Socialfaglig definition af psykisk vold i nære relationer
|
|
- Jette Johansen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Socialfaglig definition af psykisk vold i nære relationer Oktober/18
2 Indhold Baggrund og formål... 2 Socialfaglig definition af psykisk vold i nære relationer... 3 Uddybninger af definitionen... 4 Uddybninger af adfærd og handlinger... 4 Kendetegn ved den psykiske vold... 5 Risikofaktorer og konsekvenser... 6 Litteraturliste
3 Baggrund og formål Med den kommende kriminalisering af psykisk vold tager vi et stort skridt i håndteringen af denne voldsform. Imidlertid vil det ikke være al psykisk vold, der vil være strafbart fremadrettet. Her præsenteres derfor det, vi kalder en socialfaglig definition af psykisk vold, der er henvendt til de mange fagfolk uden for politi og retsvæsen, der møder psykisk vold. Den socialfaglige definition synliggør dermed en bredere forståelse af psykisk vold end den strafferetlige definition. En fælles socialfaglig definition og forståelse af psykisk vold skal skabe et fælles udgangspunkt blandt de fagprofessionelle, der skal spotte volden og forebygge, at den udvikler sig. Kun, hvis det er klart, hvad vi taler om, bliver det lettere at sætte tidligere ind over for volden. Forhåbningen er samtidig, at den socialfaglige definition sammen med kriminaliseringen vil skabe en øget bevidsthed om psykisk vold. I udviklingen af definitionen har vi taget afsæt i både praksiserfaringer og forskning om vold. Psykisk vold er et fænomen, der begyndte at vække opmærksomhed i slutningen af 1970 erne, hvor fortællinger fra voldsudsatte kvinder på krisecentre synliggjorde, at de ikke blot oplevede fysisk vold, men også var mål for ikke-fysiske overgreb. Forståelser af psykisk vold er derfor især udviklet ud fra kvinders voldserfaringer. De seneste år er der kommet flere praksiserfaringer med voldsudsatte mænd, omend dokumentation af denne endnu er sparsom. Sideløbende med praksisbeskrivelser af psykisk vold, har der fra 1990 erne udviklet sig et forskningsområde om psykisk vold, der trækker på flere discipliner særligt kønsstudier, psykologi, kriminologi, socialområdet og sundhed. Ligesom der i forskningen har været et særligt fokus på børn og vold. I 2014 har Danmark desuden tilsluttet sig Istanbulkonventionen, der bl.a. har fokus på den psykiske vold. Den socialfaglige definition er udviklet af en arbejdsgruppe 1 bestående af faglige eksperter på feltet. Den er udarbejdet på baggrund af en kortlægning af internationale definitioner og begreber for psykisk vold 2 og to afholdte seminarer med oplæg 3, drøftelser og deltagelse af relevante fagfolk, forskere og repræsentanter fra organisationer, der arbejder med vold. Den konsulterede litteratur ses i litteraturlisten. Med kriminaliseringen af psykisk vold kommer der mere viden og flere erfaringer med definitioner af psykisk vold. Denne socialfaglige definition er derfor ikke endegyldig, men vil blive genbesøgt efter et stykke tid for at se, om der er behov for præciseringer. 1 Arbejdsgruppen bestod af: Repræsentant fra Socialstyrelsen. Helle Hundahl, psykolog. Trine Rønde Kristensen, overlæge fra Center for Voldsramte. Helene Oldrup, specialkonsulent fra Lev Uden Vold. Sidstnævnte var projektleder. Sofia Kjær fra Lev Uden Vold var tilknyttet arbejdsgruppen som vidensmedarbejder. 2 Oldrup et al.; Oplæg på seminarer, se litteraturliste. 2
4 Socialfaglig definition af psykisk vold i nære relationer En overordnet socialfaglig definition af psykisk vold i nære relationer lyder som følgende: Psykisk vold i nære relationer er gentagne handlinger, som nedgør, ydmyger, krænker, manipulerer, truer eller isolerer. Handlingerne kan ske i affekt eller være planlagte og have til formål at kontrollere eller begrænse den voldsudsattes livsudfoldelse. Psykisk vold kan foregå i mange typer af relationer og kontekster. Den kan optræde alene eller sammen med andre voldsformer som fx fysisk og seksuel vold. Hertil kommer, at psykisk vold grænser op til og overlapper med voldsformer som økonomisk vold, digital vold, negativ social kontrol og stalking. Det kan derfor være vanskeligt i nogle konkrete situationer at skelne mellem