Hvordan har du sovet i nat?

Transkript

1 INSTITUT FOR SYGEPLEJE DET SUNDHEDSFAGLIGE OG TEKNOLOGISKE FAKULTET PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL Hvordan har du sovet i nat? - en undersøgelse af hjertepatienters søvn under indlæggelse How did you sleep last night? - a study of heart patients' sleep during hospitalization Bachelorprojekt modul 14 Udarbejdet af Birgit Bech Stausbøll , F 2012 I Helle Krüger Larsen , F 2012 A Aflevering Tirsdag den 2. juni 2015 Vejleder Lis Suhr Antal anslag inkl. mellemrum Opgaven må anvendes internt i uddannelsen I henhold til "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser" nr. 714 af 27. juni , stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Underskrifter

2 Resumé Mange hjertepatienter oplever ofte vanskeligheder med at falde i søvn, når de er indlagt. Samtidig kan deres søvn blive afbrudt af støj fra afdelingen og sygeplejeinterventioner. Derudover kan det at leve med en hjertesygdom være forbundet med angst og stress, som yderligere kan forværres af søvnforstyrrelser. Kronisk syge patienter, som hjertepatienter, har derfor ekstra stort behov for en dyb og genopbyggende søvn, for at kunne restituere. Et af formålene med projektet er at opnå viden om, hvilken betydning søvn har for hjertepatienter og hvordan de oplever søvn under indlæggelse. Et andet formål med projektet er at finde frem til, hvilke årsager og konsekvenser, der er forbundet med søvn eller mangel på samme. Projektet er en kvalitativ undersøgelse og indsamlingen af empiri foregik via interview med to hjertepatienter, som hver især fortalte åbent om deres oplevelser af søvn. Søvn og hvile under indlæggelse, Miljømæssige og fysiske faktorer samt Relation mellem patient og sygeplejerske er elementer, der er med til at beskrive hjertepatientens oplevelse af søvn. Det ikke at være i vante omgivelser og dermed have svært ved at opretholde egne ritualer før sengetid, er en af de miljømæssige faktorer, der har størst indflydelse på søvn under indlæggelse. 2

3 Summery Many heart patients often experience difficulty in falling asleep during hospitalization. At the same time, their sleep can be interrupted by noise from the department and nursing interventions. Additionally, living with a heart disease can be associated with anxiety and stress, which can be further aggravated by sleep disorders. Chronically ill patients, such as heart patients, have therefore an extra need of a deep and restorative sleep to recover. One of the aims of the project is to gain knowledge about the importance of sleep for heart patients and how they experience sleep during hospitalization. Another aim of the project is to identify the causes and consequences associated with sleep, or lack thereof. The project is a qualitative study and the collection of empirical data was made through interviews with two heart patients, who spoke openly about their experiences of sleep. Sleep and rest during hospitalization, Environmental and physical factors and Relation between patient and nurse are elements that describe heart patients experience of sleep. Not being in familiar surroundings and therefore having difficulty maintaining own rituals before bedtime, is one of the environmental factors having the greatest influence on sleep during hospitalization. 3

4 Indholdsfortegnelse Indledning Klinisk sygeplejefaglig problemstilling Hjertepatienter Litteratursøgning Søvnproblematik hos hjertepatienter Søvnfysiologi Afgrænsning Problemformulering Metode og teori Videnskabsteoretisk position Hermeneutik Valg af forskningsmetode Kvalitativt interview Interviewguide Præsentation af informanter Semistruktureret interview Etiske og juridiske overvejelser Analyse overvejelser Gennemgang af interview Materiale til analyse Søvn og hvile under indlæggelse Miljømæssige og fysiske faktorer Relation mellem patient og sygeplejerske Analyse Tema 1: Søvn og hvile under indlæggelse Tema 2: Miljømæssige og fysiske faktorer Tema 3: Relation mellem patient og sygeplejerske Diskussion af metode og resultater Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsliste

5 Indledning Dette bachelorprojekt omhandler søvnproblematik blandt patienter med en hjertesygdom. Mere specifikt søger vi med projektet at finde frem til, hvilke årsager der er til søvnforstyrrelser samt de fysiske og psykiske konsekvenser heraf. Mange undersøgeler viser, at indlagte hjertepatienter lider af søvnforstyrrelser, hvilket kan have store konsekvenser for deres mentale helbred og livskvalitet. Samtidig mangler sygeplejersken viden på dette område for at kunne hjælpe hjertepatienten til en bedre søvn. Meningen med projektet er at skabe et øget fokus blandt sygeplejersker på hjertepatienters oplevelse af søvn under indlæggelse. Vores interesse for problematikken omkring søvn hos hjertepatienter blev skærpet ved deltagelse i valgfag på modul 13 og er således blevet baggrund for dette bachelorprojekt. Vores erfaringer fra den kliniske undervisning er, at sygeplejerskens dokumentation af patienternes søvn og hvile er minimal og at der ikke bliver fulgt op på dette. Samtidig har vi oplevet, at der ikke er tilstrækkelig fokus på patienternes oplevelse af søvn under indlæggelse. Vi vil derfor gerne undersøge søvnproblematikken ud fra patientens perspektiv. Følgende afsnit belyser den sygeplejefaglige problemstilling, afgrænsning, litteratursøgning og problemformulering. 1. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling For at argumentere for valget af den sygeplejefaglige problemstilling, vil vi i det følgende komme ind på, hvad det vil sige at være hjertepatient, søvnproblematik hos hjertepatienter og søvnfysiologi. 1.1 Hjertepatienter Mere end danskere lever med en hjerte-kar-sygdom. I løbet af et år bliver flere end danskere indlagt på hospital for en hjerte-kar-sygdom, hvilket bliver til indlæggelser årligt. Den mest udbredte hjertelidelse er iskæmisk hjertesygdom, som mere end danskere lider af og knap af dem, har haft en akut blodprop i hjertet (Hjerteforeningen 2015). Set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv har danskere med et afsluttet grundskoleforløb væsentlig højere risiko for at få en hjerte-kar-sygdom, end de der har gennemført en videregående uddannelse. Blandt mænd såvel som kvinder med grundskoleuddannelse er der ca. dobbelt så mange nye tilfælde af hjerte-kar-sygdom om året, sammenlignet med dem der har en længere videregående uddannelse. Samfundsøkonomisk viser de seneste opgørelser, at behandling af patienter, der indlægges med hjerte-kar-sygdom, koster 4,6 milliarder kroner om året. Herudover 5

6 udgør 2,4 milliarder kroner udgifterne til receptpligtig hjertemedicin, der omfatter det samlede beløb, som patient og sygesikring betaler (Hjerteforeningen 2015). Fra 2002 til 2011 er der ifølge Hjerteforeningen sket en stigning på i antallet af patienter, der lever med en hjerte-kar-sygdom. Hvis udviklingen fortsætter, vil der i 2020 være patienter med denne sygdom. De symptomer, der oftest optræder hos hjertepatienter, er bl.a. hurtig hjerterytme, uro og smerter i brystet, hjertebanken samt generelt ubehag og angst. Der ud over ses også koncentrationsbesvær og nedsat fysisk formåen som hyppige symptomer, sammen med træthed og manglende energi (ibid.). I klinikken har vi ligeledes selv erfaret, at mange hjertepatienter lider af udtalt træthed, hvilket underbygges i det følgende. Dårlig søvn er en udbredt problemstilling hos hjertepatienter, hvilket fremgår af en tværsnitsundersøgelse foretaget af Hjertecentret på Rigshospitalet. Hjertecentret har i adskillige år haft fokus på patienternes søvn eller mangel på samme. Undersøgelsen viser, at problematikken har eksisteret i flere år blandt indlagte hjertepatienter og det viser sig, at viden om søvnrytme og søvnfaser blandt sygeplejerskerne kan hjælpe patienterne til en bedre søvn (Skou 2013). 1.2 Litteratursøgning For at finde relevant evidensbaseret litteratur i forhold til problemstillingen, har vi benyttet os af henholdsvis systematisk søgemetode og kædesøgning (Lindahl og Juhl 2010). Vores søgeperiode strækker sig fra den 16. marts til den 20. april Indledningsvis søgte vi tilfældigt, men bevidst, for at undersøge emnets tilgængelighed og relevans. Undervejs i processen har vi brugt forskellige søgeord med henblik på at finde artikler omhandlende hjertepatienter med søvnproblemer. Vi indledte søgningen med ordene søvnproblematik, søvnforstyrrelser, søvn hos hjertepatienter og søvn under indlæggelse. Herefter anvendte vi systematisk søgemetode til at finde internationale forskningsartikler på området. Artiklerne er publiceret fra 2005 til 2015 og vi har brugt søgeordene sleep disturbance, sleep deprivation, altered sleep pattern, hospitalized patient, heart patient. For at indsnævre søgningen har vi benyttet os af de boolske operatorer AND og OR i forskellige kombinationer. Vi har hovedsageligt brugt søgemaskinen Cinahl, men suppleret med PubMed. I Cinahl, som fortrinsvis indeholder sygeplejefaglige forskningsartikler, er indholdet vurderet i forhold til faglig relevans og ydermere finder man her peer-reviewed forskningsartikler (Hørmann 2013). Vi søgte ligeledes på henholdsvis og efter artikler, der kunne belyse vores problemstilling med et dansk perspektiv. Hele søgeprocessen fremgår af bilag 1 Søgeprotokol (se bilag 1). 6

