KVALITETSRAPPORT 2014/15. Den nye Heldagsskole. Svendborg Kommune

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Den nye Heldagsskole Svendborg Kommune

2 Den nye Heldagsskole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 RESULTATER... 9 TRIVSEL INKLUSION KVALITETSOPLYSNINGER KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE

3 Den nye Heldagsskole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 FORORD Den nye Heldagsskole er i 2010 etableret som sammenlægning mellem de småskoler, der i 2010 var skole og behandlingsinstitution for børn med følelsesmøssige og sociale vanskeligheder. Den består af Brydevej, Gl. Nyby og Juulgården. Skolerne er placeret i den sydlige og vestlige del af byen. Skolens faglighed står på tre ben: Undervisning, pædagogik og terapi. Den nye Heldagsskole har gennem de sidste år oplevet en ændring i forbindelse med de politiske beslutninger om færre anbringelser samt at flere børn skal inkluderes i almenområdet. Samlet betyder dette, at en del af den børnegruppe, der tidligere havde en del af deres skoleforløb på institutioner/opholdssteder med intern skole, nu har det på DnH og en del af de, der tidligere havde en del af skoleforløbet på DnH, er nu i almenskolen. Dette betyder, at de følelsesmæssige og sociale vanskeligheder, børnene på DnH har, har fået et mere markant udtryk og derfor kræver en øget faglighed hos personalet. Konsekvensen af det må blandt andet forventes at være, at de enkelte elevers ophold vil være af længere varighed, inden de kan forventes at komme ud i almenområdet. Dette kræver en opgraderet faglighed hos personalet. Bl. a. på den baggrund sker der en opkvalificering af personalet. Lærerne testes for liniefagskompetence og opgraderes løbende, pædagoger uddannes i evidensbaserede redskaber så som Theraplay og terapien udvides ligeledes med vidensbaserede metoder så som PMTO. Dertil er der iværksat udvikling på de tre fagområder med baggrund i indhentning af data. 2

4 Den nye Heldagsskole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 PRÆSENTATION AF SKOLEN Den nye Heldagsskole Tilbuddet er rettet mod børn/unge med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, hvor familien inddrages i arbejdet. Vi er af den overbevisning, at enhver pædagogik må tage sit udgangspunkt i de mennesker, den vedrører, og vi arbejder derfor med udgangspunkt i, hvem vi er, hvem vi var, og hvem vi gerne vil være. Der arbejdes med evnen til relationsdannelse, sociale kompetencer med baggrund i de personlige ressourcer. Der lægges vægt på arbejdet med den enkelte i gruppen/fællesskabet. Skolen tilbyder undervisning i henhold til folkeskolereformen/lov 409. Skolens primære opgave er at støtte eleverne i at genvinde de kompetencer, der muliggør tilbagevenden til almenområdet. For en gruppe af særligt sårbare børn- / unge og deres familier tilbydes i samarbejde med Svendborg Kommunes familieafdeling en udvidet indsats. Indsatsen er konkret og af hhv. pædagogisk og / eller terapeutisk karakter. Vi arbejder ud fra værdierne for Svendborg Kommune Helhed i opgaveløsningen Borgeren i centrum Læring og udvikling Trivsel samt ud fra vort eget værdisæt Vi anerkender det enkelte menneskes udgangspunkt, og insisterer på en faglig, social og personlig udvikling. Vi gør os umage med at se, høre og forstå barnet / den unge - det er udgangspunktet for vort arbejde. Vi bygger på den enkeltes ressourcer og potentialer. Vi samarbejder åbent, oprigtigt og forpligtende. Vi arbejder energisk og engageret for at nå vores mål. Vi lærer og udvikler os vedvarende og systematisk. Mission: "Mennesker i udvikling" Tilbudet er: Helhedsorienteret og rettet mod børn / unge og dennes familie. Baseret på et individuelt tilrettelagt tilbud med undervisning, pædagogisk indsats og terapi. Resultatorienteret og med udgangspunkt i barnets / den unges personlige, sociale og faglige kompetencer. Baseret på et højt fagligt niveau, der løbende udvikles. Der arbejdes med fokus på mål, målbarhed og opfølgning på mål. 3

5 Den nye Heldagsskole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Vision: "Vi styrker viljen og evnen til ansvar for eget liv" Den fælles faglige Det vi stiller krav til børn og unge om, er udvikling hen mod en så normal voksentilværelse som muligt. Udvikling som evnen til at forholde sig til stadig mere komplekse situationer. At turde udvikle sig er forbundet med stor usikkerhed og kræver stor tillid til sine omgivelser. Tillid er en funktion af gentagne mønstre af basal omsorg. Disse børn og unge har som oftest ikke oplevet denne omsorg og derigennem opnået tillid til omverdenen, som forudsætning for at slippe et udviklingstrin for at gå ind i det næste, med den usikkerhed det giver. Hvis vi afkræver barnet og den unge udvikling, er forudsætningen altså, at barnet / den unge kan opnå tillid gennem de gentagne mønstre af omsorg, vi stiller op omkring ham / hende. Med den opvækst barnet / den unge har haft, vil denne tillid være særdeles skrøbelig igennem hele opvæksten og frem til vedkommende er landet i en selvstændig, selvtillidsfuld og helst selvforsørgende voksenidentitet. Med det "in mente" er det vigtigt, at ressourcepersonerne omkring den enkelte er så gennemgående, som det nu lader sig gøre i et professionelt set-up. Vores arbejde må derfor sikre, at tilliden som forudsætning for udvikling skabes og løbende er intakt. Der skal derfor etableres en så gennemgående voksenkontakt som mulig. Dette er nødvendig for at barnet / den unge kan fastholde tilliden. Ovenstående forståelse af barnets / den unges problemkompleks er grundlaget for vores øvrige faglige indsats. Vi skal på lang sigt kunne træde handlekraftigt til med tillidsskabende og tillidsbevarende funktioner, når netværket svigter. Fakta Fælles ledelse og administration. Den nye Heldagsskole leverer faglig og generel ledelse samt administration til de enkelte skoleafdelinger. 1 bygningsansvarlig, 1 sekretær, 1 centerleder og 2 afdelingsledere. 3 skoleafdelinger: Juulgården: indskoling, Gl. Nyby / Brydevej: mellem- og udskolingen Afdelingerne udnytter fælles driftsmidler og bygninger: Biler, lager, værksteder og crossmaskiner. Skolen tilbyder aktiviteter og ture, der tager udgangspunkt i det enkelte barns /den enkelte unges handleplan. Afdelingerne har fælles ejendomsvedligehold, der tillige anvendes til interne praktikforløb. Juulgården Fakta Maksimum 24 børn i alderen 6-11 år med følelsesmæssige og sociale vanskeligheder. 4

6 Den nye Heldagsskole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Elever direkte fra børnehaver, folkeskoler, samt tilbagetagne ikke færdigbehandelede fra andre heldagsskoler og døgninstitutioner. 4 lærere, 8 pædagoger, 1,5 terapeut og 1 afdelingsleder. Skolen er etableret i Der er en god fordeling af unge og meget erfarne medarbejdere. Bygningerne er ejet af Svendborg Kommune. Generelt Opbygning af tillid er et grundlæggende fokuspunkt for arbejdet med børnene. Tillid til de omgivende voksne som forudsætning for udvikling. Tilliden opbygges gennem omsorg. Observation, analyse samt handling på baggrund af dette er grundvilkår for arbejdet. Formel opfølgning udføres løbende med konferencer 1 gang pr. kvartal som styringsredskab. Der arbejdes ud fra en stærk faglighed i de primære faggrupper med et beskrevet, tværfagligt arbejdsgrundlag. Tilgangen til eleverne er differentieret. Der arbejdes i tværfaglige teams. Undervisning Undervisningen foregår i grupper a 5-7 med 1 lærer og 2 pædagoger. Eleverne undervises 33 timer ugentligt (iht. folkeskolereformen). Undervisningen foregår ofte i mindre grupper. Undervisningen er individuelt tilrettelagt specialundervisning, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger med det formål at give eleven færdigheder og kundskaber til at opnå det maksimale udbytte af den fortsatte skolegang. I de praktisk/kreative fag og idræt afvikles undervisningen under former, der bærer præg af, at Juulgården er en særlig skole. Det tilstræbes i tilrettelæggelsen af undervisningen, at gøre det muligt for eleven at indgå i en almen skole, hvilket vi har gode erfaringer med. Pædagogik Som elev på Juulgården komme man i en gruppe, hvor der er tilknyttet et fast team af lærer og pædagoger. Der arbejdes med at skabe tilknytning, etablere kontakt, erhverve oplevelser, danne erfaringer og styrke interesser, således at eleven med udbytte kan indgå i og begå sig i skiftende sociale sammenhænge. Eleverne støttes i at være opsøgende, undersøgende og kritiske, således at de opnåede erfaringer kan støtte en hensigtsmæssig udvikling. Hver morgen gives der f. eks. tid til at tale sammen om aktuelle emner, til at få morgenmad og efter tur kunne fortælle, hvad der er sket, siden man var sammen sidst. Hvis man har fået en skæv start på dagen, kan det ofte hjælpe at få talt om det og om, hvad man evt. kan gøre for at undgå det en anden gang. Gruppen er udgangspunkt for både undervisning og aktiviteter. 2 gange årligt tager gruppen på lejrskole. Den ene varer 2 døgn den anden 3 døgn. Terapi Gennem en individuelt tilrettelagt terapeutisk indsats, der tager udgangspunkt i handleplanen, er der fokus på at give barnet de bedst mulige opvækstvilkår. Familieterapien består primært af terapeutiske samtaler, råd og vejledning samt konkrete opgaver. Barnet og søskende deltager i det omfang, det vurderes at gavne barnet og familien alt efter, hvilket tema der arbejdes efter. Der er samtaler ca. hver anden uge. I opstarten kan der være samtale hver uge, hvis familien ønsker det. Hver samtale er af ca. en times varighed. Tilgangen er grundlæggende psykodynamisk. Ligeledes tilbydes afgrænsede kognitive forløb. Gl. Nyby Fakta Maksimum 16 unge i alderen år med følelsesmæssige og sociale vanskeligheder. Eleverne er tilbagetagne, ikke færdigbehandlede fra døgninstitutioner eller andre heldagsskoler, samt fra almen skolen. 4 lærere, 6 pædagoger, 0,5 værkstedsass., 1,6 terapeuter og 1 afdelingsleder. Pædagogik, undervisning, værkstedsundervisning, terapi. Skolen er etableret i Særdeles veluddannet personale med god aldersfordeling. Bygningerne er ejet af Svendborg Kommune Generelt 5

7 Den nye Heldagsskole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Udvikling er omdrejningspunktet for Gl. Nybys samarbejde med elever og forældre. Der arbejdes med udgangspunkt i den unges og familiens ressourcer. Læringsbegrebet er centralt i Gl. Nybys faglige udvikling. Der arbejdes målrettet ud fra de medfølgende handleplaner. Formel opfølgning udføres løbende med ½ årlige konferencer som styringsredskab. Der arbejdes ud fra en stærk faglighed i de primære faggrupper med et beskrevet, tværfagligt arbejdsgrundlag. Tilgangen til eleverne er differentieret. Der arbejdes i tværfaglige teams. Undervisning Skoletilbud iht. folkeskolereformen. Der tilbydes 9. klasses afgangseksamen i fagene dansk, engels og matematik. Der undervises i 35 timer om ugen. Der undervises i grupper af 5-7 med 1 lærer og 1 pædagog. Der arbejdes løbende med at tilpasse undervisningen til den eksisterende målgruppe. Der kræves til stadighed opmærksomhed på alternative læringsstile. Pædagogik Der arbejdes med tilknytning, færdigheder i det sociale rum, selvstændighed, selverkendelse og erkendelse af ansvar ud fra en anerkendende tilgang. Samarbejde omkring styrkelse af selvværd foregår gennem samtaler og oplevelser. Der arbejdes såvel i det sociale rum i skolen, som i det omgivende samfund, bl.a. ud fra 2 ekskursioner af 5 døgns varighed. Der tilbydes 2 3-dages ture i forbindelse med sommerferien. Ved svingende fremmøde ydes der støtte til at møde evt. i form af afhentning. Der arbejdes målrettet med problemstillinger der marginaliserer, - herunder mobning, stofmisbrug, vold. Aktiviteter som ridning, cross, udeliv, kreative oplevelser anvendes som redskab til at understøtte den pædagogiske indsats. Terapi Der arbejdes med selvforståelse som udgangspunkt for ændring af adfærds og samværsmønstre. Enesamtaler med fortrolig voksen 1 time pr. uge. Terapi med familien og/eller øvrige betydningsfulde personer 1½ time. Familierne prioriteres således, at de tilbydes terapi hver anden eller tredje uge. Netværket bliver som oftest bragt ind/ tilbage i den unges kreds af ressource-personer. I kritiske situationer er terapeuten ofte den første, den unge kontakter. Her får den unge en direkte telefonlinie. I disse situationer intensiveres alle aktiviteter med terapeuten som tovholder. Ved udrykning i særlige situationer sker det som oftest via terapeuten, som den fortrolige voksne. Terapien leveres af særdeles erfarent og veluddannet personale. Tilgangen er grundlæggende psykodynamisk. Ligeledes tilbydes afgrænsede kognitive forløb. Brydevej Hører strukturelt sammen med Gl. Nyby. Fakta Maksimum 8 børn i alderen år med følelsesmæssige og sociale vanskeligeheder. 1 lærer, 3 pædagoger, 0,5 terapeut. Veluddannet personale med god aldersfordeling. Generelt Udvikling er omdrejningspunktet for Gl. Nybys samarbejde med elever og forældre. Der arbejdes med udgangspunkt i den unges og familiens ressourcer. Læringsbegrebet er centralt i Gl. Nybys faglige udvikling. Der arbejdes målrettet ud fra de medfølgende handleplaner. Formel opfølgning udføres løbende med ½ årlige konferencer som styringsredskab. Der arbejdes ud fra en stærk faglighed i de primære faggrupper med et beskrevet, tværfagligt arbejdsgrundlag. Tilgangen til eleverne er differentieret. Der arbejdes i tværfaglige teams. Undervisning Skoletilbud iht. folkeskolereformen. Der tilbydes 9. klasses afgangseksamen i fagene dansk, engels og matematik. Der undervises i 35 timer om ugen. Der undervises i grupper af 5-7 med 1 lærer og 1 pædagog. Der arbejdes løbende med at tilpasse undervisningen til den eksisterende målgruppe. Der kræves til stadighed opmærksomhed på alternative læringsstile. Pædagogik Der arbejdes med tilknytning, færdigheder i det sociale rum, selvstændighed, selverkendelse og erkendelse af ansvar ud fra en anerkendende tilgang. Samarbejde omkring styrkelse af selvværd foregår gennem samtaler og oplevelser. Der arbejdes såvel i det sociale rum i skolen, som i det omgivende samfund, bl.a. ud fra 2 ekskursioner af 5 døgns varighed. Der tilbydes 2 3-dages ture i forbindelse med sommerferien. Ved svingende fremmøde ydes der støtte til at møde evt. i form af afhentning. Der arbejdes målrettet med problemstillinger der marginaliserer, - herunder mobning, stofmisbrug, vold. Aktiviteter som ridning, cross, udeliv, kreative oplevelser anvendes som redskab til at understøtte den pædagogiske indsats. Terapi 6

8 Den nye Heldagsskole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Der arbejdes med selvforståelse som udgangspunkt for ændring af adfærds og samværsmønstre. Enesamtaler med fortrolig voksen 1 time pr. uge. Terapi med familien og/eller øvrige betydningsfulde personer 1½ time. Familierne prioriteres således, at de tilbydes terapi hver anden eller tredje uge. Netværket bliver som oftest bragt ind/ tilbage i den unges kreds af ressource-personer. I kritiske situationer er terapeuten ofte den første, den unge kontakter. Her får den unge en direkte telefonlinie. I disse situationer intensiveres alle aktiviteter med terapeuten som tovholder. Ved udrykning i særlige situationer sker det som oftest via terapeuten, som den fortrolige voksne. Terapien leveres af særdeles erfarent og veluddannet personale. Tilgangen er grundlæggende psykodynamisk. Ligeledes tilbydes afgrænsede kognitive forløb. 7

9 Den nye Heldagsskole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Den nye Heldagsskole har gennem de sidste år oplevet en ændring i forbindelse med de politiske beslutninger om færre anbringelser samt at flere børn skal inkluderes i almenområdet. Samlet betyder dette, at en del af den børnegruppe, der tidligere havde en del af deres skoleforløb på institutioner/opholdssteder med intern skole, nu har det på DnH og en del af de, der tidligere havde en del af skoleforløbet på DnH, er nu i almenskolen. Dette betyder, at de følelsesmæssige og sociale vanskeligheder, børnene på DnH har, har fået et mere markant udtryk og derfor kræver en øget faglighed hos personalet. Konsekvensen af det må blandt andet forventes at være, at de enkelte elevers ophold vil være af længere varighed, inden de kan forventes at komme ud i almenområdet. Dette kræver en opgraderet faglighed hos personalet. De ændrede krav til læring gennem skolereformen har DnH taget til sig, og har gennem skoleåret 2014/15 opprioriteret fokus på målstyring i undervisningen. 8

10 Den nye Heldagsskole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 RESULTATER Skolens indsats er stærk differentieret ift. den enkelte elevs kompetencer. Eleverne er generelt påvirkede af deres sociale- og følelsesmæssige udfordringer i en grad, så det påvirker deres muligheder for at udnytte deres ressourcer. En intern analyse påviser, at alle elever i en given periode inden for et år har udviklet sig fagligt. Resultaterne vil naturligt have en manglende validitet ift. det generelle niveau på skolens performance. Dette skyldes et stort flow i elevgruppen qua skolens særlige målgruppe. Bliver alle så dygtige, som de kan? Se forrige. Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Nej Nej Nej - Nej Nej Skolen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Ovenstående graf viser blot et øjebliksbillede af niveauet grundet det lave elevtal på Den nye Heldagsskole. Niveauet på de enkelte klassetrin ændres løbende - grundet til - og afgang af elever. 9

11 Den nye Heldagsskole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 10

12 Den nye Heldagsskole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej - Nej Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Nej Ja Nej Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11

13 Den nye Heldagsskole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 12

14 Den nye Heldagsskole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Ja Ja - Ja Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Nej Nej Ja Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Ja Nej Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 13

15 Den nye Heldagsskole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 14

16 Den nye Heldagsskole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN 15

17 Den nye Heldagsskole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Andel elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Andel elever i 10. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Andel elever i 10. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN 16

18 Den nye Heldagsskole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 10. klasse Kilde: Kommunens egen indberetning. 17

19 Den nye Heldagsskole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 TRIVSEL Elevernes trivsel Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Er du glad for dine lærere? 18

20 Den nye Heldagsskole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 19

21 Den nye Heldagsskole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Fravær Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype 20

22 Den nye Heldagsskole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 21

23 Den nye Heldagsskole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 INKLUSION Antal elever der modtager specialundervisning Antal elever Procent Skolen, 2014/ ,0% Skolen, 2013/ ,0% Skolen, 2012/ ,0% Kommunen, 2014/ ,6% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 22

24 Den nye Heldagsskole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Samlet kompetencedækning FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Øvrige kvalitetsoplysninger Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Skolen, 2014/ % 100% Skolen, 2013/ % 94% Skolen, 2012/ % 100% Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Kommunen, 2014/ % 3,9% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 23

25 Den nye Heldagsskole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 24

26 Den nye Heldagsskole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status på skoleniveau Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, skoleniveau Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 25

27 Den nye Heldagsskole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Vision for Folkeskolen Status på Vision for Folkeskolen opdelt på delmål, skoleniveau Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 26

28 Den nye Heldagsskole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, skoleniveau Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 27

29 Den nye Heldagsskole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, skoleniveau Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 28

30 Den nye Heldagsskole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Læring Status på 'Læring' opdelt på delmål, skoleniveau Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 29

31 Den nye Heldagsskole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Sundhed/Trivsel Status på 'Sundhed/trivsel' opdelt på delmål, skoleniveau Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 30

32 Den nye Heldagsskole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Bestyrelsen kan med tilfredshed notere sig, at Den nye Heldagsskole fortsat er godt på vej med implementering af centrale elementer i folkeskolereformen. Særligt kan fremhæves implementering af høj grad af differentiering i undervisningen samt bl.a. gennem læringsledelsesprojektet at etablere udvikling på baggrund af opsamling af data. Bestyrelsen noterer sig, at HR-ressourcen er under stort pres. Bestyrelsen ser frem til i en løbende proces at medvirke til videreudvikling af HR samt undervisnings- såvel behandlings- og familieinddragelsestiltag. Det særlige fokus på optagegrundlag bør fortsætte, ikke mindst set i lyset at de kommende beslutninger om ændring af specialundervisningsområdet. Videre bør der være bevågenhed omkring muligheder for intensivering af samarbejdet med almenmiljøet/almenskolen, og DnH vil være opmærksom på at gå ind i en mere formel udveksling af kompetencer. Skolen har til stadighed fokus på inklusionsovergange, og resultatet i perioden vurderes som værende tilfredsstillende. 31

33 Den nye Heldagsskole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 32

34 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune

35 Issø-skolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 14 5 TRIVSEL Elevernes trivsel Fravær 20 6 INKLUSION 21 7 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Øvrige kvalitetsoplysninger 24 8 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status på skoleniveau Vision for Folkeskolen Inklusion IT/digitalisering Læring Sundhed/Trivsel 32 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 34 2

36 Issø-skolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 1 FORORD Kvalitetsrapport er drøftet i skolens ledelsesteam og i skolebestyrelsen. Vi har valgt ikke at inddrage medarbejderne bredt, men i stedet at analysere og arbejde med andre data med det pædagogiske personale. 3

37 Issø-skolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN Issø-skolen stræber mod at være en skole med læring af høj kvalitet for alle. Vi lægger vægt på at være en skole, hvor alle har lyst til at være og alle har mod på at lære. Vi har meget fokus på fællesskab, dialog, anerkendelse og innovation. Skolen er to-sporet og struktureret således, at indskolingen med SFO fysisk er beliggende i Kirkeby med ca. 175 elever, - mellemtrin, udskoling og specialklasserække ( årgang) er fysisk beliggende i Stenstrup med ca. 255 elever - i alt ca. 430 elever. Der er en privatdrevet juniorklub/fritidstilbud for årgang på skolens område i Stenstrup. Vi er idrætsskole, hvilket indebærer, at alle elever fra årgang har 6 ugentlige idrætstimer, årgang har 4 ugentlige idrætstimer. Vi søger at skabe læringsmiljøer, hvor alle børn udnytter deres potentiale, så de opnår deres maximale faglige niveau. 4

38 Issø-skolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Samlet var resultaterne fra afgangsprøverne ikke helt tilfredsstillende, men set over en årrække ligger afgangsresultaterne generelt over den socioøkonomiske reference, hvilket vi finder tilfredsstillende. Der er samlet set flere positive resultater end negative, og vi glæder os specielt over de trivselsmæssige resultater. Vi er fremadrettet optagede af at løfte alle elevers læring og trivsel. 5

39 Issø-skolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Nej Nej Nej Ja Nej Nej Skolen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 5,5 19,4 6. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 1,9 4,2 4. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 6

40 Issø-skolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-5,8-9,1 2. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-7,3 7,8 3. klasse 2011/12 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 7

41 Issø-skolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Ja Ja Nej Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Nej Ja Ja Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Nej Ja Nej Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 11,3 8,3 6. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-1,1 0,1 4. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 8

42 Issø-skolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-0,3-2,8 2. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-7,7 0,9 3. klasse 2011/12 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 9

43 Issø-skolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Ja Ja Ja Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Ja Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Ja Nej Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15-15,0-1,6 6. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-13,1-3,3 4. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 10

44 Issø-skolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 6,9 14,2 2. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-0,8 11,5 3. klasse 2011/12 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11

45 Issø-skolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 94% 100% Skolen, 2012/13 83% Kommunen, 2014/15 96% 0% 25% 50% 75% 100% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 2014/15 6,1 6,5 6,4 Skolen, 2013/14 5,8 6,4 5,9 Skolen, 2012/13 6,8 6,5 6,7 Kommunen, 2014/15 7,1 7,2 7,1 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/15 5,2 7,0 6,9 6,0 5,8 7,0 Skolen, 2013/14 4,5 7,3 6,2 6,5 5,1 6,9 Skolen, 2012/13 7,6 6,0 7,0 6,0 7,6 6,0 Kommunen, 2014/15 6,1 7,8 7,1 7,3 6,5 7,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 12

46 Issø-skolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2014/15 6,4 6,5 Skolen, 2013/14 5,9 6,0 Skolen, 2012/13 6,7 6,6 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 83% 100% 100% 94% 100% 92% 96% 96% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 13

47 Issø-skolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Uddannelsesparathed Andel elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn 2014/15 86% 2013/ /13 88% 100% 100% 100% Kommunen, 2014/15 95% 93% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Tilmelding til ungdomsuddannelse Andel elever i 9. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn Skolen, 2014/ Drenge Piger 94 Skolen, 2013/ Drenge Piger Skolen, 2012/ Drenge Piger Kommunen, 2014/ Drenge Piger Ungdomsuddannelse 10. Klasse Øvrige 14

48 Issø-skolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, måneder, % 21% 25% 33% 3 måneder, måneder, måneder, måneder, % 75% 85% 93% 87% 84% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 15

49 Issø-skolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 5 TRIVSEL 5.1 Elevernes trivsel Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 75% Kommunen, % 69% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 41% 54% Kommunen, % 36% 57% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, % 57% 32% Kommunen, % 45% 46% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, % 86% Kommunen, % 79% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget 16

50 Issø-skolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 80% Kommunen, % 77% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 35% 57% Kommunen, % 36% 59% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 53% 6% Kommunen, % 44% 7% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 17

51 Issø-skolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 4,0 4,1 Faglig trivsel 3,6 3,7 Støtte og inspiration 3,2 3,3 Ro og orden 3,7 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 18

52 Issø-skolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 40% 55% Kommunen, % 35% 59% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 70% 18% Kommune, % 60% 29% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 31% 61% Kommunen, % 29% 56% 9% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 66% 19% Kommunen, % 60% 25% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 19

53 Issø-skolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Fravær Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Skolen, 2014/15 1,8 2,7 1,5 Skolen, 2013/14 0,7 2,3 1,5 Skolen, 2012/13 2,7 1,2 Kommunen, 2014/15 0,8 3,2 1, Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 20

54 Issø-skolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 6 INKLUSION 6.1 Antal elever der modtager specialundervisning Antal elever Procent Skolen, 2014/ ,6% Skolen, 2013/ ,4% Skolen, 2012/ ,0% Kommunen, 2014/ ,6% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 21

55 Issø-skolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 7 KVALITETSOPLYSNINGER 7.1 Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 77% 78% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 22

56 Issø-skolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk Engelsk 62% 88% 88% 95% Tysk Fransk 84% 88% 100% 100% Historie 46% 46% Kristendomskundskab 25% 32% Samfundsfag Matematik 82% 83% 81% 100% Natur/teknik 46% 55% Geografi 50% 52% Biologi Fysik/kemi Idræt Musik Billedkunst Håndværk og design 73% 77% 81% 86% 87% 87% 100% 100% 94% 100% 100% 100% Madkundskab 60% 58% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 23

57 Issø-skolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 1. Klasse 38% 76% 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 64% 72% 71% 76% 78% 75% 73% 75% 72% 76% 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 85% 86% 86% 84% 95% 96% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 7.2 Øvrige kvalitetsoplysninger Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/ % 100% Skolen, 2013/ % 99% Skolen, 2012/ % 98% Kommunen, 2014/ % 3,9% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 24

58 Issø-skolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 8 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Baggrunden for svarene på de kommunale mål og indsatsområder og forståelsen og tilgangen kan være forskellig fra skole til skole. Man kan derfor kun med forsigtighed drage konklusioner af sammenligningen. 25

59 Issø-skolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Samlet status på skoleniveau Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, skoleniveau 3,1 Vision for folkeskolen 3,4 3,6 Inklusion 3,7 3,9 3,6 IT/digitalisering 3,4 3,5 3,3 Læring 3,2 3,7 3,5 Sundhed/trivsel 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 26

60 Issø-skolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Vision for Folkeskolen Status på Vision for Folkeskolen opdelt på delmål, skoleniveau 3,1 Vision, samlet 3,4 Strategi for udvikling af forskningsinformeret læringsmiljø synlig læring 3,2 3,5 Strategi for forældreinddragelse i børns læring på baggrund af nationale test 3,0 3,5 Strategi for udvikling af autentiske læringsmiljøer 3,0 3,6 Strategi for udvikling af Den åbne skole partnerskaber 3,3 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 27

61 Issø-skolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, skoleniveau 3,6 Inklusion, samlet 3,7 3,9 3,6 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,4 3,8 3,2 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,6 3,7 4,0 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 4,0 4,1 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen,

62 Issø-skolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, skoleniveau 3,6 IT/digitalisering, samlet 3,4 3,5 3,7 Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering 3,7 3,9 3,0 Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering 3,0 3,3 4,0 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen 3,5 3,4 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen,

63 Issø-skolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Læring 30

64 Issø-skolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Status på 'Læring' opdelt på delmål, skoleniveau 3,3 Læring, samlet 3,2 3,7 3,3 Tydelig ledelse der understøtter elevernes læring 2,9 3,5 3,6 Høj professionel kapacitet og et godt samarbejde 3,4 3,8 3,5 Faglige mål og synlig læring 3,3 3,7 3,0 Undervisningsmiljøet understøtter elevernes læring 3,0 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 31

65 Issø-skolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Sundhed/Trivsel 32

66 Issø-skolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Status på 'Sundhed/trivsel' opdelt på delmål, skoleniveau 3,5 Sundhed/trivsel, samlet 3,8 Eleverne udvikler stærke personlige og sociale kompetencer 3,6 3,9 Undervisningsmiljøet understøtter eleverne trivsel og sundhed 3,4 3,7 3,5 Tydeligt fokus på sundhed og trivsel 4,0 Velfungerende samarbejde med forældre og andre aktører 3,5 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 33

67 Issø-skolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen ser samlet set flere positive resultater end negative. Vi er optagede af at løfte alle elevers læring og trivsel, og SKB har en forventning om, at det på sigt vil kunne ses i elevernes resultater. Vi glæder os over specielt de trivselsmæssige resultater. 34

68 Issø-skolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 1

69 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Nymarkskolen Svendborg Kommune

70 Nymarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 13 5 TRIVSEL Elevernes trivsel Fravær 19 6 INKLUSION 20 7 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Øvrige kvalitetsoplysninger 23 8 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status på skoleniveau Vision for Folkeskolen Inklusion IT/digitalisering Læring Sundhed/Trivsel 31 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 33 2

71 Nymarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 1 FORORD Nymarkskolen har pr. 26/ elever. Skolen 8 spor på årgang samt 5 spor i kommunens 10. klassecenter med 118 elever. Skolen har endvidere flg. specialtilbud for årige: specialklasserække, læsekompetencecenter, modtagelsesklasse, klasse for elever med socioemotionelle vanskeligheder. Skolens aktiviteter foregår i to fysisk adskilte afdelinger: Marslevvej 1, som rummer årgang samt specialtilbud Gyldenbjergvej 31, som rummer 10.klassecenteret Skolen har dette år iværksat et nyt initiativ: 10.EUD - en 10. klasse særligt rettet mod elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse efter folkeskolen og som evt. har behov for at forbedre deres dansk og matematikkompetencer. Tilbuddet er etableret i et frugtbart samarbejde med områdets erhvevsskoler og adskiller sig fra det almene 10. klassetilbud ved at 1 undervisningsdag om ugen foregår på en af erhvervsskolerne samt ved at der er 6 i stedet for 2 ugers brobygning. Klassen har aktuelt 21 elever heraf 9 fra Langeland Kommune. Vi har endvidere på baggrund af den stærkt forøgede tilstrømning af flygtninge oprettet en ekstra modtagelsesklasse for at få plads til aktuelt 22 elever med meget stor forskellighed mht alder, kulturel, skolemæssig, sproglig, familiemæssig og personlig baggrund. Skolens overordnede mål er at skabe en unik skole med særligt fokus på unges identitet, kultur og dannelse. Vi har særligt fokus på projekt- og produktorienteret undervisning, der kan skabe mod, muligheder og mening for vore elever forpligtende teamsamarbejde om elevernes læring og trivsel inddragelse af ny viden, IT og medier høj grad af elevinddragelse aktiviteter og kultur, der styrker skolens fællesskaber tæt forældresamarbejde Personalet består af ca. 80 kompetente og engagerede medarbejdere, som efterhånden har fået skabt fælles sprog, forståelse og kultur for skolens elever, forældre og ansatte på en skole, der kun er 4½ år gammel. Ledelsen består af et samarbejdende team på 3 afdelingsledere, viceskoleleder og skoleleder. 3

72 Nymarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4

73 Nymarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Sammenfattende kan oplistes følgende styrker ved skolen: Strukturelt: Optimal elevsammensætning, der i kraft af sin mangfoldighed m.h.t. familernes kultur, etnicitet, socioøkonomiske og udddannelsesmæssige baggrund giver skolen særligt gode muligheder for at omsætte folkeskolens formålsparagraf i praksis. Optimal størrelse. Den forholdsvis store volumen giver alle elever mulighed for både at blive udfordret i at møde personer, der er anderledes end dem selv og tryghed i at møde nogen, der ligner dem selv. Størrelsen giver endvidere mulighed for at give et valgfagsudbud med en god bredde og variation, og endelig giver den samtlige medarbejdere inden for alle fag mulighed for at indgå i kvalificerede og udviklende samarbejde med dygtige kolleger. Optimal opgavesammensætning. Skolens vifte af specialtilbud har et omfang, der er tilstrækkelig stort til at vedligeholde og udvikle den specialpædagogiske ekspertise i at varetage de særlige undervisningsopgaver i skolens segregerede tilbud. At disse er en integreret del af hele skolen giver på medarbejderniveau mulighed for flow af hhv. specialpædagogisk og fagdidaktisk kompetnce på tværs i hele personalegruppen, og på elevniveau giver det mulghed for forforskellige former for deltagelse i fællesskaber på tværs af skolen bl.a. i form af (prøve)udslusninger til almenklasser. Indholdsmæssigt: Vi har en medarbejdergruppe med mange meget kompente undervisere. Medarbejdergruppen kan endvidere karakteriseres som meget dedikerede til deres opgave. De har generelt høje forventninger til sig selv og deres kolleger, som bl.a. udmønter sig i et forpligtende teamsamarbejde med fælles ansvar for vores vigtigste opgave: at sikre og til stadighed udvikle god læring og trivsel for eleverne. Vi er godt på vej i udviklingen af teamene som professionelle læringsfællesskaber. Pædagogisk udvikling:vi er alle optagede af at omsætte reformens intentioner til gavn for eleverne. Vi har i disse år særligt fokus på at udvikle en koordineret forståelse og udmøntning af "god undervisning", karakteriseret ved en styrkelse af flg. faktorer: klasseledelse/organisering/tidsanvendelse målenes synlighed for eleverne læringsmiljø (socialt og fysisk) variation i undervisningen elevinddragelse i målsætning og evaluering feedback Et andet indsatsområde er at skabe koordineret forståelse af og i praksis opøve kompetence i arbejdet med målstyret undervisning. I arbejdet med vore indsatsområder søger vi samtidig at styrke vores organisation og kultur til øget brug af kollegial vejledning og sparring bl.a. ved ændringer i beskrivelserne af de funktioner, som læringscenter, fagteamformænd og resursepersoner skal varetage. Vi søger at kvalificere arbejdet med vore indsatsområder gennem et forløb med ministeriets læringskonsulenter og 3 andre skoler i kommunen samt gennem Program for Læringsledelse. Vore elever er generelt karakteriseret ved at have en høj grad af trivsel, og de bidrager positivt til en god skolekultur. En stor del af forældrene engagerer sig i deres børns skolegang og bakker op om skolens aktiviteter. Vi kan ligeledes opliste nogle udfordringer: Fysiske rammer Bygninger og faciliteter. Jvf. gentagne henvendelser til det politiske niveau er det et stort ønske at få renoveret de resternede 4/5 af skolens bygningsmasse til en idnbydende og tidssvarende standard for klasseværelser og fællesrum, at få etableret et nyt musiklokale samt at få lokaler, der muliggør holddeling. Vi har endvidere et stort behov for et par mindre lokaler til kontor, samtale og møder. Med den nye modtagelsesklasse er samtlige klasselokaler optagede, og et af skolens sproghold må derfor skifte lokale fra gang til gang i ugens løb, og der er et ikke ét eneste lokale til brug for holddeling. UU-vejlederne deler kontor, og PPR har ikke fast lokale men må booke sig ind på de to små mødelokaler, vi samlet set råder over på lige fod med skolens medarbejdere. To ledere deler et kontor, og en leder har et kontor, der ikke levner plads til at afholde et møde med mere end 2 personer. Vi har således både et betydeligt kvalitets- og et kapacitetsproblem. Endelig har vi jvf. tidligere fremsendt ansøgning et ønske om en række forbedringer af skolens udeområder - herunder idrætsfaciliteter, så de understøtter de bevæglesesaktiviteter, som der både internt og eksternt er høje forventninger om at øge. 5

