Årsrapport Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget for almen praksis

Transkript

1 Årsrapport 2017 Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget for almen praksis

2 Indhold Årsrapport Om Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget (KEU) 2 2. Støtte til efteruddannelsesgrupperne under Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE) 4 3. Støtte til supervision af praktiserende læger (DGE) 5 4. Støtte til drift af KAP-H 5 5. Igangværende projekter/aktiviteter (bevilget før 2017) 6 6. Nye bevillinger i Projekter afsluttet i Støtte til kurser og kongresser Støtte til mindre projekter (administrative bevillinger) Støtte til deltagere med oplæg/postere ved kongresser (administrative bevillinger) Årsregnskab Om Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget (KEU) KEU s årsrapport er tilegnet Samarbejdsudvalget (SU), som KEU refererer til. Samtidig er årsrapporten målrettet interessenter, ansøgere og potentielle ansøgere. Årsrapporten giver et indblik i kvalitets- og efteruddannelsesarbejdet i almen praksis, der har et regionalt afsæt. Aktiviteter og projekter, som udvalget har støttet i 2017, nævnes, og der er en status fra de enkelte projekter. I 2017 var der bevillinger for 13 mio. kr., men der blev brugt godt 10 mio. kr. Det skyldes, at projekter ofte får længere opstartsfase af flere forskellige grunde, eller at projekterne har færre omkostninger, end der er søgt om. Sidst i rapporten fremgår årsregnskabet for

3 Opgaver for KEU KEU s opgave er ifølge Landsoverenskomsten om almen lægegerning at fremme arbejdet med kvalitetsudvikling og efteruddannelse blandt de praktiserende læger i regionen. Udvalget skal herunder bidrage til implementering af nye faglige ydelser og andre tiltag aftalt af overenskomstens parter. Blandt andet opfordres de regionale kvalitets- og efteruddannelsesudvalg til at understøtte alment praktiserende lægers arbejde med at vurdere, sikre og udvikle kvalitet i lægemiddelanvendelsen, herunder rationel farmakoterapi. KEU skal ydermere via en konsulentordning (i Region Hovedstaden er det Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden, KAP-H) støtte og implementere Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) i almen praksis. Akkrediteringsunderstøttelsen foregår således i regi af KAP-H. Medlemmer af KEU i 2017 Thomas Birk Kristiansen, PLO-H (formand) Birgitte Rahbek, PLO-H Marianne Puge, PLO-H Jørgen Steen Andersen, PLO-H Jeppe Kallesøe, PLO-H (suppleant) Else Hjortsø, Region H (formand) Jesper Lihn, Region H Abbas Razvi, Region H Sune Harild, Region H Formandskabet er blevet varetaget på skift mellem de to parter. Møder Der har været afholdt fire møder i 2017 på følgende datoer: Den 23. februar, den 3. maj, den 6. september og den 1. november. Ved KEU-møderne deltager foruden medarbejdere fra sekretariatet (KAP-H) efteruddannelseskoordinatoren for den Decentrale Gruppebaserede Efteruddannelsesordning (DGE) og en medarbejder fra Enhed for Tværsektoriel Udvikling, Center for Sundhed. De er alle observatører. Møder og tidsfrister for ansøgninger annonceres på sundhed.dk og i PraksisNyt. Vejledning og ansøgningsskemaer findes også på sundhed.dk. Bevillingskompetence KEU kan træffe beslutning om ansøgninger på op til kr., mens ansøgninger på over kr., som KEU ønsker at støtte, indstilles til endelig godkendelse af SU. 3

4 KAP-H s koordinatorteam har beføjelse til administrativt at godkende ansøgninger op til kr. og orienterer efterfølgende udvalget. De kan samlet set godkende ansøgninger for kr. på årlig basis. Læs mere: Folder om støttemuligheder fra KEU Vejledning til ansøgere Sekretariatsbetjening Udvalget betjenes af sekretariatet i KAP-H. Dette sker ved den administrative koordinator, de to faglige koordinatorer og flere medarbejdere i sekretariat. Styregruppen for KAP-H afholder sekretariatsmøder forud for udvalgsmøderne, hvor indstillingerne til de enkelte sager besluttes. 2. Støtte til efteruddannelsesgrupperne under Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE) DGE-ordningen er sat i værk for at sikre efteruddannelse og netværksdannelse blandt regionens praktiserende læger. Efteruddannelsesgrupperne har rammerne til at skabe et godt læringsmiljø, hvor der også er mulighed for social netværksdannelse. KEU støtter heldagsmøde for nynedsatte læger, tilskud til efteruddannelsesgrupper ( kr. pr. gruppe årligt) og rekruttering af fase 2- og fase 3-læger (også kaldet juniorgrupper). I 2017 var der 106 efteruddannelsesgrupper og 17 juniorgrupper. DGE har en treårig bevilling på i alt kr. i perioden Disse midler er fordelt med kr. pr. år. Samarbejdsudvalget godkendte ansøgningen den 28. november Læs mere: DGE-efteruddannelse DGE Årsrapport 2017 Kontakt: Hanne Hjortkjær Petersen, praktiserende læge og efteruddannelseskoordinator i DGE, hannehp@dadlnet.dk 4

5 3. Støtte til supervision af praktiserende læger (DGE) Supervisionsordningen er etableret for at støtte den enkelte læge i udførelsen af erhvervet og for at muliggøre indlæringen af specifikke kompetencer. Støtten er personlig og beløber sig årligt til kr. Der var i alt 78 supervisionsgrupper i I efteråret var der et nyt tiltag med et supervisionstræf for supervisionsgruppeledere, hvor 17 deltog. DGE har en treårig bevilling på i alt kr. i perioden Disse midler er fordelt med kr. pr. år. Samarbejdsudvalget godkendte ansøgningen den 28. november Læs mere: DGE-supervision Trends i smågruppebaseret efteruddannelse Kontakt: Hanne Hjortkjær Petersen, praktiserende læge og efteruddannelseskoordinator i DGE, hannehp@dadlnet.dk 4. Støtte til drift af KAP-H KAP-H s overordnede formål er at fremme kvalitetsudvikling i almen praksis og i det tværsektorielle samarbejde mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen til gavn for regionens borgere. KAP-H bestræber sig på at tilbyde forskellige tilgange for at fremme kvalitetsudvikling og efteruddannelse, så flest muligt kan tage del på en måde, de finder relevant. Aktiviteterne er bl.a. temamøder, netværksmøder, praksisbesøg, workshops, Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse og kurser inden for systematisk efteruddannelse. KAP-H har i et driftstilskud på kr. pr. år. Tilskuddet går ind i en samlet pulje, der finansierer KAP-H. KAP-H s budget er sammensat af fem finansieringskilder, hvoraf KEU er den ene. Årsregnskabet for 2017 viser et samlet forbrug på 23 mio. kr. Læs mere: KAP-H s aktivitetsoversigt 2018 KAP-H s årsberetning 2017 Kontakt: Eva Branner, administrativ koordinator i KAP-H, eva.branner@regionh.dk 5

