Befolkningsprognose Ballerup Kommune

Transkript

1 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 28. februar 3 Økonomibilag nr. 2 4 Tlf. dir.: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr.: Dok. nr.: Befolkningsprognose 4-7 Kommune

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Befolkningsudvikling... 4 Befolkningstal... 4 Sammenligning med tidligere prognoser... 4 Aldersfordeling... 5 Befolkningsudvikling i... 8 Befolkningsudvikling i... 9 Befolkningsudvikling i Beregningsprincipper og forudsætninger Princip Til- og fraflytning Boligbehov Forventet boligbyggeri Fremskrivningsperiode Områdeinddelinger og anvendte parametre Resultattabeller Boligprognose Kortbilag

3 Forord Kommunes befolkningsprognose udarbejdes med befolkningsprognoseprogrammet ProPlanGIS. Programmet baserer sig på forudsætninger om fremtidige forhold, bl.a. udviklingen i f.eks. boligforhold, fertilitet, dødsfald og til- og fraflytning. I denne publikation præsenteres befolkningsprognosens resultater samt de fremskrivningsprincipper og forudsætninger, der er anvendt ved udarbejdelsen af prognosen. Bagerst i publikationen er gengivet et tabelmateriale, hvor resultaterne præsenteres mere detaljeret for så vidt angår alderssammensætningen og de enkelte skoledistrikter. Endelig afsluttes publikationen med en række kort, der viser de forskellige geografiske områder, der behandles i publikationen. Yderligere oplysninger om prognosen kan fås ved henvendelse til Center for Økonomi og Personale. 3

4 Befolkningsudvikling Befolkningstal s befolkning er fra 2000 og frem til 4 steget med mere end personer, og i løbet af 4 passerede det samlede befolkningstal og var den 1. januar 4 på 48. personer. I Figur 1 er den faktiske udvikling fra 2000 til 4 vist sammen med prognosen for befolkningsudviklingen for 5 til 7. Figur 1: Faktisk og forventet befolkningsudvikling for 2000 til Faktisk Prognose 4 I befolkningsprognosen forventes befolkningstallet i Kommune fortsat at stige. I 7 forventes befolkningstallet at have passeret personer. Sammenligning med tidligere prognoser Den faktiske og forventede befolkningsudvikling frem til 7 er illustreret i Figur 2, hvori den forventede befolkningsudvikling for sidste års prognoser også er vist. Figur 2: Faktisk og forventet befolkningsudvikling for Kommune Faktisk Prognose 3 Prognose 4 Der er ikke de store forskelle mellem befolkningsprognosen for 3 og den nye prognose for 4. Udgangspunktet for 4-prognosen er en smule højere end forventet i 3-prognosen, hvorfor forventningen til antallet af personer er lidt højere i 5. 4