74 Nymarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Vi ser meget frem til udarbejdelse af en masterplan for renovering af kommunens skoler. Strukturelt: Vi ser generelt betydelige udfordringer i forhold til balancen mellem resurser og krav i forhold til de økonomiske rammer for udmøntningen af folkeskolereformen. Vi konstaterer, at ledelse og medarbejdere skal arbejde meget bevidst med at fastholde arbejdsglæden og trivslen, idet de høje professionelle standarder kommer under pres i bestræbelsen på at nå opgaverne inden for den afsatte arbejdstid, og vi skal konstant være opmærksomme på effektivisering og benhård prioritering. Vi er klar over, at vi her deler vilkår med kommunens øvrige skoler, men føler os forpligtede til at gøre opmærksom på denne betydelige udfordring. Specifikt for udskolingen har vi ved henvendelse til udvalget for børn og unge gjort opmærksom på det kritisable i at vi ikke får en resursetildeling, der tilgodeser det faktum, at den understøttende undervisning bør gives af faglærerne, såfremt den skal opfylde sit formål. Indholdsmæssigt- pædagogisk og ledelsesmæssigt Vi vil fortsat fokusere på at vi som organisation skal søge viden og erfaring, som gør os i stand til at udvikle arbejdsformer, værktøjer og metoder til at øge synligheden og systematikken i opstilling og opfølgning på mål bl.a. gennem øget anvendelse af den store mængde af data. Dette fordrer i sig selv kapacitetsopbygning til en kompetent udvælgelse af hvilke af de uendeligt mange tilgængelige data, det er relevant at arbejde med i udviklingen af skolen på forskellige niveauer. Vi er meget bevidste om at alt, hvad vi bruger tid og kræfter på skal udmønte sig i bedre læring og trivsel for eleverne og godt samarbejde med forældrene herom. Endelig fokuserer vi på, at læring skal ske på alle niveauer i organisationen. Vi er meget optagede af at fastholde vigtigheden af til stadighed at prioritere at arbejde med elevernes alsisidige personlige udvikling samtidig med deres faglige udvikling, ligesom vi er opmærksomme på i hele vores virke at give tid og opmærksomhed til arbejdet med de mål, som er umulige at måle ved hjælp af (elektroniske test) og fastholde anvendelsen af en bred vifte af evalueringsværktøjer. 6

75 Nymarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 4 RESULTATER Skolens resultater er generelt set tilfredsstilende set i forhold til vores elevgrundlag, som omfatter elever med meget forskellige forudsætninger. 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning 8. klasse Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Det er ikke tilfredsstilende, at andelen endnu ikke er på 80 %, men vi fokuserer på, at procenten er steget år for år. 7

76 Nymarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning 8. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). De angivne tal er ikke i overensstemmelse med de tal, vi selv kan se på hjemmesiden med resultater fra de nationale test. I følge disse er vi steget med 1 % hvert af de sidste 3 år. 8

77 Nymarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning 8. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi kan bekræfte, at andelen ikke er faldet, men vi glæder os over, at den heller ikke er steget. Vi er tilfredse med vores resultat på baggrund af vores elevsammensætning. 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 94% 95% 95% 96% 0% 25% 50% 75% 100% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 9

78 Nymarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 2014/15 7,4 7,5 7,4 Skolen, 2013/14 6,8 6,2 6,8 Skolen, 2012/13 6,7 6,0 6,5 Kommunen, 2014/15 7,1 7,2 7,1 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi glæder os naturligvis over de særdeles tilfredsstillende resultater ved sidste års afgangsprøver Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/15 6,6 8,2 7,2 7,8 6,8 8,0 Skolen, 2013/14 6,4 7,3 6,4 5,9 6,5 7,0 Skolen, 2012/13 6,2 7,1 6,5 5,5 6,4 6,6 Kommunen, 2014/15 6,1 7,8 7,1 7,3 6,5 7,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 10

79 Nymarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2014/15 7,4 6,9* Skolen, 2013/14 6,8 6,8 Skolen, 2012/13 6,5 6,7 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 95% 95% 90% 93% 96% 91% 96% 96% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 11

80 Nymarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Karaktergennemsnit ved afslutningen af 10. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) i 10. klasse og ungdomsskoler, fordelt på prøvefag Dansk Matematik Engelsk Fysik/Kemi Skolen, 2014/15 4,8 2,3 5,7 Skolen, 2013/14 3,7 2,4 4,0 Skolen, 2012/13 4,0 4,4 2,0 Kilde: Kommunens egen indberetning Karaktergennemsnit ved 10. klasseprøven (FS10) i 10. klasse, fordelt på prøvefag Dansk Matematik Engelsk Fysik/Kemi Skolen, 2014/15 6,1 4,9 6,3 6,9 Skolen, 2013/14 6,2 5,5 6,4 7,6 Skolen, 2012/13 6,4 4,6 6,2 7,0 Kilde: Kommunens egen indberetning. 12

81 Nymarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Uddannelsesparathed Andel elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn 2014/ / /13 Kommunen, 2014/15 93% 91% 100% 100% 93% 91% 95% 93% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi tager resultatet til efterretning Andel elever i 10. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn 2014/15 75% 94% 2013/ /13 73% 73% 84% 88% Kommunen, 2014/15 76% 94% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi glæder os over den kraftige stigning for pigerne og lægger kræfter i at øge uddanelsesparatheden i drengegruppen. 13

82 Nymarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Tilmelding til ungdomsuddannelse Andel elever i 9. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn Skolen, 2014/ Drenge Piger Skolen, 2013/ Drenge Piger Skolen, 2012/ Drenge Piger Kommunen, 2014/ Drenge Piger Ungdomsuddannelse 10. Klasse Øvrige Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Resultatet ses som tilfredsstillende 14

83 Nymarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Andel elever i 10. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn Skolen, 2014/ Drenge Piger Skolen, 2013/ Drenge Piger 97 Skolen, 2012/ Drenge Piger Kommunen, 2014/ Drenge Piger Ungdomsuddannelse 10. klasse Øvrige Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den negative udvikling er ikke tilfredsstillende 15

84 Nymarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, måneder, måneder, % 23% 25% 25% 33% 27% 15 måneder, måneder, måneder, % 85% 89% 87% 84% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 10. klasse 3 måneder, % 3 måneder, % 3 måneder, måneder, måneder, måneder, % 90% 85% 86% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kilde: Kommunens egen indberetning. 16

85 Nymarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 5 TRIVSEL 5.1 Elevernes trivsel Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 4,1 4,1 Faglig trivsel 3,7 3,7 Støtte og inspiration 3,2 3,3 Ro og orden 3,6 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Vi ser gennemgående disse resultater som meget positive, idet tendensen når man ser på landsresultaterne brudt op på klassetrin, er at yngre elever svarer mere positivt end de ældste elever. Her ser vi, at vi gennemgående klarer os på linje med kommunen, selv om vi alene har de ældste elever. Resultater opgjort på mellemtrin og udskoling specifikt ville være mere brugbare data for vores skole. 17

86 Nymarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 36% 58% Kommunen, % 35% 59% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 65% 25% Kommune, % 60% 29% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 56% 6% Kommunen, % 29% 56% 9% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 59% 21% Kommunen, % 60% 25% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Vi tager resultatet til efterretning med de samme refleksioner som til den foregående tabel 18

87 Nymarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Fravær Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Skolen, 2014/15 1,8 3,3 1,2 Skolen, 2013/14 1,4 3,9 1,7 Skolen, 2012/13 1,5 4,6 1,5 Kommunen, 2014/15 0,8 3,2 1, Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi har til stadighed stor opmærksomhed på at forebygge og reducere elevernes fravær. Vi har iværksat særlige indsatser i forhold hertil. Vi har en stærk bekymring for en tendens til stigning i antallet af fraværssager begrundet i forskellige psykiske lidelser. Vi ser et stort behov for en koordineret indsats fra familieafdeling og PPR i forhold til sådanne sager, hvor vi samlet set ikke oplever at løse opgaven tidligt/godt nok p.t 19

88 Nymarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 6 INKLUSION 6.1 Antal elever der modtager specialundervisning Antal elever Procent Skolen, 2014/ ,8% Skolen, 2013/ ,6% Skolen, 2012/ ,4% Kommunen, 2014/ ,6% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Taget i betragtning at vi alene har udskolingselever ser vi resultatet som meget tilfredsstillende, idet behovet for segregerede tilbud i mange tilfælde øges jo ældre eleverne er. 20

89 Nymarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 7 KVALITETSOPLYSNINGER 7.1 Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 80% Skolen, 2013/14 87% Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 73% 78% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 21

90 Nymarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk Engelsk Tysk 79% 93% 88% 93% 88% 88% Fransk 84% 100% Historie 46% 61% Kristendomskundskab 24% 32% Samfundsfag Matematik 71% 77% 82% 81% Geografi 52% 58% Biologi 73% 77% Fysik/kemi 87% 94% Idræt 68% 81% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi ser frem til at øge vore undervisningskompetencer i naturfagene, hvor vi i indeværende år har hele 10 lærere i gang med linjefagsuddannelse Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 10. Klasse 79% 85% 84% 86% 78% 84% 80% 80% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 22

91 Nymarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Øvrige kvalitetsoplysninger Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/ % 95% 12,2% 9,1% Skolen, 2013/ % 96% Skolen, 2012/ % 97% 20,7% 17,5% Kommunen, 2014/ % 3,9% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 23

92 Nymarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 8 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 24

93 Nymarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Samlet status på skoleniveau Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, skoleniveau 3,4 Vision for folkeskolen 3,4 3,5 Inklusion 3,9 3,9 3,3 IT/digitalisering 4,1 3,5 3,5 Læring 3,7 3,7 3,9 Sundhed/trivsel 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Vi har i vores selvevaluering vurderet os lidt lavere på to felter i forhold til sidste år: inklusion og IT/digitalisering. Mht. inklusion drejer det sig om, at vi er blevet opmærksomme på et behov for øget tydeliggørelse og kommunikation vedr. vore interne procedurer samt revision af disse som følge af ændret praksis vedr. resursetildelign til de segregerede tilbud. Mht IT er det ikke praksis, der vurderes forringet, men snarere forventningerne der er steget. Vi er endvidere blevet opmærksomme på et betydeligt behov for indkøb af nye pc'er der kan facilitere de kompenserende programmer, som læsesvage elever har behov for. 25

94 Nymarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Vision for Folkeskolen Status på Vision for Folkeskolen opdelt på delmål, skoleniveau 3,4 Vision, samlet 3,4 Strategi for udvikling af forskningsinformeret læringsmiljø synlig læring 3,0 3,5 Strategi for forældreinddragelse i børns læring på baggrund af nationale test 3,5 4,0 Strategi for udvikling af autentiske læringsmiljøer 3,6 3,8 Strategi for udvikling af Den åbne skole partnerskaber 2,7 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Vi ser store udfordringer i at etablere flere eksterne samarbejder i åben-skole-regi både økonomiske vedr. transport, når samarbejdet skal foregå uden for cykelafstand og vedr. aflønning af samarbejdspartnere. Endelig ser vi en udfordring i at få kontakt til erhvervsvirksomheder, der er interesserede i at lægge kræfter i et samarbejde med os. Endelig er dette et af de indsatsområder, vi har set os nødsaget til at nedprioritere a.h.t. at give lærerne bedre muligheder for at nå deres arbejdsopgaver. Vurderingen er altså udtryk for, at vore ambitioner og ønsker er højere end,hvad vi aktuelt ser os i stand til at realisere, idet vi ellers meget gerne vil udvikle på dette område. 26

95 Nymarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, skoleniveau 3,5 Inklusion, samlet 3,9 3,9 3,6 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,6 3,8 3,6 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,8 3,7 3,3 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 4,3 4,1 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen,

96 Nymarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, skoleniveau 3,3 IT/digitalisering, samlet 4,1 3,5 3,3 Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering 4,3 3,9 3,0 Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering 3,5 3,3 3,5 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen 4,5 3,4 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen,

97 Nymarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Læring 29

98 Nymarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Status på 'Læring' opdelt på delmål, skoleniveau 3,5 Læring, samlet 3,7 3,7 2,7 Tydelig ledelse der understøtter elevernes læring 3,0 3,5 3,7 Høj professionel kapacitet og et godt samarbejde 4,3 3,8 3,7 Faglige mål og synlig læring 3,5 3,7 4,0 Undervisningsmiljøet understøtter elevernes læring 4,0 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 30

99 Nymarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Sundhed/Trivsel 31

100 Nymarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Status på 'Sundhed/trivsel' opdelt på delmål, skoleniveau 3,9 Sundhed/trivsel, samlet 3,8 Eleverne udvikler stærke personlige og sociale kompetencer 3,9 3,9 Undervisningsmiljøet understøtter eleverne trivsel og sundhed 3,6 3,7 4,5 Tydeligt fokus på sundhed og trivsel 4,0 Velfungerende samarbejde med forældre og andre aktører 3,5 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 32

101 Nymarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen tager kvalitetsrapporten til efterretning og kan tilslutte sig ledelsens kommentarer og udtalelser vedr. skolens aktuelle resultater, indsatsområder og vilkår. Det ligger skolebestyrelsen stærkt på sinde meget tydeligt at udtrykke bekymring for skolens vilkår i forhold til en manglende balance mellem krav og resurser i realiseringen af folkeskolereformen og de mange nye initiativer, den kalder på. Det er skolebestyrelsens opfattelse, at medarbejdere og ledelse gør deres yderste for fortsat at skabe god læring og trivsel for eleverne og for at udvikle nye kompetencer og arbejdsformer, men at de oplever en frustration over manglende tid til at løse opgaven på et kvalitativt tilfredsstillende niveau. Vi ser det som vores forpligtelse at bringe denne viden videre til byrådet, som har det overordnede ansvar for, at resursetildelingen til skolerne er i overensstemmelse med de stillede krav og forventninger til skolernes opgaveløsning. 33

102 Nymarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 1

103 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Rantzausminde Skole Svendborg Kommune

104 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 15 4 TRIVSEL Elevernes trivsel Fravær 23 5 INKLUSION 24 6 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Øvrige kvalitetsoplysninger 27 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status på skoleniveau Vision for Folkeskolen Inklusion IT/digitalisering Læring Sundhed/Trivsel 36 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 38 2

105 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Skolens vision for læring og dannelse I august 2013 formulerede vi skolens vision for dannelse og læring, og vi formulerede et dannelsesideal, som stræber efter, at eleverne skal forlade Rantzausminde Skole som livsduelige unge mennesker med de bedste muligheder for at leve et aktivt liv til gavn for hver enkelt og for samfundet som helhed. Dannelsesidealet er formuleret med afsæt Jan Tønnesvangs tænkning om: Kvalificeret selvbestemmelse, og dette dannelsesideal danner i samspil med Vision for børn og unge i Svendborg et væsentligt bagtæppe for skolens virksomhed. Vores vison er bygget over en kvadrantmodel, hvor enkelttelementerne er faglighed, socialitet, refleksion og motivation og hvor vores udgangspunkt i mødet med eleverne er de psykologiske grundbehov(wilber) elever har i forhold til læring og trivsel. I praksis betyder det at skolen møder eleverne med en ambitionen om, at de får en oplevelse af: få passende udfordringer at høre til fællesskabet at blive set som den, jeg er og kunne se for sig, hvad jeg kan blive at skolegangen skal give mening for den enkelte elev Vi er optaget af realisering af skolereform, og indeværende skoleår har vi fokus på tre perspektiver ind i den opgave: 1. Kapacitetsopbygge på medarbejder, vejleder og lederniveau, så vi fremadrettet får udviklet en koordineret forståelse og kompetencer til at arbejde læringsmålstyret. 2. Udvikling af stærke professionelle læringsfællesskaber hvor den myndige lærer i samarbejde med kollegaer skaber læringsmiljøer, der løfter skolens kerneopgave med dannelse, læring og trivsel højt. 3. Udvikler en praksis der er data- og forskningsinformeret( ikke styret), så vi kan håndtere både skolens dannelsesopgave og krav/forventninger om summative resultat- og effektmålinger. Skolens elevtal og fysiske rammer Rantzausminde Skole elevtal er jævnt stigende og har været det fra skolestrukturændringen I dag har vi 564 elever fordelt på 26 klasser, hvor vi er to-sporet fra og 4-sporet i årgang. Med etablering af lærerarbejdspladser er vi tæt på en 100% udnyttelse af vores fysike rammer. Skolens elevtal og fysiske ramme Rantzausminde Skole er vokset fra et elevtal i 2011 på 509 elever til det nuværende elevtal på 559 elever, fordelt på 26 klasser. Det betyder, at skolens klassekvotient er steget med næsten 2 elever pr. klasse. Vi er to-sporede fra klasse, og 4-sporede i klasse, og dertil har vi en belægningsprocent på SFO på 98%, idet 150 børn fra klasse benytter SFO en. I skoleåret fik vi bygget to nye klasselokaler, som danner ramme om 1. klasse, og med etableringen af arbejdspladser til lærerne har vi udnyttet det indvendige areal til fulde. 3

106 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Kvalitetsrapporten er den første kvalitetsraport i det nye koncept som reelt har data fra et skoleår, hvor skolereformen har været indført. Mange af elementer i skolereformen har vi arbejdet med at implemtere og det er sandsynligvis for tidligt signifikant at forholde sig til indflydelse på trivsel og læringsudbytte. Fremadrettet er det interessant at følge skolens udvikling på Kvalitetsrapportens parametre, ligesom vi opmærksomt vil følge Program for læringsledelses effekt på skolens kerneopgave. I bestyrelsen har vi udarbejdet et tilllægsnotat til det kommunale dataårshjul. De nationale trivselsmålinger er vi overordnet særdeles godt tilfredse med - de viser en skole hvor eleverne trives og der er gode forudsætninger for at skabe et godt læringsmiljø. Resultaterne i de nationale trivselsmålinger er sværere at vurdere af den grund, at der ikke hverken nationalt, kommunalt eller lokalt er formuleret nogle målsætninger som bagtæppe. Vi vurderer at trivselsmålingerne afspejler et velfungererende læringsmiljø, hvor eleverne trives, men hvor der også er plads til forbedringer. I forhold til resultaterne ad de natinale test er vi ud fra en generel betragtning på vej i en positiv udvikling. Her tænkes både på de resultater, der er nævnt i nærværende rapport men også resultater i de øvrige nationale test. Vi har igangsat en række initiativer og det er vores forventning, at vi når de nationale, kommunale og lokale målsætninger indenfor de tidsterminer, der er sat. I forhold til afgangsprøver er vi overordnet set tilfreds med de resultater, der er præsteret. Resultaterne i de nationale trivselsmålinger er sværere at vurdere af den grund, at der ikke hverken nationalt, kommunalt eller lokalt er formuleret nogle målsætninger som bagtæppe. Vi vurderer at trivselsmålingerne afspejler et velfungererende læringsmiljø, hvor eleverne trives, men hvor der også er plads til forbedringer. 4

107 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 3 RESULTATER 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Som det fremgår af den følgende grafik, så er det ikke på alle områder at skolen lever op til de nationale målsætninger. Vi har igangsat en række initiativer, der gerne skal at vi i løbet af de kommende når målene. I de følgende delelementer har vi kommenteret bl.a fordi de udvalgte data på nogle områder giver en unuanceret fremstilling Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Nej Nej Nej Ja Nej Nej Skolen, 2013/14 Nej Nej Nej Ja Nej Nej Skolen, 2012/13 Ja Nej Nej Ja Nej Nej Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Som det er fremstillet i ovenstående tabel så har skolen udfordringer med at nå de 80% på en del områder, og har haft det gennem de sidste år. Det vil være formålstjensligt med en mere nuanceret grafisk fremstilling Dykker man lidt ned bag tallene vil et mere nuanceret blik åbenbare sig, hvoraf det bl.a. kan ses at vi er i positiv udvikling mod de 80% på en række områder. Det tolker vi som at de indsatser vi har igangsat har en positiv effekt på resultaterne. 5

108 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 5,5 2,3 6. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-0,9 1,9 4. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 6

109 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-6,9-9,1 2. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Ingen kommentarer udover at det qua udviklingen af de nationale test- jvf uvm om LIS data - kan være svært at etablere en reel sammenligning mellem resultater opnået i 12/13 og 14/ Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 7,8 23,0 3. klasse 2011/12 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi er tilfredse for udviklingen, men må retfærdigvis gøre opmærksom på at en del af den positive udvikling skyldes udvikling af test( se sidste graf). Når det er sagt så har vi arbejdet målrettet med årgangen, og det systematiske arbejde har flyttet en del elever. 7

110 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Ja Nej Ja Ja Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Ja Nej Ja Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Nej Ja Nej Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). En graf der understreger at vi på mange områder er i en positiv udvikling med indfrielse af de nationale målsætninger Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 10,6 8,3 6. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-0,4-1,1 4. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 8

111 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-4,0-2,8 2. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 2,3 0,9 3. klasse 2011/12 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Positiv udvikling, der igen viser at vores indsatser har effekt på læringsudbyttet. 9

112 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Ja Nej Nej Nej Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Ja Nej Ja Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Ja Nej Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Ingen kommentarer, men husk at grafen fremstiller en relativ udvikling, hvilket giver udfordringer med årgange, der i forvejen scorer højt Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15-4,1-1,6 6. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-3,3-0,6 4. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 10

113 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 1,2 6,9 2. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-10,2-0,8 3. klasse 2011/12 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Positiv udvikling - med læringspunkter fra indsatser vi kan bruge i et fremadrettet perspektiv.perspektiv 11

114 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 95% 95% 97% 96% 0% 25% 50% 75% 100% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Generelt tilfredshed - intet at bemærke Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 2014/15 7,3 7,4 7,2 Skolen, 2013/14 7,1 6,4 6,9 Skolen, 2012/13 6,6 7,0 6,7 Kommunen, 2014/15 7,1 7,2 7,1 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi er tilfredse med den positive udvikling. 12

115 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/15 6,4 8,1 7,7 7,1 6,8 7,6 Skolen, 2013/14 6,4 7,8 6,8 6,0 6,5 7,3 Skolen, 2012/13 5,6 7,7 6,5 7,6 5,9 7,6 Kommunen, 2014/15 6,1 7,8 7,1 7,3 6,5 7,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Kun den bemærkning at vi som skole måske har en udfordring med " drenge og pigefag" Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2014/15 7,2 7,5 Skolen, 2013/14 6,9 7,1 Skolen, 2012/13 6,7 7,0 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 13

116 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 92% 95% 95% 92% 93% 100% 96% 96% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi skal have løftet især drengene, der scorer dårligst. 14

117 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Uddannelsesparathed Andel elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn 2014/ / /13 Kommunen, 2014/15 100% 92% 100% 100% 100% 100% 95% 93% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Ingen bemærkninger til det generelle billede. Der er en konkret årsag til status på piger årg 14/15 som ikke er et generelt fænomen Tilmelding til ungdomsuddannelse Andel elever i 9. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn 15

118 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Skolen, 2014/ Drenge Piger Skolen, 2013/ Drenge Piger Skolen, 2012/ Drenge Piger Kommunen, 2014/ Drenge Piger Ungdomsuddannelse 10. Klasse Øvrige Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Uddannelsesstatus 16

119 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, måneder, måneder, % 15% 23% 24% 25% 27% 15 måneder, måneder, måneder, % 85% 92% 87% 89% 84% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Mnage af skolens elever tager på efterskole efter 9.klasse. Efter 15 mdr. er andelen der er i gang med en ungdomsuddanelse større end landsgennesnittet, men med luft op til de 95%. 17

120 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 4 TRIVSEL 4.1 Elevernes trivsel Skolen har i forhold til afdækning af elevernes trivsel to fælles "målinger" -den nationale trivselsmåling og T1. Vi har ikke resultatet af T1 i skrivende stund. Der er hverken nationalt, kommunalt eller lokalt opstillet resultatmål for trivselsundersøgelserne. De enkelte grafer er ikke kommenteret, men på baggrund af resultaterne har vi besluttet af få et nysgerrigt blik på: Elevinddragelse og Spændende undervisning Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 68% Kommunen, % 69% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 30% 61% Kommunen, % 36% 57% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, % 33% 55% Kommunen, % 45% 46% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, % 75% Kommunen, % 79% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget 18

121 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 19

122 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 73% Kommunen, % 77% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 41% 51% Kommunen, % 36% 59% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 34% 6% Kommunen, % 44% 7% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 20

123 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 4,1 4,1 Faglig trivsel 3,7 3,8 Støtte og inspiration 3,2 3,3 Ro og orden 3,7 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 21

124 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 33% 60% Kommunen, % 35% 59% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 55% 34% Kommune, % 60% 29% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 30% 59% 7% Kommunen, % 29% 56% 9% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 57% 29% Kommunen, % 60% 25% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 22

125 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Fravær Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Skolen, 2014/15 0,8 3,1 1,5 Skolen, 2013/14 3,8 1,9 Skolen, 2012/13 4,4 1,8 Kommunen, 2014/15 0,8 3,2 1, Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Generelt et tilfredsstillende billede. 23

126 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 5 INKLUSION 5.1 Antal elever der modtager specialundervisning Antal elever Procent Skolen, 2014/15 5 0,9% Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/ ,6% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 24

127 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Kompetencedækning Skolen følger det kommunale kompetenceudviklingsforløb med særlig fokus på undervisningskompetence, kapacitetsopbygning mht læringsmålstyret undervisning og program for læringsledelse Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 79% 78% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi forventer at skolens målrettede indsats om - og prioritering af kompetence udvikling fortsætter over de næste år, så vi i 2020 har undervisningskompetente lærere på alle fag. 25

128 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk Engelsk 78% 90% 88% 88% Tysk 88% 98% Historie 47% 46% Kristendomskundskab 23% 32% Samfundsfag Matematik 75% 82% 86% 81% Natur/teknik Geografi 42% 46% 52% 55% Biologi 77% 80% Fysik/kemi Idræt 81% 94% 100% 100% Musik 25% 87% Billedkunst 73% 100% Håndværk og design 87% 100% Madkundskab 56% 58% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Efter data i grafikken er indsamlet har vi fået uddannet 3 lærere i historie, 1 i samfundsfag. 4 lærere er i gang med liniefagskompetence forløb i matematik og en er det i geo/bio. Der er lagt en uddannelsesplan så skolens lærere har undervisningskompetence i de fag de underviser i

129 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 1. Klasse 76% 88% 2. Klasse 50% 72% 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 61% 66% 76% 78% 75% 75% 6. Klasse 70% 76% 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 86% 85% 92% 86% 88% 84% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Intet at bemærke 6.2 Øvrige kvalitetsoplysninger Intet at bemærke 27

130 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/ % 98% Skolen, 2013/ % 97% Skolen, 2012/ % 97% Kommunen, 2014/ % 3,9% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Ingen bemærkninger til tabel 28

131 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Vurderingerne i forhold til de kommunale mål og indsatsområder funderer sig udelukkende på skoleledelsens subjektive vurdering. Der er ingen fælles parametre/kvlitetstegn at vurdere ud fra, hvorfor den statistiske værdi er begrænset i - og til -den konkrete kontekst vurderingen er afgivet. Det giver derfor ingen mening at sammenligne kommunens skoler på dette område. Vi har derfor valgt ikke at kommentere på de enkelte grafer, men indgår naturligvis gerne i en dialog om vores prioriteringer og indsatser i forhold til at nå de kommunale mål og indsatsområder. 29

132 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Samlet status på skoleniveau Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, skoleniveau 3,8 Vision for folkeskolen 3,4 4,2 Inklusion 4,3 3,9 4,1 IT/digitalisering 4,6 3,5 3,5 Læring 3,9 3,7 3,6 Sundhed/trivsel 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 30

133 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Vision for Folkeskolen Status på Vision for Folkeskolen opdelt på delmål, skoleniveau 3,8 Vision, samlet 3,4 Strategi for udvikling af forskningsinformeret læringsmiljø synlig læring 3,4 3,5 Strategi for forældreinddragelse i børns læring på baggrund af nationale test 3,3 3,5 Strategi for udvikling af autentiske læringsmiljøer 3,6 4,8 Strategi for udvikling af Den åbne skole partnerskaber 3,2 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 31

134 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, skoleniveau 4,2 Inklusion, samlet 4,3 3,9 4,0 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,9 3,8 4,2 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 4,6 3,7 4,5 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 4,5 4,1 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen,

135 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, skoleniveau 4,1 IT/digitalisering, samlet 4,6 3,5 4,7 Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering 4,7 3,9 3,5 Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering 4,3 3,3 4,0 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen 5,0 3,4 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen,

136 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Læring 34

137 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Status på 'Læring' opdelt på delmål, skoleniveau 3,5 Læring, samlet 3,9 3,7 3,7 Tydelig ledelse der understøtter elevernes læring 3,4 3,5 3,3 Høj professionel kapacitet og et godt samarbejde 4,6 3,8 3,5 Faglige mål og synlig læring 3,7 3,7 3,5 Undervisningsmiljøet understøtter elevernes læring 4,0 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 35

138 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Sundhed/Trivsel 36

139 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Status på 'Sundhed/trivsel' opdelt på delmål, skoleniveau 3,6 Sundhed/trivsel, samlet 3,8 Eleverne udvikler stærke personlige og sociale kompetencer 3,9 4,3 Undervisningsmiljøet understøtter eleverne trivsel og sundhed 3,7 4,0 3,0 Tydeligt fokus på sundhed og trivsel 4,0 Velfungerende samarbejde med forældre og andre aktører 3,0 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 37

140 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen har gennemgået og drøftet Kvalitetsrapporten på ordinært møde november Bestyrelsen finder ikke anledning til bemærkninger udover at datamaterialet med fordel kunne være præsenteret mere nuanceret. Et konkret eksempel er 80% målsætninger -der er stor forskel på en score på 78 % ( ofg dermed tæt på) i forhold en langs lavere score. Her kunne der stå det konkrete tal i stedet for Ja/nej. 38

141 Rantzausminde Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 1

142 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Skårup Skole Svendborg Kommune

143 Skårup Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 15 4 TRIVSEL Elevernes trivsel Fravær 23 5 INKLUSION 24 6 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Øvrige kvalitetsoplysninger 27 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status på skoleniveau Vision for Folkeskolen Inklusion IT/digitalisering Læring Sundhed/Trivsel 35 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 37 2

144 Skårup Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Skårup Skole har 384 elever. Skårup skole er en 0.-9.klasses skole på én matrikel bygget i Heldagsklassen: Foruden almendelen har vi en specialklasse - Heldagsklassen - tilknyttet, som modtager elever med socioemotionelle vanskeligheder fra alle skoler i Svendborg Kommune. Dette specialtilbud er normeret til 13 elever fra klassetrin. Pt. er de 13 elever fra klassetrin. Klassen er særlig ved at elever maximalt kan gå der i to år, da det primært er et observationstilbud i forhold til elever, der har store socio-emotionelle vanskeligheder, og hvor det er svært at finde det rette skoletilbud til dem. Omkring 40 % af Heldagsklassens elever bliver tilbagesluset til almenskolen. Udviklingsprojekter: LIM - læring, inklusion og medialisering: Skårup Skole har pr. august 2014 fået bevilget kr. af Kulturstyrelsen til udvikle overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Projektet hedder LIM som står for Læring, Inklusion og Medialisering. Det Pædagogiske Læringscenter står for projektet som afvikles i samarbejde med Folkebiblioteket og Svendborg Gymnasium. Projektet arbejder med at udvikle en inkluderende praksis gennem projektarbejdsformen på 8. årgang. Der er forskere tilknyttet projektet. LIM projektet er afsluttet juni 2015 og vi har haft god læring i forhold til hvordan man kan arbejde mere bevidst med gruppesammensætningsproblematikker. Endvidere er der lavet en JOOmag (e-magasin) og nogle plakater der anskueliggør projektarbejdsformen. Disse plakater er trykt og kan købes af andre skoler. Der er evidens for (Hawthorne-effekten) at blot det at deltage i forskningsprojekter/udviklingsprojekter med forskningstilknytning, udvikler praksis. Derfor deltager Skårup Skole så vidt muligt i forskningsprojekter. Partnerskab: Skårup Skole er karakteriseret ved at vi på 5. år har et partnerskab med Svendborg Musikskole om obligatoriske blæserklasser på 4. og 5. årgang. Alle elever på 4. og 5. årgang lærer igennem to skoleår at spille på et blæseinstrument (saxofon, klarinet, tværfløjte, tuba, trækbasun, trompet). Dette har vi valgt at gøre, fordi vi gennem forskning er blevet bevidst om musikkens store indflydelse på børns læring. Med belæg i lignende projekter rundt om i verden, finder vi evidens for at det er muligt at udligne social ulighed gennem denne obligatoriske musikundervisning, som er ud over elevernes almindelige musikundervisning. Skolevej og samarbejde med andre: Skårup Skole har fortsat samarbejdet med Johan Heichelmann fra projekt "Trafik i Børnehøjde", som har modtaget yderligere støtte til at iværksætte en indsats omkring en sikker skolevej. 3

145 Skårup Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER: vi har i skoleåret arbejdet med at tilpasse vores Pædagogiske Servicecenter til den nye bekendtgørelse vedr. det pædagogiske læringscenter. Vi har derfor haft seminarer med alle vejledergrupperne (bibliotek, faglige vejledere og inklusionsvejledere) hvor vi har etableret et vejledningsfora og en begyndende vejlederdidaktik. Læring: Gennem program for læringsledelse og ved at skoleledelsen har taget et masterfag i evidensbaseret skoleledelse har vi i skoleåret arbejdet med hvordan vi kan inddrage data til at forbedre skolens og de enkelte elevers præstationer. Sammenfattende på nationale test og afgangsprøver: Det er lykkedes os at fastholde en positiv undervisningseffekt - og karaktergennemsnittet er steget fra 6.9 til 7,2. Vores procent i år er ikke helt nået op på de sædvanlige 100. Men vi er tilfredse med at det lykkes af få også elever med faglige, såvel som socio-emotionelle vanskeligheder sikkert igenem prøverne. Vi har en beskrevet og målrettet indsats der fanger elever i vanskeligheder op allerede i 8. klasse. Vi er også tilfredse med andelen af elever der får mindst 2 i dansk og matematik. Mht. de nationale test, så har vi arbejdet målrettet med hvordan eleverne kan præstere bedre, og hver elevs præstation bliver drøftet i relevante fora. 4

146 Skårup Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 3 RESULTATER 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Vi arbejder målrettet med dansk og matematik, vi følger hver enkelt elevs progression og sætter ind, når der er elever der løber ind i vanskeligheder om de så er faglige eller emotionelle. Lærere og ledelse evaluerer nationale test og afgangsprøver sammen, og vi har lavet den overordnede konklusion, at vi også i nogle år endnu skal arbejde specifikt med - retskrivning - problemregning - trivsel i klasserummet Generelt er det stadig for svært at forholde sig til resultaterne for de nationale test pga. de statistiske usikkerheder, men ledelse og lærere analyserer altid resultaterne sammen og finder de problematikker, som det giver mening at forholde sig til på individ- og klasseniveau. Vi har i arbejdet med at implementere en gennemførselsprocedure for nationale test, der skal sikre at alle elever får mulighed for at yde deres bedste i testsituationen Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Ja Nej Nej Nej Ja Nej Skolen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi har forbedret indsats på læsning i 2. klasse og matematik i 3. klasse. Det vil dog vare nogle år inden vi med sikkerhed kan sige noget om hvilke af vores indsatser, der har betydning for resultatet. Vi analyserer vores data med de pågældende lærere og vejledere og har også gennemført nogle systematiske møder, hvor resultaterne er blevet drøftet. 5

147 Skårup Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 5,5 23,1 6. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-0,7 1,9 4. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 6

148 Skårup Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-4,2-9,1 2. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Ledelse, faglige- og inklusionsvejledere samt lærere sætter sig hvert år sammen og drøfter den enkelte elevs resultater og progression og formulerer derudfra indsatser på de forskellige områder. Fx viste resultaterne fra perioden, at vi skal fokusere på børnestavning i overgang fra indskoling til mellemtrin Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-0,6 7,8 3. klasse 2011/12 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Ledelse, faglige- og inklusionsvejeldere samt lærere sætter sig hvert år sammen og drøfter den enkelte elevs resultater og progression og formulerer derudfra indsatser på de forskellige områder. Fx viste resultaterne fra perioden at vi skal fokusere på faglig læsning og algoritmetænkning. 7

149 Skårup Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Ja Nej Ja Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Ja Ja Nej Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Nej Ja Nej Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Det statistiske materiale er for småt og for usikkert til at konkludere generelt på, og der sker også jævnligt til- og fraflytninger som har betydning for ændringerne. Vi kan ikke gennemskue hvorfor tallene ser ud som de gør, bla. fordi det er svært at bruge testresultaterne, også på elevniveau, da vi ikke altid kan gennemskue hvad problemet konkret var for den enkelte elev i den konkrete situation. Det kan være at eleven kan teknikken på et område, men fx ikke læse teksten/forstå opgaven, og går så i stå på dette Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 8,3 15,6 6. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-1,1 8,9 4. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 8

150 Skårup Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-17,4-2,8 2. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 0,9 8,7 3. klasse 2011/12 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 9

151 Skårup Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Nej Ja Ja Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Ja Ja Nej Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Ja Nej Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15-18,0-1,6 6. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-3,3 4,7 4. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 10

152 Skårup Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 0,6 6,9 2. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-0,8 9,4 3. klasse 2011/12 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11

153 Skårup Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Generelt er vi som skole tilfredse med de resultater vores elever opnår, når de forlader Skårup Skole. Der var ingen elever der fik mindre end 2 i matematik. Specielt er vi glade for at vores elever og forældre udtrykker stor tilfredshed og glæde over deres skolegang på Skårup Skole, og det er vores klare opfattelse af vi har medvirket til at gøre de unge livsduelige og klar til fortsat uddannelse Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 97% 100% 100% 96% 0% 25% 50% 75% 100% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Tallet kan virke misvisende, da der er tale om en elev der blev syg. Vi har også dette år et system som på struktureret vis sørger for at alle elever har mulighed for og kan klare at gå til og gennemføre afgangsprøverne uanset deres vanskelighed. Ledelse, inklusionsvejledere, faglige vejledere og lærere sætter sig sammen i efteråret og drøfter hver elev i forhold til mulighed for at gennemføre afgangsprøverne og ud fra dette laves en plan Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse 12

