Notat vedr. funktionsændringer i folkeskolen.

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Teknik- og miljøforvaltningen Den , revideret SEH Notat vedr. funktionsændringer i folkeskolen. Baggrund. I det samlede forslag til fremtidens skole, som blev forelagt Byrådet oktober 2004 indgik en anbefaling af afsættelse af en særlig pulje i budgettet til funktionsændringer af skolerne med udgangspunkt i visionsrapporten vedr. fremtidens skoleindretning. Anbefalingen blev af Byrådet vedtaget ved fastsættelsen af budget 2005 og overslagsårene og samtidig vedtog Byrådet en budgetnote 5: Der afsættes årligt en anlægspulje til funktionsændringer, der passer til fremtidens skoleformer. Inden næste budgetrunde skal der være udarbejdet en plan for anvendelse af puljerne til funktionsændringer. Heri kan indgå et nyt indskolingshus til Søborg skole. Bygninger i dag. Folkeskolerne i Gladsaxe er bygget gennem en lang periode på over 100 år. De er fra starten indrettet til den pædagogik og organisering af undervisningen, som var aktuel og i enkelte tilfælde også var fremsynet i forhold til det aktuelle behov. Skolerne er løbende om- og tilbygget i forskelligt omfang, ligesom rumfordeling og indretning er ændret løbende for at imødekomme de behov, som i perioderne har vist sig. Typisk er skolerne indrettet til den velkendte klasseundervisning og den stærkt fagopdelte organisering. Det betyder, at ønsker om mere fleksible hold- og klasseformeringer, fleksible organiseringer, som også tager hensyn til elevernes meget forskellige læringsstile, d.v.s. de forskellige måder og rammer, som de enkelte elever opnår den optimale læring, kun vanskeligt om overhovedet rent fysik kan lade sig gøre på alle skoler. På samme vis kan mere tværfaglige undervisningsforløb ofte støde på vanskeligheder, f.eks. fordi de eksisterende faglokaler er indrettet til de meget enkeltfagsprægede undervisningsformer- og indhold. Visionsdelen om Fremtidens skole. I rapporten Fremtidens Skoles visionsdel BILAG er der givet bud på, hvilke ønsker til de fysiske rammer på skolerne en nutidig og forventelig nærmere fremtid man kan have. Det er derfor formålet med projektet at anvise løsningsmuligheder samt stille forslag til en disponering af den af byrådet afsatte pulje. Arbejdsgruppe. Udarbejdelsen af denne plan for investeringer i funktionsændringer i skolerne har været gennemført af en arbejdsgruppe med børne- og kulturdirektør Svend Erik Haase som formand og følgende øvrige medlemmer: budgetchef Helle Wagner Gehlert CSF, Afdelingsarkitekt John Werner Rasmussen, TMF, Sagsarkitekt Chr. Lund Rasmussen TMF, Stedfortræder ingeniør Jens Førby TMF, og arkitekt Freddy Holm TMF. Et faseopdelt projekt. Arbejdsgruppen foreslår en faseopdeling af projektet. Første fase startede foråret 2005 og slutter endeligt ved forelæggelse af denne sag samt budgetforslaget 2006 medio juni fase starter efter vedtagelse af budget 2006 og afsluttes senest Første fase: Arbejdsgruppen indhenter inspiration fra 2-3 ny- og ombyggede skoler i andre kommuner, bl.a. om disponering af areal, antal m2 pr. elev etc. Arbejdsgruppen udarbejder på baggrund heraf og på baggrund af visionsrapporten et idekatalog for ændringer af kommu- J. nr P15 Sag: 2005/