psykisk vold og disse voldsformer. Denne definition har fokus på psykisk vold i nære relationer. Nære relationer forstås her som kæreste-, omsorgs- og familierelationer såsom: Nuværende eller tidligere parrelationer med børn eller uden børn. Par kan være personer af forskelligt og samme køn Forældre-barn relationer (både biologiske og ikke-biologiske) samt søskenderelationer (biologiske og ikke-biologiske) Andre familierelationer For mennesker, der ikke har par- eller familierelationer, kan indbefattes relationer, hvor der opleves nær tilknytning Man skal være opmærksom på, at psykisk vold inden for hver af de nævnte relationer sker i forskellige sammenhænge, kan komme til udtryk på forskellige måder og kan medføre varierende konsekvenser. Strafbar psykisk vold Ikke-strafbar psykisk vold Usunde relationer Figur 1. Skematisk oversigt over spektrum af strafbar og ikke-strafbar psykisk vold samt usunde relationer. Figuren er skematisk og viser ikke noget om størrelsesforholdet mellem de tre typer. 3
5 Psykisk vold kommer til udtryk med forskellige alvorsgrader. Den alvorligste form for psykisk vold er den strafbare psykiske vold. Herefter kommer det, vi kalder den ikkestrafbare psykiske vold. Denne vold ligger i et felt mellem den strafbare psykiske vold og usunde relationer. Se figur 1. Grænserne mellem de tre kan være svære at definere. De usunde relationer er kendetegnet ved bl.a. konfliktfyldte og affektbaserede kommunikationsmønstre. I tilfælde, hvor disse usunde relationer ændrer sig, mønstrene eskalerer og fx egner sig til at volde skade, er der tale om psykisk vold. Grænsen mellem den strafbare og ikke-strafbare psykiske vold handler særligt om voldens karakter og intensitet. Den psykiske vold er på den måde et kontinuum af alvorlighedsgrader, hvor ikke blot handlinger, men også kontekst og tid er afgørende faktorer for, hvor grænserne mellem den strafbare og ikke-strafbare psykiske vold går. Uddybninger af definitionen Nedenfor gennemgås en række bemærkninger til og uddybninger af definitionen. Herunder en uddybning af den adfærd og de handlinger, der indgår i definitionen, kendetegn ved psykisk vold samt risikofaktorer og konsekvenser. Uddybninger af adfærd og handlinger Den psykiske vold kommer til udtryk ved forskellige aktive og passive adfærds- og handlemønstre, hvor den sammenhæng, som de indgår i, er vigtig for at afgøre, om der er tale om psykisk vold. I det følgende har vi lavet en uddybet oversigt over forskellige former for adfærd, der kan være psykisk vold jf. definitionen. Oversigten er ikke udtømmende. Psykisk voldelig adfærd kan både foregå, når den udsatte og udøver er alene eller foran andre. Nedgørende, ydmygende og krænkende behandling Dette kan komme til udtryk i form af verbale angreb og aggressioner, nedgørelse og nedværdigende adfærd, intimidering, ydmygelser, usande påstande og beskyldninger, latterliggørelse og overdreven kritik. Konkrete eksempler kan være at nedgøre den udsattes udseende eller udtalelser, forklare andre at den udsatte er psykisk ustabil eller at ignorere og fryse den udsatte ud. Andre eksempler kan være at tale grimt og give den udsatte nedværdigende øgenavne, at behandle den udsatte som en tjener eller at kritisere den udsattes måde at gøre rent, lave mad eller opdrage børn på. Følelsesmæssig manipulation Følelsesmæssig manipulation kan komme til udtryk ved, at udøver forsøger at overbevise den udsatte om usandheder for at få vedkommende til at blive usikker på egen hukommelse og opfattelse af en eller flere hændelser. Konkret hedder dette fænomen gaslighting. Følelsesmæssig manipulation kan også komme til udtryk gennem overdreven jalousi og besiddertrang. Konkrete eksempler kan være gentagne beskyldninger om utroskab, at udøver ikke tager den udsattes følelser alvorligt, eller ved at udøver manipulerer den udsatte til at tro, at den skadelige adfærd er den udsattes egen skyld. Specifikke eksempler kan også være at få den udsatte til uretmæssigt at påtage sig skyld eller på anden måde påvirke den udsattes hukommelse negativt. 4