154 Skårup Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 2014/15 6,6 7,4 7,2 Skolen, 2013/14 6,6 6,0 6,9 Skolen, 2012/13 6,9 6,5 6,9 Kommunen, 2014/15 7,1 7,2 7,1 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Generelt klarer skolen sig godt til afgansprøverne og har en positiv undervisningseffekt. Dog er niveauet for retskrivning og problemregning ikke godt nok, og her vil vi sætte ind med tiltag i de kommende år. Vi præsterer højt i de bundne prøvefag - og her er engelsk og fysik/kemi nogle af de fag vi gennem de sidste år har præsteret højt i. Måske har det betydning for vores gode resultat i fysik, at vi har en pensioneret semniarielærer som frivilligt kommer og er støttelærer i fysikundervisningen Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/15 6,0 7,0 7,4 7,4 6,8 7,4 Skolen, 2013/14 5,0 7,7 5,6 6,3 5,7 7,7 Skolen, 2012/13 6,1 8,1 6,1 7,1 6,3 7,7 Kommunen, 2014/15 6,1 7,8 7,1 7,3 6,5 7,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. På baggrund af at det ser ud til at der er signifikante forskelle på drenges og pigers præstationer, har vi i foråret 2016 besluttet at afsætte en Pædagogisk Dag for personalet til at arbejde med dette udfra et oplæg af kønsforsker Cecilie Nørgaard. 13

155 Skårup Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2014/15 7,2 7,1 Skolen, 2013/14 6,9 6,8 Skolen, 2012/13 6,9 6,6 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi er tilfredse med at vi ligger over den socioøkonomiske reference, på trods af at den har været stigende de sidste tre år. Som skole har vi således fulgt stabilt med op i præstationsniveau og vil til stadighed fortsætte med at sætte høje faglige standarder. Vi er dog opmærksomme på de elever der præsterer dårligst og vil foremover også sætte fokus på dem Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 92% 90% 94% 100% 95% 92% 96% 96% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi er tilfredse med resultatet. Alle elevers resultater er nøje gennemgået af lærerne, ledelse og vejledere, og vi har beskrevet de områder vi kan se at vi kan bedre til brug for kommende år. 14

156 Skårup Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Der er ikke nogen elever fra Skårup Skole, der forlader skolen uden at være tilmeldt enten 10. klasse (efterskole, privatskole eller folkeskole) eller ungdomsuddannelse Uddannelsesparathed Andel elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn 2014/ / /13 Kommunen, 2014/15 95% 93% 100% 100% 100% 100% 100% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Tilmelding til ungdomsuddannelse Andel elever i 9. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn 15

157 Skårup Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Skolen, 2014/ Drenge Piger Skolen, 2013/ Drenge 94 - Piger Skolen, 2012/ Drenge Piger Kommunen, 2014/ Drenge Piger Ungdomsuddannelse 10. Klasse Øvrige Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Vi har opfyldt 95% målsætningen. 16

158 Skårup Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, måneder, måneder, % 23% 20% 25% 30% 27% 15 måneder, måneder, % 87% 97% 95% 15 måneder, % 90% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Traditionelt går mange af vores elever i 10 klasse på enten fri/privatskole eller på efterskole. I 2013 var 97 % af vores elever i gang med en ungdomsuddannelse, og vi har således opfyldt målsætningen. 17

159 Skårup Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 4 TRIVSEL Vi har fået resultaterne i foråret 2015 på den store nationale trivselsundersøgelse, og da det er et omfattende materiale med mange modsatrettede tendenser, så har vi besluttet at vi i samme ombæring som Program for Læringsledelse vil gå i gang med kvalitative undersøgelser i forhold til elevernes trivsel. Vi har generelt set følgende tendenser: - for stor ensomhedsfølelse - problemer i forhold til klassekultur - ulækre toiletter - mangel på elevmedbestemmelse 4.1 Elevernes trivsel På den positive side har vi set følgende tendenser: - 90 % synes at lærerne og andre elever er hjælpsomme - 97 % oplever et godt læringsudbytte - 99 % er glade for frikvartererne Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 64% Kommunen, % 69% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 36% 59% Kommunen, % 36% 57% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? 18

160 Skårup Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Skolen, % 34% 55% Kommunen, % 45% 46% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, % 29% 66% Kommunen, % 79% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget 19

161 Skårup Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 74% Kommunen, % 77% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 37% 55% Kommunen, % 36% 59% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 44% Kommunen, % 44% 7% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 20

162 Skårup Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 4,0 4,1 Faglig trivsel 3,6 3,7 Støtte og inspiration 3,1 3,3 Ro og orden 3,5 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 21

163 Skårup Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 35% 56% Kommunen, % 35% 59% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 56% 28% Kommune, % 60% 29% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 38% 44% 9% Kommunen, % 29% 56% 9% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 60% 16% Kommunen, % 60% 25% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 22

164 Skårup Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Fravær Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Skolen, 2014/15 4,1 1,6 Skolen, 2012/13 3,8 1,4 Kommunen, 2014/15 0,8 3,2 1, Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi har overblik over elevernes grunde til fravær, og som skole følger vi op på fravær og underretter Familieafdelingen, når vi har bekymringer om elevers fravær og manglende trivsel. Et stadigt voksende problem er angst som forhindrer elever i at komme i skole. Dette arbejder vi tæt sammen med forældre, PPR og OUH om at løse. En del forældre beder deres barn fri til at tage på ferier uden for skolernes ferieperioder. Dels længere rejser til fx østen, men ogå for at kunne rejse i de billigere perioder. 23

165 Skårup Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 5 INKLUSION Vi har også i et resursecenter hvor vi koncenterer resurserne, så vi kan målrette indsatserne fleksibelt og kontinuerligt. Vi arbejder med alle vores vejledere i det pædagogiske læringscenter og har skabt et fælles forum og omdrejningspunkt for både den sociale og faglige inklusion. I alt har vi 11 vejledere, og de er samlet i det pædagogiske læringscenter. I foråret 2015 havde vi en proces med seminarer hvor det fælles omdrejningspunkt for vejledning på Skårup Skole blev defineret. De 11 vejledere har alle relevant efter-videreuddannelse. Primært i form af en pædagogisk diplom inden for deres område. 5.1 Antal elever der modtager specialundervisning Antal elever Procent Skolen, 2014/ ,1% Skolen, 2013/ ,9% Skolen, 2012/ ,8% Kommunen, 2014/ ,6% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 24

166 Skårup Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 82% 83% 86% 78% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi har haft 9 lærere med på kompetenceudvikling inden for historie, kristendom og samfundsfag. 25

167 Skårup Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk Engelsk Tysk 89% 88% 88% 88% 100% 100% Historie 38% 46% Kristendomskundskab 30% 32% Samfundsfag Matematik 75% 82% 81% 94% Natur/teknik Geografi 52% 55% 58% 67% Biologi 77% 80% Fysik/kemi 94% 100% Idræt Musik 81% 86% 87% 100% Billedkunst 73% 81% Håndværk og design 63% 87% Madkundskab 43% 58% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. I skoleårene uddanner vi inden for dansk og matematik og håndværk og design. Ovenstående tal vil være mere retvisende kommende år, da vi så har fået dækket manglerne inden for historie, kristendom og samfundsfag. 26

168 Skårup Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 1. Klasse 76% 90% 2. Klasse 72% 84% 3. Klasse 4. Klasse 67% 65% 76% 75% 5. Klasse 6. Klasse 71% 75% 76% 88% 7. Klasse 85% 93% 8. Klasse 9. Klasse 90% 86% 90% 84% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 6.2 Øvrige kvalitetsoplysninger Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/ % 99% Skolen, 2013/ % 94% Skolen, 2012/ % 99% Kommunen, 2014/ % 3,9% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 27

169 Skårup Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 28

170 Skårup Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Samlet status på skoleniveau Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, skoleniveau 3,1 Vision for folkeskolen 3,4 4,0 Inklusion 3,6 3,9 3,6 IT/digitalisering 3,1 3,5 4,0 Læring 3,3 3,7 3,4 Sundhed/trivsel 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Vi er godt på vej i forhold til implementering af folkeskolereformen. Vi arbejder seriøst og intenst med inklusion og på at skabe deltagelsesmuligheder i læringsfællesskaber. Vi arbejder med at have et højt fagligt niveau og med elevmedinddragelse og elevmedbestemmelse. Vores Elevråd er meget aktivt i både skolebestyrelsen og i hverdagen og kommer med mange gode og vigtige sager, som de også får implementeret. Vi oplever selv, at vi er udfordrede teknisk og økonomisk på IT delen og at Bring Your Own Device er en udfordring i hverdagen. Vi har kompetente lærere, der er gode til at inddrage teknologien i hverdagens undervisning, og vi bruger IT en del i specialpædagogikken. 29

171 Skårup Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Vision for Folkeskolen Status på Vision for Folkeskolen opdelt på delmål, skoleniveau 3,1 Vision, samlet 3,4 Strategi for udvikling af forskningsinformeret læringsmiljø synlig læring 3,6 3,5 Strategi for forældreinddragelse i børns læring på baggrund af nationale test 2,8 3,5 Strategi for udvikling af autentiske læringsmiljøer 3,5 3,6 Strategi for udvikling af Den åbne skole partnerskaber 2,7 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Vi er på vej. Vi er udfordrede på transportomkostninger og andre udgifter i forhold til den åbne skole, fx i forb. med samarbejde med Musikskolen. I det hele taget er vi udfordrede på økonomien, da bevillingen til undervisningsmidler ikke er fulgt med i forhold til stigningen af omkostninger, fx koster det nye system Minuddannelse.dk væsentligt mere end det nuværende system. Endvidere behøver vi både software og bøger/engangsmateriale selvom meget er digitaliseret. 30

172 Skårup Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Inklusion Vi har et stabilt og godt resursecenter, som på dygtig vis arbejder med inklusion af elever med vanskeligheder. Vi har prioriteret at samle resuserne på få personer, så der er fleksibilitet og høj kvalitet i opgaveløsningen Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, skoleniveau 4,0 Inklusion, samlet 3,6 3,9 3,7 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,4 3,8 3,4 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,4 3,7 4,8 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 4,0 4, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Vi har haft fokus på struktur og organisering, og synes vi er nået et væsentligt skridt i formulering af en strategi for arbejdet med inkluderende fællesskaber. 31

173 Skårup Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, skoleniveau 3,6 IT/digitalisering, samlet 3,1 3,5 3,7 Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering 3,7 3,9 3,8 Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering 3,0 3,3 3,5 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen 2,5 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Vi har et dygtigt personale som effektivt har arbejdet med at forbedre brug og inddragelse af IT i undervisningen, bla. gennem LIM og de afledte tiltag på andre dele i skolen. Vores IT- og falige vejledere gør et stort stykke arbejde i at undervise deres kolleger i inddragelse af IT i undervisningen. 32

174 Skårup Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Læring 33

175 Skårup Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Status på 'Læring' opdelt på delmål, skoleniveau 4,0 Læring, samlet 3,3 3,7 3,9 Tydelig ledelse der understøtter elevernes læring 2,7 3,5 4,1 Høj professionel kapacitet og et godt samarbejde 3,6 3,8 3,8 Faglige mål og synlig læring 3,0 3,7 4,0 Undervisningsmiljøet understøtter elevernes læring 4,0 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Som ledelse er vi gået meget konkret ind i drøftelserne omkring afgangsprøver og nationale test og gennem klasseog årgangskonferencer er vi blevet målrettede i forhold til både skolens egne mål og de nationale og kommunale mål. Vi har som skole sat som mål at alle elever skal vurderes som uddannelsesparate, og alle skal have mindst 02 i dansk og matematik ved afgangsprøverne. 34

176 Skårup Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Sundhed/Trivsel 35

177 Skårup Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Status på 'Sundhed/trivsel' opdelt på delmål, skoleniveau 3,4 Sundhed/trivsel, samlet 3,8 Eleverne udvikler stærke personlige og sociale kompetencer 3,9 3,9 Undervisningsmiljøet understøtter eleverne trivsel og sundhed 3,4 3,7 3,5 Tydeligt fokus på sundhed og trivsel 4,0 Velfungerende samarbejde med forældre og andre aktører 3,0 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Vi har i foråret 2015 konkluderet på den nationale trivselsundersøgelse at vi skal dykke yderligere ned i nogle områder omkring ensomhedsfølelse, klasserumskultur og elevmedbestemmelse i forbindelse med Program for læringsledelse. Generelt har vi en skole hvor eleverne trives og lærer, og i trivselsundersøgelsen ses en generel tilfredshed med skolen. 36

178 Skårup Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen udtaler at den synes at skolen klarer sig godt i forhold til kvalitetsrapportens tal og karaktergennemsnit. Skårup Skole er en velfungerende skole med et forældre- og elevgrundlag, der i høj grad er tilfreds med skolens virke på både det lærings- og trivelsmæssige område. Skolen opleves som en skole, der tager hånd om de udfordringer, der er både i forhold til læring og trivsel. Vi er som skolebestyrelse opmærksomme på de udfordringer der er på klassekvotient i de ældste klasser p.g.a. elevernes søgning til sportsklassen på Nymarkskolen og til efterskoler. Som skolebestyrelse er vi opmærksomme på skolens udfordringer i forhold til IT og BYOD, og vi mener at der bør afsættes flere kommunale midler fastsat til indkøb af IT - hard-og software. Det er de dygtige og veluddannede lærere, pædagoger og skoleledelse, som giver de i kvalitetsrapporten viste tilfredsstillende og gode resultater. Det vil vi gerne anerkende dem for. 37

179 Skårup Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 1

180 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune

181 Stokkebækskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 13 4 TRIVSEL Elevernes trivsel Fravær 19 5 INKLUSION 20 6 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Øvrige kvalitetsoplysninger 23 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status på skoleniveau Vision for Folkeskolen Inklusion IT/digitalisering Læring Sundhed/Trivsel 31 8 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 33 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 34 2

182 Stokkebækskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Stokkebækskolens elevtal ligger på 484 elever fra 0. til 9 kl. fordelt over tre afdelinger, som indtil 2011 var tre små, adskilte skoler i tre nabo-landsbyer, Hesselager, Gudme og Gudbjerg. Skolen er tre-sporet fra klasse og typisk to-sporet i 8. og 9. klasse. Hver afdeling har en 0.-6 klasse. Eleverne i klasse samles i skolens udskoling på afd. Gudme. Skolen trækker børn fra et relativt stort geografisk landsby- og landområde, hvor socio-økonomiske forhold er meget varierede. Skolen har ingen specialklasse. Skolen bliver mere og mere udfordret af et dalende fødselstal. Der er allerede flere meget små klasser på skolen, som - i kraft af fordelingen af elever på de tre matrikler - giver skolen betydelige økonomiske og pædagogiske udfordringer. Skolebestyrelsen har udarbejdet et princip hvori ønsket om at fastholde klasse på hver afdeling fremstår meget tydeligt. Mens vi på skolen ønsker at fastholde et base-tilhørsforhold til en årgang og en klasse, arbejder vi på at tilbyde eleverne passende sociale og faglige udfordringer ved at skabe læringsmiljøer- og muligheder indenfor andre former for holddeling. For 3 måneder siden ansatte skolen en ny skoleleder, og ledelsesteamet består af en viceskoleleder, samt tre afdelingsledere. Vi har i øjeblikket en vacant afdelingslederstilling, som besættes i foråret Ledelsesteamet skriver om skolen: "Stokkebækskolen stræber efter, at børn kan udvikle sig til livsduelige og deltagende unge mennesker. Allerede før den egentlige skolestart samarbejder skole og daginstitution om overgangsarbejdet, så førskolebørnene i foråret lærer skolen og SFOen at kende og gradvist deltager i flere og flere skoleaktiviteter. Skolen har indledt et tættere samarbejde med Østerdalen og dagtilbudene, således at der skabes forudsigelighed, tryghed og høj faglighed ved overgangene. Skolens tre afdelinger er overskuelige enheder, som giver tryghed og nærvær for børnene, og som er medvirkende til at skærpe vores bevidsthed om fællesskabet. Vi søger aktivt fællesskabet og samarbejder gennem tværfaglig undervisning og kreative aktiviteter. Fællesskabet mærker vi også ved vores daglige morgensamling, hvor vi synger dagen i gang, og samtidig benytter lejligheden til at videregive små og store beskeder. I flere sammenhæng skaber vi positiv kontakt mellem elever på tværs af årgange, f.eks. igennem legepatruljen. Dette forpligtende samvær giver både store og små gode og sjove oplevelser. På 6. årgang har eleverne undervisning samlet på afdeling Gudme, da årgangen er meget lille. Dette er skabt for at styrke overgangen til 7. årgang, hvor der dannes to klasser. Vi har formaliseret overgangsarbejdet mellem 6. og 7. årgang, så der skabes de bedst mulige rammer for en tryg og tillidsfuld overgang til afdeling Gudme for alle elever." I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen har Stokkebækskolen prioriteret en strategi for Læringsmålstyret undervisning, som har et langt sigte: Læringsmålstyret undervisning - i samarbejde med Undervisningsministeriets læringskonsulenter gennemfører vi en indsats for arbejdet med læringsmålstyret undervisning i fagene. Skoledagens struktur - på baggrund af evaluering af sidste skoleår har vi ændret i skoledagens struktur på lektionslængde, vi er gået bort fra 14-dages skema, og vi har indlagt et ekstra frikvarter. Det er med til at skabe mere overskuelighed og en bedre struktur for eleverne. Skole+ - i samarbejde med skoleafdelingen, en lokal idræts- og kultur gruppe samt samarbejdspartnerne indenfor Skole+ er arbejdet med at bygge en ny, multifunktionel idrætshal i vores Hesselager afdeling begyndt. Hallen er designet til at gavne skolens såvel som lokalsamfundets brugere. På skolen vil hallen således åbne mange muligheder i forbindelse med det videre arbejde med bevægelse og motion. Første spadestik forventes pr. 1. april

183 Stokkebækskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Skoleåret 2014/15 har medført store udfordringer for Stokkebækskolen, idet der på skolen har været udskiftning og vacante stillinger i ledelseslaget. I første del af skoleåret rådede skolen ikke over en viceskoleleder, og i senvinteren bød året på lederfratrædelse, samt en forårsperiode med konstitueret skoleleder. Som følge af udskiftning og vacante lederstillinger har skoleåret har været præget af ustabil drift. Skolens resultater skal ses i denne kontekst, og vi noterer os med tilfredshed, at niveauet for Stokkebækskolen på både trivsel og læring ligger i niveau med kommunen som helhed. Det betyder, at skolens medarbejdere har udført deres opgaver til ledelsens store tilfredshed til trods for svære betingelser. Vi noterer os endvidere, at der på skolen er fornyet optimisme, og skolen arbejder langsigtet med en strategi for Læringsmålstyret undervisning, ligesom der arbejdes frem mod at skabe professionelt lærende fællesskaber. Kompetenceudviklingen på skolen er endvidere beskrevet i et langsigtet perspektiv, idet der arbejdes frem mod kapacitetsopbygning på fagene og i undervisningsmiljøet. Arbejdet med skolens trivsel ser vi som en flerleddet størrelse, idet der i dette skoler skal beskrives en indsats for at løfte elevernes sociale og faglige trivsel. Endvidere har MED-udvalget besluttet, at skolen skal arbejde for at løfte medarbejdernes trivsel. 4

184 Stokkebækskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 3 RESULTATER 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2013/14 Nej Ja Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Ja Nej Ja Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15-10,1 5,5 6. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 3,6 1,9 4. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 5

185 Stokkebækskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-7,6-9,1 2. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 7,8 12,2 3. klasse 2011/12 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 6

186 Stokkebækskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Ja Ja Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Nej Ja Nej Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 1,5 8,3 6. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-2,2-1,1 4. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 7

187 Stokkebækskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-2,4-2,8 2. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 0,0 0,9 3. klasse 2011/12 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 8

188 Stokkebækskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Ja Nej Nej Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Ja Ja Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Ja Nej Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15-1,6 0,1 6. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-4,4-3,3 4. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 9

189 Stokkebækskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 6,9 11,5 2. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-3,5-0,8 3. klasse 2011/12 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 10

190 Stokkebækskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 98% 100% 100% 96% 0% 25% 50% 75% 100% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 2014/15 6,8 6,2 6,7 Skolen, 2013/14 6,3 6,1 6,4 Skolen, 2012/13 7,6 8,1 7,5 Kommunen, 2014/15 7,1 7,2 7,1 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/15 6,0 7,6 6,0 6,4 6,1 7,2 Skolen, 2013/14 5,5 7,0 7,1 5,2 6,1 6,6 Skolen, 2012/13 6,8 8,1 7,4 8,5 6,7 8,0 Kommunen, 2014/15 6,1 7,8 7,1 7,3 6,5 7,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 11

191 Stokkebækskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2014/15 6,7 6,7 Skolen, 2013/14 6,4 6,6 Skolen, 2012/13 7,5 7,1 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 100% 95% 95% 91% 100% 100% 96% 96% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 12

192 Stokkebækskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Uddannelsesparathed Andel elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn 2014/ /14 83% 92% 100% 100% 2012/13 Kommunen, 2014/15 95% 93% 100% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Tilmelding til ungdomsuddannelse Andel elever i 9. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn Skolen, 2014/ Drenge Piger Skolen, 2013/ Drenge Piger Skolen, 2012/ Drenge 93 - Piger Kommunen, 2014/ Drenge Piger Ungdomsuddannelse 10. Klasse Øvrige 13

193 Stokkebækskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, måneder, måneder, % 23% 24% 25% 32% 27% 15 måneder, % 97% 15 måneder, måneder, % 87% 92% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 14

194 Stokkebækskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 4 TRIVSEL 4.1 Elevernes trivsel Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 29% 66% Kommunen, % 69% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 34% 59% Kommunen, % 36% 57% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, % 56% 35% Kommunen, % 45% 46% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, % 78% Kommunen, % 79% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget 15

195 Stokkebækskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 78% Kommunen, % 77% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 40% 55% Kommunen, % 36% 59% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 51% 8% Kommunen, % 44% 7% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 16

196 Stokkebækskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 4,0 4,1 Faglig trivsel 3,7 3,7 Støtte og inspiration 3,1 3,3 Ro og orden 3,6 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 17

197 Stokkebækskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 38% 53% Kommunen, % 35% 59% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 64% 25% Kommune, % 60% 29% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 36% 50% 8% Kommunen, % 29% 56% 9% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 55% 21% Kommunen, % 60% 25% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 18

198 Stokkebækskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Fravær Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Skolen, 2014/15 2,5 1,3 Skolen, 2013/14 2,9 1,5 Skolen, 2012/13 3,6 1,8 Kommunen, 2014/15 0,8 3,2 1, Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 19

199 Stokkebækskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 5 INKLUSION 5.1 Antal elever der modtager specialundervisning FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN 20

200 Stokkebækskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 87% 92% Skolen, 2012/13 69% Kommunen, 2014/15 78% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 21

201 Stokkebækskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk Engelsk 88% 88% 91% 97% Tysk 70% 88% Historie 46% 67% Kristendomskundskab 32% 61% Samfundsfag 82% 100% Matematik 81% 92% Natur/teknik Geografi Biologi 52% 55% 57% 77% 81% 83% Fysik/kemi 94% 100% Idræt 71% 81% Musik 87% 100% Billedkunst Håndværk og design 73% 83% 87% 91% Madkundskab 58% 78% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 22

202 Stokkebækskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 80% 76% 72% 76% 78% 75% 75% 76% 87% 87% 91% 89% 7. Klasse 85% 92% 8. Klasse 9. Klasse 83% 86% 84% 94% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 6.2 Øvrige kvalitetsoplysninger Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/ % 98% Skolen, 2013/ % 98% Skolen, 2012/ % 98% Kommunen, 2014/ % 3,9% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 23

203 Stokkebækskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 24

204 Stokkebækskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Samlet status på skoleniveau Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, skoleniveau 2,9 Vision for folkeskolen 3,4 3,0 Inklusion 3,3 3,9 2,8 IT/digitalisering 3,2 3,5 2,9 Læring 3,5 3,7 3,4 Sundhed/trivsel 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 25

205 Stokkebækskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Vision for Folkeskolen Status på Vision for Folkeskolen opdelt på delmål, skoleniveau 2,9 Vision, samlet 3,4 Strategi for udvikling af forskningsinformeret læringsmiljø synlig læring 2,4 3,5 Strategi for forældreinddragelse i børns læring på baggrund af nationale test 3,5 3,8 Strategi for udvikling af autentiske læringsmiljøer 2,5 3,6 Strategi for udvikling af Den åbne skole partnerskaber 3,0 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 26

206 Stokkebækskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, skoleniveau 3,0 Inklusion, samlet 3,3 3,9 3,3 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,4 3,8 2,6 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,4 3,7 3,0 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,0 4,1 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen,

207 Stokkebækskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, skoleniveau 2,8 IT/digitalisering, samlet 3,2 3,5 3,0 Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering 3,3 3,9 3,0 Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering 3,3 3,3 2,5 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen 3,0 3,4 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen,

208 Stokkebækskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Læring 29

209 Stokkebækskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Status på 'Læring' opdelt på delmål, skoleniveau 2,9 Læring, samlet 3,5 3,7 2,6 Tydelig ledelse der understøtter elevernes læring 3,1 3,5 2,9 Høj professionel kapacitet og et godt samarbejde 4,0 3,8 2,7 Faglige mål og synlig læring 3,2 3,7 3,5 Undervisningsmiljøet understøtter elevernes læring 3,5 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 30

210 Stokkebækskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Sundhed/Trivsel 31

211 Stokkebækskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Status på 'Sundhed/trivsel' opdelt på delmål, skoleniveau 3,4 Sundhed/trivsel, samlet 3,8 Eleverne udvikler stærke personlige og sociale kompetencer 3,6 3,9 Undervisningsmiljøet understøtter eleverne trivsel og sundhed 3,2 3,7 Tydeligt fokus på sundhed og trivsel 3,5 4,0 Velfungerende samarbejde med forældre og andre aktører 3,5 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 32

212 Stokkebækskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 8 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 33

213 Stokkebækskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsens kommentarer til Kvalitetsrapport 2014/15 Skolebestyrelsen tager Kvalitetsrapporten til efterretning med følgende bemærkninger: Skoleåret 2014/15 har medført store udfordringer for Stokkebækskolen, idet der på skolen har været udskiftning og vacante stillinger i ledelseslaget. I første del af skoleåret rådede skolen ikke over en viceskoleleder, og i senvinteren bød året på lederfratrædelse, samt en forårsperiode med konstitueret skoleleder. Som følge af udskiftning og vacante lederstillinger har skoleåret har været præget af ustabil drift. Skolens resultater skal ses i denne kontekst, og vi noterer os med tilfredshed, at niveauet for Stokkebækskolen på både trivsel og læring ligger i niveau med kommunen som helhed. Det betyder, at skolens medarbejdere har udført deres opgaver til bestyrelsens store tilfredshed til trods for svære betingelser. Vi noterer os endvidere, at der på skolen er fornyet optimisme, og at der er lagt planer for at løfte elevernes læring og trivsel. 34

214 Stokkebækskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 1

215 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Thurø Skole Svendborg Kommune

216 Thurø Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 4 TRIVSEL Elevernes trivsel Fravær 17 5 INKLUSION 18 6 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Øvrige kvalitetsoplysninger 21 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status på skoleniveau Vision for Folkeskolen Inklusion IT/digitalisering Læring Sundhed/Trivsel 31 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 33 2

217 Thurø Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Thurø Skole er en grundskole fra årgang i 2 spor med ca. 300 elever. Thurø Skole er en skole der: arbejder med fællesskabet som bærende værdi, hvor alle elever skal lykkes som idrætsskole arbejder med sammenhængen mellem kost, læring, bevægelse, helbred og livskvalitet arbejder aktivt med det digitaliserede dannelsesmiljø træffer bæredygtige valg og bidrager til elevernes forståelse for nødvendigheden af at skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø både nu og i den fjerne fremtid danner eleverne til en globaliseret fremtid hvor interkulturel kompetence, kreativitet, innovation og samarbejde er væsentligt Hverdagen på skolen bygger på vores bærende værdier: Fællesskab Ansvarlighed Selvværd Tryghed Disse værdier betyder, at vi hele tiden arbejder på at være en kollektivt orienteret skole, hvor der blandt det pædagogiske personale er en fælles holdning til, i hvilken retning skolen skal udvikles. Samarbejdet på skolen: der er et udstrakt samarbejde i årgangsteam, klasseteam og fagteam om undervisningen og evaluering af undervisningen der arbejdes aktivt med at vedligeholde et godt forhold mellem personalet og skolens ledelse der arbejdes aktivt med at skabe et godt arbejdsmiljø for personalet efter- og videreuddannelse prioriteres, så vi kan bibeholde et højt fagligt niveau De fysiske rammer: Thurø Skole er midt i en gennemgribende renovering som påbegyndtes i skoleåret 2013/14, hvor resultatet bliver en moderne og tidssvarende skole. Som noget nyt bliver folkebiblioteket integreret på skolen efter endt renovering. Skolen og lokalsamfundet: Skolen kan bruges af alle borgere i lokalsamfundet til undervisningsmæssige og andre kulturelle formål, og undervisningen på skolen tilrettelægges, så den i alle fag i videst muligt omfang udnytter lokalsamfundets muligheder. Thurø Skole arbejder med udeskole og åben skole. Vi bruger vores smukke natur og de muligheder, der er på øen, som eksempelvis Kajak- og Friluftcenteret og juniorklubben Knasten, den lokale sejlklub og de nærmeste omgivelser. 3

218 Thurø Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Thurø Skole har siden skolestrukturen arbejdet med nyt ledelsesgrundlag og værdigrundlag. Det er på fin vis lykkedes at skabe et tillidsforhold mellem personale og ledelse bl.a. gennem arbejdet med skolens værdier og bygherreprogrammet til renovering og nybygning af den fremtidige skole på Thurø. Det har været en gave at kunne bygge og renovere ind i rammen af den nye skolereform, så skolen kommer til at fremstå tidssvarende mht. fagmiljøer, personalearbejdspladser, klasse- og årgangsmiljøer og SFO i forhold til den ændrede opgave, som skolen skal løse. Det store arbejde med renovering og nybygning har skabt en stor sammenhængskraft på skolen, og der har været afholdt mange møder med både praktisk og visionært indhold. Byggeriet har også gjort arbejdet med den åbne skole spændende og nærværende, da skolen har indgået et tæt samarbejde med folkebiblioteket, som i fremtiden vil dele lokaler med skolens læringscenter og bibliotek til glæde for både elever og øens borgere. I arbejdet med skolereformen har det været af stor betydning for ledelsen, at der har været løbende dialog og høj grad af medarbejderindflydelse dels i vores normale mødefora som pædagogiske personalemøder, pædagogiske udviklingsmøder og dels ved ekstra MUS-samtaler med skoleleder. Ved den nationale trivselundersøgelse i maj 2015 fik skolen et flot resultat, og vi arbejder videre i årgangsteam og i undervisningen med udvalgte fokusområder. 4

219 Thurø Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 3 RESULTATER Alle aktuelle resultater fra nationale test, obligatorisk trivselsmåling og Læringsledelsesprojeketet indgår fortløbende i planlægning af undervisningen og særlige indsatser på såvel klasse/årgangs- som skoleniveau. Besvarelserne fra Læringsledelsesprojeket lægges til grund for indsatser, der planlægges i løbet af foråret Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Ja Ja Ja Ja Ja Skolen, 2013/14 Ja Ja Nej Ja Ja Skolen, 2012/13 Ja Ja Ja Nej Ja Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi oplever, at de resultater vi ser i nationale test svarer til det billede, lærere, vejledere og ledere har af eleverne fra den daglige undervisning og den løbende evaluering. Vi oplever, at skolens indsatsplan for læsning forbedrer resultaterne og konstaterer, at vi i år lever fuldt ud op til reformens mål om 80% af eleverne med "gode" resultater. Vi er samtidig meget opmærksomme på, at mindre ændringer i elevsammensætningen kan påvirke opfyldelsen af dette mål. Skolen har nu opprioriteret på vejlederområdet indenfor matematik, således at vi også her sikrer den bedste opfølgning på testresultaterne. 5

220 Thurø Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-0,4 1,9 4. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 6

221 Thurø Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-9,1-9,1 2. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). De procentvise forskelle på de enkelte skoleår er eksempler på, hvor stor betydning elevsammensætningen på årgangene har. Skolens særlige indsatser for faglig støtte og supplerende undervises prioriteres, så den enkelte elevs og klasses behov tilgodeses bedst muligt Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 7,8 17,5 3. klasse 2011/12 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Samme bemærkning som ved læsning s. 6 7

222 Thurø Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Ja Ja Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Nej Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Ja Nej Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi må forvente udsving fra år til år i denne oversigt, da få elever kan rykke resultatet fra/til ja/nej. Et "Nej" i disse oversigter skal også vurderes ud fra, at der evt. sammenlignes med et i forvejen højt niveau i foregående skoleår Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-8,0-1,1 4. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 8

223 Thurø Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-13,0-2,8 2. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi har skærpet læsevejledningsindsatsen på mellemtrinnet og holder læsekonferencer i forbindelse med analyse af resultaterne af de nationale test på alle trin. I år har vi desuden indført ekstra konference mellem ledelse, læsevejleder og dansklærer, når handleanvisningerne fra læsevejlederne har haft et par måneders virkning i klasserne, for at se om en ændret undervisningspraksis og bedre udnyttelse af fx. parallellagte timer, lektiecafé og holdtimer har haft en virkning Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 0,9 11,4 3. klasse 2011/12 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). I matematik har vi 2 vejledere, som arbejder på samme systematiske måde som vores læsevejledere, når det gælder klassekonferencer efter nationale test. Vi har en matematikvejleder til at planlægge Xtra-matematik sammen med ledelsen. Samtidig står vejlederen også for løftet af eleverne i Xtra i eller uden for klassen. Princippet i Xtra i både dansk og matematik er, at de elever, der er svagest fagligt, får undervisning af lærere med særlig uddannelse og spidskompetencer. 9

224 Thurø Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Ja Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Ja Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi konstaterer, at andelen af elever med "dårlige" resultater er faldet i alle test bortset fra læsning 2. kl. Dette "NEJ" formodes at være begrundet i et meget højt niveau i 2013/ Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-3,3 0,0 4. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 10

225 Thurø Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 0,0 6,9 2. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-6,6-0,8 3. klasse 2011/12 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11

226 Thurø Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 4 TRIVSEL Den obligatorisk trivselsmåling i foråret 2015 har været fremlagt på personalemøde. Her har de enkelte teams gennemgået årgangens besvarelser og besluttet hvilke indsatser, der var behov for på de enkelte klassetrin. Disse resultater sammenholdes efterfølgende med besvarelserne i Læringsledelsesprojektet. 4.1 Elevernes trivsel Da vi har været presset på plads under byggeriet, både i skolens inde- og uderum, glæder det os ekstra meget, at resultatet er meget tilfredsstillende Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 80% Kommunen, % 69% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 32% 62% Kommunen, % 36% 57% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, % 36% 59% Kommunen, % 45% 46% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? 12

227 Thurø Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Skolen, % 81% Kommunen, % 79% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget 13

228 Thurø Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 79% Kommunen, % 77% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 54% 41% Kommunen, % 36% 59% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 62% 5% Kommunen, % 44% 7% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Samlet set vises et tilfredsstillende resultat, dog vil vi have særlig opmærksomhed på, at en del elever har svaret, at de nogle gange oplever ensomhed. 14

229 Thurø Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 4,1 4,2 Faglig trivsel 3,7 3,9 Støtte og inspiration 3,3 3,4 Ro og orden 3,7 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Gennemsnittet for kommunen baserer sig på klasserne i kommunen. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Vi glæder os også her over det gode resultat. 15

230 Thurø Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 25% 71% Kommunen, % 35% 59% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 41% Kommune, % 60% 29% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 68% 10% Kommunen, % 29% 56% 9% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 66% 25% Kommunen, % 60% 25% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Vi glæder os over det positive resultat, der er helt i overensstemmelse med lærernes og ledelsens oplevelse. 16

231 Thurø Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Fravær Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Skolen, 2014/15 2,0 1,4 Skolen, 2013/14 2,4 1,5 Skolen, 2012/13 2,5 2,2 Kommunen, 2014/15 0,8 3,2 1, Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi noterer med tilfredshed det faldende fravær. Det ulovlige fravær analyseres nærmere. 17

232 Thurø Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 5 INKLUSION Inklusionsopgaven på Thurø Skole løses gennem vores Xtra-indsats, som er forankret ledelsesmæssigt og spænder over de elever på skolen, der måtte have et ekstra behov af den ene eller den anden slags (ekstra omsorg, ekstra faglig støtte, ekstra samtaler...) Udgangspunktet er en positiv og problemløsende tilgang til de ekstra behov, der måtte være. Vi oplever en fortsat udvikling af vores inkluderende læringsmiljøer. Lærerne udnytter i stigende grad de parallellagte timer på årgangen med 3 lærere på i dansk og matematik til holddannelser af forskellig størrelse. Vi har lagt vægt på at uddanne vores personale, så vi har flere læsevejledere, lærere med specialpædagogisk grunduddannelse og lærere og ledere med kompetencer indenfor AKT/inklusion. I klasse- og årgangsteams arbejdes med at opstille fælles retningslinjer for eleverne, så de møder en genkendelig og forudsigelig hverdag til gavn for alle. Thurø Skole har gennem mange år arbejdet med tydelig klasseledelse. Vi har de sidste år arbejdet med SP-modellen som en metode til at kvalificere inklusion og øvrige udfordringer, hvilket giver en vis konsistens og erfaring i at angribe udfordringerne med en problemløsende og anerkendende tilgang. Vores skilsmissegrupper bidrager til trivsel og øget læringsparathed hos de elever, der har et forløb i dem. Der er et godt og tydeligt samarbejde, som er under stadig udvikling med skolens eksterne samarbejdspartnere: PPR og sagsbehandler. Vi har arbejdet på en endnu større fleksibilitet i vores faglige Xtra-undervisning, så vi løbende gennem skoleåret udnytter resurserne bedst muligt. 5.1 Antal elever der modtager specialundervisning FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Skolen har 4 elever, som modtager specialundervisning. 18