2 nens skoler. Det tilstræbes, at skolens samlede areal udnyttes bedst muligt. Der udarbejdes på den baggrund 3 forslag til disponering af den afsatte pulje til funktionsændringer for budgetåret 2006 samt en overordnet disponering for budget Forslaget for 2006 skal være konkret. Forslagene skal tage hensyn til de allerede besluttede ud- og ombygninger til kantiner m.v. Muligheder for en efterfølgende budgetperiode skitseres. Anden fase: På baggrund af det i budgettet valgte forslag til overordnet disponering af det afsatte budget for overslagsårene indhentes ønsker fra skoler. Ønskerne skal være begrundede og prioriterede under hensyn til visionsgruppens rapport under Fremtidens Skole, samt tage udgangspunkt i det afsatte budget. Derfor skal skolerne opfordres til at pege på, hvilke ændringer, man finder for færrest mulige penge giver den største effekt. Der tænkes ikke mindst på de skoler, der har klasselokaler med færrest m2 (se nedenfor) og skoler, som ikke har alle faglokaleområder. For 2006 afsættes et beløb til imødekommelse af ønsker fra skoler, hvor behovet kan vurderes at være mest present og som fremmer disse tanker bedst. Til budget 2007 og overslagsårene forelægges en prioriteret plan for disse år på baggrund af den overordnede plan samt de indkomne ønsker og det til den tid afsatte budget. Tre ny/ombyggede skoler. Arbejdsgruppen har set på 3 ny/ombyggede skoler BILAG. 1. Hadsund Skole Hadsund Skole er en nyopført 3-4 sporet skole der blev ibrugtaget efteråret Skolen er blevet til i samarbejde med arkitektfirmaet Jensen+Jørgensen+Wohlfeldt. Skolen er placeret i udkanten af Hadsund by. Hadsund Skole er disponeret så den er afdelingsopdelt, i henholdsvis: indskoling, mellemtrin og udskoling. Alle klasser har hjemklasser. Faglokaler er centralt placeret i forhold til de 3 afdelinger. Skolens torv med mediatek og bibliotek er omdrejningspunkt og bindeled mellem skolens enkelte elementer. Skolens svømmehal benyttes tillige af byens indbyggere, også i perioder i skoletiden, og torvets café betjener foruden skolens elever også de øvrige brugere af svømmehallen. Skolen råder over følgende fagområder: Sløjd Billedkunst Håndarbejde Hjemkundskab Fysik og kemi Natur og teknik Musik/drama Gymnastiksale I et centralt område er placeret auditorium og bibliotek, lærerforberedelse, kontorer, sundhed, psykolog m.v. Herudover er der areal til mediatek, kantine, og fælles gange, teknik, vådrum, depoter m.v. Til skolen hører også en svømmehal, som ikke indgå i denne analyse. Bruttoarealer er i alt excl. svømmehal og SFO ca m2 Skolen betegnes som en 3½ sporet skole, hvilket med en gennemsnitlig elevkvotient på 25 vil give 875 elever eller gennemsnitlig 9,9 m2 pr elev. 2. Asgård Skole Asgård Skole er en 3 - sporet nyopført skole, tegnet af arkitektfirmaet Nøhr & Sigsgård A/S. 2

3 Skolen er beliggende i Ølby ved Køge og taget i brug år Arbejdsgruppen har til brug for sammenligninger korrigeret den modtagne arealprogram, som repræsenterer konkurrenceprogrammets arealønsker. Under udførelsen er indskolingsafsnittets hjemklassestørrelser på 100 m2 nemlig blevet reduceret til m2. som kompensation er de ønskede SFObasisarealer blevet en integreret del af hjemområderne, for derved at bliver velegnet til dobbeltanvendelse. Mellemtrins SFO-basisarealer, anvendes til ungdomsklub for 4-6 kl.trin. 10. kl. er samlet centralt på en anden skole. Det samlet bruttoareal på den færdige skole er oplyst til m2. Alle klasser har hjemklasser. Asgård Skole er afdelingsopdelt, i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling, der er indrettet i hver sin selvstændige bygning, hvor faglokaler er fordelt i henholdsvis mellemtrins- og udskolingsafsnittet. Centralområdet er ligeledes indrettet i en selvstændig bygning som er centralt placeret i bygningskomplekset. Skolen råder over følgende fagområder: Sløjd Billedkunst Håndarbejde Hjemkundskab Fysik Biologi Natur og teknik Musik og øvelokale Idrætshal I et centralt område er placeret pædagogisk servicececenter, lærerforberedelse, kontorer, sundhed, psykolog m.v. Herudover er der areal til samlingssal, mediatek og kantine inkl. dramarum og fælles