spørgsmål om anbringelse af et barn uden for hjemmet. Hvordan er hun som person? Hun er venlig, rolig og rummelig, men også uforfærdet. Hvis hun synes, noget hænger sammen på en bestemt måde, holder hun fast i det. Kan du give et eksempel på det? Jeg kan huske, at jeg som terapeut på børne- og ungerådgivningscentret i Københavns Amt på et tidspunkt havde en meget vanskelig sag med en sød og forslidt mor, som tidligere havde haft misbrugsproblemer. Hun gik flere gange tilbage sin kommune og klagede over mig, fordi hun mente, hun fik det dårligere af terapien. Der ville ni ud af ti ledere være blevet forskrækket over og have bedt terapeuten om at droppe behandlingen, men det gjorde Karen Vibeke ikke. Hun svarede i stedet sin chef, at når hun havde vurderet, at det var rigtigt at tilbyde denne mor psykoterapi som en forebyggende indsats af en mulig anbringelse af morens barn, var det fordi, vi mente, det var det, der skulle til. Og sagen fik en lykkelig udgang. Barnet blev ikke anbragt, og moren klarede omsorgen for barnet. Hvilken status har Karen Vibeke Mortensen i psykologfaget? Hun har en høj status. Hun har uddannet generationer af kliniske psykologer og psykoterapeuter på både voksen- og børneområdet, og hun har skrevet mange bøger om psykologi og supervision, som bliver brugt af rigtig mange psykologer. Hvad har hun betydet for dit virke? Karen Vibeke har været en stabil makker og mentor for mig, som jeg lænede mig op ad i starten af min karriere, og som jeg siden har samarbejdet med mange gange. Man kan sige, hun har været min faglige storesøster gennem store dele af min karriere. Blå bog Karen Vibeke Mortensen Leder ved Københavns Amts børne- og ungerådgivning fra 1983 til 1991 Specialist og supervisor i psykoterapi og klinisk børnepsykologi Adjungeret professor i klinisk børnepsykologi, Aalborg Universitet Privatpraktiserende psykolog Forfatter til bøger om psykoanalytisk og psykodynamisk psykoterapi og supervision, m.m. Min helt 25 Nr

26 PH.D.-STAFET Af Jesper Aagaard, cand.psych. og ph.d. PH.D.-STAFET Hvad forsker danske psykologer i? Det skiftes de til at skrive om i denne ph.d.-stafet. Her skriver Jesper Aagaard om sin ph.d. med titlen Digital distraction. A qualitative exploration of media multitasking, der blev forsvaret 26. maj 2017 på Aarhus Universitet. Digital distraktion Nr Ph.d.-stafet

27 PH.D.-STAFET Fra politisk hold har man i mange år haft stor tiltro til, at øget brug af digitale teknologier vil revolutionere vores uddannelsessystem. Undervisningsministeriet har eksempelvis hævdet, at digitale læremidler vil kunne højne kvaliteten af undervisningen, fordi de motiverer eleverne og inddrager dem mere aktivt. På den baggrund er der blevet investeret svimlende summer i øget anvendelse af informationsteknologi i undervisningen. Forskning har dog vist, at eleverne ofte bruger disse teknologier til fagligt irrelevante formål i timerne, og at denne aktivitet ikke overraskende giver sig udslag i en række negative konsekvenser: Dårligere årskarakterer, dårligere testpræstationer og en dårligere koncentrationsevne (Aagaard, 2015b). Forskningen viser også, at eleverne er bevidste om disse konsekvenser: De ved skam godt, at deres fagligt irrelevante brug af teknologier er uhensigtsmæssig. Men hvorfor gør de det så? Min afhandling undersøger fænomenet digital distraktion. Når forskere hidtil har beskæftiget sig med teknologiers relation til menneskelig opmærksomhed, har de ellers benyttet sig af begrebet multitasking, som bogstavelig talt betyder at dele sin opmærksomhed mellem flere (multi-) informationskilder eller opgaver (tasks) på samme tid. Der er dog ét problem med denne forskning: Den handler slet ikke om multitasking (Aagaard, 2015b). De eksperimenter, der skal måle effekten af multitasking, består nemlig ikke blot af flere opgaver, men indebærer en særlig type af opgaver: Primæropgaven er en skolelignende aktivitet så som at læse en artikel, mens sekundæropgaven består af noget helt andet så som at chatte med forsøgslederne om ens fritidsinteresser. Der udvælges altså en sekundæropgave, som er specifikt designet til at aflede opmærksomheden fra primæropgaven, og de resulterende præstationsforringelser skyldes derfor ikke, at deltagernes opmærksomhed deles mellem to opgaver, men at den trækkes-væk eller distraheres fra primæropgaven. At erstatte ordet multitasking med distraktion rokker selvfølgelig ikke ved eksistensen af de førnævnte præstationsforringelser, men det udfordrer den bagvedliggende forklaringsmodel: Der er ikke partout noget galt i at udføre flere opgaver på én gang, og vi skal ikke forhindre eleverne i at tage noter (opgave #1), mens de lytter efter (opgave #2). Problemet opstår i det øjeblik, hvor deres opmærksomhed trækkes-væk fra undervisningen, idet den eksempelvis trækkes-ind i Facebook. Det er denne form for distraktion, jeg satte mig for at undersøge. Mit ph.d.-projekt varede i årene og tog form som et kvalitativt forskningsprojekt med dataindsamling på et større dansk handelsgymnasium. Her interviewede jeg seks lærere, foretog deltagerobservation i 50 undervisningstimer og interviewede 25 elever om deres brug af digitale teknologier. Baseret på denne dataindsamling har jeg udgivet tre empiriske artikler, som udgør substansen i min ph.d.-afhandling. En kolossal udfordring I afhandlingens første artikel benytter jeg deltagerobservation til at udforske brugen af digitale teknologier i det moderne klasselokale (Aagaard, 2017). Artiklen forsøger at demonstrere, hvordan sådanne teknologier er involveret i to uadskillelige rumlige dynamikker: På den ene side sætter teknologierne eleverne i stand til at hente relevant viden udefra-og-ind i klasselokalet. Læreren kan således bede eleverne om at indhente informationer om alt fra udviklingen på den indiske betalingsbalance til biografiske oplysninger om Oscar Wilde, og vakse elever kan endog benytte informationssøgning til at nuancere eller ligefrem modsige lærerens udsagn i klasselokalet. Denne dynamik skaber en hidtil uset demokratisering af viden og er med rette blevet fejret i forskningslitteraturen. På den anden side giver teknologierne samtidig eleverne mulighed for at flygte indefra-og-ud af timen. Den selvsamme portal, som åbner mulighed for at bringe verden ind i klasseværelset, udgør med andre ord også en bagdør, hvorigennem eleverne kan undslippe timerne til fordel for sociale medier, blogs og bettingsider. Denne dynamik udgør en kolossal udfordring for det moderne uddannelsessystem og er hidtil blevet negligeret af forskningen (og uddannelsespolitikken). Stærk tiltrækningskraft I afhandlingens anden artikel udforsker jeg derfor elevernes fagligt irrelevante brug af digitale læremidler via kvalitative interviews (Aagaard, 2015a). Eleverne beskriver, hvordan de ofte oplever en habituel distraktion i form af en stærk tiltrækning mod visse hyppigt besøgte, men fagligt irrelevante hjemmesider så som Facebook. En pige fortæller eksempelvis, at når hun skal ind på skolens elevportal, logger hun ofte på Facebook ved et uheld, fordi manøvren er så gennemgribende vanegjort. Det er bare F, A, fordi det er Facebook, og så Enter, som hun siger, idet hun indtaster kombinationen i luften foran sig. De unge går med andre ord på Facebook uden at tænke over det. De vælger det ikke bevidst, og de gør det hverken, fordi de er dumme eller dovne. De er blot vant til at håndtere computere på specifikke måder, som også sidder i fingrene på dem, når de er i skole. At være trukket-mod disse sider betyder samtidig at være trukket-væk (eller dis-traheret) fra undervisningsaktiviteten. Eleverne irriteres selv over denne stærke tiltrækningskraft, og i Ph.d.-stafet 27 Nr