233 Thurø Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Kompetencedækning I forlængelse af vores ambition om at dække undervisningen med linjefagskompetence hos underviserne, har vi i dette skoleår ansat personale med de efterspurgte kompetencer. Vi havde forud for dette skoleår et stort og bredt ansøgerfelt, der dækkede de kompetencer, skolen efterspurgte Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 78% 83% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi arbejder fortsat mod højest mulig kompetencedækning, men der vil være naturlige udfordringer for en skole af vores størrelse. Vores Xtra-undervisning varetages af lærere med specialpædagogisk grunduddannelse og med afsluttet eller igangværende vejlederuddannelser(1 færdiguddannet læsevejleder + 2 under uddannelse) eller talrige kurser i matematik, spændende fra dyskalkuli til matematik for højt begavede (1 matematikvejleder) 19

234 Thurø Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk Engelsk 88% 88% 100% 100% Tysk 50% 88% Historie 15% 46% Matematik 83% 81% Natur/teknik 55% 92% Idræt 81% 100% Musik 87% 100% Billedkunst 21% 73% Håndværk og design 79% 87% Madkundskab 58% 75% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi undrer os over, at fransk og kristendom ikke er i tabellen I historie og billedkunst, hvor linjefagkompetencen er lav, har vi engagerede og dygtige lærere der fortløbende deltager i relevant kursusvirksomhed. I nogle klasser er det prioriteret, at de lærere, der i forvejen kender klasserne, her læser fag, hvor de ikke er linjefagsuddannede men vurderes at have tilsvarende kompetencer Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 20

235 Thurø Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 1. Klasse 76% 81% 2. Klasse 72% 83% 3. Klasse 4. Klasse 80% 76% 78% 75% 5. Klasse 6. Klasse 75% 76% 84% 87% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi ligger generelt over kommunens niveau samtidig med, at den procentvise fordeling på alle årgange er forholdsvis høj og ens. 6.2 Øvrige kvalitetsoplysninger Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/ % 97% Skolen, 2013/ % 96% Skolen, 2012/ % 97% Kommunen, 2014/ % 3,9% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 21

236 Thurø Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 22

237 Thurø Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Samlet status på skoleniveau Vi betragter diskussionen og besvarelsen af de spørgsmål, vi er blevet stillet i dette afsnit som en del af vores interne selvevaluering. Vi oplever, at en sammenligning med kommunens gennemsnit er problematisk, da de faktuelle kriterier for vores besvarelse er subjektiv og varierer fra skole til skole i forhold til f.eks. skolernes egne mål og prioriteringer Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, skoleniveau Vision for folkeskolen 3,4 3,4 3,7 Inklusion 3,9 3,9 3,5 IT/digitalisering 3,5 3,5 3,7 Læring 3,3 3,7 3,8 Sundhed/trivsel 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 23

238 Thurø Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Vision for Folkeskolen Status på Vision for Folkeskolen opdelt på delmål, skoleniveau 3,4 Vision, samlet 3,4 Strategi for udvikling af forskningsinformeret læringsmiljø synlig læring 3,6 3,5 Strategi for forældreinddragelse i børns læring på baggrund af nationale test 3,0 3,5 Strategi for udvikling af autentiske læringsmiljøer 3,6 3,8 Strategi for udvikling af Den åbne skole partnerskaber 3,2 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Vi oplever også, at det her er vanskeligt at kommentere vores vurdering i forhold til vurderingerne på kommuneniveau. Skolen har hele skoleåret 2015/16 været igang med omfattende renovering, som har medført adskillige flytninger af klasser. Dette har haft indflydelse på etablering af de optimale læringsmiljøer. I starten af det nye år forventes alle årgangsmiljøer etableret. Skolen har nu samarbejde med Knasten, den private juniorklub, Thurø Kirke, Svendborg Musikskole og Thurø Sejlklub. Samarbejdet med Thurø Børnehus har resulteret i et forbedret overgangsarbejde med ny beskrivelse af proceduren for overgang til 0. kl. og samarbejdsaktiviteterne forud for skolestarten 1. aug. Desuden anvendes det kommunale Sejl- og Friluftcenter i Thurøbund til undervisning/ekskursionsformål. 24

239 Thurø Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Inklusion Inklusionsopgaven på Thurø Skole løses gennem vores Xtra-indsats, som er forankret ledelsesmæssigt og spænder over de elever på skolen, der måtte have et ekstra behov af den ene eller den anden slags (ekstra omsorg, ekstra faglig støtte, ekstra samtaler...) Udgangspunktet er en positiv og problemløsende tilgang til de ekstra behov, der måtte være. Vi oplever en fortsat udvikling af vores inkluderende læringsmiljøer. Lærerne udnytter i stigende grad de parallellagte timer på årgangen med 3 lærere på i dansk og matematik til holddannelser af forskellig størrelse. Vi har lagt vægt på at uddanne vores personale, så vi har flere læsevejledere, lærere med specialpædagogisk grunduddannelse og lærere og ledere med kompetencer indenfor AKT/inklusion I klasse- og årgangsteams arbejdes med at opstille fælles retningslinjer for eleverne, så de møder en genkendelig og forudsigelig hverdag, til gavn for alle. Thurø Skole har gennem mange år arbejdet med tydelig klasseledelse. Vi har de sidste år arbejdet med SP-modellen som en metode til at kvalificere inklusion og øvrige udfordringer, hvilket giver en vis konsistens og erfaring i at angribe udfordringerne med en problemløsende og anerkendende tilgang. Vores skilsmissegrupper bidrager til trivsel og øget læringsparathed hos de elever, der har et forløb i dem. Der er et godt og tydeligt samarbejde som er under stadig udvikling med skolens eksterne samarbejdspartnere: PPR og sagsbehandler. Vi har arbejdet på en endnu større fleksibilitet i vores faglige Xtra-undervisning, så vi løbende gennem skoleåret udnytter resurserne bedst muligt Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, skoleniveau 25

240 Thurø Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 3,7 Inklusion, samlet 3,9 3,9 3,7 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,6 3,8 3,8 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 4,2 3,7 3,5 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 4,0 4, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Grundet byggeriet har vores læringsmiljøer været meget skiftende, så vi ikke altid har haft de bedste fysiske rammer til inklusion, fx. gruppearbejdspladser og samtalerum. I forhold til den tydelige organisering er grafen misvisende eller udtryk for, at vi har svaret lidt mere ydmygt i år. Vi mener, at organiseringen er mindst lige så tydelig som tidligere, og vi arbejder fortsat på vores Xtra- og AKT-møder med at skabe gennemsigtighed i arbejdet for alle involverede, hvilket også bidrager til en fælles forståelse af inklusionens værdigrundlag. 26

241 Thurø Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ IT/digitalisering Alt personale på Thurø Skole er daglige brugere af medier og IT. Alle lærere og ledere har en mac-book som connectes hurtigt og smidigt via apple-tv til de nye projektorer i klasser og fagmiljøer. Alle pædagoger og lærere har desuden en ipad. Det har været vigtigt for skolen, at interaktiviteten foregår på tværs af elever, fra elever til tavle og fra lærer til tavle i modsætning til en mere traditionel IT-løsning, hvor løsningen er bygget op omkring læreren som vigtigste formidler. Derfor er alle nyrenoverede og nybyggede lokaler ved byggeriets afslutning forsynet med projektorer og kablingsmulighed til alle devices (som vi møder i forbindelse med BYOD) Skolen har prioriteret at have ens brugerflader i de små klasser, hvorfor der er årgangsklassesæt af ipads til 0. årgang og 1. årgang. 2. årgang har klassesæt af chromebooks, da det giver mulighed for en større tekstproduktion. Fælles for løsningerne i årgang er, at der er meget lidt spildtid, da ipads og chromebooks er på, så snart de åbnes. Fra årgang medbringer eleverne selv udstyr, og de elever, der ikke kan det, låner skolens bærbare computere. Som supplement er indkøbt et klassesæt af medie-ipads som bruges fortrinsvis til medieproduktioner af forskellig art, men som også kan bookes til andet arbejde. Vi arbejder på at få indkøbt chromebooks til udlån på flere årgange, da vi oplever forholdsvis store problemer med elevernes egne devices og skolens bærbare ældre pc'ere. Der er fortsat forskel på de enkelte læreres IT-kompetencer, hvilket vi prøver at udligne dels ved læringscenterets vejledning og undervisning og dels ved, at der tilrettelægges årgangsforløb, hvor de dygtigste lærere på årgangen formidler til hele årgangen. Vi prioriterer også højt at sætte lærere med færre IT-kompetencer på hands-on-kurser med fagligt relevant brug af IT. Her kommer ledelsen med konkrete forslag. Det kan f.eks. være geogebra i matematikundervisningen, brug af chromebooks til kommende 2. årgangslærere, kursus i google drev. Læringscenteret faciliterer også alle klassers brug af google drev. Vi har en levende hjemmeside og forældreintra, hvor skolens dagligdag dokumenteres med film og billeder, så eleverne kan genopleve highlights og hverdagssituationer, og forældre kan nyde at få indblik i deres børns hverdag på skolen. Læringscenteret og It-vejledning er forankret ledelsesmæssigt, hvilket giver en smidighed i problemløsningen, kommunikation med Svendborg IT-afdeling, indkøb og sammenhæng mellem strategi og undervisning Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, skoleniveau 27

242 Thurø Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 3,5 IT/digitalisering, samlet 3,5 3,5 3,7 Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering 4,0 3,9 3,3 Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering 3,5 3,3 3,5 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen 3,0 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Vores vurdering bygger på, at vi er vant til nu, at netværk og IT i klassemiljøerne fungerer. Den lange log-on tid på skolens og elevernes ældre devices generer os mere nu, hvor spildtiden generelt er lavere. Derfor prioriterer vi de kommende år indkøb af flere chromebooks. 28

243 Thurø Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Læring 29

244 Thurø Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Status på 'Læring' opdelt på delmål, skoleniveau 3,7 Læring, samlet 3,3 3,7 3,4 Tydelig ledelse der understøtter elevernes læring 3,3 3,5 3,9 Høj professionel kapacitet og et godt samarbejde 3,7 3,8 3,3 Faglige mål og synlig læring 3,0 3,7 4,0 Undervisningsmiljøet understøtter elevernes læring 3,0 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Vi ønsker ikke at kommentere på skolens niveau i forhold til det kommunale niveau, da vi som tidligere nævnt ikke anser det for retvisende, da metoden udelukkende bygger på hver skoles subjektive antagelser. Arbejdet med læring og læringsmål på Thurø Skole tager fortsat udgangspunkt i de 5 evidensbaserede elementer, der kendetegner god undervisning. 1: Skab et trygt og positivt læringsmiljø. 2: Sæt mål for elevernes læring. 30

245 Thurø Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 3: Skab muligheder for feed back i undervisningen. 4: Inddrag eleverne. 5: Variér undervisningen. Disse har vist sig at skabe et konstruktivt grundlag for forandringer. Det har i processen været vigtigt for ledelsen at skabe et overblik over ønskede forandringer på en måde, der anerkender, bevarer og udvikler de kvaliteter skolen og personalet besidder. Skolereformens elementer er i vid udstrækning elementer, som skolen har arbejdet med, vi har fx tidligere haft lektiecafe, Vi er idrætsskole med meget fagligt stærke idrætslærere, vi har arbejdet intenst med bevægelse i alle fag, og vi har siden skoleåret 2013/14 haft engelsk fra 1. klasse. Udviklingsarbejdet med læring og læringsmål bygger på et solidt fundament af god klasseledelse (jvf. 1. element "Skab et trygt og positivt læringsmiljø") Arbejdet med tydelige læringsmål pågår i skolens fagudvalg, hvor faglærere sammen dykker ned i de nye forenklede fælles mål og tilrettelægger undervisning og evaluering på baggrund af faglig viden og sparring (jvf 2. element "Sæt mål for elevernes læring") og i skolens årgangsteam hvor lærere og pædagoger dels opstiller mål for fællesskaber (klasse- og årgang) og individuelle personlige og sociale mål for eleverne. Det opleves, at der er et ubrugt potentiale i at arbejde grundigere med elevplaner og løbende evaluering, herunder inddragelse af elever i opstilling af egne læringsmål (jvf. 3. element "Skab muligheder for feedback i undervisningen og 4. element "Inddrag eleverne") Derfor arbejder vi fortsat på, at få skabt nogle strukturer i undervisningen, der gennem skoleåret muliggør flere samtaler om læringsmål mellem elev og lærer kommende skoleår. I forhold til 5. element ("Variér undervisningen") ligger udviklingspotentialet dels i, at skabe rammerne for, at lærerne i højere grad kan undervise en årgang (og ikke en klasse), så flere elever får glæde af den enkelte lærers kompetencer og af den samlede lærergruppes kompetencer på årgangen og dels i hele tiden at efteruddanne lærerne specifikt med henblik på at udvikle og udvide "værktøjskassen" (digitale undervisningsmidler og metoder, CL, tidlig sprogstart, bevægelse i undervisningen...) Færdiggørelsen af ombygningen i foråret 2016 vil give markant forbedrede muligheder for at optimere på dette område. 7.6 Sundhed/Trivsel Der er de sidste år udarbejdet information i samarbejde med skolens personale til forældre, elever og personale om forebyggelse af mobning, og folderen "Sund på Thurø", som kan ses på skolens hjemmeside, som omhandler de vigtigste trivselsinitiativer på skolen og vejleder forældre om, hvordan de kan støtte skolens arbejde og deres børn til den bedste trivsel. Skolen har de sidste mange år arbejdet med en skolestoresøskende-ordning ( årgang og årgan) som giver elever og forældre tryghed i skolestarten og er et konkret udtryk for, at skolens værdier kan genfindes i praksis. Et andet vellykket eksempel på det er legepatruljen, hvor ældre elever sætter aktiviteter i gang for de mindre elever i frikvartererne. Skolen har i flere skoleår oprettet skilsmissegrupper, hvor elever i mindre grupper har mulighed for at dele deres oplevelser med andre elever fra skilsmissehjem. Disse grupper varetages af personale, der er særligt uddannet blandt andet i samtale med børnegrupper. 31

246 Thurø Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Status på 'Sundhed/trivsel' opdelt på delmål, skoleniveau 3,8 Sundhed/trivsel, samlet 3,8 Eleverne udvikler stærke personlige og sociale kompetencer 4,0 3,9 Undervisningsmiljøet understøtter eleverne trivsel og sundhed 3,6 3,7 4,5 Tydeligt fokus på sundhed og trivsel 4,0 Velfungerende samarbejde med forældre og andre aktører 3,0 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 32

247 Thurø Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen har på sit møde d. 10. dec fået forelagt resultaterne af de nationale test fra foråret 2015 og denne Kvalitetsrapport. Skolebestyrelsen kan fuldt ud tilslutte sig det billede af Thurø Skole, som fremstilles i Kvalitetsrapporten. Skolebestyrelsen skal opfordre til, at der ved udarbejdelse af næste Kvalitetsrapport om to år sikres en større sammenhæng med kommende runde af data fra spørgeskemaundersøgelsen T2. 33

248 Thurø Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 1

249 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Tved Skole Svendborg Kommune

250 Tved Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 5 TRIVSEL Elevernes trivsel Fravær 18 6 INKLUSION 19 7 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Øvrige kvalitetsoplysninger 23 8 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status på skoleniveau Vision for Folkeskolen Inklusion IT/digitalisering Læring Sundhed/Trivsel 32 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 34 2

251 Tved Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 1 FORORD Tved Skole har i skoleåret 2014/15 ca. 335 elever fra årgang. Det er det 4. skoleår efter skolestrukturen i 2011, hvor Tved Skole fik udvidet sit skoledistrikt, forøget elevtallet og sammenlagt personalegrupper. Skoleåret 2014/15 er det første skoleår med hhv. den nye folkeskolereform samt Lov om Ny Arbejdstid. Det er således det første skoleår, hvor der på Tved Skole sættes fokus på de mange elementer i folkeskolereformen: Folkeskolens overordnende mål: a. udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan b. mindske betydningen af social baggrund c. tilliden til og og trivslen i folkeskolen skal styrkes. En længere og mere varieret skoledag Øget elev- og forældreinddragelse Kompetenceudvikling- hvor mange lærere påbegynder nye linjefag Et bedre undervisningsmiljø og ro i klassen Understøttende undervisning Lektiehjælp og faglig fordybelse Nye fag - Håndværk & design samt madkundskab Den åbne skole 80 % der skal blive dygtige til hhv. dansk og matematik Øget trivsel og meget mere. Engelsk fra 1. klasse Tysk / Fransk fra 5. klasse Det er et skoleår, hvor Lov om Ny arbejdstid træder i kraft, og hvor det pædagogiske personale har fuld tilstedeværelse på skolen, og dermed skal finde nye arbejdsvaner. Skoleåret 2014/15 er såedes et begivenhedsrigt skoleår, og det er i den følgende kvalitetsrapport ikke muligt at beskrive hvordan der er arbejdet med alle elementer. Det er år 1 efter den nye folkeskolereform, så de mange elementer er ikke fuldt ud implementeret. Der arbejdes med alle elementer i varieret udstrækning, men det vil tage tid inden reformen er fuldt implementeret. Venlig hilsen Birthe Christensen, skoleleder. 3

252 Tved Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN Antal elever. Tved Skole er en grundskole med elever fra årgang. I skoleåret 2014/15 er der ca. 335 elever. Der er på alle årgange 2 spor, dog er 3. årgang 3-sporet. Historik På matriklen har der været skole siden Skolen er udvidet og bygget til i flere omgange. Sidst ifm. at Tved Skoles skoledistrikt, fra august 2011, næsten blev fordoblet i forbindelse med en omfattende ændring i skolestrukturen i hele Svendborg Kommune. Der har siden været en omfattende proces ifht. at samlægge elev-, forældre- og personalegrupper. Endvidere er bygninger, p-plads mm. blevet udvidet og tilpasset dels det øgede elevtal, samt de nye krav der er afledt af indførelsen af hhv. en ny folkeskolereform samt en ny Lov om Arbejdstid fra d. 1. august Ombygning og nybygning. I perioden fra december oktober 2014 er der færdiggjort et nybyggeri samt renoveret i flere lokaler. Så skolen har fået tilført flg. lokaler: 2 klasselokaler, et Læringscenter, et madkundskabslokale, et N/T-lokale samt et forberedelsesrum til lærere og pædagoger. Tved Skole og særlige indsatsområder. Tved Skole er koncentreret omkring lokalsamfundet i Tved. Der er en stor opbakning og tilslutning til skolen. Tved Skole er idrætsskole- i lighed med de øvrige skoler i Svendborg. Der er i foråret 2014 søgt midler fra Nordea fonden til implemenetering af et LOMA projekt (Lokalmad) på Tved Skole. Pengene er bevilget i september 2014, og projektet fortsætter foreløbig ind til UCL og DK s evalueringsinstitut er tilknyttet.tved Skole har en Familieklasse, hvor forældre er med i skole i 12 uger en dag om ugen. Her går der 6 elever ad gangen. Elever, forældre og ansatte arbejder målstyret med indviduelle opsatte mål for de enkelte elever. 4

253 Tved Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Sammenfattende helhedsvurdering: De ansattes indsats. På Tved Skole er der i skoleåret 2014/15 sat en række tiltag iværk mhp. at implementere de mange elementer i folkeskolereformen, samt sikre at at de overordnede mål med folkeskolereformen opfyldes. Elevernes trivsel, dannelse og læring har været i centrum. I en sammenfattende helhedsvurdering, der er det de mange indsatser der fylder. Et samlet personale, der har ydet en stor indsats, for at leve op til de nye krav. Øget trivsel. I den sidste halvdel af skoleåret 2014/15 blev der udarbejdet et Ordens- og Værdiregelsæt, med inddragelse af skolens interessenter: elever, forældre, lærere og pædagoger. Som et led i dette, er der vedtaget flg. værdier for Tved Skole: Tryghed, Viden, Engagement og Demokrati. Der har været sat fokus på mobning, lærerne har fra august 2015 mødt ind i klassen fra kl. 7.50, og der har været mange andre tiltag. mhp. at øge elevernes trivsel. I den nationale trivselstest placerer Tved Skole sig rigtig fint,og det kan være nærliggende, at tilskrive det de mange tiltag. Det er vigtigt med et konstant fokus på elevernes tirvsel, og hvis der bare er en elev der ikke trives, så er det en for mange. Det faglige niveau. Der er arbejdet målrettet med at øge elevernes faglige niveau i skoleåret 2014/15. Der er ansat flere vejledere, sat fokus på test, og lærerne har sat øget fokus på elevernes læring. Det er en lang proces, som vi stadig optimerer. Det faglige niveau skal dog fortsat øges, når Tved skole skal opnå, at 80 % er dygtige til at læse og regne. Det kommer til at tage tid. Inklusion. Der er arbejdet løbende med at forbedre tiltagene ifht. inklusion på Tved Skole. Inklusion har et stort og nødvendigt fokus. 5

254 Tved Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 4 RESULTATER Tved Skoles resultater- indledning. Tved Skoles lærere, pædagoger og ledelse har i skoleåret 2014/ 15 arbejdet målrettet med at øge Tved Skoles resultater i de nationale test. I den proces er vi blevet opmærksommme på flere faktorer, der kan være med til hhv. at hæve og sænke resultaterne. Det er eksempelvis en udfordring, når skolen modtager elever fra andre skoler- f.eks. de private skole. Ligeledes er vi blevet opmærksomme på, at selve afviklingen af testen er betydningfuld, og at der var/ er adskillige punkter, hvor vi kan optimere. Det vil komme til at tage tid, at nå op på at 80 % bliver dygtige til at læse og regne. Vi holder dog nøje øje med den enkelte elevs progression, og her ser vi fremskridt. Der er generelt en god trivsel hos eleverne på Tved Skole, hvilket bl.a. også fremgår af skolens resultater i den nationale trivselstest fra foråret Det er et godt fundament ifht. at øge elevernes faglige niveau. 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? På Tved Skole arbejder vi systematisk med, at alle elever bliver så dygtige som de kan. Vi har i skoleåret 2014/15 yderligere optimeret og systematiseret indsatsen. Bl. a under indtryk af folkeskolereformens mål ifht., at 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne. I skoleåret 2014/15 er der bl.a. optimeret ifht. flg.: ansættelse og uddannelse af flere vejledere flere underviser i fag, hvor de har linjefagskompetence der er arbejdet med Fælles mål i de enkelte fag der er sat fokus på testsituationen, hvor vi har fået øje på flere opmærksomhedpunkter: rammesætningen, det er væsentligt, at der er resursepersoner tilstede, elevernes forforståelse ifht. test, brug af hjælpemidler.. der er systematiseret ifht. afvikling af frivillige test, sådan at alle elever kommer igennem de frivillige test efter afviklingen af hhv. de frivilige- og de nationale test i dansk og matematik, så er testene blevet analyseret i samarbejde med relevante lærere, vejledere samt skolens leder analysen af diverse test har bl.a ført til forskellig typer af holddannelse for de dygtige, de svage, de stille piger mm. der er sat fokus på de opgavetyper i testene, som har været særligt udfordrende: klokken, diagrammer, ordsprog mm. forældrene har været inddraget-f.eks ifht. opgavetyper som ordsprog, klokken m.fl. Endvidere har forældrene på et fælles forældremøde fået et oplæg om de nationale test med eksempler på opgavetyper eleverne er inddraget ifht. læringsmål 6

255 Tved Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). På Tved Skole er der i skoleåret 2014/15 endnu ikke 80 % af eleverne, der i de nationale test har fået et resultat der karakteriseres som godt, rigtig godt og fremragende. Men der arbejdes systematisk med, at vi øger andelen af elever, der får resulater inden for disse 3 kategorier Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 10,3 1,9 4. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 7

256 Tved Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-13,7-9,1 2. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi har flg. bemærkninger til ovenstående graf: Dansk, læsning, 6. klasse 2014/15: Denne årgang har gjort fremskridt. Det er resultatet af en systematisk indsats. Dansk læsning, 4. klasse 2014/14: På denne årgang, er der kommet 12 nye elever til fra hhv. de privater skole og fra specialskoler i perioden fra 2012/13 indtil 2014/15. Det afspejler sig i elevernes resultater/ udvikling på årgangen i perioden fra 2012/13 til 2014/15. Den enkelte elev har haft progression i sin faglige udvikling Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 7,8 28,3 3. klasse 2011/12 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Der har været en positiv udvikling i matematik, og det er resultatet af en systematisk indsats. Endvidere har der været kontinuitet i elevgruppens sammensætning samt stabilitet i lærer besætningen. 8

257 Tved Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Ja Nej Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Ja Nej Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Ifm. holddannelse så er der generelt fokus på, at også de allerdygtigste elever bliver tilgodeset. Der har eksempelvis været etableret såkaldte "højdespringerhold". Ligeledes bliver de frivillige test gennemgået med de respektive vejledere, og i disse samtaler er der også fokus på, hvordan man kan hæve de dygtigste elever. Der har eksempelvis været hold for de stille "slider" piger. Om ovenstående resultat lige præcis skyldes denne indsats, det ved jeg ikke Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-0,3-1,1 4. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 9

258 Tved Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-0,3-2,8 2. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 0,9 3,7 3. klasse 2011/12 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Der er arbejdet målrettet med denne klasses faglige niveau, og det ses her. 10

259 Tved Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Ja Ja Ja Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Ja Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Andelen af elever med dårlige resultater er faldet på alle klassetrin i matematik samt dansk, læsning. Det kan tilskrives en målrettet indsats Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-4,7-3,3 4. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 11

260 Tved Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-7,8 6,9 2. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-8,5-0,8 3. klasse 2011/12 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 12

261 Tved Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 5 TRIVSEL Trivsel I skoleåret 2014/15 deltog Tved Skoles elever i 2 trivselsundersøgelser. En frivillig trivsels undersøgelse fra DCUM og i UVM s nationale trivsel test. (Se Tved Skoles resultater på skolens hjemmeside: Vi har valgt at foretage flere test på Tved Skole, da vi er meget optagede af, hvordan trivslen udvikler sig på vores skole. I Undervisningsministeriets trivselsundersøgelse fra foråret 2015 deltog 1238 skoler i Danmark. Resultatet for Tved Skole blev som flg.: 1. social trivsel nr. 200 ud af 1238 skoler. 2. faglig trivsel nr. 19 ud af 1238 skoler. Bagved disse resultater, ligger der et stort stykke arbejde udført af lærere, pædagoger, skolebestyrelsen, forældre samt ledelsen. Der er f.eks. arbejdet i en stor del af skoleåret med at udarbejde et Ordens- og Værdiregelsæt. I dette arbejde har alle skolens interessenter været inddraget. På årsmødet blev forældrene f.eks. inddraget i udarbejdelse af skolens værdier, samt resultaterne af den enkelte klasses trivselstest Skolen har en række særlige tiltag: en fuldtidsansat socialpædagog i skoletiden, der arbejder med: a. alle elevers trivsel, b. konfliktløsning, c. trivselsdag, d. socialtræning og meget mere en Familieklasse, hvor elever og forældre i samarbejde med skolens særligt uddannede personale, går i skole en dag om ugen. en afdelingseder for inklusion, der bl.a. holder fokus på elever med særlige behov samt den samlede inklusions indsats i klasserne. Endvidere har Tved Skole en række tiltag, der medvirker til elevernes generelle trivsel.: a. fællesskab er nøgleordet ifm. skolens mange traditioner, herunder den ugentlige fællessamling for alle skolens elever, b. 6 timers idræt til hver klasse om ugen, som en del af, at skolen er idrætsskole. Hertil kommer den nye folkeskolereforms krav om bevægelse i undervisningen, c. Svendborg kommunes politik om sund mad, der begrænser indtaget af sukker i skoletiden, d. Tved Skoles deltagelse i et LOMA-projekt (LOkal MAd), e. alle lærere møder ind i klassen fra kl minutter inden undervisningen går i gang. Dette er iværksat fra august 2014, og medvirker til, at eleverne får en god start på skoledagen, f. fokus på frikartererne -herunder at vagterne bærer selvlysende veste. 13

262 Tved Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Elevernes trivsel Den nationale trivselstest fra foråret 2015 viser, at eleverne på Tved Skole på mange måder trives rigtig godt. Derfor er der altid opmærksomhedspunkter, der giver anledning til reflektioner ifht. at øge elevernes trivsel. En trivselstest er et øjebliksbillede. Der kommer nye elever til, de bliver ældre, der er nye gruppedynamikker etc. Vi er mest optaget af at sammenligne udviklingen i trivslen på Tved Skole med os selv, derfor har vi foretaget flere test Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 73% Kommunen, % 69% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 26% 67% Kommunen, % 36% 57% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, % 38% 55% Kommunen, % 45% 46% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, % 89% Kommunen, % 79% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget 14

263 Tved Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 81% Kommunen, % 77% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 25% 69% Kommunen, % 36% 59% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 45% 9% Kommunen, % 44% 7% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Når der er èn elev der ikke er glad for sin klasse, føler sig alene eller bliver drillet, så er det en for meget. Men ellers er det glædeligt, at vi ligger fint, og at 89 % af eleverne i indskolingen er glade for deres lærere, da vi ved fra forskning, at relationen er betydningsfuld ift. indlæring. 15

264 Tved Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 4,1 4,3 Faglig trivsel 3,7 3,9 Støtte og inspiration 3,3 3,6 Ro og orden 3,7 4, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Gennemsnittet for kommunen baserer sig på klasserne i kommunen. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 16

265 Tved Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 71% Kommunen, % 35% 59% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 50% 44% Kommune, % 60% 29% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 58% 26% Kommunen, % 29% 56% 9% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 56% 38% Kommunen, % 60% 25% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 17

266 Tved Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Fravær På Tved Skole følger vi nøje med i elevernes fravær. Vi følger op med samtaler med forældrene, og andre tiltag hvis fraværet bliver for højt Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Skolen, 2014/15 2,8 1,2 Skolen, 2013/14 3,7 1,3 Skolen, 2012/13 3,7 1,2 Kommunen, 2014/15 0,8 3,2 1, Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 18

267 Tved Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 6 INKLUSION Tved Skole vægter inklusion højt. Alle ansatte på Tved Skole har en anerkendende tilgang til eleverne, og det er væsentligt ifht. inklusion. Desuden er der et stærkt beredskab både ifht. faglig- og social inklusion.. Skolen har følgende særlige initiativer Der er ansat en afdelingsleder med ansvar for inklusionsområdet. Der er ansat en socialpædagog på fuld tid i skoletiden - han er uddannet som inklusionsvejleder og har netop afsluttet en konfliktmægleruddannelse. Der er en Familieklasse på skolen en gang om ugen. Her deltager ca. 20 familier årligt, og der arbejdes med at eleverne bliver inkluderet. Der er ansat pædagoger i indskolingen til at støtte eleverne socialt, følelsesmæssigt og øge trivslen i klasserne. Desuden til at varetage særlige inklusionsopgaver i fht. børn med uro, angst, renlighedsproblemer, medicinering mv. En række uddannede vejledere. Prioritering af kurser i klasseledelse og inkluderende læringsmiljøer. Der har desuden været afsat et antal fleksible inklusionslektioner på hver årgang til varetagelse af hhv. specialundervisning i dansk og matematik, dansk som andetsprog og støtte til elever med behov for støtte i fht. Adfærd, Kontakt og Trivsel. Timerne læses så vidt muligt af uddannet personale på de forskellige områder, samtidig med at det som hovedregel vægtes højt, at inklusionslærere og pædagoger har tæt tilknytning til de klasser, de har inklusion i. Der er dog et særligt uddannet inklusionspersonale, der har forløb i klasser på hele skolen efter behov (dansk- og matematikvejledere, læsevejleder, DSA-vejleder). Socialpædagogens indsatser ligger ud over disse inklusionstimer. Han arbejder i alle klasser med forløb i social træning, læringskultur og trivselsarbejde. En dag om ugen er socialpædagogen fast i Familieklassen. Desuden arbejder han løbende med nedenstående, både forebyggende og når behovet opstår: Pige- og drengegrupper (gruppesamtaler), konfliktløsning og -mægling, individuelle samtaler med elever i krise eller med behov for støttende samtaler ( f.eks. pga. skilsmisse, ensomhed, sygdom/alkohol/vold i familien, mobning, omsorgssvigt, dårlig trivsel), rådgivning og vejledning af kolleger (ifht. klasserumsledelse, gruppedynamik, opbygning af en god læringskultur og trivsel i klassen), udvidet forældresamarbejde, samarbejde med juniorklubber, fritidsorganisationer ifht. elever med særlige behov. Afdelingslederen for inklusion er blevet oprettet som fuld stilling for at sikre en velorganiseret indsats i fht. de mange inklusionsopgaver på skolen og for at fastholde og videreudvikle et godt og stabilt samarbejde med PPR og Familieafdelingen i en tid med mange forandringer. Afdelingslederen indgår i ledelsesteamet, men har følgende særskilte ansvarsområder: Organisering og fordeling af inklusionstimerne i klasserne udfra elevernes behov. Leder af Familieklassen og konsulent i denne én dag om ugen. Leder af Tværfaglig gruppe/kim. Tovholder i fht. PPRindstillinger, underretninger/skoleudtalelser til Familieafdelingen, herunder vejledning af personalet om udfærdigelse af diverse dokumenter. Deltager i møder, udfærdiger handleplan og følger op efter behov. Indkaldelse til dialogbaserede underretninger samt ansvar for referat, handleplan og opfølgning. Tovholder i fht. samarbejde med andre skoletilbud i forb.m. såvel ind- som udslusning af elever. I har det primært været Centerafdelingen, specialklasserne, modtageklasserne og Heldagsskolen. Deltager i netværksmøder og har et løbende samarbejde med Svendborg Juniorklub (Holbøllsminde og Værestedet) og boligområdet Skovparken. Samarbejdet gælder både på det organisatoriske plan og i fht. enkelte elever/familier med særlige behov. Daglig kontakt med elever og forældre med særlige behov samt løbende vejledning af personalet i fht. inklusionsindsatser. 19

268 Tved Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Antal elever der modtager specialundervisning FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN 20

269 Tved Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 7 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning. Når der er et fald i kompetencedækningen på Tved Skole fra skoleåret 2013/14 til 2014/15, så skyldes det, at vi har skærpet kravene til kompetencedækning. 7.1 Kompetencedækning Den nye skolreform fra august 2014 og kompetencedækning Med den nye reforms målsætning om, at der i alle fag fra 2020 kun skal undervises af lærere, der er linjefags uddannede, så er der på Tved Skole sat yderligere fokus på dette: En række lærere har fået/ er påbegyndt uddannelse i linjefag. I 2014 /15 har 2 lærere fået linjefag i historie og 2 lærere har fået linjefag i kristendom. I skoleåret 2015/16 er der 5 lærere der er i gang med at tage linjegfag i matematik. Der har været mulighed for, at ansætte lærere med nogle af de linjefag der er brug for / mangler på Tved Skole. Der er lavet en kompetenceafdækning af hver enkelt lærer. Der er ændret i fagfordelingen, sådan at linjefagskompetencen har en større vægt end kendskabet til klassen. De lærere der underviser i fag, som de ikke har linjefag i, de tilbydes linjefag Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 66% Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 78% 78% 81% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Når der er et fald i kompetencedækningen fra 2013/14 til 2014/15, så skyldes det flg.: i vurderingen af kompetencedækningen, der vægtes det om læreren har linjefag i det pågældende fag det er ikke længere nok, at man har en række kurser samt en lang undervisnings erfaring i et fag. 21

270 Tved Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk Engelsk 72% 73% 88% 88% Tysk 88% 100% Fransk 20% 84% Kristendomskundskab 29% 32% Matematik 62% 81% Natur/teknik 55% 65% Idræt Musik 75% 81% 87% 87% Billedkunst 44% 73% Håndværk og design 87% 100% Madkundskab 50% 58% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 1. Klasse 76% 84% 2. Klasse 64% 72% 3. Klasse 4. Klasse 70% 76% 75% 86% 5. Klasse 42% 75% 6. Klasse 53% 76% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 22

271 Tved Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Som nævnt i indledningen, så arbejdes der målrettet med at øge kompetencedækningen på alle klasstrin. 7.2 Øvrige kvalitetsoplysninger Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/ % 99% 25,6% 19,9% Skolen, 2013/ % 98% 19,6% 11,4% Skolen, 2012/ % 98% 22,5% 16,6% Kommunen, 2014/ % 3,9% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 23

272 Tved Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 8 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 24

273 Tved Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Samlet status på skoleniveau Der er forskellige steder i denne rapport kommenteret på de kommunale mål og indsatsområder. Derfor vil der i dette afsnit primært blive kommenteret på IT og digitalisering, idet der ellers ikkke er kommenteret på dette Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, skoleniveau Vision for folkeskolen 3,4 3,8 4,1 Inklusion 3,4 3,9 3,9 IT/digitalisering 3,4 3,5 4,3 Læring 3,2 3,7 4,3 Sundhed/trivsel 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. På Tved Skole er der arbejdet målrettet med en række af ovennævnte forhold, og det er baggrunden for, at vi vurderer os på en højere skala i 2015 end i

