Status og visioner for sundhedsforskningen i Region Syddanmark

Transkript

1 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for kvalitet og forskning Journal nr.: 10/3576 Dato: 1. marts 2010 Udarbejdet af: Jakob Dragsdal Sørensen og Bo B. Mikkelsen Telefon: Status og visioner for sundhedsforskningen i Region Syddanmark Sammenfatning Forskning er grundlaget for, at sundhedsvæsenets ydelser udvikles og forfines, og derfor er kliniske forskningsmiljøer på sygehusene en vigtig forudsætning for, at sundhedsvæsenet til stadighed kan levere sundhedsydelser af høj kvalitet til lavest mulig pris. I forbindelse med regional og national specialeplanlægning vil forskning da også fremover være en væsentlig parameter for fordeling og fastholdelse af funktioner. Forskningsaktiviteten i sundhedsvæsenet i Region Syddanmark var ved regionens start i 2007 ikke på samme niveau som de øvrige regioner med universitetshospital. Derfor var der allerede fra regionens fødsel fokus på at udvikle forskningsaktiviteten og forskningsmiljøerne på sygehusene i Region Syddanmark, både på Odense Universitetshospital og regionens øvrige sygehuse. Dette har resulteret i en lang række initiativer til styrkelse af sundhedsforskningen, som bl.a. omfatter: Politik for Sundhedsforskning i Region Syddanmark Ledelsesforankring af sundhedsforskning Fælles platform med Syddansk Universitet, der sikrer forskerne let adgang til støttefunktioner Etablering af Syddansk Forskerstøtteenhed som støtter forskerne i at ansøge eksterne midler Opgradering af supportfunktion vedr. statistik Opgradering af GCP-funktionen Støtte til tværgående forskningsprojekter på de regionale forskningsindsatsområder Støtte til forskning i de højt specialiserede funktioner Engangspulje til støtte for ph.d. projekter Ansættelse af professor til styrkelse af forskning i almen praksis. Indsatsen har båret frugt, idet forskningsaktiviteten i klinikken er steget ganske betragteligt de senere år. Men der er stadig en række udfordringer men også muligheder for sundhedsforskningen i regionen, som dette notat identificerer. Det drejer sig i korte træk om følgende: 1. Specialeplanlægning og sundhedsforskning. Der findes en række højt profilerede forskningsmiljøer af fyrtårnskarakter i Region Syddanmark, men andre steder er funktionerne i mindre grad understøttet af forskning. Hermed kan visse specialfunktioner i Region Syddanmark komme i spil i forbindelse med fremtidig specialeplanlægning pga. manglende forskningsunderstøttelse. 2. Rekruttering og fastholdelse af sundhedsforskere. Det er af afgørende betydning for sundhedsforskningen, at sygehusene til stadighed kan tilbyde forskeruddannelse og stillinger, hvor klinkere har mulighed for at kombinere og integrere sundhedsforskning og klinisk arbejde. 3. Fremtidens sygehuse 4. Anvendelse af forskning 5. Samarbejde mellem offentlig forskning og privat erhvervsliv Om de indsatser der skal til for at styrke sundhedsforskningen i Region Syddanmark kan man overordnet sige, at det igangværende arbejde med at opbygge forskningskapacitet i bredden bør fortsættes. Her er omdrejningspunktet synlige og attraktive forskerkarrierer. Arbejdet i bredden bør suppleres med fokuserede indsatser i forhold til at udvikle og understøtte specialiserede funktioner og regionsfunktioner med forskning, således at disse funktioner kan udvikle sig og fastholdes i Region Syddanmark. Derfor anbefales det i notatet, at Region Syddanmark opretter permanente puljer til støtte for forskeruddannelse og forskerkarriere i form af følgende: 1. Den midlertidige ph.d.-pulje på 20 mio. kr. årligt gøres permanent 2. Dette suppleres med en ny pulje på 5 mio. kr. årligt til oprettelse af post. doc.-stillinger

2 Notatets opbygning: 1. Hvorfor skal der forskes på sygehusene i Region Syddanmark? 2. Udgangspunktet for sundhedsforskningen ved Region Syddanmarks oprettelse. 3. Styrkelse af sundhedsforskningen Kommende udfordringer og muligheder for sundhedsforskningen i Region Syddanmark. 5. Forslag til tværgående og fokuserede indsatser for sundhedsforskningen 6. Anbefaling vedrørende oprettelse af ph.d. og post doc. pulje i Region Syddanmark. Side 2 af 20

3 1: Sundhedsforskning til gavn for patient, samfund og sundhedsvæsen Sundhedsforskning er grundlaget for udvikling af nye sundhedsydelser og for fastholdelse af højeste kvalitet i patientbehandlingen. Hermed drager patienter, borgere, fagfolk og sundhedsvæsen direkte nytte af forskningen. Dette er den centrale begrundelse for, at der bør foregå forskning i de kliniske miljøer på hospitalerne. Forskning har derudover en række gavnlige effekter for borgere og samfund, fordi den genererer ny viden, opdaterede uddannelser, nye produkter og kvalificeret beslutningsgrundlag. Herunder er en kortfattet opsummering af gode grunde til, at forskningen bør styrkes på sygehusene: For at udvikle de kliniske funktioner, skabe ny viden og nye sundhedsydelser For at borgere og patienter sikres den nyeste og bedste forebyggelse, diagnostik, behandling og pleje. For at flest mulige funktioner fastholdes i Region Syddanmark tæt på regionens borgere. For at fagfolkene har adgang til den nyeste mest opdaterede viden og for, at de har redskaberne til at hente denne viden fra de bedste miljøer nationalt og internationalt. For at skabe attraktive faglige miljøer, der kan tiltrække og fastholde det bedste sundhedsfaglige personale. For at de sundhedsfaglige uddannelser foregår på højeste niveau, baseret på nyeste forskning. For at beslutninger og prioriteringer i sygehusvæsnet træffes på grundlag af nyeste viden og velunderbygget data. For at offentlig forskning og privat erhvervsliv kan samarbejde om, at skabe nye medicinske og medikotekniske løsninger, der kan eksporteres, til fælles gavn for samfundet i form af øget rigdom, stærkere konkurrenceevne og flere arbejdspladser. Side 3 af 20

