Fokus på ressourcer og fællesskab

Transkript

1 Indledning Forældrebestyrelsen i klynge IB8 har i 2013 arbejdet med overordnede værdier og principper for alle klyngens institutioner. Titlen på dette arbejde er Det gode børneliv på Christianshavn. Under processen fandt de frem til følgende: Med afsæt i værdierne respekt, ligeværdighed, dialog og tillid sættes der fokus på nøgleordene samarbejdsmiljø, faglighed og udvikling. I 2013 afholdt børnehuset en pædagogisk dag, hvor personalet reflekterede konkret over Det gode børneliv på Christianshavn ud fra følgende nøgleord: Værdier, principper og læringsforståelse. Refleksionsspørgsmålene lød som følger: Definition af det forpligtende personalesamarbejde, læringsforståelse i forhold til aldersgrupperne og metodevalg, betydning af egen udvikling som voksen, når man skaber rammer for børns udvikling, individuel refleksion over værdier, principper og læringsforståelse. Det blev besluttet på personalemødet i december 2013, at vores pædagogiske evalueringsmetode for 2014 og 15 vil være SMTTE-modellen, som er en pædagogisk refleksionsmodel til pædagogisk udvikling, der kan bruges til både individuel og gruppeevaluering. Modellen er et pentagon og ser således ud: Modellen vil komme i brug i forhold til fokuspunktet for 2014, som er kulturelle udtryksformer og værdier, plus pejlemærker for pædagogisk kvalitet, som i overskrifter er følgende: - Sociale relationer positiv voksenkontakt hver dag - Inklusion og fællesskab børn- og ungefælleskaber til alle - Sprogindsatsen muligheder gennem sprog - Forældresamarbejde forældrepartnerskab - Sammenhæng også i overgange - Refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis 1

2 Pædagogisk læreplan Pædagogiske læreplaner blev med ikrafttrædelse den 1. august 2004, som et tillæg til Lov om Social Service, en del af daginstitutioners virksomhed. I bekendtgørelsen nævnes seks temaer der beskriver og indgår i de enkelte institutioners pædagogiske læreplan. Det fremgår ligeledes, at læreplanen ikke udformes som individuelle resultatmål, men mere beskriver hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske læreproces giver børnene mulighed for at tilegne sig. Endelig beskriver planen, vores evaluerings- og dokumentationsmetoder. Nogle af de pædagogiske pejlemærker, som vi vil fremhæve i denne læreplan, er inklusion og fællesskab, pædagogiske metoder og refleksion og sprogindsatsen. I begrebet inklusion ligger der en vægtning af omgivelsernes indvirkning på barnets adfærd. Overskriften pædagogiske metoder og refleksion henviser til metodisk og reflekterende tilgang til den pædagogiske praksis. Overskriften sprogindsats henviser til opmærksomhed på børnenes kognitive og sproglige færdigheder. Sociale relationer henviser til barnets almene behov for kontakt og for at blive set og hørt. Forældrepartnerskab handler om ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns udvikling og trivsel, at se forældre som en ressource i samarbejdet omkring deres børn. Sammenhæng i overgang omhandler overgangen fra et tilbud til et andet, og at der samarbejdes om at skabe en tryg og meningsfyldt overgang fx fra daginstitution til skole etc. 2

3 Fokus på ressourcer og fællesskab I et inkluderende miljø fjernes fokus fra det enkelte barn over på relationen mellem barnet og fællesskabet, hvor barnet oplever, at hans eller hendes deltagelse anerkendes som værdifuld, og at barnet dermed får et socialt tilhørsforhold. At fremme forskellighed som en positiv ressource er inklusion; det modsatte af eksklusion. Udtrykt som norm handler inklusion om at inkludere, altså at der skal være plads til og respekt for alle uanset individuelle forskelle, såsom handikap, religion, kultur etc. En anden definition på inklusion kan være værdsættelse: I et fællesskab værdsætter og respekterer deltagerne hinanden for de evner og den viden, hver enkelt besidder. Således at det er det muligt for alle at kunne bidrage til fællesskabet ud fra egne forudsætninger. 3