28 PH.D.-STAFET visse situationer klapper de endda computerne sammen for at kunne fastholde opmærksomheden. Men er distraktion i klasselokalet ikke bare et velkendt fænomen, der altid har eksisteret? Det kan jo undertiden være kedeligt at gå i skole. Digitalt hverdagsliv I afhandlingens tredje og sidste artikel forsøger jeg at imødekomme denne indvending ved at spørge ind til digital distraktion i situationer, hvor de unge aktivt har valgt at være til stede (Aagaard, 2016). I mine interviews spurgte jeg nemlig også ind til elevernes hverdagsliv: Hvordan bruges digitale teknologier under samværet med familie, venner og kærester? Eleverne beskriver, hvordan brugen af mobiler under sådanne ansigttil- ansigt samtaler giver udslag i en række forringede mikrosociale dynamikker så som manglende øjenkontakt, forsinkede svar, en mekanisk stemmeføring samt et hæmmet kropssprog. Baseret på Daniel Sterns teori om affektiv afstemning argumenterer jeg for, at disse dynamikker tilsammen udløser en utilsigtet fejlafstemning, hvor den telefonbrugende part mismatcher sin samtalepartners affektive niveau, og derved bryder samtalens rytme, dræner dens energi og signalerer ligegyldighed over for samtalepartneren. Eleverne beskriver sådanne oplevelser som irriterende og sårende, men anerkender samtidig, at de uforvarende kan finde på at gøre det samme over for andre. Det er således tydeligt, at digital distraktion strækker sig ud over klasselokalet. Jeg vil faktisk vove den påstand, at de fleste af os efterhånden har stiftet bekendtskab med fænomenet. Praktisk afhængighed, ikke patologisk Da jeg påbegyndte mit ph.d.-projekt i 2013, syntes brugen af digitale teknologier at være omgærdet af en ukuelig optimisme. I de senere år har vi dog set sprækker i denne optimisme, bl.a. i form af en spirende bekymring omkring teknologiafhængighed. Om end min afhandling også forsøger at belyse skyggesiderne ved brugen af digitale teknologier, er jeg skeptisk over for denne diskursive udvikling. At italesætte vores nærmest ufrivilligt tætte forhold til digitale teknologier som en afhængighed er selvfølgelig en effektiv måde at ruske op i befolkningen og markere en kritisk stillingtagen til vores generelle teknologibrug, men det er også en direkte vej til at sygeliggøre en række almindeligt forekommende adfærdsmønstre. Som psykologer må vi være på vagt over for sådanne tendenser. Det er ganske vist sandt, at unge mennesker er afhængige af deres mobiltelefoner og computere, men der er tale om en praktisk afhængighed (dependency), der gør det besværligt at undvære disse apparater, og ikke en patologisk afhængighed (addiction) på linje med stofmisbrug. Da jeg for nylig deltog i en såkaldt offline-uge på Dronninglund Gymnasium, var der i hvert fald ingen abstinenser at spore blandt eleverne. Det er ikke hårdt, det er bare upraktisk, som en af dem sagde. Det handler om vaner Min afhandling er også teknologikritisk, men den styrer eksplicit udenom afhængighedsbegrebet samt beslægtede vendinger så som fix, detox, junkie og pusher. Jeg benytter i stedet et fænomenologisk vanebegreb, som langt hen ad vejen besidder samme forklaringskraft, idet det rummer mange af de negative oplevelsesmæssige kvaliteter, som afhængighedsbegrebet forsøger at indfange: Vaner er førbevidste og foregår så at sige under vores bevidste beslutningsprocesser, de kan være vanskelige at ændre på, og visse af vores vaner vores dårlige vaner eller vores laster, som man kalder dem strider mod vores bevidste mål og værdier. Vanebegrebet har dog den fordel, at det kapper de sensationsprægede konnotationer til kanyler og stofmisbrugere og således erstatter moralsk panik med en mere jordbunden diskussion af vores kollektive teknologibrug. Vanebegrebet indebærer desuden en afgørende nuance: Det giver ingen mening at skelne mellem god og dårlig afhængighed, men det gør det, når vi taler om vaner. Hvor afhængighed skal knækkes og elimineres, skal gode vaner trænes og kultiveres. Vanebegrebet åbner dermed for idéen om (ud)dannelse af gode teknologivaner, eller det man også kunne kalde digital dannelse. Dette er efter min mening en de store udfordringer i det 21. århundrede. Referencer: Aagaard, J. (2015a). Drawn to Distraction: A Qualitative Study of Off-Task Use of Educational Technology. Computers & Education, vol. 87, p Aagaard, J. (2015b). Media Multitasking, Attention, and Distraction: A Critical Discussion. Phenomenology and the Cognitive Sciences, vol. 14(4), p Aagaard, J. (2016). Mobile Devices, Interaction, and Distraction: A Qualitative Exploration of Absent Presence. AI & Society, vol. 31(2), p Aagaard, J. (2017). Breaking Down Barriers: The Ambivalent Nature of Technologies in the Classroom. New Media & Society, vol. 19(7), p Nr Ph.d.-stafet

