Undervisningsbeskrivelse for: daakm Dansk A, 2HF

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse for: daakm Dansk A, 2HF Fag: Dansk A, 2HF Niveau: A Institution: VUC Vejle, Vejle afd. (630248) Hold: dansk A-niveau koncentreret Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF Lærer(e): Jytte Stistrup Lauritzen (JL) Forløbsoversigt (9): Ordets magt. Retorik - kursus i mundtligehed Argumentation og kursus i skriftlighed Begreber i dansk - introduktion til tekstanalyse, 1. værk og og 1. selvlæste værk Hvad sproget gør At være et menneske - historisk læsning fra , 2. værk og 2. selvlæste værk Reportagegenren - før og nu Minimalisme - i ord og levende billeder. 3. værk og medieværk Samtaleanalyse i fiktive og ikke-fiktive tekster Modernismer og realismer i det 20. og 21. århundredets litteratur CSC LUDUS Web Side 1 af 15

2 Forløb 1: Ordets magt. Retorik - kursus i mundtligehed Omfang: 25 lektioner Start: Anvendt materiale: Kursus i mundtlighed, frit efter kompendium af Susan Mose, Nyborg Gymnasium (kopi) Uddrag fra Jimmy Zander Hagen: Sprog og tale, mundtlighed i dansk, 2006 (s , 80-84, og ) Prøvemateriale til skriftlig eksamen i dansk maj 2008 om Sprogbrug og retoriske virkemidler, bl.a. i politisk sprog - med fokus på M.C. Lyngsie: Brandtale til Kammeraterne 1. maj 1925 og Ulla Dahlerup: Tale på Dansk Folkepartis landsmøde, sept Retoriske virkemidler (en oversigt), uddrag fra Quist og Hagen: Sprogforløb i dansk, 2007 Nils Thorsen: Vor tids politiske våben: Snigordet, Politiken februar 2013 (om newspeak) Per Munch: Tal så det rykker, Politiken okt Lytte til genfortællinger af H.C. Andersens eventyr Den lille pige med svovlstikkerne, uddrag fra dokumentarfilmen: I Danmark er jeg født, fra om det danske sprogs mange variationer. Mundtlige fremlæggelser, pararbejde og klasseundervisning At kunne skelne mellem forskellige mundtlige genrer og øvelse i at holde et mundtligt oplæg. Forklare og anvende pentagrammet i en redegørelse for kommunikationssituationen i en tale Gøre rede for sprogbrug med fokus på de retoriske virkemidler i en tale, eksempelvis billedsprog, kontraster, gentagelser og retoriske spørgsmål samt talerens brug af appelformerne logos, patos og etos. Bevidsthed om retorikkens fem forarbejdningsfaser og betydningen af den talende krop. CSC LUDUS Web Side 2 af 15

3 Forløb 2: Argumentation og kursus i skriftlighed Omfang: 25 lektioner Start: Anvendt materiale: Birgitte Darger m.fl.: Begreb om dansk kap. 8 s inklusiv øvelser samt Lis Brix: Energidrikke - forbud for børn? Nils Thorsen: Vor tids politiske våben: Snigordet, 24. februar 2013 (om politikernes brug af ordvalgsargumenter) Prøvemateriale til skr. eksamen august 2011 om argumentationsformer i offentlig debat og litteratur (hæfte 1 og 2 i kopi) - med fokus på de debatterende artikler såvel som billedmaterialet og novellerne. I forlængelse af reklamerne fra billedmaterialet inddrog vi Lone Scherfigs kortfilm: Jeg er bare den logerende, 2002 Peter Seeberg: uddrag fra Argumenter for benådning, 1976 Henrik Poulsen: At skrive - sproget i fingrene, fra Grundbogen 1 s , 2005 (materiale om skrivning - fra proces til produkt) samt Flygums 5-punkts metode Klasseundervisning, gruppe, par samt individuelt arbejde Mindre skriftlige afleveringer på baggrund af det udleverede prøvemateriale til skr. eksamen august 2011: 1. Forfatterholdningen i Helle Helles novelle "Film" fra 1996 udledes i fællesskab på klassen og omskrives individuelt til et læserbrev med tydelig argumentation. 2. Desuden vælger hver kursist et billede/reklame fra det udleverede prøve-materiale som præsenteres (vha. pentagrammet), og beskrives, idet følgende spørgsmål besvares: hvad argumenteres der for? og hvordan argumenteres der. Fokus på hvad det vil sige at argumentere, herunder viden om argumentets to dele: påstand og belæg inklusiv de forskellige argumentationstyper, herunder ordvalgsargumenter. Desuden fokus på kunsten at styrke et argument (Toulmins udvidede model), dvs. forklare og anvende argumentationens virkemidler, og dermed blive en bedre modtager og afsender af argumenterende tekster. CSC LUDUS Web Side 3 af 15