6 Trusler Trusler er her forstået som verbale og nonverbale trusler. Der kan være tale om trusler, som i sig selv er strafbare, hvilket vil sige trusler, som er egnede til at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd. Der kan også være trusler om at forlade den udsatte og tage børnene med, at kæmpe for fratagelse af den udsattes forældremyndighed og samvær, at gøre skade på sig selv, eller trusler om utroskab eller lignende. Truende adfærd kan inkludere adfærd, der indgyder frygt og ekstra påpasselighed hos den udsatte. Trusler kan også specifikt være at udnytte den udsattes skrøbeligheder, som fx opholdsgrundlag eller handicap. Isolation Isolation kan komme til udtryk ved at begrænse den udsattes handlemuligheder eller kontakt til omverdenen. Det kan ske gennem isolation fra omgangskreds eller ved at begrænse adgangen til sundhedsvæsen, økonomi, uddannelse og arbejdsmarked. Det kan både ske gennem fysisk indespærring og frihedsberøvelse eller gennem fratagelse af den udsattes selvstændighed og mulighed for flugt. Konkrete eksempler på isolation kan være at overbevise den udsatte om, at udøver er den eneste, der forstår og værdsætter vedkommende. Isolation kan komme til udtryk ved at tilbageholde adgang til penge eller bestemme, hvornår den udsatte må forlade det fælles hjem. Forskellige kontrolstrategier Kontrolstrategier kan inkludere styrende eller dominerende adfærd, som underordner eller regulerer den udsattes opførsel eller gør den udsatte afhængig af udøveren. Kontrolstrategier kan fx inkludere overvågning, kontrol over kontakt til omverdenen både direkte og via sociale medier, at holde den udsatte udenfor sociale begivenheder, samt aktiv nedbrydelse af den udsattes relationer. I nære relationer, hvor der er fælles børn, kan børnene bruges som en måde at kontrollere eller skade den udsatte. Specifikke eksempler på systematiske og kontrollerende handlinger kan yderligere være negativ social kontrol, æresrelateret vold og tvangsægteskaber. Børn og unge kan være en del af partnervolden, idet de kan være udsat for den, overvære og leve i den. De kan ligeledes være udsat for andre former for psykisk vold, eksempelvis tilbagevendende afstraffelse for mindre forseelser, tilbagevendende afstraffelse for positiv adfærd såsom at smile, lege eller løse problemer. Det kan være afvisning, eksklusion fra familien, involvering af barnet i misbrug, kriminalitet mv. Kendetegn ved den psykiske vold Den psykiske vold er kendetegnet ved, at den foregår over tid. Psykisk vold kan have forskellige forløb og eksempelvis være eskalerende eller cirkulær (dvs. at volden gradvist optrappes, kulminerer og efterfølges af forsoning hvorefter forløbet gentages). Psykisk voldelige handlinger er ligeledes karakteriseret ved at indgå i et mønster, hvor de enkelte handlinger hver for sig er harmløse, men hvor de tilsammen indgår i en kontrollerende adfærd. Psykisk vold kan være konstant til stede eller forekomme periodevis. Psykisk vold optræder således i relationer, der på nogle tidspunkter er gode, og hvor den psykiske vold foregår sideløbende med positive aspekter i relationen. Psykisk vold foregår ofte i relationer med asymmetriske magtrelationer. Asymmetrien kan både være socialt, økonomisk og uddannelsesmæssigt betinget eller hænge sammen med opholdsgrundlag. Den asymmetriske magtrelation kan også være psykologisk betinget og kan eksempelvis opstå i tilfælde, hvor den ene part truer med fysisk vold. I sådanne relationer kan den psykiske vold eskalere og føre til fysisk vold og ultimativt føre til drab. 5
7 Den psykiske vold kan også være situationelt bestemt, dvs. opstå med afsæt i bestemte begivenheder. Det kan være i forbindelse med konflikter om økonomi, børneopdragelse, stress og misbrug. Det kan fx hænge sammen med ringe vredeskontrol, fjendtlighed mod hinanden, ringe evner til at løse konflikter og ringe kommunikationsevner. Sådanne forhold kan være kendetegnet ved skiftende magtbalancer, der indebærer en gensidighed, hvor det er vanskeligt at adskille, hvem der er udøver og udsat. Udøveren af psykisk vold kan have forskellige motiver og hensigter. Psykisk vold kan være kalkuleret, planlagt og blive anvendt til at kontrollere den udsatte. Den kan også ske i affekt og som en del af fx gentagne følelsesudbrud. Den kan