Fænomenale apparater. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fænomenale apparater. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD"

Transkript

1 Fænomenale apparater et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD

2 Processen Eleverne Materialer Afdække elevernes viden om tryk; el og magnetisme samt pumper og ventiler Sæt scenen: Science fair for yngre klasser Udvælgelse af arbejdsspørgsmål og formulering af hypotese Udvælgelse af metode til fastholdelse af elevernes ideer og hypoteser. Send modeller til EUD. Udvælgelse af metode til fastholdelse af Processen. Stiller åbne spørgsmål til processen Stilladserer elevernes dataindsamling Stilladserer at eleverne finder mønstre og sammenhænge Arbejder med grubletegninger Stiller spørgsmål om og undersøger tryk; el og magnetisme samt pumper og ventiler Laver en arbejdstegning og/eller model med afsæt i viden om fænomenerne. Dette formidles på klassen. Konstruerer fænomenale apparater på EUD Eleverne tester de byggede apparater og opsamler data Eleverne systematiserer data Grubletegninger Beskrivelse af science fair samt mulige apparater Kilder om fænomenerne (bøger, netkilder, besøg på uformelle læringsmiljøer) Tegnematerialer, papir, pap, sakse, hobbyknive, malertape mm. Materialeforslag sendes til EUD inden besøg. Kameraer, logbøger mm. Logbøger, kamera, forsk. måleapparater mm. Elevproducerede registreringsskemaer, fotos, video mm. Støtte eleverne i udvælgelse af kilder til fortolkning af data Facilitere valideringen / det kildekritiske perspektiv Eleverne fortolker de systematiserede data og laver evt. modeller Eleverne drager konklusioner og sammenholder disse med hypoteserne Elevproducerede registreringsskemaer, fotos mm. Kilder om fænomenerne (bøger, netkilder, ressourcepersoner) Udvælgelse af formidlingsform og evt. målgruppe Eleverne formidler deres færdige apparat (brugsvejledning, instruktionsvideo, datamateriale mm.) Plancher, fænomenale apparater, fotos, modeller, video, manualer, mm.

3 OPSTARTSFASE Fagligt fokus I dette forløb arbejdes med tre overordnede begrebsområder: El og magnetisme (induktion, transformation, elektromagnetisme) Pumper og ventiler (kugleventil, fjederventil, kontraventil) Tryk og temperatur (overtryk, undertryk, bar, køleteknik) Eleverne inspireres til at arbejde med overstående begrebsområder og omsætte deres viden til fænomenale apparater. Se en beskrivelse af kompetenceområderne under bilag. Afdækning af elevernes forforståelse For at afdække elevernes eksisterende viden og færdigheder bruges tre grubletegninger. Her kan eleverne, på klassen eller i små grupper, diskutere hvad de forstår ved disse begreber. Dette kan danne grundlag for lærerens videre planlægning og kan med fordel laves nogle uger før forløbsopstart. Derved kan forløbet tilpasses til elevernes eksisterende viden og færdigheder. Sæt scenen Scenen sættes ved, at der skal være en Science fair på skolen for de yngre klasser. Jeres skoleleder kommer i klassen og fortæller, at lige Jeres klasse er blevet udvalgt til skulle bygge nogle fænomenale apparater, så de yngre elever på skolen kan undersøge forskellige fysiske fænomener ved hjælp af disse apparater. De overordnede fysiske begreber er: el, magnetisme, pumper, ventiler, tryk og temperatur. Endvidere fortæller skolelederen, at klassen skal bygge apparaterne på den lokale erhvervsskole, hvor man har de rigtige faciliteter til at bygge sådanne fænomenale apparater. Udvælgelse af arbejdsspørgsmål Hvilket begreb/begreber skal eleveres fænomenale apparater arbejde med? I denne fase kunne dine elever stille spørgsmål som hvad kan man bruge en ventil til?, Hvordan virker den?, Hvordan kan vi lave et apparat, hvor ventiler er i fokus?. Du skal her være opmærksom på, at dine elever arbejder med områder