4 2: Status for sundhedsforskningen Sundhedsforskningen ved regionernes dannelse i 2007 En opgørelse over midler anvendt til forskning og udvikling viser tydeligt, at Region Syddanmark ved regionernes dannelse anvendte færre midler til forskning og udvikling end andre regioner med universitetssygehuse. Dette gælder både regionerne set i en helhed (figur 1), og ved sammenligning af universitetssygehusene (figur 2). Forskellen er i særdeleshed udtalt for midler hentet fra eksterne kilder. Figur 1. Midler anvendt til forskning og udvikling i regioner/amter (Kilde CFA 2005 og 2006) % I 1000 kr H:S H:S Region Midt 0% Region Midt 31% Region Syd Region Syd Vækst Eksterne Interne Figur 2.Midler anvendt til forskning og udvikling på universitetshospitaler (Kilde: CFA 2005 og 2006) % 2% I 1000 kr Rigshos Rigshos Århus Sygehus + Skejby Århus Sygehus + Skejby 19% OUH OUH Vækst % Eksterne Interne På denne baggrund var der allerede fra forberedelsen og starten af Region Syddanmark stor politisk vilje til at sikre bedre vilkår for sundhedsforskningen. Side 4 af 20

5 Også udefrakommende forhold gjorde, at sundhedsforskningen kom højt på den politiske dagsorden i regionerne, blandt andet sundhedsloven, som i princippet gjorde sygehusene til forskningsinstitutioner. Derved fik regionerne pligt til, at udføre forskning med henblik udvikling af patientbehandlingen. I optakten til regionsdannelsen organiserede Forberedelsesudvalget (det fungerende Regionsråd) forskningsområdet i Region Syddanmark med stort fokus på ledelsesforankring. Der blev etableret en organisering af forskningsområdet med et formelt ledelsessamarbejde mellem Region Syddanmark og Syddansk Universitet. På denne baggrund videreførtes de eksisterende aftaler om samarbejde mellem Odense Universitetshospital og Klinisk Institut om forskning og aftalerne med Institut for Regional Sundhedsforskning om fire regionale universitære forskningscentre ved hvert af de regionale sygehuse (Sygehus Lillebælt, Sygehus Sønderjylland, Sydvestjysk Sygehus og Svendborg Sygehus). Regionalt strategisk forskningsråd med sygehusledelser og forskere blev etableret. Rådet har til opgave at koordinere en fælles forskningsindsats på tværes af sygehusene i Region Syddanmark samt at bistå Sundhedsdirektionen i forskningsstrategiske og politiske spørgsmål. På Odense Universitetshospital etableredes et strategiudvalg og på sygehusene lokale forskningsråd. Hensigten var at skabe en organisation, der bygger på et stærkt partnerskab mellem Region Syddanmark, Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital og de regionale sygehuse. Partnerskabet skal understøtte forskning og højt specialiserede funktioner på tværs af sygehuse og universitet. Derudover giver organiseringen mulighed for lokal udvikling og forankring af forskningsindsatsen, herunder at sikre at forskningen er en integreret del af det ledelsesmæssige ansvar. Side 5 af 20

6 3: Styrkelse af sundhedsforskningen i Region Syddanmark initiativer Politik for Sundhedsforskning Regionsrådet udarbejdede i 2007 Politik for Sundhedsforskning, som med særlige virkemidler skulle understøtte en fortsat styrkelse og vækst af sundhedsforskningen i Region Syddanmark. Styrkelsen af forskningen skulle primært ske via følgende virkemidler: 1. Ressourcer: Forskningsfinansieringen optimeres, dels ved at Odense Universitetshospital afsætter 2 % af budget og hver af de regionale sygehuse 1 % af budgettet til forskning og dels ved at understøtte tværgående forskningsprojekter via en regional sundhedsforskningspulje, 2. Støttefunktioner: Forskere sikres en bedre adgang til de støttefunktioner, som er nødvendige for, at de kan udføre forskning, herunder sikre forskere bedre betingelser ved ansøgning af eksterne midler, 3. Samarbejde. Forsker får gode betingelser for at etablere samarbejder med nationale og internationale forskningsmiljøer og med erhvervslivet. Samarbejdet med erhvervslivet skal sikre øget kommerciel udnyttelse af forskningsresultater. 1. Ressourcer Forskningsbudget Odense Universitetshospital og de regionale sygehusene afsætter i stigende grad midler til forskning. For at sikre en synlig adgang til forskningsmidler arbejder Odense Universitetshospital og de regionale sygehuse på at nå målsætningen om at afsætte henholdsvis 2 % og 1 % af budget til forskning. Støtte af den tværgående forskningsindsats Region Syddanmarks Forskningspulje. Muligheden for finansiering af forskningssamarbejder på tværs af sygehusene i Region Syddanmark giver gode rammer for projekter med stort videnskabeligt potentiale. Sådanne projekter kan være med til at styrke sundhedsforskningen i den øgede konkurrence om midler nationalt og internationalt. Med udgangspunkt i den store forskningsindsats, der allerede foregår på sygehusene, vedtog Regionsrådet i 2008, at forhøjet blodtryk, lidelser i bevægeapparatet, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og Børn og Sundhed skulle være fælles indsatsområder Region Syddanmarks Forskningspulje. De fælles indsatsområder blev udpeget, fordi de var inden for folkesundheds/kronikerområdet, har en bred klinisk interesse med mulighed for involvering af alle regionens sygehuse samt Syddansk Universitet, og endelig har de stort potentiale for at udvikle resultater med stor effektværdi for patienter og for samfundsøkonomien. Til Region Syddanmarks Forskningspulje er der hvert år afsat 15 mio., kr. som søges ved opslag. Ansøgninger bedømmes af et fagligt bedømmelsesudvalg og med hjælp af eksterne bedømmelser. Projekter indstilles hvert år til Regionsrådet af det regionale strategiske forskningsråd. Projekterne skal foregå på tværs af sygehuse i Region Syddanmark. Det er uddelt midler fra forskningspuljen 4 gange. Der har i alt været 101 ansøgninger og ansøgt beløb for i alt 150 mio. kr. Tabel 1 - Midler uddelt fra Region Syddanmarks Forskningspulje Indsatsområde Antal projekter Beløb Lidelser i bevægeapparatet 19 12,9 mio. kr. For højt Blodtryk 6 6,7 mio. kr. KOL 7 6,8 mio. kr. Børn og Sundhed 5 3,9 mio. kr. Total 37 30,3 mio. kr. Side 6 af 20