7 Vi har læst overskrifter og abstracts og valgt artikler til nærmere gennemlæsning ud fra inklusionsog eksklusionskriterier. I vores projekt er målet at få viden omkring hjertepatienters oplevelse af søvn under indlæggelse. Da hovedparten af hjertepatienter er ældre mennesker, har vi valgt at inkludere ældre hjertepatienter over 65 år, af begge køn, indlagt længere end et døgn. Patienten skal kunne læse og forstå dansk samt udtrykke sig i forhold til et interview. Vi ekskluderer således hjertepatienter under 65 år med demens eller en psykiatrisk diagnose. Der afgrænses til ældre hjertepatienter, der har været indlagt i mere end et døgn, da det ellers ikke er muligt at observere en eventuel ændring i patientens søvnmønster. Fokus er på hertepatientens subjektive oplevelse af søvn og derfor er sygeplejerskens erfaringer med denne problemstilling medinddraget, men dog mindre relevant i dette projekt. På baggrund af ovenstående kriterier blev der fundet tre relevante artikler, som er anvendt til at belyse og underbygge problemstillingen. Artiklerne er grundig gennemlæst og kritisk udvalgt på baggrund af, om de er udgivet efter år 2005, velvidende at ældre litteratur også er relevant. Teorier inden for humanvidenskaben udvikler sig betydeligt langsommere, end inden for naturvidenskaben. Undersøgelser, der beskriver og forklarer menneskelig adfærd, er således stadig aktuelle, selv efter tyve år (Lindahl og Juhl 2010). Vi har dog alligevel valgt at begrænse os til litteratur af nyere dato, fordi vi finder den nyeste viden mest relevant. Vi har søgt efter litteratur fra samfund med vestlig kultur, der således er sammenlignelige med Danmark. Dette i et forsøg på at undgå store kulturelle forskelle og et væsentligt anderledes sundhedsvæsen. Vi har ikke fundet tilstrækkelig litteratur ved denne begrænsning, hvorfor vi tillige har valgt at inkludere en artikel fra Taiwan med stor relevans for problemstillingen. Samtlige artikler handler overordnet om årsager og konsekvenser af søvnforstyrrelser, samt søvns indflydelse på hjertepatienters helbred og velbefindende (Pilkington 2013; Skou 2013; Liao et al. 2011). Én af artiklerne er skrevet af Stephanie Pilkington (2013) og belyser årsager og konsekvenser af søvnmangel hos indlagte hjertepatienter. Vi fandt også en artikel af journalist Marianne Troelsen Skou (2013), som omtaler en tværsnitsundersøgelse foretaget af klinisk sygeplejespecialist Helle Greve. Denne undersøgelse peger på, at dårlig søvn er en udbredt problemstilling hos hjertepatienter. For at udvide vores litteratursøgning har vi benyttet os af kædesøgning. Det har vi gjort for at tilegne os mere viden om emnet end det, vi ved i forvejen. Vi har taget udgangspunkt i den litteratur vi fandt ved den indledende systematiske søgning til at finde supplerende litteratur. Vi har anvendt referencer fra de fundne artikler og litteraturlister i de bøger, vi har brugt. Man kan således udnytte 7

8 litteraturlister og referencer i de nye bøger og artikler til igen at finde mere litteratur om emnet (Hørmann 2013). 1.3 Søvnproblematik hos hjertepatienter Søvnproblematik hos hjertepatienter optræder ikke kun i Danmark. En undersøgelse foretaget i Taiwan konkluderer, at op imod 50 % af hjertepatienter oplever søvnforstyrrelser under og efter indlæggelse. Søvnforstyrrelserne varer ved i hele restitutions perioden og er forbundet med såvel fysiologiske som psykologiske faktorer. De fysiske faktorer omfatter smerte, hjertefunktion og miljømæssige faktorer, såsom støj, lys og daglige rutiner i form af sygeplejeinterventioner. De psykiske faktorer såsom angst og depression, samt alder og køn, har tillige indflydelse på patienternes søvn (Liao et al. 2011). Tilstedeværelsen af angst og depression hos hjertepatienter hænger ofte sammen med oplevelsen af en dårligere helbredsrelateret livskvalitet. Samtidig kan usikkerhed omkring hjertesygdom være en faktor, der har en negativ påvirkning af det mentale helbred. Hospitalsindlagte hjertepatienter har brug for den restituerende søvn, men de oplever ofte forstyrrelser af søvnen under indlæggelsen. Desuden ændrer det normale søvnmønster sig ofte og selv om patienten sover under indlæggelsen, er søvnen ikke nødvendigvis opfriskende og restituerende. Konsekvenserne heraf kan være, at patienten sover om dagen i stedet for om natten og hermed får vendt døgnrytmen. Samtidig kan patienten få sværere ved at komme sig (Johansen et al. 2012). Rigshospitalets undersøgelse viser, at søvnforstyrrelser specielt optræder hos indlagte hjertepatienter. Det kan være svært for hjertepatienterne at falde i søvn og søvnen kan være urolig og afbrudt. Vejrtrækningsbesvær, brystsmerter og kraftig hjertebanken, som er de mest almindelige symptomer hos denne patientgruppe, kan være årsag til søvnforstyrrelserne. Af psykiske årsager oplever mange hjertesyge angst for deres livssituation og stress i forhold til de symptomer, der følger med sygdommen. Hjertepatienter kan føle det utrygt at skulle sove og det kan hermed føre til søvnløshed (Hjerteforeningen 2015). Pilkington beskriver ligeledes, at søvnforstyrrelser og søvnmangel kan have konsekvenser for hjertepatientens livskvalitet. Mangel på søvn kan være særdeles kritisk for kronisk syge patienter, da denne patientgruppe i forvejen er svækket og netop derfor har behov for søvn til at kunne restituere. Konsekvenserne af søvnforstyrrelser for hjertepatienten viser sig i form af forhøjet blodtryk, hurtig hjertefrekvens samt nedsat immunforsvar. Samtidig fører søvnmangel til en betydelig reduktion af energiniveauet og påvirker mobilisering og rehabilitering (Pilkington 2013). 8

9 Søvn er helt afgørende for vores helbred og velbefindende og søvnforstyrrelser har store konsekvenser for hjertepatienter, deres pårørende og for samfundet som helhed. Det er derfor oplagt at skabe et større fokus på patientens søvn og betydningen heraf. Søvnforstyrrelserne kan være forårsaget af flere udefrakommende faktorer såsom støj i afdelingen, stærkt lys og sygeplejerskens interventioner. Det er hyppigst støj fra andre patienter og støj fra sygeplejerskens handlinger hos andre patienter, der forstyrrer søvnen. Ligeledes kan forstyrrelserne skyldes indefra kommende faktorer såsom depression, stress, dårlig liggestilling og smerter. Hjertepatientens manglende mulighed for at opretholde egne normale ritualer før sengetid, regulering af rumtemperatur og det at sove i fremmede omgivelser, kan ligeledes bidrage til en forstyrret søvn. Den normale og uforstyrrede søvn er genopbyggende og skaber mere energi og er derfor en nødvendighed for hjertepatientens helbred og restitution (Center for Kliniske Retningslinjer 2014). For at forklare vigtigheden af søvn og konsekvenserne af mangel på samme, vil vi i det følgende beskrive søvnens fysiologi. 1.4 Søvnfysiologi Søvn er et af menneskets grundlæggende behov, men mange patienter har svært ved at sove om natten under indlæggelse. I stedet halvdøser de i dagtimerne med det resultat, at deres døgnrytme bliver ødelagt. Den manglende søvn er kritisk for hjertepatienten og konsekvensen kan have betydning for helbredelsen og kroppens restitution. Samtidig ved vi fra den læste litteratur, at adskillige studier peger på, at søvn er uundværlig for både kroppens og hjernens normale funktion. For lidt søvn medfører øget søvntrang, forringer koncentrationsevnen og svækker hukommelsen. Det er nemlig under søvnen, at kroppens væv og organer opbygges. Det samme gælder for stofskiftet, som er kendetegnet ved anabolisme, hvilket vil sige opbygning af proteiner, kulhydrater og fedtstoffer fra små molekyler. Med andre ord er en vigtig årsager til, at vi sover, at hjernen har brug for af lukke af for ydre påvirkninger, men det kan ofte være svært for en indlagt hjertepatient (Gammeltoft, Holm og Kornum 2013). I den danske befolkning lider % af søvnproblemer i form af vanskeligheder ved at falde i søvn eller sover usammenhængende. Søvnproblemerne kan resultere i forringet velbefindende og nedsat aktivitetsniveau om dagen. Denne søvnproblematik, kaldet insomni, er en hyppig tilstand, der findes i alle grader fra let forbigående søvnbesvær til invaliderende kronisk tilstand. Insomni er ofte forårsaget af medicinske, psykiske og fysiske faktorer, men kan til dels behandles medicinsk og via psykologiske strategier. Rent samfundsmæssigt har insomni stor betydning såvel i relation til produktivitet som livskvalitet. Insomni inddeles i flere grupper, herunder akut insomni, som ofte 9

10 rammer indlagte patienter. Tilstanden udløses af en belastning af somatisk, psykisk eller miljømæssig art og kan vare fra få dage op til flere uger. Søvnforstyrrelsen forsvinder oftest, når belastningen ikke længere er til stede. Dog er der risiko for et kronisk forløb hos eksempelvis hjertepatienter, der ofte også lider af angst eller depression (Martiny og Zachariae 2013). Mennesket sover en tredjedel af livet og søvn er nødvendigt for, at vi kan fungere i dagligdagen. Søvnforskere inddeler søvnen i fire stadier, som hver især karakteriseres ved forskellig aktivitet i hjernen, i øjenbevægelser og i kroppens muskler. Stadierne går fra den lette døsen, over den dybeste ro og videre over i drømmesøvnen, den såkaldte REM-søvn (Rapid Eye Movement) (Jennum 2013) (Pilkington 2013). Den normale søvn hos voksne mennesker består af en søvncyklus, som gentages 3-5 gange i løbet af en nat. En fuld søvncyklus består af: Stadium 1: Øjnene lukkes, de elektriske svingninger i hjernen daler og musklerne slapper mere og mere af. Efter 5-10 minutter glider man over i det andet søvnstadie. Stadium 2: Der er ikke længere forbindelse med bevidstheden og de målelige hjernebølger bliver langsommere. Dette stadie fylder omkring halvdelen af søvnen. Stadium 3: Her befinder man sig i den dybeste søvn, hvor kroppen slapper helt af og man er meget svær at vække. I tilfælde af, at man vækkes under dette stadie, kan der gå op til en halv time, før hjernen igen fungerer på fuld kraft. REM-søvn/Drømmesøvn: Når man er nået til REM-søvnen, har man let ved at vågne og det er under dette stadie, at man drømmer. Øjnene flakker frem og tilbage under øjenlågene, og hjernebølgerne minder om hjernebølger i vågen tilstand. Spørgsmålet Hvordan har du sovet? stilles dagligt på hospitaler verden over, uden at der bliver tænkt nærmere over svaret, hvad enten svaret er godt eller dårligt. Som beskrevet i den kliniske retningslinje Nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner til fastholdelse og forbedring af søvnkvalitet hos voksne indlagte patienter er det vigtigt, at sygeplejepersonalet retter opmærksomhed mod hjertepatientens søvn og søvnmønster. Med henblik på at hjælpe patienten til en bedre søvn under indlæggelse og for samtidig at skabe et øget fokus på søvn, er det nødvendigt, at sygeplejersken får indblik i patientens habituelle søvnmønster og rutiner før sengetid. Sygeplejersken spiller derfor en vigtig rolle i forhold til at identificere søvnproblemer, da det ofte er hende, der har den første kontakt til patienten (Center for kliniske retningslinjer 2014). De erfaringer vi har gjort os tyder på, at denne retningslinje ikke bliver efterlevet til fulde. Det er ifølge 10