4 Skrivekursus - fra proces til produkt: Processkrivningsværktøjer som hurtigskrivning, mindmap og cirkelskrivning præsenteres og anvendes i forbindelse med små skriftlige opgaver (gruppe og individuelle). Forløb 3: Begreber i dansk - introduktion til tekstanalyse, 1. værk og og 1. selvlæste værk Omfang: 50 lektioner Start: Anvendt materiale: Birgitte Darger m.fl.: Begreb om dansk, 2009 kap. 1-4 samt følgende tekster fra Begreb om dansk - Antologien: Mikkel Birkegaard: Libri di Luca, 2007 (uddrag) Pascal Mercier: Nattog til Lissabon, 2007 (uddrag) Peter Høeg: Frøken Smillas fornemmelse for sne, 1992 (uddrag) Anmeldelse af Eventyr, fortalte for børn, 1835 (Dannora, for Critik og Anticritik, 1836) Naja Marie Aidt: Bulbjerg, 2006 Klaus Rifbjerg: Hm, 1964 Pia Juul: Alle kan ro, 2008 Line Knutzon: Guitaristerne, 2006 Juliane Preisler: Et hav der vugger sig til ro nu, 2001 Helle Helle: Globryllup, 2000 Karen Blixen: Babettes gæstebud, 1952/58 (uddrag) inklusiv Gabriel Axels filmatisering af samme. 1. Hovedværk. Kristian Bang Foss: Døden kører Audi, 2012 CSC LUDUS Web Side 4 af 15

5 Klasseundervisning og klassesamtale, par- og gruppearbejde Analysen og fortolkning af romanen afvikles primært som kursistoplæg Skriftligt arbejdes der med "Skriveøvelser til hf-dansk" af Anette Nielsen m.fl. - bl.a. præsentation af en tekst, resumé, brug af citater, indledning, afsnit, overgange mellem afsnit og overskrift, ligesom der i tillæg hertil arbejdes med redegørelse for teori Introduktion til tekstanalysen og dens grundbegreber, herunder genre, komposition (tid og rum), fortælleren (synsvinkel) og fortællemåder, sproglig stil, miljø- og personkarakteristik samt motiv, tematik og fortolkning inklusiv diverse øvelse til indlæring af disses begreber. Pointen med at opbygge den tekstanalytiske metode er at kvalificere tekstlæsningen og at arbejde på at gøre de tekstanalytiske begreber til faglige redskaber i kursisternes selvstændige arbejde med litterære tekster, herunder de selvlæste værker. Fokuspunkter til 1. hovedværk: præsentation af forfatteren, modtagelsen af romanen (anmeldelser fra Information, Politiken, Jyllandsposten og Berlinske Tidende miljø- og personkarakteristik,, fortællerrolle og komposition, tema - holdning og budskab Forløb 4: Hvad sproget gør... Omfang: 30 lektioner Start: Anvendt materiale: Birgitte Darger m.fl.: Begreb om dansk, 2009 kap 5-6 samt følgende tekster fra Begreb om dansk - Antologien Benny Andersen: Afkroge er ikke hvad de har været, 1993 Jesper Wung-Sung: Kender du ikke akkusativ, 1999 (uddrag) CSC LUDUS Web Side 5 af 15