29 BØGER Noah skal i skole en højtlæsningsbog om det første skoleår Af Helle Lindahl. Dansk Psykologisk Forlag (2018). 240 s./299 kr. ( ) Min første reaktion, da jeg fik bogen i hånden og bladrede den hurtigt igennem, var, at den godt nok var tyk og med lange kapitler. Ville børn i 5-7 års-alderen have tålmodighed til det? Dagen efter vi havde læst bogen færdig, og min datter skulle i seng, sagde hun med trist stemme: Jeg savner Noah-bogen. Hun glædede sig hver dag til det blev aften, og vi skulle læse endnu et kapitel. Det siger en hel del og kunne godt stå for sig selv som en boganmeldelse fra en 6-årig ( ) Anmeldt af Charlotte Ljunggren, psykolog i Mödra- och barnhälsovården i Malmö A Guide to the World of Dreams an Integrative Approach to Dreamwork Af Ole Vedfelt. Routledge (2017). 235 s./349,95 kr. ( ) I bogen koges essensen vedrørende drømme fra tidligere værker sammen og bliver til en fortættet syntese af Vedfelts omfattende viden om drømme. Den kan således bedst beskrives som kronen på værket i rækken af Vedfelts udgivelser og samler den viden, Vedfelt har opsamlet igennem mange års arbejde med drømme og udviklingsprocesser. Det er lykkedes for Vedfelt at skabe en tidssvarende, velunderbygget og overskuelig teori, som udmøntes i en række praktisk anvendelige redskaber til alle, der vil arbejde med drømme ( ) Medfølelsens pris Af Per Isdal. Akademisk Forlag (2018). 320 s/349,95 kr. ( ) Bogen har stor væsentlighed og relevans, uanset om du er leder, kollega eller har din egen praksis. Medfølelsens pris formår på forbilledlig vis at gøre det, som forfatteren har som sit centrale projekt: hele vejen gennem bogen bliver man mødt, inkluderet, forstået, og hjulpet til ikke at tage det som et personligt, skamfuldt privat nederlag at blive dybt påvirket og i forskellig grad slidt af mødet med dem, vi forsøger at hjælpe ( ) Anmeldt af Janne Høgh, cand.psych., specialist i psykoterapi, erhvervspsykolog & underviser, og Halfdan Thorsø Skjerning, cand.psych., ph.d., forfatter & forsker Gode grunde til at vælge livet. Håndbog i depression Af Matt Haig. På dansk ved Henriette Rostrup. Gyldendals Forlag (2018). 240 s./249,95 kr. ( ) Haig fortæller, hvad han igennem sin kamp med depression har lært om sygdommen, om sig selv og hvad, der hjalp ham tilbage til livet igen. Samtidig formår han at holde bogen åben over for de forskellige oplevelser, der er af depression, og give fine, almennyttige råd. Et centralt budskab er, at selv meget små ting kan gøre udslaget i at vælge livet frem for selvmord ( ) Anmeldt af Af Josefine Schmidt, psykolog Anmeldt af Karin Dons, cand.psych., autoriseret og specialist i klinisk psykologi Læs boganmeldelserne i deres helhed på Magasinet P s bogside online: dp.dk/p-psykologernes-fagmagasin/ boganmeldelser/ Bøger 29 Nr