4 Læringsprocesser Læreprocesser finder sted når oplever sig selv og sit udgangspunkt anerkendt har tillid til sine muligheder har indflydelse finder samværet og aktiviteten menings- og betydningsfuld forstår samværet og aktiviteten er motiveret for deltagelse er eksperimenterende praktisk og autentisk reflekterer Dette leder frem til at kan noget det ikke kunne før erkender noget det ikke forstod før ved noget det ikke vidste før har handlemuligheder det ikke havde før Legen Legen er efter vores opfattelse den vigtigste aktivitet for børnene. Det er derfor en vigtig pædagogisk opgave at støtte op om børnenes lege og skabe rammer i dagligdagen, hvor den kan udfolde sig. Legen er et socialt rum som børnene etablerer udvikler og afslutter. Legen adskiller sig fra andre aktiviteter ved at være målet i sig selv, frivillig og uden tidsbegrænsning for barnet. I legen er der plads til at afprøve sig selv i forskellige roller, eksperimentere og bearbejde forskellige oplevelser. Legen skal tages alvorlig af det pædagogiske personale, som har ansvaret for at stille rammerne til rådighed for børnene. Udbyttet af børnenes legeaktivitet er helt afhængig af den måde vi voksne tilrettelægger og forvalter hverdagslivet i Børnehuset. Vi skal som voksne være opmærksomme på, når vi bryder ind i børnenes lege og måske overveje om det er nødvendigt. 4

5 Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer og færdes i et samspil med andre, og det øger hele tiden sine evner til at samarbejde, lege og håndtere de sociale spilleregler. Barnet opbygger og styrker sine sociale kompetencer i samspil med andre, når det udforsker fællesskabet. Barnet tilegner sig spilleregler for samvær, lege og aktiviteter og er selv med til at skabe reglerne som en del af samværet. I venskaber mærker barnet, hvad det betyder at være sammen med andre, og barnet lærer at tage et socialt ansvar. For at gøre sig forståelig i sociale sammenhængebenytter barnet sig både af kropssprog og det talte sprog. Identitet og sociale kompetencer bliver skabt, når barnet er i sociale sammenhænge, hvor det kan spejle sig, efterligne andre og modtage og give respons i forholdet til andre mennesker. Det er vigtigt, at nedenstående ikke forstås statisk men som en vejledende indikation. Børn er meget forskellige og udvikler sig i forskelligt tempo, hvilket er helt normalt. Omkring 1 år: At kunne efterkomme små anvisninger At efterligne At interessere sig for andre børn i leg og samvær Kan lide at lave sjov selv Udtrykker ved tegn, hvad det ønsker Vinker spontant farvel til nogen, der går ud Reagerer, når der bliver kaldt et navn Forsøger at få voksne til at lege med sig Omkring 2 år: At kunne dele med andre At kunne samarbejde At handle selvstændigt Leger med andre børn i kortere perioder Deles om legetøj under leg med med andre børn Bruger min og mit sammen med personer og ting Viser tydelige tegn på samarbejde Reagerer overfor begrænsninger og restriktioner Kender enkelte regler omkring spisning Viser, at det har sin egen vilje, overfor voksne Sanser mere med fingrene end med munden Viser med krop/fagter og ord, hvad barnet vil og ikke vil 5

6 Omkring 3 år: At have indlevelse i andre: At handle selvstændigt: Uopfordret spørger til andre Uopfordret udtrykker, hvad det vil og kan Uopfordret hjælper og støtter andre Bevæger sig fra noget kendt til noget ukendt Viser med krop og sprog, hvad det vil Omkring 4 år: At lære at sige nej og at tage imod et nej At kunne lytte til, hvad de andre børn siger Kan vælge legekammerater blandt jævnaldrende og ud fra interessefællesskab Holder af at gøre ting for at glæde/hjælpe andre Er optaget af forskel på fantasi og virkelighed Opbygger roller og fantasilege sammen med flere børn Kan blive vred uden at slå Kan holde sig til regler i leg med andre børn Udtrykker følelser spontant Omkring 5-6 år: At indgå i regel- og rolleleg At samarbejde At udvikle venskaber At lytte til andre At acceptere en fælles beslutning At udtrykke egne ideer og lytte til andres At gøre ting på egen hånd Kommenterer sit eget produkt for at få anerkendelse Giver udtryk for ærgrelse og vrede sprogligt Meddeler andre sine ideer og lytter til andres Gør ting på sin egen måde Forstår regler for gruppen Hjælper andre børn og trøster Kender sin fødselsdato og ved, hvor gammelt det bliver næste gang Accepterer beslutninger truffet i gruppen Her en vis evne til at opretholde venskaber 6