6 5. Igangværende projekter/aktiviteter (bevilget før 2017) APO-netværk I perioden har der været en regional repræsentation i det nationale netværk, APO, der er nedsat af Audit Projekt Odense (APO) og Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed (DAK-E). Repræsentationen fortsætter i perioden Formålet med netværket er at udvikle ideer til fagligt relevante kvalitetsudviklingsprojekter, udveksle information om kvalitetsudviklingsaktiviteter mellem regionerne og rådgive de lokale kvalitets- og efteruddannelsesudvalg om muligheden for at deltage i projekter sammen med andre regioner. Midlerne til deltagelse i APO-netværket udgør kr. årligt. Kontakt: Jesper Lundh, praktiserende læge og specialepraksiskonsulent i KAP-H, lundh@dadlnet.dk Barrierer og muligheder ved vent og se-recepter til 0-6-årige børn med øvre luftvejsinfektioner i almen praksis Projektet blev gennemført i et samarbejde mellem Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KMA) på Herlev og Gentofte Hospital og Albertslund og Rudersdal kommuner. Projektet havde følgende effektmål: Andel af recepter til børn med luftvejsinfektioner, der er vent og se-recepter. Andel af vent og se-recepter, der indløses og antal dage fra receptudstedelse til recepten indløses. Praktiserende lægers og forældres kvantitative og kvalitative vurdering af brugen af vent og se-recepter. Alment praktiserende læger i Albertslund og Rudersdal kommuner blev inviteret til at deltage og afprøve vent og se-recepter i fire måneder. Der blev endvidere åbnet op for, at læger i KAP-H regi kunne deltage. I alt blev 48 alment praktiserende læger i Region Hovedstaden, fordelt på 20 lægepraksis, inkluderet i studiet. Undervejs trak tre læger sig ud af projektet på grund af manglende tid. 6

7 De alment praktiserende læger registrerede i alt børn i deres konsultation med symptomer på øvre luftvejsinfektioner. Af dem fik 70,6 % ingen antibiotika, 23,3 % fik antibiotika og 6,1 % fik en vent og se-recept. Blandt de forældre, som fik en vent og se-recept, indløste 54 % recepten. Af dem, som indløste recepten, gav 60 % barnet hele antibiotikakuren, mens 20 % indløste recepten uden at give barnet antibiotikakuren. De resterende 20 % gav kun deres barn noget af antibiotikakuren. Af de forældre, der indløste recepten, indløste de fleste recepten samme dag, som de havde været hos lægen. Stort set alle de forældre, der fik en vent og se-recept, ønskede at få en vent og se-recept igen, hvis lægen vurderede det som en mulighed. Der blev udstedt markant flere vent og se-recepter om fredagen i forhold til de øvrige ugedage. De deltagende alment praktiserende læger angav også selv forestående weekend eller ferie som en af de hyppigste årsager til at udstede en vent og se-recept. Der sås en tendens til, at vent og se-recepterne blev udstedt til forældre med videregående uddannelser. Resultaterne fra de kvalitative interviews med forældrene viste, at vent og se-recepten gav dem øget tryghed og handlemuligheder. Flere forældre fortalte, at de blev presset af deres arbejdsliv, når deres barn var syg. Her kunne antibiotika, ifølge forældrene, medvirke til, at barnet kunne komme hurtigere tilbage i institution. De fleste forældre udtrykte generel stor tillid til deres praktiserende læge, herunder også til lægens beslutning om, hvorvidt der skulle ordineres antibiotika eller ej. De kvalitative interviews med de alment praktiserende læger viste, at de oplevede en stor tilfredshed og imødekommenhed fra forældrene overfor vent og se-recepter. Lægerne brugte vent og se-recepter i færre tilfælde, end de selv havde forventet. Utilsigtede konsekvenser, som at antibiotikaen ikke blev brugt, men gemt som backup samt frygten for at overse alvorlig sygdom, blev oplevet som en barriere hos lægerne. Som en anden barriere blev også nævnt forældrenes sociale og sproglige baggrund, da det var vigtigt for lægerne, at forældrene var i stand til at forstå betydningen af en vent og se-recept. Vent og se-recepter som redskab i en dansk kontekst ser ud til at kunne understøtte resultater fra udenlandske studier, der viser, at vent og se-recepter er en strategi, som er brugbar i nogle situationer. Projektet har en bevilling på kr. Der er fortsat formidlingsaktiviteter i projektet. 7

8 Projektgruppen består af Jette Nygaard Jensen, cand.scient., ph.d, Janne Unkerskov, praktiserende læge og teamansvarlig for KAP-H s Medicinteam og Magnus Arpi, overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital. Læs mere: Evalueringsrapport - Barrierer og muligheder ved vent og se-recepter til 0-6-årige børn med øvre luftvejsinfektioner i almen praksis Tabel 1: Oversigt over muligheder og barrierer oplevet af forældre og alment praktiserende læger Muligheder Generel stor tilfredshed fra forældre og læger. Forældre har tillid til lægens vurdering og anbefaling om at se tiden an. Praktiserende læger ser det som en mulighed for, at forældrene ikke behøver akut kontakt til andre læger, der ikke kender familien. Muligvis mest velegnet til forældre med en videregående uddannelse. Barrierer Teknisk understøttelse mangler i FMK. Lægen risikerer at overse alvorlig sygdom. Antibiotika kan gemmes til anden sygdom. Forældre, der ikke har dansk som hovedsprog, kan have svært ved at forstå konceptet. Kontakt: Jette Nygaard Jensen, cand.scient., ph.d., Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, jette.nygaard.jensen.01@regionh.dk Datakonsulenternes kompetencevedligehold og -udvikling Der er afsat midler til at deltage i en række netværk, kurser og konferencer, hvor formålet er at sikre, at datakonsulenterne fortsat kan varetage vejlednings- og undervisningsopgaver i forhold til almen praksis og praksissektoren. Datakonsulenterne har haft en bevilling på kr. i perioden , og denne er blevet forlænget til og med Kontakt: Henrik Nørregaard, datakonsulent i Enhed for Tværsektoriel Udvikling, Center for Sundhed, henrik.noerregaard@regionh.dk 8

