F I N A N S U G E N. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut januar 2018, uge 2

Transkript

1 F I N A N S U G E N 12. januar 2018, uge 2 Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P ,6% Nikkei + 0,6% C20cap + 0,4% S30 + 1,7% FTSE + 0,9% DAX + 0,3% Euro ,7% BRIC + 2,4% 354 VIX + 7,2% 10 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 0,1% 1,2056 EUR/DKK +0,0% 7,4476 USD/DKK +0,2% 6,1776 SEK/DKK +0,4% 0,7610 NOK/DKK +0,9% 0,7716 GBP/DKK +0,2% 8,3689 CHF/DKK +0,0% 6,3296 JPY/DKK +1,4% 5,5470 Året er startet med højere renter og stigende aktiekurser 2018 er startet med stigende obligationsrenter. For det første har der været et stort udbudspres af nye obligationer, og for det andet tyder nye signaler på, at også den japanske centralbank kan være på vej til at reducere likviditetsstøtten til pengekredsløbet (se side 3). Desuden har ECB signaleret, at ændringer også kan være på vej i deres pengepolitik. Renterne på sydeuropæiske statsobligationer klarer sig fortsat godt til trods for, at ECB pr. 1/1 halverede sine støtteopkøb. Aktier har haft en god start på året, men har dog tabt lidt af pusten de seneste dage. Næste uge: BNP-tal fra Kina Næste uges nøgletalskalender er sparsom på de helt vigtige tal. Kina verdens næststørste økonomi - kan dog tiltrække sig noget opmærksomhed, da de udsender BNP-tal for fjerde kvartal og dermed for hele Markedsforventningen er en fortsat høj BNP-vækst på 6,7 pct. p.a., og Kina plejer sjældent at skuffe forventningerne. Fra USA kommer de første regionale industribarometre for januar samt faktiske tal for industriproduktionen i december. Desuden udsender den amerikanske centralbank Beige Book, som er en statusrapport over den amerikanske økonomi. Finansmarkedets fokus vil ligge på rapportens bemærkninger om lønudviklingen, set i lyset af den meget lave arbejdsløshed. Fra eurozonen kommer ingen vigtige tal, bortset fra reviderede inflationstal for december. Sent fredag aften udsendes desuden nye kreditvurderinger af Spanien og Grækenland, hvor især sidstnævnte vil påkalde sig opmærksomhed, da den seneste tids gode udvikling i den græske økonomi og relative politiske stabilitet måske kunne tale for en opjustering af landets kreditværdighed. Næste uge bliver stille på nøgletalsfronten for dansk økonomi. Fredag udgiver Finans Danmark sin udlånsstatistik for 4. kvartal Det bliver spændende at se, om danskerne fortsat vil bruge de lave renter til at afvikle deres gæld og andelen af fastforrentede lån med afdrag derved vil stige. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,04 1,99% US 10Y +0,10 2,55% Tysk 10Y +0,17 0,60% Dansk 10Y +0,10 0,59% Råvarer 7 dage Niveau Guld +0,4% Olie (WTI) +3,5% 64 Metaller - 0,9% Opdateret per: 12. januar Side 1 af 9

2 Indhold Aktiemarkedet er en af nøglerne til den amerikanske økonomi er startet med rentestigning... 3 Kreditværdighed og rente følges (som oftest) ad... 4 Dansk økonomi: 2017 blev året, hvor bilsalget ikke satte rekord... 5 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger... 8 Er en flad rentekurve i USA varsel om forestående problemer? Aktiemarkedet er en af nøglerne til den amerikanske økonomi Den aktuelt meget flade rentekurve i USA bliver ved med at være et tema på finansmarkedet: Er det signal om, at den amerikanske økonomi står foran en nedtur, som uundgåeligt vil brede sig til resten af verdensøkonomien? Den amerikanske rentekurve er i grafen nedenfor illustreret med forskellen mellem renten på en 10-årig og en 2-årig statsobligation (også kaldet rentespændet). Aktuelt ligger den 10-årige rente kun et halvt procentpoint højere end den 2-årige rente, hvilket er det laveste rentespænd siden tiden forud for finanskrisen. Vores svar er nej, så længe aktiekurserne fortsætter med at stige I grafen er også indtegnet perioden med recession (grå felter), altså perioder med Side 2 af 9