30 Vores vigtigste samtale Af Eva Secher Mathiasen, psykolog og formand for Dansk Psykolog Forening Da Folkemødet på Bornholm lukkede og slukkede en solrig junisøndag, var det med fire dages spændende og vigtige samfundsdebatter i bagagen, hvor især ét tema gik igen i mange af Folkemødets samtaler: Vores børns og unges trivsel. Under overskrifter som Pres på ungdomslivet Er jeg god nok til det her samfund?, Skaber vores samfund psykisk dysfunktionelle unge? eller Fokus på forebyggelse og det forbandede ungdomsliv blev der sat fokus på det bekymrende faktum, at et stort antal unge er udfordret på deres mentale sundhed. Nogle af dem rammes af psykiske lidelser som angst og depression. Andre føler sig ensomme. Nogle knækker af stress midt i deres uddannelsesforløb og magter ikke at komme videre. Andre er selvskadende. De triste tal er blevet dokumenteret flere gange i løbet af de senere år i forskellige sammenhænge, senest i den Nationale Sundhedsprofil 2017, der bygger på svar fra over danskere, som er blevet spurgt til deres sundhed, sygdom og trivsel. Profilen viste, at især unge kvinder kæmper med dårligt mentalt helbred, men også unge mænd. Hver fjerde unge kvinde mellem 16 og 24 år har dårligt mentalt helbred, og 41 % af de unge kvinder et højt stressniveau. For de unge mænd gælder det, at hver ottende har dårligt mentalt helbred, og hver fjerde har et højt stressniveau. Det er den hidtil højeste procentsats for unge på området. Derfor var det godt at se, hvor mange arrangører, der havde sat de unges trivsel på folkemødedagsordenen. Hvor mange politikere, der deltog i debatterne om emnet. Og hvor høj en prioritering, de unges trivsel nu får på den politiske dagsorden. Som S-leder Mette Frederiksen sagde i sin formandstale på Folkemødet: Psykisk sårbarhed blandt børn og unge er et af det moderne samfunds største problemer og dermed en af de største opgaver. Mette Frederiksen, statsminister Lars Løkke Rasmussen og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen mødtes til en samtale om den stigende mentale mistrivsel hos børn og unge i Danmark, og hvad der gøres. Emnet var også omdrejningspunkt for flere af regeringspartiet Venstres egne arrangementer, mens sundhedsminister Ellen Trane Nørby har nedsat et ungepanel, der skal rådgive ministeren om, hvad der kan gøres på området. Det er vigtigt og helt nødvendigt med et stærkt politisk fokus, hvis vi skal knække den negative trivselskurve. Og mange vigtige pointer blev leveret og debatteret i løbet af de fire dage på Bornholm. Ikke mindst om de skrappe krav til unge, som er resultatet af et voksende præstationssamfund, hvor vi systematisk tester børns og unges faglige præstationer, samtidig med at fejlmarginen bliver mere og mere snæver, hvis man som ung skal klare sig i uddannelsessystemet under et uddannelsesloft og en fremdriftsreform, hvor hurtig gennemførelse af studiet er målet. Det er et pres, der fx betyder, at man som ung kan føle, man ikke lykkes, hvis der ikke er 12-taller på eksamensbeviset. Men skal vi støtte vores børn og unge og sætte effektivt ind mod mistrivsel og psykisk sårbarhed, skal vi ikke kun have blikket på præstations- og testkulturen. Vi skal tænke hele vejen rundt, og vi skal sætte ind langt tidligere før problemerne har vokset sig for store. Nr Leder

31 Psykologernes fagmagasin Nr årgang Magasinet udgives af Dansk Psykolog Forening og udkommer 12 gange om året. Medlem af Danske Medier Dette nummer: 14. juli Næste nummer: 18. august I dag vokser tusinder af danske børn op i risiko for at udvikle tidlig psykisk mistrivsel, som kan veksles til livslange problemer, hvis ikke man tidligt iværksætter den rette støtte og behandling. Fx viser data fra Danske Regioner, at antallet af børn og unge, der bliver indlagt i børne- og ungepsykiatrien er steget med 30 % fra Og at knap hver 4. indlæggelse i børne- og ungepsykiatrien i de seneste år er en genindlæggelse det vil sige, at det er det samme barn eller den samme ung, der indlægges igen efter ellers at være blevet udskrevet. Den situation er uholdbar og peger på, at vi kan blive meget bedre, når det gælder både forebyggelse og rehabiliterende indsatser. Forskning har i årevis dokumenteret, at tidlige indsatser betaler sig. Det gælder både, når man taler om alvorlige somatiske sygdomme, sociale indsatser for sårbare mennesker, og også støtte til børn og unge med vanskeligheder, uanset om det er psykiske, sociale eller læringsmæssige vanskeligheder. Den viden og evidens er nødvendig at have med i samtalen om børns og unges trivsel, når vi nu fortsætter den på den anden side af Folkemødet. Vi kan kun skabe sundere, gladere og stærkere unge i vores samfund ved at sikre, at de har de allerbedste rammer for at udvikle sig, mens de er børn og vi gør det sammen, på tværs af skole, PPR, psykiatri osv. i en sammenhængende og helhedsorienteret indsats. Så kan vi lette det forbandede ungdomsliv og knække den kedelige trivselsrekord. Redaktion Ulrikke Moustgaard, redaktør Henning Due, journalist Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer Ansvarshavende ifølge medieansvarsloven: Claus Wennermark Kontakt: p-magasin@dp.dk Dette nummer Forside: Asbjørn Sand Trykoplag: ISSN : P (print) ISSN : P (online) Design og layout: Laura Silke & Spine Studio Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Annoncer Job- og produktannoncer: DG Media T: epost@dgmedia.dk (skriv "P-magasin" i emnefelt) Rubrikannoncer Heidi Strehmel, bladsekretær T: , p-magasin@dp.dk Annoncedeadlines Nr. 8: (produktannoncer) & (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: Nr. 9: (produktannoncer) & (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: Nr. 10: (produktannoncer) & (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: Abonnement kr + moms p-magasin@dp.dk Udgiver Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade København Ø T: Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir. Artikler i P udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Psykolog Forenings synspunkter. Leder