7 Nye tiltag i Region Syddanmarks Forskningspulje Region Syddanmarks forskningspulje har i gennem de sidste to år været med til, at styrke forskningen på de fire udvalgte områder. For at fortsætte kontinuiteten inden for disse områder, har Regionsrådet i januar 2010 besluttet, at alle fire områder fastholdes i 3 år. Desuden er der indenfor puljens rammer fundet økonomisk råderum til at inddrage et nyt 5. forskningsindsatsområde Den akutte patient. Endelig er der, også indenfor puljens rammer, afsat Frie midler til særligt perspektivrige projekter uden for indsatsområderne 2. Støttefunktioner forskningsinfrastruktur For at skabe forskningsresultater på højt niveau er det afgørende, at forskerne har adgang til serviceog støttefunktioner, der gør dem i stand til at fokusere deres tid i forskningen. Derfor har Region Syddanmark og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet udviklet en fælles platform i form af en webportal for forskningsinfrastruktur, hvor alle forskere får adgang til nødvendige støttefunktioner. Til varetagelse af koordinationen af støttefunktionerne er nedsat en Styregruppe for forskningsinfrastruktur i Syddanmark. Hvilke funktioner, der skal være til rådighed, er bestemt af forskerne. I 2009 blev deres behov kortlagt. Forskerne var enige om, at rådgivning omkring statistik og støttefunktioner til indhentning af eksterne forskningsmidler måtte prioriteres højt. Der blev derfor i 2010, i et samarbejde med Syddansk Universitet, ansat en ekstra statistiker til at rådgive forskerne på de regionale sygehuse, og Syddansk Forskerstøtteenhed blev ligeledes etableret i et samarbejde mellem universitet og region. Formålet er, at støtte forskerne ved ansøgning af eksterne midler. I Syddansk Forskerstøtteenhed ansættes i første omgang to specialister. Aktuelt arbejdes på at give forskerne ved Region Syddanmarks sygehuse adgang til Forskerservice, som er Syddanske Universitets servicefunktion vedr. kommercialisering af forskningsresultater og juridisk servicering. GCP-enheden på Odense Universitetshospital drives i fællesskab med Syddansk Universitet. Hovedformålet med GCP-enheden er, at hjælpe sundhedsfagligt personale ansat i Region Syddanmark/Syddansk Universitet, som er involveret i lægemiddelforskning. Hjælp gives til planlægning, igangsætning, gennemførelse og afslutning af kliniske lægemiddelforsøg, således at disse gennemføres i overensstemmelse med gældende lovgivning og Good Clinical Practice (GCP). I takt med en fortsat øget forskningsaktivitet vedr. lægemiddelafprøvning i Region Syddanmark er GCP-enhedens kompetencer i stigende grad blevet efterspurgt. I 2009 gik Region Syddanmark derfor ind i en opgradering af enheden med to årsværk. Desuden er nedsat en styregruppe for GCP-enheden, som bl.a. skal give forslag til, hvordan GCP-enhedens ydelser kan finansieres fremover. En kortlægning i Region Syddanmark har vist, at der er over 20 støttefunktioner, som i mere eller mindre grad benyttes af forskere. Det er målet, at alle disse funktioner efterhånden gøres synlige og tilgængelige på webportalen for alle forskere, og at webportalen løbende udbygges med de funktioner som forskerne efterspørger. 3. Samarbejde. Der er igangsat initiativer, som skal sikre forskerne bedre vilkår for samarbejde med nationale og internationale forskningsmiljøer. Samarbejde er en nødvendig betingelse for opkvalificering af forskningsmiljøerne, idet de herved tilføres ny viden, inspiration og kritisk vurdering af deres forskning. I første omgang er der blevet satset på rammerne for samarbejde, dels ved støtte til finansieringen via Syddansk Forskerstøtteenhed, dels ved juridisk støtte til samarbejdsaftaler med eksterne parter via adgang til Forskerservice på Syddansk Universitet, som er specialiseret i at yde denne juridiske service. Side 7 af 20

8 Styrket forskningsindsats på Odense Universitetshospital og de lokale sygehuse Odense Universitetshospital Odense Universitetshospital har gennem årene øget den forskningsmæssige indsats blandt andet via en strategisk satsning og ved, at flere forskningsmiljøer efterhånden er på et meget højt nationalt og internationalt niveau. Dette gælder blandt andet diabetesforskningen og forskning i stamceller. I 2007 udarbejdedes i samarbejde med Klinisk Institut Forskningsstrategien for Odense Universitetshospital. De strategiske målsætninger er, at Odense Universitetshospital i 2012: Er landets førende institution inden for forskning i en række sundhedsvidenskabelige nøgleområder målt på videnskabeligt impact. Har forøget de samlede forskningsressourcer (dvs. midler fra ordinære bevillinger fra Odense Universitetshospital) med 40 mio. kr. Har forøget antallet af ph.d.-studerende ved Odense Universitetshospital /Klinisk Institut fra 70 til 140. I 2009 er antallet af ph.d. studerende 133 Har forøget antallet af peer-reviewede videnskabelige artikler til i alt artikler om året med en eller flere medforfattere fra Odense Universitetshospital. For 2008 er antallet 466 artikler. At gå fra 1 % af det samlede budget i 2007 til 2 % af det samle budget anvendt på forskning Et væsentligt element i forskningsstrategien er OPEN (Odense Patient data Exploratory Network), som er et nyskabende forskningsinitiativ, der samler kliniske data og biologisk materiale fra patient- og befolkningskohorter. Samtidig skabes der adgang til store eksisterende datasæt og der dannes en platform for samarbejde mellem forskergrupper i ind- og udland mht. analyse af såvel biologiske data som registerdata. Som led i udmøntningen af forskningsstrategien blev der på Odense Universitetshospitals budget i 2008 afsat 10 mio. kr. til en øget indsats indenfor forskning og højt specialiseret behandling, til forøgelse af antallet af ph.d. studerende samt etablering af Odense OPEN. Forskningsrådet afsatte i mio. kr. til styrkelse af forskningen, og dette beløb øges til 30 og 40 mio. kr. i hhv og I 2009 blev midler fordelt med 3 mio. kr. til OPEN, 8 mio. kr. til etårige ph.d.-stipendier og 9 mio. kr. til frie forskningsmidler. Forskning ved de regionale sygehuse Fra den 1. januar 2007 udgør Institut for Regional Sundhedsforskning(IRS) den universitære ramme om forskning ved sundhedsvæsenet i Region Syddanmark udenfor Odense Universitetshospital. Der er inden for IRS etableret 4 forskningscentre baseret på afdelingerne ved sygehusene i Sydøstjylland, Sydvestjylland, Sønderjylland og på Svendborg Sygehus. Centrene skal understøtte og udvikle forskning i fokuserede forskergrupper og projektforskning med hjemsted på sygehusene. Der er til hvert IRS-center etableret et strategiråd med sygehusledelse, centerkoordinatoren, forskningsledere og lederen af IRS. Sygehus Lillebælt Vejle Sygehus har en forholdsvis lang tradition for sundhedsforskning og har stor ledelsesmæssig fokus på forskning. Der er nu er flere forskergruppe på højt nationalt og internationalt niveau. Sygehuset har i gennem årene styrket indsatsen for sundhedsforskningen betydeligt, og dette er primært sket ved ledelsens strategi om, at alle afdelinger skal deltage i forskning eller udvikling. Ved en bevidst prioritering af de fokuserede forskergrupper er forskningen yderligere blevet udbredt ved knopskydning, hvorved flere medarbejdere inddrages i forskning. Forskningen er også styrket ved blandt andet at stille gode faciliteter og betingelser til rådighed for forskningsmiljøerne, herunder gode laboratoriefaciliteter. Side 8 af 20