5 Til gengæld reduceres forventningen til antallet af personer herefter en smule frem til 7, hvilket skyldes at en række boligprojekter forventes at blive ibrugtaget senere end forventet i sidste års prognose. Endelig er forventningen til befolkningsvæksten efter 2 reduceret en smule i den nye befolkningsmodel. Dette skyldes en teknisk ændring i selve befolkningsprogrammet. Her er antagelsen om, at alle boliger, der bliver tomme ved fraflytning eller dødsfald, fyldes op, ændret. Antagelsen stemmer ikke overens med virkeligheden, idet fraflyttede boliger godt kan stå tomme over en periode. Træfsikkerheden i befolkningsprognosen for 3 er belyst i tabel 1, og viser at forskellen mellem prognosen og det faktiske antal er 222 personer, og svarer til afvigelse på 0,5 pct. Størst forskel ses der for de unge på mellem 17 og 24 år (3,4 pct.) og de ældste personer på 80 år (2,3 pct.) eller derover, mens de øvrige aldersgrupper har en afvigelse på mindre end 1 pct. Aldersfordeling Tabel 1: Forskel mellem prognose og faktiske befolkningstal for 4 Bevægelse Prognose 3 Faktisk pct. 0-2 år ,2 3-5 år ,0 6-9 år , år , år , år , år , år , år , år ,4 80- år ,3 I alt ,5 Befolkningsvæksten i Kommune sker ikke ensartet for alle aldersgrupper. For enkelte aldersgrupper forventes et fald i antallet af personer, mens der for andre aldersgrupper forventes en stigning. Udviklingen for de enkelte aldersgrupper er vist i Figur 3 og i Tabel 2. I aldersgruppen af de 0-5 årige forventes der et beskedent fald frem til 7, hvorefter antallet i forhold til udgangspunktet i 4 forventes at stige. I 7 forventes der at være ca. flere småbørn i kommunen. Mere præcist forventes der 11,7 pct. flere børn i aldersgruppen 0-2 år, mens stigningen blandt de 3-5 årige er på 3,9 pct. fra 4 til 7. Aldersgruppen af de 6-16 årige forventes at ligge stabilt i prognoseperioden med små udsving i forhold til udgangspunktet i 4. Her forventes en stigning blandt de 6-9 årige, der modsvares af et fald blandt de årige. For de årige forventes også en stabil udvikling, således forventes antallet i denne aldersgruppe at blive reduceres med 17 personer i 7, svarende til et fald på 0,4 pct. 5

6 Figur 3: Udviklingen for forskellige aldersgrupper, 4-27, i antal personer år 6-16 år år år år 80- år Den største stigning antalsmæssigt ses for gruppen af de årige, der er de erhvervsaktive i kommunen. Væksten ses hovedsageligt i årene fra 6 frem til 0 og er båret af kommunens boligudbygningsplan, idet det forventes, at kommunens nybyggerier hovedsageligt tilflyttes af personer i den erhvervsaktive alder. I 7 forventes der at være mere end flere personer blandt de årige i. Udviklingen dækker over stigninger i aldersgruppen af de årige og de årige, mens der forventes fald i antallet af personer i alderen år. Til gengæld forventes antallet af personer i alderen år at falde frem mod 7, og antallet af personer i aldersgruppen forventes at være reduceret med tæt på 700 personer i 7 i forhold til udgangspunktet. Faldet dækker over et fald på 9,9 pct. i aldersgruppen af de årige og et fald på 6,2 pct. for de årige. Tabel 2: Udvikling i antallet af borgere fra faktisk niveau i 4 til forventningen i befolkningsprognosen for 7 Faktisk 4 Prognose 7 forsk. Pct. 0-2 år ,7 3-5 år ,9 6-9 år , år , år , år , år , år , år , år ,2 80-år ,9 I alt ,2 Til gengæld forventes antallet af personer på 80 år eller derover at stige. I 7 forventes der at være mere end flere personer end i 4, og i forhold til de ca personer, der er i 4, er der tale om en markant stigning, der svarer til ca. 56,9 pct. 6

7 I Figur 4 er i antallet af personer for hvert alderstrin vist for årene 4, 0 og 7. Kommune har i 4 en stor gruppe personer på mellem 40 og 50 år. Denne gruppe skubbes frem mod 7, hvor personerne i gruppen vil være i midten af 50 erne til midten af 60 erne, men reduceret en smule. Netop det, at denne gruppe reduceres, samtidig med at der i perioden sker en tilgang i gruppen af årige har betydning for alderssammensætningen i, idet forskellene i antallet i de enkelte aldersgrupper udjævnes frem mod 7. Tilgangen af personer i de fødedygtige aldersgrupper har naturligt betydning for antallet af børnefødsler, og det ses da også, at der på baggrund heraf forventes et øget antal børn i 7 i forhold til 4. Figur 4: Befolkningens aldersfordeling i 4, 0 og gnst. alder: 40,8 år 0 -gnst. alder: 41,3 år 7 - gnst. alder: 41,5 år Gennemsnitsalderen vil i perioden fra 4 stige fra at ligge på 40,8 år til i 0 at ligge på 41,3, for at stige yderligere til 41,5 år i 7. 7