7 Alsidig personlige udvikling (kognitiv udvikling) Barnet er på vej til at udvikle en begyndende identitet: hvem er jeg og hvad kan jeg?. Det undersøger nysgerrigt, hvad der sker omkring det, og viser, at det vil ses som det menneske, det er. Barnets kompetencer aflæses som træk i personligheden og ses, når barnet bruger sin intuition, og handler i forskellige sammenhænge. Barnets alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor det afprøver og udvikler sin identitet, mens det øver sig i at forstå sig selv. Barnet søger anerkendelse, spejler sig og tester sig selv ved at tilkendegive, hvad det kan lide og ikke kan lide. Barnet mærker, hvad det selv har lyst til, hvad det har godt af og passer på sig selv ved at sætte grænser. I samværet og legen med barnet kan vi som voksne putte viden på hele tiden, men også finde ud af barnets interesser og lyster. Vi skal finde barnets spor og skabe muligheder for fordybelse og ro til barnets udvikling altså følge barnets udvikling. Når barnet har fundet ud af en funktion, f.eks. putte klodser i puttekasse, så vis barnet muligheder, så barnet derved kan bruge sine erfaringer og få lyst til at prøve nye ting. Det er hele tiden vigtigt, at barnets lyst til at udforske verden bliver stimuleret. Det er vigtigt, at nedenstående ikke forstås statisk men som en vejledende indikation. Børn er meget forskellige og udvikler sig i forskelligt tempo, hvilket er helt normalt. Omkring 1 år: Føle sig tryg Genkender rutinerne Reagerer ikke negativt ved skift/overgange Den gode aflevering: Kan trøstes og falder hurtigt til ro Omkring 2 år: At kunne mærke sine egne grænser At kunne bruge fantasien til at konstruere ting Giver udtryk for, hvad barnet kan lide/vil og ikke lide/ikke vil Ses ved lege i sandkassen og alle mulige andre steder 7

8 Omkring 3 år: At etablere venskaber: At indgå i fællesskabets sociale spilleregler: At kommunikere med følelser: Udtrykker glæde ved synets af bestemte børn Spørger bestemte børn om de vil deltage Hjælper, opsøger, efterligner, trøster, og taler om bestemte børn gentagne gange Udtrykker ønske om at være med i fællesskabet på trods af uenigheder såvel som verbalt som kropslig Overholder aftaler og regler i adfærd, leg og spil Fortæller andre, hvad det må og ikke må Fortæller, morer sig og udtrykker sin ked-afdet-hed, vrede med tale og kropssprog Giver respons på ængstelse og glad glæde Vi ser insisterende, hvad det har lyst til Omkring 4 år: Selvværd Selvtillid Nysgerrighed/videbegærlighed Gåpåmod Selvstændighed Begyndende forståelse for: Forskelligheden mellem dig og mig At tilsidesætte egne behov At kunne sige til og fra At turde stå frem og markere egne grænser Omkring 5-6 år: Selvværd Selvtillid Nysgerrighed/videbegærlighed Gåpåmod Selvstændighed Bedre forståelse for: At kunne stå frem foran sin/en gruppe og sige sin mening Konflikthåndtering Kravshåndtering Forståelse af en kollektiv besked Behovstilsidesættelse Impulsstyring Formulere følelser 8