gange, teknik, vådrum, depoter m.v. Bruttoarealer er således excl. SFO i alt ca m2 Skolen betegnes som en 3 sporet skole, hvilket med en gennemsnitlig elevkvotient på 25 vil give 750 elever eller gennemsnitlig 14,7 m2 pr elev, 3. Engelsborgskolen Engelsborgskolen er en fuldt 4-spors skole med fritids- og ungdomsklub. Skolen består af forskellige selvstændige 2 etagers bygninger i forskellig størrelse som er jævnt fordelt ud over skolens areal. Uden for skolen område, på den modsatte side af Engelsborgvej er skolens idrætshal placeret og ligeledes uden for skolens centrale areal er skolens 2 SFO er indrettet i 2 bygninger. Skolen er beliggende i Lyngby og har gennemgået en om- og udbygning i 2004, i samarbejde med arkitektfirmaet Nielsen & Rubow A/S. Om- og udbygningen har bestået i nedrivning af mindre bygninger samt etablering af en nybygning til administration, lærerfaciliteter og et pædagogisk servicecenter. Der er endvidere foretaget en mindre udvidelse på en undervisningsfløj og tilført nogle ekstra lokaler til idrætshallen Hovedparten af de øvrige bygninger har ligeledes omgået en modernisering og omdisponering. Engelsborgskolen er disponeret så den er afdelingsopdelt, i henholdsvis indskoling, mellemtrin. Alle klasser har hjemklasser. og udskoling. Afdelingerne er indrettet i hver sin selvstændige bygning. Faglokaler er afdelingsspecifikke og er derfor indplaceret i forbindelse med den enkelte afdeling. Centralområdet er som tidligere nævnt placeret i en selvstændig bygning, centralt placeret på skolens areal. Skolen råder over følgende fagområder: Ler- og træværksted i indskoling Natur/teknik for henholdsvis indskoling og udskoling 3

4 4 kreafag (formentlig: håndarbejde, billedkunst, musik, hjemkundskab) Fysik og kemi Idrætshal I et centralt område er placeret pædagogisk servicecenter, lærerforberedelse, kontorer, sundhed, psykolog m.v. Herudover er der areal til storklasserum og musiklokale, sal og kantine, IT og pædagogisk værksted fælles gange, teknik, vådrum, depoter m.v. Bruttoarealer er således excl. SFO i alt ca m2 Skolen betegnes som en 4 sporet skole, hvilket med en gennemsnitlig elevkvotient på 25 vil give 1000 elever eller gennemsnitlig 10,5 m2 pr elev. Sammenligning. De tre skoler, som arbejdsgruppen har indhentet oplysninger på, er alle bygget/ombygget inden for de seneste år. Alle skoler er afdelingsopdelt. Alle skoler har hjemklasseprincip og lidt forskellig SFO-fællesanvendelse. Faglokaleprogrammerne ligner hinanden meget, idet Engelsborgskolen dog har flyttet nogle faglokale områder ud specielt for en afdeling. Det samlede bruttoareal ved et gennemsnit på 25 elever i klasserne i de tre skoler viser, at Hadsund skole har ca. 9,9 m2 pr elev, Asgård skole 14,7 m2 og Engelborgskolen 10,5 m2. pr elev. Gladsaxes skoler er bygget i perioden fra ca. år 1900 til Adskillige af de ældre skoler har fået større eller mindre tilbygninger og er ombygget. Dette er især sket i de sidste 30 år. Alle skoler hjemklasseprincip, men kun nogle af skolerne er afdelingsopdelt. Flere skoler har fællesanvendelse mellem undervisning og SFO med enten lokaler bygget hertil eller har fået mindre eller større ombygninger. Skolerne har næsten alle de nødvendige faglokaleområder. I forbindelse med fastsættelse af skolernes kapacitet blev skolernes rådighed over fagklasser også registreret. De allerfleste skoler har fagklassefunktioner svarende til, de tre analyserede nye skoler eller bedre. En enkelt skole Stengård skole mangler faglokaler især lokaler til håndgerning, pædagogisk servicecenter, natur/teknik, biologi. Nogle skoler mangler et enkelt fagområde, og nogle skoler har et stort pres på faglokalekapacitet, hvor der er tre klassetrin. Skolernes samlede lokalefordeling fremgår af vedlagte BILAG 2. 4