6 Jakob Knudsen: Se nu stiger solen af havets skød, 1891 Miniprojekt: Folkeeventyret "Den trekantede hat" som forlæg for H.C. Andersens: Fyrtøjet, hvad sker der sprogligt i overgangen fra mundtlig til skriftlig fortællekultur? - fokus på ordklasser hos.h.c. Andersen (bl.a. hans yndlingsadjektiver og gradbøjninger heraf) mundtlighed, sproglige billeder (nok en gang) og fortællerholdning. Desuden uddrag fra Susan Mose og Ole Ravn: Digtbogen, kap. 8 "Model til digtanalyse" som anvendes på følgende digte: Pia Tafdrup: Min mors hånd, Kirsten Hammann: Jeg civiliserer mig om morgenen, Troels Trier: Elektrisk Regn 2012 samt Klaus Rifbjerg: Fred, inklusiv lærernoter om nærlæsning af lyrik Prøvematerialet til skr. eksamen december om billedsprog, herunder om metaforer som sprogligt virkemiddel og som led i vores forståelse af verden. Klasseundervisning, par- eller gruppearbejde om øvelserne i grundbogen samt individuelle besvarelser af Dansk Sprognævns interaktive kommaøvelser Skriftlig opgave om billedsprog, herunder Emil Årestrups måde at bruge metaforer på i digtet "Nordexspeditionen" Grammatik mellem ord og tekst, herunder sætningernes led med fokus på neksus i forbindelse med kommatering samt adverbialer og konjunktioner. Desuden de forskellige sætningstyper (helsætning og ledsætning) samt begreberne paratakse og hypotakse. Endelig fokuserede vi på leddenes rækkefølge og begreberne forvægt og bagvægt. Billedsprog og betydning med fokus på begreberne sammenligning og metafor, besjæling og personifikation, hverdagsmetafor og litterær metafor og i den forbindelse begreberne mål- og kildeområde. Fokus på ordklasser i Fyrtøjet (bl.a. H.C. Andersens yndlingsadjektiver og gradbøjninger heraf) mundtlighed, sproglige billeder (nok en gang) og fortællerholdning. Introduktion til digtanalyse med fokus på lyrikkens virkemidler, herunder billedsprog. CSC LUDUS Web Side 6 af 15

7 Forløb 5: At være et menneske - historisk læsning fra , 2. værk og 2. selvlæste værk Omfang: 60 lektioner Start: I-bog som grundbog til hele forløbet "Litteraturhistorien - på langs og på tværs" (Barbara Kjær-Hansen &Tinne Serup Bertelsen, Systime 2012) Middelalder: Baggrundsstof fra i-bogens afsnit om Middelalderens litteratur (Litteraturhistorien - på langs og på tværs) med fokus på folkeviserne, herunder genrekendetegn, faste vendinger, typer af folkeviser mm. inklusiv Litteraturens Veje s Folkeviser: Torbens datter, Harpens kraft og Ebbe Skammelsøn Desuden lyttede vi til Sorten Mulds fortolkning To søstre Folkeeventyr: Det grimme dyr og Den trekantede hat (repetition) Oplysningstid: Baggrundsstof fra i-bogens afsnit om oplysningstiden med fokus på livs- og menneskesyn, skrivestil og sprog samt oplysningstidens genrer, herunder komedien, dens opbygning og den særlige type kaldet karakterkomedier som Holberg foretrak. Desuden baggrundsstof fra Litteraturens Veje s , 484 (om commedia dell'arte) og s (om dramaet som genre) Tekster: Ludvig Holberg: af Niels Klims underjordiske rejse, 1741 Ludvig Holberg: af Maskerade, 1724 samt 1. latinske levnedsbrev: Om Komedier, 1728 af 1. latinske levnedsbrev: Om komedier, 1728 Nicolaj Arcels film: En kongelig affære, 2012 Anonym: "Paadømte sager", et eksempel på datidens moralske fortællinger for børn CSC LUDUS Web Side 7 af 15