4 de ikke ved eller har erfaringer med i forvejen. Arbejdet med emnet skal gerne lede til ny indsigt og færdigheder og ikke kun bekræfte eksisterede viden og færdigheder. Vi skal have dem til at undre sig over ting, de ikke rigtig ved eller kan. Vi vil gerne, at eleverne bliver lidt som Pippi det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt. I denne fase er det en god ide at have materialer klar, som eleverne kan undersøge. Endvidere vil det også i denne fase være hensigtsmæssigt at undersøge internettet for ideer til deres fænomenale apparater. Hvordan har andre arbejdet med at fremstille en maskine, som eksempelvis viser noget om elektromagnetisme. Har man mulighed for det, kan det være inspirerende at besøge et uformelt læringsmiljø som Univers på Als, Eksperimentariet i København eller Phäenomenta i Flensburg eller lignende i nærheden af skolen eller i forbindelse med et lejrskoleophold. Hypotesedannelse Så er eleverne parate til at brainstorme på hvilke hypoteser, der meningsfyldt kan opstilles. I dette forløb skal eleverne fremstille et apparat, der kan demonstrere, hvad man eksempelvis kan bruge ventiler til. Ventilen er i fokus og bliver den uundværlige del af apparatet. Her er det nødvendigt, at eleverne arbejder med at fremstille en skitse med deres ideer, og det bliver den skitse med en beskrivelse af hvad apparatet skal kunne og hvordan det skal virke, som bliver deres hypotese/apparat ide. Herefter skal eleverne overveje deres valg af materialer: Er træ, metal, plast eller måske en kombination af forskellige materialer det mest velegnede? Overvej hvordan eleverne fastholder holder deres arbejde og diskussioner gennem hele processen (se Logbog for fænomenale apparater under bilag). Diskussion af undersøgelsesdesign Med hypotesen, altså deres beskrivende skitse, i hus er eleverne parate til det sidste trin i opstartsfasen - at diskutere undersøgelsesdesignet med læreren. Kan det lade sig gøre at fremstille det ønskede apparat? Det er her nødvendigt, at eleverne på baggrund af deres hypotese og fremlæggelse af denne tegner en ny og mere præcis skitse, hvor nye ideer og respons fra de andre elever og læreren er indtænkt. ARBEJDSFASE Undersøgelse / eksperimenter Nu skal eleverne i gang med at konstruere deres apparat på EUD. Her skal du overveje, hvordan du vil fastholde eleverne i deres arbejdsproces. Stil gerne åbne spørgsmål til konstruktionsprocessen, som understøtter elevernes observationer og refleksioner undervejs. Her følger et link til forskellige metoder til denne fase:

5 Eleverne er i gang med at bygge deres apparater med hjælp fra EUD-eleverne Systematisering og bearbejdning af data Hjemvendt til skolen, med deres apparat under armen, skal eleverne i gang med at teste hvad apparatet kan. Det er også vigtigt at få snakket med grupperne om hvad og hvordan gruppen kan få data ud af apparatet. Et eksempel kunne være: hvordan måler vi, hvor meget strøm vores apparat genererer og hvad vil det kunne drive? eller hvor langt kan vores rørpost sende?, er der forskel på hvilket materiale vi sender? osv. Det er vigtigt, at du her hjælper eleverne med at stilladsere deres systematiske dataindsamling for eksempel med logbøger, billeder, registreringsskemaer mm. til efterfølgende fortolkning af data. Justering af rørpost Fortolkning af data Når undersøgelserne er afsluttet, er det tid til at eleverne systematiserer og bearbejder deres indsamlede data. Her er det din rolle at støtte eleverne i arbejdet med at finde mønstre og sammenhænge. Side om side med eleverne går I nysgerrigt på opdagelse i det indsamlede materiale. Stemmer hypoteser og data overens? Man kunne her arbejde med en slags apparat specifikation : Hvad kan produktet? Hvor meget strøm / tryk / hastighed mm. kan det generere? Tag gerne billeder og videoer af de forskellige apparater i anvendelse.

