13. marts 2012 Økonomibilag nr. 3. Befolkningsprognose Ballerup Kommune,

Transkript

1 13. marts 2 Økonomibilag nr. 3 Befolkningsprognose Kommune, 2-5

2 1. Indholdsfortegnelse 2. Forord Befolkningsprognose for 2 til Befolkningsudvikling Sammenligning med 0-prognose Befolkningens fordeling på alder Befolkningens fordeling på bydele Beregningsprincipper og forudsætninger Princip Til- og fraflytning Boligbehov Forventet boligbyggeri Fremskrivningsperiode Områdeinddelinger og anvendte parametre Resultattabeller Boligprognose Kortbilag... 36

3 2. Forord Kommunes befolkningsprognose anvendes i kommunens planlægning på de områder, hvori befolkningen indgår som en del af plan- og budgetforudsætningerne. Befolkningsprognosen er som andre prognoser baseret på en række forudsætninger og antagelser om forskellige fremtidige forhold. De anvendte antagelser og forudsætninger bygger bl.a. på historiske data over udviklingen i f.eks. fertilitet og tilflytning. I denne publikation præsenteres befolkningsprognosens resultater samt de fremskrivningsprincipper og forudsætninger, der er anvendt ved udarbejdelsen af befolkningsprognosen. Bagerst i publikationen er gengivet et tabelmateriale, hvor befolkningsprognosens resultater præsenteres mere detaljeret for så vidt angår alderssammensætningen. Endelig afsluttes publikationen med en række kort, der viser de forskellige geografiske områder, der behandles i publikationen. Yderligere oplysninger om prognosen kan indhentes i Center for Økonomi og Personale

4 3. Befolkningsprognose for 2 til Befolkningsudvikling s befolkning er de sidste 12 år steget med mere end borgere, og den samlede befolkning var den 1. januar 2 tæt på borgere. I Figur 1 er den faktiske udvikling fra 2000 til 2 vist sammen med prognosen for befolkningsudviklingen for 3 til 5. Figur 1: Faktisk og forventet befolkningsudvikling for 2000 til I befolkningsprognosen for 3 til 5 forventes befolkningen i Kommune frem mod 7 fortsat at stige og nå et niveau på lidt over borgere. I årene herefter forventes en reduktion på borgere frem mod 5, hvor der forventes ca borgere Sammenligning med 0-prognose Den faktiske og forventede befolkningsudvikling frem til 5 er illustreret i Figur 2, hvori den forventede befolkningsudvikling for de to foregående års prognoser også er vist. Figur 2: Faktisk og forventet befolkningsudvikling for Kommune Faktisk Prognose 0 Prognose 1 Prognose 2 I den nye befolkningsprognose forventes der færre borgere i Kommune frem til 4 i forhold til sidste års prognose, men efter 4 forventes et højere befolkningstal i den nye prognose end de tidligere. Stigningskurven, der ses i den nye befolkningsprognose, ligner i højere grad end de to foregående års prognoser den faktiske udvikling for Kommune før