8 Befolkningsudvikling i I bydelen forventes befolkningstallet at stige med personer fra 4 til 7, svarende til ca. 6 pct. Næsten tre fjerdedele af stigningen sker blandt personer i den erhvervsaktive alder mellem 25 og 64 år. Herudover sker der en forøgelse af antallet af børn i alderen 0-5 år og 6-16 år, samt blandt personer på 80 år eller derover. Der forventes en reduktion i antallet af personer i alderen år og år i samme periode. Figur 5: Befolkningssammensætning for i 4, 0 og år år år år år år 80- år Det overordnede billede, der ses for bydelen, ses også i flere af de tilhørende skoledistrikter. I Skoledistrikterne omkring Grantofteskolen, Hedegårdsskolen og Rugvængets Skole forventes der en befolkningsvækst i perioden på mindst 7 pct. Væksten sker blandt de erhvervsaktive personer, blandt børnene og blandt de ældste personer på 80 år eller derover. Samtidig forventes der faldende antal årige og et faldende antal personer i alderen år. Distriktet Grantofteskolen adskiller sig dog ved at forvente faldende antal 0-5 årige og et stigende antal årige. I distriktet omkring Højagerskolen forventes til gengæld en ganske anden udvikling frem mod 7. Her falder befolkningstallet med 245 borgere, svarende til 12 pct. Faldet sker hovedsageligt blandt de erhvervsaktive og blandt daginstitutions- og skolebørnene. Til gengæld forventes et stigende antal unge i alderen 1724 år og flere ældre personer på 80 år eller derover. I distriktet omkring Egebjergskolen forventes et mere beskedent fald i befolkningstallet på 79 personer svarende til 1 pct. Men i modsætning til distriktet omkring Højagerskolen forventes en vækst i gruppen af årige, som samtidig betyder at der også forventes en vækst i antallet af børn i alderen 0-5 år. Til gengæld forventes et fald blandt både skolebørnene, de årige og de årige, mens der forventes en stor stigning i antallet af personer på 80 år eller derover. 8, pr Køn Mænd Kvinder I alt % 49 % 100 % Boligstørrelse Lille Mellem Stor Andet 486 I alt % 59 % 15 % 4% 100 % Borgere pr. bolig Lille Mellem Stor Andet I alt Gennemsnitsalder Gennemsnitsalder 1,2 2,3 3,0 1,4 2,1 40,9

9 Befolkningsudvikling i I bydelen forventes befolkningstallet at stige med 736 personer i perioden fra 4 til 7, svarende til ca. 6 pct. Hovedparten af befolkningsvæksten sker blandt de yngre erhvervsaktive (25-39 år). Aldersgruppen stiger med mere end 500 personer. Den store stigning i denne gruppe betyder samtidig, at antallet af børn i institutionerne og skolerne stiger. Den eneste aldersgruppe, der reduceres er personer på mellem år. Figur 6: Befolkningssammensætning for i 4, 0 og 7, pr år år år år år år år De to skoledistrikter omkring Lundebjergskolen og Rosenlundskolen i bydelen har en meget ensartet udvikling i perioden fra 4 og frem til 7. For begge distrikter forventes befolkningsvækst. Befolkningsvæksten er på ca. 4 pct. for distriktet ved Rosenlundskolen og 7 pct. i distriktet ved Lundebjergskolen. Befolkningsvæksten sker for de fleste aldersgrupper, således er det kun gruppen af de årige, der falder i begge distrikter. Antalsmæssigt kommer der flest personer til i de erhvervsaktive aldersgrupper, og det smitter naturligt af på antallet af børn i institutionerne og skolerne, der stiger. Den eneste forskel der er mellem de to distrikter er, at antallet af unge personer på mellem 17 og 24 år falder beskedent i distriktet omkring Lundebjergskolen, mens antallet stiger i distriktet ved Rosenlundsskolen. Køn Mænd Kvinder I alt % 51 % 100 % Boligstørrelse Lille 836 Mellem Stor 1. Andet 399 I alt % 61 % 18 % 7% 100 % Borgere pr. bolig Lille Mellem Stor Andet I alt Gennemsnitsalder Gennemsnitsalder 9 1,2 2,2 2,9 1,1 2,1 42,5