9 Fyraftensmøder FYAM Forum for yngre almenmedicinere (FYAM) i Region Hovedstaden afholder faglige arrangementer for yngre almenmedicinere og medicinstuderende med interesse i almen medicin. Aktuelt er FYAM uden fast finansiering. FYAM København har fået bevilget kr. til afholdelse af faglige fyraftensmøder i perioden Kontakt: Mads Dannesbo, fyamkbh@gmail.com Færdighedskurser for medicinstuderende Formålet med færdighedskurset er at sikre ensartede kompetencer for medicinstuderende ansat som medhjælp i almen praksis og tidligt på studiet at fremme interessen for specialet almen medicin. Det er SAMS (Studerendes Almen Medicinske Selskab), som er en studenterforening for medicinstuderende med interesse for almen medicin og en interessegruppe under DSAM (Dansk Selskab for Almen Medicin), der står for kursernes afholdelse i samarbejde med andre aktører. Der har på nuværende tidspunkt været afholdt to vellykkede kurser, og det tredje kursus forventes at blive afholdt i efteråret Medicinstuderende Jens Andersen og Emilie Olsson har fået en bevilling på kr. til færdighedskurser i klinisk praksis i perioden Kontakt: Emilie Olsson, stud.med., samsmedicin@gmail.com 9

10 Problem Based Small Group Learning (PBSGL) PBSGL er et skotsk/canadisk koncept målrettet efteruddannelsesgrupper. I projektet skal fem undervisningsmoduler oversættes og tilpasses danske forhold, herudover bliver der et dansk modul. Udviklingen af modulerne kommer til at foregå i et samarbejde med DSAM. Arbejdsmetoden i efteruddannelsesgrupperne er struktureret og forudsætter et gruppemedlem, der uddannes til at facilitere undervisningssessionen (en uddannet PBSGL-facilitator). Fremgangsmåden er aktiverende, reflekterende og muliggør, at deltagerne bliver i stand til at omsætte teoretisk viden til daglig klinisk praksis. Hvordan implementeringen af ny viden kan foregå i den enkelte praksis, indgår som emne i modulet. DGE/KAP-H har en bevilling på kr. i perioden Samarbejdsudvalget godkendte ansøgningen den 6. juni Læs mere: Trends i smågruppebaseret efteruddannelse Kontakt: Praktiserende læge og efteruddannelsesvejleder i KAP-H Peter Gram Arildskov, dge@regionh.dk. Tidlig opsporing af fødselsdepression blandt kommende forældre 30 praktiserende læger fra 17 praksis, flest fra Indre By København, har ved hjælp af screeningsskemaet Reaktioner på at vente barn/blive forældre fundet, at det er muligt at opspore både kvinder og mænd med begyndende fødselsdepression før fødslen, via screening i forbindelse med graviditetsbesøg i 24. uge hos praktiserende læge. De 30 praktiserende læger fandt, at blandt de screenede mænd og kvinder/vordende forældre, er det ca. 10 pct., der viser tegn på fødselsdepression. Herunder er det 8 pct. af de screenede 529 mænd, og 11 pct. af de screenede 677 kvinder, der viser tegn på fødselsdepression. Projektresultater er formidlet på Store Praksisdag 10

11 2017, Nordisk Kongres 2017 og i en række medier. Desuden publiceres en artikel i Månedsskriftet for almen praksis i april Projektet har en bevilling på kr. Der er fortsat formidlingsaktiviteter i projektet. Læs mere: Screeningsskema, screeningsmanual, Edinburgh Postnatal Depression Scale (EPDS) og Gotland Male Depression Scale (GMDS) findes på projektets side på sundhed.dk Kontakt: Birgitte Bibow, praktiserende læge, b.bibow@dadlnet.dk og Svend Aage Madsen, forskningsleder på Rigshospitalet, svaam@rh.dk Undervisningstilbud for efteruddannelsesgrupper inden for stress, angst og depression KAP-H har i en årrække haft en særlig bevilling til efteruddannelse inden for stress, angst og depression målrettet DGE-grupperne. Der har i 2017 været begrænset undervisningsaktivitet, men underviserne tilknyttet projektet er regelmæssigt rundt i DGE-grupper. Bevillingen er videreført, og der er kr. til rådighed frem til og med Læs mere: Undervisning om stress, angst og depression Kontakt: Anette Sonne Nielsen, sekretariatet i KAP-H, anette.sonne.nielsen@regionh.dk Workshop om tværsektoriel behandling af patienter med funktionel lidelse Projektet er toårigt og involverer alment praktiserende læger i tre workshops, der skal munde ud i en samarbejdsmodel mellem almen praksis, kommuner og sekundærsektor om patienter med funktionel lidelse. 11

12 Der er afholdt to tværsektorielle workshops og en fokusgruppe, og i foråret 2018 finder et feasibility-studie i Gentofte Kommune sted, og efterfølgende vil der blive afholdt endnu en fælles workshop i både Furesø og Gentofte kommuner for at beskrive en realistisk og meningsfuld samarbejdsmodel mellem sektorerne for patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet. Der er bevilget kr. til projektet. Kontakt: Annette Sofie Davidsen, lektor og assisterende forskningsleder, Forskningsenheden for Almen Praksis, adavid@sund.ku.dk eller Rikke Schultz, ph.d.-studerende, psykolog, rikke.schultz@sund.ku.dk 6. Nye bevillinger i 2017 Audit om psykofarmaka med fokus på opfølgning og komorbiditet Formålet er at forbedre behandlingen af de psykisk syge i almen praksis. Metoden er registrering (audit) i den enkelte praksis med efterfølgende undervisning. Registreringerne forløb i perioden oktober 2017 til februar 2018, og der var 120 deltagere fra almen praksis. Kurset blev afholdt den 8. februar, og der planlægges en evaluering af kurset tre måneder efter. Når resultatet foreligger juni 2018, vil der blive fremsendt en afrapportering af projektet til KEU. Der er bevilget kr. til projektet. Kontakt: Jesper Lundh, praktiserende læge og specialepraksiskonsulent i KAP-H, lundh@dadlnet.dk eller Jonas Meile, praktiserende læge og psykiatripraksiskonsulent i KAP-H, jonasmeile@dadlnet.dk 12