32 BLIV TRYGGERE VED PARTERAPI Specialistgodkendt kursus Lone Algot Jeppesen psykolog, specialist i psykoterapi DM i golf for psykologer 2018 Nr Annoncer

33 BLIV INDSAMLER OG HJÆLP BØRN PÅ FLUGT TILBAGE I SKOLE Hjælp børn med at komme i skole. Bliv indsamler søndag den 2. september. Annoncer 33 Nr

34 Dansk Psykolog Forening Selskab for Psykologisk Psykiatri afholder kursus om Funktionelle lidelser: De nye forståelser Mange, der arbejder i psykiatrien, vil have oplevet patienter med kroniske smerter eller andre somatiske helbredsproblemer, som der ikke er nogen medicinsk kendt forklaring på. I nogle tilfælde kommer patienter tilmed direkte til psykiatrien p.g.a. medicinsk uforklarede smerter eller andre symptomer. Hvordan skal vi forstå disse fænomener? Som psykosomatiske lidelser? Somatiseringstilstande? Hysteri? At behandleren er i vildrede, gør det ikke mindre vigtigt for patienten at blive mødt på en konstruktiv måde, med respekt og i øjenhøjde. Form: Kursusdagen vil bestå af en blanding af oplæg, diskussioner og mindre øvelser med praktisk klinisk indhold. Underviser: Peter la Cour er leder af Videnscenter for Funktionelle Lidelser, under Region Hovedstadens Psykiatri. Godkendt specialist i sundhedspsykologi. Hjemmeside: peterlacour.dk Dato: Fredag 2. november 2018 kl Tilmeldingsfrist: senest 15. oktober Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 Kbhvn Ø. Forplejning: Morgenkaffe med hjemmebag, frokostbuffet, eftermiddagskaffe m/kage. Deltagere: Psykologer & evt. læger. Pris: 700 kr. for medlemmer af Selskabet, 900 kr. for andre. Medlemskab af Selskabet 100 kr. årligt kontingent. Meritering: Kursusbevis udstedes. Kurset forventes godkendt med 6 timer på specialiseringsmodulerne på videreuddannelserne i hhv. Psykopatologi og Sundhedspsykologi. Se det fulde opslag og tilmeld dig på selskabets hjemmeside Se flere kursustilbud på Dansk Psykolog Forening Kreds Vestsjælland Kredsen inviterer til TEMADAG: Besøg og hør om TERAPIHAVEN NACADIA, der hører under Københavns Universitet En vild skovhave, hvor der udføres forskningsbaseret behandling af stressramte TID: mandag den 3. september 2018 kl STED: Kirkegårdsvej 3A 2970 Hørsholm Psykolog Dorthe Djernis vil guide os igennem dagen, som vil være en byde på en blanding af: oplæg om den behandling der foregår i terapihaven naturbaserede meditationer korte teoretiske indlæg om naturmiljøets indvirkning på menneskets sundhed diskussion af, hvordan man kan inddrage elementer fra naturbaseret terapi og mindfulness i sin hverdag både personligt og i sit psykologarbejde PRIS: 1200 kr. inkl. en sandwich og drikkelse til frokost. MAX 15 deltagere efter først-til-mølle princippet. Tilmelding efter sædvanlige bindende regler SENEST 2. august 2018 til birthejarlfeldt@gmail.com INDBETALING på konto samtidig med tilmelding: i Lån & Spar Bank. TRANSPORT: der kan aftales fælles transport fra Ringsted t/r hvis det ønskes skriv det gerne i tilmeldingen. Se flere kursustilbud på Dansk Psykolog Forening Selskab for Misbrugsbehandling Generalforsamling og Konference om klinisk psykologisk praksis på misbrugsområdet Traditionen tro holder Selskab for misbrugspsykologi sin årlige kliniske konference, hvor der vil være rig mulighed for at blive opdateret på dét, der sker på misbrugsbehandlingsområdet, samt udveksle tanker og erfaringer med fagkolleger. Programmets hovedpunkter: Anvendelsen af forskning i det kliniske arbejde v/birgitte Thylstrup, Center for Rusmiddelforskning Arbejde i grupper. Et eksperiment. v/susanne Huynh og Peer Nielsen Terapi med traumatiserede borgere v/johannes Knigge, KABS Video fra konferencen med Irvin D. Yalom præsenteret og kommenteret af Simon Schøneberg og Eric Allouche Familieorienteret rusmiddelbehandling - hvad er det og hvorfor er det vigtigt? Erfaringer fra Københavns Kommunes implementering af familieorienteret rusmiddelbehandling v/tina Rathje, Psykolog og Faglig Koordinator, Familieorienteret Rusmiddelbehandling Enghavevej Misbrugsbehandling i døgnfamilie-behandlingsregi v/ivar Hecht, cand.psych., forstander for Familecentret Vibygård Selskabets ordinære generalforsamling afholdes fredag 7. september kl Tid: Torsdag 6. og fredag 7. september Torsdag kl. 9:30 til fredag kl. 15:00. Sted: Hotel Christiansminde, Christiansmindevej 16, Svendborg. Pris: Med overnatning: kr. 1900, uden overnatning: kr Se det fulde program og tilmelding: På Selskabets hjemmeside: Se flere kursustilbud på Dansk Psykolog Forening Selskabet Danske Neuropsykologer Afholder Ordinær Generalforsamling og Årskursus 30 års jubilæum Der indkaldes hermed til Generalforsamling i Selskabet Danske Neuropsykologer d. 20. september 2018 kl på Hotel Nyborg Strand. Generalforsamlingen afholdes i forbindelse med Selskabets 2-dags årskursus, som finder sted d. 20. til d. 21. september på Hotel Nyborg Strand. Temaet for årskursus er Den alsidige neuropsykolog: fra psykometri til etiske overvejelser. Selskabet fejrer tillige i år 30 års jubilæum og der er i den forbindelse arrangeret fest d. 20. september om aftenen. Flere detaljer om arrangementet og tilmelding findes på selskabets hjemmeside: Se flere kursustilbud på Nr Annoncer