10 Befolkningsudvikling i I bydelen forventes en mere beskeden befolkningsvækst end i de to øvrige bydele frem mod 7. Antallet af personer forventes her at stige med personer, svarende til ca. 1 pct. Stigningen i befolkningstallet sker hovedsageligt i de ældste aldersgrupper, mens der blandt de yngste aldersgrupper forventes reduktioner i antallet af personer. Antalsmæssigt stiger aldersgrupperne af årige, årige og personer på 80 år eller derover. I modsat retning forventes fald blandt børnene i daginstitutioner og skoler samt de yngste erhvervsaktive. Blandt de årige forventes en stigning. Figur 7: Befolkningssammensætning for i 4, 0 og år år år år år år Køn Mænd Kvinder I alt % 51 % 100 % Boligstørrelse Lille 569 Mellem Stor Andet I alt % 52 % 29 % 3% 100 % år Der er stor forskel på udviklingen i de to skoledistrikter i bydelen. I distriktet omkring Skole er udviklingen præget af udbygningen på Søndergårdsarealet, hvor et nyt boligområde er blevet bygget de seneste par år. Her forventes en stigning i befolkningstallet på 479 personer svarende til 8 pct. Stigningen sker blandt de ældste aldersgrupper, således stiger aldersgrupperne år, år og 80 år. I modsat retning ses et fald blandt de 0-5 årige, mens der for både de 6-16 årige og de 9 årige forventes beskedne fald i antallet af personer. Blandt de unge forventes en stigning. I distriktet omkring Østerhøjskolen ses en ganske anden udvikling. Her forventes et fald i antallet af personer frem mod 7 på 374 personer, hvilket svarer til et fald på 12 pct. Faldet sker specielt blandt de erhvervsaktive personer (25-64 år), og det har stor betydning for antallet af børn i institutioner og skoler. Antallet af skoleelever (6-16 år) forventes næsten halveret over de næste 13 år, mens antallet af børn i alderen 0-5 år samtidig forventes reduceret med næsten en tredjedel. Til gengæld forventes antallet af personer på 65 år eller derover at stige. For personer på 80 år eller derover forventes en tredobling af antallet over de næste 13 år. Endelig forventes de unge på år at stige en smule. 10, pr Borgere pr. bolig Lille Mellem Stor Andet I alt Gennemsnitsalder Gennemsnitsalder 1,3 2,5 3,1 2,2 2,4 38,1