9 Vejles forskningsprioritering har primært taget udgangspunkt i kronikerområdet og i kræftbehandling. Forskningen er baseret fokuserede forskergrupper, som arbejder på tværs af specialerne; Syddansk Colorectal Cancer gruppe, forskergruppen indenfor molekylær ældnings-forskning samt forskergruppen indenfor klinisk cellebiologi. I forbindelse med oprettelse af Rygcenteret i 2009 i Middelfart er endnu en fokuseret forskergruppe etableret. Forskningsaktiviteten på Fredericia og Kolding Sygehuse har sit fokus i to satsningsområder, det ene omkring den tværfaglige sundhedstjenesteforskning i Forskningsinitiativet for Sundhedstjenesteforskning, og det andet i den fokuserede forskergruppe Urologi. Sygehus Lillebælt er i gang med at udarbejde en plan for en sammenlægning til en fælles forskningsorganisation for sygehusene med fælles politik, økonomi og strategi. Sygehus Sønderjylland Sygehus Sønderjylland er i gang med en strategisk satsning på forskning. Direktion har udarbejdet en ny Forskningsplan for Strategien indeholder følgende målsætninger: Fra 2008 anvendes 0,5 % af Sygehus Sønderjyllands budget til forskning og udvikling. Fra 2009 har Sygehus Sønderjylland løbende 6 Ph.d.-studerende. Fra 2009: Forsknings- og udviklingsaktiviteter ved SHS svarende til 12 årsværk. Fra 2009: Forsknings- og udviklingsansatte i alle afdelinger. Fra 2009: En publikation pr. forsknings- og udviklingsansatte i peer-rewieved fagtidsskrifter. Akut medicin, kroniske lidelser, sanser og medicinsk læring er 4 prioriterede satsningsområder De væsentligste forskningsaktiviteter foregår pt. i Forskningsenheden ved Reumatologisk afdeling, Gigthospitalet i Gråsten med tilknyttet professorat og i Arbejds- og Miljømedicinsk klinik. Reumatologi er i 2009 blevet etableret som en fokuseret forskergruppe. Sydvestjysk Sygehus Sydvestjysk Sygehus er ved at omstrukturere forskningsområdet med henblik på styrkelse de kommende år. Der er i 2009 blevet ansat en centerleder for IRS-forskningscenteret Sydvestjylland, på budget 2010 er afsat en forskningsramme på 5 mio. kr., og der er nedsat et nyt strategiråd. Desuden er der startet interessegrupper op især omkring forskning ved endokrinologisk afdeling og det akut medicinske område. Forsknings- og udviklingspolitik for Sydvestjysk Sygehus revurderes i Den væsentligste forskningsaktivitet foregår aktuelt ved enhed for tromboseforskning under Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet. Svendborg Sygehus Svendborg Sygehus er nyetableret som IRS-center, og en centerkoordinator er ansat. Den væsentligste forskningsaktivitet på Svendborg Sygehus er pt. kardiologisk forskningsgruppe ved Medicinsk Forskningsenhed med tilknyttet professorat og ph.d.-studerende. Forskningen på dette områder er internationalt anerkendt. Desuden er telemedicin et satsningsområde indenfor forskning/udvikling. Supplerende initiativer til styrkelse af sundhedsforskningen Styrkelse af ph.d. området Engangsbevilling vedr. Region Syddanmarks Ph.d.-pulje Forskere rekrutteres og uddannes til forskning via en ph.d.-grad. Ph.d.-studerende er dermed en grundlæggende forudsætning for at udføre forskning. En opnormering af ph.d.-produktionen vil betyde, at forskningsaktiviteten i højere grad kan udbredes i Region Syddanmark og dermed sikre et større grundlag for, at sundhedsydelserne er forskerunderstøttede. Derudover er ph.d.-studerende en forudsætning for, at de eksisterende forskningsmiljøer fortsat kan producere forskning af høj kvalitet og uddanne nye forskere til et højt fagligt niveau. Kun herved sikres den fortsatte udvikling af de klini- Side 9 af 20

10 ske funktioner. En ph.d.-grad udgør en formel forudsætning for at kunne søge et forskerkarriereforløb som klinisk lektor, seniorforsker eller klinisk professor. Adgangen til ph.d.-stipendier er derfor en afgørende faktor, når højt kvalificerede sundhedspersonale skal rekrutteres og fastholdes dels i regionen dels til en senere forskerkarriere. På trods af den store indsats, der allerede foregår decentralt, er der et behov for en langsigtet og forstærket indsats i Region Syddanmark for at øge optaget af ph.d.-studerende, således at: De kliniske funktioner i stadig større grad understøttes af forskning Region Syddanmark kan gå styrket ind i en øget konkurrence om rekruttering af medarbejdere Det fremtidige rekrutteringsgrundlag til forskningsstillinger på højere niveauer (lektorer, professorer) sikres Behovet for en fortsat satsning på ph.d. understreges også af de seneste tal for antallet af ph.d.- studerende, idet der i 2009 er ca. halvt så mange indskrevne ph.d.-studerende i Region Syddanmark (131) i forhold til Region Midtjylland ( ). Regnskabsresultatet for 2008 for Region Syddanmark gav mulighed for en saldooverførelse til 2009, og Regionsrådet besluttede i den forbindelse at styrke ph.d.-området ved afsætte et engangsbeløb på 20 mio. kr. i en pulje, der skulle sikre en større produktion af nye forskere inden for sundhedsområdet i Region Syddanmark. Ph.d.-puljen var i opslag i 2009, og der kom 91 ansøgninger. Der blev uddelt tilsagn om støtte 44 ph.d.-ansøgere. Støttens omfang svarer til ca. 1 år af det treårige ph.d.-forløb. Udmøntning af puljen viste, at der er et ganske betydeligt uudnyttet potentiale i klinikken i regionen, hvilket bl.a. ses af, at det var nødvendigt at meddele afslag til ca. halvdelen af ansøgerne til ph.d.- puljen. Styrkelse af de højt specialiserede behandlinger på Odense Universitetshospital Blandt forudsætninger for at få tildelt eller fastholde højt specialiserede funktioner er, at der forgår forskning, udvikling og uddannelse i relation til den givne funktion. En del højt specialiserede funktioner på Odense Universitetshospital er for nuværende i utilstrækkelig grad understøttet af aktive forskningsmiljøer. Hvis de nuværende højt specialiserede funktioner i regionen ikke kan fastholdes, betyder det, at Region Syddanmark i mindre grad kan tilbyde patienter behandling på højt specialist niveau og skal afgive patienter til øvrige regioner med efterfølgende økonomisk afregning ud af regionen. Dertil kommer tabet af attraktive fagmiljøer. Regionsrådet har i ændringsforslag til budget 2009 vedtaget, at der i forhold til 2008 investeres ekstra 8,0 mio. kr. årligt i forskning. Initiativet skal ses som en investering med henblik på at styrke de højt specialiserede funktioner gennem øgede forskningsaktivitet og dermed udviklingen af nye behandlingsmetoder. Samtidigt skal det medvirke til at fastholde og udbygge de højt specialiserede funktioner, der ligger på Odense Universitetshospital. De højt specialiserede funktioner har desuden betydning for udbygning af de regionale specialfunktioner på sygehuse uden for Odense Universitetshospital. Odense Universitetshospital gennemførte i et omfattende udrednings- og planlægningsarbejde. Udredningsarbejdet viste, at en del afdelinger er i fare for at miste højt specialiserede funktioner som følge af manglende forskningsunderstøttelse. Der er derfor brug for en særlig indsats for at fastholde og udvikle disse funktioner. På den baggrund vedtog Regionsrådet i januar 2010 en handleplan for styrkelse af forskning inden for den højt specialiserede behandling på Odense Universitetshospital de næste fem år. Handleplanen medfører, at der gøres en særligt indsats for forskningen på følgende afdelinger: Side 10 af 20