8 Romantik og Romantisme: Baggrundsstof fra i-bogens afsnit om Romantikken med fokus på livssyn, nyplatonisme, universalromantik og national-romantik. Desuden på skrivestil og sprog samt og fra Litteraturens Veje, 2010 (LV) Tekstkompendium med tekster fra bl.a. følgende antologier: Litteratur , Gyldendal 1991 og Minikanon, Systime, 2011 A.W. Schack von Staffeldt: Indvielsen, 1804 Adam Oehlenschläger; Guldhornene, 1803 og uddrag fra Disneys animationsfilm "Pocahontas", 1995 Thomasine Gyllembourg: Den lille Karen, 1830 St. Steensen Blicher: Trækfuglene, 1838 Emil Årestrup: I en landsbykirke, 1837 og Nordexpeditionen, 1838 (repetition af sidstnævnte) H.C. Andersen: Klokken, 1845 og Den lille pige med svovlstikkerne, 1848 Nicolai Frederik Severin Grundtvigs bryllupssalme: Det er så yndigt at følges ad, 1855 Desuden eksempler på tidens billedkunst, herunder landskabsbilleder og moderne bryllupsfotografier Det moderne gennembrud: Baggrundsstof og tekster bl.a. fra antologien Romantik og romantisme, Systimes periodeserie, 1984 s og s. 156 inklusiv i-bogens afsnit om Det moderne gennembrud, herunder livssyn og syn på litteraturen, skrivestil og sprog, genrer samt temaer med fokus på køn, klasse og kirke. Desuden i-bogen afsnit om henholdsvis Herman Bang, Henrik Ibsen og Henrik Pontoppidan samt om J.P. Jacobsens 'Niels Lyhne' evt. Litteraturens Veje s, , 244 og samt leksikonartikler om CSC LUDUS Web Side 8 af 15

9 naturalisme og impressionisme s. 510 og 499. Værk 2:Henrik Ibsen: Et dukkehjem, 1879 inklusiv uddrag fra filmudgaven fra 1974 og med inddragelse af Herman Bangs anmeldelse (kopi). Tekster (kompendium): Tekster - bl.a. fra ovennævnte antologi: J.P. Jacobsen: af Niels Lyhne,1880 uddrag fra Georg Brandes: Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredets Litteratur, 1872 Herman Bang: Pernille, 1880 Herman Bang: artiklen Impressionisme, en lille replik, 1890 inklusiv repetition af Foran Alteret, 1880 Henrik Pontoppidan: Vandreren, 1885 Billedkunst(pp) med fokus på Anna Ancher: Pigen i køkkenet, 1886 (Litteraturens Veje s. 202) ogedward Munch: Primavera, 1889 (norsk) Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (En idyl), 1900 (det folkelige gennembrud) se LV s Undervisningen veksler ml. par- og gruppearbejde inklusiv læreroplæg og klassediskussioner hvor de litteraturhistoriske perspektiveringer foretages. Der arbejdes skriftligt med 2. selvlæste værk og med mindre skriveøvelser i forbindelse med tekstlæsningen. Desuden arbejdes der med de skriftlige besvarelser af bl.a. prøvematerialet til skriftlig eksamen maj om det moderne gennembrud. Se under "Indhold"! Forløbet som sådan vil fokusere på at give kursisterne et analytisk blik for at den enkelte tekst indgår i en større historisk sammenhæng (kontekst) som er den pågældende periodes kulturelle, sociale og religiøse forhold. Vi fokuserer bl.a. på CSC LUDUS Web Side 9 af 15

10 afgørende perioder i litteraturhistorien fx oplysningstiden og nationalromantikken, der stadig har betydning for vores fortolkning af demokrati, kultur og nationalitet. Baggrundsstoffet bidrager til at se hvordan den danske litteratur og kultur er forbundet med strømninger i de øvrige nordiske og europæiske lande. Forløb 6: Reportagegenren - før og nu Omfang: 12 lektioner Start: Anvendt grundbog: L. Borker og P.E. Brøndgaar: Avisreportagen - fra Cavling til Sabroe, dlf.2001 s og s Tekster: Henrik Cavling: Eksplosionen, Dags Avisen 20/ Poul Høi: Og månen blev som blod, Berlinske 12/ Jan Stage: Landet hvor tiden står stille, Ekstra Bladet 22. april 1996 Olav Hergel: Børnene fra Blågård, Ekstra Politiken 13. okt inklusiv inddragelse af reportage af Bang: Fattigliv,1880 fra prøvematerialet til skr. eksamen maj 2012 Udvalg af tekster fra prøvematerialet til skr. eksamen maj 2007, herunder Ernest Hemingway: En ny slags krig, 1937 og Johannes V. Jensen: Verdensudstillingens ofre,1900 samt baggrundsstof af Mikkel Hvid: Fiktion, fakta og fortælling Skriftlig besvarelse af én af opgaverne fra prøvematerialet fra maj om forskellige måder at fortælle på i litteratur og journalistik inklusiv baggrundsstof om Fortællende journalistik af Berit Riis Langdal m.fl. Opsamling med inddragelse af kap 10 fra Begreb om dansk (s , ) Der arbejdes grupppevis med de nævnte reportager ud fra analysemodel og med efterfølgende fremlæggelse for klassen. Skriftlig dansk: en af de tre opgaver i prøvematerialet fra skriftlig eksamen i dansk, CSC LUDUS Web Side 10 af 15