11 Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, sygeplejerskens ansvar at indsamle data, dokumentere samt intervenere i forhold til patientens potentielle og/eller aktuelle problemområder indenfor eksempelvis søvn og hvile (Sundhedsstyrelsen 2013). Vi har selv oplevet, at sygeplejersken ikke spørger ind til hjertepatientens normale søvnmønster og dermed ikke har indhentet data til brug for en anamnese. En søvn anamnese ville være et relevant værktøj for sygeplejersken, i forhold til at hjælpe patienten til en bedre søvn. 2. Afgrænsning Problemstillingen omhandler søvnproblematik, men da det ikke er muligt at inkludere samtlige patientgrupper har vi valgt, at undersøgelsen udelukkende skal omfatte ældre hjertepatienter. Vi har taget udgangspunkt i en hjertemedicinsk afdeling, hvor patienterne er indlagt med forskellige hjertesygdomme i mere end et døgn. For at få indblik i eventuelle ændringer i hjertepatientens søvnmønster er det en nødvendighed, at de er indlagt i flere døgn. Oplevelser og erfaringer fra kliniske ophold på hjertemedicinsk afdeling viser, at der ikke er tilstrækkelig fokus på den enkelte patients oplevelse af søvn. Ligeledes er dokumentationen af søvn minimal og der følges ofte ikke op på patientens tilbagemelding omkring søvnen, i form af sygeplejeinterventioner. Ovenstående danner baggrund for, at valget er faldet på den ældre hjertepatient. I Danmark har undersøgelser vist, at patienter sover dårligt under indlæggelse. En tværsnitsundersøgelse fra Hjertecentret på Rigshospitalet viser, at % af de indlagte patienter har oplevet søvnproblemer. En stor del af de indlagte hjertepatienter lider af søvnforstyrrelser, hvilket kan have store konsekvenser for deres mentale helbred og livskvalitet. Samtidig peger andre undersøgelser på, at sygeplejersken mangler viden omkring søvnproblemer blandt hjertepatienter. Den manglende viden og opmærksomhed rettet mod søvn kan resultere i, at patienten oplever, at problemet ikke tages alvorligt og at plejen dermed forringes (Skou 2013). Undersøgelserne viser endvidere, at mange hjertepatienter oplever angst, stress og depression i relation til det at leve med en hjertesygdom. Dette stemmer overens med Pilkingtons udsagn om, at den eksisterende viden omkring patientens søvn og søvnhygiejne er mangelfuld. Som konsekvens heraf risikerer støtten til og omsorgen for patienten, at blive forringet. Samtidig har patienten ikke mulighed for at opretholde sin vante søvnhygiejne under indlæggelsen, hvilket også kan føre til et ændret søvnmønster, stressfulde og negative tanker samt dårligt humør (Pilkington 2013). Igennem sygeplejeuddannelsen har vi lært at se mennesket i sin helhed og de relationer det indgår i. Samtidig er vi blevet mere bevidste om vores eget menneskesyn, som er blevet en del af vores identitet og afspejler sig gennem vores handlinger. Det er således vigtigt, at sygeplejersken i sin 11

12 omsorg ser det hele menneske og ikke kun retter plejen mod enkelte problemstillinger. For at kunne hjælpe hjertepatienten til en bedre søvn, må vi derfor have forståelse for patientens subjektive opfattelse af søvn. Vi har herigennem mulighed for at tilrettelægge plejen i henhold til patientens individuelle behov (Birkler 2007). Søvn er en subjektiv oplevelse og det er derfor relevant at belyse søvnproblematikken ud fra et patientperspektiv. Vel vidende, at det er sygeplejersken, der kan være med til at ændre på problematikken omkring søvn, har vi alligevel valgt at fokusere på patienten. Vores erfaringer fra kliniske ophold på hospital viser, at sygeplejerskens dokumentation af patientens søvn og hvile er minimal og at der ikke følges op på patientens udmeldinger. Vi har valgt, at projektet skal afgrænses til at omfatte den ældre hjertepatients perspektiv, for derigennem at skabe et øget fokus på søvnproblematikken og den manglende dokumentation. Ovenstående fører os frem til følgende problemformulering: 3. Problemformulering Hvilken betydning har søvn for hjertepatienten og hvordan oplever hjertepatienten søvn under indlæggelse? 4. Metode og teori I følgende afsnit redegøres og argumenteres for den videnskabsteoretiske position, herunder hermeneutik. Efterfølgende præsenteres forskningsmetoden til indsamling af empiri, i form af interview og en præsentation af informanterne. Afslutningsvis følger de etiske og juridiske overvejelser. 4.1 Videnskabsteoretisk position I dette projekt, hvor vi har fokus på, hvordan søvn opleves af hjertepatienten, er det valgt at gøre brug af humanvidenskaben som videnskabsteoretisk tilgang. Humanvidenskaben beskæftiger sig nemlig med mennesket som væsen og der forskes for at opnå en bedre forståelse af mennesket, samt samspillet mellem mennesker (Birkler 2007). Humanvidenskaben beskæftiger sig ligeledes med at forstå menneskelige fænomener eller den menneskelige verden. Det kræver derfor ifølge hermeneutikken, at man anlægger et fortolkende perspektiv, hvorved undersøgelsen bliver kvalitativ. Vi vil i det følgende uddybe hermeneutikken (Dahlager og Fredslund 2012). 12

13 4.1.1 Hermeneutik Hermeneutik betyder at tolke eller at fortolke. Vi vil benytte hermeneutikken til at fortolke og forstå, hvordan hjertepatienten oplever søvn under indlæggelse. Ifølge Dahlager og Fredslund hverken kan eller skal man glemme den viden, man allerede har om et fænomen. Forforståelse er et væsentlig element i at opnå ny forståelse. Det er derfor vigtigt, at vi sætter vores forforståelse i spil, når vi skal arbejde med empiri. Dahlager og Fredslund bygger deres teori på den tyske filosof Hans-Georg Gadamers beskrivelse af hermeneutikken. Gadamer mener, at det udforskende subjekt ikke kan adskilles fra det udforskede objekt. Subjektets fordomme er et aktivt element i forståelsen af et fænomen. Ordet fordom har for mange mennesker en negativ klang, men Gadamer forstod begrebet anderledes. Han forstod ordet som den forforståelse man har, før man går ind i en forståelsesproces og dermed ikke udelukkende negativt. Egen forforståelse er vigtig for forskningsprocessen, men kan samtidig være hæmmende for forståelseshorisonten. Forforståelse indbefatter alt, hvad vi i forvejen ved eller tror om det, vi skal forstå (Dahlager & Fredslund 2012). Ifølge Gadamer er et af de vigtigste principper inden for hermeneutikken den hermeneutiske cirkel. Denne bygger på en meningsdel og en meningshelhed. Ved at se på de enkelte dele, vil vi forstå helheden og omvendt. Den hermeneutiske cirkel er et centralt nøglebegreb i hermeneutikken og er et symbol på cirkulariteten i forståelsen. Forskeren træder ind i den hermeneutiske cirkel og Gadamer mener, at man ikke kan gå ind i forskning uden allerede at have en forforståelse for, hvad der skal undersøges. Forskningen kan på den måde aldrig være objektiv, men vil farves af vores forforståelse. Altså kan man kun forstå noget på baggrund af det man allerede forstår (ibid.). Vores forforståelse vil altid være til stede, hvilket betyder, at vi i forvejen har en forestilling omkring det, at patienter sover dårligt under indlæggelse. Denne forforståelse vil være in mente igennem arbejdet med projektet. Alt det vi ved noget om, vil være vores meningshorisont og i mødet med andre mennesker, vil vi forsøge at forstå hinanden. Situationen er udgangspunktet for vores forståelse og bestemmer sammen med forforståelsen, hvordan horisonten tegner sig. I forståelsen af den anden vil man medinddrage sin egen forforståelse og horisonterne vil til sammen blive bredere, end hvis man så på dem hver for sig. Dette kaldes en horisontsammensmeltning. Ens egen horisont ændres hele livet igennem, fordi der konstant vil ske en sammensmeltning i mødet med andre mennesker (Dahlager & Fredslund 2011). 13

14 4.2 Valg af forskningsmetode Formålet med undersøgelsen er at få viden om og forståelse for hjertepatientens oplevelser omkring søvn. Problemformuleringen er styrende for vores valg af metode, hvorfor vi har valgt at bruge det kvalitative forskningsinterview. Ifølge Christensen, Nielsen og Schmidt er denne metode velegnet til at opnå ny viden om og forståelse for menneskers oplevelser. Blandt de kvalitative forskningsmetoder, har vi valgt at benytte det semistrukturerede forskningsinterview (Christensen, Nielsen og Schmidt 2007) Kvalitativt interview Ved at anvende det kvalitative interview opnår vi en forståelse for de temaer, der opleves i dagligdagen ud fra hjertepatientens (informantens) eget perspektiv. Strukturen i interviewet minder om en hverdagssamtale, men ved at bruge det i en professionel sammenhæng anvendes en speciel spørgeteknik. Det er samtidig væsentligt, at man som interviewer lytter til og forstår det, der kommer til udtryk mellem linjerne fra informanten (Kvale og Brinkmann 2009). Forud for interviewet gennemtænker vi de relevante temaer og formulere en række spørgsmål, som kan bruges til at skabe en naturlig og tillidsfuld samtale. Yderligere skal vi forberede, hvilket åbningsspørgsmål, der skal indlede interviewet samt hvilken type spørgsmål, vi vil anvende, hvis samtalen går i stå (Christiansen, Nielsen og Schmidt 2007) Interviewguide På baggrund af den sygeplejefaglige problemstilling udarbejdes en interviewguide, for at skabe et overblik over og en struktur for interviewet. I denne guide opstilles nogle på forhånd fastlagte temaer med tilhørende spørgsmål, som vi ønsker besvaret under interviewet. Ifølge Kvale skelnes der imellem interviewspørgsmålenes tematiske og dynamiske dimension. Med den tematiske dimension menes, at interviewguiden tager afsæt, dels i den sygeplejefaglige problemstilling og problemformulering, dels i de teoretiske opfattelser samt den efterfølgende analyse. Den dynamiske dimension går på, at spørgsmålene fremmer en god og tillidsfuld kommunikation, der flyder let og motiverer informanten til at tale åbent og ubesværet (Kvale og Brinkmann 2009). Vi har under hele interviewet fulgt interviewguiden, som er vedlagt som bilag 2 Interviewguide (se bilag 2). 14