5 Den væsentligste årsag til den reducerede vækst frem mod 4 er en række boligprojekter, hvor der er en forventning om en senere ibrugtagning end i prognoserne for 0 og 1. Flytningen af disse boligprojekter, tilførslen af enkelte nye boligprojekter og en lavere fraflytning blandt kommunens eksisterende borgere er medvirkende til at forskyde befolkningens alderssammensætning i forhold til de tidligere prognoser, og dermed øge befolkningsvæksten i årene efter 4 og frem mod 7. Sideløbende med ændringerne i befolkningstallene sker der forskydninger i befolkningens alderssammensætning og dens fordeling på delområder, f.eks. bydele og skoledistrikter. Den forventede udvikling i befolkningens fordeling på alder og geografiske områder er vist og kommenteret i afsnit 3.3 og Befolkningens fordeling på alder Befolkningsprognosen for 3 til 5 viser, at der er forskel på udviklingen inden for de enkelte aldersgrupper fremadrettet. Udviklingen for de enkelte aldersgrupper er vist i Figur 3. Figur 3: Udviklingen for forskellige aldersgrupper, år 3-5 år 6-9 år år år år år år år år 80- år I aldersgruppen af de 0-2 årige forventes der en reduktion i antallet af personer frem mod 4, hvorefter antallet stiger for at stabilisere sig i 7 og årene fremefter. Antallet af 3-5 årige reduceres frem mod 7, hvorefter antallet stiger frem mod 5. For de 6-9 årige sker der en del udsving i perioden. De første par år falder antallet af børn i aldersgruppen, for så at stige lidt og så igen at falde, for at ende på nogenlunde samme niveau i 5 som udgangsåret 2. Både aldersgruppen med de årige og de årige reduceres frem mod 5. Til gengæld bliver der flere borgerne i alderen år i perioden frem mod 5, bortset fra et mindre fald omkring 0. Antallet af borgerne i alderen år øges frem mod 7, hvorefter aldersgruppen reduceres frem mod 5. I aldersgruppen af borgere i alderen år sker der en reduktion frem til 6, hvorefter antallet af borgere øges frem mod 5. Figur 4: Udvikling for forskellige aldersgrupper i faktiske tal i forhold til år 6-16 år år år år år 80- år - 5 -

6 I faktiske personer reduceres antallet af 0-16 årige med 160 personer svarende til et fald på ca. halvanden procent i perioden fra 2 til 5, hvor antallet af skolebørn i alderen 6-16 år reduceres med børn (ca. 3 pct.), mens de 0-5 årige øges med 48 børn (ca. 1,5 pct.). I perioden fra 2 til 5 forventes antallet af årige at falde med 347 personer, svarende til et fald på ca. 7,5 pct., mens gruppen af borgere i den erhvervsaktive alder år forventes en stigning på personer (ca. 6 pct.). Udvikling for udvalgte aldersgrupper 2-5 Endelig forventes der en stigning i antallet af borgere på 65 år eller derover på 465 personer (ca. 5 pct.), dog med store forskelle aldersgrupperne imellem. For de årige forventes et fald på 945 personer (ca. 17 pct.), for de årige forventes en stigning på personer (ca. 13 pct.), mens der for gruppen af borgere på 80 år eller derover ses en markant stigning på personer (ca. 66 pct.). Faktisk 2 Prognose 5 Ændring i antal I Figur 5 er i antallet af borgere for hvert enkelt alderstrin vist, og det er tydeligt at se, at i 2 har en stor gruppe borgere i starten til midten af fyrrerne. Denne gruppe skubbes frem mod 5, hvor gruppen vil være omkring 60 år. Netop antallet af personer i de enkelte aldersgrupper har stor betydning for udviklingen i kommunen fremadrettet, specielt har størrelsen af aldersgrupperne, der forventes at få børn stor betydning for udviklingen i netop antallet af børn og unge i kommunen. Ændring i pct. 0-2 år ,7% 3-5 år ,4% 6-9 år ,6% år ,4% år ,4% år ,8% år ,9% år ,8% år ,7% år ,4% 80- år ,8% I alt ,9% Figur 5: Aldersfordelt udvikling gnst. alder: 40,5 år 8 -gnst. alder: 41,4 år 5 -gnst. alder: 41,8 år Gennemsnitsalderen vil i perioden fra 2 til 5 bevæge sig fra at ligge på 40,5 år til at ligge på 41,8 år