11 maj 2011 Journalistiske genrer - reportage og feature - fra Bang til Sabroe. "Den gode historie" om de journalistiske nyhedskriterier. Tekstanalyse: Komposition, fremstillingsform, sprog og stil, vinkling. Den omvendte nyhedstrekant Forløb 7: Minimalisme - i ord og levende billeder. 3. værk og medieværk Omfang: 15 lektioner Start: Raymond Carver (værk 2): Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed, 1985 fra samlingen af samme navn. Så meget vand, så tæt på og Afstand fra samlingen En alvorlig samtale og andre noveller, 1988 samt Nærhed fra samlingen Nærhed og andre noveller, Helle Helle: En stol for lidt, 1996 og Simon Fruelund: Flod, 1997 Baggrundsstof: Dansk prosa af Ole Schultz larsen, Systime 2005 s "Less is more. Minimalistisk realisme" samt anmeldelser af Carvers noveller " og skema fra Kortfilm - medieværk: Anders Walter: Helium, 2013 (medieværk) - suppleret med anmeldelser fra nettet, som kursisterne selv har fundet. Desuden analyserede vi følgende kortfilm: Richard Raskins og Johan Oettingers kortfilm: Seven minutes in the Warsaw Ghetto, 2012 (filmbog og dvd Aarhus Universitetsforlag, 2013) Dorte Warnøe Høgh: Grisen, 2009 (efter norsk novelle af Lars Saabye Christensen) Lone Scherfig: Jeg er bare den logerende; CSC LUDUS Web Side 11 af 15

12 Suppleret med Mitko Panovs kortfilm: With Raised Hands, i forlængelse af Seven minutes in the Warsaw Ghetto Baggrundsstof fra Henrik Poulsen: Den korte film, 2007 s foruden baggrundsstof om Richard Raskins 7 parametre mm. (s ), f. i ovennævnte filmbog af Raskin inklusiv lærernoter. Klasseundervisning, gruppevis analyse og fortolkning af de nævnte noveller med efterfølgende fremlæggelse på klassen. Eksemplarisk analyse af "Helium" gennemførtes ud fra Raskins 7 parametre (s. 62 f.) og med inddragelse af det nævnte baggrundsmateriale. Herefter analyserede kursisterne gruppevis udvalgte kortfilm - med efterfølgende oplæg for klassen. (se de nævnte kortfilm ovenfor!) Kendskab til minimalisme i amerikansk og dansk litteratur, forståelse for hvordan verdenslitteratur kan have indflydelse på, hvordan der skrives herhjemme samt evne til at beskrive den minimalistiske skrivestil og læse mellem linjerne. Repetition af tekstanalysens begreber med henblik på at kunne levere en nuanceret og metodisk bevidst analyse, fortolkning og perspektivering. Anvendelse af filmanalysens begreber med fokus på filmens idé, indhold, form og ikke mindst udtryk, herunder de filmiske virkemidler som farver og lys, bevægelse i billedet eller m. kameraet, scenografi og lyd og underlægningsmusik. Sidstnævnte udgør ét af Raskins 7 parametre som filmen(e) blev vurderet ud fra. Også berettermodellen blev inddraget og begrebet suspense i analysen af filmen(e)s dramaturgi. Forløb 8: Samtaleanalyse i fiktive og ikke-fiktive tekster Omfang: 15 lektioner Start: Baggrundsstof: Begreb om dansk, kap. 7 (s ) suppleret med diverse øvelser Tekstkompendium - bl.a. med tekster fra Begreb om dansk, antologien: CSC LUDUS Web Side 12 af 15

