Forslag til LOKAPLAN Rekreativt område, Camping Rolighed Ingstrup

Transkript

1 Forslag til LOKAPLAN Rekreativt område, Camping Rolighed Ingstrup

2 Her ligger lokalplanområdet Kort Matrikelkort og Topografi sk Kortværk Kort & Matrikelstyrelsen Ortofotos BlomInfo, COWI & Scankort Indsigelser, bemærkninger eller nærmere oplysninger: Jammerbugt Kommune Teknik - og Mijøforvaltningen Toftevej Aabybro Lokalplanlægger. Malene Stentoft Tlf.: mss@jammerbugt.dk Forsidebilledet viser udsigten mod sydvest ved søen.

3 Forslag Indhold Vejledning Hvad er en lokalplan?...4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...5 Lokalplanområdet...6 Lokalplanområdets omgivelser...6 Lokalplanens indhold...7 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...8 Tilladelser eller dispensa tioner fra andre myndigheder Servitutter...12 Planbestemmelser Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Retsvirkninger...19 Vedtagelse...21 Bilag Erhvervskategorier, Bilag A *...? Støj fra erhverv, Bilag B *...? Parkeringsnormer, Bilag F *...? Matrikelkort...Bilag 1 Arealanvendelse...Bilag 2 Illustrationsskitse...Bilag 3 Principskitse for hytter...bialg 4 Principskitse for camping...bilag 5 Visualisering...Bilag 6 3

4 Vejledning Forslag Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og kommunalbestyrelsen mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger kommunalbestyrelsen bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvor dan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Illustrationsskitse, der viser eksempel på, hvordan campingpladsen kan udformes efter planen. Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. Principskitse for hytter og principskitse for campingteresse, begge viser principperne for hvordan henholdsvis hytter og campingvogne og telte bliver indpasset i terrænet, samt principperne for beplantningen i området. Visualisering af pladsen set fra syd. Terrænet på campingpladsen skråner kraftigt mod syd, ned mod Kringelbækken. Visualiseringen viser, hvordan campingpladsen kommer til at se ud - set fra den sydsiden af bækken. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større 4 udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Kommunalbestyrelsen har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når kommunalbestyrelsen har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlig hedsperioden er slut vurderer kommunalbestyrelsen, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis kommunalbestyrelsen, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter pro ceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når kommunalbestyrelsen har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Kommuneplantillæg nr. 4 Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer. Derfor ændres de eksisterende kommuneplanrammer i et tillæg til kommuneplanen. Tillægget offentliggøres samtidig med lokalplanen og med samme indsigelsesfrist.

5 Forslag Redegørelse Grønhøj Strandvej Trudslevvej Lokalplanområde Tinghøjgade Ingstrup Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1: Luftfoto optaget Lokalplanens baggrund og formål Nærværende lokalplan er udarbejdet på baggrund af Camping Roligheds ønske om på sigt at kunne udvide campingpladsen. I Jammerbugt Kommunes Helhedsplan 09 er det gennem retningslinierne for campingpladser politisk tilkendegivet, at eksisterende campingpladser i Jammerbugt Kommune skal kunne udvides til 500 enheder ved lokalplanlægning. Baggrunden for at det netop er 500 enheder ligger i udtalelse fra Campingrådet. En campingplads skal have 500 enheder for at være økonomisk rentabel på sigt. Lokalplanen giver den til enhver tid ejer af campingpladsen mulighed for at udvide indenfor lokalplanens 5

6 Redegørelse Forslag afgrænsning. Indenfor området kan der etablers hytter, servicefaciliteter og campingområder. Der gives gennem lokalplanen mulighed for, at udvide restaurationen til egentlig selvstændig hotelvirksomhed med op til 50 sengepladser. Lokalplanen skal desuden sikre, at campingpladsens udvides med respekt for den skønne natur som pladsen ligger i og omgives af. Naturen er således indtænkt som et aktiv for campingpladsen. Lokalplanområdet Lokalplanafgrænsningen dækker matr. nr 5, 26a og del af 6c Trudslev By, Ingstrup, og omfatter et område på ca. 27 ha. Området ligger natruskønt ca. 11 ha er skråninger og heraf er ca. 5,5 ha beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. En del af 3 - området er en lille sø, som ligger i den sydlige del af området. Lokalplanens område er særligt karakteristisk ved det kuperede terræn. Fra at være meget fl adt ud til Grønhøj Strandvej falder terrænet 9 højdemeter ned mod Kringelbækken, som afgrænser området mod syd og vest. Lokalplanområdet ligger i landzone og en del af arealet benyttes pt. til afgrænsning af krondyr. Udover den eksisterende campingplads udnyttes de resterende arealer til landbrugsdrift. I området er der kun få bygninger. Det er bygninger som servicerer campingpladsens gæster hhv. sanitetsbygninger, fælleshus, administrationsbygninger og restaurationslokaler. Lokalplanområdets omgivelser Lokalplanområdet ligger på Grønhøj Strandvej 1 km vest for Ingstrup by og kun 2 km fra Grønhøj Strand. Der er mulighed for at køre ad stranden både til Løkken mod nord og Blokhus mod syd. Desuden har Grønhøj Strand Blå Flag, som betyder at stranden lever op til internationale krav, som bl.a. omfatter vandkvaliteten. Området ligger naturskønt, med et skrånende terræn ned til Kringelbæk, og med fl ot udsigt over Kringelbækken og naturområdet kaldet Kringelstederne. Campingpladsen afgrænses af Grønhøj Strandvej mod nord, Kringelbækken mod vest og syd og landbrugsarealer og skov mod øst. Kig fra eksisterende campingplads og mod syd. Området vejbetjenes fra Grønhøj Strandvej som har forbindelse til Ingstrup by ca. 1 km mod øst, hvor også landevejen mellem Aabybro og Løkken er. Derudover er Grønhøj Strandvej også adgangsgivende til Grønhøj Strand, som ligger ca. 2 km mod 6