274 Tved Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Vision for Folkeskolen Der er på Tved Skole arbejdet med vision for folkeskolen på forskellig vis. Det vil kræve et fortsat og konstant fokus, at kunne leve op til visionen Status på Vision for Folkeskolen opdelt på delmål, skoleniveau Vision, samlet 3,4 3,8 Strategi for udvikling af forskningsinformeret læringsmiljø synlig læring 3,5 3,8 Strategi for forældreinddragelse i børns læring på baggrund af nationale test 3,5 4,3 Strategi for udvikling af autentiske læringsmiljøer 3,6 4,0 Strategi for udvikling af Den åbne skole partnerskaber 3,3 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 26

275 Tved Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Inklusion Der er andetsteds i kvalitetsrapporten skrevet en del om inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, skoleniveau 4,1 Inklusion, samlet 3,4 3,9 4,0 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,4 3,8 4,4 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,4 3,7 3,8 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,5 4, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Når vi har vurderet os selv så højt, så skyldes det, at vi har arbejdet meget med inklusion. Men der er stadig mange muligheder for optimering. 27

276 Tved Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ IT/digitalisering IT / Digitalisering IT indledning. I skoleåret 2013/14 investerede skolen i 150 Chrome Books til eleverne. Investeringen var en del af implementeringen af BYOD. Nu et år efter, kan vi se effekten af denne investering. Elever (og lærere) bruger mindre tid på digitale udfordringer så som computer opstart, software opdateringer, osv. Grundlæggende er vores IT kapacitet blevet mere stabil og driftsikker. Dette har betydet mere tid til at fokusere på pædagogisk, didaktisk og innovativ IT på skolen. IT i undervisningen. På elevplan arbejdes der mere og mere med Google Drev, hvor bl.a. documents bruges intenst. Udover Google platformen, arbejdes der med flere forskellige applikationer indenfor matematik dansk, sprogundervisning, m.fl. På indskolingsniveau arbejdes der med Ipads hvor applikationerne er mere børnevenlige/læsevenlige. Som oplæsningsprogram er skolen gået over til et nyt system fra WixKids. Programmet er online baseret og kan bruges på alle tablets, OS systemer og Windows. I flere klasser arbejdes der med AV materiale. IT som kommunikationsmiddel. Skolen arbejder på alle intra platforme dvs. lærerintra, elevintra og forældreintra. Lærerintra er en kommunikations platform for hele skolens personale. Den bruges meget. På sigt arbejder skolen på at udvide platformen til et Dashboard en platform hvor man tilgår andre systemer og hvor fra man kan trække data. Forældreintra benyttes af hovedparten af skolens forældre. Det bruges til vigtig kommunikation imellem skole og hjem. Elevintra anvendes på alle klassetrin, dog fortrinsvis på mellemtrinnet. Her kan eleven bl.a. se lektier, beskeder fra lærerne, m.m. IT strategi fremadrettet. I slutningen af året brugte vi tid på at evaluere vores digitale læringsrum /undervisningslokaler. Skolens projektorer og tavler bruges dagligt, hvilket giver dem et naturligt slid. I den forbindelse overvejer vi stadig om det er e-tavler, vi skal investere i fremadrettet. Brug af de sociale medier i undervisningen, er et opmærksomhedspunkt. Flere af vores elever bruger Facebook, Snapchat, Instagram osv. Hvordan lærerne kan bruge disse elevfærdigheder i undervisningen, er et opmærksomhedspunkt. 28

277 Tved Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, skoleniveau 3,9 IT/digitalisering, samlet 3,4 3,5 4,3 Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering 3,7 3,9 3,5 Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering 3,0 3,3 4,0 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen 3,5 3,4 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen,

278 Tved Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Læring På Tved Skole er der fokus på, at eleverne skal lære så meget som muligt. Der samarbejdes i hhv. klasseteam, årgangsteam, fagteam samt afdelingsteam om, at alle elever skal blive så dygtige de kan. Ledelsen har fokus på elevernes læring. Der er i skoleåret 2014/15 brugt mange resurser på videreuddannelse ifht. at kunne leve op til intentionerne i folkeskolereformen, herunder at øge elevernes læring. Der er både bevilget kortere og længere kurser til hhv. resursepersoner samt øvrige ansatte. Den enkelte lærer og pædagog har fokus på den enkelte elevs læring Der arbejdes med læringsmål og Forenklede Fælles Mål 30

279 Tved Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Status på 'Læring' opdelt på delmål, skoleniveau 4,3 Læring, samlet 3,2 3,7 4,0 Tydelig ledelse der understøtter elevernes læring 3,0 3,5 4,3 Høj professionel kapacitet og et godt samarbejde 3,3 3,8 4,0 Faglige mål og synlig læring 3,0 3,7 5,0 Undervisningsmiljøet understøtter elevernes læring 3,5 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 31

280 Tved Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Sundhed/Trivsel Der er generelt fokus på elevrnes trivsel og sundhed på Tved Skole. 32

281 Tved Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Status på 'Sundhed/trivsel' opdelt på delmål, skoleniveau 4,3 Sundhed/trivsel, samlet 3,8 Eleverne udvikler stærke personlige og sociale kompetencer 3,9 4,6 Undervisningsmiljøet understøtter eleverne trivsel og sundhed 3,6 3,7 5,0 Tydeligt fokus på sundhed og trivsel 4,0 Velfungerende samarbejde med forældre og andre aktører 3,5 4, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 33

282 Tved Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen på Tved Skole har flg. bemærkninger til Tved Skoles Kvalitetsrapport: Skolebestyrelsen har valgt at udtale sig om flg.: Resultater i dansk og matematik ved de nationale test: På Tved Skole arbejder vi systematisk med, at hæve elevernes resultater ved de nationale test i hhv. dansk og matematik. Der er i skoleåret 2014/15 sat en række nye tiltag i gang, og de har gjort en forskel. Det vigtigste er, at den enkelte elev gør fremskridt. Det er mere vigtigt, end at vi sammenligner os med udviklingen i kommunen, idet der er mange forhold der gør sig gældende. F.eks. når vi i løbet af et par år har modtaget 12 nye elever på en enkelt årgang, fra hhv. privatskoler og specialskoler, hvor der ikke har været fokus på test. Skolebestyrelsen synes at det er godt, at vi på skolen har sat fokus på at inddrage forældrene ifht. optimering af elevernes faglige niveau. Det har været en god idé, at orientere alle forældre om de nationale test på fælles forældremøder for hhv. indskolingen og mellemtrinnet. Det, at forældrene fik gennemgået eksempler på opgaver fra de nationale test, har været positivt og ser ud til at have øget forældrenes opmærksomhed på at gøre eleverne dygtigere. Trivsel og inklusion Tved Skole har meget fokus på eleverne trivsel. Det har betydet, at Tved Skole har placeret sig godt i hhv. DCUM s trivselsundersøgelse samt i den landsdækkende nationale trivselstest. Begge test er udført i skoleåret 2014/15. Det skyldes en stor indsats fra professionelle. Særlige tiltag med en Familieklasse, en leder af inklusion, en socialpædagog på fuld tid i skoletiden mm. Skolebestyrelsen og forældrene har også været inddraget i dette arbejde bl.a ifm. udarbejdelse af et Ordens- og Værdireglsæt. Skolebestyrelsen synes det er dejligt, at den omfattende indsats ifht. trivsel og test udmønter sig et fint resultat ifht. den landsdækkende test. 34

283 Tved Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 1

284 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Tåsingeskolen Svendborg Kommune

285 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 18 4 TRIVSEL Elevernes trivsel Fravær 26 5 INKLUSION 27 6 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Øvrige kvalitetsoplysninger 30 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status på skoleniveau Vision for Folkeskolen Inklusion IT/digitalisering Læring Sundhed/Trivsel 38 8 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 40 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 42 2

286 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Det er med stor fornøjelse, at vi igen skal gøre status på Tåsingeskolens håndtering og varetagelse af den kommunale kerneopgave. I en politisk styret organisation er kvaliteten, og ikke mindst dialogen om denne, et vigtigt omdrejningspunkt for den fortsatte udvikling. Særligt finder vi kommunikationen mellem det politiske og det udførende niveau særdeles vigtig. Nærværende rapport bliver i den forbindelse et væsentligt bidrag til at dokumentere og skabe gennemsigtighed omkring Tåsingeskolens ressourceprioritering, valgte praksis og udviklingsretning. Vi har i forhold til de kvalitative beskrivelser forsøgt at finde en form, der både rækker tilbage og fremad. Således skabes der forbindelse og kontinuitet mellem den forestående rapport og til den kommende. Vi håber den valgte form vil fremstå tydeligt og give god mening for den interesserede læser. God læselyst. Kasper Føns, Skoleleder på Tåsingeskolen 3

287 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Elever (resultat og progression): Faglig/læring: Set i sammenhæng med de foregående år (hvor tendensen har været meget svag), ser vi nu en tydeligere tendens til at Tåsingeskolens samlede resultatniveau er stigende. Det er vi selvfølgelig tilfredse med, og håber at tendensen bliver tydeligere år for år. Den tekniske resultatopgørelse kompliceres dog fortsat af en uhensigtsmæssig sammenblanding (jf. argumentationen i kvalitetsrapport 2013/14) af data mellem Tåsingeskolens almenskole og centerafdeling. Det er et forhold der selvsagt vanskeliggør, at man kan skabe rene resultatbilleder af hhv. almenskolens og centerafdelingens præstationer. Tåsingeskolen vil i den forbindelse rette henvendelse til Undervisningsministeriet med henblik på at få udviklet det eksisterende it-system, således at data fremadrettet kan skilles ad og give retvisende resultatbilleder af Tåsingeskolens forskellige præstationer. Trivsel: Den individuelle elevtrivsel målt på Tåsingeskolen placerer sig fornuftigt set i relation til både det nationale og det kommunale gennemsnitsniveau. Gennem bl.a. vores Ressourcecenter, herunder vores 3 socialpædagoger (der jævnligt er rundt i alle klasser) er det skoleledelsens vurdering, at vi generelt har en god dynamik og dermed høj trivsel i langt de fleste klasser. Hermed også sagt at der kan findes klasser hvor trivselsindsatsen skal øges betragteligt. Det bevidste, faglige og systematiske arbejde med at øge trivslen gennem udvikling af bl.a. personlige og sociale kompetencer har høj prioritet på Tåsingeskolen i de kommende år. Forældresamarbejde: Idet Tåsingeskolen først iværksætter en decideret tilfredshedsundersøgelse hos forældrene i skoleåret 2015/16, foreligger der endnu ikke en objektiv vurdering på dette område. Skoleledelsens egen vurdering er imidlertid, at der kan iagttages en høj grad af forældretilfredshed på Tåsingeskolen samlet set. Denne vurdering beror bl.a. på forældrenes søgning til klasserådene (valgt i klasserne), søgning til forældremøder samt søgningen til forældresamtaler og sociale arrangementer generelt. Endvidere kan vi konstatere, at antallet af kritiske forældrehenvendelser stilet til skolebestyrelsen er forsvindende lille. Det samme gælder for antallet af direkte kritiske henvendelser til hhv. afdelingsledere og skoleleder. Forældresamarbejde/-involvering er på Tåsingeskolen udpeget som et indsatsområde i Strategi 2015/18, og der vil derfor fremadrettet blive arbejdet målrettet på dette område. Skolebestyrelsen: Fra et skoleledelsesperspektiv hersker der ingen tvivl om, at, med skolereformen blev skolebestyrelsesarbejdet revitaliseret med fornyet relevans og kraft. Skolepolitiske diskussioner og beslutninger (nationalt som lokalt) fylder meget mere og ikke mindst Tåsingeskolens (læs skoleledelsens) reaktion på, og udmøntning af disse, optager ikke mindst den forældrevalgte del af skolebestyrelsen. Der diskuteres bl.a. rammebetingelser overfor lokal udmøntning og skal-opgaver overfor kan-intentioner. Der er med andre ord masser af interesse, engagement og energi i skolebestyrelsesarbejdet på Tåsingeskolen, hvilket fra skoleledelsens side vurderes at understøtte en kvalificeret varetagelse af kerneopgaven optimalt. 4

288 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 De ansatte: Tåsingeskolens lærere og pædagoger har gennem de sidste par år været igennem meget store forandringsprocesser. Ændringer i bl.a. arbejdstiden og den faglige/pædagogiske forståelse har skabt et stort forandringstryk, og dermed trukket store veksler på de ansattes ressourcer. Endvidere har det pligtige løft af lærernes undervisnings-kompetencer (linjefag) presset de menneskelige ressourcer. Svendborg Kommune har i forhold til medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø og trivsel valgt at arbejde med begrebet Social Kapital. På Tåsingeskolen vil vi i det nye skoleår (2015/16) iværksætte en decideret måling af den Sociale Kapital hos medarbejderne, og på baggrund af resultatet arbejde systematisk med området. Uden høj trivsel og arbejdsglæde hos Tåsingeskolens ansatte skabes der ingen lærings- og trivselsprogression hos eleverne det ved vi og det er evident! Ledere: Omstilling, implementering og realisering af nye tiltag kræver ledelseskraft. På Tåsingeskolen har vi udskiftet, nyansat og organiseret et nødvendigt antal ledere. For at understøtte den (evidente) ledelsesfaglighed og ledelsestænkning som Svendborg Kommune har valgt, har vi formelt organiseret lederne i 2 forskellige positioner. Denne sondring har været nødvendig for at kunne udøve kvalificeret skoleledelse samt udføre den udstukne kerneopgave, herunder den stillede forandringsopgave bedst muligt. Langt størstedelen af Tåsingeskolens ledere er rekrutteret direkte ind i denne to-delte positionstænkning og organisering, hvorfor bl.a. fagligheden, trivslen og gå på modet blandt lederne vurderes høj. Vi vil fremadrettet arbejde med at kvalificere alle ledere på grundlag af Svendborg Kommunes ledelsespolitik samt den valgte model for skoleledelse. Økonomi - almenområdet: Ressourcetildeling almenområdet: Tåsingeskolen er i dette skoleår præget økonomisk af et politisk vilkår, der bestemmer, at 95% af den specifikke fagundervisning i 2020 skal varetages af lærere med linjefag eller kompetencer svarende dertil. Som det fremgår af kvalitetsrapporten, er den nuværende procent på 67%, hvilket betyder, at der skal ske en markant opkvalificering på dette område på Tåsingeskolen. Denne opkvalificering er påbegyndt i skoleåret og vil præge skolens økonomiske råderum de kommende 3 år, idet denne opkvalificering er omkostningstung pga. et markant vikarbehov i forbindelse med lærernes uddannelsesfravær. Strategisk udmøntning: Tåsingeskolen har i skoleåret haft fokus på at understøtte skolens indsatsområder via kompetenceudvikling gennem skolens Ressourcecenter. Indsatsområderne er: 1) Databaseret evaluering 2) Målstyret undervisning 3) Feedback på lærings- og trivselsmål 4) Øget forældreinvolvering Ligeledes har skolen valgt at ansætte yderligere en socialpædagog. Således har almenskolen aktuelt tre socialpædagoger, der bl.a. løser opgaver i Familieklassen, hos enkelte elever, i grupper af elever og i samarbejdet med forældrene. Endvidere har skolen valgt at arbejde systematisk med at nedbringe fravær hos eleverne. Denne indsats sker bl.a. via skolens socialpædagoger, som fx kan hente elever der ikke kommer i skole. Ansættelse af socialpædagoger er endvidere med henblik på at understøtte en ny ressourcestyringsmodel der indebærer, at skolerne fremadrettet skal kunne håndtere flere elever af den kategori som tidligere er blevet segregeret 5

289 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 fra almenskolen. PPR: Samarbejdet mellem PPR og Tåsingeskolen (= almenskolen og centerafdelingen) fungere efter skoleledelsens vurdering tilfredsstillende. Via tværfaglige møder og KIM-møder tildeles PPRs indsats til enkeltelever, grupper af elever eller til de fagprofessionelle voksne der har brug for at få etableret en særlig koordineret indsats. Skolen oplever at samarbejdet fungerer smidigt og herunder, at arbejdet med målopnåelse i et fremadrettet perspektiv understøttes fornemt. Vores vision er, at kvalificere samarbejdet mere specifikt med henblik på at komme endnu tættere på en optimal og maksimal udnyttelse af den tildelte PPR-ressource. Familieafdelingen: Samarbejdet med Familieafdelingen vurderes og opleves smidigt. Via et meget tæt og yderst koordineret samarbejde mellem Tåsingeskolens Ressourcecenter og Familieafdelingen er det lykkedes, at opfylde skolens målsætning om overvejende at tage udgangspunkt i og iværksætte forebyggende indsatser på mange niveauer. Det betyder bl.a. at Tåsingeskolen har godt fat i håndteringen af elevfravær, og at der hvert skoleår er ca. 35 elever (og deres forældre) der kommer igennem et kompetenceopbyggende forløb i skolens Familieklasse. Desuden oplever skolen et markant fald i forhold til rygning og alkoholforbrug hos den gruppe af elever, som skolen traditionelt set har haft vanskeligt ved at håndtere og påvirke positivt. Disse succesfulde indsatser skyldes i høj grad en systematisk opfølgning i de familiesager som involverer Familieafdelingen i samarbejde med skolen. Vi ser frem til et endnu mere systematisk samarbejde mellem Familieafdelingen og Tåsingeskolen. Skoleafdelingen (Forvaltningen): I skoleåret har Tåsingeskolen oplevet at Skoleafdelingen i højere grad end tidligere har kunnet understøtte udviklingsprocesser på skolen. Tåsingeskolen kan i et fremadrettet perspektiv yderligere profitere af en stærk faglig afdeling, der kan rådgive og sparre skolens ledelse og medarbejdere på kvalificeret vis. På den baggrund finder Tåsingeskolen det relevant, at Skoleforafdelingen nu styrkes yderligere på specifikke fagområder. Andre skoler og andre institutioner/foreninger: Indsatsen omkring Den åbne skole er i skoleåret kommet i gang. Tåsingeskolen oplever og vurderer, at samarbejdet med andre skoler og institutioner/foreninger/klubber fungerer godt. På Tåsingeskolen har samarbejdet med omverdenen i øvrigt fungeret fint i mange år, dog med mange aftaler af mere eller mindre formelle og uformelle karakterer. I skoleåret 2014/15 har Tåsingeskolens ledelse haft fokus på at sætte samarbejdet mere i system, således det bliver mere gennemsigtigt og dermed bedre kan deles med og mellem kollegaer og andre skoler. Dette systematiske arbejde skal gerne i kommende skoleår give Tåsingeskolens lærere endnu flere aktivitetsmuligheder, men der vil fortsat være skarpt fokus på, at aktiviteterne som udgangspunkt skal understøtte opnåelse af både faglige lærings- og trivselsmål altså være understøttende for kerneopgaven: Elevernes læring og trivsel. I forhold til at etablere samarbejdsaftaler og partnerskaber med private virksomheder må vi konstatere, at det er under udvikling. 6

290 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 7

291 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 3 RESULTATER I forbindelse med de reultater der opgøres i dette afsnit for Tåsingeskolen, er det vigtigt at bemærke, at både almenskolen og Centerafdelingens elever indgår i de data der fremstilles. 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Ja Nej Skolen, 2013/14 Nej Nej Nej Ja Nej Nej Skolen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 8

292 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 5,5 7,6 6. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-4,2 1,9 4. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 9

293 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-2,2-9,1 2. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Jf. ovenstående udvikling på 6. klassetrin er der iværksat en særlig indsats omkring en gruppe af elever der er særligt læseudfordret. Indsatsen omhandler bl.a. særlig støtte via IT kompenserende værktøjer, sælige støtte til årgangs dansklærere og ikke mindst støtte til forældre ift til at understøtte deres børns læseudvikling Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 0,9 7,8 3. klasse 2011/12 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 10

294 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Ja Nej Ja Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Ja Ja Nej Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Nej Ja Nej Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 8,3 19,5 6. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-1,6-1,1 4. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 11

295 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-2,6-2,8 2. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Tåsingeskolen er meget tilfreds med 8. klassernes udvikling, men ikke med udviklingen på 4. og 6. klassetrin. Der er en klar forventning om at arbejdet med målstyret undervisning, som er et af Tåsingeskolens indsatsområder, vil have en postiv indflydelse på antallet af de "allerdygtigste" elever fremadrettet. Der indsættes for kommende skoleår en særlig ressource for gruppen af elever på mellemtrinet, hvor udviklingen ikke stemmer overens med den forventede udvikling Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-10,2 0,9 3. klasse 2011/12 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). For at understøtte udviklingen i matematik øges antallet af matematikvejledere, og dermed er der en forventning om at lærerteamene kan få mere vejledning ift at understøtte udviklingen i matematik og dermed at kunne øge andelen af de dygtige elever i klasserne. 12

296 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Nej Nej Ja Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Nej Ja Nej Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Ja Nej Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Tåsingeskolen er meget tilfreds med udviklingen i matematik for 3. og 6. klasse. Ligeledes i dansk for 2. klasse. Særligt for læsning ser det ud til at indsatsen omkring særlig læsestøtte i 0. klasserne (4 lektioner pr. klasse - indført for 3 år siden) har den effekt, at tidligere svage læsere minimeres via den tidlige og meget grundige indsats allerede i 0. klasse. Dette projekt fortsættes og skolen har store forventninger til resultatudviklingen ift til læsningen de kommende år, ikke mindst med de årgange der har fået den særlige læseindsats allerede fra 0. klasse Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15-1,6 1,7 6. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-3,3-9,7 4. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 13

297 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 6,5 6,9 2. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Det er ikke tilfredsstillende at 6. årgang er faldet mere end kommunens udvikling. Se kommentar omkring den særlige indsats for 6. årgang i den tidligere bemærkning omkring læsning. (side 12) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-0,8 4,5 3. klasse 2011/12 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 14

298 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 97% 97% 94% 96% 0% 25% 50% 75% 100% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Resultatet er tilfredstillende, dog er forventningen fremadrettet 100 %. Det skyldes at Tåsingeskolen har besluttet, at alle elever skal til prøve fremadrettet i almenskolen. Dog vil der være elever i Centerafdelingen, hvor det ikke er muligt. Da data i denne katagori er blandet mellem almenskolen og Centerafdelingen, vil de 100% for almenskolen være vanskelige at se i en opgørelse, hvor data blandes Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 2014/15 6,9 7,0 7,0 Skolen, 2013/14 6,7 5,8 6,6 Skolen, 2012/13 7,3 6,7 7,2 Kommunen, 2014/15 7,1 7,2 7,1 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Ovenstående resultater betegner Tåsingeskolen som værende tilfredsstillende, idet der er en positiv udvikling på alle tre områder. Det er en klar målsætning for skolen at fortsætte denne udvikling således, at det samlede niveau i 2020 når op på 7,5 i karaktergennemsnit. 15

299 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/15 5,4 7,9 6,2 7,5 5,8 7,8 Skolen, 2013/14 6,2 7,2 6,6 5,0 6,6 6,6 Skolen, 2012/13 6,8 7,7 6,7 6,7 7,0 7,3 Kommunen, 2014/15 6,1 7,8 7,1 7,3 6,5 7,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Ovenstående viser et særligt opmærksomhedspunkt, som Tåsingeskolen vil udfordre i de kommende år. Hvordan får skolen løftet drengene til samme niveau som pigerne? For at opnår 7,5 i karaktergennemsnit i 2020, vil opgaven omkring drengenes lave gennemsnit være et særdeles vigtigt område at arbejde systematisk videre med Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2014/15 7,0 7,2 Skolen, 2013/14 6,6 6,9 Skolen, 2012/13 7,2 6,9 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Tåsingeskolens forventning er jf tidligere beskrivelse, at rykke de samlede resultater 0,3 over den socioøkonomiske reference senest i

300 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 83% 96% 98% 97% 92% 98% 96% 96% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Ovenstående resultater er udemærkede, men forventningen er klart at opnår 100% for både drenge og piger. Skolens indsats omkring de "ikke uddannelsesparate elever" er løftestangen til opnåelsen af dette mål. Der arbejdes intensivt med at hæve det faglige niveau til 2 eller derover. 17

301 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Uddannelsesparathed Andel elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn 2014/ / /13 Kommunen, 2014/15 100% 93% 93% 89% 95% 100% 95% 93% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Det ser ud til at indsats omkring uddannelseparathedsvurderingen allerede har haft en effekt på drengene. Pt er der en udvikling mod at de elever der ikke er uddannelsesparate ofte er meget sårbare og skrøbelige piger. Tåsingeskolen har bl.a. ansat socialpædagoger, har elever på MYLIFE forløb, og iværksat forældreinformation via bl.a. foredrag til denne målgruppe af elever og forældre, således at kurven også knækkes for pigerne Tilmelding til ungdomsuddannelse Andel elever i 9. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn 18

302 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Skolen, 2014/ Drenge Piger Skolen, 2013/ Drenge Piger Skolen, 2012/ Drenge Piger Kommunen, 2014/ Drenge Piger Ungdomsuddannelse 10. Klasse Øvrige Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Uddannelsesstatus 19

303 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, måneder, måneder, % 23% 30% 25% 27% 27% 15 måneder, måneder, måneder, % 85% 90% 87% 84% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 20

304 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 4 TRIVSEL 4.1 Elevernes trivsel Tåsingeskolen har valgt via skolens Ressourcecenter at understøtte arbejdet med elevers trivsel, med både forebyggende og direkte indsatser. Familieklasse, socialpædagoger, inklusionsvejledere, kompetenceudvikling af alle lærere og pædagoger og ikke mindst en systematisk opbygning af støttestrukturer/muligheder for den enkelte lærer/pædagog, når der opleves, at elever eller grupper af elever ikke trives. At arbejdet med elevers trivsel er sat på dagsordenen på lige fod med læring betyder, at der skal arbejdes med fagligheden "elevers trivsel" som understøttende for visionen om at barnet skal blive den bedste udgave af sig selv. Dette kulturskifte kræver tilpasning og tid, men Tåsingeskolen er ikke i tvivl om, at dagordenen er den rigtige ift til at fremme både læring og trivsel. Ikke mindst synligheden via de løbende undersøgelser der iværksættes, vil sammen med medarbejder/forældres vurderinger tilsammen udgøre et stærkt fundament ift. til at fremme elevers trivsel. Her tænkes naturligvis på læringsledelsesprojektet, der helt systematisk arbejder med udviklingen af trivsel bl.a. via udviklingen af professionelle læringsfællesskaber omkring eleverne på alle niveauer Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 70% Kommunen, % 69% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 40% 52% Kommunen, % 36% 57% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, % 46% 44% Kommunen, % 45% 46% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? 21

305 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Skolen, % 80% Kommunen, % 79% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget 22

306 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 76% Kommunen, % 77% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 64% Kommunen, % 36% 59% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 35% 7% Kommunen, % 44% 7% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Det vurderes, at Tåsingeskolens elever trives på niveau med kommunens andre skoleelever i 0. til 3. klasse. Der er dog en klar forventning om at det er muligt at forbedre trivslen i de kommende år via læringsledelsesprojektet og udviklingen af det professionelle læringsfællesskab omkring eleverne. 23

307 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 4,1 4,1 Faglig trivsel 3,7 3,7 Støtte og inspiration 3,3 3,3 Ro og orden 3,7 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Det vurderes at Tåsingeskolens elever i 4. til 9. klasse trives på samme niveau eller bedre end kommunens andre skoleelever. Som det gælder for de yngere elever er målsætningen naturligvis også at øge trivslen for de ældre elever. Her forventes også at læringsledelsesprojektet bliver den løftestang, der systematisk vil forbedre det professionelle læringsfællesskab og dermed også trivslen hos eleverne. 24

308 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 36% 59% Kommunen, % 35% 59% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 61% 29% Kommune, % 60% 29% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 57% 12% Kommunen, % 29% 56% 9% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 60% 31% Kommunen, % 60% 25% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 25

309 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Fravær Tåsingeskolen indgår i et kommunalt projekt med to andre skoler, hvor målet er at uddrage god praksis ift. reducering af fravær. Det betyder at der nu arbjedes helt systematisk efter nogle vedtaget regler for bl.a registering og opfølgning af elevfravær Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Skolen, 2014/15 2,9 1,6 Skolen, 2013/14 3,2 1,7 Skolen, 2012/13 3,3 2,4 Kommunen, 2014/15 0,8 3,2 1, Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Tåsingeskolen har gennem det senste år arbejdet massivt på at reducere fravær. Ovenstående viser således også, at dette arbejde har stor effekt. 26

310 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 5 INKLUSION 5.1 Antal elever der modtager specialundervisning Antal elever Procent Skolen, 2014/ ,4% Skolen, 2013/ ,5% Skolen, 2012/ ,0% Kommunen, 2014/ ,6% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Bemærk at dette tal udgør eleverne i Centerafdelingen og ikke antallet af de elever i almenskolen, der modtager specialundervisning. 27

311 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Kompetencedækning Som det tydeligt fremgår af oversigterne omkring kompetencedækning på Tåsingeskolen, er der et stort gab mellem de nationale 2020 mål for kompetencedækning og den nuværende status. Tåsingeskolen har i skoleåret iværksat massiv efteruddannelse frem mod 2020, således at skolen kan leve op til de krav og intentioner der er politisk bestemt. Det er skolens vurdering, at skolens opnåede resultater er påvirket af den lærerfaglige manglende kompetencedækning, og dermed har indflydelse direkte eller indirekte på skolens resultater. I forbindelse med det massive efteruddannelsesbehov som Tåsingeskolen står foran, må der dermed også forventes et merforbrug på kompetenceudvikling og afledte udgifter direkte heraf. Denne ekstraordinære udgift vil være af en størrelse, der vil påvirke skolens økonomiske resultater i de kommende år, lige som den vil båndlægge skolens muligheder for udvikling på andre områder Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 67% Kommunen, 2014/15 78% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Se indledende tekst til kompetencedækning. 28

312 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk Engelsk 68% 88% 88% 88% Tysk 88% 100% Historie Kristendomskundskab 26% 32% 35% 46% Samfundsfag 82% 100% Matematik 48% 81% Natur/teknik Geografi 32% 50% 52% 55% Biologi 77% 77% Fysik/kemi Idræt Musik 81% 87% 87% 100% 94% 91% Billedkunst 67% 73% Håndværk og design 87% 92% Madkundskab 22% 58% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 29

313 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 1. Klasse 55% 76% 2. Klasse 27% 72% 3. Klasse 68% 76% 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 55% 59% 75% 72% 75% 76% 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 71% 85% 90% 86% 87% 84% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 6.2 Øvrige kvalitetsoplysninger Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/ % 95% Skolen, 2013/ % 94% Skolen, 2012/ % 94% Kommunen, 2014/ % 3,9% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 30

314 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Bemærk at de kommunale mål og indsatsområder evalueres via subjektive vurderinger af skolens ledelsesteam. Det betyder således at indsigten i skoleåret i forhold til praksis omkring de kommunale mål og indsatsområder er øget markant. Det vurderes derfor, at ledelsesteamet vurdering i dette skoleår er mere præcis end sidste skoleår, netop af den årsag, at der er arbejdet meget intensivt med områderne og derfor er vidensniveauet omkring skolens staus på områderne øget i skoleåret

315 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Samlet status på skoleniveau Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, skoleniveau 3,3 Vision for folkeskolen 3,4 4,2 Inklusion 4,4 3,9 3,5 IT/digitalisering 4,2 3,5 3,8 Læring 3,8 3,7 3,7 Sundhed/trivsel 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Tåsingeskolen vurderer at den samlede udvikling på skolen er tilfredstillende, jf ovenstående status ift kommunens samlede udvikling. Det forventes at skolens udvikling vil flytte sig markant på IT, Vision, Sundhed og Læring de kommende år, og det forventes ligeledes at den meget positive udvikling på området inklusion vil holde sit høje niveau. 32

316 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Vision for Folkeskolen Status på Vision for Folkeskolen opdelt på delmål, skoleniveau 3,3 Vision, samlet 3,4 Strategi for udvikling af forskningsinformeret læringsmiljø synlig læring 3,5 4,2 Strategi for forældreinddragelse i børns læring på baggrund af nationale test 3,3 3,5 Strategi for udvikling af autentiske læringsmiljøer 2,5 3,6 Strategi for udvikling af Den åbne skole partnerskaber 3,2 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Tåsingeskolen har 4 stategiske indsatsområder som understøtter arbejdet med vision for folkeskolen. Planen løber fra 2015 til Der er opstillet lokale måltal for de 4 områder, således at udviklingen kan følges meget nøje. Målstyret undervisning (synlig læring) er det område, der i skoleåret er arbejdet mest systematisk med. Derfor ses det også i rapporten, at dette område scorer højest. 33

317 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Inklusion Tåsingeskolen har gennem en lang årrække udviklet et meget inkluderende syn på elever med særlige behov. Det børnesyn kombineret med en meget massiv kompetenceudvikling i sidste 3 år har betydet at skolen i dag løser opgaven omkring inklusion tilfredsstillende. Jf KORAs rapport om de socioøkonomiske referencerer er det samlede elevgrundlag på Tåsingeskolen blandt kommunens mest udfordrede. Det betyder, at skolen naturligvis må prioritere en meget massiv indsats for at kompensere for elevgrundlagets udfordringer ift de resultatkrav skolen skal leve op til Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, skoleniveau 4,2 Inklusion, samlet 4,4 3,9 4,1 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 4,3 3,8 4,0 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 4,4 3,7 4,5 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 4,5 4, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Udviklingen er tilfredstillende. Faldet på nogle af områderne skal opfattes som ledelsens øgede indsigt i den samlede indsats, og kvaliteten af de mange indsatser der er iværksat på Tåsingeskolen. 34

318 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, skoleniveau 3,5 IT/digitalisering, samlet 4,2 3,5 4,0 Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering 4,7 3,9 3,0 Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering 4,0 3,3 3,5 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen 4,0 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Generelt er der et fald i vurderingerne på dette område. Det skyldes i høj grad et andet fokus i skoleåret i forhold til ressorucer, efteruddannelse og kompetenceudvikling end i skoleåret For skoleåret , iværksættes en ny strategi for området på Tåsingeskolen, primært omkring den pædagogiske udvikling i det direkte arbejde med udvikling af elevkompetencer inden for IT og digital dannelse. 35

319 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Læring 36

320 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Status på 'Læring' opdelt på delmål, skoleniveau 3,8 Læring, samlet 3,8 3,7 4,0 Tydelig ledelse der understøtter elevernes læring 3,4 3,5 4,1 Høj professionel kapacitet og et godt samarbejde 4,3 3,8 3,7 Faglige mål og synlig læring 3,7 3,7 3,5 Undervisningsmiljøet understøtter elevernes læring 4,0 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Vurderingen af et lavere niveau for undervisningsmiljø som understøtter elevernes læring handler om at den øgede indsigt skolens ledelse har fået omkring vigtigheden af et stærkt professionelt læringsfællesskab (PLF). Der er altså tale om bedre indsigt i, og mere viden om, hvad et stærkt PLF kan flytte ift. børns læring og trivsel. Skolens niveau på dette område er ok, men skolens mange teams, på alle niveuaer, har et kæmpe potientiale til at flytte udviklingen markant. 37

321 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Sundhed/Trivsel 38

322 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Status på 'Sundhed/trivsel' opdelt på delmål, skoleniveau 3,7 Sundhed/trivsel, samlet 3,8 Eleverne udvikler stærke personlige og sociale kompetencer 3,9 3,9 Undervisningsmiljøet understøtter eleverne trivsel og sundhed 3,7 4,0 Tydeligt fokus på sundhed og trivsel 3,5 4,0 Velfungerende samarbejde med forældre og andre aktører 3,5 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Udviklingen på dette område har overrasket skolens ledelse. Konklusionen er at skolen gennem en lang årrække har arbejdet meget med sundhed/trvisel på mange niveauer. Nu har fokus flyttet sig til andre områder og derfor er vurderingen mere mental ift. den oplevede virkelighed. Skolen har fortsat meget fokus på sundhed/trivsel på mange niveauer. Man kan tale om at skolens profil fra meget fokus på idræt og bevægelse er flyttet til et fokus på læring og trivsel. Så det er altså overvejende på begrebet sundhed, at fokuset er flyttet over på begrebet læring. Niveuaet på sundhed jf. ovenstående tabel er på ingen måder lavt, men skolens ledelse vil have fokus på at vedligeholde et højt niveau på Sundhed. På trivsel vil der være et meget højt opmærksomhedsniveau jf de lokale, kommunale og nationale mål de kommende år. 39

323 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 8 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER Et summativt ( ) blik på handleplaner: Skolereform: På grundlag af Folkeskoleloven, Svendborg Kommunes vision for læring og dannelse, Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt Vision, formål og mål for folkeskolen realiserer vi på Tåsingeskolen den vedtagne skolereform. Realiseringen tager udgangspunkt i følgende handleplaner: Udpegning af 4 lokale indsatsområder: 1) Målstyret undervisning 2) Feedback på læringsmål 3) Forældreinvolvering 4) Datainformeret evaluering. Involvering af medarbejderne i processer vedr. de 4 indsatsområder. Implementering af bl.a. en mental model og et arbejdshæfte, der sætter en tydelig retning for forståelsen af de 4 indsatsområder. Etablering af de pligtige partnerskaber jf. Åben skole. Systematisk implementering og opfølgning af skolereformelementerne (= 16 reform-punkter) i/af den pædagogiske praksis. Arbejdstidsreform: Med udgangspunkt i den nye arbejdstidslov udmøntes lærernes og pædagogernes arbejdstid. Dette gøres på grundlag af følgende handleplaner: møder med de tillidsvalgte. - Tilpasning af opgaver og arbejdstid med udgangspunkt i en opgaveoversigt. - Opbygning af en kultur med muligheder for fleksibel anvendelse af arbejdstid med udgangspunkt i dialogen mellem afdelingsleder og medarbejder. - Opbygning af et dialogisk tidsregistreringssystem og bevillingstilgang, der indfanger eventuelle urimeligheder og uregelmæssigheder vedr. fx mertid og merarbejde. - En løbende opfølgende dialog med henblik på at justere arbejdstidsudmøntningen undervejs. Tydelig og nærværende ledelse: Med skolereformen og den megen fokus på forsknings- og evidensinformeret praksis fulgte tillige ny fokus på skoleledelse. Bl.a. har ledelsesforskeren Viviane Robinson påpeget, hvilket grundlag skoleledelse skal udføres på for at have sikker effekt på elevernes læring og trivsel. Idet Svendborg Kommune bl.a. har valgt at basere deres ledelsestænkning på Vivane Robinson, så har vi på Tåsingeskolen udviklet og rekrutteret ledere på baggrund af denne evidente ledelsestilgang. Denne udvikling af ledelse har vi bl.a. foretaget med udgangspunkt i følgende handleplaner: Organisering af ledelse i to positioner: 1) Strategisk skoleledelse 2) Elevcentreret afdelingsledelse. Udarbejdelse af en tydelig og retningsgivende funktionsbeskrivelse for begge ledelsesniveauer. Iværksættelse af fællesledelse af SFO og skoledel (= Én fælles leder) på hhv. afdeling Sundhøj og afdeling Lundby. Interne lederudviklingsforløb med udgangspunkt i ny tænkning ift reformudvikling. Ekstern lederuddannelse til alle ledere: En systemisk lederuddannelse hos konsulentfirmaet Macmann Berg. Organisationsudvikling: Nye tider og store forandringer kalder som regel på udvikling af organisationen som grundlag for, at kunne implementere og realisere de 40