9 Krop og bevægelse Kroppen er et meget komplekst system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation. De følelsesmæssige og erkendelsesmæssige processer udvikles, når barnet er virksomt med sanser og motorik. Dermed skabes grundlaget for at være sund og robust. Gennem aktivitet og sanser får barnet erfaringer og viden, som danner fundament for både trivsel, læring og udvikling. Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske og på det sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og opmærksomt øver sig i at koordinere sine bevægelser. Det er vigtigt, at nedenstående ikke forstås statisk men som en vejledende indikation. Børn er meget forskellige og udvikler sig i forskelligt tempo, hvilket er helt normalt. Omkring 1 år: At spise og drikke selv Begynder at etablere grundmotorikken og finmotorikken Går med hjælp Kan gå få skridt uden hjælp Går sidelæns støttet af møbler Kravle i krydsmønster Kan klappe kage Kan selv holde på koppen i kortere tid og forsøge at drikke Spiser selv med ske Laver kradserier med en blyant Kan tage en hue af hovedet Er optaget af at tage ting ud af æsker og lægge dem tilbage Åbner og lukker skuffer, døre og andet Pincetgreb hurtigt og sikkert Triller stor bold tage ting ud og lægge dem tilbage Omkring 2 år: At gå op og ned af trapper At sparke til bold At kunne balancere Fortsætter med at udvikle grundmotorikken og finmotorikken Kan selv skænke i kop Kaster en bold fremad med begge hænder Går op og ned ad trapper ved at holde sig fast i gelænderet Kan sparke til en bold uden at vælte Kan skifte retning i gang- at kunne balancere Kan trække perler på en snor Kan vende blade i en bog Kan lægge enkle puslespil Kan bygge tårn klodser Lege/konstruktion i sandkassen tegne og male på papir - farver og former gå op og ned ad trapper 9

10 Omkring 3 år: At være selvhjulpen i hverdagen: At være kropsbevidst: At være automatiseret med sine grundbevægelser: Klarer af- og påklædning Vasker hænder Tager initiativ til at gå på toilet Bevæger kroppen i overensstemmelse med konkrete udfordringer Er stille for at koncentrere sig om at benytte alle sanserne Efterligner andres bevægelser med kroppen Går, løber, hopper, kravler, slår kolbøtter, kaster op griber Balancerer på ét ben og skifter mellem højre og venstre ben Cykler, løber eller går over en længere distance Kan udfylde billeder med farver og kan tegne cirkler og lodrette og vandrette streger efter fortegning Omkring 4 år: Smørre brød selv Tegne enkelte bogstaver og tal Klistre papirstykker op som mynster Udvikle fin- og grovmotorik - selvhjulpenhed Kan gå op og ned ad trapper ved at holde fast og sætte en fod på hvert trin Tilpasser sine kropsbevægelser i takt med forskellige rytmer Kan vilkårligt nedsætte og ændre tempo på kropsbevægelser Springer ned med begge fødder samlet Kan smøre et stykke brød Kan skære med kniv Kan tegne enkelte bogstaver og tal Kan klistre papirstykker op som mønster Kan forbinde punkter til et billede, holde farveblyanter og pensler rigtigt Kan bygge stier, tunneller og veje i sandkassen Kan klæde sig på uden hjælp 10

11 Omkring 5-6 år: Fin- og grovmotorik stort set på plads Kan dreje rundt om sig selv el. kan gå rundt om en genstand Kan kaste en bold med en vis præcision Hopper fremad på et ben Kan hoppe galophop Går ned ad en trappe uden at holde, ved at bruge en fod til hvert trin Slår en bold i jorden eller mod en mur og griber den igen Kan gå på et smalt bræt Kan fange en stor bold der bliver kastet direkte Hopper på det ene ben på stedet Kan kaste en genstand i en kasse Kan gå baglæns og sidelæns Kravler sikkert på stiger og i træer både op og ned Sparker til en bold der ligger lige for mod et mål Laver dyr, personer eller andet, som ligner, i ler el. andet materiale Kopierer eller tegner selv figurer, firkant, rund, kors Viser kropsbevidsthed ved tegning af menneske Trækker små perler på snor Bygger mere komplicerede modeller af klodser, f.eks. tog, skib, hus Kan klippe efter streger Bruger begge hænder uafhængigt af hinanden, når der leges med klodser 11