7 Forslag Redegørelse Rekreativt areal Campingareal Campingareal Servicebygning Campingareal Hytter Hytter Hytter Rekreativt areal Rekreativt areal Illustrationsplan med principper for campingpladsens indretning. vest. Langs Grønhøj Strandvej løber en dobbeltrettet cykelsti, som sikrer cyklister og gående en god adgangsvej til stranden og til Ingstrup by. Lokalplanens indhold Lokalplanen muliggør udvidelse af campingpladsen, herunder mulighed for at opføre nye hytter og servicebygninger. Derudover gives mulighed for hotelvirksomhed i forbindelse med restaurationslokalerne. For at sikre at campingpladsen indpasses bedst muligt i det meget skrånende terræn er der bl.a. gennem byggefelter stillet krav om til bebyggelsens placering. Derudover er der stillet krav til bygningernes udformning samt til muligheden for at terrænregulere. Se principskitser i Bilag 4 og 5. På sigt er det muligt for campingpladsen at lave hytter som vist på illustrationsplanen ovenfor. Baggrunden for at hytterne ligger "yderst" i lokalplanområdet er for at give området et "roligt" udseende mod det åbne land. En campingplads har stor udskiftning af campingvogne og telte i løbet af en sæson, hvilket let kan komme til at give et let ustruktureret udtryk, set fra det åbne land. Samtidig med at hytterne etableres skal der etableres beplantning, som vil virke afskærmende. Selve campingarealerne skal også beplantes dels af læ hensyn og dels af hensyn til indblik fra det åbne land. Til trods for den megen beplantning, som der stilles krav om, vil det aldrig være muligt at gemme campingpladsen. Det skyldes terrænnet som skråner ned mod Kringelbæk og som derefter rejser sig igen. Man vil altid kunne se campingpladsen fra bakkerne syd 7

8 Redegørelse Forslag for Kringelbækken, men tiltagene omkring hytternes indplacering i terræn og tilhørende beplanting vil virke om en rolig skærm, som udelukkende ændrer sig i takt med årstiden. Grønhøj Strandvej vil fortsat være adgangsgivende vej. Lokalplanen muliggør udelukkende at lokalplanområdet anvendes til campingplads og hotelvirksomhed. Dog er det vigtigt at pointere at eksisterende lovlige forhold kan fortsætte. Det betyder, at så længe campingpladsen ikke udnytter hele arealet kan landbrugsdriften og afgrænsning for kronhjorte fortsætte udændret. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Forholdet til kysten Til trods for at campingpladsen kun ligger 2 km fra Grønhøj Strand ligger den udenfor kystnærhedszonen. Kystnærhedszonen er normalt 3 km ind i landet, men i denne del af kommunen er der gjort en undtagelse, da linjen i sin tid blev registeret. Der er dermed ingen yderligere krav som følge af kystnær beliggenhed. Den sydligste del af lokalplanområdet er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Der er registreret "eng" og "hede". Derudover er søen også beskyttet af 3. I områder der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3 må der ikke må foretages ændring i tilstanden af de beskyttede arealer. Arealerne kan afgræsses. Museumsloven Sten- og jorddige Mellem matr. nr. 5 og 6c fi ndes et beskyttet jorddige, der er omfattet af Museumslovens 29a. Diget kan indgå som en naturlig del af campingpladsen, men hvis diget ønskes gennembrudt skal der søges dispensation ved Jammerbugt Kommune. Digets tilstand må ikke ændres. Der er dog skabes passage mellem de to stykker nord for diget, som ikke går helt ud til vejen, se foto. På den måde kan campingpladsen etableres på hele arealet uden at diget skal gennembydes. Der kan eventuelt blive tale om at lave en trappe/sti konstruktion over diget inde i området. Der kan i området være fund af betydning for den Detailhandel Lokalplan åbner mulighed for, at der på campingpladsen kan etableres en mindre dagligvareforretning, som kan forsyne pladsens gæster med de mest nødvendige dagligvarer. Forretningen kan endvidere være med til at forsyne sommerhusområder i nærheden af campingpladsen. Derudover er der mulighed for indkøb i hhv. Løkken mod nord og i Saltum mod syd. Fredning, bevaringsværdige bygninger mv. og naturbeskyttelse Beskyttet natur Jorddiget som løber i skel mellem matr. nr. 5 og 6c. 8

9 Forslag Redegørelse arkæologiske kulturarv. Forud for iværksættelse af jordarbejde skal Museumslovens iagttages. Disse bestemmelser vedrører arkæologiske forundersøgelser, udgravninger og anmeldelse af fund. Loven giver bygherre mulighed for at få en udtalelse om risiko for fund af arkæologisk betydning samt besked om de fi nansieringsmæssige konsekvenser. Findes der i forbindelse med jordarbejdet spor af fortidsminder, f.eks. knogler, fl intredskaber, lerkarskår m.m., skal arbejdet standses idet omfang, der berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til museet. Eventuelle spørgsmål herom kan rettes til nedenstående statsanerkendte kulturhistoriske museum: Nordjyllands Historiske Museum Algade Aalborg Landsplandirektiv/ Regionplan 2005 Jævnfør Regionplan 2005, der er ophøjet til landsplnadirektiv, er lokalplanområdet beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser. Derudover ligger området i indvindingsopland. I områder med drikkevandsinteresser skal grundvandsressourcen sikres gennem en generel beskyttelse af grundvandet. Hune, og af skema 7.3 fremgår hvorledes eksisterende hoteller kan udvide. Retningslinjen giver ikke mulighed for at etablere nyt hotel på campingpladsen, hvorfor der udarbejdes kommuneplantillæg, se mere under afsnit med samme navn. I Jammerbugt Kommune er der 17 campingpladser af varierende størrelse. Den største har 1100 enheder og den mindste her 80 enheder. Camping Rolighed som denne lokalplan omhandler har 190 enheder, men lokalplanen giver mulighed for at campingpladsen kan udvides til at rumme 500 enheder, jf. retningslinje Retningslinje 7.12 beskriver forhold omkring vintercamping, og fastslår at vintercamping kun kan tillades i områder, der ikke er udlagt som regional naturområde. Dertil kommer, at arealer til vintercamping og vinter opbevaring skal placeres, så de ikke virker unødigt skæmmende i landskabet. Gennem Helhedsplanens rammedel fastlægges de overordnede bestemmelser for de enkelte rammeområder. Campingpladsen er omfattet af ramme 25.R4 Camping Rolighed. Rammen fastlægger, at rammeområdet må anvendes til rekreative formål, herunder camping med tilhørende servicefaciliteter og hytter. Der er fuld overensstemmelse mellem lokalplanens indhold og rammerbestemmelserne. Helhedsplan Helhedsplanen (Jammerbugt Kommunes kommuneplan) sætter retningslinjerne for hvad forskellige områder i Jammerbugt Kommune kan anvendes til. Gennem Retningeslinjernes Kapitel 7 Fritidsformål er der fastsat retningslinjer for bl.a. Jammerbugt Kommunes hoteldrift og campingpladser. Retningslinje 7.9 beskæftiger sig med etablering af nye eller udvidelse af eksisterende hoteller. Det fremgår af retningslinjen, at der kan etableres nyt hotel i Fårup Sommerland og i Turistcenterområde Afgrænsningen af lokalplanen og kommuneplanramme. 9