5 En opgørelse af klassestørrelserne (normalklasser) i skolerne i Gladsaxe viser følgende: klasselokaler areal m Stengård alm. klasser Søborg fløj A Egegård Marielyst Bagsværd gammel fløj Søborg fløj B Enghavegård etage 1 Vadgård Buddinge Gladsaxe Stengård store klasser Høje Gladsaxe Hovedskolen Søndergård Mørkhøj Enghavegård etage 0 Bagsværd ny fløj Værebro Sidebygning Søborg fløj C Værebro Hovedbygning For at sammenligne med de tre skoler fra andre kommuner kan tre skoler i Gladsaxe benyttes, som er typiske for flere: Egegård skole, Søborg skole og Værebro skole. Egegård skole har et bruttoareal på ca m2 og er 2-sporet. Ved 25 elever i gennemsnit pr klasse eller i alt 500 elever, vil det tilsvarende tal for skolen blive med i alt ca. 17,2 m2. Skolens klasselokaler er på 50 m2, som derudover alle har et 20 m2 holdrum tilknyttet hvert klasseværelse. En ældre skole som Søborg skole viser et andet mønster. Skolen har ca brutto m2 og med en gennemsnitlig klassekvotient på 25 i 2 spor vil det svare til 16,8 m2 pr elev. Til forskel fra sammenligningsskolerne er mange hjemklasser meget mindre nemlig adskillige på 48 m2, medens de nybyggede skolers klasserum er på ca. 65 til 90 m2. En lignende sammenligning vil gælde for dele af Stengård skole, Gladsaxe skole og Bagsværd skole. På Stengård skoler er der i i dele af skolen gennemført en inddragelse af gangarealer ud for de enkelte klasser, således at disse også har holdundervisningsmuligheder. Værebro skole, som er en af kommunens største skoler har et bruttoareal på m2 inkl. boldhal. Som 2 sporet skole med 25 elever i gennemsnit i klasserne giver dette 22.8 m2 pr. elev. Skolens klasseværelser er på m2. 5

6 Foretages en sammenligning baseret på antallet af klasser for de enkelte skoler, inkl. SFO areal men exkl. Idræts- og svømmehalsarealer, som er meget forskellige, kan følgende iagttages: bruttoareal pr klasse m Asgård Engelsborg Hadsund Værebro Egegård (2 spor) Egegård (2½ spor) Søborg (2 spor) Søborg (2½ spor) Der er således ret mange kvadratmetre pr elev og pr. klasse på de fleste skole i Gladsaxe, men på visse skoler er der ret så små klasselokaler i forhold til de undersøgte skoler. Denne sammenligning giver dette generelle svar: de undersøgte ny/ombyggede skoler har mindre areal pr. klasse end de nævnte skoler fra Gladsaxe. Årsagen hertil vedr. Søborg skole og Egegård skole skal især findes i meget store arealer til gange og trapper. Generel konklusion: Det er arbejdsgruppens generelle konklusion af den foretagne analyse at lokaleprogrammerne for de tre skoleprojekter sammenlignet med lokaleprogrammerne for Gladsaxe skolerne, at der er tilstrækkelig areal på de allerfleste skoler. Dette skal ses i lyset af prognoserne for udvikling af elevtallet i kommunen, som viser færre elever i den kommende prognoseperiode til Stengård skole mangler fagklasselokaler og to ekstra hjemklasselokaler, da den må forventes at være 2 til 3 sporet. På samme vis vil Enghavegård skole formentlig også på adskillige klassetrin blive 3 sporet, hvilket den kun delvist har kapacitet til nu. Idékatalog: Arbejdsgruppen har i forbindelse med registreringen af skolernes kapacitet dels selv fundet idéer til funktionsændringer, som imødekommer nogle eller flere af tankerne i visionsplanen om Fremtidens skole og dels modtaget skolernes umiddelbare tanker. Da skolerne senere skal gennem en ønskerunde har arbejdsgruppen valgt at nøjes med at give nedenstående idéer på et generelt plan uden særlig skoletilknytning. Arbejdsgruppen har angivet på hvilke skole de enkelte idéer er mest relevante. Som et meget vigtigt middel til at imødekomme en mere fleksibel skole, som tager højde for elevernes forskellige intelligenser og læringsstile foreslås det, at skolernes inventar nøjes vurderes og evt. udskiftes til mere fleksible møbler. Relevant for alle skoler. 6