13 Kronisk hjertesvigt i almen praksis et kvalitetssikringsprojekt Hovedparten af patienter med hjertesygdomme bliver efter den initiale udredning og behandling på de kardiologiske afdelinger afsluttet til egen læge. Det betyder, at almen praksis spiller en afgørende rolle i den fortsatte monitorering og behandling af patienter med hjertesygdomme. Formålet med igangværende projekt er at analysere og optimere arbejdsgange, monitorering og behandling samt fremme det tværsektorielle samarbejde mellem almen praksis og de kardiologiske afdelinger for patienter med kronisk hjertesvigt. Projektet er aktuelt udvidet til også at omfatte patienter med iskæmisk hjertesygdom og atrieflimren. Projektet anvender både kvantitative og kvalitative metoder i form af journalaudit samt spørgeskemaundersøgelse og interview af læger og praksispersonale til at identificere fokusområder. Effekten af forskellige optimeringstiltag vil blive evalueret et år efter implementering. Projektet udgår fra Lægerne på Kanaltorvet i Albertslund, og der er foreløbig bevilget kr., som dækker lønmidler til HU-læge, som varetager projektet i perioden Kontakt: Astrid Drivsholm Sloth, HU-læge i almen medicin, ph.d., astrid_drivsholm@hotmail.com Kvalitetsudvikling i egen klinik Konceptet har eksisteret siden 2015, og der udtrykkes tilfredshed med at få et redskab (PDSA-cirklen) og modtage kollegial sparring fra andre klinikker i samme proces. Efter endt forløb honoreres praksis med kr. KAP-H s konsulenter står for undervisningen og faciliteringen under workshops. Status er, at 25 praksis har gennemført dette tilbud med en grundlæggende indføring i brug af PDSA (Plan-Do-Study-Act) i perioden Evalueringerne viser bl.a., at forløbet kan give værdi for samarbejdet internt i klinikken og dermed arbejdsglæden. ACT PLAN S T U D Y DO Det første forløb i 2018 har fem deltagende praksis. Emnerne er blandt andet kroniske patienter, uddelegering af behandling til praksissygeplejersker samt sårbare ældre. Der er bevilget kr. til workshops for hele praksisteamet i perioden Læs mere: Kvalitetsudvikling i egen praksis erfaringer fra KAP-H 13

14 Deltagernes tilbagemeldinger fra Kvalitetsudvikling i egen klinik i Jeg syntes helt klart, det var brugbart. Det var et kort forløb, som kombinerede teori og praksis. Også en god måde at høre hvordan andre gjorde tingene i deres praksis. Hentede inspiration til nye arbejdsgange. Der var aftalte datoer, hvor vi skulle være færdige med noget skriftligt og samtidig få det afprøvet i praksis - og især om det kunne fungere i vores hverdag. Det var en gevinst for os som læge/personale at samarbejde om at gøre projektet til et fælles projekt, således at alle har fået ejerskab. Vi har stadig fokus på vores projekt, og det er i dag en del af vores faste rutiner. Kontakt: Anette Sonne Nielsen, sekretariatet i KAP-H, anette.sonne.nielsen@regionh.dk Svangre- og børneundersøgelser i almen praksis Projektet omhandler udvikling af metoder, som kan sætte fokus på børns mentale udvikling og en intervention, der kan styrke familiers robusthed. Projektet forventes at inddrage 10 alment praktiserende og nogle af deres børnefamilier (ca. 100). Formålet er at udvikle metoder til undersøgelse af børns mentale udvikling under børneundersøgelserne. Endvidere forventes et internetbaseret program - robusthed.dk - at kunne tilpasses til brug i almen praksis. Programmet, som er udviklet af Komitéen for Sundhedsoplysning, har til formål at styrke familiers evne til at håndtere de udfordringer, som et nyt barn kan give. Projektet startede i november 2017, og det går efter planen. Alle de deltagende læger har nu deltaget i kurser, og de bidrager løbende til kvalitetsudviklingsprojektet ved at inddrage familier og give tilbagemeldinger om forløbet i kvalitative interviews. Det forventes, at der ved projektets afslutning udarbejdes en rapport og artikler til fagtidsskrifter. Målet er, at det fører til en nytænkning af de forebyggende konsultationer, som kan udbredes til flere praksis og afprøves i et forsøg. Der er bevilliget kr. til samarbejdsprojektet mellem læger fra almen praksis og medarbejdere ved Center for Forskning og Uddannelse i Almen Medicin. Kontakt: Anette H. Graungaard, praktiserende læge og lektor i almen medicin ved Forskningsenheden for Almen Praksis i København, mxb897@sund.ku.dk 14

15 Bedre behandling af UVI på plejehjem Formålet er at identificere muligheder for kvalitetsforbedringer inden for kommunikation, diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner hos plejehjemsbeboere. Projektet er et flerårigt ( ) auditprojekt, der gennemføres i samarbejde med Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital. Der er afholdt instruktionsmøder for de deltagende praksis og dataindsamlingsperioden løber fra den 4. april til den 30. juni På baggrund af de indsamlede data udarbejdes der en anonymiseret kvalitetsrapport til hver praksis. De deltagende praksis (i alt 62) inviteres i efteråret 2018 til et éndagsseminar, hvor der både er undervisning i rationel håndtering af urinvejsinfektioner, afsat tid til evaluering af samarbejdet og refleksion over egen praksis. Det langsigtede formål med projektet er, at resultaterne vil kunne bruges til fremadrettet vejledning og undervisning. Afdeling for Almen Medicin ved Københavns Universitet har modtaget en bevilling på kr. Samarbejdsudvalget godkendte projektet den 6. juni Læs mere: Akutte urinvejsinfektioner hos plejehjemsbeboere Kontakt: Sif Helene Arnold, læge og ph.d.-studerende, siar@sund.ku.dk eller Julie Aamand Olesen, forskningsassistent, julie.olesen@sund.ku.dk Udvikling af en patientcentreret model ved multisygdom et samarbejde mellem almen praksis, kommune og hospital Projektet er forankret i Forskningsenheden for Kroniske Sygdomme på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. To lægehuse med i alt otte praktiserende læger i København deltager i projektet, ligesom ca. 60 borgere med multisygdom indgår. Formålet er at udvikle en ny tværsektoriel samarbejdsform med almen praksis som tovholder for mennesker med multisygdom. Projektet identificerer multisyge patienter i almen praksis database, tilbyder lange konsultationer, udarbejder individuelle forløbsplaner og optimerer samarbejdet med kommune og hospital med henblik på at forenkle de ofte komplekse patientforløb. Desuden gennemgås udvalgte patienters medicinering af Afdeling for Klinisk Farmakologi. 15