3 minusvækst i økonomien. Forud for de seneste tre recessioner har rentespændet altid været negativt, dvs. at den korte rente har været højere end den lange. Da det aktuelle rentespænd ligger på plus et halvt procentpoint, er vi med andre ord langt fra det, der tidligere har indvarslet forestående recessioner. Hvordan har rentespændet historisk spillet sammen med aktiemarkedet? En kollega har spurgt, hvordan det amerikanske rentespænd historisk har spillet sammen med aktiemarkedet. Det er vist i den anden graf på foregående side. Her synes billedet at have været, at kurserne på det amerikanske aktiemarked stiger i perioderne mellem to recessioner. Men kursstigningerne ebber typisk ud nogenlunde samtidig med, at rentekurven begynder at blive negativ. Derefter følger kursfald fra 15 pct. ved en almindelig recession som i starten af 1990 erne og helt op til over 50 pct. som under finanskrisen, hvor recessionen blev kraftigt forstærket af samtidige kriser på boligmarkedet og i den finansielle sektor. Vigtigt at holde øje med udviklingen på aktiemarkedet Det har sine grunde Hvis vi skal bruge historien til at udlede noget om den aktuelle konjunktursituation, bliver det, at ej heller det amerikanske aktiemarked aktuelt signalerer nogen forestående recession. Aktiekurserne er fortsat stigende, og så længe det fortsætter, er alt populært sagt godt. Den amerikanske økonomi har fortsat kurs mod det længste opsving siden anden verdenskrig. Der er først grund til forøget agtpågivenhed, hvis det amerikanske aktiemarked begynder at tabe pusten, samtidig med at rentespændet bliver endnu fladere er startet med rentestigning Starten på 2018 for finansmarkedet har været bemærkelsesværdig på to felter. For det første, at aktier har haft en usædvanlig stærk start på året, jævnfør grafen på forsiden, hvor det specielt bemærkes, at det amerikanske aktiemarked lagde ud med at stige 6 dage i træk, hvilket sjældent sker. Mange nye udstedelser og overraskende nyt fra Japan For det andet er obligationsrenten steget i starten af året, her målt med renten på 10-årige amerikanske og tyske statsobligationer. Rentestigningerne tilskrives dels mange nye udstedelser af stats- og kreditobligationer, der presser kurserne ned og renten op. Hertil kommer, at den japanske central- Side 3 af 9

4 bank overraskede med en meddelelse om, at de vil reducere deres støtteopkøb af meget lange statsobligationer, hvilket på finansmarkedet er blevet udlagt som signal om, at nu også denne centralbank er på vej mod et sporskifte i pengepolitikken. Det vil i bekræftende fald sige, at alle verdens betydende centralbanker nu enten er i færd med at stramme pengepolitikken (Fed), eller er ved at sadle om (ECB, BoE, BoJ), hvilket er en væsentlig ændring fra de foregående års pengepolitik. Næppe i hvert fald ikke i samme tempo Hvorfor adskiller renten sig fra land til land? Hvordan måles et lands kreditværdighed? Fortsætter det? Spørgsmålet er om rentestigningerne fortsætter? Det mener vi ikke, i hvert fald ikke i samme tempo. I løbet af nogen tid aftager det aktuelle udbudspres af nye obligationer, og dertil forventes inflationen at forblive grundlæggende lav. Det taler for, at pilen for obligationsrenterne kun peger moderat op gennem 2018, jævnfør Arbejdernes Landsbanks