7 Mulighed for anvendelse af gangarealer på skoler, som har mindre arealer i klasser og/eller mangel på holdrum. Glaskarnapper eller små tilbygninger til lokaler i stueetager. Fleksibel anvendelse af undervisningslokaler ved væg-gennembrydninger. Relevant for skoler med små undervisningslokaler og/eller mangel på holdrum især Søborg skole, Bagsværd skole, Marielyst skole, Stengård skole og Gladsaxe skole. Teknisk opdatering af relevante undervisningslokaler således at IT, TV, skærme m.v. er indbyggede i lokalerne og der er opsat multianvendelige og interaktive tavler vil give mulighed for at udnytte moderne undervisningsformer samt indhente information lettere. Relevant for alle skoler især for de ældste klasser (udskoling). Ombygning/indretning af skolebiblioteker til pædagogiske servicecentre, hvor dette er ikke er gjort. Relevant på nogle skoler. Velfungerende mørklægning samt lydisolering af større og store lokaler sale/kantiner samt møblering, som nemt kan flyttes kan medvirke til at storrumsundervisningen og undervisning i mindre hold i et større rum i højere grad udnyttes. Relevant på de fleste skoler. Fællesanvendelse af faglokaler mellem fag, som kan udnytte samme lokaler og derved få større plads f.eks. de kreative fag: sløjd, billedkunst, håndarbejde samt naturfagene. Relevant på flere skoler. Opsætning af elevskabe på gangene, hvor dette er muligt, således at elevernes tøj og sko ikke medtages i klasserne. Garderober i kældre bør overvejes. Relevant på alle skoler. Opdeling af skolerne i aldersgruppeafdelinger ved omdisponeringer, hvor dette ikke allerede forekommer. Samtidig bør der indrettes personalefaciliteter ved afdelingerne i stedet for de hidtidige centrale lærerværelser m.v. Indretning af møderum. Relevant på alle skoler. Indretning af depotrum f.eks. gennem udnyttelse af tomme kældre ved anlæg af vareelevatorer, således depoter i skolebygningen kan udnyttes til andre formål. Relevant på alle skoler med kældre. Udnyttelse af udendørsarealer i forbindelse med undervisningslokaler (stueetager) til undervisning såvel i kreative fag som i dannelsesfag. Udgang fra klasser direkte til disse uderum, hvor dette er muligt. Fællesanvendelse mellem undervisning og SFO, hvor dette ikke allerede sker, samt benyttelse af nuværende SFO-lokaler til holdundervisning og anden undervisning i formiddagstimerne, selvom lokalerne ikke ligger i direkte tilknytning tilde øvrige undervisningslokaler. Etablering af udfordrende og sundhedsfremmende legepladser og aktivitetsarealer udendørs. Hertil kommer de enkelte skolers egne idéer. Arbejdsgruppen kan kun angive udgifterne vedr. inventar, som erfaringsmæssigt for et fleksibelt møblement af en klasse koster ca kr. Ved indkøb til flere klasser ad gangen vil store rabatter kunne opnås. Udgifterne til ombygninger m.v. kan først angives efter en konkret projektvurdering på baggrund af de nuværende forhold på skolen. Dette må således ske i forbindelse med skolernes ønskerunde i fase 2 inden forelæggelse af funktionsændringsplanen for 2007 og de følgende år. Konkrete forslag for Arbejdsgruppen skal her fremlægge konkrete forslag til anlægsinvesteringer for budgetåret 2006 inden for den afsatte budgetramme samt incl. de forventede ekstra tilskud fra staten til naturfaglige lokaler. I årene er der i budgetoverslaget afsat mio. kr. årligt til funktionsændringer. Der forventes overført 0,5 mio. kr. af uforbrugte midler fra 2005 til 2006, således der i 2006 er 15,7 mio. kr. til rådighed. Der skønnes at være et behov for yderligere midler efter budgetperioden