være situationsbestemt og ske i særlige situationer som fx ved indtagelse af alkohol, i stressede situationer eller ved et ønske om opmærksomhed og kontakt i et parforhold. Fælles er dog, at handlingerne er egnet til at ændre den udsattes adfærd. Risikofaktorer og konsekvenser Alle kan blive udsat for psykisk vold, men nogle grupper har større risiko for at blive udsat for denne form for vold. En ny dansk undersøgelse har dokumenteret, at kvinder langt oftere end mænd oplever psykisk vold. Undersøgelsen viser i øvrigt, at yngre personer har større risiko for at være udsat for psykisk partnervold, ligeledes personer med dårlig økonomi, som har børn og som i mindre grad er under uddannelse. Disse sammenhænge gælder for både mænd og kvinder, men stærkest for kvinder. Kvinder som har været anbragt som barn har næsten dobbelt risiko for at blive udsat for psykisk partnervold. Psykisk vold er i undersøgelsen målt med to spørgsmål, der ser på, om personen har oplevet trusler om vold, og om personen har oplevet at blive nedværdiget, ydmyget, latterliggjort, kritiseret og kaldt øgenavne. Trusler om fysisk vold er en adfærd, som især kvinder må formodes at opleve. Samtidig er der ikke spurgt ind til den form for psykisk vold, som mænd særligt formodes at opleve, som fx trusler om fratagelse af samvær med børn og i forbindelse med parbrud. Derfor fremstår det mere udokumenteret, i hvilket omfang mænd er udsat for psykisk vold. Det er dokumenteret, at psykisk vold i nære relationer har konsekvenser for den udsatte på baggrund af relationen til den, der udøver volden, og den kontekst, volden foregår i. Jo mere knyttet og afhængig den udsatte er af voldsudøveren fx følelsesmæssigt og som resultat af asymmetriske magtforhold des større vil risikoen være for langvarige negative konsekvenser. At være udsat for psykisk vold fra et menneske, man har knyttet sig tæt til, nedbryder selvværdet, gør det svært at mærke egne grænser og trækker spor ind i andre relationer. Konsekvenserne kan fx være lavt selvværd, angst og depression, symptomer på PTSD, psykosomatiske symptomer og selvmord. Psykisk vold kan også have konsekvenser for den udsattes sociale forhold og medføre nedsat funktionsevne, social isolation og langtidssygemelding. Når børn udsættes for psykisk vold gennem opvæksten, vil deres opvækst dreje sig om overlevelse i stedet for udvikling, og de vil have svært ved at udvikle et positivt selvbillede. Samtidig vil den psykiske vold have en negativ indflydelse på indlæring, følelsesliv, psykisk sundhed, selvværd og tilknytning. Udover ovennævnte konsekvenser viser undersøgelser, at børn, der vokser op og overværer en omsorgsperson udsat for vold, har større risiko for selv at udøve vold i voksenlivet. 6
8 Litteraturliste Carr, Alan (2016): The Handbook of Child and Adolescent Clinical Psychology A Contextual Approach, 3. udgave, London og New York: Routledge. Oldrup, Helene og Kjær, Sofia (2018): Kortlægning af definitioner og begreber om psykisk vold, Lev Uden Vold. Ottosen, Mai Heide og Østergaard, Stine Vernstrøm (2018): Psykisk partnervold en kvantitativ kortlægning, VIVE. Oplæg Helene Oldrup, specialkonsulent i Lev Uden Vold: Definitioner af psykisk vold. Mai Heide Ottosen, seniorforsker, VIVE: Hvordan måler vi psykisk vold? Omfang, risici, udsatte. Lonni Jørgensen, socialrådgiver, Danners krisecenter: Krisecentrenes perspektiv på psykisk vold. Jørgen J. Jensen, projektleder og Jan Lindell, Seniorrådgiver, Mandecentret København: Viden om mænd og psykisk vold. Sherin Khankan, stifter af Exitcirklen: Psykisk vold og negativ og religiøs social kontrol. Liselotte Pedersen, afdelingsleder og psykolog, Dialog Mod Vold: Viden om udøvere af psykisk vold. 7
Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm
Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Læs mereGirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD
GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD Præsentationsrunde Beskriv med 3 stikord til hver: En voldsramte ung kvinde? En voldsudøvende ung mand? Fakta om vold Unge og kærestevold i Danmark Antal af unge udsat
Læs mereBeredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb
Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb 1 Indhold Formål Beredskabsplanen skal sikre forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og
Læs mereKriminalisering af psykisk vold i nære relationer
Psykisk vold Kriminalisering af psykisk vold i nære relationer v. Maja Markman, v. cand. jur. MKM, afd. leder i Børnehus Hovedstaden 17.09.19, Lokalt børnehussamråd, psykisk vold Kriminalisering af psykisk
Læs mereViden om vold i familien
Viden om vold i familien Vold i familien Viden til fagfolk i kommunerne Nationale Strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer Ligestillingsministeriet, Social-og Integrationsministeriet og Socialstyrelsen
Læs mereUNGE KVINDERS FORTÆLLINGER OM KÆRESTEVOLD INGER GLAVIND BO LEKTOR, PH.D. AALBORG UNIVERSITET
UNGE KVINDERS FORTÆLLINGER OM KÆRESTEVOLD INGER GLAVIND BO LEKTOR, PH.D. AALBORG UNIVERSITET DET SKER IKKE FOR MIG når man snakker om voldelige forhold, så er det meget den der med, jamen hvorfor gjorde
Læs mereVold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn
Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes
Læs mereVold påp. arbejdspladsen
Vold påp arbejdspladsen PROGRAM Omfang af vold på arbejdspladsen Hvad falder under paraplyen vold på arbejdspladsen? Hvilke forklaringer kan der gives på vold? Konsekvenser af vold på arbejdspladserne
Læs merepolitik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.
politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden
Læs mereBEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING
kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse
Læs mereFAGGRUPPEN KVINDEKRISECENTRE SÆTTER FOKUS PÅ PSYKISK VOLD PRÆSENTERES AF LONNI BØGEDAL JØRGENSEN & STINE NØRHOLM ROUGHT
FAGGRUPPEN KVINDEKRISECENTRE SÆTTER FOKUS PÅ PSYKISK VOLD PRÆSENTERES AF LONNI BØGEDAL JØRGENSEN & STINE NØRHOLM ROUGHT WORKSHOP I FAGGRUPPESPORET KRISECENTEROMRÅDET SOM ARBEJDSKONTEKST Praksis- og erfaringsbaseret
Læs mereUNGES KÆRESTEVOLD KONFERENCE CENTER FOR SELVMORDSFORSKNING MANDAG DEN 24. SEPTEMBER
UNGES KÆRESTEVOLD KONFERENCE CENTER FOR SELVMORDSFORSKNING MANDAG DEN 24. SEPTEMBER BAGGRUND OG METODE Nationale handlingsplan Indsats mod vold i familien og i nære relationer 4 indsatsområder, herunder
Læs mere#stopvoldmodbørn 11/2/2017
Links til materiale fra Red Barnet Fakta og film om skærpet underretningspligt: redbarnet.dk/stopvold Fire film, bl.a. Den perfekte middag om vold i familien: redbarnet.dk/sigdet Kvinders vold og seksuelle
Læs mereFamilier med sameksisterende alkohol/stofproblemer og vold
Familier med sameksisterende alkohol/stofproblemer og vold Den relationsorienterede, systemiske tilgang i alkohol- og stofbehandling har medført et øget fokus på de øvrige dysfunktioner i familien, herunder
Læs mereNegativ social kontrol og æresrelaterede konflikter v. Camilla M. Kronborg - SIRI
Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del Bilag 17 Offentligt 29.september 2016 Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter v. Camilla M. Kronborg - SIRI Definitioner "Ære...det er svært at forklare.
Læs mereÅrsstatistik Kvinder og børn på krisecenter
Kvinder og børn på krisecenter oktober 19 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 Odense C Tlf: 72 42 37 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk Forfatter: Socialstyrelsen
Læs mereBeredskabsplan og handlevejledning Marts Kort udgave
Beredskabsplan og handlevejledning Til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold eller seksuelle krænkelser af børn og unge Marts 2019 - Kort udgave Kolding Kommune Dette er
Læs mereStraffelovens 243 den nye straffelovsbestemmelse om psykisk vold
Straffelovens 243 den nye straffelovsbestemmelse om psykisk vold Den 1. april 2019 trådte den nye straffebestemmelse i kraft, der kriminaliserer psykisk vold. Bestemmelsen har følgende ordlyd: 243. Den,
Læs mereSeksuelle krænkeres barrierer
Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb
Læs merePartnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge
Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt
Læs mereHvad er mobning? Hvad er mobning? Hvordan ser I mobning hos Jer? Hvad betyder mobning for arbejdspladsen?