11 Beregningsprincipper og forudsætninger Princip Kommunes befolkningsprognose er beregnet på baggrund af Pro Plan GIS befolkningsmodel. ProPlan GIS befolkningsmodel bygger på en antagelse om, at vi flytter, når vores bolig ikke passer til vores liv. Her tænkes i særdeleshed på boligens størrelse. Når husstanden bliver for stor i forhold til boligen, så flytter vi. Husstandsstørrelsen er afhængig af personens alder og er ofte afhængig af den familiemæssige livscyklus, som en person gennemlever. En generel livscyklus er skitseret nedenfor: Fødsel. Personen fødes som barn i en familie med typisk én far og én mor og eventuelle søskende. Husstandsstørrelsen er på tre eller flere. Flytter hjemmefra. Personen flytter hjemmefra og bor alene eller sammen med én eller flere i alderen år. Husstandsstørrelse på en eller flere. Danner par. Personen danner par med en anden i alderen år. Husstandsstørrelse på to eller flere. Familieforøgelse. Parret får i alderen år et eller flere børn. Husstandsstørrelse på tre eller flere. Familiereduktion. Børnene flytter hjemmefra, når forældrene er fra 45 år. Husstandsstørrelse på to. Død. Den ene partner dør i alderen år. Husstandsstørrelse på en. Derfor tager modellen udgangspunkt i boligstørrelsen og bruger denne til at generere en så pålidelig prognose som muligt. Modellen opererer med tre typer boligstørrelser: Lille bolig (1-2 værelser). Typisk lille husstand uden børn beboet af enten yngre eller ældre beboere. Mellem bolig (3-4 værelser). Typisk mindre husstand på to personer, evt. med barn beboet af beboere på år eller opefter. Stor bolig (5 eller flere værelser). Typisk større husstand med et eller flere børn beboet af beboere på 30 år og op til 70 år. Udover opdelingen i boligstørrelse er der flere andre principper, der er afgørende for modellen. Tilflytning af personer kræver, at der er frigivne boliger. En bolig frigives ved fraflytning eller død. Herved vil der være et naturligt loft over tilflytningen, idet der skal være en ledig bolig i passende størrelse, for at man kan flytte til kommunen. Hertil kommer virkningen af et nyt boligbyggeri, jf. afsnit om forventet boligbyggeri. Til- og fraflytning Bortset fra aldersgruppen af unge på år, der behandles specielt i modellen, benyttes til- og fraflytningen som udgangspunkt for de enkelte aldersklasser. De enkelte aldersgrupper opdeles på køn og boligstørrelse, og historiske data for de seneste fem år benyttes til at bestemme de enkelte aldersgruppers til- og fraflytningsmønster. 11

12 Idéen i modellen er, at hvis der sker en fraflytning, så indregnes denne i fremskrivningerne. Disse fraflytninger, inklusiv dødsfald blandt kommunens borgere betyder, at der bliver frigjort nogle boliger, hvorved nye borgere kan flytte til kommunen. Tilflytningen beregnes ved at se på den tilflytning, der er sket til Kommune de seneste fire år, og tilflytterne findes i de aldersgrupper, hvor nettotilflytningen er positiv. Samtidig med at tilflytningen beregnes, beregnes hvilket boligbehov, disse personer har. Det samlede boligbehov sammenlignes med det antal boliger, der er frigjort. Hvis det samlede boligbehov for tilflyttere er større end det frigivne antal boliger, fordeles de frigivne boliger forholdsmæssigt mellem aldersgrupperne. Analyserne viser, helt i overensstemmelse med de flestes forventninger, at de unge har travlt med at flytte hjemmefra. De søger mod uddannelsesinstitutionerne og bliver kun boende i kommunen, hvis der er en ledig bolig af passende størrelse. I aldersgruppen skelnes der mellem to boformer: hjemmeboende og udeboende. Historikken viser, at de hjemmeboende falder i antal med ca. 20 pct. om året. Udeboende kommer til kommunen på lige fod med andre. Hvis man således har boet hjemme og gerne vil være udeboende i kommunen, er det et spørgsmål om at finde en passende bolig, som er ledig. Nogle få flytter til en stor bolig, men det vil typisk være i form af et lejet værelse i en stor bolig. Analyserne har vist, at det ikke er rimeligt at fremskrive gruppen af årige på samme måde som andre. Fraflytningen sker massivt, og tilflytningen sker afhængigt af ledige boliger. En almindelig fremskrivning med forblivelsesrater synes derfor ikke rimelig, og gruppen behandles i modellen anderledes end de øvrige aldersgrupper. Figur 8: Gennemsnitlig nettotilflytning for for Gns. nettotilgang I Figur 8 er den gennemsnitlige nettotilflytning til Kommune 1 for vist. Den gennemsnitlige tilflytning er i perioden på 89 personer, og er højest i 2, hvor nettotilgangen til kommunen er 217 personer, mens nettotilgangen i 2009 på 10 er den laveste i perioden. Aldersmæssigt sker der en nettofraflytning fra kommunen, når de unge er mellem 20 og 26 år, mens den største nettotilflytning sker, når tilflytterne er i slutningen af tyverne til slutningen af tredverne. Denne tilflytning suppleres af de unges børn, og der sker således også en nettotilflytning for de yngste borgere med klart flest blandt de børn, der er 0, 1 og 2 år. For de øvrige aldersgrupper er der ikke den store forskel mellem til- og fraflytning. Tal for til- og fraflytningen for 3 viser, at størstedelen af kommunens tilflyttere kommer fra København. Herefter følger tilflyttere fra omegnskommunen Egedal, ef- 1 Baseret på tal statistikbanken fra Danmarks Statistik. 12