35 VERDENS NATUR HAR BRUG FOR DIN HJÆLP så også dine børn kan opleve den. Din støtte gør en forskel! MARTIN HARVEY / WWF-CANON WWF Ve rden snat atur urfo fond en kæm æmpe per for at ska kabe en klod ode i ba la nc e, hvo r menn nnes ke r leve ver i ha rmon i med natu ren. Nat atur en er hård rdt presse set af os menn nnes eske ker. Vor ores ove verf rfor brug og ro vdri rift på klode n. Vi skal der erfo for indr dret te os på en ny og bæredy gtig måd åde fo r at ska kabe bal an ce i ve rden ige n. Stø t vores arbejd jde allele re de i dag og vær med ti l at sik ikre en le vend nde klod ode. Meld dig ind på wwf.dk Annoncer 35 Nr Di t bidrag gør en uvurde rl ig forskel for natur uren og klod oden ens true uede dyr eart rter er.

36 Dansk Psykolog Forening Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion KAPS Indkaldelse til Ordinær generalforsamling Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion KAPS. Tid: Tirsdag den 25. september 2018 kl Sted: Vingstedcentret, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten. Dagsorden efter gældende vedtægter. Generalforsamlingen er lagt i forbindelse med sektionens årlige 3-dages kursus. (Se program på sektionens hjemmeside For at optimere muligheden for, at der også kommer medlemmer til arrangementet, som ikke deltager på kurset, vil sektionen give middag ml. kl. 18 og 19, lige som vi vil sørge for gratis transport til generalforsamlingen. Tilmelding er derfor nødvendig på GF@kaps.nu senest den 20. september Mvh. styrelsen for KAPS Se flere kursustilbud på Vurdering af mentaliseringsevne hos forældre 3-dages kursus med mulighed for certi cering i metoden Parent Development Interview og kodning af Re eksiv Funktion (PDI-RF) ved aut.psykolog Maja Nørgård Jacobsen Tid og sted: D. 12/11, 13/11 og 11/ fra kl i 8680 Ry. Pris: 6000 kr kr. Godkendt til specialiseringsmodulerne klinisk psykologisk undersøgelsesmetodik, og psykologiske undersøgelsesmetoder og for psykologer. Tilmelding på tlf eller maja@psykologry.onmicrosoft.com SENIORGRUPPEN FOR PSYKOLOGER I AARHUS Næste arrangement afholdes 29. august 2018 kl : Temaet er: Arbejdet som psykolog på en sexologisk klinik v/psykolog Rikke Pristed Sted: DP s lokaler, Åboulevarden 31, 8000 Aarhus C. Vi mødes lidt før for at lave kaffe, the, cacao eller bare hygge. Oplægget varer ca. en time og vi drøfter derefter indholdet. Der er plads til ere psykologer i gruppen. Så er du på vej til seniorlivet eller er blevet pensionist, er du velkommen sammen med de andre FRISKE, FAGLIGE OG SOCIALE SENIORER. Nye tilmeldinger til: benteedslev24@gmail.com Kursus i klinisk undersøgelsesmetodik, 30 timer - Århus Er godkendt til specialiseringsmodulet på specialistuddannelsen i psykoterapi, voksne (emneområde ) og psykopatologi (emneområde ) Undervisningen er praksisrelateret og fokuserer på at give psykologen mulighed for at navigere på undersøgelsesområdet på oplyst grundlag og med de nødvendige kompetencer. Kurset giver både mulighed for at arbejde indgående med udvalgte test samt indføring i rammerne for og strukturen i et undersøgelsesforløb, hvor såvel kognitive som personlighedspsykologiske forhold skal udredes. Tidspunkt: samt , alle kursusdage kl Sted: Nørrebrogade 44, Bygning 4, stuen, 8000 Aarhus C Pris: Kursusrækken inkl. forplejning: kr. Tilmelding: Tilmelding til vibeke.weise@rm.dk Kontakt: Spørgsmål vedrørende kursets indhold: cand.psych.aut. Stine Moldt, Læs mere på: ludomani.au.dk/for-fagpersoner Dansk Psykolog Forening Selskab for Psykotraumatologi 2 days workshop with George Bonanno, professor of Clinical Psychology at Columbia University, U.S.A. Resilience in the face of loss and traumatic events George Bonannos research focuses on how people cope with potentially traumatic events, such as the death of a loved one, terrorist attack, disaster and medical emergency. Based on his comprehensive research George Bonanno in this workshop will lead us through these themes: Resilience: Describing a natural resilience as the main component of grief and trauma reactions in people who face major losses, such as the death of a spouse, the loss of a child, having suffered sexual abuse as a child, or losing a loved one in severe stressor events. Based on pre-loss data, outlining four trajectories of grief and trauma reactions: The four trajectories are as follows: Resilience/Recovery/Chronic dysfunction/delayed grief or trauma Also: Demonstrating that absence of grief or trauma symptoms is a healthy outcome, rather than something to be feared as has been the thought and practice until his research. Coping ugly: Coining the phrase coping ugly to describe the idea that coping with grief takes many forms, some of which seem counter intuitive. Tid: 24. og 25. oktober 2018 kl og Sted: Hotel Kong Arthur, Nørre Søgade 23, København. Deltagerpris: Kr (inkl. moms) for medlemmer af selskabet. Kr (inkl. moms) for andre. Tilmeldingsfrist: 1. september Kursusleder: Cand.psych. Berith Bro, , berithbro@mail.dk Se det fulde opslag og tilmeldig dig på selskabets hjemmeside: Se flere kursustilbud på Nr Annoncer