11 Thorax-karkirurgisk afdeling T: Danmarks største afdeling inden for klassisk thoraxkirurgi. Neurokirurgisk afdeling U: 30 højt specialiserede funktioner Hæmatologisk afdeling X: 14 regionsfunktioner og 5 højt specialiserede funktioner. Røntgendiagnostisk afdeling: 15 regionsfunktioner og 26 højt specialiserede funktioner. Med handleplanen igangsættes yderligere fem tværgående initiativer, som skal hjælpe Odense Universitetshospital med at udvikle den højtspecialiserede behandling eller områder, hvor Odense Universitetshospital har mulighed for at opbygge en særlig funktion. Det drejer sig om: Forskning i børnecancer (Pædiatrisk afdeling H), Gastroenterologisk forskning med fokus på sygdomme i lever, galdeveje og bugspytkirtlen (Medicinsk Gastroenterologisk afdeling S og Gastroenterologisk kirurgisk afdeling A) Oprettelse af et center for knogleforskning med involvering af Syddansk Universitet, Institut for Idræt med henblik på at løfte forskningen i bevægeapparatet (bl.a. slidgigtsygdomme) til internationalt niveau (Dansk Center for Knogleforskning, Endokrinologisk afdeling M) Oprettelse af center til forskning i ny, mere effektiv og skånsom kræftbehandling (Center of Radioisotope Strategies in Cancer, Nuclearmedicinsk afdeling)) Oprettelse af center for proteinanalyser, som vil få betydning for udvikling af ny diagnostik og individualiserede behandlinger. (Center for Proteomics) Handleplanen udmøntes primært ved ansættelser af højt kvalificerede klinisk personale, som er seniorforskere inden for de områder, der er omfattet af handleplanen. Der vil for eksempel blive ansat op til 9 nye professorer som følge af den fremlagte plan. Personalet vil blive rekrutteret fra nationale og internationale forskningsmiljøer. Styrkelse af forskning i almen medicin Forskning i almen medicin er et forholdsvist nyt forskningsområde i Danmark. Da forskning også her er en forudsætning for det almen medicinske fags udvikling og for udvikling af et sammenhængende sundhedsvæsen, er Region Syddanmark gået aktivt ind i at styrke dette forskningsområde. Der er indgået en aftale mellem Region Syddanmark og Center for forskning i almen medicin ved Syddansk Universitet om ansættelse af en professor. Professoren skal i sit virke fra april 2010 være opsøgende med hensyn til, at igangsætte, koordinere, rådgive og planlægge forskningsprojekter i almen praksis i Region Syddanmark. Styrkelse af forskning i kvalitet og patientsikkerhed. Der investeres betydelige ressourcer i kvalitetsudvikling og patientsikkerhed i det danske sundhedsvæsen. Der er imidlertid ikke på nuværende tidspunkt opbygget den forskningstradition eller - kompetence i Danmark, der kan sikre en evidensbaseret tilgang på området. Region Syddanmark og Syddansk Universitet har derfor i 2010 etableret et samarbejde, som skal styrke den praksisnære og teoretiske forskning i kvalitet og patientsikkerhed. Dette sker ved, at udnytte de kompetencer, hver af parterne har. Syddansk Universitet har via Institut for Sundhedstjenesteforskning forskningskompetencer og netværk inden for kvalitet og tilgrænsende fagområder, og Region Syddanmark har via Center for Kvalitet kompetencer inden for kvalitetsudvikling og patientsikkerhed tæt på den kliniske praksis. Regionen Syddanmarks hospitaler kan i et sådan samarbejde få indflydelse på forskningsprojekter og en let adgang til forskningsresultater. Syddansk Universitet vil i samarbejde med Region Syddanmark etablere et nyt forskningsmiljø indenfor kvalitet på sundhedsområdet, som kan blive nationalt førende og internationalt anerkendt. Der ansættes 2-3 højt kvalificerede forskere på professor- eller lektorniveau og tilknyttes et tilsvarende antal Ph.d.-studerende. På sigt tilknyttes desuden eksternt finansierede forskere. Fysisk bliver der tale om, at forskerne skal tilbringe tid både ved Syddansk Universitet og Center for Kvalitet. Side 11 af 20