8 Nedenstående forslag bygger på, at man skal fortsætte den planlagte renovering af fysiknaturfaglige lokaler i Man skal herudover gennemføre den planlagte kantinerenovering/indretning, som blev vedtaget i forbindelse med budgettet for Efter gennemførelsen af denne plan, bør man fortsætte og renovere de skolers kantinekøkkener, som ikke lever op til at kunne servere det sunde måltid. Der bør afsættes et årligt beløb til fleksible møbler. Endelig bør der hvert år afsættes et mindre beløb til små anlægssager, som altid kommer f.eks. indretning af handicapadgange, hvor der er behov. Forslag 1. Mio.kr priser emne 3,0 3,0 3,0 0 Fysik og naturfagslokaler 5, Kantine Egegård 0 4,5 0 0 Kantine Enghavegård Kantineløft, køkkener Øvrige skoler 4,5 0 4,5 5,0 Stengård Fleksible møbler Disp. Til småsager 1,9 5,7 3,7 6,2 Ønsker fra skolerne 15,7 ialt Stengård skole mangler faglokaleområder såsom natur/teknik, biolog, håndgerning, lærerarbejdsrum. Skolens bibliotek er meget lille og ønskes ændret til et pædagogisk servicecenter, og endelig skal der indrettes kantine, som ikke findes på skolen. Endvidere forventes det, at Stengård skole vil være 2 ½ sporet, hvorfor tilbygning af to fællesanvendelseslokaler til indskoling er nødvendig Dette forslag bygger på en om- og tilbygning til Stengård skole i 3 etaper, således at tilbygning af to undervisnings/sfolokaler gennemføres i 2006, mens indretning af kantine, faglokaler og pædagogisk servicecenter gennemføres i 2008 og Det forudsættes tillige, at der indrettes nyt fysiklokale på Stengård skole i

9 Forslag 2. Mio. kr priser emne 3,5 3,0 3,0 0 Fysik og naturfagslokaler 5, Kantine Egegård 0 4,5 0 0 Kantine Enghavegård Kantineløft, køkkener Øvrige skoler 0 0 2,2 5,3 Søborg Fleksible møbler Disp. Til småsager 4,9 5,7 6,0 5,9 Ønsker fra skolerne 15,7 ialt Søborg skoles ene SFO-afdeling er placeret i pavilloner, som bør nedrives senest 2008/09 grundet disses bygningsmæssige tilstand. En ombygning af skolens SFO-afsnit samt nybygning af 300 m2 vil give skolen et samlet indskolingsafsnit i 2 spor fra børnehaveklasse til 3. klasse. Dette forslag forudsætter, at der i 2008 og 2009 etableres nyt indskolingsafsnit på Søborg skole med fællesanvendelse for undervisning og SFO. Der tilbygges ca. 300 m2 og dele af eksisterende bygning ombygges. Den eksisterende SFO-bygning, der er en pavillonbygning fra 1983, nedrives og terrænet retableres med indretning af ny legeplads. 9

10 Forslag 3. Mio. kr priser emne 3,0 3,0 3,0 0 Fysik og naturfagslokaler 5, Kantine Egegård 0 4,5 0 0 Kantine Enghavegård Kantineløft, køkkener Øvrige skoler 4,5 4,5 5,0 0 Stengård Skole ,2 (2010: 5,3) Søborg Skole Fleksible møbler Disp. Til småsager 1,9 1,2 3,2 9,0 Ønsker fra skolerne 15,7 ialt Ønskes en beslutning om en kombination af forslag 1 og 2 skal arbejdsgruppen pege på denne model, som først færdiggør Stengård skole med det mest akutte behov og derefter bygger om og til på Søborg skole. Herved planlægges et år udover overslagsårenes budget. Af de tre forslag til anlægsinvesteringer i Budget 2006 anbefaler arbejdsgruppen forslag 1, da Stengård Skole står foran et akut pladsproblem. Sammenfattende anbefaler arbejdsgruppen, at man ved budgetlægningen for 2006 tager stilling til budgetmodel for 2006, idet arbejdsgruppen anbefaler forslag 1. Endvidere at man under fase to indhenter skolernes ønsker som angivet, hvor skolernes opfordres til at fremkomme med ønsker, der giver den største pædagogiske effekt for investeringerne inden for den afsatte budgetramme med udgangspunkt i den opstillede idéliste og Fremtidens skoles Visionsrapport. 10