6 OPSAMLINGSFASE Konklusion I denne fase skal eleverne nu trække linjer tilbage til hypoteserne og deres arbejdsskitse. Hvad har de lært og var det muligt at fremstille apparatet eller hvilke ændringer er der blevet lavet. Endvidere skal eleverne forholde sig til den teori de har bearbejde i forbindelse med udarbejdelse af deres apparat. Hvordan kan man anvende apparatet til at belyse det begreb eleverne ville bearbejde. Man kan have bøger, links, små videosekvenser der kan understøtte teorien bag, som deres apparat demonstrerer. Formidling og perspektivering Nu skal elevernes fænomenale apparater præsenteres på Science fair for den valgte målgruppe. Man kunne med fordel invitere forældre til at deltage i denne event. Eleverne skal således være opmærksom på, at der i dette tilfælde er to målgrupper både børn og voksne. Et andet vigtigt aspekt er, at det fænomenale apparat arbejder med et overordnede begreb som i præsentationen skal komme tydeligt frem, således at det ikke kun bliver en formidling af, hvordan deres fænomenale apparater virker. Formidling for forældre eller venskabsklasse

7 BILAG I forløbet arbejdes med udvikling af følgende kompetencer Undersøgelseskompetence - Eleven kan gennemføre undersøgelser af energiformer - Eleven har viden om energiformer - Eleven kan udvikle enkle produkter - Eleven har viden om udvikling og vurdering af produkter Modelleringskompetence - Eleven kan anvende sammensatte modeller til at beskrive processer - Eleven har viden om sammensatte modeller - Eleven kan diskutere enkle modellers egnethed - Eleven har viden om muligheder og begrænsninger ved modeller Perspektiveringskompetence - Eleven kan beskrive natur og teknologis anvendelse i samfundet - Eleven har viden om natur og teknologis anvendelse i samfundet Kommunikationskompetence - Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig med brug af naturfaglige og teknologiske fagord og begreber - Eleven har viden om naturfaglige og teknologiske fagord og begreber Materialeliste El og magnetisme Magneter, spoler, batterier, strømforsyning, ledninger, krokodillenæb, galvanometre, søm, voltmetre, lakeret kobbertråd, elektrikerrør, jernkerner, gaffatape Pumper og ventiler Cykelventiler, cykelslager, bilventiler, cykelpumper, badebolde, tragte, spande, bolde og kugler og forskellig størrelse og flydeevne, vand Tryk og temperatur Syltetøjs- og rødbedeglas, manometre (-1 til +1 bars overtryk), termometre, slange, slangestudse, koniske gummepropper, pakninger, møtrikker, søjleboremaskine med 13 mm bor, flødeboller, balloner, husholdningssprit, stinkskab eller udsugning

8 Logbog for Fænomenale Apparater 1. Trin: Problem Hvad er jeres første tanker om jeres fænomenale apparat? 2. trin: Viden Hvad ved I om teknikken bag jeres apparat? Hvor kan I finde flere oplysninger? 3. trin: Hypotese Hvordan mener I, at I kan lave jeres apparat? I skal beskrive hvordan I tror den kan fungere og I skal lave en arbejdstegning af hvordan den skal bygges. 4. trin: undersøgelse/ eksperiment Hvordan har I bygget apparat? Synes I at jeres maskine virker tilfredsstillende, eller er der noget der skal gøres bedre? Hvad kan gøres bedre? 5. trin: Diskussion Hvordan virkede jeres apparat? Hvilke data kan I få ud af apparatet? 6. trin: Systematisering Hvad viser jeres data? 7. trin: Hypotesen forkastes Selvom jeres apparat fungerer, kan der stadig være noget der skal gøres bedre.

9 8. trin: Hypotesen bekræftes Når alting er gennemprøvet og I (og lærerne) synes at alt er som det skal være, er I klar til at præsentere jeres apparat.

10

11

12

Fuglefoderstationer. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD

Fuglefoderstationer. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD Fuglefoderstationer et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD Processen Eleverne Materialer Afdække elevernes viden om fugle Sæt scenen Udvælgelse af arbejdsspørgsmål og formulering af hypotese

Læs mere

Fra ko til karton. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD

Fra ko til karton. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD Fra ko til karton et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD OPSTARTSFASE Fagligt fokus I dette forløb skal elever arbejde med et fagligt fokus som tager udgangspunkt i en undersøgelse af mælkens

Læs mere

Det er lysten, der driver værket

Det er lysten, der driver værket Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan! Klip 1 Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan! Klip 2 Indenfor naturfagsundervisning

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve

Læs mere

Naturvidenskabelig arbejdsmetode

Naturvidenskabelig arbejdsmetode Naturvidenskabelig arbejdsmetode Introduktion til Naturvidenskabelig arbejdsmetode: I denne opgave skal I lære om en arbejdsmodel, som I kan bruge, når I skal løse en åben opgave. Arbejdsmodellen kan I

Læs mere

Kuglen triller. Hej med dig!