10 Redegørelse Forslag Kommuneplantillæg Selve den geografi ske ramme for rammeområdet, dækker den nuværende campingplads. Lokalplanens afgrænsning og den geografi ske ramme er med andre ord ikke identiske og der udarbejdes derfor kommuneplantillæg. Kommuneplantillægget skal udvide den geografi ske afgrænsning af rammen, så der opnåes den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplan og kommuneplanrammer. Da Retningslinjerne i Helhedsplanen ikke giver mulighed for at etablere hotel på campingpladsen udarbejdes kommuneplantillæg. Det tilføjes i Retningslinje 7.9 at der kan etableres nyt hotel på campingpladsen beliggende Grønhøj Strandvej 36, 9480 Løkken med op til 50 sengepladser. Kommuneplantillæg nr. 4 offentliggøres samtidig med lokalplanen, men i et særskilt hæfte. Zonestatus Lokalplanområdet er beliggende i landzone. Bebyggelse indenfor lokalplanområdet vil derfor ifølge Planloven 35, stk. 1 kræve en landzonetilladelse, medmindre der inføres en bestemmelse i lokalplanen om, at lokalplanen erstatter de landzonetilladelser, der vil være nødvendige for bebyggelse som er nævnt i lokalplanen. Denne lokalplan har bonusvirkning for opførelse af byggeri indenfor de på kortbilag 2 fastlagte byggefelter. Miljøforhold Opvarmning I området kan der vælges mellem individuel eller kollektiv varmeforsyning. Det er muligt at blive koblet til naturgasnettet, da der ligger en naturgasledning i Grønhøj Strandvej. Hytter opvarmes med el, men det bør overvejes at anvende solenergi som alternativ kilde, evt. ved solfangeranlæg. Grundvand Lokalplanområdet ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Derudover ligger området i indvindingsopland. Ifølge Regionplan 2005 skal indsatsen mod forurening prioriteres højt i områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande. Det medfører, at der i disse områder ikke må etableres grundvandstruende aktiviteter. Det vurderes, at omlægning af arealanvendelsen fra intensivt dyrket landbrugsjord til campingplads ikke vil øge risikoen for forurening af grundvandet. Kloakering Området hvor campingpladsen ligger er spildevandskloakeret, og nye bygninger skal tilsluttes spildevandskloaken. Det kan næppe undgåes at spildevandet skal pumpes, men det bør indtænkes, at der er brug for så få pumper som muligt. Regnvand skal nedsives på grunden. Jordforurening Inden for det lokalplanlagte område er der ikke kendskab til, at der er deponeret affald eller sket forurening af jorden. Såfremt der i forbindelse med jordarbejder konstateres tegn på forurening, skal arbejdet standses og Jammerbugt Kommunes Plan- og Miljøafdelingen kontaktes. Kommunen skal efterfølgende vurdere om evt. forurening afstedkommer, at der skal sættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til Miljøbeskyttelsesloven 21 og Jordforureningsloven 71. Jævnfør Jordforureningslovens 72 b skal det sikres, at såfremt et areal ændrer anvendelse til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus, eller i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde ved førnævnte, skal det sikres, at den øverste halve meter jord på de ubebyggede arealer ikke er forurenet, eller at der er etableret 10

11 Forslag Redegørelse varig fast belægning. Renovation Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne i Jammerbugt Kommunes til en hver tid gældende affaldsregulativer. Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Jammerbugt Kommunes affaldsregulativer. Yderligere oplysninger fi ndes på www. jammerbugt.dk. Dyrehold Campingpladsen rummer idag dyrehold i form af krondyr. Dyreholdet reguleres i henhold til bekendtgørelsen om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold. Ændring eller udvidelse af dyrehold, stalde, gødningsopbevaringanlæg og lign. skal anmeldes til Jammerbugt Kommune. Konsekvenser for landbrug Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002) er der særlige bestemmelser for landbrugsejendomme med dyrehold, der ligger nærmere end 300 m fra byzonegrænsen. Eksisterende landbrug kan som udgangspunkt fortsætte den hidtidige drift. Etablering af nye landbrug med dyrehold, og enhver ændring, bygnings- og driftsmæssigt, på eksisterende landbrug, skal altid anmeldes til kommunen. Er der tale om husdyrbrug med over 15 dyreenheder, skal etableringen/ændringen desuden godkendes særskilt af kommunen. Ved eventuel klage over en landbrugsejendoms forhold - typisk vedr. lugt, støv, støj og fl uer - kan kommunen meddele påbud om at foretage afhjælpende foranstaltninger. Miljøvurdering af planer og programmer "Lov om miljøvurdering af planer og programmer" opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering. Lokalplanen er omfattet af lovens 3, stk. 2, idet planen omfatter et mindre område på lokalt plan, og ikke omfatter anlæg nævnt i lovens bilag 3 og bilag 4. Jammerbugt Kommune har foretaget en screening af lokalplanen i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 2. Kommunen har herefter vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering, da planen ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. 3, stk. 2 og 4, stk. 2. Der er ved afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering lagt vægt på, at anvendelse til campingplads ikke belaster grundvandet mere end landbrugsdrift - og der er ikke tale om en forureningsfremkaldende virksomhed. at arealerne pt. er dyrkede landbrugsjorde og vil fremover være græs og grus. Det vurderes, at ændringen ikke vil påvirke overfl adevandet i negativ retning. at 3 områdernes dyr og planter ikke vil blive påvirket i væsentlig grad. Denne del friholdes for campering og hytter, og vil udelukkende indgå som et rekreativt areal. at den øgede trafi kmængde ikke ændrer nævneværdigt på den trafi kale situation i området at der i lokalplanen stilles krav til beplantning samt skærpede krav til udformning af hytter samt disses placering og indpasning i terrænet. Udvidelsen af campingpladsen vil påvirke indtrykket af området i negativ retning. Tilladelser eller dispensationer fra anden lovgivning Naturbeskyttelsesloven Engarealerne i lokalplanområdets sydlige og vestlige 11