324 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 skolepolitiske beslutninger. Dette gælder også for Tåsingeskolen. På Tåsingeskolen har vi tilgået denne påkrævede organisatoriske udviklingsopgave med følgende handleplaner: Etablering af tydelige rammer og retning (= sammenhængende strategi): Vision, mission, lokale indsatsområder, værdier, kerneopgavefokus, bundlinjefokus. Etablering af et klart og tydeligt ledelsesgrundlag. Udvikling af tydelige regler, procedurer, retningslinjer, politikker mv. Etablering af en funktionel, smidig og handlingsunderstøttende MED-struktur. Strukturering af en stringent og gennemgående teamorganisering. Reformunderstøttende skemalægning. Iværksættelse af en ensartet og generel kompetenceudvikling for alle. Fortsat videreudvikling og kapacitetsopbygning af vores Ressourcecenter. Implementering af et fagligt paradigmeskift: Fra primært fokus på aktivitet til primært fokus på formål, mål og læringsmål. Skolefritidsordning: Fastholdelse og udvikling af et godt serviceniveau og en høj pædagogisk kvalitet. Et formativt ( ) blik på handleplaner: Når vi kigger på Tåsingeskolen i et fremadrettet perspektiv, ser vi en organisation der skal i gang med udvikling af følgende: 1. Et ledelses- og organisationsfokus der bevæger sig fra central enshed til decentral forskellighed. Altså et langt større fokus på decentral udmøntning og tilpasning til den enkelte afdelings specifikke kontekst. 2. En strategisk ledelsestilgang, der flytter sit fokus fra strukturdannelse og rationalitet til tillidsopbygning og meningsskabelse. 3. Et autentisk, kvalificeret og effektfuldt læringsmiljø, der baserer meget af sin udvikling på anbefalingerne fra det politisk valgte projekt Program for læringsledelse. 4. En evalueringstilgang der i langt højere grad baserer sig på data og forskning. En evalueringstilgang der bl.a. kan påvise læringsprogression og identificere en effektfuld pædagogisk praksis. 5. En sammenhængende og målrettet strategi, der igangsætter handlinger indenfor Svendborg Kommunes 16 indsatsområder og måltal for disse. 6. Et menneskesyn og en lærende kultur, hvor elevers, forældres og ansattes læring og udviklingspotentiale og potentialitet sætter nye højder for vores ambitionsniveau. 7. En pædagogisk tænkning præget af læringsprogression og resultatopnåelse. 8. En mere fleksibel arbejdstidsudmøntning, der baserer sig på tidsregistreringssystemet Fix og Flex (som er en app til telefonen). 9. En medarbejdergruppe, hvor nyprofessionalisering, Professionelle Læringsfællesskaber, lavt sygefravær og en Høj Social Kapital er i fokus. 10. Systematisk kompetenceudvikling på baggrund af de 4 indsatsområder. 11. En langstrakt 3-årig strategi ( ), der skaber overblik, retning og ro. 41

325 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Tåsingeskolens bestyrelse blev i september 2015 konstitueret med henholdsvis ny formand og næstformand samt to nye forældrevalgte medlemmer. Denne udtalelse udspringer således både af mere erfarne bestyrelsesmedlemmers samt helt nyvalgte bestyrelsesmedlemmers iagttagelser og oplevelser på Tåsingeskolen. Overordnet betragtet udgøres Tåsingeskolens dagligdag af glade børn, tilfredse forældre, dygtige medarbejdere og god ledelse. Den konkrete hverdag er selvfølgelig lidt mere mangfoldig og farverig, hvilket skolebestyrelsen finder helt naturligt, idet det på bedste vis afspejler et godt og sundt skoleliv. Et skoleliv hvor høj trivsel, masser af læring, fællesskab og robusthed efterstræbes som væsentlige værdier som grundlag for vores børns dannelse og uddannelse. Tåsingeskolen betragtet som organisation har i disse år gang i en stor forandrings- og omstillingsproces. En proces som bl.a. består af nye måder at samarbejde på, nye måder at tænke undervisning, pædagogik og didaktik på, nye måder at tænke forældresamarbejde på, nye måder at tænke ledelse på samt helt nye måder at medtænke omverden på. Det er store forandringer som tager tid og kræfter, og som på hver sin måde skal forankres i Tåsingeskolens fremtidige praksis. Skolebestyrelsen vil selvfølgelig følge processerne tæt, men bestyrelsen har som udgangspunkt stor tro på og tillid til, at Tåsingeskolens ledelse og medarbejdere når i mål med at indfri skolereformens mål og intensioner. Særligt spændende bliver det af følge udviklingen med at mindske forskellen mellem drenge og piger - jf. resultaterne for afgangsprøverne. 42

326 Tåsingeskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 1

327 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Vestermarkskolen Svendborg Kommune

328 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 18 5 TRIVSEL Elevernes trivsel Fravær 26 6 INKLUSION 27 7 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Øvrige kvalitetsoplysninger 30 8 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status på skoleniveau Vision for Folkeskolen Inklusion IT/digitalisering Læring Sundhed/Trivsel 43 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 45 2

329 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 1 FORORD Kvalitetsrapporten for Vestermarkskolen er skrevet af skolens ledelse i fællesskab. Den er skrevet i perioden den 1. november til den 15. december Kvalitetsrapporten for Vestermarkskolen er skolens bidrag til Svendborg Kommunes samlede kvalitetsrapport, som skal læses af politikere, embedsfolk og undervisningsministeriet. Kvalitetsrapporten er blevet til i en blanding af tekstbeskrivelse om skolen på specifikke områder, samt LIS talmateriale vedr. resultater og kvalitetsopfølgning, som skolens ledelse så har kommenteret på. Formålet med kvalitetsrapporten er at kommunen / skolen fremadrettet udfra fakta kan fokusere og handle mere skarpt på de forhold, som er nævnt i rapporten. Tilsidst vil vi gerne takke forvaltningen for bistand af teknisk support under rapportens udarbejdelse. 3

330 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN Vestermarkskolen er en to-sporet folkeskole med ca. 360 elever fra klasse; heraf to specialklasser værkstedsklassen og overgangsklassen. Skolen er beliggende på to matrikler. Vestermarkskolens pædagogiske profil: På Vestermarkskolen arbejder vi pædagogisk ud fra den tanke, at vi mennesker er noget i kraft af hinanden. Det betyder, at vi tillægger relationerne til hinanden meget stor værdi. Det er i mødet med hinanden, at vi har muligheden for at skabe den nødvendige tryghed og forstyrrelse, så eleverne trives, lærer og udvikler sig. Vi underviser ud fra en anerkendende systemisk tilgang, hvor vi vælger at fokusere på det positive i situationerne. Vi er sikre på, at det vi fokuserer på, er det, som vi får mere af, og alle kan bidrag positivt til at Vestermarkskolen er et godt sted at lære og et godt sted at være. Vestermarkskolens vision: Alle børn lærer så meget, de kan. Alle børn lærer, hvordan de lærer bedst. Alle børn bliver udfordret på deres viden, kreativitet og nysgerrighed. Vestermarkskolens grundsten: Faglighed og tværfaflighed i læringen: Progression i det enkelte fag gennem faserne. Indholdet i undervisningen er autentisk og giver mening. Fleksibilitet Evaluerings - og visualiseringkultur: Tydelige mål for læringen fagligt, socialt og personligt. Barnet er bevidst om egen læring. Læreren benytter mange forskellige læringsressourcer. Vedkommende og udfordrende læring: Tage afsæt i børnenes nysgerrighed og erfaringer. Inddrage det omgivende samfund. Stimulere børns lyst til at skabe selv. Samarbejde præget af tillid og åbenhed: At værdsætte hinandens kompetencer. At vise hinanden respekt. At være åbne og nysgerrige i forhold til forskellige initiativer. Udvikling af selvværd og fællesskab: At inddrage den enkeltes viden og erfaringer i forhold til læring, udvikling af gode fællesskaber og skolens dagligdag. Krav om håndtering af læringsmålstyret undervisning som minimum med kendte CL strukturer. Skolereform 4

331 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Skolens indsatsområder: Læringsmålstyret undervisning: I skoleåret 2014/2015 har der været følgende initiativer for at implementere den læringsmålstyrede undervisning på skolen: Arbejde i fagudvalgene med Forenklede Fælles Mål og UVMs relationsmodel ud fra kommissorium. 3 kursusgange ved Tacha Elung omkring mindset og praksis ved at knække mål i børnehøjde. Krav om håndtering af læringsmålstyret undervisning som minimum med kendte CL strukturer. Det er ledelsens vurdering, at personalet har fået et godt grundlag for at arbejde læringsmålstyret ud fra ovennævnte initiativer. Det tager tid at arbejde på denne måde; især med at knække målene (efter Blooms taksonomi) og følge op på dem med eleverne. Vi ved fra vores kursusgange, at man bliver hurtigere og hurtigere til at knække målene. Ud fra pædagogiske rundgange, hvor læringsmålstyring og CL var i fokus samt efterfølgende MUS samtaler med personalet er det ledelsens opfattelse, at der arbejdes målstyret særligt på klasseniveau ved begyndelsen af en lektion eller et forløb med efterfølgende evaluering. Vi skal fortsat have fokus på at knække målene og lave individuelle mål i børnehøjde. Desuden skal vi blive bedre til at sætte succeskriterier op for læringen jv. James Nottingham. Derfor er der planlagt flere kursusgange med Tacha Elung. Ledelsen har i forbindelse med indsatsområdet omkring den læringsmålstyrede undervisning i 14/15 planlagt, at Programmet og Min Uddannelse kommer til at indgå naturligt og i forlængelse af vores kursusgange med Tacha Elung. Tacha kan understøtte arbejdet med individuelle mål gennem platformen Min Uddannelse, som hun kender godt. CL strukturer i undervisningen På Vestermarkskolen har vi i en årrække arbejdet med CL strukturer for at blive dygtigere til at lede klasserummet og øge udbyttet af undervisningen. I skoleåret 2014/2015 var det et krav, at personalet kan mestre 3 strukturer. Samtidig skal personalet som minimum håndterer dem læringsmålstyrede undervisning med CL strukturer. Vi har trænet 10 anvendelige strukturer til dette formål. Målet er at skabe personlige relevante læringsprocesser for eleverne, og at eleverne får bevægelse og fysisk variation i læringen. CL skal samtidig være med til at ændre adfærd både socialt og læringsmæssige til en mere socialkonstruktivistisk tænkning. CL strukturen giver undervisningen en ny dimension og giver muligheden for at skabe bedre læring hos alle elever, og er medvirkende til at flere elever føler sig mere sikre både i læringen, men også i det sociale. Der arbejdes fint med CL overalt på skolen, og CL er blevet en naturlig del af personalets værktøjskasse, når undervisning, møder eller andet samarbejde tilrettelægges. Ledelsen vil fortsat gå forrest med CL og anvende nye strukturer på personalemøder mv. SP vækstmodellen Det pædagogiske personale på Vestermarkskolen har i modtaget kurser i SP og den systemiske tankegang. SP virker omstændigt for flere, hvilket har gjort at vi stille og roligt går over til vækstmodellen, der også bygger på den systemiske tankegang. Det er vores mål, at det pædagogiske personale tilegner sig et systemisk menneskesyn, hvor modellerne kan hjælpe med at analysere en vanskelighed og dermed få en forståelse af vanskeligheden. Analysen er med til, at man kan se på barnet med nye øjne og lave en handleplan. Det gode ved SP-/vækstmodellen er, at man fjerner fokus fra individet til omgivelserne og får dermed handlemuligheder uanset, hvor store vanskeligheder barnet/børnene er i skolen kan tage fat i skolerelaterede områder. Arbejdet med systemiske modeller giver en mere anerkendende tilgang til omverdenen. Det er ledelsens indtryk, at modellen bruges jævnligt i mange sammenhænge blandt personale, bestyrelse og ledelse. Skolereformen: Længere og varieret skoledag: Alle på skolen har undervisning på samme tid og hermed også frikvarter på samme tid, dog ikke med samme antal undervisningstimer. Blokdag for indskoling og mellemtrin: Eleverne fra årgang har én ugentlig blokdag, som går fra kl Dette er typisk en fagdag, hvor eleverne kan få mulighed for at fordybe sig, tage ud af huset, få en mere varieret dagligdag, arbejde på tværs af klasserne og meget mere.i indskolingen er denne dag om torsdagen og på mellemtrinet er det om tirsdagen. Da Vestermarkskolen er en idrætsskole har eleverne fra årgang 6 ugentlige idrætstimer. Vi har morgensang for alle elever to gange om ugen. Blokdagen danner grundlag for linjedagen i udskolingen. 5

332 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Aldersintegreret linjedag for udskolingen: Eleverne i udskolingen skal vælge linje for en toårig periode. De kan vælge mellem fire linjer som hver især er beskrevet i eget menupunkt. De fire linjer er: Aktiv, praktisk og sund med valgfaget madkundskab Sprog, kunst og performance med valgfagene billedkunst og drama International med valgfagene engelsk og tysk Innovation og science med valgfaget håndværk og design Det er tanken, at de forskellige linjer skal øge motivationen for læringen hos dev enkelte elev. Der bliver mulighed for at fordybe dig en dag om ugen i en interesse sammen med andre elever på klassetrin, der brænder for det samme. I løbet af dagen vil der være tid til spændende undervisningsformer og arbejdsmetoder.der er ingen faglige optagelseskrav til linjedagen, og undervisningens mål følger Folkeskolens Fælles Mål. Alle skolens fag bliver hen over året prioriteret; tonet af den linje, som der er valgt. Linjerne samarbejder med Ungdomsskolen, Svendborg Musikskole, ungdomsuddannelserne, forenings-,kultur- og erhvervsliv. Alle linjerne giver dig gode muligheder for at kunne træffe fremtidens uddannelsesvalg, og alle linjerne er studie- og erhvervsforberedende. Du kan som supplement til linjedagen deltage i understøttende fag på Ungdomsskolen og Svendborg Musikskole. Dette fremgår af de forskellige linjer. Åben skole: Vestermarkskolen har etableret faste samarbejder med følgende: Egebjerg Mølle grejbasen Vester Skerninge Tennisklub undervisning på mellemtrinnet ved instruktør Ungdomsskolen samarbejde omkring international udveksling og volentører fra EU på skolen samt Milife. Musikskolen undervisning i musik i indskolingen og koncerter Hundstrup Økolandsby rundvisninger Naturskolen undervisningsforløb på Naturskolen Trafikskolen færdselslære. HHX. HTX. Billedmagerne. Børns billleder. Svendborg Rabbits - basket stævne. Avisen i undervisningen. Erhvervspraktik. Ringe Statsfængsel Linjedagen er en stor del af åben skole samarbejdet for udskolingens elever. De møder professionelle fra erhvervs-, kultur- og fritidslivet. Bevægelse i undervisningen: På blok- og linjedage er der meget bevægelse i undervisningen. Indskoling og mellemtrin er i kraft af idrætsskoleprojektet også meget i bevægelse i disse timer. Desuden er der kommet en række udendørs faciliteter, der benyttes til bevægelse i undervisningen. Vi kan se, at vores gymnastiksal tit benyttes til bevægelse i de fagopdelte timer sammen med vores nye postebane ved plænerne ved hallen. Pædagoger i undervisningen: På Vestermarkskolen tænker vi lærer og pædagoger som et samlet team, og vi ser vigtigheden i at pædagogerne er med i skoledelen. Det betyder at: Pædagogerne er tilknyttet 0. og 1. årgang Der er primært fokus på det pædagogfaglige Der gives mulighed for at tænke undervisningen anderledes også med fokus på dannelse og trivsel Der prioriteres tid til samarbejde/mødevirksomhed mellem lærere og pædagoger To fagligheder der tilsammen opkvalificerer børnenes læring, trivsel, socialisering, kreativitet og dannelse To voksne på i næsten alle lektioner Pædagoger i undervisningen giver mulighed for at: Skaber inkluderende børnefællesskaber Have særlig opmærksomhed på barnets trivsel, udvikling og læring i sociale sammenhænge 6

333 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Kvalificere støtten til børnene ved at medvirke til, at afdække børnenes kompetencer og muligheder Giver mulighed for at stå for musiske og andre kreative lektioner/aktiviteter, der styrker børnenes æstetiske forståelse, udtryksformer og sanser Anvende forskellige metoder til konflikthåndtering Praktisere tværfagligt samarbejde Vi prioriterer pædagoger i undervisningen fordi Pædagoger har erfaring med opgaven og: Pædagoger er gode til at forebygge og inkludere Pædagoger er relationseksperter Pædagoger har tæt og øget forældresamarbejde Pædagoger understøtter social læring Pædagoger har fokus på kroppen som en del af det at lære Pædagoger er brobyggere Pædagoger udvikler dannelse. Læringsværksted: På Vestermarkskolen tilbydes 2 til 3 ugentlige timers læringsværksted for alle elever, hvor eleverne klassevis har mulighed for at lave eventuelle lektier, eller har mulighed for faglig fordybelse i øvrigt. Derudover kan der i kortere eller længere perioder påregnes lektiearbejde derhjemme, alt efter hvad man arbejder med i klassen, dette er dog ikke et krav. Øget forældreinddragelse Sammen med skolebestyrelsen arbejde vi med øget forældreinddragelse i skolen. Der er blevet aftalt i 14/15, at der laves en dag på en pædagogisk weekend, hvor der arbejdes med gensidige forventninger og skole- hjemsamarbejde. En arbejdsgruppe følger op på dette. Samtidig er der et forslag oppe omkring en forældrebank, som skolebestyrelsen følger op på i skoleåret 15/16. Alt i alt er det ledelsens vurdering, at Vestermarkskolen har rigtig godt fat i elementerne fra reformen, og at reformen foldes ud i elevernes hverdag på skolen. Særlige tilbud: På Vestermarkskolen arbejder vi bevidst med en forebyggende indsats. Det kommer til udtryk ved, at vi prioriterer: Mange voksne fra skolestart, så eleverne lærer at være elev. Lydbilledlæsning efter jul på 0. årgang vi har en forventning om, at 90% af eleverne har knækket læsekoden inden de går ud af 0. klasse reduktion af kommende læseløft. Læseløft i slutningen af 1. klasse eller starten af 2. klasse. TIM Tidlig Indsats i Matematik på 1. årgang. VAKS Vælg AfKodningStrategi på 5. årgang Fra 4. årgang lægges CD-ord ind på elevernes pc eller Intoword på ipads/tablets, så fremt eleven har vanskeligheder ved at læse og/eller at skrive. Disse programmer kan læse digital tekst op og understøtte skrivningen. Diagnosticerede ordblinde kommer på Nota og lærer at bruge kompenserende hjælpemidler. Det er vigtigt, at vi ikke handicapper læsesvage elever og på den måde forhindre dem i at tilegne sig viden. Her ligger der også en opgave i forbindelse med forældresamarbejdet. Fra august 2014 arbejder vi på at udvikle en skolefefunktion. Der blev etableret en legepatrulje i jan 2015, hvor elever fra 6. og 7. årgang laver aktiviteter for de mindre elever i de store frikvarterer. Internationalisering: På Vestermarkskolen har vi i dette skoleår fået to internationale koordinatorer, der sikrer den internationale dimension på skolen. Vi har haft udvekslinger med elever til Tyrkiet, og vi har haft en volentør fra Spanien på skolen 1 gang ugentligt i ca. 6 måneder. Desuden har elever korresponderet med elever fra andre lande. Vi arbejder på en handleplan for dette arbejde, da vi gerne vil udvikle en international forståelse hos eleverne, så de kan se de muligheder, der i fremtiden kan ligge for dem internationalt. De flytter grænser hos eleverne, når de får relationer til unge fra andre lande, og det styrker deres personlige og sociale kompetencer. 7

334 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 4 RESULTATER Vi har i en årrække på skolen arbejdet bevidst med elevernes udbytte af undervisningen især inspireret af Hatties forskning på området. Denne forskning og en undersøgelse lavet af SFI peget på, at elevernes udbytte af undervisning er mest afhængig af 3 faktorer; elevernes bevidsthed om egen læring, lærerens relationskompetence og lærerens fagdidaktiske kompetence. I skoleåret 2014/2015 går vi især i gang med første tema, der også understøttes af skolereformen. Vi begynder at implementere læringsmålstyret undervisning, hvor vi vender blikket fra egen undervisning til elevernes læring. Vi arbejder med at knække Forenklede Fælles Mål i børnehøjde, opstille kriterier for succes med forløb/opgaver, evalueringspraksis og viden om, hvordan vi kan lære eleverne læreprocesser, der virker for dem. Ledelsen har pædagogiske rundgange, hvor vi kigger på undervisningen med læringsbriller på ud fra det, som vi har lært. Vi kan konstatere, at der er taget godt imod læringsmålstyring, men at det er en hel anden måde at tænke sin undervisning på, og at det tager tid. Det er vores tanke at understøtte personalet i denne tænkning gennem en systematik omkring data til grund for undervisingen. 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Som det fremgår af skolens vision arbejder vi på Vestermarkskolen målrettet med, at alle elever skal blive så dygtige som de kan. De faglige resultater set i det brede perspektiv er i en positiv udvikling. Vi kan selvfølgelig bliver endnu bedre til det. I tilknytning til sidste afsnit er det ledelsens intention at bakke op om dette gennem en systematik omkring dette. Vi vil sikre, at alle elever er i en positiv progression. Når vi taler resultater, er vigtigt for os at understrege, at det ikke er resultatet, der er vigtigt - det er progressionen. Vi interesserer os for, at alle elever er i progression og successen er, at udviklingen for hver enkelt elev er så stor som mulig; uanset faglige standpunkt Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Ja Nej Ja Nej Nej Nej Skolen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Dansk: Vi kan ud fra ovenstående graf konstatere, at vi er i en positiv udvikling i forhold til elevernes læseudvikling. På 2. og 6. årgang lever klasserne op til, at mindst 80% af eleverne læser "godt" eller "rigtig godt". På 4. årgang i læsning er der arbejdet med trivslen, og vi vurderer, at de nu er klar og har fokus på at udvikle sig fagligt. På 8. årgang i læsning er der rigtig mange elever, der er udfordret personligt og socialt med indsatser på OUH, PPR og i familieafdelingen. Der er elever, der på trods af faglige udfordringer, har takket nej til et specialtilbud. Vi er ikke langt fra de 80 % på 8. årgang med 69%. Vi har følgende indsatser på skolen: - Lydbilledelæsning i bh.kl. 8

335 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 - Læseløft på 1. og 2. årg. - Læsekursus for elever, der er lige ved at have automatiseret læsning på 3. årgang. - Nationale ordblindetest fra tidligst slutningen af 4. klasse med efterfølgende handleplan for deres handicap. - VAKS på 5. årgang. - Faglige læsekurser i udskolingen. - Læsevejlederforløb på alle årgange. - Lokale læsetest i alle klasser hvert år, og løbende stavetest fra 1. klasse. Matematik: På 3. årgang placerer de to årgange sig gennemsnitlig på 79% På 6. årgang placerer den ene klasse sig på 76% i en positiv udvikling. Den anden klasse er udfordret med 45%, hvilket vi har lavet en handleplan på. Vi har følgende indsatser på skolen: - Tidlig indsats i matematik - TIM Dette område har særlig ledelsesmæssig fokus med bl.a. efter-/videreuddannelse af 2 matematikvejledere og en systematik omkring matematikindsatsen Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15-4,4 5,5 6. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 1,9 22,3 4. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 9

336 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-11,3-9,1 2. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi vurderer, at årsagen til, at andelen af gode læsere er faldet på 8. årgang skyldes, at vi har fået en elevtilgang af knap så gode læsere. På 6. årgang er vi meget glade og overraskede over den store fremgang af gode læsere. Vi vil undersøge dette nærmere, men kan umiddelbart sige, at der er stor trivsel i klasserne jf. trivselsundersøgelsen, og at eleverne har lært at gå i skole på en god måde. 4. årgang er udfordret af skolesammenlægningen, men vi har det i fokus, og klasserne er i en god udvikling Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 8,8 7,8 3. klasse 2011/12 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Det er glædeligt, at der bliver flere af de allerdygtigste læsere. Vi vurderer, at vi på skolen udfordrer de gode læsere. 10

337 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Ja Ja Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Ja Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Nej Ja Nej Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi vurderer, at vores læsindsatser kommer positivt til udtryk og slår igennem fra 4. årgang og opefter. I 2. klasse klarer vi os som generelt i kommunen, men de er nu i en positiv udvikling og omfattet af vores læseindsatser. I matematik vurderer vi igen, at det er den faglige sparring mellem lærerne har løftet de dygtige elever Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 11,8 8,3 6. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-1,1 2,9 4. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 11

338 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-2,8 3,4 2. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Det er glædeligt, at der bliver flere af de allerdygtigste læsere. Vi vurderer, at vi på skolen udfordrer de gode læsere Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 0,0 0,9 3. klasse 2011/12 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 12

339 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Nej Nej Ja Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Ja Ja Nej Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Ja Nej Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Det er overraskende for os, at der er så stor forskel på, hvor dygtige vi er i de forskellige klasser til at løfte bunden. Vi vurderer, at vores indsatser på læse- og matematikområdet vil imødekomme dette Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15-0,4-1,6 6. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-3,3-0,2 4. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 13

340 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-6,2 6,9 2. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi kan se, at vi får færre og færre dårligse læsere. Det vurderer vi, at vores nylige struktur over læseindsatsen fra bh.kl. fremover vil har en positiv effekt på. For stadig at gøre det bedre for de svage elever vil vi udvide brugen af CD ord / into words. I år har vi lagt et læsebånd ind 3 gange ugentligt. Dette forventer vi generelt vil hæve niveauet. Med mere datainformeret ledelse og læringsmålstyring forventer vi bedre resultater på dette område Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-4,6-0,8 3. klasse 2011/12 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi peger på, at trivslen på årgangen og elevernes indstilling til at gå i skole her igen har en positiv effekt. Her for de dårligste i matematik. 14

341 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Vi har løbende og med interesse fulgt elevernes faglige resultater, når de forlader folkeskolen. Især lærerne har haft dette fokus. Vi har ikke haft en systematik på området, men dette er under udarbejdelse i forbindelse med øget datainformeret ledelse og læringsmålstyring Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 100% 100% 100% 96% 0% 25% 50% 75% 100% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi arbejder meget på, at alle elever går op til prøve i samtlige fag Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 2014/15 7,2 7,5 7,0 Skolen, 2013/14 6,4 6,2 6,4 Skolen, 2012/13 6,6 6,9 6,7 Kommunen, 2014/15 7,1 7,2 7,1 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi er klar over, at 9. årgangs elever i skoleåret 2014/2015 var rigtig dygtige og interesserede i deres skolegang. Trivslen på årgangen var ligeledes høj. 15

342 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/15 6,3 7,5 7,9 7,4 6,7 7,1 Skolen, 2013/14 6,2 6,6 8,1 4,1 7,2 5,5 Skolen, 2012/13 5,7 7,8 6,8 7,1 6,1 7,4 Kommunen, 2014/15 6,1 7,8 7,1 7,3 6,5 7,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Igen kan vi konstatere, at det var en dygtig årgang, som vi havde sidste år. I skoleåret 13/14 fremgår det tydeligt, at pigerne var særlig fagligt udfordrede. Vi vil fremadrettet arbejde systematisk og datainformeret med resultaterne fra folkeskolens prøver Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2014/15 7,0 6,8 Skolen, 2013/14 6,4 6,4 Skolen, 2012/13 6,7 6,8 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 16

343 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 80% 100% 100% 100% Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 90% 100% 96% 96% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi kan konstatere, at vores resultater i dansk og matematik til prøverne ikke er afhængig af kønnet. Igen præsterede eleverne sidste år gode faglige resultater. 17

344 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Denne målsætning er kendt på skolen. I skoelåret 2014/2015 lavede vi på 8. årgang uddannelsesparathedsvurderinger af samtlige elever. Dette arbejde, vurderer vi, betyder, at alle arbejder målrettet med, at ikke uddannelsesparate elever bliver hjulpet bedst muligt med at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse Uddannelsesparathed Andel elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn 2014/ / /13 Kommunen, 2014/15 95% 93% 100% 100% 100% 100% 100% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi er godt tilfredse med dette resultat. Vi forstår ikke, hvorfor pigerne i 13/14 ikke fremgår af grafen Tilmelding til ungdomsuddannelse Andel elever i 9. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn 18

345 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Skolen, 2014/ Drenge Piger Skolen, 2013/ Drenge Piger 79 Skolen, 2012/ Drenge Piger Kommunen, 2014/ Drenge Piger Ungdomsuddannelse 10. Klasse Øvrige Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Vi kan af grafen se, at drengende hurtigere kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Vi er dog ikke bekymrede for, at pigerne tager 10. kl med, da mange af dem profiterer af et 10. skoleår. Det er positivt, at 10. klasse vælges til enten på efterskole eller 10. klassecenteret. Det ser ud til, at alle elever fortsætter deres skoleforløb, så det er vi tilfredse med. 19

346 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, måneder, måneder, % 25% 27% 40% 38% 36% 15 måneder, måneder, % 85% 87% 91% 15 måneder, % 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Der er en positiv progression for eleverne fra Vestermarkskolen i overgangen til ungdomsuddannelse. Vi forventer en fortsat positiv udvikling på dette område. 20

347 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 5 TRIVSEL På Vestermarkskolen er trivslen funderet i nedenstående idealer: Tryghed som fundament for trivsel, læring og udvikling. Der skal være et ligeværd gennem gensidig respekt som grundlag for positiv selvfølelse, på samme måde som der skal være livsmod med lyst til og glæde ved oplevelser, udfordringer og forandringer. Ansvarlighed i forhold til sig selv, omgivelserne og det daglige arbejde på skolen. 5.1 Elevernes trivsel Trivselen i klassen drøftes løbende med et handlingsperspektiv. Hver klasse udarbejder hvert skoleår sammen med klasselæreren normer for samvær. Klassens sociale liv drøftes på forældremødet en gang om året med udgangspunkt i klassens sociale målsætning. Der vælges kontaktforældre, som sørger for sociale arrangementer for klassen og forældrene for at bakke skolens arbejde op. De enkelte fasetrin udarbejder normer for samvær og synliggør dem. Hver klasse har en venskabsklasse. I skoleåret 1516 har vi udvidet samarbejdet med venskabsklasserne, således at venskabsklasserne sidder samlet til morgensang, hvor alle har en ven. Der ud over har vi også familiegrupper på tværes af årgangene, som er samlet på TRIM-dagen, på den årlige trivselsdag og sidste skoledag før sommerferien Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 68% Kommunen, % 69% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 35% 53% Kommunen, % 36% 57% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? 21

348 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Skolen, % 58% 35% Kommunen, % 45% 46% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, % 76% Kommunen, % 79% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget 22

349 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 76% Kommunen, % 77% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 37% 57% Kommunen, % 36% 59% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 35% 8% Kommunen, % 44% 7% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) På bagrund af trivselsmålinger har vi i ledelsen haft klasselærerne til en samtale om resultaterne i deres klasser. På baggrund af vækstmodellen har vi interesseret os for, hvad der virker særlig godt, og hvilke muligheder, der er i den forbindelse. Der er lavet en handleplan for hver klasse, og forældrene er blevet orienteret om fokusområderne. Der følges op efter næste undersøgelse, hvor resultaterne fra kortlægningen fra Programmet også medtages. 23

350 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 4,1 4,1 Faglig trivsel 3,6 3,7 Støtte og inspiration 3,0 3,3 Ro og orden 3,5 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Vi glæder os over den sociale trivsel ligger så højt som den gør og vil fortsat have fokus på at den er til stede. I forhold til den Faglige trivsel samt Støtte og inspiration, ser vi der er udviklingspotentialer. Vi er nysgerrige på, hvad der kan ligge til grund for besvarelserne og derigennem kunne forbedre os inden for områderne. Vi forventer, at billedet ser anderledes ud næste gang, da hver klasse har lavet handleplan ud fra trivselsundersøgelsen. Ro og orden kunne meget vel også vende ved samme lejlighed. 24

351 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 35% 58% Kommunen, % 35% 59% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 58% 22% Kommune, % 60% 29% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 32% 47% Kommunen, % 29% 56% 9% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 21% 54% 20% Kommunen, % 60% 25% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) På bagrund af trivselsmålinger har vi i ledelsen haft klasselærerne til en samtale om resultaterne i deres klasser. På baggrund af vækstmodellen har vi interesseret os for, hvad der virker særlig godt, og hvilke muligheder, der er i den forbindelse. Der er lavet en handleplan for hver klasse, og forældrene er blevet orienteret om fokusområderne. Der følges op efter næste undersøgelse, hvor resultaterne fra kortlægningen fra Programmet også medtages. 25

352 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Fravær I forhold til fravær har ledelsen formuleret retningslinjer for, hvad lærere og pædagoger skal gøre ved et fravær på 8% eller derover. Retningslinjerne er inddelt som en tre-trinsraket. Tanken med det er, at nedbringe drypfraværet og holde fokus på, hvornår Familieafdelingen skal inddrages. Skolebestyrelsen har lavet et princip for lovligt fravær, som har til hensigt, at forældre vælger at holde ferie med deres børn i skolens ferie Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Skolen, 2014/15 0,7 3,3 1,7 Skolen, 2013/14 0,7 2,8 1,6 Skolen, 2012/13 1,0 4,0 2,1 Kommunen, 2014/15 0,8 3,2 1, Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. I forhold til ulovligt fravær har der været en tydelig definition af dette, hvilket man kan se ud af tallene der ligger stabilt de foregående to skoleår. Vi har hånd om disse. I forhold til sygdom svinger det lidt fra år til år. Lovligt fravær ligger nogenlunde stabilt. 26

353 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 6 INKLUSION Det er Vestermarkskolens ambition, at kunne inkludere alle elever i normalundervisningen ved at medvirke til, at alle elever sikres så gode betingelser som muligt såvel fagligt som socialt. Alle elever får et tilbud der er tilpasset deres individuelle behov. Tidlige indsatser såvel sociale som faglige har Vestermarkskolen prioriteret højt Mange voksne fra skolestart, så eleverne lærer at være elev. Skolens pædagoger lægger sine timer på 0. og 1. årgang. Lydbilledlæsning efter jul på 0. årgang vi har en forventning om, at 90% af eleverne har knækket læsekoden inden de går ud af 0. klasse reduktion af kommende læseløft. Læseløft i slutningen af 1. klasse eller starten af 2. klasse for enkelte elever, der endnu ikke har knækket koden eller er helt sikre i bogstaverne. TIM Tidlig Indsats i Matematik på 1. årgang. Eleverne for det nødvendige fundament for at kunne deltage i undervisningen. Dialog på 3. årgang. Et læsekursus for de elever der næsten kan VAKS Vælg AfKodningStrategi på 5. årgang. Eleverne vælges ud fra scoren i afkodning ved de Nationale test. Den tidlige indsats prioriteres højt. Den faglige indsats gør sandsynligvis, at der er nogle elever, der bedre kan følge med og dermed er mere opmærksomme i timerne. Der vil dag altid være elever, der har brug for ekstra guidning hele skoleforløbet. Vi arbejder med kompenserende hjælpemidler, som hjælper svage læsere og staver til at kunne deltage på lige fod med resten af klassen på trods af deres læse-/stavehandicap. For at bevare lærelysten er det vigtigt at flytte fokus på, hvad elev kan og næsten kan og hermed bygge videre det gælder både svage og dygtige elever. Vi skal alle op på tæerne for at blive så dygtige som vi kan. 6.1 Antal elever der modtager specialundervisning Antal elever Procent Skolen, 2014/ ,9% Skolen, 2013/ ,0% Skolen, 2012/ ,5% Kommunen, 2014/ ,6% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. De elever, der modtager specialundervisning, er elever fra Værkstedsklassen samt én elev, der har modtaget 15 lektioners støtte fra bopælskommunen. Værkstedsklassen er et tilbud der gælder hele kommunen. 27