renteprognose. Kreditværdighed og rente følges (som oftest) ad Renten på eksempelvis 10-årige statsobligationer er forskellig fra land til land, hvilket der ikke er noget overraskende i. Renten afspejler i princippet risikoen for, at investor taber sine penge på sine statsobligationer udover den risiko der altid er på statsobligationer uanset udstederland, fordi kurserne svinger over tid. Derfor er renten lavest i de mest sikre lande og højest i de mest risikable lande. Risikoen måles af en håndfuld internationale kreditvurderingsinstitutter, der tildeler et land en karakter ( kreditværdighed ) udfra vurderinger af økonomien og den politiske udvikling. Kreditværdigheden er inddelt i forskellige kategorier, som så igen er inddelt i tre underkategorier. I tabellen nedenfor er vist kreditværdigheden for et udsnit af lande, som den er vurderet af det amerikanske institut Standard & Poors. Den højeste kreditværdighed er AAA, mens den laveste af de her viste er B-. Danmark og Tyskland er blandt de mest kreditværdige lande Prime High Grade Upper Medium Grade Lower Medium Grade Non Investment, Speculative Highly Speculative AAA AA+ AA AA- A+ A A- BBB+ BBB BBB- BB+ BB BB- B+ B B- Holland Finland Frankrig Irland Polen Spanien Italien Portugal Grækenland Tyskland Østrig Belgien Slovenien Ungarn Luxemburg USA UK Japan Danmark Tjekkiet Kina Sverige Schweiz Norge Kilde: Bloomberg. Grækenland er blandt de mest risikable Den aller-højeste kreditværdighed (AAA) finder vi blandt andet i de skandinaviske lande og i Tyskland, der af den grund også kaldes for eurozonens kerneland. I gruppen af lande med den næst-højeste kreditværdighed ligger blandt andre USA og Storbritannien, men også et af de centraleuropæiske lande, Tjekkiet. I bunden af tabellen ligger Grækenland, som fortsat vurderes at være et meget risikabelt land at investere i. Rente og kreditværdighed Nedenfor ses den aktuelle 10-årige statsrente i landene. Det er valgt at fokusere på europæiske lande for at undgå, at for store forskelle i pengepolitik forstyrrer billedet, hvilket vil være tilfældet, hvis USA, Japan og Kina også var med. Side 4 af 9

5 Rente og kreditværdighed følges (som oftest) ad Den pengepolitiske rente spiller dog også en rolle for obligationsrenten Kreditværdighed land 10-årig statsrente AAA Holland 0,62% Tyskland 0,60% Danmark 0,58% Sverige 0,85% Schweiz -0,05% Norge 1,61% AA+ Finland 0,69% Østrig 0,68% AA Frankrig 0,97% Belgien 0,74% UK 1,31% Tjekkiet 1,77% A+ Irland 0,99% Slovenien 0,97% A- Polen 3,33% BBB+ Spanien 1,52% BBB Italien 2,04% BBB- Portugal 1,80% Ungarn 1,93% B- Grækenland 3,84% Kilde: Bloomberg. Grundlæggende er der god sammenhæng med, at den 10-årige statsrente er desto lavere, jo bedre landets kreditværdighed er. Mønstret bliver dog brudt af de lande, der IKKE er eurozonelande og som derfor har en anden pengepolitisk rente end eurozonelandene. Det gælder bl.a. Schweiz, Norge og de tre centraleuropæiske lande. De danske renter følger grundlæggende de tyske renter grundet den danske fastkurspolitik overfor eurosamarbejdet. For investor står valget derfor mellem, om man ønsker en høj rente på sin investering og samtidig løbe en risiko eller om man foretrækker en lav rente mod tilsvarende større sikkerhed i investeringen. Det er i høj grad en individuel smagssag. Skyldes omlægningen af registreringsafgiften Stor købelyst ved Black Friday Dansk økonomi: 2017 blev året, hvor bilsalget ikke satte rekord For første gang i 7 år satte bilsalget herhjemme ikke rekord. Bilsalget steg med biler i december, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Dermed