12 Omkostningerne for Forskningsinitiativer udgør samlet de næste 5 år 26,6 mio. kr., hvoraf Region Syddanmark finansierer 17,5 mio. kr. Organisatorisk bindes Forskningsinitiativet sammen i en styregruppe, som skal sikre en løbende udvikling af forskningsinitiativet og koordinering af fælles aktiviteter på tværs af universitetet og Region Syddanmark. Der tilknyttes et netværk til forskningsinitiativet med relevante institutioner, således at forskningen får en flerfaglig tilgang. Der ansættes en forskningsleder med ansvar for den daglige drift. Forskningsstatistik/Resultater. Forskningsaktivitet kan måles på mange måder. I denne oversigt opgøres forskningsaktivitet ved midler anvendt til forskning og antal indskrevne ph.d.-studerende. Det er hensigten, at disse parametre og andre (f.eks. publikationer og forskningsårsværk) fremover opgøres årligt. Med de data, der foreligger nu, er fremdriften fra 2006 til 2008 for forskningen markant på de regionale sygehuse samlet set. Væksten er funderet i en investering fra egne budgetter (interne midler) og i mindre grad ved indhentning af midler fra eksterne kilder. Data for Odense Universitetshospital afventes. Så vidt angår antal indskrevne ph.d.studerende er der en tydelig fremgang i årene for Odense Universitetshospital - Klinisk Institut. De regionale sygehuse viser vækst i antal ph.d. fra 2007 til 2008 fra 10 til 18 (tabel 2). Hvis behovet for forskningsunderstøttelse af de kliniske funktioner samt ambitionen om at være på forskningsmæssig omgangshøjde med de øvrige universitetshospitalsregioner skal realiseres, vil det være nødvendigt at fastholde høje vækstrater for forskningen i Region Syddanmark over en årrække. Tabel 2. Indskrevne ph.d.er - Kilde: Klinisk Institut og Institut for Regional Sundhedsforskning. År Klinisk Institut/Odense Institut for Regional Sund- Ialt Universihedsforskning/sygehusene tetshospital Side 12 af 20

13 4: Udfordringer og muligheder for sundhedsforskningen i Region Syddanmark Der tegner sig en række tendenser og udviklinger, der tilsammen vil betyde, at sundhedsforskningen i Region Syddanmark kommer til at blive udført under væsentligt ændrede vilkår fremover. De nye vilkår udgør både udfordringer og muligheder for sundhedsforskningen. Fig. 3 - Sundhedsforskning i Region Syddanmark de væsentligste udfordringer og muligheder er fremhævet Styrker Relativt veletablerede karriereveje med ph.d. forløb og delestillinger Politisk fokus fra Regionsrådet Relativt god regional økonomi Velfungerende forskningsorganisation Velfungerende samarbejde med universitet Ildsjæle indenfor indsatsområder Stærke forskningsmiljøer flere steder Godt overblik over forskningsområdet Stærk basis for at understøtte forskere med forskningsinfrastruktur Svagheder Forholdsvis mange nulforskningsenheder Vanskelige vilkår for rekruttering og fastholdelse af forskere Svagt brand i forhold til forskningsprofil Ikke så veletableret samarbejde mellem forskere og privat erhvervsliv. Svag forskningsmæssig understøttelse af arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed Muligheder Implementering af ny sygehusplan med bl.a. fælles akut modtagelser Omfattende sygehusbyggerier Øget national fokus på forskning Nationalt set stærk sundhedsindustri med interesse i samarbejde Trusler Specialeplanlægning og specialeplan med styrket fokus på forskning Konkurrence fra meget store sundhedsvidenskabelige miljøer i København og Århus. Produktionsorienteret og honoreret sundhedsvæsen Manglende synlighed i nationale forskningsfora Lang vej fra forskning til implementering I det følgende beskrives de væsentligste udfordringer og muligheder nærmere A: Specialeplanlægning og sundhedsforskning i Region Syddanmark Baggrund Specialeplanlægning omfatter placering af de lægefaglige specialer med tilhørende specialfunktioner på sygehusene i regionen. Specialeplanen er udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens specialevejledninger. Specialerne er opdelt i hovedfunktioner, der varetages på de fleste sygehuse, regionsfunktioner, der udover OUH varetages 1-2 steder i regionen og højtspecialiserede funktioner, der varetages 1-3 steder i landet. Regionsrådet beslutter placeringen af regionsfunktionerne. Sund- Side 13 af 20

14 hedsstyrelsen skal godkende placeringen af regionsfunktioner og højtspecialiserede funktioner på baggrund af ansøgning fra regionen. Ansøgning og godkendelse af placering af regionsfunktioner og højtspecialiserede funktioner baseres på en række kriterier såsom patientgrundlag, antal faglige specialister og forskningsunderstøttelse af funktionen. Første specialeplan foreligger i februar 2010, og herefter skal specialeplanerne revideres hvert tredje år. Udfordring/mulighed Det er udelukkende universitetshospitalsregionerne, der er i spil som mulige værter for højtspecialiserede funktioner, men det er ikke givet, at alle universitetshospitalsregioner vil rumme alle højtspecialiserede funktioner. Eftersom regionerne ikke varierer meget i forhold til patientgrundlag, vil der i højere grad blive set på kriterierne vedrørende specialister og forskning kriterier, der hænger sammen. Her har universitetshospitalerne i København og Århus en række fordele, bl.a. fordi der findes meget store sundhedsvidenskabelige forskningsmiljøer med stærkt ressourcegrundlag. Sådanne miljøer udgør attraktive faglige miljøer, der har let ved at tiltrække og fastholde specialisterne. I forhold til antal af specialister og omfang af forskning må det konstateres, at selvom der for nogle funktioner er stærke miljøer på OUH, så er der også en række funktioner, hvor dette ikke er tilfældet. Region Syddanmark står altså i en situation, med risiko for at højtspecialiserede funktioner mistes pga. manglende forskningsunderstøttelse og deraf følgende lavere antal specialister. Konsekvensen er, at regionens borgere skal rejse til andre regioner for at modtage behandling, de faglige miljøer på OUH udtyndes, og regionens økonomi belastes, da den skal afregne til andre regioner for behandlingerne. Det må ligeledes konstateres, at processen for specialeplanlægning er tilrettelagt sådan, at afgørelsen træffes på grundlag af gældende forhold. Potentialer for forskning eller hensigtserklæringer inddrages ikke i afgørelsen. Dette betyder, at hvis en højt specialiseret funktion mistes, kan den formentlig ikke vindes tilbage. Som nævnt baseres beslutning om placering af regionsfunktioner også blandt andet på et kriterium om forskningsunderstøttelse. I den nuværende runde er kriteriet tilsyneladende ikke blevet vægtet så tungt, men fremadrettet kan forskning altså også blive et afgørende kriterium for regionsfunktionernes placering. Også internt i regionerne vil placeringen af aktive forskningsmiljøer altså blive et kriterium for placeringen af funktioner. B: Rekruttering og fastholdelse af sundhedsforskere Baggrund På trods af de aktuelle fyringer af sundhedsfagligt personale i flere regioner er den langsigtede tendens i Danmark fortsat, at der vil blive mangel på sundhedsfagligt personale generelt og specialister i særdeleshed. Det må forventes, at denne tendens også vil gælde for Region Syddanmark. En af måderne man kan tiltrække de bedste specialister er ved at have fagligt højt profilerede og udviklingsorienterede miljøer. Forskning er den vigtigste forudsætning for at skabe sådanne miljøer. Andre fordele ved aktive forskningsmiljøer er, at patienterne modtager den nyeste og mest kvalificerede behandling, at uddannelse af sundhedsfagligt personale er forskningsbaseret, og at personalet har kendskab til og redskaber til at anvende de nyeste metoder, nationalt og internationalt. Udfordring/mulighed Sundhedsforskningen er lige så specialiseret som behandlingen af patienterne, og på mange områder er der ret få kvalificerede seniorforskere. Med den store fokus, der er på sundhedsforskning nationalt set i disse år, betyder det, at der er betydelig konkurrence om at tiltrække og fastholde de bedste forskere. Der er derfor brug for en særlig indsats for at rekruttere og fastholde læger, speciallæger og andet personale med interesse for forskning. Side 14 af 20