12 Redegørelse Forslag del er beskyttet ifl g. naturbeskyttelseslovens 3 (se Bilag 2, Arealanvendelse). Der må ikke foretages (handling der kan medføre) ændringer i dette områdes tilstand uden at Jammerbugt Kommune giver tilladelse hertil. Lokalplan området gennemskæres af et dige, som er beskyttet efter Museumslovens 29a. Ifølge denne paragraf må der ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger. Diget i området løber langs skellet mellem matr. nr. 5 og 6c, og såfremt diget ønskes gennemskåret af en intern sti eller vej, skal der søges særskilt til dette. Der er dog god mulighed for at lave en forbindelsesvej nord om diget, da det ikke løber helt op til Grønhøj Strandvej.Ansøgning om digegennembrud sendes til Jammerbugt Kommune. Landbrugsloven Der er landbrugspligt på en del af lokalplanområdet Der må derfor ikke foretages ændringer af eksisterende forhold, før Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har godkendt, at land brugspligten ophæves for dette areal. Ophævelsen af landbrugspligten sker i forbindelse med Kort- og Matrikelstyrelsens godkendelse af udstykningen. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan i forbindelse med ophævelsen af landbrugspligten stille betingelser i medfør af landbrugsloven vedrørende jordens drift og/eller afhændelse af ejendommens øvrige jorder til sammenlægning med anden landbrugsejendom. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandled ninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsy ningsselskaber, der dækker det pågældende område. Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret fl g. tinglyste servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet. Jammerbugt Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i oversigten. Matr.nr. 5, Trudslev By, Ingstrup Tinglyst: Titel: Vedtægt for Kettrup Sø Tinglyst: Titel: Dok om adgangsbegrænsning mv. Tinglyst: Titel: Dok om oversigt mv. Tinglyst: Titel: Dom om forsynings-/afl øbsledning Matr.nr. 6c, Trudslev By, Ingstrup Tinglyst: Titel: Vedtægt for Kettrup Sø Tinglyst: Titel: Dok om adgangsbegrænsning mv. Tinglyst: Titel: Byplanvedtægt vedr. 15a, 15bn Tinglyst: Titel: Dok om transformatorsation/anlæg mv. Vedr. 17b Tinglyst: Titel: Dok om forsynings-/afl øbsledninger 12

13 Forslag Redegørelse Tinglyst: Titel: Dok om naturgas/ anlæg mv. Tinglyst: Titel: Dok om elledninger mv. Vedr 1dy Tinglyst: Titel: Dok om ret til nedgravning af kabel Matr.nr. 26a, Trudslev By, Ingstrup Tinglyst: Titel: Dok om adgangsbegrænsning mv. Tinglyst: Titel: Dok om adgangsbegrænsning mv. Tinglyst: Titel: Dok om byggelinier mv. vedr. 5f 13

14

15 Forslag Planbestemmelser Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:8.000 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. 15

16 Planbestemmelser Forslag 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre 1.1 at campingpladsen kan udvides op til 500 enheder. 1.2 at der kan etableres hotelvirksomhed i forbindelse med restaurationslokalerne. 1.3 at campingpladsen udvides på en måde, som tager hensyn til den omkringliggende natur. 1.4 at der etableres afskærmende beplantning. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Trudslev By, Ingstrup Matr. nr. 5 og 26 a, del af 6c samt alle parceller, der efter den 23. september 2010 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Zoneforhold Lokalplanområde ligger i landzone og skal forblive i landzonen. 3. Arealanvendelse Lokalplanområdet kan anvendes til campingformål, herunder områder til camping, hytter og til servicefaciliteter og legeområder. Derudover er der mulighed for at etablere hotelvirksomhed. Delområde A Indenfor delområde A kan der etableres servicefaciliteter som butik på op til 500m², bad, toilet, swimmingpool, køkken og opholds-, restaurations- og administrationslokaler. Der kan etableres p-pladser indenfor området. Derudover kan der i tilknytning til restaurationen etableres hotel. Indenfor delområde A kan der endvidere etableres privat bolig og værksted. Delområde B Delområde B kan udnyttes til campingformål. Der kan indenfor delområde B opstilles legeredskaber. Delområde C Delområde C må udelukkende anvendes til rekreative formål. Herunder stier og dyrehold, samt de foranstaltninger der dertil hører. En stor del af delområde C er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3 og kan ikke bebygges eller beplantes. Delområde D Delområde kan anvendes til hytter og til campering. Delområde E Delområderne E kan udelukkende benyttes til hytter, og beplantning om disse. I delområde E kan der opstilles legeredskaber. 4. Udstykning Der kan ikke foretages udstykninger i området. 16

17 Forslag Planbestemmelser 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Bebyggelse Der kan udelukkende placers bebyggelse i de byggefelter, som fremgår af Bilag Bebyggelse - byggefelt I Indenfor byggefelt I kan der etableres udekøkken med overdækning, udvidelse af administration og butik. 5.3 Bebyggelse - byggefelt II I byggefelt II kan der etableres op til 50 sengepladser til brug for hoteldrift. Bebyggelsen indenfor delområde II må have en højde på max. 8,5 m. der opstilles hytter til brug for campinggæster. Den arealmæssige største tagfl ade skal vende mod dalen, jf. principskitse for hytter Bilag 4. Orienteringen "mod dalen" betyder, at hytterne skal følge højdekurverne i terrænet. De skal altså ikke nødvendigvis vende mod syd. Hytterne skal have en højde og størrelse, som er i overensstemmelse med det til enhver tid gældende Campingreglement. Campingreglementet regulerer antallet af hytter på en campingplads, hvilket afhænger af pladsens samlede antal enheder. Campingreglementet regulerer endvidere højde og størrelse. Hytternes højde måles fra det af landinspentør fastsatte niveauplan til bygingens højeste punkt. 5.4 Bybyggelse - byggefelt III Indenfor byggefelt III kan der opføres servicebygniger til bad, toilet og køkkenfaciliteter, som hører til en campingplads. overdækket svømmebad med tilhørende omklædningsfaciliteter. værksted og depot til brug for campingpladsens personale. Bebyggelse indenfor delområde III må have en højde på max. 8,5 m. 5.5 Bebyggelse - byggefelt IV Indenfor byggefelt IV kan der opføres servicefaciliteter som toilet, bad, køkken m.v. til campingspladsens gæster. Der kan maksimalt bygges 600 m² Bygninger oritenteres øst-vest - altså med sydvendt facade. Bygningshøjden må være max. 6 m 5.6 Bebyggelse - byggefelt V Indenfor byggefelterne i delområderne E, F og G kan 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Udseende - byggefelt I, II og III Indenfor byggefelterne er der eksisterende bygninger, som er opført i gule mursten med eternit tag. Bebyggelsen indenfor byggefelt I, II og III skal opføres i materialer, som er tilsvarende den eksisterende bebyggelse. 17