lander det samlede bilsalg i 2017 på biler, hvilket er en spids lavere end rekorden på solgte biler i Der er dog ikke nogen grund til at frygte, at et lidt lavere bilsalg i 2017 er tegn på en generel opbremsning i købelysten hos danskerne. Usikkerheden omkring registreringsafgiften sendte bilsalget i dørken i august og september, og selvom vi har set en stor rebound i de sidste tre måneder af året, er det ikke nok til at redde rekorden i hus. Forbruget kom stærkt igen i de sidste måneder af 2017 December måneds dankortomsætning viser, at dankortomsætningen og dermed privatforbruget var i topform ved udgangen af sidste år. Dankortomsætningen skød i vejret i november måned, da danskerne storshoppede i forbindelse med Black Friday. Det store spørgsmål var derfor, om novembers flotte tal for dankortomsætningen blot var udtryk for, at vi køber julegaverne tidligere for at sikre os en god rabat, og det til gengæld ville vise sig som et fald i julehandlen i december. Side 5 af 9

6 Kvartalsvækst på 2 pct. De offentliggjorte tal for dankortomsætningen i december viser, at det bestemt ikke er tilfældet. Dankortomsætningen holdt det høje niveau og faldt kun marginalt tilbage med 0,4 pct. i forhold til november, når man korrigerer for almindelige sæsonudsving. Danskernes forbrugslyst kom altså for alvor tilbage i de sidste måneder af 2017, og ser vi på dankortomsætningen i fjerde kvartal i forhold til tredje kvartal, er det tale om en stigning på hele 2,0 pct. Det lysner for dansk eksport Efter et sløjt første halvår 2017 har vareeksporten fået lidt mere fart på i den sidste del af året. Tal fra Danmarks Statistik viser godt nok en flad udvikling i vareeksporten i november måned, men ser vi på de seneste tre måneder, så er vareeksporten steget med 1,6 pct. i forhold til de foregående tre måneder. Det skyldes blandt andet en opjustering af vareeksporten for de foregående måneder. Dermed tegner der sig overordnet et mere lyst billede af dansk vareeksport i 2017 end hidtil. Især er eksporten til de andre EU-lande steget stærkt 1,1 pct. for 2017 som helhed 1,0 pct. i december Mens vareeksporten er steget over de seneste tre måneder, så har vareimporten ligget stort set uændret med en lille fald på 0,2 pct. Dermed har den samlede varehandel med udlandet over de seneste tre måneder løftet væksten herhjemme. Det er særligt eksporten til vores naboer i EU, der er steget over de seneste måneder. Vareeksporten til lande udenfor EU har udviklet sig svagere, og det skyldes særligt, at den danske vareeksport til USA er under pres på grund af den svage dollar overfor kronen. Inflationen i 2017 på højeste niveau i 5 år Forbrugerpriserne faldt med 0,3 pct. i december, og dermed lander inflationen for hele 2017 i forhold til 2016 på 1,1 pct. Det er den højeste prisstigningstakt siden 2012 og væsentligt højere end i 2016, hvor inflationen var nede på et ekstremt lavt niveau på 0,3 pct. Sammenligner vi december 2017 med december 2016, så er priserne steget med 1,0 pct. over året, og det er noget lavere end i november, hvor årsstigningstakten var på 1,3 pct. Det er primært et større fald i varepriserne, der trækker årsstigningstakten ned i december i forhold til november. Det er blandt andet den lavere registreringsafgift på biler og dermed lavere bilpriser, der er med til at trække vareinflationen ned, men også lavere priser på el og radio/tv-udstyr. Når inflationen alligevel ligger højere i 2017 end i 2016, skyldes det, at højere fødevarepriser og stigende husleje er med til at trække inflationen opad. Forventer