15 4.2.3 Præsentation af informanter: Den kliniske vejleder på hjertemedicinsk afdeling har været os behjælpelig med at udvælge egnede informanter til vores interview. Før interviewet kan gennemføres, indhentes der skriftligt samtykke fra informanterne jf. de gældende etiske og juridiske retningslinjer, som uddybes senere i opgaven. Vi har fået adgang til at interviewe to kvindelige hjertepatienter, som begge er relevante, orienteret i tid og sted og har været indlagt i mere end et døgn. Patient 1 er en 83-årig kvinde med defekt hjerteklap. Hun er blevet indlagt akut pga. vejrtrækningsproblemer for fire døgn siden. Privat bor hun sammen med sin mand gennem tres år, som også er midt i et længere sygdomsforløb. Patient 2 er en 93-årig kvinde med arteriosklerose, som er blevet indlagt efter fald i eget hjem. Privat bor hun alene efter at være blevet enke for seksten år siden Semistruktureret interview Under det semistrukturerede interview fortæller informanterne frit om deres oplevelser og den videre samtale tager udgangspunkt i, hvad den enkelte fortæller. Kunsten er at gøre sig selv fri af interviewguiden, samtidig med at man holder sig til dagsordenen for interviewet (Glasdam 2013). Vi har valgt at interviewe én person ad gangen, da vores problemstilling kan være et følsomt emne med subjektive holdninger. Ifølge Christensen, Nielsen og Schmidt er det almindeligvis uhensigtsmæssigt at være flere interviewere end informanter. De mener f.eks., at det kan føre til, at interviewerne erobrer en for stor del af taletiden, hvilket giver kortere og mindre detaljerede fortællinger fra informanterne. Dog har vi alligevel valgt at være én interviewer og én observatør til hvert interview, for at få et mere nuanceret interview. Intervieweren kan koncentrere sig om samtalen og de planlagte emner og observatøren kan iagttage informantens kropssprog og reaktioner (Christensen, Nielsen og Schmidt 2012). Ifølge Kvale ligger antallet af interviews i interviewundersøgelser almindeligvis på omkring 15 +/- 10. Dette antal begrundes i kombinationen af den tid og ressourcer, der er til rådighed for undersøgelsen, samt loven om faldende udbytte, hvor et øget antal informanter til slut ikke tilføjer ny viden (Kvale og Brinkmann 2009). Vi vil foretage to interviews, da vi mener, at det er et passende antal, som vi kan arbejde med uden, at det går ud over forberedelsen og analysen af interviewene. Interviewenes længde vil variere alt efter, hvor meget de forskellige informanter fortæller. Under interviewet er det vigtigt, at vi holder os til vores fokus. Ifølge Christensen, Nielsen og Schmidt vil man som sundhedsprofessionel ofte kunne blive spurgt ind til sundhedsfaglige problemer, som informanten har. Her er det vigtigt, at vi bliver i vores interviewer rolle og ikke 15

16 falder over i en mere terapeutisk rolle. Hvis der har været forhold, hvor der burde gives sundhedsfaglige tilbud eller råd foreslås, at man tager fat i disse efter interviewet (Christensen, Nielsen og Schmidt 2012). For at opnå data af god kvalitet er det en forudsætning at skabe trygge rammer under interviewet, så informanten føler sig godt tilpas og har lyst til at fortælle om sine oplevelser. Vi har derfor valgt, at interviewet med den enkelte patient skal foregå et neutralt sted i afdelingen. For at medvirke til, at der skabes en god stemning vil vi vise patienten, at vi er til stede ved at fremtræde høflige og respektfulde. For at sikre en detaljeret dokumentation af empiri, har vi valgt at lydoptage interviewet. På den måde registreres alt, hvad der bliver sagt og intervieweren skal ikke tage stilling til, hvilke data der er mest relevant under selve interviewet. Observatørens opgave er at lodde stemningen og tage noter omkring informantens kropssprog. Til forberedelse og bearbejdning af interviewet tages der udgangspunkt i interviewprocessens syv faser; Tematisering, design, interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering (Kvale og Brinkmann 2009). 4.3 Etiske og juridiske overvejelser Sykepleiernes Samarbeid i Norden har udarbejdet 4 etiske principper, der skal overholdes, når en forskning omhandler mennesker. De fire principper er; Princippet om autonomi, Princippet om at gøre godt, ikke skade Princippet samt Princippet om retfærdighed (Sykepleiernes Samarbeid i Norden, 2003). Udover at forsøge at overholde disse fire etiske grundprincipper er vi samtidig opmærksomme på, at vi i forbindelse med indsamling af empiri, skal overholde de gældende etiske og juridiske retningslinjer. Disse retningslinjer er udarbejdet af Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk: Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata i brug i opgave og projekter (Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk 2013). For at kunne få adgang til empiriindsamling, skal vi indhente skriftlig tilladelse fra kontaktpersonen og den ansvarlige kliniske leder i afdelingen. Skabelonen til denne tilladelse, hentes fra retningslinjen, hvorfra vi også har hentet den skriftlige samtykkeerklæring til brug for informanterne (ibid.). Inden interviewets start, bliver informanten mundtligt informeret omkring rettighederne i henhold til deltagelse i interviewet. Disse omhandler frivillig deltagelse, anonymitet 16

17 og makulering af data efter brug. Herefter underskrives den skriftlige samtykkeerklæring og kan ses af bilag 3 Samtykkeerklæring (se bilag 3). 5. Analyse overvejelser For at analysere den indsamlede empiri, vil vi benytte os af Kvales analysemetode meningskodensering. Denne metode består af fem stadier, hvis formål er at reducere kvalitative data, som interviews og observationer, til kortfattede formuleringer. Først høres de optagede interviews igennem for at få et overblik over og en fornemmelse af helheden. Herefter inddeles interviewene i naturlige meningsenheder. De dominerende temaer i interviewet kategoriseres og de væsentlige temaer knyttes sammen i et beskrivende udsagn. Som det sidste fortolkes meningsenhederne i forhold til at besvare problemformuleringen. Ved hjælp af meningskondensering sammenfattes essensen af det, som informanten har sagt, til korte sætninger. Vi har valgt at anvende denne metode, idet vi ønsker at få en subjektiv vinkel på og skabe struktur over interviewet (Kvale og Brinkmann 2009). 6. Gennemgang af interview Vi har, via et semistruktureret interview af to kvindelige hjertepatienter (informanter), indsamlet empiri til brug for analysen. Interviewet foregik i et mødelokale på en hjertemedicinsk afdeling og patienterne blev interviewet én ad gangen. Begge informanter gav deres samtykke til at deltage i interviewet og var relevante og motiverede. Under interviewet fortalte de åbent og levende om deres oplevelse af søvn og stemningen var uhøjtidelig og afslappet. Den naturlige stemning fik interviewet til at virke mere som en samtale, frem for et egentligt interview. Under begge interviews har vi været bevidste om at holde fokus på de forberedte spørgsmål og emner, men har samtidig kunnet frigøre os fra interviewguiden. Informanterne var samarbejdsvillige og svarede konsekvent på spørgsmålene, hvilket gjorde at emnerne blev udtømt (Kvale og Brinkmann 2009). Vi fik mange udsagn og fortællinger fra informanterne, som vi kan arbejde videre med i analysen. Inden da vil vi lave en tematisering på baggrund af udsagn fra interviewene. En af de syv faser i Kvales interviewproces er transskription, som vi dog har valgt at udelade. Vi har der imod gennemhørt lydoptagelserne fra interviewene flere gange og har udvalgt nogle pasager, som vi har skrevet ned i noteform. Herefter har vi highlightet udsagnene med tre forskellige farver ud fra, hvad de handler om. Der dannede sig herved et mønster af, hvilke udsagn der hørte sammen og på baggrund heraf er vi nået frem til tre temaer, der belyser hovedpunkterne i de udsagn informanterne gav. Eksempelvis fortalte en af informanterne under interviewet, at hun sover meget dårligt under indlæggelse, idet der mangler ro. Dette udsagn førte os frem til et af vores 17

18 tre temaer, der omhandler miljø og fysiske faktorer. I arbejdet med at finde frem til de øvrige to temaer, har vi benyttet os af samme fremgangsmåde. De tre temaer er henholdsvis: Søvn og hvile under indlæggelse Miljømæssige og fysiske faktorer Relation mellem patient og sygeplejerske 7. Materiale til analyse Vi vil i følgende afsnit komme med en kort introduktion til det materiale, der er gennemgående for analysen. Samtidig vil vi præsentere teorien og herunder komme ind på, hvilke teoretikere, der kan anvendes til at belyse de tre fundne temaer. Undervejs vil vi supplere med anden relevant litteratur. Vi er opmærksomme på, at vi benytter teori og kilder, som ikke har samme kulturelle, tidslige eller videnskabsteoretiske grundlag, som den først fundende litteratur. Det vil sige, at teorier og begreber ikke nødvendigvis er direkte sammenlignelige, hvis de er taget ud af forskellige kontekster. Vi har dog alligevel valgt at gøre brug af nævnte litteratur og teori, da den er relevant til besvarelse af problemformuleringen. For at udvide litteratursøgningen har vi via kædesøgning fundet frem til endnu en artikel i Sygeplejersken. I artiklen Patienter sover for dårligt omtales doktordisputatsen Søvn- og døgnrytmeforstyrrelser efter kirurgi. Disputatsen er skrevet af Imail Gögenur som er overlæge på mave-tarm kirurgisk afsnit på Herlev hospital og forskningsleder på Center for Perioperativ Optimering. Da vi finder denne disputats relevant for vores projekt, har vi kontaktet Ismail via mail og efterfølgende modtaget en kopi af disputatsen. I analysen af vores empiri vil vi referere til Ismail Gögenur som den primære kilde på baggrund af det materiale han har tilsendt os samt ovennævnte artikel fra Sygeplejersken. 7.1 Søvn og hvile under indlæggelse Artiklen Har du sovet godt er publiceret i fagbladet Sygeplejersken og er skrevet af journalist Marianne T. Skou. Hun tager udgangspunkt i en undersøgelse foretaget af Helle Greve, som er klinisk sygeplejespecialist på Rigshospitalets Hjertecenter. Helle Greve har undersøgt, hvordan indlagte hjertepatienter sover. Endvidere underviser hun sygeplejersker i søvnrytmer og søvnfaser, så de derved kan hjælpe patienterne til en bedre søvn. Udsagnene i undersøgelsen har været med til at vække vores interesse for søvnproblematikken hos hjertepatienter. Der peges i undersøgelsen på 18