Kuglen triller. Hej med dig! Kuglen triller Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette

Læs mere

Lav en opdagelsesrejse på Harteværket Opgaveformulering Elev-bog

Lav en opdagelsesrejse på Harteværket Opgaveformulering Elev-bog dlaboratoriumforsammenhængendeu Lav en opdagelsesrejse på Harteværket Opgaveformulering Elev-bog ring dannelseoglæ På 6 timer skal en gruppe HTX elever lave og afprøve en opdagelsesrejse på Harteværket.

Læs mere

I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning

I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning dlaboratoriumforsammenhængendeu I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor Lærervejledning ring dannelseoglæ Vejledning Lærervejledning I dette undervisningsforløb arbejdes der med landskabsdannelsen ved

Læs mere

Elevguide. En åben opgave har mange løsninger!

Elevguide. En åben opgave har mange løsninger! Elevguide Hvad er ideen? Jeres klasse deltager i Naturfagsmaraton(NFM), som er et natur/teknik-undervisningsforløb. Det afsluttes med, at alle klasser, der deltager i Naturfagsmaraton, mødes til en konkurrence

Læs mere

Portfolio. Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk. 1 Hypotesedannelse. Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese

Portfolio. Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk. 1 Hypotesedannelse. Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese Portfolio Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk Klik på teksterne herunder, for automatisk at springe til den aktuelle opgave: 1 Hypotesedannelse Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese 2

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen. Vinter 2019

Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen. Vinter 2019 Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen Vinter 2019 Link til Padlet med dagens materialer: kortlink.dk/wf2n Målet med dagen er At naturfagslærere i udskolingen får større fokus på naturfaglig

Læs mere

Prøvebeskrivelse. Grundfagsprøve i naturfag niveau E. GF2 SOSU hjælper og assistent

Prøvebeskrivelse. Grundfagsprøve i naturfag niveau E. GF2 SOSU hjælper og assistent Prøvebeskrivelse Grundfagsprøve i naturfag niveau E GF2 SOSU hjælper og assistent Beskrivelse af prøven Prøveform 2: Den afsluttende prøve i naturfag er en 24-timers prøve. En arbejdsdag før prøven trækkes

Læs mere

Skil skidtet. Designbrief I skal bygge en maskine, der kan sortere kugler og bolde efter så mange kriterier som muligt.

Skil skidtet. Designbrief I skal bygge en maskine, der kan sortere kugler og bolde efter så mange kriterier som muligt. Karl skal på genbrugsstationen, og han vil gerne sørge for, at skraldet bliver sorteret rigtigt, så vi kan genbruge de mange dyrebare råmaterialer. I dag har han en masse forskellige kugler og bolde, og

Læs mere

Skibet skal sejle. Hej med dig!

Skibet skal sejle. Hej med dig! Skibet skal sejle Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I

Læs mere

Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 23 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning viser læreren en kugle, der triller ned af en

Læs mere

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Guldminen 2019/2020 Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 3.- 4.klasse) Eleven

Læs mere

At fejle, gå i stå og komme videre er kernen i vores aktiviteter

At fejle, gå i stå og komme videre er kernen i vores aktiviteter Introduktion: vi leger os klogere på verden Dette er at af flere maker kits, som skal bidrage til at gøre viden mere håndgribelig og forståelig ved at tænke med hænderne. Gennem legen får eleverne en hands-on

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Bedømmelseskriterier Naturfag

Bedømmelseskriterier Naturfag Bedømmelseskriterier Naturfag Grundforløb 2 rettet mod social- og sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen NATURFAG NIVEAU E... 2 NATURFAG NIVEAU C... 5 Gældende for prøver afholdt på

Læs mere

Dyrs tilpasning. Hej med dig!

Dyrs tilpasning. Hej med dig! Dyrs tilpasning Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk jeg elsker teknik og natur. Jeg skal lære dig en masse om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad

Læs mere

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl.