13 terfulgt af Frederiksberg og endnu et par omegnskommuner: Herlev, Gladsaxe, Rødovre og Furesø. Størst fraflytning sker der også til København, mens fraflytningen herefter størrelsesmæssigt sker til Egedal, Herlev og Frederiksberg. Boligbehov 5 Gladsaxe 5 Furesø 90 For at beregne, hvor mange boliger der bliver ledige 6 Rødovre 87 6 Gladsaxe 88 ved fraflytninger, benyttes 7 Furesø 87 7 Frederikssund 76 boligbehovet. Denne størrelse er fundet som en 9 Frederikssund 61 9 Lyngby-Taarbæk 57 8 Hvidovre 66 8 Roskilde 65 middelværdi over fire år 10 Lyngby-Taarbæk Høje-Taastrup 55 og beskriver, hvor stor en del af en bolig, en person i en given alder i gennemsnit forbruger. Boligbehovet er lig den reciprokke husstandsstørrelse for given køn og alder, hvor husstandsstørrelsen er beregnet uden børn. Boligbehovet angiver, hvor ofte man bor alene eller sammen med en eller flere andre voksne, givet alder og boligstørrelse. Hvis man bor som eneste voksen i en husstand, er boligbehovet 1. Hvis man bor med en anden voksen, er boligbehovet 0,5. Det har vist sig, at boligbehovet er meget konstant. Er man f.eks. omkring 50 år og bor i stor bolig, vil boligbehovet typisk være 0,6. De fleste 50-årige i stor bolig bor sammen med en anden voksen, men der er nogle, som bor alene. I en lille bolig vil boligbehovet for en 50-årig være omkring 0,9. De fleste 50-årige i lille bolig bor alene, men der er nogle, som bor sammen med andre voksne. Kollegier og plejehjem er lidt specielle i forhold til andre typer af boliger. De fremskrives med en konstant aldersfordeling. Det er nemlig en rimelig antagelse, at den aldersfordeling, der er i dag, vil svare til den fremtidige aldersfordeling. Udgangspunktet for den nye prognose er derfor, at den er boligafhængig på den måde, at der skal være en passende og ledig bolig, før nogen udefra kan flytte til kommunen. På baggrund af afvigelserne for de unge og de ældre, der var i 3-prognosen, er fokus i 4-prognosen rettet mod at forudsige de to aldersgrupper bedre. Modellens kriterier for tilflytninger for de unge er derfor blevet justeret til, samtidig med at en række ungdoms- og ældreboliger er blevet tilknyttet modellen som konstantområder, hvilket betyder, at der ikke beregnes særskilt til- og fraflytning på disse boligtyper. Forventet boligbyggeri Til- og fraflytning 3 Tilflytning Fraflytning 1 København København Egedal Egedal Frederiksberg 3 Herlev 4 Herlev 4 Frederiksberg 100 Befolkningsudviklingen i et område påvirkes af forventningerne til det fremtidige byggeri i området antal boliger, boligtyper mv. 13