19 vigtigheden af sygeplejerskens viden om søvnrytmer og søvnfaser, hvilket vi finder relevant for vores problemformulering og til videre diskussion (Skou 2013). Efter at have læst ovenstående artikel har vi kontaktet Helle Greve via mail, for at få adgang til den undersøgelse, der er omtalt i artiklen. Af Helle Greves tilbagemelding fremgår det, at hun er ved at bearbejde nogle data, som hun sidder og regner på og senere vil præsentere i en artikel. Resultaterne af undersøgelsen er således endnu ikke gjort op, men det vi har fået adgang til, er et abstract fra et kardiologisk symposium samt et udkast til en artikel. I analysen af vores empiri, vil vi referere til Helle Greve som den primære kilde på baggrund af det materiale hun har tilsendt os samt artiklen Har du sovet godt. 7.2 Miljømæssige og fysiske faktorer Stephanie Pilkington er afdelings sygeplejerske på University Hospital of North Staffordshire i England. Hun har skrevet artiklen Causes and consequences of sleep deprivation in hospitalized patients der er publiceret i tidsskriftet Art & science. Artiklen er skrevet på baggrund af et litteraturstudie og formålet er at finde frem til de faktorer der har indflydelse på patienternes søvn under indlæggelse og hvordan søvnmangel påvirker helbredet. Vi finder artiklen relevant for projektets problemformulering og analyse, idet den belyser de problemstillinger, der er omkring søvn hos den indlagte patient (Pilkington 2013). De fire forfattere, Wen-Chun Liao et al., er professorer og PhD ere i sygepleje på universiteter i Taiwan. Forfatterne har publiceret artiklen A systematic review of sleep patterns and factors that disturb sleep after heart surgery, i Journal of Nursing Research. Formålet med det studie, der danner baggrund for artiklen, er at beskrive søvnmønsteret hos voksne hjertepatienter efter et hjertekirurgisk indgreb. Dog er fokus i vores projekt ikke på søvnproblematik hos hjertekirurgiske patienter, men vi finder alligevel artiklen relevant, idet vi gerne vil undersøge søvnmønstret hos hjertepatienter generelt (Liao et al. 2011). 7.3 Relation mellem patient og sygeplejerske Til analyse af dette tema har vi valgt at anvende Vibeke Zoffmann og Marit Kirkevolds teori om den professionelle relation. Teorien fremstiller tre forskellige relationsformer, Jeg-Du- Professionel Dominans, Jeg-Du-Sløret Sympati og Jeg-Du-Sorteret Gensidighed. Teorien blev udviklet i forbindelse med et større forskningsarbejde om dysreguleret diabetes. Det centrale i teorien er relationen mellem sygeplejerske og patient i en eksisterende professionel praksis (Hansson 2012). Da teorien er udviklet med udgangspunkt i kronikere, kan den ligeledes 19

20 bruges i forhold til hjertepatienter. Teorien findes desuden relevant i vores projekt, idet en styrkelse af relationen mellem patient og sygeplejerske er medvirkende til, at hjertepatienten får mulighed for at opretholde sin søvnhygiejne. En styrkelse af relationen kan ifølge Zoffmann og Kirkevold opnås gennem relationsformen Jeg-Du-Sorteret Gensidighed, som vil blive fremhævet i analysen. 8. Analyse For at få besvaret problemformuleringen, vil vi i det følgende analysere hjertepatientens oplevelse af søvn under indlæggelse. Den indsamlede empiri i form af interview danner baggrund for analysen. I dette afsnit vil temaerne Miljømæssige og fysiske faktorer, Søvn og hvile samt Den professionelle relation blive analyseret. Ved hjælp af de allerede nævnte teorier, vil der blive argumenteret for betydningen af hjertepatientens oplevelse af søvn under indlæggelse. 8.1 Tema 1: Søvn og hvile under indlæggelse Søvnforstyrrelser kan have vide konsekvenser for enhver patients helbred og velbefindende og har indflydelse på kroppens restitution. Et stigende antal ældre patienter hjerteopereres og alderen må således tages med i betragtning som årsag til søvnproblemer. Konsekvenserne af søvnforstyrrelser er særlig farlige for de kritisk syge patienter, heriblandt hjertepatienter. Mangel på søvn kan nemlig have indflydelse på immunforsvaret og påvirke hjertets funktion i form af forhøjet blodtryk og hjertefrekvens. Ydermere kan det føre til en reduktion af energiniveauet og samtidig have en effekt på mobilisering og rehabilitering. En af informanter i interviewet udtrykker sig således: Jeg kan mærke, at jeg ikke har sovet i nat, for det er ligesom at jeg ryster i benene, når jeg går. Derhjemme er der ikke spor i vejen. Der har jeg været udhvilet og så er jeg stærkere og har det godt dagen efter, når jeg har sovet (patient 1). Wen-Chun Liao et al. nævner flere årsager til søvnforstyrrelse og søvnmangel, herunder fatigue. Fatigue er en udmattende form for træthed, som man ikke kan sove sig fra, og er ofte forårsaget af søvnforstyrrelser. Fatigue fremkalder en overdreven søvnighed i dagtimerne, som kan medføre et lavere aktivitetsniveau, depression og nedsat hjertefunktion (Liao et al. 2013). Ligeledes er fatigue ofte forårsaget af insomni, som er søvnproblemer i form af en subjektiv opfattelse af ringe søvnkvalitet, indsovnings- og gennemsovningsbesvær. Insomni er forbundet med, at det er svært at falde i søvn, at opretholde søvn eller for tidlig opvågning uden mulighed for at falde i søvn igen (Martiny og Zachariae 2013). 20

21 Ud over fatigue og insomni kan søvnforstyrrelser have en række yderligere alvorlige konsekvenser for hjertepatienten. Hvis patienten sover dårligt går det langsommere med helbredelsen. Får patienten således ikke en ordentlig nattesøvn, kan det give store udsving i blodtrykket og hurtigere hjerterytme. Mennesket kommer igennem flere søvnstadier natten igennem med perioder, hvor de er i dyb søvn (stadium 3). Denne fase er især vigtig, fordi det er her stresshormonet kortison falder. Lang tid i REM-søvnen (stadium 4) vil derimod gøre, at hjertet er under større stress og der vil være et lavere iltindhold i blodet. Dette kan medføre blodpropper i hjertet og andre hjerte-kar-sygdomme (Gögenur 2013). Det fremgår af informantens udsagn, at hun hverken når søvnstadium 3 eller 4: I nat har jeg kun sovet fra til og ikke sovet videre derefter. Når jeg så endelig falder i søvn, sover jeg længe (patient 1). Der er hermed risiko for, at informantens immunforsvar forringes, at hun kan udvikle blodpropper samt fatigue. Det kan samtidig munde ud i langsommere helbredelse og således en længere indlæggelsesperiode. I lighed hermed omtaler Pilkington en undersøgelse, der viser, at søvnmangel har en negativ indflydelse på immunforsvaret. Det viser sig ved, at patienten er i øget risiko for at pådrage sig yderligere sygdomme, ved mindre end syv timers søvn (Pilkington 2013). Med alderen bliver søvnproblemer mere almindelige. Ældre mennesker er generelt længere tid om at falde i søvn, har længenrevarende og hyppigere opvågninger og kortere søvnperioder end midaldrende. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er alderen i sig selv, der skaber søvnproblemerne. Som det kommer til udtryk hos informanten kan REM-søvnen være helt væk de første nætter under indlæggelsen. Det har som konsekvens, at patienten de følgende nætter og dage befinder sig længere tid i REM-søvnen. Patienten vil samtidig opleve nedsat søvnvarighed og øget behov for dagsøvn, hvilket har stor betydning for patientens livskvalitet og fysiske funktion (Kirk 2013). I det følgende citat udtrykker informanten, hvordan hun oplever problematikken: Jeg er vågen mange gange om natten, men det er jeg også derhjemme, bare ikke så ofte. Jeg kan godt finde på at sove et par gange i løbet af dagen her på hospitalet. Men jeg passer på ikke at sove for meget om dagen, for bedre at kunne sove om natten. På en eller anden måde føler jeg ikke, at jeg kan blive naturlig træt her (patient 2). Hos ældre kronisk syge, herunder hjertepatienter, ses søvnforstyrrelser ofte som en konsekvens af sygdommen. Det er også et kendt faktum, at fysisk aktivitet giver fysisk og naturlig træthed og hermed en bedre nattesøvn. Undersøgelser har vist, at konditionstræning for patienter med insomni 21

22 medførte forbedringer i forhold til at falde i søvn, søvnvarighed og søvnkvalitet. Ydermere viste der sig at være mindre forekomst af depression og døsighed i dagtimerne (Kirk 2013). Det påpeges ligeledes, at søvnforstyrrelser har konsekvenser for dagligdagen i form af nedsat energi- og funktionsniveau. Nedsat søvnkvalitet har også konsekvenser for aktivitetsmønstret om dagen, men påvirkes derimod positivt af kognitiv stimulation. Det er således mangel på mental energi, der fører til nedsat aktivitetsniveau, hvilket igen kan føre til, at patienten får svært ved at klare praktiske ting i hverdagen. Søvnforstyrrelser kan endvidere påvirke koncentrationsevnen og give vanskeligheder med at træffe beslutninger. Kroniske sygdomme, så som hjerte-kar sygdomme, påvirker søvnens struktur og kvalitet og kan hermed være en forklaring på, at ældre patienter ofte udvikler kognitiv svækkelse i forbindelse med sygdom (Pilkington 2013) (Kirk 2013). Opsummerende fremgår det af ovenstående, at såvel sygdom og alder som deraf følgende søvnforstyrrelser, har store konsekvenser for hjertepatienten. Konsekvenserne ses i form af påvirkning af helbredelsen, aktivitetsniveauet og livskvaliteten og fatigue er en af de væsentligste årsager hertil. Hvis patienten ikke får tilstrækkelig søvn og hvile, kan der nemt opstå en ond cirkel, hvor den manglende søvn og træthed fører til langsommere og dermed dårligere helbredelse. Træthed hos hjertepatienter kan afspejle en særlig øget sårbarhed og de har således et specielt behov for optimal søvn og hvile. 8.2 Tema 2: Miljømæssige og fysiske faktorer Ethvert menneske risikerer at opleve søvnmangel, når de er syge, stressede eller rykker til nye omgivelser, såsom et hospital. Det gælder især for kritisk syge patienter, som hjertepatienter, fordi de let påvirkes af miljømæssige faktorer som støj, lys og natlige sygeplejeinterventioner. Der er således behov for roligere omgivelser om natten for denne patientgruppe. Den ene af informanterne i vores interview, berører emnet ved at udtale følgende: Jeg sover meget dårligt når jeg er indlagt, men derhjemme sover jeg godt. På hospitalet er der for mange mennesker og der mangler ro (patient 1). Hjertepatientens normale søvnmønster ændres ofte under indlæggelse og søvnen forstyrres. Årsagerne hertil kan være relateret til såvel miljømæssige som fysiske og psykiske faktorer. Forstyrrelserne kan skyldes udefrakommende faktorer som støj i afdelingen, stærkt lys, elektronik og sygeplejerskens natlige interventioner. De indefra kommende faktorer som depression, stress, dårlig liggestilling og smerter, kan ligeledes forårsage søvnforstyrrelser (Pilkington 2013). 22