inflation på 1,4 pct. for 2018 som helhed Ser vi frem mod de kommende måneder forventer vi, at inflationen falder lidt tilbage i takt med, at effekten af højere fødevarepriser og sommerhusleje aftager, samt at energipriserne begynder at trække ned i årsstigningstakten. For 2018 som helhed forventer vi, at inflationen kryber lidt opad i forhold til 2017 og lander på 1,4 pct., som fortsat må siges at være moderat. Den højere inflation betyder ikke, at en almindelig familie med to børn er blevet fattigere i En gennemsnitlig familie med børn bruger i dag 4200 kr. mere om året på at købe de samme varer som for et år siden. Det er særligt udgifterne til bolig Side 6 af 9

7 og fødevarer, der tynger ekstra i budgettet, mens tøj og møbler er blevet billigere. Til gengæld kan familien glæde sig over, at lønnen er steget endnu mere end priserne. Den seneste statistik fra DA viste, at lønningerne i 3. kvartal 2017 steg med 2,3 pct. i forhold 3. kvartal sidste år. Der er altså tale om en rigtig fin fremgang i reallønnen, om end den er noget mindre end i Industriproduktionen retter sig udsigterne for 2018 er gode Industriproduktionen steg med 2,7 pct. fra oktober til november efter en stigning på 3,2 pct. i oktober. Dermed har industriproduktionen rettet sig i 4. kvartal efter et fald på 2,4 pct. i tredje kvartal i forhold til andet kvartal, der var en væsentlig årsag til det store dyk i væksten i dansk økonomi i tredje kvartal. Trenden i industriproduktionen har været for nedadgående igennem 2017, og det kan undre, når den globael vækst buldrer derudaf, og optimismen i industrien herhjemme har haft pil opad i samme periode. Noget tyder på, at industrien har reduceret lagre i en periode Nationalregnskabstallene gav en lille indikation af, hvad der måske er på spil: tallene viste et voldsomt fald i lagrene. Det kan altså tyde på, at industrien har valgt at imødekomme efterspørgslen ved at nedbringe lagrene fremfor at producere nyt. Det betyder, at virksomhederne gik trimmede ind i årets sidste måneder og at ny efterspørgsel i højere grad vil afspejle sig i øget produktion. Ugens tal bekræfter et solidt opsving i dansk økonomi Ugens tal for dankortomsætning og bilsalg bekræfter, at faldet i privatforbruget i 3. kvartal var af midlertidig karakter. Helt grundlæggende er der medvind til privatforbruget fra næsten alle fronter: Lønningerne stiger mere end priserne, og det giver plads til at hæve forbruget yderligere. Desuden kan danskerne glæde sig over meget lave renteniveauer samtidig med en fremgang på boligmarkedet, der betyder stigende friværdier. Privatforbruget er en væsentlig vækstmotor ligesom også eksporten vil trække opad i BNP-væksten Der er med andre ord lagt i kakkelovnen til en meget stærk vækst i privatforbruget og dermed stærk BNP-vækst i det sidste kvartal af 2017, og vi forventer også, at privatforbruget vil være en væsentlig vækstmotor i dansk økonomi i år. Ligger vi dertil den solide vækst i vores vigtigste samhandelslande til, forventer vi, at det vil smitte af på eksporten i år. Opsvinget i Europa og USA har fået endnu mere fart på de seneste måneder, og konjunkturindikatorerne peger på stigende vækst globalt. Vi forventer, at det vil sætte yderligere gang i hjulene hos de danske eksportvirksomheder, og at eksporten bliver en væsentlig motor for væksten herhjemme i år. Udsigterne for industrien er også gode. Der er fuld fart på global økonomi og gode udsigter for både investeringer og privatforbrug herhjemme. Det giver grund til at tro, at industriproduktionen kan bryde den kedelige trend fra 2017 og igen vende pilen opad her i Kalender Udgiver Udgivelse Periode Dato Finans Danmark Udlånsstatistikken 4. kvartal Side 7 af 9