16 Foreløbige resultater fra fokusgruppeinterviews med patienter viser, at de sætter stor pris på den længere konsultationstid med udgangspunkt i egne, individuelle behov og livskvalitet. Fokusgruppeinterviews med praktiserende læger og klinikpersonale gennemførtes i marts Projektet planlægges efterfølgende at blive gennemført i stor skala baseret på de opnåede erfaringer. Der er bevilget kr. til projektet. Samarbejdsudvalget godkendte projektet på et møde den 28. september Kontakt: Anne Frølich, overlæge, forskningsleder, ekstern lektor, ph.d., Forskningsenheden for Kroniske Sygdomme, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Anne.Froelich@regionh.dk Medicingennemgangsindsats på plejecentre Formålet med projektet er at udvikle en overordnet medicingennemgangsmodel, der fremmer rationel medicinanvendelse inden for udvalgte lægemidler, som hyppigt anvendes blandt ældre på plejehjem. Der er således i projektet fokus på at tilbyde medicingennemgang for ældre, som behandles med en af de fire lægemiddelgrupper: Antibiotika, smerteplastre, antipsykotika og antidemens-midler. På nuværende tidspunkt er der gennemført 49 medicingennemgange, og der er efter aftale med KAP-H s styregruppe initieret en indsats for at få flere samtykkeerklæringer indsamlet. De første FMK-træk er trukket for at evaluere, om ændringsforslagene er blevet effektueret. Ydermere er der udført fire semi-strukturerede interviews med social- og-sundhedsassistenter for at evaluere deres oplevelser. Medicinfunktionen på Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har modtaget en bevilling på kr. til at honorere almen praksis for merarbejde i forbindelse med projektet. Kontakt: Charlotte Vermehren, ph.d. (pharm) og teamleder for Medicinfunktionen, KLFA, charlotte.vermehren@regionh.dk eller Anne Mette Drastrup, medicinkonsulent (pharm), anne.mette.drastrup@regionh.dk 16

17 Effekten af vent og se-recepten over for nedre luftvejsinfektioner hos lavrisikogruppe Planen er at hverve i alt 10 hoveduddannelseslæger til at gennemføre projektet i deres tutorpraksis i vinteren Projektet er foreløbigt udsat til efteråret 2018 og forventes at blive gennemført i Region Hovedstaden og i Region Sjælland. Der er foreløbig bevilget kr. til projektet. Kontakt: Kasper Lorenz Johansen, HU-læge, kasperlorenz@gmail.com Gensidigt praksisbesøg Gensidigt praksisbesøg kan være en udbytterig metode til kvalitetsudvikling. Den eller de besøgende læge(r) kan få et honorar på kr. mod indsendelse af et dokumentationsbilag for besøget, hvor det fremgår, hvad besøget har haft af fokuspunkter. Tilbuddet om gensidigt praksisbesøg har været formidlet via PraksisNyt, PLO rientering, ved kurser, workshops og andre arrangementer, men efterspørgslen har været lille. Kun tre praksis har i 2017 gennemført besøg i en anden klinik. For at fremme interessen, formidles erfaringer fra disse klinikker, hvor fokus er på, hvad de har fået ud af det gensidige praksisbesøg. KAP-H har en bevilling på kr. i perioden til denne aktivitet. Erfaringer med gensidigt praksisbesøg - interview med læge fra Nivå Lægehus Hvad var jeres formål og forventninger til besøget? Vi ville gerne have styr på, hvordan vi bruger praksispersonalet bedst muligt og have styr på vores ventetider og arbejdsplanlægning - og så ville vi også gerne have gode input til vores akkreditering. Kendte du klinikken i besøgte i forvejen? Ja, og vi vidste de havde nogle andre måder at planlægge og bruge personalet på. Vi vidste også, at de var akkrediterede, så det var derfor, vi gerne ville besøge dem. Kan du fortælle kort om, hvordan dagen forløb? Vi var alle tre læger af sted, og vi havde hver vores tema, som vi snakkede med hver sin lægekollega om: Arbejdsplanlægning, akkreditering og uddelegering af opgaver til personalet. 17

18 Vi deltog ikke i konsultationer - det var kun læge til læge snak, og så afsluttede vi dagen med et opsamlende møde, hvor vi deltog alle seks læger. Hvordan har I sikret jer implementering af læring i hele klinikken? Vi har taget det op på et personalemøde og drøftet det med medarbejderne. Hvad har I fået ud af det? Det giver utrolig meget, det er de små dagligdagsting, den uformelle drøftelse og meget praksisnær læring - det giver 10 gange mere end et kursus, som du ikke bruger, når du kommer tilbage i klinikken. Kontakt: Hanne Vig Flyger, sekretariatet i KAP-H, hanne.vig.flyger@regionh.dk Rammebevilling af midler til mindre projekter og projektudvikling i egen klinik Formålet med rammebevillingen var at få flere praktiserende læger til at arbejde med implementerings- eller kvalitetsudviklingsprojekter i egen klinik. Midlet var at oprette en pulje, hvor lægerne via en simpel ansøgning kunne få tildelt op til kr. til et projekt. Arbejdsgangene omkring tildeling af midler var korte, hvilket har betydet en hurtig sagsbehandling på få dage. I alt er 18 projekter blevet tildelt midler. Den ansøgte beløbsstørrelse går fra kr. til kr. Enkelte projekter er afsluttede og afrapporterede, mens størstedelen af projekterne afsluttes og evalueres i løbet af sommeren Rapporterne viser, at pengene er blevet brugt til at implementere nye tiltag i klinikkerne, som måske ellers ikke var blevet iværksat. Det kan eksempelvis være at få overblik over en særlig patientgruppe, med fx KOL eller diabetes, og få udarbejdet nye vejledninger samt sørge for at få dem implementeret i hele klinikken. Størstedelen af pengene er blevet brugt til at frikøbe lægers og klinikpersonalets tid til at arbejde med det nye tiltag. Enkelte klinikker har brugt midler til at hyre en ekstern konsulent til at få arbejdet med interne arbejdsgange og opgavefordeling i klinikken. KAP-H modtog en bevilling på kr., og midlerne er gået til 18 projekter. Kontakt: Katharina Zander, sekretariatet i KAP-H, katharina.zander01@regionh.dk 18