23 De miljømæssige faktorer er således en kilde til søvnmangel hos hjertepatienter, fordi de natlige sygeplejeinterventioner samt støj og lys kontinuerligt bidrager til forstyrrelse af patientens søvnmønster. Søvnmangel defineres af Pilkington som nedsat evne til at sove om natten med mange afbrydelser, der resulterer i, at patienten ikke opnår en optimal REM-søvn (ibid.). Hjertepatienterne i Helle Greves undersøgelse nævner ligeledes de miljømæssige faktorer som et forstyrrende element i søvnen. Støjen fra sygeplejerskerne, der f.eks. tjekker blodtryk om natten, er ifølge patienterne det mest generende. Samtidig nævner patienterne, at det er vanskeligt at opretholde de vante sovevaner, hvilket underbygges af citatet herunder: Vi skal være på forkant, så patienterne føler, at vi hjælper dem med at gøre det, de plejer, når de skal sove. Men det kan være svært, specielt fordi de er et fremmed sted. Madrassen er anderledes, og de skal sove på tosengsstuer (Helle Greve, s.24). Ovenstående bekræftes af flere undersøgelser, der fremhæver støj fra omgivelserne som en væsentlig faktor til søvnforstyrrelse hos hjertepatienter. Det er oftest støj fra medpatienter og støj fra sygeplejerskens handlinger hos andre patienter, der forstyrrer søvnen. Samtidig har patienten svært ved at opretholde sine normale ritualer ved sengetid og det at sove i fremmede omgivelser, kan ligeledes bidrage til en forstyrret søvn. I lighed med Helle Greves udtalelse, kommer en af informanterne fra vores interview også ind på de forstyrrende faktorer, ved at sige følgende: Jeg vil hellere sove i min egen seng. Jeg har fået en luftmadras på grund af tryksår. Det hjælper på det der sår, men jeg ligger ikke så godt på den (patient 2). I starten lå denne patient på enestue, hvilket hun var godt tilfreds med. Hun har været enke gennem mange år og er vant til at sove alene, hvorfor det er en omvæltning for hende nu at skulle sove på en tosengsstue. Der ud over fortæller patienten, at det er vanskeligt for hende at forberede sig inden sengetid, som hun ellers er vant til at kunne derhjemme. Det ses tydeligt heraf, at de miljømæssige faktorer har stor indflydelse på patientens mulighed for at opretholde sine sovevaner under indlæggelsen. De fleste mennesker er stressede, når de er indlagt, hvad enten det er psykisk eller fysisk. Angst og depression er de to psykiske faktorer, som har størst indflydelse på søvn hos hjertepatienter. Flere undersøgelser peger omvendt på, at søvnmangel er en faktor, der kan føre til angst, depression og stress. Det faktum pludselig at befinde sig i uvante omgivelser og være bekymret for en sygdom, kan også være en årsag til at udvikle angst og depression. Informanten giver udtryk for sine bekymringer således: 23

24 Det er sygdommen. Den der urolighed, hvad sker der, hvor meget skal jeg igennem og hvorfor skal jeg igennem det. Jeg vender alt, når det har noget med mig og mit helbred at gøre, så vender jeg det altid til noget negativt. Og så er der jo også min mand, som jeg er nervøs for. Han er nemlig også syg. Det er nogle gange, når jeg så vågner her om natten, at så må jeg op og side og er helt svedig. Og så har jeg nogle fantasier uden lige (patient 1). Mange hjertepatienter oplever angst på grund af sygdommen og en eventuel forestående operation. Det er en stor omvæltning i patientens liv at skulle leve med en kronisk lidelse og det kan skabe kaos inde i hovedet, ligesom det kommer til udtryk i citatet. Hvis patienten ikke får sat ord på sine bekymringer og der ikke følges op på søvnproblematikken, kan det give anledning til drømme og mareridt om natten (Helle Greve 2013). Som det kan ses af informanternes udsagn og den supplerende litteratur er der flere faktorer, der har en negativ indflydelse på patientens søvn og velbefindende. Søvn er forbundet med en hel del vaner og for at kunne hjælpe patienten til at opnå en bedre søvn, er det vigtig at støtte denne i at opretholde de vante ritualer før sengetid. Samtidig skal de miljømæssige faktorer så som støj og lys reduceres, for på den måde at minimere den negative effekt, som disse faktorer har på søvn. Det kan ligeledes være en hjælp til at få patienten til at sove bedre, hvis der spørgeres ind til dennes sovevaner allerede før indlæggelsen. Således kan afdelingen være forberedt på patientens søvnmønster og ritualer før sengetid og kan hermed hjælpe patienten med at gøre det vedkommende plejer. 8.3 Tema 3: Relation mellem patient og sygeplejerske I sygplejerske-patient relationen kan der opstå en ubalance i form af sygeplejerskens dominerende rolle, hvor patientens egen oplevelse af søvn ikke medinddrages i pleje og behandling. Sygeplejersken har således rollen som den styrende og patienten rollen som den passive patient. Ovenstående kommer til udtryk i flere af citaterne fra interviewene, hvoraf et af dem lyder: Når jeg ikke sover i løbet af natten er jeg jo nødt til at sove på et tidspunkt. Men en sygeplejerske siger, at jeg ikke må sove nu, for så kan jeg jo ikke sove i nat (patient 1). Problemet med kommunikationen i denne relation er, at patientens perspektiv ikke bliver synliggjort. Når kommunikationen imellem patient og sygeplejerske ikke er optimal, opdager sygeplejersken måske ikke de problemer, som patienten oplever i forhold til søvn. Hvis patienten 24

25 måtte være uenig i sygeplejerskens udtalelse omkring problemet, bliver det således ikke opdaget. Det er nemlig i Jeg-Du-Distanceret-Professionel-Dominans relationen, at sygeplejersken tager initiativet, vurderer og bestemmer relevansen af patientens problemer (Hansson 2012). Ifølge Zoffmann og Kirkevolds tre relationer er Jeg-Du-Distanceret Professionel Dominans den mest udbredte og kendetegnes ved distancen mellem patienten og den sundhedsprofessionelle. Det er sygeplejersken, der i denne relation vurderer omfanget af patientens problemer og finder løsninger herpå (ibid.). Som det fremgår af følende citat er det her sygplejersken, der via sin styrende og distancerende adfærd har vurderet, at omfanget af patientens behov er anderledes end, hvad patienten selv mener. Informanten udtrykker det således: Der var en natsygeplejerske der blev lidt sur på mig, men hvad skulle jeg gøre? Jeg sov dårligt og jeg skulle på toilettet. Jeg kunne ikke gøre det selv. Jeg vil jo allerhelst selv, men man kan jo godt komme ud for, at man ikke kan det. Det er ikke for at være vanskelig, for det er jo det sidste jeg vil være (patient 2). Patienten bliver hermed gjort passiv af sygplejerskens styrende rolle. Når patientens perspektiv ikke bliver inddraget, kan det ofte opleves som manglende interesse fra sygeplejerskens side. Som det kommer til udtryk i citatet, føler patienten sig ikke behandlet som en person, men nærmest reduceret til en genstand, der er til besvær for personalet. Når patienten ikke føler sig set, hørt og forstået, opstår der modstand og patienten kan føle sig krænket. Modstanden kan af sygeplejersken opfattes som et udtryk for modvilje fra patientens side og er ifølge Zoffmann og Kirkevold et centralt problem ved denne form for relation (Hansson 2012). Samlet set bør man i stedet for en distanceret og dominerende professionel relation, forsøge at opnå en Jeg-Du-Sorteret-Gensidighed relation for bedre at kunne etablere en optimal sygeplejerskepatient relation. En undersøgelse fra Rigshospitalet viser netop, at hvis sygeplejersken har kendskab til patientens oplevelse af søvn, har hun større mulighed for at hjælpe patienten til en bedre søvn under indlæggelse. Det kommer til udtryk i følgende citat: Alene oplevelsen af, at man bliver taget alvorligt, når man har sovet dårligt, gør problemet mindre. Og hvis patienten skal opleve, at der bliver handlet på problemet, skal man snakke med patienterne om deres søvn (Helle Greve, s.23). Ovenstående citat stammer fra artiklen Har du sovet godt af Marianne Skou, som belyser vigtigheden af en tillidsfuld og gensidig relation mellem sygeplejerske og patient. Zoffmann og 25

26 Kirkevold mener ligeledes, at en Jeg-Du-Sorteret Gensidighed relation først opstår, når patientens oplevelser og følelser, bliver undersøgt og taget alvorligt af sygeplejersken. Kendetegnet for relationen er, at patient og sygeplejerske udveksler erfaringer og ideer til at løse den aktuelle problemstilling. Det vil sige, at patient og sygeplejerske sammen arbejder sig ind på de områder, som er vigtigst for patienten. Det er således en forudsætning for at kunne handle på problemet, at sygeplejersken lytter til patientens problem og undersøger dennes perspektiv. I modsætning til den distanceret/domineret relation, har både patient og sygeplejerske en aktiv rolle i en Sorteret Gensidighed relation. Patienten bliver betragtet som den person, der kender sin egen situation bedst og det er derfor vigtigt for sygeplejersken at kende til patientens egen oplevelse af søvn under indlæggelse (Hansson 2012). Opsummerende for analysen gælder det for begge informanter i interviewet, at det er svært for dem at bringe de vante soveritualer med sig på hospitalet. Informanterne giver blandt andet udtryk for, at de i forhold til derhjemme, er nødt til at indordne sig under de rutiner, der er på hospitalet i form af faste spise- og sovetider. Samtidig kommer de ind på, at trygheden ved at være i eget hjem forsvinder, når de indlægges og dermed pludselig befinder sig i uvante og fremmede omgivelser. Endvidere fortæller de begge, at de oplever ikke at blive spurgt ind til, hvordan de har sovet. Problemet heri kan være, at deres søvnproblematik ikke italesættes og dermed ikke følges op af sygeplejersken. Alene det at tale med patienten om deres søvn medvirker til en følelse af, at der bliver sat fokus på problemet og handlet derpå. 9. Diskussion af metode og resultater Ved starten på projektet havde vi den antagelse, at hjertepatienter oplever, at deres søvn bliver forstyrret, når de er indlagt. Denne antagelse stammer fra vores kliniske ophold på en hjertemedicinsk afdeling. Her har vi blandt andet erfaret, at patienterne ikke får mulighed for at tale med sygeplejersken om deres søvn, da de ikke bliver spurgt ind til den. Resultaterne fra undersøgelsen viser, at indlagte hjertepatienter oplever søvnforstyrrelser forårsaget af såvel fysiske, psykiske som miljømæssige faktorer. Resultaterne viser endvidere, at der er alvorlige konsekvenser forbundet med søvnforstyrrelser som f.eks. insomni, svækket immunforsvar samt langsommere helbredelse. For at belyse validiteten af resultaterne, vil vi således i diskussionsafsnittet sætte spørgsmålstegn ved vores metode til dataindsamling og bearbejdning af empiri. 26