37 TAG MED DANSK PSYKOLOG FORENING TIL PRIDE PARADE I KØBENHAVN Dansk Psykolog Forening deltager i Copenhagen Pride paraden den 18. august 2018 i København. Pride paradens formål er at rykke ved befolkningens tolerancetærskel og skabe synlighed om, at alle mennesker er forskellige og skal have ret til at være det. Dansk Psykolog Forening støtter psykisk trivsel og velfærd hos alle grupper i samfundet og som fagforening arbejdes der for en åben, inkluderende og mangfoldig arbejdspladspolitik, hvor der er plads til alle. Alle er velkomne til at bakke op om Dansk Psykolog Forenings deltagelse i paraden, og deltagelse er gratis for alle medlemmer. Paraden starter fra Frederiksberg Rådhus lørdag d. 18. august, kl De praktiske informationer om tilmelding, mødested og -tidspunkt offentliggøres på DP.dk, Facebook og i nyhedsbrevet, når begivenheden nærmer sig. Annoncer 37 Nr

38 Seniortræf Efteråret 2018 Sæt kryds i kalenderen 2A Stuen A&B Stuen A&B Anne O. Wilhelm-Hansen og Irene Ravn Sørensen Dansk Psykolog Forening Dansk Sundhedspsykologisk Selskab DSS Dansk Sundhedspsykologisk Selskab afholder kursus: Erklæringsudformning og formidling ved psykolog Louise Svendsen Har du behov for at udforme erklæringer? Kom og bliv bedre i stand til at lave udtalelser om symptomatologi, behandlingsindsats og mén. Der vil blive lagt særlig vægt på forskellige typer af erklæringer, deres formål, udformningen af erklæringer, herunder sproglige nurligheder, formidling og etiske dilemmaer samt faldgruber i øvrigt i forbindelse med erklæringsarbejde. Der vil være tale om erklæringer i forhold til socialt psykologisk samarbejde, psykotraumatologi og mere sundhedspsykologisk orienterede problemstillinger. Underviser: Cand.psych. Louise Svendsen, autoriseret psykolog, specialist og supervisor i psykotraumatologi samt klinisk børnepsykologi. Sted: Dansk Psykolog Forening, Åboulevarden 31, 2. sal, 8000 Aarhus C. Tid: Tirsdag 9. oktober 2018 kl. 10:00-17:00. Morgenbrød og kaffe/te kl. 9:00. Tilrettelagt for psykologer. Andre akademiske faggrupper med relevante forudsætninger kan udgøre max 25 %. Deltagerantal: Max 25. Timetal: 6. Kurset er godkendt til det tværgående modul på specialistuddannelserne. Pris: Kr. 1400,- for medlemmer af DSS og kr. 1700,- for ikke-medlemmer. Kr. 1400,- for studerende. Prisen er inkl. forplejning. Tilmelding er bindende, når kursusgebyret er indbetalt. Tilmelding sendes til dss.kursus@gmail.com inden 5. september. Betalingsoplysninger fremsendes efter tilmelding. Se flere kursustilbud på Psykologstilling ved Rehabiliteringscenter for Torturofre Jylland (genopslag) RCT-Jylland, Haderslev, søger en psykolog 37 timer ugentligt til varetagelse af den psykologiske behandling af flygtninge med PTSD. Der er tale om mennesker, som lider under følgerne af krigsoplevelser, tortur, overgreb og flugt. Vi tilbyder et spændende og afvekslende job, hvor du får mulighed for stor faglig udvikling i tæt samarbejde med en række gode og engagerede kolleger. Respekten for det enkelte menneske er helt central i centrets arbejde, og vores kerneopgave er at tilbyde en behandling, som medvirker til at give størst mulig værdi for den enkelte patient til at kunne opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv samt kunne fungere i samspil med det omgivende samfund. Primære opgaver vil være: Psykologiske undersøgelser og vurderinger Psykoterapeutiske forløb målrettet patientens biopsykosociale ressourcer Psykoedukation i grupper Bidrage med din faglighed i den fortsatte udvikling af behandlingstilbuddet ved RCT-Jylland til både patienter og familier Behandlingsarbejdet foregår som hovedregel med tolk og sker i et tæt tværfagligt samarbejde med centrets øvrige behandlere, som ud over 5 psykologer består af 4 fysioterapeuter, 4 socialrådgivere, 1 sygeplejerske samt tilknyttede lægekonsulenter. Vi søger en psykolog, som: Har bred erfaring i forhold til udredning og psykoterapeutiske behandlingsforløb Har kendskab til og interesse for psykologiske problemstillinger i transkulturelle sammenhænge Er autoriseret Kan give sin mening og faglighed til kende på en konstruktiv måde Formår at etablere tillid og kontakt Har gode samarbejds- og formidlingsevner Besidder psykisk robusthed Er fleksibel og kreativ Har erfaring med og lyst til at arbejde tværfagligt Vi har gode muligheder for oplæring, uddannelse og supervision. Vores behandlingskoncept og behandlingsmodel finder du på Stillingen ønskes besat senest den Løn og ansættelsesvilkår efter aftale med Dansk Psykologforening. Ansøgningsfristen er kl mandag d. 20. august Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag d. 24. august Hvis du vil vide mere om stillingen og RCT-Jylland, er du meget velkommen til at kontakte centerleder Leif Christensen eller psykolog og behandlingsansvarlig Mikkel Auning-Hansen på telefon Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis snarest via Leifcenterleder@rct-jylland.dk Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt. Nr Annoncer