8 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger 2016 faktisk 2017 forv forv. USA BNP-vækst 1,5 2¼ 2½ aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente 1,25-1,50 1,25-1,50 2,00-2,25 10-årig statsrente 2,55 2,50-2,75 2,75-3, faktisk 2017 forv forv. Eurozonen BNP-vækst 1,8 2¼ 2¼ aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente (refi) 0,00 0,00 0,00 10-årig statsrente (tysk) 0,59 0,40-0,60 0,75-1, faktisk 2017 forv forv. Danmark BNP-vækst 1,7 2,2 2,0 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. 10-årig statsrente 0,59 0,50-0,70 0,85-1,10 30-årig realkreditrente* 2,06 2,15-2,35 2,35-2,60 6 mdr s Cita -0,48-0, ,35-0, ,35 F3 (jan. 2021)* -0,117-0, ,25-0, ,25 F5 (jan. 2023)* 0,286 0,10 0,20 0,20 0,30 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Valuta USD pr. EUR 1,1943 1,15-1,20 1,10-1,15 CHF pr. EUR 1,1767 1,15-1,20 1,15-1,20 DKK pr. 100 EUR 744,78 743,5-745,0 744,5-745,5 DKK pr. 100 USD 623, DKK pr. 100 CHF 633, *): Der er ikke taget højde for kursskæring og bidrag. Renteprognosen er ikke nogen garanti for, hvordan renten udvikler sig i fremtiden og ændrer ikke på, at banken generelt anbefaler kurssikring af realkreditlån ved køb/salg af bolig og ved omlægning/tillægslån. Side 8 af 9

9 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag USD Helligdag (M artin Luther King's Day) EUR handelsbalance (11.00) november mia. EUR 19,0 OECD leading indicators (12.00) november indeks Tirsdag DEU inflation (endelige tal, 08.00) december % m/m og år/år 0,8 / 1,6 prelim: 0,8 / 1, FRA statens budgetsaldo, år-til-dato (08.45) jan.-nov. mia.eur -77,1 ITA inflation (10.00) december % år/år prelim: 1,0 UK inflation (i alt / kerne, 10.30) december % år/år 3,0 / 2,6 3,1 / 2,7 UK House price Index (10.30) november % år/år 4,5 USD Empire State M anufacturing Survey (14.30) januar indeks 18,5 18,0 Onsdag EUR nyregistrerede biler (08.00) december % år/år 5, EUR byggeri og anlæg (11.00) november % m/m og år/år -0,4 / 2,0 EUR inflation (endelige tal, i alt / kerne, 11.00) december % år/år 1,4 / 0,9 prelim: 1,4 / 0,9 USD industriproduktion (15.15) december % m/m og år/år 0,3 0,2 USD NAHB's Housing M arket Index (16.00) januar indeks 7,2 74 USD Beige Book (20.00) USD udlandets køb af US-værdipapirer (22.00) november mia. USD 0,2 / 2,0 Torsdag Kina BNP-tal (03.00) 4.kvt.2017 % år/år 1,7 / 6,7 1,7 / 6, Kina industriproduktion (03:00) december % år/år 6,1 6,1 Kina detailomsætning (03.00) december % år/år 10,2 10,2 Kina faste investeringer excl. landbrug (03:00) december % år/år 7,1 7,2 JPY industriproduktion (endelige tal, 05:30) november % m/m og år/år prelim: 0,6 / 3,7 SPA sælger statsobligationer ( 10.30) GRE betalingsbalance (11.00) november mia. EUR -0,62 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. USD påbegyndt byggeri (14.30) december k 1.297k USD byggetilladelser (14.30) december k 1.303k USD Philadelphia Fed-indekset (16.00) januar indeks 23,0 26,2 prelim: 0,8 / 1,6 Fredag DEU producentpriser (08.00) december % m/m og år/år 0,2 / 2,3 0,1 / 2, EUR betalingsbalance (10.00) november mia. EUR 30,8 UK detailomsætning (10.30) december % m/m og år/år -1,0 / 2,6 1,1 / 1,6 ITA betalingsbalance (10.00) november mia. EUR 6,551 USD forbrugertillid (M ichigan, 15.55) medio januar indeks 97,0 95,9 SPA Ny rating fra Fitch (23.00) GRE Ny rating fra S&P (23.00) Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af de værdipapirer, som er omtalt. Side 9 af 9