18 Planbestemmelser Forslag Der må ikke anvendes refl ekterende tagmaterialer. 6.2 Udseende - byggefelt IV Bebyggelse indenfor byggefelt IV skal have en facade som fremstår i mørk grøn, mørk grå, mørk brun eller sort. Taget skal dækkes med planter som græs, mos, sedum eller lignende. Der må ikke etableres fl adt tag. 6.2 Udseende - byggefelt V Bebyggelse indenfor byggefelt V skal have en facade, som fremstår i mørk grøn, mørk grå, mørk brun eller sort. Facader mod dalen må have en højde på max. 3 m målt fra fastsat niveauplan. Taget skal dækkes med planter som græs, mos, sedum eller lignende. Der må ikke etableres fl adt tag. Der stilles krav til "grønne" tag og orientering i forhold til terrænkurver, da bygningen på den måde vil virke mindre synlig set fra ådalen. Bygningernes udtryk mod det åbne land bliver mere naturligt, og virke mindre skæmmende. af pladsen beplantes, således at der skabes læ for campister, og der skærmes mod det åbne land. I delområde E skal der beplantes, som vist på principskitsenbilag 4, med danske plantearter. Planterne skal være ud fra følgende lister. Vintereg/stilkeg (også som purre) Hvidtjørn Skarlagentjørn Seljerøn Hyld Rød kornel (Cornus sanguineum) Solbær Diverse pil På øvrige arealer kan følgende planter også anvendes: Navr (også som purre) Sargentsæble (evt. også som purre) Ledebours gedeblad Fjeldribs Ribs Mirabel 7.3 Terrænregulering Der må ikke foretages terrænreguleringer på mere end +/- 0,50 m uden tilladelse fra Jammerbugt Kommune. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Eksisterende beplantning Den eksisterende beplantning i området skal bevares. Beplantningen kan udtyndes og beskæres og evt. suppleres som en del af den almindelige vedligeholdelse. 7.2 Ny beplantning I delområde B skal der i forbindelse med udbygnig 18

19 Forslag Planbestemmelser Bestemmelse omhandlende terrænregulering er illustreret på nedenstående skitse. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vejadgang Vejadgang til lokalplanområdet sker via Grønhøj Strandvej. 8.2 Parkering Ved etablering af hotelvirksomhed skal det sikres, at der etableres parkeringsarealer svarende hertil. Parkeringspladser skal opfylde Jammerbugt Kommunes Parkeringsnorm. 9. Tekniske anlæg 9.1 Ledninger, kabler m.m. Ledninger til el og lignende skal fremføres under terræn. må tages i brug 12.1 Krav om beplantning Ny bebyggelse må først tages i brug når den tilhørende beplantning er etableret. Nye camping enheder må først tages i brug når den tilhørende afskærmende beplantning er etableret Kloakering Ny bebyggelse må ikke tages i brug før den er tilsluttet kloaksystem efter Jammerbugt Forsyning A/S's anvisninger. 13.Lokalplan og byplan vedtægt Ingen eksisterende lokalplan eller byplanvedtægt. 14.Servitutter Der ophæves ingen servitutter. 10.Miljø 10.1 Miljøklasse Der må udelukkede etableres aktiviteter som overholder miljøklasse 1-5. De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstande bruges som vejledende grundlag. Der vil altid blive fortaget en konkret vurdering af virksomheden. 11. Grundejerforening Ingen bestemmelser 12.Betingelser for, at ny bebyggelse 15.Bonusvirkning Lokalplanen giver bonusvirkning, således at den endelige vedtagelse af erstatter de tilladelser, som efter Planlovens 35, stk. 1 ville være nødvendige for bebyggelse i overensstemmelse med lokalplanen. Bemærk at campinghytter er undtaget gennem Planloven 35, stk. 5 - der er således ikke bonusvirkning for disse. Bonusvirkningen gælder for omtalt bebyggelse med undtagelse af campinghytterne. For at opføre disse skal der søges landzonetilladelse. 16.Retsvirkninger Lokalplanforslaget (midlertidige retsvirkninger) 19

20 Planbestemmelser Forslag I perioden fra lokalplanforslaget offentliggøres og indtil den af kommunalbestyrelsen endeligt vedtagne lokalplan er offentligt bekendtgjort, gælder der midlertidige retsvirkninger. Det betyder, at ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke må bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for at foregribe den endelige plans indhold. Efter udløbet af indsigelsesfristen kan kommunalbestyrelsen tillade, at en ejendom, der er omfattet af lokalplanforslaget, bebygges eller udnyttes efter forslaget. Det forudsætter dog, at det aktuelle projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen, og at der ikke er tale om at påbegynde et større byggearbejde. Lokalplanens midlertidige retsvirkninger gælder i højst 1 år fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget Dispensationer Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper Naboorientering Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives Ny lokalplan Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdel se af en ny lokalplan Ekspropriation Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan kommunalbestyrelsen ekspropriere. I indsigelsesperioden, som er på mindst 8 uger, er adgangen til at udnytte ejendomme, der er omfattet af forslaget, således meget begrænset. Når indsigelsesperioden er udløbet og kommunalbestyrelsen kender eventuelle ind sigelser og ændringsforslag, lempes disse midlertidige retsvirkninger. Lokalplanen 15.1 Endelig vedtagelse Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offent ligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, be bygges eller anvendes i overensstemmelse med planen Eksisterende lovlige forhold Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lo kalplanområdet kan fortsætte som hidtil Handlepligt Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres. 20

21 Forslag Planbestemmelser Vedtagelse Forslaget til lokalplan er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune den 16. december Forslaget er offentligt bekendtgjort mandag den 20. december Mogens Gade borgmester Henrik Hartmann Jensen kommunaldirektør 21

22

23 Forslag Erhvervskategorier: Bilag A Vejledning om miljøklasser og beskyt telsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også fi ndes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved for ureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belas tende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover fi ndes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt ris ikobetonet produktion, større skibsværfter, fl yvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassifi cering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassifi cering accepteres, dvs. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som fx boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassifi cere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. 23

24 Bilag A: Erhvervskategorier Forslag Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Boliger Åben-lav boliger 1-2 Tæt-lav boliger 1-2 Etageboliger 1-2 Sommerhuse Butikker Dagligvarebutik 1-3 Lavprisvarehus 1-4 Supermarked 1-3 Udvalgsvarebutik 1-3 Butikker med værksted Guld/sølvsmedie o.l. 1-3 Møbelpolstrer o.l. 1-3 Pottemager o.l. 1-3 Reparation af A.V.-udstyr o.l. 1-3 Skomager, skrædder o.l. 1-3 Urmager o.l. 1-3 Store specialbutikker Bil/campingvognsalg o.l. 1-3 Byggemarked 1-3 Havecenter 1-3 Landbrugsmaskiner 1-3 Hotel/restaurant Bar 1-3 Diskotek 1-3 Hotel 1-3 Restauration o.l. 1-3 Klinikker Dyreklinik 1-3 Kiropraktor 1 Læge, tandlæge o.l. 1 Terapi 1 Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 Service Bedemand o.l. 1 Ejendommægler o.l. 1 Frisør o.l. 1-3 Pengeinstitut 1 Post- og telegrafvæsen 1 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1 Små vaskerier/renserier o.l. 2-3 Ikke renseri i etageejendomme Solcenter 1-2 Benzinsalg Benzinsalg (evt. med tilhørende Ingen lakering og kiosk, vaskeanlæg, værksted) 2-4 undervognsbehandling Trykkerier Bogbinderi 2-3 Fotografi sk virksomhed 2-3 Trykkerivirksomhed o.l