27 Diskussion af metode Ingen undersøgelse er fejlfri, hvorfor det er nødvendigt at diskutere fremgangsmåden i vores undersøgelse. Det handler med andre ord om, at vi anskueliggør undersøgelsens interne validitet. Vi kan derfor stille os selv det spørgsmål, hvorvidt vi fik undersøgt det vi ville og om vi har gjort det på en troværdig måde (Lindahl og Juhl 2010). En kritik af metoden til indsamling af empiri kan være, at vi allerede inden interviewet muligvis har stræbt efter bestemte svar fra informanterne. Vi havde allerede under modul 13 besluttet os for at arbejde med søvnproblematik, hvorfor vi i udformningen af spørgsmål til interviewet, kan have været styrret af vores forforståelse (Dahlager og Fredslund 2012). Et andet kritikpunkt er, at fundene fra undersøgelsen kan være påvirket af, at vi er uerfarne undersøgere. Ifølge Kvale og Brinkmann afhænger et projekts validitet nemlig af forskerens håndværksmæssige kunnen (Kvale og Brinkmann 2009). Det kvalitative interview skal helst være præget af åbenhed og at man giver informanten mulighed for at fortælle frit. Det kan dog ikke afvises, at vi har ledt informanterne imod bestemte meninger. Da vi er uerfarne fandt vi en stor hjælp i, at interviewguiden var detaljeret udformet. Det kan imidlertid kritiseres, at vi har været for afhængige af guiden. Eksempelvis har vi skelet til guiden, mens informanten var i gang med at fortælle om sine oplevelser af søvn. Opmærksomheden var derfor ikke altid fuldt rettet mod informanten, hvilket ellers er vigtigt, når man udfører et kvalitativt interview (ibid.). Vi forsøgte efter bedste evne at opveje dette, ved begge to at være til stede under interviewet. Den af os, der ikke interviewede, var observatør og havde derfor overskud til at stille uddybende spørgsmål og herigennem opnå en mere beriget empiri. Afslutningsvis kan fortolkningen af udsagnene være fastlåst i de tre temaer Søvn og hvile under indlæggelse, Miljømæssige og fysiske faktorer samt Relation mellem patient og sygeplejerske. I henhold til dette er det ifølge Kvale og Brinkmann ideelt at anlægge perspektivisk subjektivitet. Ved at anskue tekstens forskellige perspektiver og stille forskellige spørgsmål til samme tekst, når forskeren hermed frem til forskellige tolkninger af meningen (Kvale og Brinkmann 2009). For ikke at komme til at dreje meningen til projektets fordel, har vi forsøgt at opretholde en perspektivisk subjektivitet, ved at udlede forskellige fortolkninger af meningen. Det kan dog ikke udelukkes, at vi alligevel har fået drejet meninger til projektets fordel, hvilket ifølge Kvale og Brinkmann kaldes ensidig subjektivitet. Med det mener vi, at vores analyse kunne have udledt andre meninger end dem, vi har tolket fra empirien. 27

28 Det er derimod en styrke ved undersøgelsen, at vi har benyttet os af Kvales 7 faser til bearbejdningen af vores empiri i form at det kvalitative interview. Brugen af de 7 faser har medvirket til at skabe et overblik og stringens i forhold til udførelsen af undersøgelsen. Det har dermed været en hjælp for os som uerfarne interviewforskere, til at kunne opretholde vores engagement under hele undersøgelsesforløbet og hermed undgå kaos. Diskussion af analysens fund Vi vil i det følgende foretage en nøjere gennemgang af de fundne resultater. Det gælder de resultater, som svarer på problemformuleringen, men også de resultater, der ikke svarer direkte herpå, men alligevel har vist sig i materialet. Det handler her om den eksterne validitet, altså hvordan vores fund passer med det teoretiske grundlag samt med, hvad andre har fundet om emnet (Lindahl og Juhl 2010). Fundene i analysen viser, at der er mange årsager til og konsekvenser af søvnforstyrrelser hos hjertepatienter. Undervejs i analysen er vi nået frem til, at en af de væsentligste årsager til, at patienten har svært ved at sove under indlæggelse, er det ikke at befinde sig i vante omgivelser. Endvidere har de miljømæssige faktorer, i form af lys og støj fra sygeplejeinterventioner og medpatienter, stor indflydelse på patientens søvnkvalitet. Også alderen har vist sig at være en medvirkende årsag til søvnforstyrrelser. Resultaterne peger ligeledes på de konsekvenser, søvnforstyrrelser har for den enkelte hjertepatient. Det drejer sig blandt andet om svækket immunforsvar, nedsat energi- og funktionsniveau og langsommere helbredelse. De undersøgelser og litteraturstudier som vi har fundet under søgeprocessen og som er anvendt i analysen, bekræfter de fund vi har gjort os omkring emnet. Der peges netop på, at søvnforstyrrelser har alvorlig konsekvenser for hjertepatientens energi- og funktionsniveau. Samtidig viser det sig i flere af undersøgelserne, at lys og støj er en dominerende miljømæssig faktor i relation til søvn. Et gennemgående fokusområde i undersøgelserne er ligeledes, at patienterne risikerer at få vendt op og ned på døgnrytmen. Det betyder med andre ord, at patienten ofte har behov for at sove i løbet af dagen. En af de største udfordringer vi har haft undervejs i projektet er, at vi fra starten af begrænsede os til, at søvnproblematikken udelukkende skulle omfatte ældre hjertepatienter. Det har nemlig betydet, at mængden af den litteratur, der har været tilgængelig omkring emnet, ikke har været fuldt tilstrækkelig. Det er først sent i processen, at vi ved en efterfølgende kædesøgning, blev bevidste 28

29 om hvor stor betydning denne afgrænsning har haft for vores projekt. Omvendt har begrænsningen været en nødvendighed i og med, at vi som sygeplejestuderende ikke har mulighed for at lave en større og mere omfattende undersøgelse, end den vi har foretaget. Det ville nemlig være for ressourcekrævende, hvis man skulle inkludere samtlige patienter på et hospital. 10. Konklusion Konklusionen er draget på baggrund af analyse og diskussion og svarer på projektets problemformulering: Hvilken betydning har søvn for hjertepatienten og hvordan oplever hjertepatienten søvn under indlæggelse? Mange hjertepatienter oplever søvnforstyrrelser i forbindelse med en indlæggelse. De kan have svært at falde i søvn og søvnen kan være urolig og afbrudt af opvågninger. Konsekvensen heraf kan være, at patienten ikke opnår en udhvilende og restituerende søvn. Søvnforstyrrelser kan på den måde have en negativ indflydelse på patientens liv og viser sig i form af udmattelse, koncentrationsbesvær og depression. Søvnforstyrrelser kan være forårsaget af mange ting og generelt skelner man mellem fysiske og psykiske årsager. At finde årsagen til den enkelte hjertepatients søvnforstyrrelser kræver derfor, at sygeplejersken har viden om patientens livsstil, søvnvaner og omgivelser. Søvn og hvile er en vigtig forudsætning for, at hjertepatienten kan komme sig bedst og hurtigst muligt. Mangel på søvn kan nemlig have indflydelse på immunforsvaret og påvirke hjertets funktion i form af forhøjet blodtryk og hjertefrekvens. Vi kan hermed konkludere, at søvnforstyrrelser kan have alvorlige konsekvenser for de kritisk syge patienter, heriblandt hjertepatienter. Ligesom søvn og hvile har indflydelse på patientens helbred, så har de miljømæssige og fysiske faktorer også stor indflydelse på patientens søvn under indlæggelse. På baggrund af informanternes udtalelser kan det konkluderes, at lys og støj fra sygeplejeinterventioner og medpatienter er en af de største gener i relation til patientens søvnkvalitet. Informanterne har endvidere givet udtryk for, at det er vigtigt med en god og tillidsfuld relation til sygeplejersken, for at kunne italesætte problematikken omkring søvn. For at kunne etablere en sådan relation, bør man forsøge at opnå en såkaldt Jeg-Du-Sorteret-Gensidighed relation. Egne erfaringer fra kliniske ophold og informanternes udtalelser viser, at sygeplejersken ikke spørger ind til patientens søvn. På baggrund heraf må vi kunne konkludere, at relationen mellem sygplejerske og patient ikke er optimal. Det er således svært for sygplejersken at hjælpe hjertepatienten til en bedre søvn, idet hun ikke har nok kendskab til patienten og dermed heller ikke til vedkommendes sovevaner. 29