354 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 7 KVALITETSOPLYSNINGER Det vi måler på sætter vi folkus på, og det kan sammenlignes med andre skoler / kommuner. Det gælder indenfor : evaluringer tests målinger. Dette er ikke for at konkurere, men for at kunne lave progression i elevernes læring bl.a. gennem undervisningsdifferetiering. Kvalitetsmålinger kan også bidrage til at etablere standarder, der kan konkretisere, hvordan vi som skole opfylder lovens intentioner og målsætninger. 7.1 Kompetencedækning Efter 2020 er det besluttet, at lærerne skal besidde linjefag, for kunne undervise i det pågældende fag. Pt. ligger Vestermarkskolen godt med generelt i kompetencedækningen i skolens fagrække, selv der for visse fags vedkommende er tale om, at skolen skal kompetenceudvikle personale indenfor de nærmeste år. Kommunen tilbyder således forskellige kompetence udviklingsforløb i årene frem til Her er skolen aktiv bruger af disse kompetenceudviklings tiltag Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 84% 87% Kommunen, 2014/15 78% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Der er en forskellig opgørelse af linjefagskompetence. I 13/14 opgjorde linjefagslignende kompetencer anderledes. I 14/15 er der retningslinjer for opgørelsen, der har strammet op om opgørelsen. Vi følger Svendborg Kommunes program for linjefagskompetenceudvikling. I øvrigt kan vi med tilfredshed konstatere, at vi ligger pænt med undervisning og kompetencedækning i forhold til kommunen, selv om vi er faldet en anelse i forhold til 13/14. 28

355 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk Engelsk Tysk 88% 87% 88% 86% 88% 100% Historie 46% 55% Kristendomskundskab 25% 32% Samfundsfag Matematik 82% 81% 88% 100% Natur/teknik 21% 55% Geografi 40% 52% Biologi 75% 77% Fysik/kemi 94% 100% Idræt Musik 81% 85% 87% 100% Billedkunst 73% 100% Håndværk og design 87% 100% Madkundskab 50% 58% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Der er en forskellig opgørelse af linjefagskompetence. I 13/14 opgjorde linjefagslignende kompetencer anderledes. I 14/15 er der retningslinjer for opgørelsen, der har strammet op om opgørelsen. Vi følger Svendborg Kommunes program for linjefagskompetenceudvikling. I følge ovenstående tabel er der visse fag vi i fremtiden s kal kompetence udvikle indenfor. 29

356 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 76% 72% 76% 75% 84% 88% 87% 88% 5. Klasse 6. Klasse 7. Klasse 82% 75% 77% 76% 85% 93% 8. Klasse 77% 86% 9. Klasse 82% 84% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Her vil vi blot sige, at vi ligger pænt med på de forskllige klasetrin, hvad angår kompetencedækning opdelt på klassetrin. 7.2 Øvrige kvalitetsoplysninger Vedr. elevtal og elever med bopæl i kommunen, så kan vi konstatere følgende: Vores elevtal har de sidste tre året været nogenlunde konstant omkring 350 elever. dette måsiges at være tilfredsstilliende. Hvad angår elever som har bopæl i kommunen så kan vi her se, at dette tal er svagt stigende, hvilket er meget tilfredsstillende at konstatere. Det må dels betyde, at vi gør det godt i befolkningens optik, og også at forældrenene i skolens distrikt gerne levere elever til os. De elever som ikke er bosiddende i kommunen kommer typisk fra Faaborg / Midtfyn Kommune. 30

357 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/ % 91% Skolen, 2013/ % 88% Skolen, 2012/ % 87% Kommunen, 2014/ % 3,9% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. I det der henvises til før omtalte tekstboks. 31

358 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 8 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Vestermarkskolen udmønter Svendborg Kommunes mål- og indsatsområder i skolens egne mål og indsatser. Vestermarkskolens vision: Alle børn lærer så meget, de kan. Alle børn lærer, hvordan de lærer bedst. Alle børn bliver udfordret på deres viden, kreativitet og nysgerrighed. Vestermarkskolens grundsten: Faglighed og tværfaflighed i læringen: Progression i det enkelte fag gennem faserne. Indholdet i undervisningen er autentisk og giver mening. Fleksibilitet Evaluerings - og visualiseringkultur: Tydelige mål for læringen fagligt, socialt og personligt. Barnet er bevidst om egen læring. Læreren benytter mange forskellige læringsressourcer. Vedkommende og udfordrende læring: Tage afsæt i børnenes nysgerrighed og erfaringer. Inddrage det omgivende samfund. Stimulere børns lyst til at skabe selv. Samarbejde præget af tillid og åbenhed: At værdsætte hinandens kompetencer. At vise hinanden respekt. At være åbne og nysgerrige i forhold til forskellige initiativer. Udvikling af selvværd og fællesskab: At inddrage den enkeltes viden og erfaringer i forhold til læring, udvikling af gode fællesskaber og skolens dagligdag. Krav om håndtering af læringsmålstyret undervisning som minimum med kendte CL strukturer. Skolereform Indsatser: - realisering af Folkeskolereformen - synlig læring, implementering af individuelle læringsmål/læringsmålstyret undervisning - CL (klasseledelse) -vækstmodellen og den systemiske tanke / SP (relationskompetence) - inklusion - trivsel 32

359 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Samlet status på skoleniveau Svendborg Kommunes samlede vision for folkeskolerne tager afsæt i Folkeskolereformens tre nationale mål. Dette kendetegner også Vestermarkskolens vision og grundsten (se forrige afsnit). Da der i Svendborg Kommune er tydelige måltal for dansk og matematik baseret på resultater fra nationale test og karaktererne fra Folkeskolens Prøver har Vestermarkskolen valgt at fokusere på netop disse områder. Vi afventer måltallene for de enkelte strategier, således at vi kan lave nogle konkrete mål for disse områder. Vi har dog egne indsatser på områderne; især synlig læring, folkeskolenreformen (åben skole, varieret skoledag og forældreinddragelse) og læringsmiljøer (klasseledelse/cl og relationskompetence). Disse forventer vi vil være med til at realisere de kommunale mål og indsatser. Indsatser omkring trivslen fremgår af afsnittet derom. I skoleåret 2014/2015 har der været følgende initiativer for at implementere den læringsmålstyrede undervisning/synlig læring på skolen: Arbejde i fagudvalgene med Forenklede Fælles Mål og UVMs relationsmodel ud fra kommissorium. 3 kursusgange ved Tacha Elung omkring mindset og praksis ved at knække mål i børnehøjde. Krav om håndtering af læringsmålstyret undervisning som minimum med kendte CL strukturer. Det er ledelsens vurdering, at personalet har fået et godt grundlag for at arbejde læringsmålstyret ud fra ovennævnte initiativer. Det tager tid at arbejde på denne måde; især med at knække målene (efter Blooms taksonomi) og følge op på dem med eleverne. Vi ved fra vores kursusgange, at man bliver hurtigere og hurtigere til at knække målene. Ud fra pædagogiske rundgange, hvor læringsmålstyring og CL var i fokus samt efterfølgende MUS samtaler med personalet er det ledelsens opfattelse, at der arbejdes målstyret særligt på klasseniveau ved begyndelsen af en lektion eller et forløb med efterfølgende evaluering. Vi skal fortsat have fokus på at knække målene og lave individuelle mål i børnehøjde. Desuden skal vi blive bedre til at sætte succeskriterier op for læringen jv. James Nottingham. Derfor er der planlagt flere kursusgange med Tacha Elung. Ledelsen har i forbindelse med indsatsområdet omkring den læringsmålstyrede undervisning i 14/15 planlagt, at Programmet og Min Uddannelse kommer til at indgå naturligt og i forlængelse af vores kursusgange med Tacha Elung. Tacha kan understøtte arbejdet med individuelle mål gennem platformen Min Uddannelse, som hun kender godt. Skolereformen: Længere og varieret skoledag: Alle på skolen har undervisning på samme tid og hermed også frikvarter på samme tid, dog ikke med samme antal undervisningstimer. Blokdag for indskoling og mellemtrin: Eleverne fra årgang har én ugentlig blokdag, som går fra kl Dette er typisk en fagdag, hvor eleverne kan få mulighed for at fordybe sig, tage ud af huset, få en mere varieret dagligdag, arbejde på tværs af klasserne og meget mere.i indskolingen er denne dag om torsdagen og på mellemtrinet er det om tirsdagen. Da Vestermarkskolen er en idrætsskole har eleverne fra årgang 6 ugentlige idrætstimer. Vi har morgensang for alle elever to gange om ugen. Blokdagen danner grundlag for linjedagen i udskolingen. Aldersintegreret linjedag for udskolingen: Eleverne i udskolingen skal vælge linje for en toårig periode. De kan vælge mellem fire linjer som hver især er beskrevet i eget menupunkt. De fire linjer er: Aktiv, praktisk og sund med valgfaget madkundskab Sprog, kunst og performance med valgfagene billedkunst og drama International med valgfagene engelsk og tysk Innovation og science med valgfaget håndværk og design Det er tanken, at de forskellige linjer skal øge motivationen for læringen hos dev enkelte elev. Der bliver mulighed for at fordybe dig en dag om ugen i en interesse sammen med andre elever på klassetrin, der brænder for det samme. I løbet af dagen vil der være tid til spændende undervisningsformer og arbejdsmetoder.der er ingen faglige optagelseskrav til linjedagen, og undervisningens mål følger Folkeskolens Fælles Mål. Alle skolens fag bliver hen over året prioriteret; tonet af den linje, som der er valgt. Linjerne samarbejder med Ungdomsskolen, Svendborg Musikskole, ungdomsuddannelserne, forenings-,kultur- og erhvervsliv. Alle linjerne giver dig gode muligheder for at kunne træffe fremtidens uddannelsesvalg, og alle linjerne er studie- og erhvervsforberedende. Du kan som supplement til linjedagen deltage i understøttende fag på Ungdomsskolen og Svendborg Musikskole. Dette fremgår 33

360 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 af de forskellige linjer. Åben skole: Vestermarkskolen har etableret faste samarbejder med følgende: Egebjerg Mølle grejbasen Vester Skerninge Tennisklub undervisning på mellemtrinnet ved instruktør Ungdomsskolen samarbejde omkring international udveksling og volentører fra EU på skolen samt Milife. Musikskolen undervisning i musik i indskolingen og koncerter Hundstrup Økolandsby rundvisninger Naturskolen undervisningsforløb på Naturskolen Trafikskolen færdselslære Linjedagen er en stor del af åben skole samarbejdet for udskolingens elever. De møder professionelle fra erhvervs-, kultur- og fritidslivet. Bevægelse i undervisningen: På blok- og linjedage er der meget bevægelse i undervisningen. Indskoling og mellemtrin er i kraft af idrætsskoleprojektet også meget i bevægelse i disse timer. Desuden er der kommet en række udendørs faciliteter, der benyttes til bevægelse i undervisningen. Vi kan se, at vores gymnastiksal tit benyttes til bevægelse i de fagopdelte timer sammen med vores nye postebane ved plænerne ved hallen. Pædagoger i undervisningen: På Vestermarkskolen tænker vi lærer og pædagoger som et samlet team, og vi ser vigtigheden i at pædagogerne er med i skoledelen. Det betyder at: Pædagogerne er tilknyttet 0. og 1. årgang Der er primært fokus på det pædagogfaglige Der gives mulighed for at tænke undervisningen anderledes også med fokus på dannelse og trivsel Der prioriteres tid til samarbejde/mødevirksomhed mellem lærere og pædagoger To fagligheder der tilsammen opkvalificerer børnenes læring, trivsel, socialisering, kreativitet og dannelse To voksne på i næsten alle lektioner Pædagoger i undervisningen giver mulighed for at: Skaber inkluderende børnefællesskaber Have særlig opmærksomhed på barnets trivsel, udvikling og læring i sociale sammenhænge Kvalificere støtten til børnene ved at medvirke til, at afdække børnenes kompetencer og muligheder Giver mulighed for at stå for musiske og andre kreative lektioner/aktiviteter, der styrker børnenes æstetiske forståelse, udtryksformer og sanser Anvende forskellige metoder til konflikthåndtering Praktisere tværfagligt samarbejde Vi prioriterer pædagoger i undervisningen fordi Pædagoger har erfaring med opgaven og: Pædagoger er gode til at forebygge og inkludere Pædagoger er relationseksperter Pædagoger har tæt og øget forældresamarbejde Pædagoger understøtter social læring Pædagoger har fokus på kroppen som en del af det at lære Pædagoger er brobyggere Pædagoger udvikler dannelse. Læringsværksted: På Vestermarkskolen tilbydes 2 til 3 ugentlige timers læringsværksted for alle elever, hvor eleverne klassevis har mulighed for at lave eventuelle lektier, eller har mulighed for faglig fordybelse i øvrigt. Derudover kan der i kortere eller længere perioder påregnes lektiearbejde derhjemme, alt efter hvad man arbejder med i klassen, dette er dog ikke et krav. Øget forældreinddragelse Sammen med skolebestyrelsen arbejde vi med øget forældreinddragelse i skolen. Der er blevet aftalt i 14/15, at der laves en dag på en pædagogisk weekend, hvor der arbejdes med gensidige forventninger og skole- hjemsamarbejde. En arbejdsgruppe følger op på dette. Samtidig er der et forslag oppe omkring en forældrebank, som skolebestyrelsen følger op på i skoleåret 15/16. 34

361 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Alt i alt er det ledelsens vurdering, at Vestermarkskolen har rigtig godt fat i elementerne fra reformen, og at reformen foldes ud i elevernes hverdag på skolen. Linjedagen er en stor del af åben skole samarbejdet for udskolingens elever. De møder professionelle fra erhvervs-, kultur- og fritidslivet Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, skoleniveau Vision for folkeskolen 3,4 3,7 4,0 Inklusion 3,2 3,9 3,1 IT/digitalisering 2,9 3,5 3,5 Læring 3,1 3,7 3,9 Sundhed/trivsel 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Ledelsen vurderer, at der er progression på alle kommunens mål og indsatsområder på Vestermarkskolen. Vores initiativer på områderne ser ud til at være gode, og vi vil fortsætte vores strategier. Vi vil dog blive dygtigere til at have en systematik omkring ledelsen af indsatspmråderne fremadrettet. 35

362 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Vision for Folkeskolen Se feltet for kommunale mål og indsatsområder Status på Vision for Folkeskolen opdelt på delmål, skoleniveau 3,7 Vision, samlet 3,4 Strategi for udvikling af forskningsinformeret læringsmiljø synlig læring 3,4 3,5 Strategi for forældreinddragelse i børns læring på baggrund af nationale test 3,5 3,5 Strategi for udvikling af autentiske læringsmiljøer 3,6 4,0 Strategi for udvikling af Den åbne skole partnerskaber 3,2 4, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Det ser ud fra graferne generelt fint ud med Vestermarkskolens opfyldelse af den samlede vision for Folkeskolen samt for delmålene. I skoleåret 2014/2015 påbegyndte vi for alvor implementeringen af synlig læring på skolen, og det er ledelsens opfattelse, at vi er godt på vej. Der er udarbejdet en strategie for implementeringen af synlig læring, og vi kan se, at der fra kommunal side bakkes kraftigt op på dette område med kommende deltagelse i Programmet for læringsledelse og indkøb af læringsplatformen "Min Uddannelse". Disse initiativer falder naturligt ind i vores handleplan for indsatsområdet. 36

363 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Inklusion Det er politiske besluttet at nedbringe antal elever i segregerede undervisningstilbud, hvilket betyder, at skolerne skal arbejde ud fra arbejdstitlen Udvikling af deltagelsesmuligheder i fællesskaber. Ved at ændre vores opfattelse af, hvad der kan lade sig gøre. Små ændringer kan måske gøre en stor forskel her kan det være ændringer i klasserummet, en mere struktureret undervisning, hvor alle er mere aktive, en ændret tilgang til, hvornår man skal være i klasen. Vi skal aflære gamle uhensigtsmæssige vaner/tænkninger og lære nye mere hensigtsmæssige vaner/tænkninger. Vi skal hele tiden have den systemiske tænkn Når det er sagt, vil der dog stadig være elever, der har brug for et segregeret skoletilbud for deres egen trivsel. Disse børn vil typisk have svært ved at overskue større sammenhænging for øje. Det er Vestermarkskolens ambition, at kunne inkludere alle elever i normalundervisningen ved at medvirke til, at alle elever sikres så gode betingelser som muligt såvel fagligt som socialt. Alle elever får et tilbud der er tilpasset deres individuelle behov. Organiseringen af arbejdet med at inkludere elever med særlige behov er omfattet af en høj grad af fleksibilitet, der skal sikre den til en hver tid bedste løsning. Den almindelige undervisningsdifferentiering er ikke omfattet af skolens principper for inklusion. Alle elever som er omfattet af et inklusionstilbud skal føle sig som - og opleves som - en væsentlig del af sin respektive klasse. Der skal ligge en beskrivelsen af behov for ressourcer til inklusion skal danne baggrund for en målrettet indsats, og skal derfor definere de aktuelle vanskeligheder eks. om der er tale om faglige eller sociale Vaskeligheder (eller begge dele). Den enkelte opgave med inklusion påbegyndes med opstilling af målsætninger og metoder for arbejdet, som er afsættet til udarbejdelse af en handleplan. Tilgangen til den enkelte elev skal være båret af en anerkendelse af den enkelte elevs oplevelse af sin skolehverdag Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, skoleniveau 37

364 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 4,0 Inklusion, samlet 3,2 3,9 4,0 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,4 3,8 3,4 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 2,8 3,7 4,5 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,5 4, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Vestermarkskolen har et øget fokus på læringsmiljøer, hvor skolen gennem fælleskurser i CL har et fælles afsæt i, hvordan undervisningen kan struktureres, så flere er aktive og får en opgave der passer til eget niveau. På samme måde som CL lægger op til inkluderende læringsmiljøer, har vores fælles kurser i læringsmålstyret undervisning også bidraget til en mere inkluderende tænkning. I forbindelse med bevægelse i undervisningen, hvor undervisningen i nogle tilfælde er flyttet mere ud af klassen, bliver man nysgerrig på flere og nye måder at undervise på. Til slut vil jeg nævne det øgede fokus på tidlige indsatser også givet øget inkluderende læringsmiljøer. Det er glædeligt at se, indsatserne bærer frugt. 38

365 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ IT/digitalisering Bring You Own Device (BYOD) Det er politisk bestemt, at der skal være en 1:1 løsning i forhold til tablet/ipad/pc/chrome Books. Begrundelsen for at dette er, at det giver større mulighed for at lave individuel tilrettelagt undervisning, da der findes en række digitale undervisningsmidler (undevisningsportaler), der hele tiden bliver opdateret. Hertil kommer afleveringer og tilbagemeldinger mellem lærer og elev. For at blive klar til, har man fra kommunens side opgraderet det trådløse netværk, samt ændret opsætningen på skolens pc ere, så der ikke er installeret programmer, da det hele foregår i skyen. Vi anbefaler, i øjeblikket, at man fra 4. klasse bruger pc er frem for ipads. For indskolingen: Skolen har klassesæt af ipads og pc ere, som stilles til rådighed for eleverne. Eleverne er selvfølgelig stadig velkomne til, at medbringe deres egen tablet/ipad/pc/chrome Book, som kan bruges i undervisningen. For mellemtrinet: Det er ikke muligt for alle at medbringe deres egen tablet/ipad/pc/chrome Books, derfor bliver det muligt at låne en pc/chrome Book af skolen. Pc en/chorme Booken kan lånes. Den lånte pc/chrome Booke kan komme på internettet og fungere med skolens undervisningsportaler. Egen pc/chrome Book (tablet/ipad) ses gerne. For udskolingen: Skolen har en forventning til, at udskolingseleverne medbringer deres egen pc/chorme Bokke (tablet/ipad). Lader det sig ikke gøre, er det muligt at låne en pc/chrome Book af skolen. Pc en/chorme Booken kan lånes. Den lånte pc/chrome Booke kan komme på internettet og fungere med skolens undervisningsportaler. Vi anbefaler, at ipads eller tablets har et særskilt tastatur foruden det, der findes i tabletten eller ipaden. Eleverne fra årgang har mulighed for at låne en pc af skolen som en taskebog. Der kommer en stregkode på, på samme måde som, der er stregkoder på bøger. Ved lån af pc er indgås en lånekontrakt. Skolen stiller aflåsningsmuligheder til rådighed, så egne og lånte pc ere/chorme Books/tablets/iPads kan låses forsvarligt inde. Eleverne møder ind med fuldt opladte pc ere Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, skoleniveau 39

366 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 3,1 IT/digitalisering, samlet 2,9 3,5 3,3 Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering 3,7 3,9 3,5 Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering 2,5 3,3 2,5 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen 2,5 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Det samlede billede viser, at vi er godt på vej til at få IT ind som naturlig del af undervisningen. På Vestermarkskolen har vi været udfordret af tekniske vanskeligheder, der har gjort, at IT i nogle sammenhænge er valgt fra. Det handler hovedsageligt om skolens udlånspc ere, som har været en del af udfordringen. På skolen har vi investeret i mange undervisningsportaler, der er med til at højne kvaliteten i brugen af IT. Der er i det hele taget et stort fokus på at arbejde i Skyen. Vestermarkskolen har bibeholdt sidemandsoplæringen, som startede med projektet Fra ord til billede. Det gør, at der er kalenderlagt tid til vidensdeling. Vi har endnu ikke et begrunde belæg for at IT er med til at understøtte eller forbedre elevens udbytte af undervisningen er øget i løbet af skoleåret

367 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Læring I skoleåret 2014/2015 påbegyndes indsatser omkring synlig læring på skolen. Vi har i tidligere afsnit redegjort for, hvilke indsatser der er igangsat. Det er vores forventning, at det får en positiv effekt på elevernes udbytte af undervisningen. Vi ved fra forskningen, at lærerens fagdidaktiske, relationelle og klasseledelseskompetence ligeledes har stor effekt på læringsudbyttet. Derfor har indsatserne fra den systemiske tanke (vækstmodellen/sp) og CL også underbyttet elevernes læring. Fra SFIs undersøgelse i 2011 ved vi, at en afdelingsopdelt skole også understøtter elevernes udbytte af undervisningen. I skoleåret 2014/2015 ses en forbedret fasestruktur på skolen med teams, der efterhånden har fundet en god måde at arbejde sammen på efter sammenlægningen. Ledelsen har på pædagogiske rundgange haft skolens indsatsområder i fokus og fulgt op på netop disse til MUS. 41

368 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Status på 'Læring' opdelt på delmål, skoleniveau 3,5 Læring, samlet 3,1 3,7 3,4 Tydelig ledelse der understøtter elevernes læring 2,7 3,5 3,7 Høj professionel kapacitet og et godt samarbejde 3,4 3,8 3,2 Faglige mål og synlig læring 2,8 3,7 3,5 Undervisningsmiljøet understøtter elevernes læring 3,5 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Vestermarkskolen er i positiv progression på alle områder på nær "undervisningsmiljøet understøtter elevernes læring", hvor der er status quo. Ledelsen tilskriver dette vores indsatser på området jf. sidste afsnit. 42

369 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Sundhed/Trivsel Vestermarkskolens fokus på sundhed og trivsel har været skærpet, hvor trivsel har været et indsatsområde i skoleåret 2013/2014. I den forbindelse er der blevet udarbejdet, igangsat og videreudviklet adskillige tiltag. Vi har i skoleåret 2013/2014, på baggrund af Svendborg kommunes mad og måltidspolitik, revideret den lokale politik på Vestermarkskolen, så den i højere grad tilgodeser den kommunale politik samt forbedre elevernes sundhed i den tid eleverne er på skolen. Denne er, foruden skriftlig offentliggørelse blandt forældre, også blevet bearbejdet i forskellige mødeforum i personalegruppen, for bedre kendskab og efterlevelse. For at øge trivslen har vi etableret venskabsklasser og familieklasser, disse er beskrevet tidligere i afsnittet: Trivsel, elevernes trivsel. Bevægelse i undervisningen, er i kraft af skolereformen, blevet sat mere i struktur. Blandt andet med tiltag for øget bevægelse udendørs. I forhold til de nationale trivselsmålinger, og på hvilken måde vi har bearbejdet resultaterne for øget trivsel, er beskrevet under afsnittet: Trivsel, elevernes trivsel. 43

370 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Status på 'Sundhed/trivsel' opdelt på delmål, skoleniveau 3,9 Sundhed/trivsel, samlet 3,8 Eleverne udvikler stærke personlige og sociale kompetencer 3,6 3,9 Undervisningsmiljøet understøtter eleverne trivsel og sundhed 3,6 3,7 4,0 Tydeligt fokus på sundhed og trivsel 4,0 Velfungerende samarbejde med forældre og andre aktører 3,5 4, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. På baggrund af flere indsatser og med skærpet fokus på området sundhed og trivsel, er der sket en progression samlet set på Vestermarkskolen. I forhold til trivselsmålingerne af undervisningsmiljøet, skal der udarbejdes handleplaner for viderer udvikling. Desuden vil Vestermarkskolen i skoleåret 2014/2015 i forbindelse med Programmet i læringsledelse og analyseteam med anden skole, have elevernes trivsel på dagsordnen med sparring for forbedring af elvernes faglige trivsel. 44

371 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolens beskrivelse af arbejdet med implementeringen af reformen og kvalitetsudvikling både i medarbejderstabens faglige kvalifikationer og i elevundervisningen svarer ganske til det indtryk, bestyrelsen også har via den løbende tilsynsfunktion. Skolebestyrelsen er opmærksom på at undervisningsmiljøundersøgelsen peger på, at skolen bør lægge vægt på at medinddrage og støtte eleverne i mellemtrin / og udskolingen og være opmærksom på tryghedsniveauet i indskolingen. Bestyrelsen er meget tilfreds med at skolen arbejder kreativt og tvangsfrit med at implementere reformens nye undervisningselementer og i indskolingen har skabt blokdage og i udskolingen har integreret valgtfag, den understøttende undervisning og dele af den obligatoriske undervisning i "liniedagene", som i øvrigt er aldersintegrerede på tværs af udskolingsklasserne. Også den nu obligatoriske lektiecafe har fået et løft efter skolestarten august I bestyrelsen er der bl.a. arbejdet med principper for den åbne skole, hvilket afspejler sig i et mangeartet læringssamarbejde med forskellige kulturinstitutioner ud over kommunens krav om samarbejdet med musik - og ungdomsskolerne. Der arbejdes i indeværende skoleår med principper for skole - hjem samarbejdet på forskellige niveauer. Bestyrelsen har valgt at give medarbejderne god tid til finde kreative løsninger på tilstedeværelses - og reformudfordringerne. Dette har været muligt, fordi der eksisterer et godt samarbejde imellem pædagoger og lærere og i øvrigt et positivt trivselsmiljø også blandt skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan fuldt og helt tilslutte sig det afrapporterede. Svend Thordsen - bestyrelsesformand - 45

372 Vestermarkskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 1

373 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Vestre Skole Svendborg Kommune

374 Vestre Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4 TRIVSEL Elevernes trivsel Fravær 16 5 INKLUSION 17 6 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Øvrige kvalitetsoplysninger 20 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status på skoleniveau Vision for Folkeskolen Inklusion IT/digitalisering Læring Sundhed/Trivsel 28 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 30 2

375 Vestre Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Vestre Skole er en byskole i Svendborg Kommune på Sydfyn. Skolen har 325 elever fra klasse. Efter 6. klasse fortsætter eleverne deres skolegang på Rantzausminde Skole. Et kig indenfor vil vise en flot og velholdt skole med et dejligt og inspirerende undervisningsmiljø. Vi har godt med plads til undervisningen. Vi har ca. 24 elever i gennemsnit pr. klasse. Indskolingshuset, der rummer vores indskoling fra klasse har dobbeltudnyttelse med SFO - også her er der godt med plads til forskellige arbejdsformer. Vores tætte samarbejde med pædagogerne i SFO betyder, at hele området bruges af skolen i undervisningstiden og af SFO-en om eftermiddagen. Vi satser også meget på, at elever og personale trives. Skolen har bl.a. en venskabsklasseordning, hvor de største elever samarbejder med de mindste. Skolen har en legepatrulje, som består af elever fra skolens 6. klasse. De arrangerer lege for de mindste i frikvartererne flere gange om ugen. Vi er meget bevidste om elevernes og også lærernes faglige udvikling. Så vidt det er muligt, underviser lærerne i de fag de har linjefag i, og lærerne er organiserede i årgangsteam omkring de enkelte klasser og fagteam om de enkelte fag. Skolen har en masse traditioner. Her kan bl.a. nævnes vores 4 teamuger i løbet af året, hvor vi bryder det normale skema op og arbejder på tværs af klasser og fag. Hvert år tager alle klasser på enten hyttetur eller lejrskole. Vi pynter skolen op ved fælles juleklippedag i starten af december. Og så går vi i kirke til jul og danser om juletræ. Der er fastelavn på skolen for alle årgange, og vi har samling hver morgen for hele skolen. Vestre Skole er idrætsskole og er derudover modelskole for "Styr på Sundheden" i samarbejde med Dansk Skoleidræt og Trygfonden. Endelig lægger vi vægt på, at samarbejdet mellem forældre og personale bliver plejet så godt som det er muligt. Der er altid mulighed for at henvende sig til den enkelte lærer eller pædagog - eller på skolens kontor for at få afklaret forskellige problemstillinger. Skolen har ansat 29 lærere, 9 pædagoger, en afdelingsleder for indskoling og SFO, en vice- og en skoleleder. Skolens værdigrundlag Anerkendelse Vi ser forskellighed som en styrke, der bidrager til fællesskabets bedste Vi møder hinanden og hinandens opfattelse af verden fordomsfrit Vi ser og hører - gør os umage for at forstå en given handling Ambitioner Vi lægger overliggeren højt og sætter stolperne bredt -Alle udfordres så vores potentiale bruges optimalt socialt og fagligt. Vi har mod til at gøre noget nyt -Skabe et udfordrende og inspirerende læringsmiljø -Højt fagligt niveau og klare mål for, hvor vi vil hen -Vi har mod til at være gode til noget - både individuelt og i skolen -At ville være den bedste udgave af sig selv Engagement -Rollemodeller -Dedikeret til vores fag og vores virke og lade det sive til elever og forældre -Motivation -skabe rammer hvor man trives - udfordres og føler indre glæde -Energ - aktiv interesse, nyskabende initiativ, ejerskab og inddragelse -Voksne der kan vække børns nysgerrighed, glæde og motivation. -Skolen skaber mulighed for medbestemmelse og fordybelse -Fælles skole og fælles ansvar - medskabende og medansvar Fællesskab -Vi er alle en del af fællesskabet -Glæde, relationer og tryghed giver samhørighed og selvværd -Vi udvikler fællesskabet på de enkeltes styrker -Definerer sin egen identitet i fællesskabet -Vi er noget i kraft af det vi kan med andre -Fællesskab er kendskab gennem åbenhed på tværs af børne og voksengrupper 3

376 Vestre Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Trivsel - grobund for læing og udvikling -Anerkendelse, tillid og tryghed og følelsen afat indgå i et fællesskab skaber trivsel -Elever og medarbejdere viser livsglæde, gåpåmod og handlekraft -Ser og udvikler den enkelte elevs kompetencer - Trivsel er når udfordringer matcher evnerne? -Positiv indstilling -anerkendende respekt for hinanden? handle på og tage hånd om sundhed både fysisk og psykisk 4

377 Vestre Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Eleverne på Vestre Skole har gode muligheder for at udvikle sig støttet af et godt, åbent og respektfuldt samarbejde mellem børn, forældre, medarbejdere og ledelse. Skolen skaber gode rammer for, at eleverne udvikler faglig kompetence, social forståelse, virkelyst og selvværd, og bliver i stand til at kunne tage ansvar for sig selv, ders medmennesker og omverdenen. Vestre Skole opleves som en skole hvor børn og voksne færdes i et trygt miljø, hvor der lægges vægt på ansvarlighed og samarbejde, hvor lærere og elever i samarbejde tilrettelægger og gennemfører en undervisning præget af kvalitet, faglighed og tværfaglighed, hvor undervisningen lægger op til undren, oplevelse og eksperimenteren, hvor vi vægter det musiske, det kreative, fantasi og udfordringer. Skolens ledelse er, gennem mere systematisk analyse af nationale test, blevet opmærksom på, at vi risikerer at blive udfordret på om vi når 2020 målene, med hensyn til andelen af elever som er gode til læsning og matematik, såfremt der ikke iværksættes en målrettet indsats. Det vil ledelsen selvfølgelig sørge for at rette op på. Ligeledes har det systematiske arbejde med data vist, at der er brug for en indsats i forbindelse med elevfravær. Skolens fysiske rammer, en høj social kapital og et godt undervisningsmiljø danner tilsammen at godt grundlag for Vestre Skole som en god og vefungerende folkeskole. 5

378 Vestre Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 3 RESULTATER 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Nej Nej Nej Ja Nej Skolen, 2013/14 Nej Nej Ja Nej Nej Skolen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-5,0 1,9 4. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 6

379 Vestre Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-22,9-9,1 2. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-13,1 7,8 3. klasse 2011/12 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 7

380 Vestre Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Nej Ja Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Ja Nej Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Ja Nej Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-10,0-1,1 4. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 8

381 Vestre Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-2,8 0,0 2. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 0,6 0,9 3. klasse 2011/12 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 9

382 Vestre Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Nej Nej Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Ja Ja Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Ja Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-3,3 0,0 4. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 10

383 Vestre Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 6,9 27,1 2. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-0,8 11,1 3. klasse 2011/12 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11

384 Vestre Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 4 TRIVSEL 4.1 Elevernes trivsel Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 38% 58% Kommunen, % 69% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 44% 46% Kommunen, % 36% 57% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, % 45% 42% Kommunen, % 45% 46% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, % 80% Kommunen, % 79% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget 12

385 Vestre Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 24% 71% Kommunen, % 77% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 43% 52% Kommunen, % 36% 59% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 37% 5% Kommunen, % 44% 7% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 13

386 Vestre Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 4,0 4,1 Faglig trivsel 3,7 3,7 Støtte og inspiration 3,2 3,3 Ro og orden 3,7 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Gennemsnittet for kommunen baserer sig på klasserne i kommunen. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 14

387 Vestre Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 33% 60% Kommunen, % 35% 59% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 65% 26% Kommune, % 60% 29% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 23% 59% 8% Kommunen, % 29% 56% 9% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 64% 18% Kommunen, % 60% 25% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 15

388 Vestre Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Fravær Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Skolen, 2014/15 4,7 1,5 Skolen, 2013/14 4,5 1,5 Skolen, 2012/13 3,7 1,1 Kommunen, 2014/15 0,8 3,2 1, Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 16

389 Vestre Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 5 INKLUSION 5.1 Antal elever der modtager specialundervisning FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN 17

390 Vestre Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 91% Kommunen, 2014/15 78% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 18

391 Vestre Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk Engelsk Tysk Fransk 88% 91% 88% 88% 84% 100% 100% 100% Historie 46% 58% Kristendomskundskab 20% 32% Matematik 81% 92% Natur/teknik 55% 68% Idræt 81% 100% Musik 87% 100% Billedkunst 73% 88% Håndværk og design 87% 100% Madkundskab 58% 100% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 76% 72% 76% 75% 84% 88% 86% 91% 5. Klasse 6. Klasse 75% 76% 94% 97% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 19

392 Vestre Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 6.2 Øvrige kvalitetsoplysninger Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/ % 98% 16,5% 14,6% Skolen, 2013/ % 95% 15,2% 12,5% Skolen, 2012/ % 97% 11,6% 11,0% Kommunen, 2014/ % 3,9% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 20

393 Vestre Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 21

394 Vestre Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Samlet status på skoleniveau Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, skoleniveau 3,1 Vision for folkeskolen 3,4 3,7 Inklusion 3,8 3,9 3,3 IT/digitalisering 3,9 3,5 3,8 Læring 3,9 3,7 4,1 Sundhed/trivsel 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 22

395 Vestre Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Vision for Folkeskolen Status på Vision for Folkeskolen opdelt på delmål, skoleniveau 3,1 Vision, samlet 3,4 Strategi for udvikling af forskningsinformeret læringsmiljø synlig læring 2,8 3,5 Strategi for forældreinddragelse i børns læring på baggrund af nationale test 3,3 3,5 Strategi for udvikling af autentiske læringsmiljøer 3,5 3,6 Strategi for udvikling af Den åbne skole partnerskaber 2,8 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 23

396 Vestre Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, skoleniveau 3,7 Inklusion, samlet 3,8 3,9 3,6 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,4 3,8 3,4 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,8 3,7 4,3 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 4,3 4,1 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen,

397 Vestre Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, skoleniveau 3,3 IT/digitalisering, samlet 3,9 3,5 3,7 Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering 4,3 3,9 3,3 Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering 3,3 3,3 3,0 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen 4,0 3,4 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen,

398 Vestre Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Læring 26

399 Vestre Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Status på 'Læring' opdelt på delmål, skoleniveau 3,8 Læring, samlet 3,9 3,7 3,6 Tydelig ledelse der understøtter elevernes læring 3,7 3,5 3,7 Høj professionel kapacitet og et godt samarbejde 4,1 3,8 3,8 Faglige mål og synlig læring 3,8 3,7 4,0 Undervisningsmiljøet understøtter elevernes læring 4,0 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 27

400 Vestre Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Sundhed/Trivsel 28

401 Vestre Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Status på 'Sundhed/trivsel' opdelt på delmål, skoleniveau 4,1 Sundhed/trivsel, samlet 3,8 Eleverne udvikler stærke personlige og sociale kompetencer 3,7 3,9 Undervisningsmiljøet understøtter eleverne trivsel og sundhed 3,7 4,2 5,0 Tydeligt fokus på sundhed og trivsel 4,0 Velfungerende samarbejde med forældre og andre aktører 3,5 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 29

402 Vestre Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen finder, som beskrevet i afsnittet "sammenfatende helhedsvurdering", at der i de kommende skoleår skal fokuseres kraftigt på, hvordan 2020 målene kan opfyldes. Skolebestyrelsen vil i sit arbejde med revidering af vedtagne principper, understøtte skoleledelsen i dette arbejde. Skolebestyrelsen finder, på baggrund af rapportens data, at det er realistisk at nå 2020 målene, i og med at der arbejdes fokuseret på dette. 30