25 Forslag Erhvervskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Kulturelle formål Bibliotek 1-3 Biograf 1-3 Kirke/menighedshus 1-3 Kulturformidling o.l. 1-3 Medborgerhus 1-3 Museum/udstilling/galleri 1-3 Musiklokale 1-3 Teater 1-3 Fritidsformål Camping o.l. 1-5 Forlystelse/underholdning 1-5 Klub/forening 1-5 Kolonihaver 1-3 Sport 1-5 Undervisning Forskning 1-3 Gymnasium 1-3 Højere uddannelse 1-3 Kursus/konference 1-3 Skole 1-3 Institutioner Børneinstitution 1-3 Døgncenter/forsorg 1-2 Kollegie 1-2 Ungdoms/ældrebolig 1-2 Ældreinstitution 1-2 Rekreative formål Tekniske anlæg Grønne områder Parker Torve, pladser o.l. Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum Det forudsættes, at anlæggene Kraftvarmeværker 3-6 kan indpasses på en harmonisk Parkeringshus 1-4 måde. P-pladser 1-3 Mindre tekniske anlæg max. 30 m 2 Pumpestation o.l. 1-4 og en højde på maks. 3 m kan Transformere (små) altid etableres. Engroshandel o.l. Aftapning/pakning/oplag 3-6 Engroshandel 2-6 Lagervirksomhed 2-6 Transport o.l. Biludlejning 2-3 Busterminal/remise o.l. 4-5 Flytteforretning 3-5 Fragtmand/budcentral 3-5 Hyrevogne 3-4 Redningsstation 2-5 Vognmand 3-5 Oplagsvirksomhed o.l. Affaldssortering 4-5 Containerplads 4-5 Entreprenør o.l

26 Bilag A: Erhvervskategorier Forslag Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Fyldplads 5-7 Garageanlæg 3-5 Kompostering 4-6 Kontrolleret losseplads 6-7 Omlastestation 5-6 Oplag 5-6 Plads til kørende materiel 4-5 Trælast 3-5 Værksteder o.l. Autoværksted 3-5 Bådeværft (træbåde) 3-5 El-installatør 2-3 Elektroteknik 2-3 Fødevarefremstilling 3-4 Glarmester 2-3 Lakering/overfl adebehandling 4-5 Maskinværksted 2-6 Smedie, VVS 2-6 Snedker 3-5 Stenhugger 3-5 Tekstil-/tøjproduktion 2-4 Undervognsbehandling 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-4 Vulkanisering 3-4 Mindre industri Akkumulator-/kabelproduktion 4-5 Betonblanding/-støbning 4-6 Bygningselementer 4-5 Drikkevarefremstilling 4-5 Elektroteknik 2-4 Fødevarefremstilling 3-6 Galvanisering/forzinkning o.l 4-6 Garveri 4-6 Glas, porcelæn, lervareproduktion 5-6 Gummiproduktion 4-5 Kabelskrot 3-6 Kartoffelmelsfabrik o.l. 4-5 Lakering/overfl adebehandling 4-6 Maskinfabrik 2-5 Møbelfabrikation o.l. 4-5 Ophugning/nedknusning 4-5 Plast-/skumplastfremstilling 4-5 Protein-/enzymfremstilling 3-6 Rengørings-/hygiejnemidler 4-5 Tagpapfremstilling 4-5 Tekniske installationer 2-6 Tekstil-/tøjproduktion 3-5 Træimprægnering 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-5 Vulkanisering 3-5 Større industri Akkumulator-/kabelproduktion 5-6 Asfaltfremstilling 6-7 Betonblanding/-støbning

27 Forslag Erhvervskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Biogasanlæg 6-7 Primært fra husholdningsaffald Bygningselementer 4-7 Drikkevarefremstilling 5-6 Elektroteknik 3-5 Farve/lak/lim/cellulose 6-7 Foderstoffer/kornforarbejdning 4-6 Fødevarefremstilling 3-6 Galvanisering/forzinkning o.l 4-6 Garveri 5-6 Glas, porcelæn, lervareproduktion 5-6 Gummiproduktion 4-6 Kabelskrot 5-6 Kartoffelmelsfabrik o.l. 5-6 Kemisk/genetisk produktion 6-7 Lakering/overfl adebehandling 4-7 Lægemiddelfremstilling 6-7 Maskinfabrik 3-6 Metalfremstilling/forarbejd./støbning 5-6 Møbelfabrikation o.l. 5-6 Olie- og benzindepoter 6-7 Ophugning/nedknusning 5-6 Papir-/papfremstilling 4-7 Plast-/skumplastfremstilling 4-6 Protein-/enzymfremstilling 3-6 Rengøring-/hygiejnemidler 5-6 Savværk 5-6 Skibsværft 5-6 Slagteri 5-6 Tagpapfremstilling 5-6 Teglværk 5-6 Tekniske installationer 2-6 Tekstil-/tøjproduktion 3-6 Træimprægnering 5-6 Vaskeri/renseri/farveri 4-6 Vulkanisering 3-6 Særlig industri Asfaltfremstilling 6-7 Bekæmpelsesmidler/kunstgødning 6-7 Biogasanlæg 6-7 Primært fra husholdningsaffald Bygningselementer 4-7 Cementfabrik 7 Farve/lak/lim/cellulose 6-7 Fiskemel, benmel, blodplasma 7 Foderstoffer/kornforarbejdning 6-7 Gas-/benzindepot 6-7 Grus, kalk- og mørtelværker 6-7 Kabelskrot 6-7 Kemikalie- og oliebehandlingsanlæg 6-7 Kemisk/genetisk produktion 6-7 Lægemiddelfremstilling 6-7 Maskinfabrik 6-7 Metalfremstilling/forarbejd./støbning 6-7 Olie- og benzindepoter 6-7 Olie-/fedtraffi nering 7 27

28 Bilag A: Erhvervskategorier Forslag Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Landbrug Naturbeskyttelse Råstofgravning Ophugning/nedknusning 5-7 Papir-/papfremstilling 6-7 Skibsværft 6-7 Stålvalseværk 7 Talg-/fedtsmelteri 6-7 Teglværk 6-7 Tekniske installationer 2-7 Skov Skovrejsning Skovbrug Grundvandsbeskyttelse Vindmøller 28