7 3.4. Befolkningens fordeling på bydele I bydelen forventes befolkningstallet at stige med 978 personer fra 2 til 5, svarende til ca. 4 pct. Hovedparten af stigningen sker blandt borgere i den erhvervsaktive alder på mellem 25 og 64 år, samt i antallet af børn mellem 0-5 år. Til gengæld forventes antallet af borgere i aldersgruppen af årige og aldersgruppen årige reduceret. Antallet af borgere på 80 år eller derover forventes at stige. I den samlede fordeling af borgere forventes andelen børn i daginstitutions- og skolealderen at være nogenlunde stabilt over perioden, mens andelen af de årige falder. Herudover forventes en stigning i antallet af borgere i den erhvervsaktive alder, mens der bliver flere ældre i de ældste aldersgrupper, men betragtes gruppen af borgere på 65 år eller derover forventes gruppen at lægge nogenlunde stabilt over perioden. Figur 6: Befolkningssammensætning for i 2, 8 og 5 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% år 6-16 år år år år år 80- år Det generelle billede for bydelen ses også når de enkelte skoledistrikter i bydelen betragtes. Overordnet set forventes der en pæn stigning i befolkningstallet i distrikterne omkring Grantofteskolen og Rugvængets Skole, mens der forventes reduktioner befolkningstallet for distrikterne omkring Egebjergskolen og Højagerskolen. I distriktet omkring Hedegårdsskolen forventes et stabilt befolkningstal i perioden. Generelt ses der for alle distrikterne i bydelen et fald i antallet af unge i alderen år og en stigning i antallet af erhvervsaktive og ældre på 80 år eller derover. Den nuværende alderssammensætning i distrikterne har betydning for udviklingen i det enkelte distrikt, og i f.eks. distriktet omkring Rugvængets Skole er der en stor andel af borgere i alderen mellem år, og det har betydning for at der i prognosen forventes en stigning i børnetallet i dette distrikt. I distriktet omkring Grantofteskolen stiger specielt andelen af de årige, og da borgerne i denne aldersgruppe ofte har skolebørn ses der i dette distrikt en stor vækst i antallet af skolebørn over perioden. I bydelen forventes befolkningstallet at stige med 367 personer i perioden fra 2 til 5, svarende til ca. 3 pct. Der forventes en stigning for aldersgrupperne 0-5 år, 6-16 år, år, år og år. Til gengæld falder antallet af borgere på over 65 år, dog med en vækst i antallet af borgere på 80 år eller derover. I den samlede fordeling af borgerne ses der ikke de store forskydninger i prognoseperioden, kun at gruppen af årige øges en smule. Andelen af borgere, der er 80 år eller derover øger deres andel, men samtidig falder andelen af borgere i alderen år, hvorfor den samlede andel af borgere på 65 år eller derover falder over perioden. De yngste aldersgrupper har nogenlunde samme andel af borgere over perioden, mens der er en lille forøgelse af andelen blandt de erhvervsaktive borgere

8 Figur 7: Befolkningssammensætning for i 2, 8 og 5 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% år 6-16 år år år år år 80- år I skoledistrikterne omkring Lundebjergskolen og Rosenlundskolen forventes der en nogenlunde ensartet udvikling, hvor antallet af borgere stiger svagt i perioden fra 2 til 5. Aldersmæssigt forventes der en nogenlunde ensartet udvikling i de to distrikter med en svag stigning blandt borgerne i den erhvervsaktive alder og et fald i antallet af borgere i alderen år, mens antallet af borger på 80 år eller derover stiger. I bydelen forventes en befolkningsvækst frem til 8, hvorefter befolkningsstørrelsen igen begynder at falde for at ligge på et niveau, der nogenlunde svarer til udgangspunktet i 2. Således er væksten i over hele prognoseperioden på 32 borgere. Væksten på de 32 borgere dækker over forskellige tendenser for de enkelte aldersgrupper. Både antallet af daginstitutions- og skolebørn er faldende over perioden, mens antallet af årige stiger. Endelig er antallet af borgere i den erhvervsaktive alder nogenlunde ens både i udgangsåret og slutåret, dog falder antallet af borgere i gruppen af årige, mens antallet af borgere i alderen år stiger. For både borgerne i alderen år og 80 år eller derover forventes en stigning. Udviklingen for illustreres tydeligt, når andelene for de enkelte aldersgrupper illustreres. Her ses det, at antallet af yngre borgere reduceres, mens antallet af ældre borgere øges. Figur 8: Befolkningssammensætning for i 2, 8 og 5 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% år 6-16 år år år år år 80- år Trods den markante vækst i antallet af ældre forventes i forhold til og stadig at have en mindre andel af borgere på 65 år eller derover i slutåret for prognosen. Udviklingen i dækker overordnet over en forskelligartet udvikling i de to tilhørende skoledistrikter. I distriktet omkring Skolen forventes der en befolkningsvækst på grund af de mange boligprojekter i Søndergården, mens der i distriktet omkring Østerhøjskolen forventes et fald i befolkningstallet