13 Christian Dorph og Simon Pasternak: af Afgrundens rand, 2007 Politiafhøringer, fra Københavns politi, 2007 (uddrag) August Strindberg: af Fröken Julie, 1888 (svensk) Helle Helle: En stol for lidt, inklusiv kortfilm Radiodrama/satire: Forældremøde, I hegnet nr. 24, 2010 Katrine Marie Guldager: Vi har allerede aftalt en pris, 2005 par, gruppe og diskussion på klassen om fx typer af sproghandlinger og samtalerens undertekst og om forholdet mellem mundtligt og skriftligt sprog Samtaleanalyse i fiktive og ikke-fiktive tekstser Samarbejde og høflighedsprincippet Samtalernes undertekst og facework Direkte og indirekte sproghandlinger Forløb 9: Modernismer og realismer i det 20. og 21. århundredets litteratur Omfang: 30 lektioner Start: Realismer: Baggrundsstof fra Steffen Auring &Erik Svendsen: Realismer - Modernismer s samt i-bogens afsnit om realisme, herunder folkelig realisme og socialrealise ( ), nyrealisme ( ) inklusiv Tendenser i den nyeste litteratur inklusiv uddrag om Den nye realisme fra Grøn og Johannesen: Nye øjne at se med, Dlf (s ) evt. LV: s , , og 468,2 sp. og 497 inklusiv s. 511,516 og 518. Tekster: CSC LUDUS Web Side 13 af 15

14 Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (En idyl), 1900 Hans Kirk: af Fiskerne, 1928 og Daglejerne, 1936 (genlæsning af uddrag med Høfners tale fra 1. forløb) Anders Bodelsen: Signalet, 1965 Jesper Wung-Sung: Stjerneøl, 2000 Pia Juul: Elly Byde, Katrine Marie Guldager: Hun snød mig til sidst, 2009 (genlæsning fra skriveøvelser til hf-dansk) Gyrdir Eliason: Set fra broen, 2011 (genlæsning fra skriveøvelser til hf-dansk) Modernismer, herunder eksistentialismen som et modernistisk projekt: Baggrundsstof fra Steffen Auring &Erik Svendsen: Realismer - Modernismer s samt i-bogens afsnit om Tidlig modernisme - med fokus på Johannes V. Jensens prosadigte og Tom Kristensens ekspressionistiske stil og stærke farver, men også på den indadvendte litteratur og på eksistentialisme efter 2. verdenskrig og på 60'ernes konfrontationsmodernisme og 80'ernes storbymodernisme evt. LV s , , , og Anvendt antologi bl.a. Systimes periodeserie og 'erne Tekster: Johannes V. Jensen: På Memphis Station, 1906 inklusiv Fusijama 1907 Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål 1920 Jens August Schade: På café, 1930 Martin A. Hansen: Agerhønen, med perspektiver til Helle Helle: Fasaner, 1996 CSC LUDUS Web Side 14 af 15

15 Karen Blixen: uddrag fra Babettes gæstebud, 1952/58 Peter Seeberg: Hullet, 1962 og Støvsuger, 1997 Klaus Rifbjerg: Det er blevet os pålagt, 1960 Søren Ulrik Thomsen: Angsten og Levende, 1981 inklusiv Jørgen Leths kortfilm om S.U.T. med titlen Jeg er levende, 1999 Videoklip med Tom Kristensen, Klaus Rifbjerg (om Johs. V. Jensen), Peter Seeberg og Søren Ulrik Thomsen Kendskab til realistisk litteratur fra både nogle ældre perioder, nyeste tid og de seneste 5 år. Forståelse for at realisme kan have et forskelligt fokus (socialt, psykologisk, samfundsmæssigt) og at 2000-tallets realistiske prosa både trækker på gamle realismeformer, men også har et nyt fokus: Virkelighedsbegrebet. Kendskab til modernismen, dens baggrund og formsprog bl.a. via nedslag i det 20. århundredets modernistiske- og postmodernistiske lyrik. Kanonforfatterne: Johs. V. Jensen, Tom Kristensen og Klaus Rifbjerg. Kendskab til eksistentialismen anskuet som et modernistisk projekt. Kanonforfatterne Karen Blixen, Martin A. Hansen og Peter Seeberg CSC LUDUS Web Side 15 af 15