29 Forslag Støj fra erhverv: Bilag B Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag (Maksimalværdier om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) Områder for boliger og erhverv (D-områder) (55) Centerområder (C-områder) (55) Etageboligområder og institutionsområder (55) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder (50) Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden (f.eks. grøn ne kiler mellem erhvervsområder), kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "Offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året fi nde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. 29

30 Bilag B: Støj fra erhverv Forslag Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. 30

31 Forslag Støj fra trafik: Bilag C Støj fra vejtrafik Støj fra vejtrafi k afhænger af antallet af biler, disses hastighed og andelen af tunge køretøjer. Beregninger af vejtrafi kstøj baseres på oplysninger om trafi kmængde (fordelt på køretøjskategorier) og den faktiske hastighed på vejstrækningen. Til beskrivelse af vejtrafi kstøj anvendes støjindikatoren L den, der tillægger vejtrafi kstøjen i aften- og natperioden, hvor trafi kken normalt er lavere, men til gengæld mere generende, højere vægt end i dagperioden. Således vil én bilpassage om aftenen svare til godt 3 bilpassager i dagperioden, og én bilpassage om natten til 10 bilpassager i dagperioden. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafi k- støjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1: Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafi komlægninger, som giver øget trafi k på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs vejtrafi kstøjniveau: under L den 58 db L den db Over L den 68 db Fremtidigt udendørs vejtrafi kstøjniveau: L den 58 db maks. L den 68 db maks. nuværende niveau Vejledninger For uddybning af reglerne for vejtrafi kstøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafi kstøj, der på nuværende tidspunkt er Vejledning nr. 4/2007, Støj fra veje. Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder L den 53 db L den 33 db - grønne områder og campingpladser L den 53 db Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser L den 58 db Boligområder: - boligbebyggelse L den 58 db L den 33 db - daginstitutioner mv. L den 58 db L den 33 db - opholdsarealer L den 58 db Offentlige formål - hospitaler L den 58 db L den 33 db - uddannelsesinstitutioner mv. L den 58 db L den 33 db Liberale erhverv mv. - hoteller L den 63 db L den 33 db - kontorer mv. L den 63 db L den 38 db Skema 1: Grænseværdier for vejtrafi kstøj. 31

32 Bilag D: Støj fra vindmøller Forslag Lovgrundlag Miljøministeriet har i bekendtgørelse nr. 304 af 14. maj 1991 fastsat, hvor meget vindmøller må støje, og hvordan støjen måles og beregnes. Støjgrænser I det åbne land må støjbe lastningen fra vindmøller ikke overstige 45 db(a) ved udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til nabo beboelser (ved na bobeboelse forstås al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse). Ved opholdsarealer i boligområder og ved anden støjfølsom arealanvendelse (dvs. områder, der anvendes eller er udlagt til institutions-, som merhuseller koloni haveformål eller som rekreative områder) må støj belastningen fra vindmøller i det mest støjbelastede punkt ikke overstige 40 db(a). Måling og beregning af støjen Støjbelastningen bestemmes som det ækvi valente, korrigerede, A-vægtede støj niveau i 1½ m's højde, ved vindhas tigheden 8 m/s målt i 10 m's højde. Målings- og beregningsme tode af støj fra vindmøller er nær mere fastlagt i bilaget til Miljøministeriets bekendtgørelse. Inden der kan opstilles vind mølle(r) i et område, skal de forhånds anmeldes til amtet. Anmeldelsen skal indeholde dokumentation for, at vindmøllerne kan overholde støjgrænserne. I områder, hvor der opstilles fl ere vindmøller (eksempelvis i vindmølleparker), er det møllernes samlede støjbelastning, der lægges til grund for amtets vurdering. 32

33 Forslag Parkeringsnormer: Bilag F På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: Bebyggelsens art og anvendelse P-norm Fritliggende enfamiliehuse 2 P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller fl ere biler nedsættes kravet til 1 parkeringsplads for hver bolig. Dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse 2 P-pladser for hver beboelse. Etableres der fælles p-plads nedsættes kravet til 1½ P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller fl ere biler nedsættes kravet til 1 parkeringsplads for hver bolig. Etage boliger og lignende. 1½ P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller fl ere biler nedsættes kravet til 1 parkeringsplads for hver bolig. Ungdomsboliger, kollegier mv. 1 P-plads pr. 4 boligenheder. Plejehjem, ældreboliger mv. Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger Detailhandel ( butikker og lignende ) Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. 1 P-plads for hver påbegyndt 25 m2 etageareal (excl. garageareal) samt efter kommunalbestyrelsens bestemmelser evt. et yderligere antal parkeringspladser i forhold til antallet af beskæftigede i bebyggelsen. - I forbindelse med store pladskrævende aktiviteter med få ansatte kan P-normen nedsættes. - Ved bebyggelse, der alene benyttes til lager eller lignende, kan Kommunalbestyrelsen nedsætte antallet af parkeringspladser til 1 P-plads pr. påbegyndt 100 m2, dog mindst 3 parkeringspladser. - 1 P-plads pr. hver påbegyndt 25 m2 etageareal samt 1 P-plads pr. 2 beskæftigede. Kommunalbestyrelsen kan, hvis det skønnes nødvendigt, skærpe eller lempe kravene til antallet af P-pladser i hvert enkelt tilfælde. f.eks. ved særlige pladskrævende varegrupper. Hoteller, restauranter og lignende. Servicestationer Kirker, haller, forsamlingshuse og lignende bebyggelse og anlæg, hvor mange mennesker samles. Skoler Daginstitutioner mv. Restaurant: 1 P-plads pr. 4 gæster Hoteller: 1 P-plads pr. lejlighed / værelse Mindst 10 P-pladser Kommunalbestyrelsen skønner det nødvendige antal P-pladser, under hensyntagen til bebyggelsens/anlæggets art, anvendelse og beliggenhed. 1 P-plads pr. 2 ansatte 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads for hver 6 normerede pladser samt mulighed for korttidsparkering. 2 P-pladser for hver beboelse. Sommerhuse / Fritidshuse / Ferielejligheder Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastlægger Teknik- og Miljøudvalget i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. 33

34 4c 7000g 26a 35 1m 5 e 1b 29b 29a

35 Forslag Matrikelkort: Bilag 1 6c b Lokalplangrænse Mål 1:2500 Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen 35

36 B 4c 7000g 26a 1m II I A 35 D III C 5 E E 1b 1e 29b

37 Forslag Arealanvendelse: Bilag 2 IV 6c E Lokalplangrænse 2b Mål 1:2500 Delområdegrænse Lokalplan- og delområdegrænser følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling. Jammerbugt Kommune påtager sig intet ansvar for, at de viste ledninger, Byggefeltservitut- arealer mv. er korrekt vist. Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen 37