9 Men når der ses bort fra den forskelligartede vækst i de to distrikter i bydelen, så ses der i bydelen en meget ensartet aldersudvikling. For begge områder sker der en markant vækst i antallet af borgere i de ældste aldersgrupper. I ses der også en vækst i aldersgruppen år, mens udviklingen er mere konstant i distriktet omkring Østerhøjskolen. Da der samtidig ses fald i antallet af borgere i alderen mellem år, er det naturligt at dette også smitter af på de yngste befolkningsgrupper, hvor der med færre i aldersgruppen, der oftest får børn, forventes faldende børnetal i distrikterne. I første omgang sker der dog en vækst i antallet af skolebørn i distriktet omkring Skole, men dette aftager efter 8. Endelig betyder den øgede andel af borgere i alderen år at der blandt disse børn, der oftest vil være at finde i aldersgruppen år, vil ske en stigning

10 4. Beregningsprincipper og forudsætninger 4.1. Princip Kommunes befolkningsprognose er beregnet på Pro Plan GIS befolkningsmodel. ProPlan GIS befolkningsmodel bygger på en antagelse om, at vi flytter, når vores bolig ikke passer til vores liv. Her tænkes i særdeleshed på boligens størrelse. Når husstanden bliver for stor i forhold til boligen, så flytter vi. Husstandsstørrelsen er afhængig af personens alder og er ofte afhængig af den familiemæssige livscyklus, som en person gennemlever. En generel livscyklus er vist nedenfor: Fødsel: Personen fødes som barn i en familie med typisk én far og én mor og eventuelle søskende. Husstandsstørrelsen er på 3 eller flere. Flytter hjemmefra. Personen flytter hjemmefra og bor alene eller sammen med én eller flere i alderen år. Husstandsstørrelse på 1 eller flere. Danner par. Personen danner par med en anden i alderen år. Husstandsstørrelse på 2 eller mere. Familieforøgelse. Parret får i alderen år et eller flere børn. Husstandsstørrelse på 3 eller mere. Familiereduktion. Børnene flytter hjemmefra, når forældrene er fra 45 år. Husstandsstørrelse på 2. Død. Den ene partner dør i alderen år. Husstandsstørrelse på 1. Derfor tager modellen udgangspunkt i boligstørrelsen og bruger denne til at generere en så pålidelig prognose som muligt. Modellen opererer med tre typer boligstørrelser: Lille bolig (1-2 værelser). Typisk lille husstand uden børn beboet af enten yngre eller ældre beboere. Mellem bolig (3-4 værelser). Typisk mindre husstand på to personer, evt. med barn beboet af beboere på år eller opefter. Stor bolig (5 eller flere værelser). Typisk større husstand med et eller flere børn beboet af beboere på 30 år og op til 70 år. Udover opdelingen i boligstørrelse er der flere andre principper, der er afgørende for modellen. Tilflytning af personer kræver, at der er frigivne boliger. En bolig frigives ved fraflytning eller død. Herved vil der være et naturligt loft over tilflytningen, idet der skal være en ledig bolig i passende størrelse, for at man kan flytte til kommunen. Hertil kommer virkningen af et nyt boligbyggeri, jf. afsnit Til- og fraflytning Bortset fra aldersgruppen år, der behandles specielt i modellen, benyttes til- og fraflytningen som udgangspunkt for de enkelte aldersklasser. De enkelte aldersgrupper opdeles på køn og boligstørrelse og historiske data for de seneste fem år benyttes til at bestemme de enkelte aldersgruppers til- og fraflytningsmønster. Idéen i modellen er, at hvis der sker en fraflytning, så indregnes denne i fremskrivningerne. Disse fraflytninger, inklusiv dødsfald blandt kommunens borgere betyder, at der bliver frigjort nogle boliger, hvorved nye borgere kan flytte til kommunen. Tilflytningen beregnes ved at se på den tilflytning, der er sket til Kommune de seneste fem år, og tilflytterne findes i de aldersgrupper, hvor nettotilflytningen er positiv. Samtidig med at tilflytningen beregnes, beregnes det, hvilket boligbehov, disse personer har. Det samlede boligbehov sammenlignes med det antal boliger, der frigjort. Hvis det samlede boligbehov for tilflyttere er større end det frigivne antal boliger, fordeles de frigivne boliger forholdsmæssigt mellem aldersgrupperne