39 Autismecenter Storstrøm søger psykolog PR ELLER SNAREST DEREFTER. ARBEJDSTIDEN ER 37 TIMER Autismecenter Storstrøm er en organisation, der består af boliger, aktivitetstilbud, STU, klubber, kursusvirksomhed, rådgivning, supervision, udredning og samtaler. Vores brugergruppe er børn, unge og voksne med autismespektrumforstyrrelser. Som psykolog (også gerne nyuddannet) har du en unik mulighed for at søge en stilling, der giver dig mulighed for at arbejde med afgrænsede opgaver indenfor det psykologfaglige felt og indgå samarbejde med mennesker med ASF, pårørende og flere faggrupper. Din base er på Oringe i Vordingborg. En del af arbejdstiden vil være placeret eksterne steder, så bil er en nødvendighed og der ydes kørepenge. Vi søger en psykolog, der: kan varetage samtaler med klienter og pårørende (primært terapeutiske og psykoedukative) er i stand til at planlægge og arbejde selvstændigt og ansvarligt en stor del af arbejdstiden kan indgå aktivt i mange samarbejdsrelationer kan foretage pædagogiske/psykologiske undersøgelser og udredninger (i et team) er i stand til at sætte rammer og beskrivelser for behandling af klienter og indgå i selve behandlingen er sikker og selvstændig i journalskrivning Vi tilbyder: et selvstændigt job på en arbejdsplads med mangeartede arbejdsopgaver supervision og sparring kurser en spændende og dynamisk arbejdsplads med mulighed for læring og udvikling Du kan læse mere om Autismecenter Storstrøm på vordingborg.dk/autismecenter-storstroem/ Autismecenter Storstrøm ligger kun en times kørsel fra København og en del af arbejdstiden er placeret både nord og syd for Vordingborg. Ansøgningsfrist d. 15. august Ansøgning sendes til meal@vordingborg.dk. Samtaler afholdes i uge 34. Du er velkommen til at kontakte psykologfaglig Mette Albrektsen på Du er yderligere velkommen til at aflægge besøg (afholder ferie i juli). Ved evt. ansættelse skal der indhentes børne- og straffeattest.

40 ADHD hos børn og unge Brian P. Daly Aimee Hildenbrand Ronald T. Brown NYHED! ADHD hos børn og unge giver en kort og bred indføring i den aktuelle viden om børn og unge med ADHD. Bogen gennemgår de forskellige måder, lidelsen defineres på, hvordan ADHD udredes professionelt, og hvilke forskellige diagnoser der kan stilles. ADHD hos børn og unge beskriver endvidere de forskellige behandlingsformer, og hvordan barnet eller den unge sammen med sine omsorgspersoner kan vejledes og behandlingen følges. Bogen er på 166 sider og henvender sig primært til læger, psykologer og andre fagpersoner samt studerende. ADHD hos børn og unge indgår i serien Advances in Psychotherapy Evidence- Based Practice. Pris: 290 kr. inkl. moms. Autismespektrumforstyrrelse Lisa Joseph Letha Soorya Audrey Thurm Bogen giver en god oversigt over aktuel viden om autismespektrumforstyrrelse (ASF). Gennem empiri, dokumentation og evidens undersøges det spektrum af vanskeligheder, der samles under betegnelsen ASF. Forskellige diagnosticeringsmuligheder gennemgås og relateres til både DSM og ICD diagnosekriterier. Forfatterne beskriver mangfoldige behandlingsmuligheder og forholder sig til, hvor veldokumenteret effekten er både i forhold til børn, unge og voksne. Der givers en god fornemmelse af, hvor heterogent autismefeltet er, og hvor vigtigt det er at forholde sig tværfagligt omkring forståelse og behandlingsplanlægning. Bogen er på 132 sider og henvender sig fortrinsvis til fagfolk. Autismespektrumforstyrrelse indgår i serien Advances in Psychotherapy Evidence-Based Practice. Pris: 290,00 kr. inkl. moms. Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Kongevejen Virum Tlf info@hogrefe.dk