15 I den sammenhæng har Region Syddanmark en særlig udfordring, idet forskningsmiljøerne ved universitetshospitalerne i København og Århus er veletablerede, store og ressourcestærke. Herved har de efterhånden opnået meget stærke forskningsbrands og har derfor tendens til at fungere som magnet for forskere i hele landet. Noget tilsvarende er ikke tilfældet alle steder i Region Syddanmark, og nogle steder skal forsknings- og udviklingsmiljøer nærmest opbygges fra bunden. Sundhedsvæsnet er i stigende grad produktionsorienteret og -honoreret, hvilket har tendens til at presse forskningen, som i den sammenhæng ses som 2. prioritet. Dette betyder, at forskningen på hospitalerne viser tendens til at koncentreres på færre personer, der forsker mere. Altså at forskning og patientbehandling i praksis adskilles. Dette er i modsætning til alle fordele ved at have forskning på sygehusene. Dette kan blandt andet ses af, at det er en national tendens, at mange ph.d.er efter endt forskeruddannelse holder op med at forske. De tabes så at sige for forskningen. En af de vigtigste årsager hertil er, at karrierevejen for forskningsinteresserede i sundhedsvæsnet er uklare. Hvis man ønsker en karriere som speciallæge, er det fuldstændigt klart, hvordan dette skal opnås. Hvis man derimod ønsker at kombinere klinik med en forskerkarriere, er det ofte op til den enkelte forsker, hvordan vedkommende gør springet fra forskeruddannet til seniorforsker, hvilke rammer dette skal ske i, hvordan man finder tid og ressourcer til at forske osv. Klare karriereveje og incitamentsstrukturer for den forskningsinteresserede vil gøre det langt mindre usikkert at vælge en forskningskarriere. C: Fremtidens sygehuse Baggrund Fysisk og organisatorisk står sundhedsvæsnet i Region Syddanmark overfor store forandringer de kommende år. Der skal bygges to helt nye sygehuse, dels Nyt OUH i Odense dels et nyt sygehus i Aabenraa. Herudover skal to sygehuse i Esbjerg og Kolding ombygges i meget betydelig grad. Nyt OUH placeres fysisk ved siden af Syddansk Universitet, hvilket er unikt i dansk sammenhæng og meget sjældent internationalt. Herved kan et fuldt universitetshospital samarbejde med alle fakulteter på universitetet. Region Syddanmark er påbegyndt et langsigtet arbejde med at omlægge modtagelsen af de akutte patienter, der udgør langt hovedparten af de patienter, der søger sygehusbehandling. Omlægningen indebærer omfattende nybyggeri og en ændret organisatorisk og faglig tilgang til udredning og behandling af de akutte patienter. Der etableres fælles akutmodtagelser (FAM) fem steder i regionen. Alle FAMerne skal organiseres efter fælles principper. Indførelser af FAMer vil ændre dagligdag og organisation på stamafdelingerne i betydelig grad, idet disse ikke længere skal modtage og visitere akutte patienter. Udfordring/mulighed De store fysiske og organisatoriske forandringer åbner en enestående chance for at tænke sundhedsforskning i Region Syddanmark på en ny måde. Helt op til byggeriet af hospitalet i Skejby i 1980 erne har der ikke været tradition for at indtænke sundhedsforskning, når nye hospitaler blev planlagt og bygget. Forskningen måtte finde sig til rette i de rammer, der nu engang var. Byggerierne og de organisatoriske ændringer betyder ikke alene, at der kan skabes optimale rammer for forskning på det enkelte sygehus, men det giver også mulighed for nytænkning i forhold til samarbejdsrelationer omkring sundhedsforskning. Nyt OUH placeres ved siden af Syddansk Universitet, og det sundhedsvidenskabelige fakultet flyttes ved samme lejlighed til SDUs campus. For det første giver dette mulighed for at etablere fælles forskningsfaciliteter i form af laboratorier, mødelokaler med mere. For det andet åbnes mulighed for, at Side 15 af 20

16 samarbejdet mellem forskere på universitetshospitalet og universitet uddybes og gøres bredere. Hvor forskerne på OUH tidligere især har samarbejdet med det sundhedsvidenskabelige fakultet, vil samarbejdet med andre fakulteter på SDU nu også blive nemt og naturligt. De fem fælles akutmodtagelser (FAM) vil blive etableret samtidig, og de vil dele organisatorisk grundprincip, IT-arkitektur og have meget ens opgaver. I FAM vil specialister fra flere specialer arbejde side om side. Med fælles IT-arkitektur, meget store patientstrømme og fælles udfordringer og interesser på tværs af FAMer i hele regionen er der basis for fælles forskningsprojekter, hvor den akutte patient får særlig opmærksomhed. Dette er et internationalt set relativt uopdyrket forskningsområde, og forskning i den skala, som Region Syddanmark vil kunne byde på, vil være unik og vil vække international opsigt, hvis den lykkes. Hvis der etableres en forskningskultur i FAMerne, vil dette også give god mulighed for, at interesse for forskning spreder sig til de tilstødende specialer på stamafdelingerne. De nye fysiske og organisatoriske rammer rejser således en mulighed for at skabe en kultur, hvor forskning i højere grad er en del af hverdagen på alle afdelinger og i alle specialer. D: Anvendelse af forskning Baggrund Forskningen åbner løbende nye områder, som har store perspektiver for patientbehandlingen i sundhedsvæsnet, og internationalt bliver der hvert år gjort banebrydende opdagelser og udviklet helt nye diagnostiker, behandlinger mm. I Region Syddanmark er der aktuelt meget lovende forskning på stamcelle- og proteom-området for at nævne et par regionale eksempler. På universiteterne i Danmark er der efterhånden veletablerede miljøer indenfor forskningsfeltet sundhedstjenesteforskning. Dette begreb dækker forskning i, hvordan sundhedsvæsnet fungerer, f.eks. økonomisk, organisatorisk og kulturelt, hvordan sundhedsvæsnet opfattes af borgere og patienter, virkningen af andre faktorer end behandlingen osv. Udfordring/mulighed Populært siges det, at der går ca. 18 år, fra forskningen har produceret evidensbaseret viden, til denne viden er implementeret bredt i klinikken. Det er naturligvis uacceptabelt, at der går så lang tid, fra det er kendt, hvad man kan eller bør gøre, til man reelt gør det. Én af grundende til dette er, at forskningsmiljøerne og klinikken ikke alle steder er tilstrækkeligt integreret. Selv på universitetshospitalerne, er der afdelinger, som ikke forsker. Deres mulighed for at få kendskab til og redskaber til at forstå og indføre forskningsresultater er ikke lige så gode som på en forskningsaktiv afdeling. En af de metoder, der allerede findes til at benytte forskning som beslutningsgrundlag, er medicinske teknologivurderinger (MTV). Disse benyttes allerede systematisk nogen steder i Region Syddanmark, hvor der findes stærke kompetencer. Anvendelsen af MTV og adgang til kompetencer på området kunne med fordel udrulles til hele regionen. Sundhedstjenesteforskningen kan oplagt bruges til at justere større eller mindre dele af sundhedsvæsnet. Dette kan f.eks. ske ved at efterprøve, om en arbejdsgang fungerer optimalt, om der findes bedre alternativer, om der er grundlag for en prioritering eller til at skabe grundlag for beslutninger. Selvom dette sker, må det også konstateres, at der formentlig er potentiale for i endnu højere grad at bruge sundhedstjenesteforskningen som redskab til at indrette et optimalt sundhedsvæsen. Dette kan f.eks. skyldes, at forskerne på universiteterne ikke beskæftiger sig med netop de emner, der er vigtigst for sundhedsvæsenet, at der i sundhedsvæsnet er manglende kendskab til relevante forskningsresultater, eller at der går for lang tid fra et beslutningsgrundlag efterspørges, til forskningen kan levere det. Side 16 af 20