11 Analyserne viser, helt i overensstemmelse med de flestes forventninger, at aldersgruppen af årige har travlt med at flytte hjemmefra. De søger mod uddannelsesinstitutionerne og bliver kun boende i kommunen, hvis der er en ledig bolig af passende størrelse. I aldersgruppen skelnes der mellem to boformer: hjemmeboende og udeboende. Historikken viser, at de hjemmeboende falder i antal med ca. 20 pct. om året. Udeboende kommer til kommunen på lige fod med andre. Hvis man således har boet hjemme og gerne vil være udeboende i kommunen, er det et spørgsmål om at finde en passende (for den aldersgruppe vil det sige lille) bolig, som er ledig. Nogle få flytter til en stor bolig, men det vil typisk være i form af et lejet værelse i en stor bolig. Analyserne har vist, at det ikke er rimeligt at fremskrive gruppen af årige på samme måde som andre. Fraflytningen sker massivt, og tilflytningen sker afhængigt af ledige boliger. En almindelig fremskrivning med forblivelsesrater synes derfor ikke rimelig, og gruppen behandles i modellen anderledes end de øvrige aldersgrupper. Figur 9: Til- og fraflytning for år 6-16 år år år år år år 80- år I Figur 9 er nettotilflytningen til vist i årene 2006 til 1, og det ses, at kommunen i alle årene har en tilgang af borgere i alderen år og borgere i alderen 0-5 år. Til gengæld er der i alle årene en afgang af Tilflytning Fraflytning borgere i alderen år. For de øvrige aldersgrupper ses der enten et meget lavt flytteniveau eller små udsving, således at der i enkelte år er tilgang og i enkelte år er afgang København Egedal Herlev Gladsaxe København Egedal Gladsaxe Frederiksberg Frederiksberg 89 5 Furesø 97 Tal for til- og fraflytningen for 1 viser, at en stor del af kommunens borgere flytter mellem og København eller nabokommunerne. Størst til- og fraflytning sker der til København, mens den største tilflytning herefter sker fra Egedal og Herlev, mens den største Furesø Rødovre Roskilde Frederikssund Albertslund Herlev Høje-Taastrup Frederikssund Hvidovre Albertslund fraflytning efter København går til Egedal og Gladsaxe Boligbehov For at beregne, hvor mange boliger der bliver ledige ved fraflytninger, benyttes boligbehovet. Denne størrelse er fundet som en middelværdi over fem år og beskriver, hvor stor en del af en bolig, en person i en given alder i gennemsnit forbruger. Boligbehovet er lig den reciprokke husstandsstørrelse for given køn og alder, hvor husstandsstørrelsen er beregnet uden børn. Boligbehovet angiver, hvor ofte man bor alene eller sammen med en eller flere andre voksne, givet alder og boligstørrelse. Hvis man bor som eneste voksen i en husstand, er boligbehovet 1. Hvis man bor med en anden voksen, er boligbehovet 0,