Hvad er mobning? Hvad er mobning? Hvordan ser I mobning hos Jer? Hvad betyder mobning for arbejdspladsen? Hvad er mobning? Det er mobning, når en eller flere personer på arbejdspladsen regelmæssigt og
Læs mereRetningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane
Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik
Læs merePolitik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb
Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb I Børnegården ønsker vi at hindre og/eller mindske seksuelle overgreb og vold mod børn, via forebyggelse, synlighed
Læs mereDu har en kollega, der er udsat for partnervold
Du har en kollega, der er udsat for partnervold 2 3 4 5 6 7 Råd til dig, som kollega, tillidsrepræsentant eller leder, hvis du har mistanke om, at en kollega/medarbejder er udsat for partnervold. 1 Partnervold
Læs mereLivsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab
Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på
Læs mereÅrsstatistik Kvinder og børn på krisecenter
Kvinder og børn på krisecenter september 218 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5 Odense C Tlf: 72 42 37 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk Forfatter: Socialstyrelsen
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereSession 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder
Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk
Læs mereBliv opdateret af Arbejdstilsynet
Bliv opdateret af Arbejdstilsynet - rundt om regler, tiltag og nyheder Oplæg ved Arbejdsmiljødagene den 22. marts 2018 Kirsten Elkjær Schrøder, Tilsynscenter Nord Program Viden om og erfaringer med bl.a.:
Læs mereSenfølger af seksuelle overgreb mod børn. Nordiske Kvinder mod Vold 2019
Senfølger af seksuelle overgreb mod børn Nordiske Kvinder mod Vold 2019 Vores ærinde 1. Synliggøre et problem, som vedrører alt for mange 2. Vise problemets faktiske karakter 3. Anvise mulige veje til
Læs merePolitik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.
Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes
Læs mereLitteraturliste til temaet Vold i nære relationer
Litteraturliste til temaet Vold i nære relationer august 2019 Litteraturliste til temaet Vold i nære relationer Baggrund for søgning År for søgning: Juni 2018 Tidsafgrænsning for søgning: 2013-2018 Geografisk
Læs mereNyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik
Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik Revideret maj 2018 VÆRDIREGELSÆT OG MOBBEPOLITIK Indhold Værdiregelsæt... 2 Skolens værdiregelsæt for den gode tone og fremtoning.... 3 Mobbepolitik...
Læs mereAabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge
Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle
Læs mereUnge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?
PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen
Læs mere- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune
Denne pjece henvender sig til alle fagpersoner, der er i direkte kontakt med børn under 18 år. - beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Hvad er overgreb? Overgreb defineres i dette
Læs mereAabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge
Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle
Læs mereBond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov
Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem
Læs mereAabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge
Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Opd. d. 08.05.2017 Beredskabsplan for mistanke eller viden om vold og/eller seksuelle overgreb
Læs meresam- værspolitik Red Barnet Ungdom
sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller
Læs merenår alting bliver til sex på arbejdspladsen
når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereForebyggelse og håndtering af mobning
Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt
Læs mereOpdrag med hjertet ikke med hånden
Opdrag med hjertet ikke med hånden I Danmark er det FOrBUdt at SLÅ BØrN Det er strafbart og det er på alle måder skadeligt for børn at blive slået. Alligevel er der stadig mange danske børn, der bliver
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereMOBNING ET FÆLLES ANSVAR
MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder
Læs mereVI GIDER DIG IKKE MERE! - OM DIGITAL MOBNING
VI GIDER DIG IKKE MERE! - OM DIGITAL MOBNING Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om digital mobning. Vi kommer omkring - Kendetegn og konsekvenser ved digital mobning Hvad kendetegner mobning
Læs mereTIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK
TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK
Læs mereHVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?
Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også
Læs mereFIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega
PROGRAM: FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega Partnervold omfang Kort om forskellige former for partnervold Voldsudøverens profil Oplæg Velkommen til Flemming Froider DISKUSSION
Læs mereTekSam Årsdag TekSam s tilbud til industriens virksomheder. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk
TekSam Årsdag 2018 TekSam s tilbud til industriens virksomheder Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk TekSam Vi repræsenterer Medarbejdere & Ledelse Vi samarbejder om trivsel og konkurrenceevne Samarbejdsaftalen
Læs mereStorebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov
Storebæltskolen Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov Retningslinjer for håndtering af trusler, vold eller krænkende adfærd Elever imellem Revideret 15.01.18 Retningslinjer for håndtering af
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereAt skabe et miljø hvor eleverne trives og udvikler deres faglige og sociale kompetencer.
Forord På Abildgårdskolen ønsker vi at alle elever udnytter deres potentiale bedst muligt. Vi ønsker at eleverne trives i og motiveres af, det læringsmiljø som dagligt møder dem. Trivsel opleves individuelt,
Læs mereCurriculum for Mental Sundhed 10. klasse
Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet
Læs mereVoldsspiralen. På de næste sider kan du læse mere om de to teorier for en bedre forståelse af voldsspiralen inden du præsenterer den for eleverne.
TIL 6.-7. KLASSETRIN Voldsspiralen Formål Mange, både børn og voksne, forstår ikke hvorfor det er så svært at gå fra en voldelig partner. Voldsspiralen giver en forklaring på det. Vi har lavet en visualisering
Læs mereDefinition på voldsudøvelse:
VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har
Læs mereBarndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer
Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Læs mereHandleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane
Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mereTilbud til voldsudsatte mænd over 18 år
Tilbud til voldsudsatte mænd over 18 år Tilbud For hvem? Type Brugerbetaling Form Hvor? Kontakt Lev Uden Vold s Nationale hotline Anonym telefonrådgivning https://levudenvold.dk/hjaelp -og-radgivning/nationalhotline/
Læs mereSTYRK DIT BARNS SELVVÆRD
STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet
Læs mereBPA Arbejdsmiljø Aarhus retningslinjer for støtte og vejledning til hjælpere og brugere, der er blevet ofre for mobning og chikane.
Mobning og Chikane BPA Arbejdsmiljø Aarhus retningslinjer for støtte og vejledning til hjælpere og brugere, der er blevet ofre for mobning og chikane. Det er BPA Arbejdsmiljø Aarhus holdning, at: Mobning
Læs mereRinge Kost- og Realskoles anti-mobbe politik
Ringe Kost- og Realskoles anti-mobbe politik På Ringe Kost- og Realskole har vi et vedvarende fokus på inkluderende børne- og ungemiljøer, hvilket betyder, at der skal være plads til forskellighed. Plads
Læs mereAt skabe et miljø hvor eleverne trives og udvikler deres faglige og sociale kompetencer.
Forord På Abildgårdskolen ønsker vi at alle elever udnytter deres potentiale bedst muligt. Vi ønsker at eleverne trives i og motiveres af, det læringsmiljø som dagligt møder dem. Trivsel opleves individuelt,
Læs mere10/29/2018. NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer INDHOLD. Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto
NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto INDHOLD Fysisk og psykisk vold Seksuelle overgreb mod børn Underretninger tavshedspligt
Læs mereRetningslinier. ved vold, trusler om vold samt mobning
Retningslinier ved vold, trusler om vold samt mobning Vold og mobning - To sider af samme sag Indledning Hvis en medarbejder oplever vold eller mobning på arbejdspladsen, kan det påvirke den pågældende
Læs mereGRÅZONEPROSTITUTION VS SUGARDATING
GRÅZONEPROSTITUTION VS SUGARDATING 2 PROGRAM Baggrund og målgrupper Erfarings- og videngrundlag Begreber og retlige såvel som konventionsmæssige forpligtelser Ungdom generelt Ungdom i lokalområdet specifikt
Læs mereEr der tale om stalking?
Er der tale om stalking? Dansk Stalking Center 2016 Ansvarhavende Redaktør: Lise Linn Larsen Tekster: Dansk Stalking Center Koncept og layout: elcorazon.dk Fotografi: Steen Gyldendal Din viden gør en forskel
Læs mereTrauma Informed Care
Oplæg til Workshop 29.10.2018 Trauma Informed Care Introduktion 1 ved Louise Schwartz Behandlingsleder og ledende psykolog Afdeling for Traume og torturoverlevere, ATT 27-11-2018 Definition Trauma Informed
Læs mereFokusgruppe om mobning
"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om mobning En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens
Læs mereSEKSUEL CHIKANE PÅ ARBEJDSPLADSEN
Ligestillingsudvalget 2017-18 LIU Alm.del Bilag 91 Offentligt SEKSUEL CHIKANE PÅ ARBEJDSPLADSEN Anette Borchorst & Lise Rolandsen Agustín 9. april 2018 Hvor mange sager om seksuel chikane siden 1980 erne?