17 E: Samarbejde mellem offentlig forskning og privat erhvervsliv Baggrund Sundhedsvidenskab er Danmarks største forskningsområde både hvad angår den offentlige og den private forskning. Da Danmark tillige har en omfattende medicinal- og medikoteknisk industri, må man konkludere, at Danmark er i besiddelse af en unik offentlig og privat styrkeposition på det sundhedsvidenskabelige område. Hermed er der grundlag for et samarbejde, der vil være til stor gensidig fordel i form af udvekslet viden, ressourcer og specialister. Forskningen på netop hospitalerne er et meget væsentligt bindeled mellem offentlig grundforskning og det private erhvervslivs mere anvendelsesorienterede forskning. Udfordring/mulighed Allerede nu er der mange forskningsenheder i Region Syddanmark, der har et aktivt samarbejde med private virksomheder om f.eks. forskning og afprøvninger af nye produkter. Det er kendetegnende, at de mest forskningsaktive afdelinger har størst samarbejde med virksomhederne, hvorved disse afdelinger har bedre adgang til ressourcer end andre afdelinger. Dette kommer også patienterne til gode i form af bl.a. højt kvalificeret og opdateret personale samt nyeste udstyr. Det må dog konstateres, at der stadig er stort potentiale for yderligere samarbejde mellem regionens forskere og privat erhvervsliv. Forskerne skal gøres opmærksomme på dette potentiale, og de skal have adgang til rådgivning og støtte i forhold til, hvordan og på hvilke vilkår samarbejdet skal foregå. Forskerne skal også vide, hvor meget deres kompetencer og indsats er værd for erhvervslivet. Samtidig skal det gøres lettere og mere attraktivt for private virksomheder at indlede et samarbejde med forskere i Region Syddanmark. Side 17 af 20

18 5: Mulige indsatser til styrkelse af sundhedsforskningen i Region Syddanmark Udfordringer og muligheder som beskrevet i ovenstående afsnit kan og bør adresseres, hvis sundhedsforskningen i Region Syddanmark forsat skal udvikle sig i positiv retning. Kun herved kan regionen fortsat reducerer efterslæbet i forhold til de regioner, vi gerne vil sammenlignes med. Kun herved vil patienter og borgere også fremover modtager behandling og pleje af højeste standard på sygehusene i Region Syddanmark. Desuden vil en fortsat målrettet indsats på sundhedsforskningsområdet sikre udvikling af attraktive kliniske enheder, hvor de mest kvalificerede medarbejdere vil søge ansættelse. Herunder redegøres for indsatser, der tilsammen kan understøtte den fremtidige udvikling på området: Tværgående indsats Fortsætte og styrke det igangværende arbejde med at opbygge forskningskapacitet i bredden Denne indsats må betegnes som tværgående i forhold til at adressere alle de udfordringer og muligheder, der er beskrevet tidligere. Mere konkret kan den brede opbygning af forskningskapacitet ske på følgende måde: Det igangværende arbejde med at gøre forskerkarriere attraktive fortsættes dette sker ved: o At etablere sammenhængende karriereforløb for forskere o At fremme anvendelsen af delestillinger med dedikeret forskningstid på alle trin af o forskningskarrieren At der afsættes dedikeret tid til forskning i relevante ansættelser, men at fordelingen mellem forskning og klinik kan variere fra person til person, således at der er fleksibilitet for såvel forsker som arbejdsgiver. Det igangværende arbejde med at stille forskningsstøtte (infrastruktur) til rådighed for forskerne fortsættes. Hermed kan forskerne koncentrere sig om den egentlige forskning, og det bliver lettere at være forsker. Oprette permanente puljer til støtte for forskeruddannelse og karriere. Der skal udvikles metoder og virkemidler til opstart af forskning fra bunden i afdelinger uden forskningstradition. Region Syddanmark skal synliggøres og repræsenteres i relevante fora for at forskere får øjnene op for mulighederne for forskningskarriere ved regionens sygehuse. Lokalt og regionalt afsættes tid og ressourcer til forskning f.eks. i form af forskningspuljer. Fokuserede indsatser Som supplement til den tværgående indsats skal nogle af udfordringerne også adresseres med målrettede indsatser: A: Fastholdelse af funktioner ved udvikling og understøttelse i form af forskning Forskningens omfang i forbindelse med højtspecialiserede og regionsfunktioner skal kortlægges. Dette skal ske som early warning i forhold til om funktionen er truet pga. manglende forskning og for at kunne imødegå denne trussel i god tid. I første omgang forventes dette at gælde højtspecialiserede funktioner, men på sigt kan regionsfunktioner også komme i spil. Hvis det viser sig at funktioner i forbindelse med specialeplanlægning er truede bør der iværksættes særlige tiltag for at udvikle og understøtte med forskning. Dette kan f.eks. ske i form af start- eller forskningspakker. Region Syddanmark benytter også i den regionsinterne specialeplanlægning forskning som beslutningsparameter for placeringen af funktioner. Side 18 af 20