12 Det har vist sig, at boligbehovet er meget konstant mellem forskellige kommuner. Er man f.eks. omkring 50 år og bor i stor bolig, vil boligbehovet typisk være 0,6. De fleste 50-årige i stor bolig bor sammen med en anden voksen, men der er nogle, som bor alene. I en lille bolig vil boligbehovet for en 50-årig være omkring 0,9. De fleste 50-årige i lille bolig bor alene, men der er nogle, som bor sammen med en anden voksen. Det er disse aldersmæssige afhængigheder, som er meget ens, uafhængigt af om der er tale om en landkommune, en provinsby, en omegnskommune i hovedstadsområdet eller en bykommune tæt på København. Kollegier og plejehjem er lidt specielle i forhold til andre typer af boliger. De fremskrives med en konstant aldersfordeling. Det er nemlig en rimelig antagelse, at den aldersfordeling, der er i dag, vil svare til den fremtidige aldersfordeling. Udgangspunktet for den nye prognose er derfor, at den er boligafhængig på den måde at der skal være en passende og ledig bolig, før nogen udefra kan flytte til kommunen Forventet boligbyggeri Befolkningsudviklingen i et område påvirkes af forventningerne til det fremtidige byggeri i området antal boliger, boligtyper mv. I Kommune forventes opført boliger frem til 4 (5 indgår ikke i boligprognosen). Antalsmæssigt fordeler byggerierne sig med 918 boliger i, boliger i og 364 boliger i. Figur 10: Forventet boligbyggeri, Kommune, I de første 4 prognoseår forventes ibrugtaget 757 boliger, og i perioden fra 6 til 4 yderligere 828 boliger. Boligerne er fordelt på forskellige boligtyper parcelhuse, række- og klyngehuse (tæt/lav), etageboliger, ungdomsboliger og seniorboliger, og indflytningsmønsteret i de enkelte boliger er som tidligere beskrevet afhængigt af den enkelte borgers boligbehov. I prognosen er det forudsat, at boligerne bliver beboet i løbet af det år, der er angivet. Den detaljerede boligprognose, hvori den forventede boligtilgang er specificeret på områder, boligtyper og boligstørrelse (lille, mellem eller stor) samt forventet indflytningsår, indgår i bilagsmaterialet sidst i nærværende rapport Fremskrivningsperiode Parcelhuse Række- og klyngehuse Etageboliger Ungdomsboliger Seniorboliger Udgangspunktet for nærværende befolkningsprognose er befolkningen pr. 1. januar 2. I prognosen er den forventede befolkningsudvikling frem til 5 beregnet, svarende til en fremskrivningsperiode på 13 år. Der er anvendt fire historiske år (2008 1) som baggrund for at beregne til- og fraflytning samt fertilitet

13 I modellen er der beregnet et glidende gennemsnit over aldersgrupper. Til at beregne værdierne nettotilflytning, fertilitet og boligbehov for f.eks. de 37-årige kvinder beregnes gennemsnittet for aldrene 36, 37 og 38 med faktorerne 0,25, 0,5 og 0,25. For de ældre borgere over 95 år er datagrundlaget for lille til at foretage beregninger på enkeltårgange. Derfor ses alle disse borgere under ét med ens forblivelsesrater Områdeinddelinger og anvendte parametre I vejregistret er Kommune bl.a. opdelt i ca. basisområder (statistikområder). Disse statistikområder bruges som grundlag for de gennemgåede ni skoledistrikter, som efterfølgende samles i de tre bydele, og. Modellen beregnes på baggrund af befolkningssammensætningen i de enkelte områder og fremskrives på baggrund af den historiske udvikling i fertilitet, til- og fraflytning samt boligbehovet