Læs mereBAGGRUNDSVIDEN. Kilde:
BAGGRUNDSVIDEN Hvad er mobning? Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet. For eksempel en bestemt elev i klassen. Mobning kan ske ved, at en bestemt person
Læs mereBakkegårdsskolens antimobbe-handleplan
Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan Antimobbe-handleplan Med udgangspunkt i Bakkegårdsskolens værdier: Fælles ansvarlighed, tryghed, ligeværdighed og selvværd ønsker vi at lave en målrettet og systematisk
Læs mereVold og trusler om vold
Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereAntimobbestrategi for Balle Musik - & Idrætsefterskole
Antimobbestrategi for Balle Musik - & Idrætsefterskole På Balle tolererer vi ikke mobning, men skulle vi alligevel støde ind i begrebet, handler vi med det samme. Vi er forpligtede på at have en handleplan
Læs mereRetningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd
Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår
Læs mereHøringsnotat om ny bestemmelse om psykisk vold
5. juli 2018 Høringsnotat om ny bestemmelse om psykisk vold På baggrund af det tilsendte udkast til ny selvstændig bestemmelse om psykisk vold i straffeloven ønsker Mødrehjælpen, Børns Vilkår, Red Barnet
Læs mereBeredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge
Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere
Læs mereTILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD
TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende
Læs mereTrivselsstrategi for Hvilebjergskolen. Hvilebjergskolen juni 2018
Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen Hvilebjergskolen juni 2018 12 1 Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen Hvordan vi forebygger og stopper mobning Hvilebjergskolen skal være et godt og trygt sted for
Læs mereVOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE
VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for
Læs mereViborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet
Læs mereAlternativ til vold.
Alternativ til vold www.atv-roskilde.dk Forskellige former for vold Fysisk vold Psykisk vold Seksuel vold Materiel vold Kontrollerende adfærd Fysisk vold Fysisk mishandling er enhver form for fysisk handling
Læs mereRetningslinjer for at arbejde med mobning
Retningslinjerne tager udgangspunkt i skolebestyrelsens antimobbeprincip. Distriktsskole Stenløse bygger på et fundament af frihed under ansvar og gensidig respekt mellem elever, lærere og forældre. Mobning
Læs mereUndervisningsplan af Bodil Neujahr.
Undervisningsplan af Bodil Neujahr. Med dette kursustilbud bliver du inviteret indenfor i en verden skjult for de fleste. En misbrugerramt familie er en lille lukket verden med Sit eget sprog Sin egen
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs mereArbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø
Arbejdslivskonferencen 2016 Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen
Læs mereVoldspolitik for Agerskov Børnehus.
Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereEn magtanvendelse. kan være et udtryk for pædagogisk deroute og afmagt.
En magtanvendelse kan være et udtryk for pædagogisk deroute og afmagt. Men, det kan også være et udtryk for, at man klarer en vanskelig situation med en elev / bruger i affekt på en professionel og ordentlig
Læs mereINDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.
SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du
Læs mereVoldsspiralen. Det er en fordel at have snakket om Voldsformerne inden man gennemgår voldsspiralen.
Voldsspiralen TIL 8. - 10. KLASSETRIN Formål Mange, både børn og voksne, forstår ikke hvorfor det er så svært at gå fra en voldelig partner. Voldsspiralen giver en forklaring på det. Vi har lavet en visualisering
Læs mereRetningslinjer vold, trusler og andre psykiske påvirkninger
Retningslinjer vold, trusler og andre psykiske påvirkninger Enhver form for trusler og vold af fysisk og psykisk karakter kan ikke tolereres i sundhedsplejen. Som medarbejder i sundhedsplejen varetager
Læs mereVoldspolitik for Timring Læringscenter
1. Vigtige telefonnumre 2. Indledning 3. Procedure ved vold eller trusler om vold 4. Instruktion hvis situationen opstår 5. Forebyggelse af vold 6. Indberetningsark til internt brug (bilag 1) 7. Definition
Læs mere