12 Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord, er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer. Sproget styrker barnets evne til at tænke abstrakt. Barnet tænker og regulerer sin adfærd ved hjælp af sprog og udvikler et bevidst forhold til sin omverden. Sproget er med til at sætte viden i system og medvirker samtidig til at skabe grundlag for erkendelser og overvejelser. Udgangspunktet for det meningsfulde sprog er til stede, når barnet er så bevidst om et emne eller en genstand, at barnet også kan bruge det i situationer, hvor fx genstanden er uden for synsvidde. Det er vigtigt, at nedenstående ikke forstås statisk men som en vejledende indikation. Børn er meget forskellige og udvikler sig i forskelligt tempo, hvilket er helt normalt. Omkring 1 år: Nysgerrige på sprog Leger med lyde Viser interesse for bøger og blade Ser på billeder i bøger Pludrer udtryksfuldt Efterligner ord Siger to ord efter hinanden (da da, ma ma) Kalder på foretrukne personer med lyde, der nærmer sig, hvad vedkommende bliver kaldt Følger mundtlig anvisning, som ledsages af fagter (kom her, læg dig) Peger på billeder Omkring 2 år: Opbygger sætninger Sproglig rytmeforståelse Sætter ord på genstande Sætter navne på ting Spørger efter, hvad er det? Bruger rigtige navne på de ting, som barnet ønsker at få fat i Bruger to-ords sætninger Følger sproglig opfordring fra voksne, der omfatter to forskellige handlinger, og er i stand til at udføre dem Kender forskel på høje og dybe toner Forstår lette historier Forbinder ord med den tilsvarende genstand Synger så småt med på sange 12

13 Omkring 3 år: At etablere sproglig kontakt: At kommunikere med sin omverden: Eksperimentere med sproget Søger øjenkontakt og siger noget Tager initiativ til at snakke med andre Snakker til andre for at få dem til at se eller høre noget bestemt Anvender og leger med lyde, ord og remser i samvær med andre Giver respons på det, som andre siger og gør Fortæller om oplevelser i sammenhængende tale Bruger 4-5 ords sætninger Legeskriver sit navn leger at det skriver Kan sige for- og efternavn Bruger flertal, endelser og datid i sit sprog Omkring 4 år: Kende sin familie med navn og adresse Lære små rim og remser udenad Ønsker at en historie bliver fortalt igen og igen Giver egne produkter navn Benytter tillægsord og biord Gengiver korte børnerim og synger små sange Har en udtale, som alle der taler med barnet let kan forstå Leger og eksperimenterer med ord Benytter den rigtige opstilling i spørgesætninger Omkring 5-6 år: Genfortælle kortere historier Lege med rim og remser Lege med ord og melodi Underholder sig sprogligt længe og engageret Genfortæller korte historier Kan lide at eksperimentere med rim og remser Stiller spørgsmål om alt, hvorfor og hvordan 13

14 Natur og naturfænomener Barnets oplevelser og undersøgelser i naturen er domineret af leg, kropslighed og sanselighed. Når barnet observerer og eksperimenterer i naturen får det nogle afgørende eksistentielle erfaringer om liv og død, og det får indsigt i menneskets afhængighed af naturen og dens skrøbelighed. Når barnet mærker de skiftende årstider og ser på dyr og planter, oplever barnet, hvordan naturen og dens cyklus fungerer. Ved at sanse og at være i naturen erfarer barnet naturens storhed, og hvordan naturen opretholder sig selv. Disse oplevelser skaber grundlag for barnets udvikling af æstetiske kompetencer. Det er vigtigt, at nedenstående ikke forstås statisk men som en vejledende indikation. Børn er meget forskellige og udvikler sig i forskelligt tempo, hvilket er helt normalt. Omkring 1 år: At opleve de fire årstider udenfor At opleve forskellige sanseindtryk (sand og vand etc.) Rører, føler og smager Omkring 2 år: At trives med at være ude At begynde at have en fornemmelse for årstiderne At begynde at bruge naturens elementer aktivt i deres lege At kende dyr og lyde Leger med sand, vand/mudder, plukker blomster 14