403 Vestre Skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 1

404 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Ørkildskolen Svendborg Kommune

405 Ørkildskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 6 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? 8 5 TRIVSEL Elevernes trivsel Fravær 20 6 INKLUSION 21 7 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Øvrige kvalitetsoplysninger 24 8 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status på skoleniveau Vision for Folkeskolen Inklusion IT/digitalisering Læring Sundhed/Trivsel 33 9 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 36 2

406 Ørkildskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 1 FORORD Skoleåret var det første år med folkeskolereformen. Forud for skoleårets start blev der gennemført et omfattende udviklingsarbejde med inddragelse af alle skolens medarbejdere til realiseringen af reformen. Gennemførelsen af reformen fordrer tid og er en løbende proces, hvor ny praksis iværksættes, afprøves, evalueres og justeres. Det første år har på en lang række punkter været en positiv oplevelse, hvor vi oplever, at vi har taget flere skridt fremad, men også ikke alt vi satte i værk, gav de ønskede resultater. Bl.a. voldte en anderledes organiseringen af skoledagen i praksis så store problemer, at vi i indeværende skoleår, er gået tilbage til en mere traditionel organisering af skoledagen fra før reformen. Her skal vi så finde nye veje, til at løse den del af reformen. Det var også første år med en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Her har vi også haft positive oplevelser, omend vi skal erkende, at udfordringerne har været større. Fremover ligger der her en stor arbejdsopgave med at skabe et godt og velfungerende arbejdsmiljø, der kan blive en drivkraft ift. realiseringen af reformens intensioner og målsætninger. 3

407 Ørkildskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN Præsentation af skolen Ørkildskolens overordnet værdigrundlag: En skole for alle - hvor forskelligheden er en styrke i et stærkt fællesskab. Ørkildskolen er én skole placeret på to matrikler for klassetrin - afdeling Byen og afdeling Øst. Klasser og elevtal i skoleåret : 4-5 almenklasser pr. årgang (spor) 629 elever Modtageklasser (varierer gennem skoleåret) 32 elever Specialklasser 22 elever Funktionsklasser (0.? 10. klassetrin) 33 elever Fordelingen af klasser på skole de to fysiske afdelinger Afd. Byen (almenklasser) Afd. Øst (almenklasser) Afd. Øst (modtagelsesklasser) Afd. Byen (modtagelsesklasser) Afd. Byen (specialklasser) Afd. Øst (funktionsklasser) 14 klasser 18 klasser 1 klasser 2 klasser 3 klasser 4 klasser (specialklasserne og 2 modtagelsesklasser flyttede til afd. Byen august 2014) Afstanden mellem de to afdelinger er ca meter Værestedet, som er et uvisiteret klubtilbud for lokalområdets børn og unge i alderen fra 9-18 å blev ved årskiftet overflyttet til Svendborg Juniorklub. Kommunens trafikskole på Porthusvej/Nordre Ringvej Efter 6. klasse fortsætter eleverne deres skolegang på Nymarkskolen Skolens organisation: Organisatorisk arbejder vi faseopdelt med en indskolingsfase fra klassetrin og SFO, samt en mellemtrinsfase fra klassetrin. Undervisningen og de øvrige pædagogiske opgaver varetages på årgang af et årgangsteam af lærere og pædagoger (indskolingen). Ledelse: Skolens ledelse varetages af en skoleleder og 4 afdelingsledere. Til hver fase på de enkelte afdelinger er der knyttet en afdelingsleder. Ansatte: Der var i skoleåret ansat 74 lærere, 27 pædagoger, 3 pædagogmedhjælpere, 1 logopæd, 1 ergoterapeut, 2 skolesekretærer, 1 økonoma, 1 IT-teknikker. Almenklasserne: Undervisningen foregår i henhold til folkeskoleloven. Modtagelsesklasse: En modtagelsesklasse er et tilbud til børn, som ikke taler og forstår det danske sprog godt nok til at kunne følge undervisningen i en almindelig klasse. Børn fra klassetrin, der flytter til Danmark og Svendborg Kommune fra andre lande får dette særlige tilbud om at modtage undervisning i en modtagelsesklasse på Ørkildskolen i en periode på op til to år. Gennem undervisning i dansk sprog og kultur er målet at give børnene den bedste start på skolen i Danmark og bibringe dem basale dansksproglige forudsætninger, der gør dem i stand til efterfølgende at kunne følge undervisningen i en almindelig klasse på deres distriktsskole eller på Ørkildskolen. Modtagelsesklasserne på Ørkildskolen er oprettet i henhold til bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. Specialklasse: En specialklasse er et tilbud til børn, der har generelle indlæringsvanskeligheder, og hvor børnenes udvikling er forsinket, således at de faglige krav i en almenklasse generelt overstiger børnenes muligheder for at præstere de forventede faglige resultater. Endvidere vurderes det, at børnenes trivsel og sociale samspil med børnene i en almenklasse er eller forventes at blive påvirket negativt. 4

408 Ørkildskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Specialklasserne på Ørkildskolen omhandler elever på klassetrin. Organiseringen i specialklasserne tager udgangspunkt i fleksibel holddeling i alle fag, idet eleverne inddeles efter deres faglige niveau. Eleverne bliver løbende evalueret og omorganiseret på holdene. Til specialklasserne er knyttet et areal på Egenappevej, hvor der er etableret skovskole. Skovskolen er etableret med baggrund i forskningen i Rødkildeprojektet. Her er der påvist positiv effekt på eleverne i forhold til motorisk uro, relationsarbejde, selvværd og parathed til arbejdet hjemme i klassen. Arbejdet hjemme i klassen og arbejdet i skovskolen hænger nøje sammen, og på den måde udvides elevernes mulighed for at belyse og opleve læringen fra flere forskellige vinkler. Eleverne er fast i skovekolen 1-2 gange ugentligt. Funktionsklasse: En funktionsklasse er et tilbud til børn, der har generelle indlæringsvanskeligheder, og hvor børnenes udvikling er yderligere forsinket. Ofte er der tale om sammensatte vanskeligheder. De faglige krav vil i en almenklasse væsentligt overstige børnenes muligheder for at præstere de forventede faglige resultater. Undervisningen i funktionsklassen tager udgangspunkt i den enkelte elev med afsæt i en udvidet elevplan, der angiver mål for elevens kognitive udvikling, læring og trivsel. I dagligdagens veksles der mellem individuelt arbejde, arbejde på helt små hold og sammen i lidt større grupper. Målet med undervisninger er, at ruste og udvikle eleverne fagligt og socialt mod almenområdet og samfundet uden for skolen. Fokusområder på Ørkildskolen: Overordnet har vi udarbejdet et sæt af ambitioner på følgende fem områer: Læring, trivsel, fællesskab, forskellighed og den praktisk musiske dimension Endvidere har vi fokus på: Læringsmålstyret undervisning Det pædagogiske læringscenter Idrætsskole: Medvirker i kommunens idrætsskoleprojekt Understøttelse af - og udvikling af inkluderende læringsmiljøer Udeskole: Fokus på brug af skolens nærmiljø i undervisningen Helhedsskole: Fokus på en sammenhængende skoledag i indskolingen Kaj Hørberg Skoleleder 5

409 Ørkildskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Sammenfattende helhedsvurdering I skoleåret 2014/15 har fokuseringen og ressourcerne fortsat været rettet mod realiseringen den nye folkeskolereform, skolens fem ambitioner Læring, trivsel, fællesskab, forskellighed og den praktisk-musiske dimension i forlængelse af skolens overordnede vision, samt udmøntningen af de nye arbejdstider for lærere og pædagoger. Til at kvalificere dette arbejde har vi har gennemført fokusgruppeinterview med samtlige årgangsteam. Der er arbejdet videre med at løfte organisationens samlede faglige kapacitet gennem kompetenceudvikling af skolens lærere, pædagoger og ledelse i forhold til at geare organisationen bedst muligt til at løfte skolens kerneopgave. I skoleåret 2014/15 har der især været fokuseret på læringsmålstyret undervisning, læringscenteret i fremtidens skole, uddannelse af skolens faglige vejeledere, inkluderende læringsmiljøer og IT- og digitale læremidler. Endvidere er der fastlagt et sæt af retningslinjer i skolens MED-udvalg i forhold til realiseringen af de nye arbejdstidsregler for lærere og pædagoger. Vi oplever som et resultat af dette arbejde, at vi trods udfordringerne afledt heraf har et særdeles godt samarbejdsklima på skolen og har fået skabt en positiv tilgang til arbejdet med folkeskolereformen. Ovenstående fokusering og indsats i skoleåret 2014/15 arbejdes der videre med i skoleåret 2015/16 bl.a. gennem fortsat udvikling af læringsmålstyret undervisning og en fælles didaktisk model i samspillet med de nye forenklede fælles mål gennem deltagelse i UVM s udviklingsprogram om læringsmålstyret undervisning og UVM s læringskonsulenter og temaforløb ifm. folkeskolereformen. Indsatsen understøttes fremadrettet gennem en kompetenceudviklingsstrategi, som bl.a. omhandler en fortsat uddannelse af flere af skolens faglige vejledere, inklusionsvejledere og frem mod skabelsen af en egentlig vejledningskultur på skolen. I forlængelse af skolens vision, vores ambitioner og arbejdet fra arbejdsgrupperne omkring folkeskolereformen, har vi på skolen i samarbejde med skolebestyrelsen taget fat på at udarbejde et nyt værdiregelsæt, der netop tager afsæt i læring, forskellighed, trivsel og fællesskab. Resultater og opfølgning på elevernes faglige udvikling Generelt understøtter skolens faglige vejledere de enkelte teams samt faglærere i udviklingen af kvaliteten i undervisningen. Som et led i den løbende evaluering og elevernes faglige udvikling anvender vi på skolen standardiserede prøver i dansk og matematik på alle årgange. Med afsæt heri er klassens lærere sammen med skolens dansk-/læsevejledere og matematikvejledere og nærmeste leder i dialog om elevernes opnåede resultater og faglige progression. Resultaterne fra de nationale tests indgår ligeledes ved de deltagende årgange. Resultater danner grundlag for den løbende metodiske samt pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen i fagene. Vurderinger indgår tillige som målsætningsværktøj i den enkelte elevplan og bliver løbende justeret hen over skoleåret. Forældrene indgår dialogisk i denne proces. Der er mange faktorer, der over tid har indflydelse på de enkelte klassers og den enkelte elevs faglige udvikling og de opnåede resultater i såvel vores egne evalueringer og i de nationale tests. Klassernes størrelse, elevgruppens sammensætning, etnicitet, til- og fraflytning, de fysiske rammer ift. læringsmiljøet og muligheder holddannelse, ITberedskabet, antallet af to-lærertimer, socioøkonomiske forhold, etc. Endvidere har andelen af elever, der deltager i de nationale tests det aktuelle år fra vores modtage-, special- og funktionsklasser, betydning for det samlede resultatbillede på skole og årgangsniveau. De nationale test gennemføres med flere års mellemrum. Det gør det vanskeligere alene at anvende de nationale tests som et godt redskab til løbende at arbejde med elevernes faglige progression i fagene på alle klassetrinene. Hertil egner de af skolens anvendte standardiserede prøver sig bedre. I skoleåret 2014/15 har skolen skulle håndtere en stram økonomi, som bl.a. har haft betydning for mulighedsfeltet for at arbejde med holddannelse og læringsdifferentiering på den enkelte klasse/årgang. Ørkildskolen har et relativt stort flow af elever gennem skoleåret, som kan have en betydelig indflydelse på læringsmiljøet og trivslen i klasserne. Generelt tegner der sig, omkring resultaterne fra de nationale test og vores egne evalueringer et positivt billede, idet vi generelt kan spore en fremgang i de opnåede resultater i dansk, læsning og matematik. Resultater er kommenteret i forbindelse med de konkrete fremstillinger i rapporten. Generelt kan vi iagttage forskellighed imellem klasserne, hvilket naturligvis følges op på klasseniveau. En ikke uvæsentlig faktor kan være selve afviklingen af de nationale test. Derfor har vi skærpet vores opmærksomhed på testsituationen og det gældende regelsæt med henblik på at skabe en større fælles viden og praksis. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at de anvendte evalueringsredskaber alene sætter fokus på elevernes opnåede faglige resultater og progression i afgrænsede områder indenfor fagene dansk og matematik. Skolens 6

410 Ørkildskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 opgave er også at udvikle elevernes faglige kompetencer, viden og færdigheder i de øvrige fag samt elevernes almene personlig udvikling og dannelse. Fremadrettet giver målingerne og statusrapporten som værktøj dog gode muligheder for, at ledelse og medarbejdere i samarbejde kan udvælge nye opmærksomheds- og indsatsfelter i arbejdet med skolens udvikling af kvaliteten i undervisningen og den inkluderende skole. Både resultaterne fra vores egen evalueringer samt resultaterne fra de nationale tests giver et brugbart redskab i det fremadrettede arbejde ift. folkeskolereformens nationale og kommunale operationelle mål. Ørkildskolen er en grundskole for kl. og har derfor ingen elever, der går til afgangsprøven. 7

411 Ørkildskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 4 RESULTATER For at understøtte elevernes faglige udvikling og progression i fagene, med et særligt fokus på fagene i dansk og matematik, arbejder vi på Ørkildskolen med at styrke en datainformeret tilgang til undervisningen i fagene i et fremadrettet perspektiv. Det sker gennem en systematisk anvendelse af de frivillige og obligatoriske tests sammen med selvvalgte diagnostiske prøver. Lærernes / årgangsteamenes arbejde understøttes af et analyseteam og de faglige vejledere. Endvidere understøttes indsatsen samt et samlet helhedsorienteret kompetenceløft af de faglige vejledere ift. vejledningsopgave, samt af samtlige lærere og pædagoger ift. at arbejde med læringsmålstyret undervisning. 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Arbejdet med datainformeret tilgang til elevernes faglige progression på klasse- og elevindividniveau i kobling med den læringsmålstyret undervisning har som mål, at alle elever bliver så dygtige de kan. I forbindelse med de fremstillede resultater i de nationale test for skoleåret indgår også resultaterne fra eleverne i skolens specialklasser, funktionsklasser og modtagelsesklasser. Elevtallet i disse klasser er samlet set steget i skoleåret ift. til tidligere år, og andelen af elever fra disse klasser udgør således en forholdsvis større del af den samlede elevgruppe, der har gennemført de nationale test. Det er ikke muligt i de fremstillede data, at se hvilken betydning det har på det samlede resultat på skoleniveau. Derfor er arbejdet med dataene fra de nationale test på klasseniveau også det vigtigste, og det der lægges til grund i arbejdet med, at gøre alle elever så dygtige som muligt Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Ja Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Det er ikke vores oplevelse, at andelen af elever der er gode til læsning og matematik vurderet ud fra de obligatorisk og de frivillige nationale test samt frivillige diagnostiske prøver generelt er blevet mindre på skolen som helhed, men at der forekommer forskydninger mellem de forskellige årgange. Da andelen af elever i skolens specialklasser, funktionsklasser og modtagelsesklasser udgør en større del af den samlede elevgruppe end tidligere år, kan det generelt have betydning for de fremstillede resultater fra de nationale test. 8

412 Ørkildskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 0,5 1,9 4. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 9

413 Ørkildskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-9,3-9,1 2. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi kan iagttage en positiv men beskeden fremgang i elevernes progression på 6. klassetrin, men en noget bekymrende tilbagegang på 4. klassetrin. Begge, men især 4. klassetrin fordrer en skærpet om opmærksomhed på klasseniveau fremadrettet Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 8,1 7,8 3. klasse 2011/12 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi kan iagttage en positiv fremgang i elevernes progression fra 3. til 6. klassetrin. 10

414 Ørkildskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Ja Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Ja Nej Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi kan iagttage en positiv fremgang i andelen af de allerdygtigste elever er steget i dansk, læsning på 4. og 6. klassetrin og i matematik på 3 klassetrin, mens det er uændret eller måske faldet på 2. klassetrin i dansk, læsning og i matematik på 6. klassetrin Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-1,1 0,3 4. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 11

415 Ørkildskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-2,8 2,8 2. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi kan iagttage en meget beskeden positiv fremgang i at andelen af de allerdygtigste elever er steget i dansk, læsning fra 4. til 6. klassetrin og og en lidt større fremgang fra 2. klassetrin til 4. klassetrin Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 1,3 0,9 3. klasse 2011/12 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi kan iagttage en beskeden positiv fremgang i at andelen af de allerdygtigste elever. De er steget i matematik fra 3. til 6. klassetrin 12

416 Ørkildskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Ja Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Ja Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Ja Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi kan iagttage en positiv fremgang idet andelen af elever med dårlige resultater er faldet i dansk, læsning på 4. og 6. klassetrin og i matematik på 3. klassetrin og 6. klassetrin, mens det er uændret eller måske steget på 2. klassetrin i dansk, læsning Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-3,3-3,3 4. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 13

417 Ørkildskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 7,6 6,9 2. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi kan iagttage en beskeden positiv fremgang i dansk, læsning fra 4. klassetrin til 6. klassetrin, idet andelen af elever med dårlige resultater er faldet i dansk, læsning fra 4. klassetrin til 6. klassetrin. Derimod er andelen med dårlige resultater i dansk, læsning steget betragteligt fra 2. klassetrin til 4. klassetrin. Det fordrer en skærpet opmæksomhed på vores 4. klasser især på gruppen af de dårligste læsere Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-5,8-0,8 3. klasse 2011/12 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi kan iagttage en pæn positiv fremgang i matematik fra 3. klassetrin til 6. klassetrin, idet andelen af elever med dårlige resultater er faldet i matematikfra 3. klassetrin til 6. klassetrin. 14

418 Ørkildskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 5 TRIVSEL Resultatet fra trivselsrapporten indgår i alle klassernes arbejde med klassens og elevernes trivsel. Hver klasse udarbejder på baggrund af den nationale trivselsundersøgelse en handleplan ud fra følgende: Det viste trivselmålimgen - havd er de overordnede resultater: Vi kan konstatere følgende positive og negative sider ved elevernes trivsel, undervisningsmiljø, ro og orden - Det positivt: / Det kan vi forbedre: Andre bemærkninger fra trivselsmålingen Overvej hvem, der skal inddrages i de opfølgende indsatser, fx eleverne lærere og pædagogisk personale ressourcepersoner forældre andre Fastlæg hvem I vil inddrage Handleplan til forbedring af elevernes trivsel, undervisningsmiljø eller ro og orden med angivelse af: Ønsket mål / Hvordan målet skal nås / Start-slut / Ansvarlig / Opfølgning 5.1 Elevernes trivsel Der arbejjdes med elevernes trivsel på klasse og individniveau jf. ovenstående Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 69% Kommunen, % 69% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 37% 58% Kommunen, % 36% 57% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? 15

419 Ørkildskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Skolen, % 45% 48% Kommunen, % 45% 46% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, % 81% Kommunen, % 79% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget 16

420 Ørkildskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 82% Kommunen, % 77% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 27% 68% Kommunen, % 36% 59% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 48% 8% Kommunen, % 44% 7% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Overordnet set i lyset af skolens socioøkonomiske forhold må vi sige at trivselsundersøgelsen giver et tilfredsstillende resultat. Der er dog grund til vi generelt på skolen drøfter, hvorledes vi kan løfte elevernes oplevelse af medbestemmelse, på det de skal arbejde med i undervisningen i relation til, at skolens elevgruppe alene udgøres af elever på klassetrin. Hver klasse arbejder med handleplan på udvalgte områder på baggrund af klassens egen nationale trivselsmåling. 17

421 Ørkildskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 4,1 4,1 Faglig trivsel 3,7 3,8 Støtte og inspiration 3,3 3,5 Ro og orden 3,7 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Gennemsnittet for kommunen baserer sig på klasserne i kommunen. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Overordnet set i lyset af skolens socioøkonomiske forhold må vi sige at trivselsundersøgelsen giver et tilfredsstillende resultat. Der er dog grund til vi generelt på skolen drøfter, hvorledes vi kan forbedre "støtte og inspiration" af eleverne. Hver klasse arbejder med handleplan på udvalgte områder på baggrund af klassens egen nationale trivselsmåling. 18

422 Ørkildskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 33% 61% Kommunen, % 35% 59% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 56% 32% Kommune, % 60% 29% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 17% 60% 18% Kommunen, % 29% 56% 9% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 62% 27% Kommunen, % 60% 25% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Overordnet set, i lyset af skolens socioøkonomiske forhold må vi sige at trivselsundersøgelsen giver et tilfredsstillende resultat. Et fælles fokusområde kunne være, hvorledes vi kan forbedre "støtte og inspiration" af eleverne. Hver klasse arbejder med handleplan på udvalgte områder på baggrund af klassens egen nationale trivselsmåling. 19

423 Ørkildskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Fravær Skolens arbejder pt. sammen med to af kommunens andre skoler og familieafdelingen på et projekt, der skal nedbringe elevernes "bekymrende fravær" Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Skolen, 2014/15 1,0 3,7 1,4 Skolen, 2013/14 0,9 3,9 1,7 Skolen, 2012/13 0,7 4,6 1,7 Kommunen, 2014/15 0,8 3,2 1, Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Der er en generelt sket en positiv udvikling i elevfraværet, men det er stadig for højt. Derfor har vi på skolen fokus på fraværet. Konkret er der iværksat et projekt jf. ovenstående. Endvidere har vi på skolen udarbejdet en handleguide og en "fraværstrappe", der skal medvirke til en tidlig indsats. 20

424 Ørkildskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 6 INKLUSION Elever der er medtaget her i opgørelsen, er alene de elever, der går i skolens specialklasser og funktionsklasser for elever der har generelle indlæringsvanskeligheder af vidtgående karakter. 6.1 Antal elever der modtager specialundervisning Antal elever Procent Skolen, 2014/ ,3% Skolen, 2013/ ,5% Skolen, 2012/ ,7% Kommunen, 2014/ ,6% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Tallene er alene over de elever, der går i skolens specialklasser og funktionsklasser for elever der har generelle indlæringsvanskeligheder af vidtgående karakter. 21

425 Ørkildskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 7 KVALITETSOPLYSNINGER På skolen arbejder vi i samarbejde med kommunens øvrige skoler og forvaltningen på et omfattende efteruddannelsesprogram frem mod 2020, der skal løfte lærernes undervisningskompetence. 7.1 Kompetencedækning Den na Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Kommunen, 2014/15 75% 76% 78% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi undrer os over faldet i kompetencedækningen fra til En forklaring kan være, at det er svært for skolen at rekrutere lærere. der har de nødvendige fagfagloige kompetencer inden for flere fagområder. En anden forklaring kan være, at en del pædagoger indgår i opgørelsen, idet tallene trækkes fra administrationssytemet TRIO, og hvor også pædagogerne varetager opgaver i fag, hvor der er en lærer der har den primærere undervisningsopgave. 22

426 Ørkildskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk 88% 96% Engelsk Tysk 74% 73% 88% 88% Fransk 84% 100% Historie Kristendomskundskab 32% 44% 46% 51% Matematik 81% 93% Natur/teknik 52% 55% Idræt Musik 42% 81% 83% 87% Billedkunst 59% 73% Håndværk og design 60% 87% Madkundskab 48% 58% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Ovenstående illeustrere bl.a., at det er svært for skolen at rekrutere lærere, der har de nødvendige fagfagloige kompetencer inden for flere fagområder. Det gælder bl.a. drengeidræt, natur/teknologi og musik. Fransk kan vi alene præstere en faglig kompetencedækning ved at bruge lærere fra kommunens overbygnigsskole. Så mener vi at den er fejlbehæftet i fagene dansk, matematik, tysk og engelsk,. 23

427 Ørkildskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 1. Klasse 76% 82% 2. Klasse 72% 82% 3. Klasse 67% 76% 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 71% 75% 72% 75% 79% 76% 8. Klasse 57% 86% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Der henvises til kommentarerne til ovenstående figurer. 7.2 Øvrige kvalitetsoplysninger Ørkildskolen har et af kommunens højeste antal to-sprogede elever, samt 3 modtagelsesklasser. Der må stilles et stort spørgsmåltegn ved hvorledes den efterfølgende opgørelse er foretaget. 24

428 Ørkildskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/ % 95% 2,8% 2,0% Skolen, 2013/ % 96% 11,2% 10,8% Skolen, 2012/ % 97% 1,4% 3,5% Kommunen, 2014/ % 3,9% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Ovnstående fremstilling er helt og aldeles forkert. Hvorledes man kommer frem til ovenstående opgørelse er helt uforstående jf. den indledende tekst til afsnittet. Ligeledes må vi stille spørgsmåltegn ved opgørelsen af elever med bopæl uden for kommunen. 25

429 Ørkildskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 8 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Der er ikke i kommunen eller for skolen fastlagt kommunale mål for de pågældende indsatsområder. 26

430 Ørkildskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Samlet status på skoleniveau Skolen har arbejdet med de pågældende indsatsområder i forlængelse af arbejdet i skoleåret Nærmere herom er beskrevet i kvalitetsrapporten fra skoleåret I kvalitetsrapporten fro er fremstillingsmetoden af disse data endvidere kommenteret Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, skoleniveau Vision for folkeskolen 3,2 3,4 3,8 Inklusion 3,6 3,9 3,8 IT/digitalisering 3,5 3,5 4,1 Læring 3,9 3,7 3,5 Sundhed/trivsel 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 27

431 Ørkildskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Vision for Folkeskolen Status på Vision for Folkeskolen opdelt på delmål, skoleniveau 3,2 Vision, samlet 3,4 Strategi for udvikling af forskningsinformeret læringsmiljø synlig læring 3,6 3,5 Strategi for forældreinddragelse i børns læring på baggrund af nationale test 3,3 3,5 Strategi for udvikling af autentiske læringsmiljøer 3,3 3,6 Strategi for udvikling af Den åbne skole partnerskaber 2,5 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 28

432 Ørkildskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, skoleniveau 3,8 Inklusion, samlet 3,6 3,9 3,9 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,7 3,8 3,4 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,2 3,7 4,3 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 4,0 4,1 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen,

433 Ørkildskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, skoleniveau 3,8 IT/digitalisering, samlet 3,5 3,5 4,3 Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering 4,0 3,9 3,5 Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering 3,5 3,3 3,5 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen 3,0 3,4 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen,

434 Ørkildskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Læring 31

435 Ørkildskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Status på 'Læring' opdelt på delmål, skoleniveau 4,1 Læring, samlet 3,9 3,7 4,1 Tydelig ledelse der understøtter elevernes læring 3,7 3,5 4,4 Høj professionel kapacitet og et godt samarbejde 4,3 3,8 3,7 Faglige mål og synlig læring 3,6 3,7 4,0 Undervisningsmiljøet understøtter elevernes læring 4,0 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 32

436 Ørkildskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Sundhed/Trivsel 33

437 Ørkildskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/ Status på 'Sundhed/trivsel' opdelt på delmål, skoleniveau 3,5 Sundhed/trivsel, samlet 3,8 Eleverne udvikler stærke personlige og sociale kompetencer 3,4 3,9 Undervisningsmiljøet understøtter eleverne trivsel og sundhed 3,2 3,7 Tydeligt fokus på sundhed og trivsel 4,0 4,0 Velfungerende samarbejde med forældre og andre aktører 3,5 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Der henvises til beskrivelsen tidligere i rapporten af skolens indsats i forhold til nedbringelse elevernes fravær. Den lave score ift. undervisningsmiljøet sammenlignet med kommunresultatet er begrundet i skolens nedslidte fysiske rammer. Endvidere bør skolens placering i det socioøkonomiske landskab tages i betragtning. 34

438 Ørkildskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 9 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER Skolen er ikke blevet pålagt at udarbejde handlingsplaner. 35

439 Ørkildskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 10 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Processen og måleredskaber omkring udarbejdelsen af kvalitetsrapporten I skolebestyrelsen forholder vi os fortsat undrende til de benyttede måleredskaber, der danner baggrund for størstedelen af kvalitetsrapporten, hvilket vi tidligere har kommenteret på. I korthed kan vi opsummere, at vi er skeptiske overfor kvaliteten af det spørgeskema, der har været sendt til kommunens skoleledere, og at vi tvivler på at disse svar fører til en brugbar vurdering af kvaliteten. Vi er bekymrede for, at der bliver draget konklusioner, som i bedste fald er ligegyldige, i værste fald stærkt skævvredne, fordi man slet og ret ikke har nogle tilstrækkelige måleredskaber. Det er ikke bare ærgerligt, det er spild af ressourcer, som vi nok alle kan få øje på bedre steder at anvende. Desuden har vi fortsat en bekymring ift. inddragelsen af resultater af de nationale tests. Dels fordi specialklasser er medregnet i gennemsnitsresultaterne. De gennemsnitsresultater, der beregnes for skolerne, og som skolelederen og kommunen får adgang til, vil være baseret på alle skolens elever. Er der i kommunen en skole, der har en større procentdel specialelever end andre skoler i kommunen, er det en god idé at være opmærksom på dette i tolkningen af testresultaterne for skolerne. Og dels kan vi være bekymrede for konsekvenserne af at resultaterne nu skal anvendes som et mål for kvaliteten på den enkelte skole oprindeligt var de udelukkende tænkt som et arbejdsredskab til den enkelte lærer. Vi har netop drøftet dannelsesperspektivet på det seneste dialogmøde, og vi håber, at man vil udvise stor opmærksomhed overfor om den ændrede brug af de nationale testresultater vil medføre en nedprioritering af læring, der ikke måles i nationale tests, herunder dannelsesperspektivet. Fysiske rammer Selvom Ørkildskolen er ung, er den samtidigt meget gammel, og vi må påpege, at de fysiske rammer kan lade meget tilbage at ønske. Vi oplever at få en del forældrehenvendelser pga. mangelfuld dagligt vedligehold og rengøring af skolen. Det er naturligvis meget utilfredsstillende, at skolens elever og medarbejdere skal færdes i både beskidte og misvedligeholdte omgivelser, det gavner næppe læringsmiljøet eller den almene trivsel. Skolebestyrelsen arbejder aktivt for at opnå en forbedring af navnlig følgende tre områder: Reparation af forfald og nedslidning, herunder 4 lukkede undervisningslokaler, mødelokale og grupperum pga. skimmelsvamp, dertil kommer lukning og nedrivning af bygning, til sammen forhold der har sat skolen i en situation med konstant lokalemangel. Idrætsfaciliteter ude- og indendørs samt udearealer der kan understøtte de gode intentioner i bl.a. idrætskoleprojektet. Idræts- og bevægelsesgevinster som skolen i nuværende situation har svært ved at facillitere. Faglokaler, herunder madkundskabslokaler. Lokaleforbedringer hvor skolen tidligere har søgt om midler. På skolebestyrelsens vegne Katja Schrøder Skolebestyrelsesformand 36

440 Ørkildskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 1

441 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Byhaveskolen Svendborg Kommune

442 Byhaveskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 TRIVSEL INKLUSION KVALITETSOPLYSNINGER KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE

443 Byhaveskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 FORORD Nærværende rapport beretter om Byhaveskolen på udvalgte ministerielle områder. En række af de nationale målingssystemer tager dog ikke højde for den kognitive forsinkelse skolens elever er betinget af, hvorfor disse resultater ikke fremgår. Der er på skolen udarbejdet andre lokale systematiske screeninger der via taksonomiske skalaer på anden vis måler på elevernes progression i forhold til læring i folkeskolens fag. Disse kan dog af tekniske årsager ikke medtages. Læseren er således meget velkommen til at rette direkte henvendelse til skolen, såfremt der ønskes indsigt i det omtalte materiale. Lars Hørmann Kolmos Skoleleder 2

444 Byhaveskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 PRÆSENTATION AF SKOLEN Byhaveskolen er først og fremmest en folkeskole men også en specialskole. Her går i øjeblikket 113 børn, som alle har generelle indlæringsvanskeligheder af vidtgående Karakter, samt for nogles vedkommende også fysiske handicaps. Alle er skoleplaceret på baggrund af henvisning fra pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR). Dette på baggrund af det særlige behov for den specielle understøttelse og fokus, som Byhaveskolens team af specialuddannede lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, fysioterapeuter, ergoterapeuter og øvrige specialister kan give. Det enkelte barn, der bliver henvist til Byhaveskolen, bliver screenet og vurderet af vores team af fastansatte specialister og eksterne konsulenter. På den måde sikrer skolen, at alle kommer i gang på det helt rigtige niveau for at sikre det bedste grundlag for læring og trivsel. Skolen har et integreret fritidstilbud, der hedder Kolibrien. Her er der åbent fra kl og igen fra undervisningens ophør og til kl på alle skoledage. (Samt fra kl i skoleferier) Helheden i hverdagen bliver sikret i et tæt samarbejde mellem pædagoger, lærere og pædagogmedhjælpere. Byhaveskolen havde i 2014/ elever fordelt i 2 spor: Det aldersopdelte spor (Indskoling, mellemtrin, udskoling) Funktionsklasserne (Aktiv Læring, Visuel Kommunikation, AKT, Autist) Både i det aldersopdelte spor og funktionsklasserne inddeles eleverne efter niveau, således de går i homogene klasser, for de aldersopdelte klassers vedkommende typisk med 3 årgange sammen, for funktionsklasserne ofte med et større aldersmæssigt spring. Udover denne opdeling deles eleverne yderligere i fleksible holddannelser i de forskellige fag. Så snart en elev skønnes egnet til at gå i det aldersopdelte spor lægges der en inklusions plan, typisk med praktik i klassen, overgang fra funktionsklassens skole/fritidstilbud til det aldersopdeltes tilbud. 3

445 Byhaveskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Byhaveskolen har som bekendt elever med en markant forsinket kognitiv funktion, og med en generel lav læringstakt. Det er alle elever der tilhører de 4% som ikke for nærværende vurderes at kunne inkluderes i almenskolen. På trods heraf, har Byhaveskolen, især med den nye folkeskolelov som afsæt, koblet sig tæt almenskoleområdet. Eleverne følger folkeskoleloven hvad angår fag og antal timer i samtlige fag. Udfordringen for lærerne er at tilpasse indhold til de kompetencer, hver enkelt elev har, således indhold passer til elevens nærmeste udviklingszone og matcher op imod de ministerielle lærings- og kompetencemål. Spændvidden på elevernes læringsforudsætninger er ganske stor, hvorfor der er et ekstremt fokus på den enkelte elev og dennes læringspotentialer. Byhaveskolen har udviklet eller videreudviklet metoder, der fremmer elevernes læring. Således lærer en meget stor del af eleverne at læse, inden de går ud af skolen. Andre metoder, fremmer elevernes rettede opmærksomhed på det, der foregår i rummet, når der undervises. Nogle elever på Byhaveskolen, typisk i funktionsklasserne, har et funktionsniveau under folkeskoleområdet, altså mellem 0-6. år. Disse elever undervises også i nærmeste udviklingszone med udgangspunkt i den screening og kompetenceafdækning lærerne gennemfører i læringsrummet og derved fremkommer der via en taksonomisk tilgang en læringsprofil for det enkelte barn der peger hen imod de ministerielle forventninger. 4

446 Byhaveskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 RESULTATER Det er ganske få elever fra Byhaveskolen der kan gennemføre de nationale test på aldersvarende niveau. Der bliver i stedet lavet en lang række interne diagnostiske tests som ligger til grund for en løbende vurdering af den enkelte elevs faglige udvikling. Bliver alle så dygtige, som de kan? Som det i forordet er beskrevet, vil eleverne ved Byhaveskolen forventeligt præstere væsentligt under, eller helt uden for målsætningerne af rammerne for de nationale tests, hvorfor der er udviklet interne test, som svarer til elevernes udviklingsniveauer i samtlige af folkeskolens fag. Disse kan af tekniske årsager ikke medtager her. Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN 5

447 Byhaveskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN 6

448 Byhaveskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Spændvidden på elevernes faglige niveau er stor ved eleverne på Byhaveskolen efter endt skolegang. Der er elever der typisk ikke kan indgå i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse hvorfor de kommer direkte på et beskytte med værksted før, eller i forbindelse med det 18 år. Godt halvdelen af elevgrundlaget går dog videre til kommunale STUforløb. 7

449 Byhaveskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Andel elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Andel elever i 10. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Andel elever i 10. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn 8

450 Byhaveskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 9

451 Byhaveskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 TRIVSEL Elevernes trivsel Med indførsel af det nationale trivselsværktøj har Byhaveskolen fået mulighed for systematisk at arbejde med udviklingen af elevernes trivsel. Skolen betragter trivsel i en tæt sammenhæng med eleevernes oplevede mestring af skolens fag, hvorfor indsatser omkring læring forventes at have positiv sammenhæng ved elevernes trivsel. Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Er du glad for dine lærere? 10

452 Byhaveskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 11

453 Byhaveskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Eleverne i 0-3. klasse indplacerer sig på flere områder over det kommunale gennemsnit, alligevel giver screeningen anledning til målrettede indsatser. Eksempelvis ved spørgsmålet om "Er der er nogen der driller dig, så du bliver ked af det?" er resultatet utilfredsstillende, hvorfor der vil blive iværksat målrettede indsatser i forhold til dette tema. Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 12

454 Byhaveskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Elevernes trivsel i 4-9. klasse ligger på samtlige områder over det kommunale gennemsnit. På trods heraf vil dataene blive analyseret med henblik på yderligere forbedringer på udvalgte områder. 13

455 Byhaveskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2014/15 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Screeningen på de opdelte temaer sammenholdt med det kommunale gennemsnit giver ikke anledning til yderligere handlinger end det tidligere beskrevne. Fravær Byhaveskolen har elever der i perioder har stort fravær fra skolen begrundet i langvarige hospitalsophold eller restitution herefter. 14