38 Eksisterende bygninger Hytter Hytter

39 Forslag Illustrationsskitse: Bilag 3 Servicebygning Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. Hytter Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen 39

40

41 Forslag Principskitse for hytter: Bilag 4 Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen 41

42

43 Forslag Principskitse for campingterrasse: Bilag 5 Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen 43

44 Lokalplanområdet set fra adgangsvej til Tinghøjgade 261 og 263 syd for området - eksisterende forhold. Lokalplanområdet set fra adgangsvej til Tinghøjgade 261 og 263 syd for området - med hytter, campingvogne og

45 Forslag Principskitse for campingterrasse: Bilag 5 beplantning. 45

46

47

48 Vej Gade Gade Vej Kirkegård Oversigtskort Forslag Grønhøj Strand Ingstrup 48 Mål 1:25.000

49 Forslag til Kommuneplantillæg 4 Helhedsplan 2011

50 Her ligger området: Kort: Matrikelkort og Topografi sk Kortværk Kort & Matrikelstyrelsen Ortofotos BlomInfo, COWI & Scankort Nærmere oplysninger: Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Toftevej Aabybro Tlf Forsidebilledet viser udsigten ud over området

51 Indhold 1. Vejledning Redegørelse Retningslinjer Rammer Retsvirkninger...7

52 1. Vejledning Hvad er et Kommuneplantillæg? Et kommuneplantillæg er tilføjelse til den gældende kommuneplan for Jammerbugt Kommune, Helhedsplanen. Tillægget vedrører som regel et mindre geografi sk område i kommunen eller et afgrænset emne i kommuneplanen. Hvad består kommuneplantillægget af? Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med tillægget beskrives, og der fortælles om kommuneplantillæggets indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for hvordan tillægget forholder sig til anden planlægning. Retningslinjer og/eller rammer, der er konkrete bestemmelser for, hvordan området må anvendes fremover, og som er bindende for Kommunalbestyrelsen og kommunens administration. Kort, der viser afgrænsningen af det område, hvor kommuneplantillægget gælder. Hvornår udarbejdes et kommuneplantillæg? Ifølge planloven kan der vedtages et tillæg til Kommuneplanen, hvis kommunalbestyrelsen ønsker at ændre på kommuneplanens rammer. Der skal fx udarbejdes et kommuneplantillæg i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan, der ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Et kommuneplantillæg kan også udarbejdes hvis byrådet generelt ønsker at fastlægge rammer for et områdes fremtidige anvendelse. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid beslutte, at der skal udarbejdes et tillæg til kommuneplanen. Forslaget til kommuneplantillæg? Når kommunalbestyrelsen har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg skal forslaget i offentlig høring i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller ændringsforslag. Når den offentlige høring er slut, vurderer kommunalbestyrelsen, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter kan kommuneplantillægget vedtages endeligt. Hvis kommunalbestyrelsen, på baggrund af de indkomne indsigelser, eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt kommuneplantillæg, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt forslag til kommuneplantillæg. Det endelige kommuneplantillæg Når kommunalbestyrelsen har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg, og vedtagelsen er offentlig bekendtgjort i avisen, er tillægget en del af kommuneplanen og er bindende for Kommunalbestyrelsen og kommunens administration. 4 Helhedsplan 2011

53 2. Redegørelse Planens baggrund og formål Jammerbugt Kommune har besluttet at planlægge for udvidelse af et rekreativt område - Camping Rolighed, Ingstrup. Formålet med dette Kommuneplantillæg nr. 4 er at ændre Helhedsplanens afgrænsningen for et område ved campingpladsen, samt at ændre retningslinjerne. Ændringen sker, da der herved sikres overensstemmelse mellem Lokalplan og Helhedsplan. Kommuneplantillæg nr. 4 omfatter et område, der delvist ikke er indeholdt i Helhedsplanen. Jammerbugt Kommune ønsker med Kommuneplantillæg nr. 4 at ændre afgrænsningen for anvendelsen af området. Det nuværende rammeområde 25.R4 udvides til at dække hele lokalplanområdet. Derudover ændres retnigslinje 7.9, da denne ikke giver mulighed for etablering af hotel på ejendommen. Nedenfor ses retningslinje 7.9, som ændres ved dette kommuneplantillæg. Ændringer i teksten er markeret med fed. 3. Retningslinjer I denne planperiode er der åbnet mulighed for tre nye hotelområder. To store hoteller hhv. Fårup Sommerland og turistcenter Hune. Det trejde hotel kan etablers i forbindelse med Camping Rolighed, Grønhøj Strandvej. Når der fastlægges en begrænsning, skyldes det først og fremmest hensynet til lokalbefolkningen i ferieområderne. Maksimumstørrelserne må ikke opfattes som en form for rettighed. Der skal altid foretages en konkret vurdering, der kan medføre, at hensyn til lokalbefolkningen, landskabet, naturen eller kulturmiljøet begrænser anlægsstørrelsen. I kommuneplanrammerne og lokalplanbestemmelser skal anlæggenes størrelse angives i antal enheder. I Skema 7.3 er rammen fastsat efter en generel vurdering af, at en udvidelse er fundet acceptabel i forhold til lokalbefolkning samt landskabs-, natur- og kulturmiljøinteresserne. Retningslinje 7.9 Rammer for hoteller m.v. Etablering af nye eller udvidelse af eksisterende hoteller, feriecentre, feriebyer, vandrerhjem, kroer og pensionater kan ske op til følgende maksimumstørrelser: Nye hoteller: Fårup Sommerland 500 enheder Turistcenterområde Hune 500 enheder Camping Rolighed 50 enheder De eksisterende hoteller, kroer og pensionater kan udvide inden for den ramme, der fremgår af skema 7.3. Kommuneplantillæg 5 5

54 4. Rammer Lokalplanområdet er større end den ramme som er fastlagt i Helhedsplanen. Derfor skal denne udvides. Det drejer sig om rammeområde 25-R4. Rekreativt område, Camping Rolighed, Ingstrup. Rammeområdet ligger ud til Grønhøj Strandvej. Området må anvendes til rekreative formål herunder camping med tilhørende servicefaciliteter og hytter. Den geografi ske ramme ændres som det ses nedenfor. Samtidig med at Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 er fremlagt, er Forslag til også fremlagt. Lokalplanen redegør præcist for områdets anvendelse samt placering og udformning af ny bebyggelse. Forslaget er fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2010 til og med 16. februar Helhedsplan 2011