15 Omkring 3 år: At have glæde ved oplevelser i naturen At have kendskab til dyr, planter og materialer i naturen: At være nysgerrig over for naturen og dens fænomener: Løber, hopper, ler og snakker i og om naturen Udtrykker begejstring ved at se dyrespor og bosteder for dyr Bygger og leger med naturmaterialer Kigger i bøger om dyr og planter og kommenterer, hvad det ser Sætter navne eller begreber på nogle dyr, planter og naturfænomener Flytter ting i naturen og iagttager dyr og deres adfærd Spørger til regn, ild, sne, sol, måne og stjerner Spørger til dyrenes bolig og til, hvad de spiser Omkring 4 år: Forståelse og respekt for naturen At kunne finde glæde og nydelse i naturen Forståelse for livets store kredsløb Nysgerrighed Begyndende forståelse for: Årstider Vejret Vedvarende energi Fra jord til bord, Klima Solens betydning Vandets betydning Forurening Forbrug (fx papirhåndklæder, tegnepapir) Respekt 15

16 Omkring 5-6 år: Forståelse og respekt for naturen At kunne finde glæde og nydelse i naturen Forståelse for livets store kredsløb Nysgerrighed Indikatorer/tegn, det kan eksempelvis ses ved, at Bedre forståelse for: Årstider Vejret Vedvarende energi Fra jord til bord, Klima Solens betydning Vandets betydning Forurening Forbrug (fx papirhåndklæder, tegnepapir) Respekt 16

17 Kulturelle udtryksformer og værdier Børns egen kultur er udtryk, der hører sammen med øjeblikket, fx rytmisk lyd, pjat, plagerier, gangarter, mimik og andre kropslige udtryk. Udtrykkene kan også være lege, fortællinger, sange, tegninger, rim, remser, gåder og vittigheder. Børn skaber ofte deres særlige kulturelle udtryk som en del af deres fællesskaber. De leger med lyde og bevægelser på forskellige måder og tager forskellige medier og fysiske steder i brug på egne betingelser. Børn hjælper også hinanden med at besvare spørgsmål som fx hvordan er man venner og uvenner? eller hvad er rigtigt og forkert?. De lærer af hinanden og videregiver hinandens erfaringer og kompetencer. når børn møder voksenkulturen, dens udtryksformer og dens æstetik, bliver deres egne erfaringer udfordret, så børnene inspireres og inddrages i samfundets kulturelle fællesskaber. Det er vigtigt, at nedenstående ikke forstås statisk men som en vejledende indikation. Børn er meget forskellige og udvikler sig i forskelligt tempo, hvilket er helt normalt. Omkring 1 år: Kreativudfoldelse Egen kultur Flerkulturelt fællesskab Male, tegne, spise selv, synge, danse, smage. Samvær, traditioner, pegebøger, familiebilleder Nysgerrige på mangfoldige fællesskaber, teater, dans, leg, højtllæsning, bøger om andre kulturer Omkring 2 år: Kreativudfoldelse Egen kultur Flerkulturelle fællesskab Male, tegne, løbe hoppe, spise selv, danse, lege Traditioner, familiebilleder, læse, danse, synge, lege Højtlæsning bøger om andre kulturer, danse, synge Omkring 3 år: At være kreativ: At være opmærksom på egen kultur: At deltage i kulturelle fællesskaber: Leger med oplevelser fra de nære omgivelser Klæder sig ud og leger at være en anden Kikker fokuseret på andres påklædning, sprog og adfærd Er aktiv i med krog og sprog i dramalege Udvikler og fastholder regler sammen med andre i leg og spil Deltagelse i sanglege og sange med mimik og fagter 17

18 Omkring 4 år: Åbne og nysgerrige Har lyst til omverdenen og dens mangfoldige udtryksformer Begyndende forståelse: Stiller spørgsmål, Prøver nyt Tager initiativ Undersøger Eksperimenterer Bidrager positivt til fællesskabet Får glæde og udbytte af fællesskabet Oplever glæde ved ny viden og bruger den aktivt Omkring 5-6 år: Åbne og nysgerrige Har lyst til omverdenen og dens mangfoldige udtryksformer Bedre forståelse for: Stiller spørgsmål, også til dig Prøver nyt Tager initiativ Undersøger Eksperimenterer Bidrager positivt til fællesskabet Får glæde og udbytte af fællesskabet Oplever glæde ved ny viden og bruger den aktivt 18