14 I Kommune forventes opført boliger frem til 6 (boligprognosen er til og med 6). Antalsmæssigt fordeler byggerierne sig med 939 boliger i, 242 boliger i og 349 boliger i. Figur 9: Forventet boligbyggeri, Kommune, I 4 forventes der opført 11 boliger, hvorefter der de efterfølgende fire prognoseår forventes ibrugtaget knap 900 boliger, og i perioden fra 9 til 6 yderligere 635 boliger. Boligerne er fordelt på forskellige boligtyper parcelhuse, række- og klyngehuse (tæt/lav), etageboliger, ungdomsboliger og seniorboliger, og indflytningsmønsteret i de enkelte boliger er som tidligere beskrevet afhængigt af den enkelte persons boligbehov. I prognosen er det forudsat, at boligerne bliver beboet i løbet af det år, de forventes opført. Den detaljerede boligprognose, hvori den forventede boligtilgang er specificeret på områder, boligtyper og boligstørrelse (lille, mellem eller stor) samt forventet indflytningsår, indgår i bilagsmaterialet sidst i nærværende rapport. Fremskrivningsperiode Parcelhuse Række- og klyngehuse Etageboliger Ungdomsboliger Seniorboliger Udgangspunktet for nærværende befolkningsprognose er befolkningen pr. 1. januar 4. I prognosen er den forventede befolkningsudvikling frem til 7 beregnet, svarende til en fremskrivningsperiode på 13 år. Der er anvendt fire historiske år (0 3) som baggrund for at beregne til- og fraflytning samt fertilitet. I modellen er der beregnet et glidende gennemsnit over aldersgrupper. Til at beregne værdierne nettotilflytning, fertilitet og boligbehov for f.eks. de 37-årige kvinder beregnes gennemsnittet for aldrene 36, 37 og 38 med faktorerne 0,25, 0,5 og 0,25. For de ældre personer over 95 år er datagrundlaget for lille til at foretage beregninger på enkeltårgange. Derfor ses alle disse personer under ét med ens forblivelsesrater. Områdeinddelinger og anvendte parametre I vejregistret er Kommune bl.a. opdelt i ca. basisområder (statistikområder). Disse statistikområder bruges som grundlag for de gennemgåede ni skoledistrikter, som efterfølgende samles i de tre bydele, og. 14

15 Modellen beregnes på baggrund af befolkningssammensætningen i de enkelte områder og fremskrives på baggrund af den historiske udvikling i fertilitet, til- og fraflytning samt boligbehovet. 15

16 HELE KOMMUNEN BEFOLKNINGSPROGNOSE 4 ANTAL PR. 1. JANUAR Alder I alt Alder I alt

17 BALLERUP BEFOLKNINGSPROGNOSE 4 ANTAL PR. 1. JANUAR Alder I alt Alder I alt

18 SKOVLUNDE BEFOLKNINGSPROGNOSE 4 ANTAL PR. 1. JANUAR Alder I alt Alder I alt

19 MÅLØV BEFOLKNINGSPROGNOSE 4 ANTAL PR. 1. JANUAR Alder I alt Alder I alt

20 GRANTOFTESKOLEN BEFOLKNINGSPROGNOSE 4 ANTAL PR. 1. JANUAR Alder I alt Alder I alt

21 HEDEGÅRDSSKOLEN BEFOLKNINGSPROGNOSE 4 ANTAL PR. 1. JANUAR Alder I alt Alder I alt

22 RUGVÆNGETS SKOLE BEFOLKNINGSPROGNOSE 4 ANTAL PR. 1. JANUAR Alder I alt Alder I alt

23 HØJAGERSKOLEN BEFOLKNINGSPROGNOSE 4 ANTAL PR. 1. JANUAR Alder I alt Alder I alt

24 EGEBJERGSKOLEN BEFOLKNINGSPROGNOSE 4 ANTAL PR. 1. JANUAR Alder I alt Alder I alt