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl. Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl. Forløb: Undersøg vandløbet Kompetence Undersøgelse designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse gennemføre enkle systematiske

Læs mere

FAGPLAN for Håndværk og Design november 2018

FAGPLAN for Håndværk og Design november 2018 Fagformål Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

Lav ure med sand og sol

Lav ure med sand og sol Månestenen #06 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse. Omfang: 2 lektioner Lav ure med sand og sol I denne opgave skal eleverne arbejde med at måle tid. De skal lave ure, hvor de bruger to ting, der er

Læs mere

Ud af skolen Kvalificeret brug af eksterne læringsmiljøer - i fagteam udvikling

Ud af skolen Kvalificeret brug af eksterne læringsmiljøer - i fagteam udvikling Ud af skolen Kvalificeret brug af eksterne læringsmiljøer - i fagteam udvikling Birthe Bitsch Mogensen Koordinator for Midtjylland Birgitte Pontoppidan Lektor Dagens program Den Åbne skole Hvad kan temahæftet?

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin 2. Halvår 2017.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin 2. Halvår 2017. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2. Halvår 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Kolding Hfe Fysik C Steen Olsen Hc11fy

Læs mere

Lærervejledning til læremidlerne i kildebanken

Lærervejledning til læremidlerne i kildebanken Lærervejledning til læremidlerne i kildebanken Læremidlet er tilrettelagt, så eleverne kan arbejde med forskellige historiske emner. Eleverne tager afsæt i selvvalgte problemstillinger, som de søger at

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme

Læs mere

Modellering med Lego education kran (9686)

Modellering med Lego education kran (9686) Modellering med Lego education kran (9686) - Et undervisningsforløb i Lego education med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af: Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Kranen - et modelleringsprojekt

Læs mere

Mål for forløb På tur i vildmarken

Mål for forløb På tur i vildmarken Natur/teknologi 5.-6. klasse samt 3. - 4. klasse Mål for forløb Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan gennemføre enkle systematiske undersøgelser. variabler i en undersøgelse. Natur og miljø

Læs mere

Bilag 2: Flyde eller synke?

Bilag 2: Flyde eller synke? Bilag 2: Flyde eller synke? Undervisningsaktiviteter til begynder- og mellemtrin samt udskoling, der udvikler elevernes forståelse af begrebet massefylde. Forfattere Martin K. Sillasen, VIA University

Læs mere

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven

Læs mere

Side 1 af 7 Dette undervisningsforløb er hentet fra Naturfagsdiplom.dk - Skolevisioner

Side 1 af 7 Dette undervisningsforløb er hentet fra Naturfagsdiplom.dk - Skolevisioner Indledning... 2 Model for undervisningsforløbet... 2 Begrundelse for valg af model:... 2 De tre læringsrum... 2 Undervisningsrummet... 2 Træningsrummet... 3 Studierummet... 3 Undervisningsforløbets forskellige

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse  Telefon nr. 1 2 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet

Læs mere

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20 Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Strøm til hjernen Elektromagnetisme

Strøm til hjernen Elektromagnetisme Strøm til hjernen Forkortelser F = Forsøg (som vi udfører) FB = Forsøg med børn (forsøg som vi udfører, men som børnene deltager aktivt i) H = Hands-on forsøg (børnene får selv lov til at prøve det hele)

Læs mere

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,

Læs mere

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af? Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du

Læs mere

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne

Læs mere

Evaluering af fællesfaglig undervisning

Evaluering af fællesfaglig undervisning Evaluering af fællesfaglig undervisning - fokus på naturfaglig kompetence OPL ÆG V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, L ÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, UNDERVISNINGSMINISTERIET. 29-11-2017 LÆRINGSKONSULENT MADS JOAKIM

Læs mere

Lærervejledning til introopgaverne. Vælg enkelte eller alle opgaver. Bliv klar til Naturfagsmaraton. Opgaverne ligger på hjemmesiden

Lærervejledning til introopgaverne. Vælg enkelte eller alle opgaver. Bliv klar til Naturfagsmaraton. Opgaverne ligger på hjemmesiden Lærervejledning til introopgaverne Bliv klar til Naturfagsmaraton Med introopgaverne kan eleverne lære om Naturvidenskabelig arbejdsmetode og arbejde med åbne opgaver. Dvs. opgaver, hvor der er mange forskellige

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser

Læs mere

Procesværktøj om trivsel

Procesværktøj om trivsel Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse

Læs mere

Natur/Teknologi Kompetencemål

Natur/Teknologi Kompetencemål Natur/Teknologi Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål gennemføre enkle

Læs mere

Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU

Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU Kort om Linda Uddannet cand.scient i kemi Ph.d.-grad inden for naturfagsdidaktik

Læs mere

[Skriv tekst] Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018

[Skriv tekst] Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018 Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018 Handleplan I skoleåret 2017/2018 arbejder vi med en grøn læseplan. Vi vil arbejde med følgende temaer Affald 0.a, 0.b, 3.a, 3.b, 5.a og 5.b 163 elever Klimaforandringer

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: december 2010 HTX

Læs mere

Jeg vælger at planlægge et relativt traditionelt forløb, blot for at se, hvor det nye opstår.