30 Der er ingen tvivl om, at hjertepatienterne i vores undersøgelse har en oplevelse af, at deres søvn bliver forstyrret og at der er flere årsager, der gør sig gældende. Vi må således kunne konkludere, at der er flere elementer som har betydning for, om patienten opnår en optimal og tilfredsstillende søvn under indlæggelse. Patientens mulighed for søvn og hvile, reduktion af miljømæssige faktorer såsom lys og støj, samt en god relation mellem sygeplejerske og patient, er alt sammen med til at optimere hjertepatientens søvn. 11. Perspektivering Vi har konkluderet, at søvn og hvile under indlæggelse er vigtige elementer i forhold til hjertepatientens helbredelse. Vi vil i det følgende afsnit se nærmere på, hvorledes udøvelse og udvikling af sygeplejen, kan komme til at gavne hjertepatientens mulighed for søvn under indlæggelse. Set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv mener vi endvidere at kunne pointere, at forringet søvnkvalitet blandt hjertepatienter kan forlænge indlæggelsen og dermed øge udgifterne. Omvendt må vi konstatere, at hvis hjertepatienten kan opretholde sine normale søvnvaner, vil det højst sandsynligt resultere i en hurtigere helbredelse og hermed en reduceret indlæggelsestid. At fastholde og forbedre indlagte hjertepatienters søvnkvalitet er derfor relevant, ikke alene for patientens velbefindende, men også i et samfundsøkonomisk perspektiv. Et spørgsmål, der gennem hele projektet har vakt vores interesse er, hvad man kan gøre for at hjælpe hjertepatienten til en bedre søvn? Og om der overhovedet er noget at gøre? Interessen er opstået på baggrund af informanternes forskellige udsagn omkring sygeplejerskens interventioner eller mangel på samme i relation til søvn. Samtidig har vi erfaret såvel fra informanterne som fra vores kliniske ophold at de tiltag sygeplejersken gør i dag, er at give patienten medicin i form af hypnotika. Vi stiller os ligeledes undrende overfor, om det at medicinere hjertepatienten mod søvnforstyrrelse, er den eneste måde at udøve sygepleje på til denne patientgruppe. Sygeplejerskens fagspecifikke kompetencer kan opdeles i fire hovedområder, nemlig at udøve, lede, formidle og udvikle sygepleje. Ifølge Ulla Rath har det ene af de fire virksomhedsområder, udøvelse af sygepleje, blandt andet fokus på helbredelse, omsorg og rehabilitering. Det handler om at have respekt for det enkelte menneske, lytte til dets behov og ønsker samt skabe tillid og en god relation til vedkommende (Rath 2009). Når vi ser på konklusionen af vores undersøgelse i forhold til hjertepatientens søvnproblematik, er det tydeligt, at udøvelsen af sygeplejen ikke til fulde lever op til Raths beskrivelse heraf. Informanterne fortæller, at sygeplejersken ikke spørger ind til, hvorledes de har sovet, men hvis hun alligevel spørger, bliver der ikke fulgt op på patientens svar. I 30

31 et forsøg på at skabe en bedre relation, kan det derfor være hensigtsmæssigt at tale med patienten om eventuelle negative tanker om søvn og bekymringer omkring hjertesygdommen. Negative tanker og bekymringer kan nemlig være stressende og ødelæggende for søvnen. I de fleste tilfælde tilbydes patienten hypnotika som en løsning på en forstyrret søvn i stedet for, at patienten taler med sygeplejersken om problemet. Hypnotika kan nedsætte REM-søvnen og har bivirkninger for patienten, som risikerer at blive konfus, omtumlet og sløv (Gögenur 2009). Dagen efter en nat med hypnotika, er patientens energi- og aktivitetsniveau yderligere nedsat. Patienten kan som en følge heraf også være i fare for at komme til skade ved et fald. Derimod kan hypnotika være en hjælp for patienten med et akut søvnproblem (ibid.). Informanterne i vores bachelorprojekt har hver især oplyst, at de har fået hypnotika under indlæggelsen, hvilket ingen af dem bruger derhjemme. Som sygeplejerske skal man kontinuerligt kunne udvikle sine faglige kundskaber og udnytte resultater af forskningsarbejde. I henhold hertil og på baggrund af vores undren vedrørende de farmakologiske interventioner, kunne det være relevant at undersøge, hvorvidt man kan implementere non-farmakologiske interventioner. Sådanne interventioner kunne eksempelvis være at regulere det omgivende miljø i forhold til lys, lyd og rumtemperatur. Ligeledes vil regelmæssige sovetider, mindre hvil og mere fysisk aktivitet om dagen, være med til at hjælpe hjertepatienten til en bedre søvn. Afslutningsvis kan rygmassage og beroligende musik også være elementer, der er relevante i forhold til en bedre søvn under indlæggelse (Center for Kliniske Retningslinjer 2014). 31

32 Litteraturliste Birkler J Filosofi & Sygepleje. Munksgaard Danmark, København, 1.udg., s og Christiansen U., Nielsen A. og Schmidt L Kvalitative forskningsmetoder I: (red.) S. Vallgårda og L. Koch. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Munksgaard, København. 4. udgave, 2. oplag s Dahlager L. og Fredslund H Hermeneutisk analyse forståelse og forforståelse I: (red.) S. Vallgårda og L. Koch. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Munksgaard, København. 4. udgave, 2. oplag s Gammeltoft S., Holm A., og Kornum B.R Hjernens regulering af søvn. I: Søvn. Forfatterne og Munksgaard, København. 1.udgave, 1. oplag, s Glasdam S Semistrukturerede interviews af enkeltpersoner I: (red.) S. Glasdam. Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område indblik i videnskabelige metoder. Dansk Sygplejeråd, Nyt Nordisk Forlag, 3.oplag, s Gögenur I Doktordisputats: Postoperative Circadian Disturbances. Hansson B Den professionelle relation I: (red.) K. Jørgensen. Kommunikation - for sundhedsprofessionelle. Gads Forlag, 3.udgave, s Hørmann E Litteratursøgning. I: S. Glasdam (red.), Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område: - indblik i videnskabelige metoder, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, 1.udg., s Jennum P Søvn. Forfatterne og Munksgaard, København. 1.udgave, 1. oplag. Johansen et al Patientens oplevelse af at leve med atrieflimren en oversigtsartikel. Klinisk sygepleje. Nr. 3, s Kvale S. og Brinkmann S Interview introduktion til et håndværk. Hans Reitzels Forlag. 2. udgave, s , og Liao et al A systematic review of sleep patterns and factors that disturb sleep after heart surgery. Journal of Nursing Research.Vol.19, No.4, s Lindahl M. og Juhl C Den sundhedsvidenskabelige opgave vejledning og værktøjskasse. Munksgaard Danmark, København. 2.udgave, 1.oplag, s

33 Martiny K. og Zachariae B Insomni. I: Søvn. Forfatterne og Munksgaard, København. 1.udgave, 1.oplag, s Pilkington Causes and consequences of sleep deprivation in hospitalized patients. Art & science. Vol.27, No.49, s Rath U Virksomhed som sygeplejerske. I: (red.) S. Pedersen. Sygeplejebogen 1 1.del patientologi sygeplejens værdier og virksomhedsfelt. Gads Forlag. 3. udgave, 2. oplag. s Skou M.T., Har du sovet godt? Sygeplejersken nr.3. Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Lokaliseret på linjer/juridiske+retningslinjer+for+indsamling+af+patientdata+til+brug+i+opgaver+og+pr ojekter_prcent_2c+opdateret+den Internetsider: Center for Kliniske Retningslinjer Nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner til fastholdelse og forbedring af søvnkvalitet hos voksne indlagte patienter. Lokaliseret d på; Hjerteforeningens hjemmeside; Sundhedsstyrelsen Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, Lokaliseret d på; Sygeplejersken.dk (2013) Har du sovet godt? Lokaliseret d på; Sygeplejersken.dk (2013) Patienter sover for dårligt. Lokaliseret d på; Sykpleiernes Samarbeide i Norden Etiske retningslinjer for sygeplejersker i Norden. Lokaliseret d på; 33

34 Bilag 1 Søgeprotokol Element Definition Den studerendes bemærkninger BAGGRUND Redegørelse for det I ønsker at undersøge Der mangler fokus på hjertepatientens søvn under indlæggelse. Årsager og konsekvenser af søvnforstyrrelser. PROBLEMSTILLING Redegørelse for problemstillingen. Dette skal gøres så specifikt og konkret som mulig. Hvordan er hjertepatientens oplevelse af søvn under indlæggelse? EKSKLUSIONSKRITERIER Klar angivelse af hvilke eventuelle grupper og publikationstyper, der ikke ønskes afdækket. Litteratur ældre end 10 år. Aldersgruppe under 18 år. Personer med demens eller psykiatrisk diagnose. INKLUSIONSKRITERIER Klar afgrænsning af det specifikke "undersøgelsesområde", samt af de grupper, det køn etc., der ønskes medtaget i søgningen Aldersgruppe over 18 år, begge køn. Hjertepatienter indlagt mere end et døgn, som læser og forstår dansk. Litteratur på engelsk, norsk, svensk. Litteratur fra perioden SØGESTRATEGI Afgrænsning af søgeperioden: f.eks Angivelse af de informationskilder, der anvendes (hvilke databaser og internetadresser mv.), og af søgningsformer (f.eks. Thesaurus), søgeord og kombinationer. Litteratursøgning ved hjælp af kontrollerede søgeord, med afgrænset søgeperiode, jf. eksklusionskriterierne. Søgningens fund bruges som udgangspunkt for en sideløbende kædesøgning. Anvendte databaser: Cinahl og PubMed. og SØGEORD Angivelse af de anvendte søgeord og kombinationer Søgeord: Sleep disturbance, sleep deprivation, altered sleep pattern, hospitalized patient, heart patient. Forskellige kombinationer med OR og AND. STRATEGI FOR UDVÆLGELSE OG KRITISK GENNEMGANG Udvælg relevante artikler for Jeres område Der er foretaget litteratursøgning i forskellige kombinationer. Der er brugt inklusions- og eksklusionskriterier samt OR og AND, for at indsnævre søgningen. Der er også gjort brug af kædesøgning. 34

35 Efter kritisk læsning er følgende artikler udvalgt: Causes and consequences of sleep deprivation in hospitalized patients A systematic review of sleep patterns and factors that disturb sleep after heart surgery Har du sovet godt IDENTIFIKATION Navn, stilling og ansættelsessted for den eller de personer, der udfylder protokollen og foretager søgningen Udarbejdet af: Birgit Bech Helle Larsen Sygeplejestuderede, PH Metropol 35

36 Bilag 2 Interviewguide Interviewer: Helle Larsen og Birgit Bech Interviewperson: Patient 1, patient 2 Dato for interview: Den 16. april 2015 Øvrige relevante oplysninger: Interviewet finder sted på hjertemedicinsk afdeling. Præsentation og information: Hvem er intervieweren Hvad er formålet med interviewet/undersøgelsen Hvor lang tid tager interviewet Hvordan vil svarene blive anvendt Datasikkerhed (bliver interviewet optaget på bånd, hvordan bliver data opbevaret, fremstilles interviewpersonen anonymt i den færdige datapræsentation) Spørgsmål 1: Hvilken sygdom er du indlagt med? Svar: Spørgsmål 2: Hvor længe har du været indlagt? Svar: Spørgsmål 3: Hvad forbinder du med en god nats søvn? Svar: Spørgsmål 4: Prøv at fortælle hvordan du sover derhjemme? Svar: Spørgsmål 5: Hvordan vil du beskrive din søvn under indlæggelse? Svar: Spørgsmål 6: Beskriv hvordan du har det om dagen efter en nats søvn på hospital. Svar: Spørgsmål 7: Spørger sygeplejersken ind til, hvordan du har sovet? Svar: 36

37 Bilag 3 Samtykkeerklæring 37