19 Mindre projekter Modtagere Beløb kr. Emne Anne Klint Gennemgang af KOL- og astmapatienters kontroller og medicin Anne-Marie Dahl og Tine E. Hansen Styrke kvalitetsudvikling, organisation og ledelse Astrid Drivsholm Projektforberedelse af kronisk hjertesvigt i almen praksis Camilla Lund Borch Hyposensibilisering Charlotte Husfeldt Kvalitetssikring af klinikkens ordination af afhængighedsskabende lægemidler Christina Dyhr Thomsen Gennemgang af KOL- og astmapatienters kontroller og medicin Ditte Hvidt-Nielsen Udarbejdelse og implementering af notatskabelon med henblik på at skabe overblik over sårbare ældre Hanne Lykkegaard Opsporing af overvægtige og fede. ICPC-diagnose T83 og T82 Iben Høi Revidering og implementering af KOL-årskontroller med indsættelse af GOLD-A-B-C-D klassificering og gruppering mhp. at få set de sygeste og få overblik over sygdomsgruppen Marianne Puge Klinikudviklingsprojekt Niels Dreisler Optimering af opsøgende hjemmebesøg samt forbedring af risikofaktorer for hjertekarsygdom Signe Vindfeld Udarbejdelse af instruks/retningslinje vedr. opsporing, diagnosticering og kontrolforløb for kronikere i vores praksis Tania Alminde Dukan vægttabsprojekt Thomas Gorlén Klinikseminar Tine Raun Udvikling af Lægehjørnet Tora Hoffmeyer Udarbejdelse og implementering af instrukser vedrørende hypertension og diabetes Uwe Lorentzen Kursus for uddannelseslæger i klinisk ultralyd i almen praksis Uwe Lorentzen Udarbejdelse og implementering af journalfraser Sum Rest

20 Juridisk afklaring af supervisionstal Forberedelserne til udvikling af en supervisionsportal for faget almen medicin har været undervejs igennem to år. KEU har bevilliget kr. til en juridisk forundersøgelse, som er gennemført i I forundersøgelsen er der udarbejdet en dataretlig og sundhedsretlig foranalyse. Driften af portalen er ved at blive afklaret. Når der er fundet en løsning forventes en ansøgning til KEU senere i 2018, som vedrører udviklingen af supervisionsportalen. Udviklingen af supervisionsportalen er beregnet til at tage et halvt år. Kontakt: Nhat Ngo, praktiserende læge, ngoxuannhat@hotmail.com 7. Projekter afsluttet i 2017 Bedre behandling af UVI Formålet med dette kvalitetsudviklingsprojekt var at opnå bedre behandling af urinvejsinfektion (UVI) blandt patienter i almen praksis. UVI er den næsthyppigste årsag til ordination af antibiotika, og undersøgelser fra almen praksis har vist, at en del patienter sættes i behandling på et løst grundlag. Det kan føre til overforbrug af antibiotika, hvilket medfører en øget risiko for antibiotikaresistens, som ifølge WHO er en af de største folkesundhedsproblemer på verdensplan. Forbruget af antibiotika i Danmark er steget med ca. 20 % inden for de seneste 10 år. Størstedelen af antibiotika anvendes i almen praksis. Der er derfor behov for en intensiveret indsats for at kvalitetsforbedre ordinationen af antibiotikaordinationer i almen praksis. En af de væsentligste forudsætninger for at reducere overforbruget af antibiotika er en forbedret diagnostik, der reducerer risikoen for overbehandling og resistensudvikling. Forbedret diagnostik vil også sikre, at de patienter, der har brug for antibiotika, får den rette behandling og dermed hurtigere symptomfrihed, færre behandlingssvigt og færre komplikationer. Almen praksis i Region Hovedstaden blev inviteret til at deltage i projektet. De deltagende praksis blev opfordret til at lave en audit-registrering af patienter, der henvendte sig med mistanke om UVI. Efterfølgende analyserede vi kvaliteten af de diagnostiske metoder, som blev anvendt i praksis og sammenholdt det med forbruget af antibiotika i hver praksis. Alle de deltagende praksis modtog en kvalitetsrapport, hvor de fik mulighed for at sammenligne eget antibiotikaforbrug med de øvrige praksis i projektet. Praksis blev efterfølgende inviteret til at deltage i et kursus, hvor der blev lagt vægt på at reflektere over egne resultater og identificere potentielle kvalitetsproblemer. Deltagerne blev undervist i god diagnostisk kvalitet, og man orienterede om fordele og ulemper ved de forskellige diagnostiske 20