Jeg vælger at planlægge et relativt traditionelt forløb, blot for at se, hvor det nye opstår. Planlægning af undervisning i håndværk og design i 5. klasse med kompasset. Dette forløb er en undersøgelse af, hvilke opmærksomheder der opstår, når man tilrettelægger et målstyret undervisningsforløb

Læs mere

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan

Læs mere

Årsplan for 4. klasse Natur og Teknologi 2018/2019

Årsplan for 4. klasse Natur og Teknologi 2018/2019 Her i 4. klasse arbejder vi videre med den viden og kunnen eleverne har opnået i de forgående år. Glæden ved at gå på opdagelse, undersøge og skabe noget alene eller i fællesskab har en vigtig plads i

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI 5. KLASSE

NATUR/TEKNOLOGI 5. KLASSE 2018-2019 Lærer: Ivan Gaseb (IG) Forord til faget I natur og teknologi skal eleverne udvikle naturfaglige kompetencer, som skal være med til at øge deres forståelse for den verden de lever i. De skal tilegne

Læs mere

Kommunikation og teknologi

Kommunikation og teknologi Kommunikation og teknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Kommunikation er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7.,

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Naturens ressourcer og jagten på råstoffer (Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget)

Naturens ressourcer og jagten på råstoffer (Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget) Naturens ressourcer og jagten på råstoffer (Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget) Samarbejde mellem Økolariet og Uddannelse & Læring, Vejle Kommune Dagsorden - Forløbets opbygning -

Læs mere

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

Sorteringsmaskinen Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Sorteringsmaskinen Undervisningsforløb til Natur/Teknik Sorteringsmaskinen Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 26 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om materialers egenskaber

Læs mere

VELKOMMEN TIL NATURFAGSMARATON 2018/19

VELKOMMEN TIL NATURFAGSMARATON 2018/19 Side 1 VELKOMMEN TIL NATURFAGSMARATON 2018/19 - et kreativt og innovativt undervisningsforløb Hent diasshowet her: http://kortlink.dk/vpsr BROEN MELLEM SKOLER OG VIRKSOMHEDER FASTHOLDE INDSKOLING UDVIKLE

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Årsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

Årsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Årsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Klassen arbejder med 7 hovedemner: 1) Vi arbejder med fysik og kemi 2) Stofs egenskaber 3) Grundstoffer og kemiske forbindelser 4) luft 5) Lyd og Lys

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Et par håndbøger for naturfagslærere

Et par håndbøger for naturfagslærere 96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -

Læs mere

Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Workshop G Mads Joakim Sørensen Naturfag i spil - tværfagligt samarbejde med naturfagene Onsdag den 28. november 2018 Naturvidenskabernes Hus Bjerringbro

Læs mere

Modellering med Målskytten

Modellering med Målskytten Modellering med Målskytten - Et undervisningsforløb i WeDo med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Målskytten - et modelleringsprojekt i matematik ved hjælp

Læs mere

Isolering Aktiviteten er en del af undervisningsforløbet Varm kakao

Isolering Aktiviteten er en del af undervisningsforløbet Varm kakao Lærerark til elevark 6A/6B/6C - side 1/2 Isolering Aktivitetsvejledning til 6A 1. Eleverne skal bruge 4 plastkopper. 2. Eleverne isolerer de 3 af kopperne hhv. uld, skumklude og bomuldsstof. Den fjerde

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik Natur/teknik på 1.-6. klassetrin er første led i skolens samlede naturfagsundervisning. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del

Læs mere

Oversigt trin 3 alle hovedområder

Oversigt trin 3 alle hovedområder Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Beton, et stærkt materiale

Beton, et stærkt materiale Beton, et stærkt materiale Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Natur/teknologi Forløbet kan udvikles ved at kombineres med Håndværk og Design 6. klasse Undersøgelse, kommunikation

Læs mere