21 metoder. Bagefter drøftede man i mindre grupper, hvilke indsatser hver praksis kunne iværksætte for at forbedre den diagnostiske kvalitet hos patienter med mistænkt UVI. Efterfølgende gennemførte man en ny auditregistrering, og alle de deltagende praksis fik igen tilsendt en kvalitetsrapport, hvor de kunne få et overblik over deres diagnostik og behandling af patienter med UVI. Ved den afsluttende evaluering af projektet svarede omkring halvdelen af praksis, at de gerne ville deltage i et lignende kvalitetsudviklingsprojekt i fremtiden. Projektet har ført til øget viden om, hvordan almen praksis kan forbedre brugen af antibiotika hos patienter med mistænkt urinvejsinfektion. Nogle af de væsentligste resultater var: Anvendelse af urindyrkning reducerer risikoen for overbehandling med antibiotika, dette gælder både for patienter med ukompliceret og kompliceret urinvejsinfektion. Ventetiden på svar på urindyrkning udført på mikrobiologisk afdeling er op til 3-4 dage. For patienter med symptomer på UVI kan det være svært at vente 3-4 dage på et dyrkningssvar. Vi fandt, at urindyrkning udført på mikrobiologisk afdeling var associeret med en større risiko for overbehandling, end hvis undersøgelsen blev udført i almen praksis, hvor ventetiden på dyrkningssvar er typisk under et døgn. Urindyrkning er en vanskelig undersøgelse, som kræver grundig instruktion både mht. udførelse og fortolkning. For at sikre en god diagnostik og hensigtsmæssig brug af antibiotika bør praksis løbende monitorere kvaliteten af de diagnostiske undersøgelser, der udføres i praksis. Det hyppigst anvendte antibiotikum til UVI er pivmecillinam (Selexid). Vi fandt en meget lav forekomst af urinvejsbakterier, som var resistente over for dette antibiotikum. Vi anbefaler derfor, at pivmecillinam fortsat anvendes som førstevalgsantibiotikum til patienter med mistænkt UVI. Projektgruppen har oplevet en stor interesse fra praksis til at deltage i dette kvalitetsudviklingsprojekt. Både læger og personale i praksis har deltaget aktivt, og der er blevet registreret over patienter med UVI. I den første registrering deltog 39 praksis og i den anden registrering 76 praksis. Praksis var generelt meget interesserede i at få tilbagemelding om kvaliteten af diagnostik og behandling, og de var gode til at reflektere over, hvilke indsatser de kunne gøre for at optimere brugen af antibiotika hos patienter med UVI. Projektet har haft en bevilling fra KEU på kr., der blev godkendt af Samarbejdsudvalget den 19. juni Kontakt: Lars Bjerrum, professor, Center for Forskning og Uddannelse i Almen Medicin ved Københavns Universitet, lbjerrum@sund.ku.dk 21

22 Udvikling og evaluering af en samarbejdsmodel mellem almen praksis og plejecentre i Frederiksberg Kommune Projektets formål var at forbedre den sundhedsfaglige indsats for beboere i plejebolig. I projektet blev en samarbejdsmodel for almen praksis og plejecentrene udviklet, og derefter blev samarbejdsmodellen afprøvet og evalueret. Projektet blev også støttet økonomisk af Frederiksberg Kommune og Tværsektoriel Forskningsenhed. Disse parter og Forskningsenheden for almen praksis i København bidrog til projektets udformning. Udvikling af samarbejdsmodellen fandt sted i Samarbejdsmodellen blev afprøvet fra den 1. november 2015 til den 31. juli Styregruppen valgte at lade projektindsatserne fortsætte for at undgå en venteperiode med uklart samarbejde for læger og plejepersonale. Forskningsenheden for almen praksis gennemførte i efteråret 2016 fokusgruppeinterviews med læger og sygeplejefagligt personale. Rapporten viste, at et forbedret samarbejde til dels var betinget af mere entydige retningslinjer for samarbejdet (materialiseret i en konkret samarbejdsmodel). Desværre har arbejdet med de kvantitative data trukket ud pga. fejlbehæftede dataark, men arbejdet med de kvantitative resultater fortsætter. Styregruppen valgte alene at lade de kvalitative data indgå som afsæt i en workshop, hvor deltagere, som var både læger, ledere og sygeplejefagligt personale, gav input til, hvilke projektindsatser der med fordel kunne fortsætte i drift. De endelige beslutninger vedrørende den tilrettede version af samarbejdsmodellen blev truffet af projektets styregruppe og godkendt af deres respektive baglande (PLO-H og Sundheds- og Omsorgsudvalget i Frederiksberg kommune). Modellen er efterfølgende godkendt af KLU (Kommunalt Lægeligt Udvalg) og beskriver samarbejdet fremadrettet. Samarbejdsmodellen er formidlet på et medlemsmøde i PLO Frederiksberg, en rundtur på kommunens 12 plejecentre og fremlæggelse som en del af en temaeftermiddag om fasttilknyttede læger på plejecentre for læger og sygeplejersker. Der arbejdes fortsat på at indhente de kvantitative data, men det har været en særlig udfordring at hente data på tværs af de to sektorer. Styregruppen har derfor valgt at udarbejde et læringspapir til fremtidige tværsektorielle forskningsprojekter vedrørende dataindsamling. Styregruppen vurderer, at samarbejdsmodellen har gjort samarbejdets snitflader mere tydelige, styrket det daglige samarbejde mellem læger og sygeplejefagligt personale om borgeren på plejecentrene. Modellen anvendes i dag til at undervise nyansat personale på flere af plejecentrene og i samarbejdet med de fasttilknyttede læger. Styregruppen havde håbet, at de kvalitative data efterfølgende kunne styrke konklusioner om, at en model for samarbejdet gav flere planlagte kontakter og færre ad hoc-henvendelser som udtryk for mere afklarede patientforløb, men denne afklaring lader vente på sig. 22

23 Projektet har haft en samlet bevilling fra KEU på kr. bestående af en første bevilling fra 2014 og en tillægsbevilling i Projektet præsenteres for KEU den 7. maj Kontakt styregruppe: Anita Mink, praktiserende læge på Frederiksberg, mink@dadlnet.dk eller Torben Laurén, sundheds- og omsorgschef i Frederiksberg Kommune, tola03@frederiksberg.dk 8. Støtte til kurser og kongresser Store Praksisdag Årets tema var Vejen til det gode liv. Der var fokus på den forebyggende og behandlende indsats for at sikre de yngste patienter en god start på livet, herunder hvordan almen praksis kan bidrage til børn og unges bedst mulige vilkår og trivsel. Store Praksisdag er en regional uddannelsesdag for læger, uddannelseslæger, sygeplejersker, bioanalytikere, sekretærer og andet praksispersonale, i alt er 450 deltagere samlet. Dagen bidrager til efteruddannelse af praksis og øger netværksdannelsen mellem aktørerne i sundhedsvæsenet. Efteruddannelsesdagen i 2017 blev støttet med kr. Fremadrettet er der bevilget midler til afholdelse af Store Praksisdag i 2018 og Beløbet på kr. er godkendt af Samarbejdsudvalget den 28. november Store Praksisdag 2018 blev afholdt den 25. januar med samme succes som tidligere år. Temaet var Det slidte skrog. Projektledelse: Alexander von Wallfeld, praktiserende læge og projektleder i KAP-H, Michele Saldo, praktiserende læge og konsulent med organisationskompetencer i KAP-H og Mona-Lene Kjærgård, chefkonsulent i Enhed for Tværsektoriel Udvikling, Center for Sundhed, Region Hovedstaden. Kontakt: Alexander von Wallfeld, praktiserende læge og projektleder i KAP-H, von.wallfeld@dadlnet.dk 23

24 Nordisk Kongres 2017 KAP-H samlede en større gruppe deltagere fra almen praksis til en fælles rejse til Nordisk Kongres, der fandt sted i Reykjavik i Island fra den 14. til den 16. juni KEU-bevillingen var på kr. og blev godkendt af Samarbejdsudvalget den 28. november Der er udarbejdet en sammenfatning af sekretariatet med bidrag fra deltagerne. Læs mere: Sammenfatning fra kongressen Kontakt: Eva Branner, administrativ koordinator i KAP-H, eva.branner@regionh.dk 9. Støtte til mindre projekter (administrative bevillinger) Koordinatorteamet i KAP-H har bemyndigelse til på vegne af KEU at godkende mindre ansøgninger administrativt. Der afsættes en pulje på kr. årligt til dette formål. I 2017 modtog følgende aktiviteter støtte: Deltagelse i styregruppen for den nationale kvalitetsdatabase vedrørende astma KAP-H har haft en toårig bevilling (2015 og 2016) på i alt kr. til at deltage med en repræsentant fra almen praksis i Region Hovedstaden i styregruppen for den nationale kvalitetsdatabase vedrørende astma. Der er bevilliget yderligere kr. til fortsættelse i Der er udarbejdet en rapport, som kan rekvireres ved henvendelse til sekretariatet. Udvikling af øvelsesfilm Der er bevilliget kr. til udvikling af øvelsesfilm til Patienthåndbogen på sundhed.dk. Filmene kan bruges af patienter med let nakke-, knæ-, og hoftebesvær. Projektet er forankret hos Lægehåndbogen og Region Midtjylland. Læs mere: Link til filmene 24

25 Baggrundsgruppe for planlægning af APO-projekt efterår 2017 Jonas Meile og Jesper Lundh, begge praktiserende læger og konsulenter i KAP-H, samt udpegede regionale APO-repræsentanter har afholdt et forberedende møde i maj 2017 mellem APO og deltagere fra KAP-H. Ansøgningen til Audit om psykofarmaka er efterfølgende udarbejdet af projektgruppen (se side 12). Til forberedelserne blev der bevilget kr. Værdiskabende evaluering af Praksis Plus i Region Hovedstaden Formålet med Praksis Plus har været at lette de yngre almenmedicineres overgang fra uddannelseslæge til praktiserende læge. Et væsentligt element har været udviklingen af en interaktiv e-bog. Evalueringen skal belyse, om den interaktive e-bog har været med til at ruste uddannelseslægerne tilstrækkeligt i overgangen til nynedsat læge i almen praksis, og derudover forventes evalueringen at bidrage med kvalitativ viden om nynedsatte læger i Region Hovedstaden. Praktiserende læge Tina Eriksson og projektleder Ulrik Bak Kirk har fået bevilget kr. til første trin i evalueringen af Praksis Plus i Region Hovedstaden. 10. Støtte til deltagere med oplæg/postere ved kongresser (administrative bevillinger) EAPC (European Association of Palliative Care) Thomas Gorlén og Anette Denker er begge praktiserende læger og specialepraksiskonsulenter i KAP-H. De fik bevilget støtte til at deltage i World Research Congress of the European Association of Palliative Care (EAPC), der foregik i Madrid fra den 18. til den 20. maj Der er udarbejdet et referat fra kongressen. Læs mere: Link til referatet Thomas Gorlén har søgt og fået bevilget støtte til at deltage i EAPC-kongressen fra den 24. til den 26. maj 2018, der finder sted i Bern, Schweiz. 25

26 Nordisk Kongres i Reykjavik i Island fra den 14. til den 16. juni 2017 Birgitte Bibow, praktiserende læge og Sarah Tranekær Rasmussen, uddannelseslæge, præsenterede et oplæg med titlen Early detection at the GP s of perinatal depression in mothers and fathers to be. Præsentationen knytter sig til projektet om tidlig opsporing af fødselsdepression (se side 10). Gudrun Sigurdardottir, KBU-læge, deltog i posterpræsentationen fra Nordic Young General Practioners, som er et nyetableret nordisk netværk. Hun deltog også i før-kongressen for yngre læger og i tilrettelæggelsen af udvekslingen, hvor 12 yngre læger fik mulighed for at besøge islandske lægehuse. Janne Unkerskov, praktiserende læge og teamansvarlig for Medicinteamet i KAP-H, og Jette Nygaard Jensen, projektleder og ph.d., Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herlev Hospital, præsenterede Is delayed prescription a useful tool to reduce inappropriate antibiotic prescription among children?. Præsentationen knytter sig til projektet om vent og se-recepter for 0-6-årige børn (se side 6). Jesper Lundh, praktiserende læge, deltog med to posterpræsentationer: Improving patient care through implementing Municipality practice consultant, som beskrev de opgaver en kommunal praksiskonsulent har i Københavns Kommune for at styrke det kommunalt, lægelige samarbejde. Centralization of the accreditation process to enhance quality and efficiency, som belyste, hvordan en praksis fik hjælp til at udarbejde de dokumenter, der skal foreligge ved akkreditering. Det var bl.a. den hjælp, der var fra organisationskonsulenterne i KAP-H og DAK-E. Mikkel Granlien, praktiserende læge, deltog med et oplæg om Screening for skin cancer. Thomas Løkkegaard, praktiserende læge, deltog med præsentationen Point-of-care ultrasound in general practice. How do I get started? 26

27 11. Årsregnskab 2017 Til KEU blev der i 2017 overført 11 mio. kr. Beløbet udregnes efter antal gruppe 1-sikrede borgere og er fastsat via overenskomsten. I 2017 bevilgede udvalget 12,9 mio. kr. og heraf blev 10,1 mio. kr. brugt. Det lavere forbrug på nogle af projekterne skyldes forsinkelser eller udskydelser og i andre tilfælde et mindre forbrug af de midler, der blev søgt om. Den samlede pulje på 26,4 mio. kr. per 31. december 2017 er overført til Årsregnskab 2017 Overført fra Puljemidler i Budget Forbrug i 2017 Projekter Kurser, kongresser mv Efteruddannelse og supervision KAP-H I alt Overførsel til KEU-midler forbrug 2016 Projekter Kurser og kongresser Efteruddannelse og supervision KAP-H 27

28 Center for Sundhed Region Hovedstaden Kongens Vænge 2B 3400 Hillerød Telefon Mail Hjemmeside