AUTISME, HJERNEN OG STRESS

Transkript

1 AUTISME, HJERNEN OG STRESS Louise Isager // // //

2 OM DENNE DAG I får slides ved at gå ind på: /jmm Hemmelig adresse, fjernes igen om 2 uger Her er også link til evaluering vi værdsætter feedback Spørgsmål er velkomne undervejs

3 OM MIG LOUISE ISAGER BA.psych. Molis, psykologisk praksis i København. Molis betyder bølgebryder altså at sikre en tryg og sikker havn Terapi, rådgivning, supervision, undervisning. Autisme, Aspergers syndrom, ADHD/ADD, Tourette, OCD (tvangstanker og handlinger), angst, depression, selvskade, spiseforstyrrelser, stress, skolevægring, afhængighed, sanseforstyrrelser, søvnproblemer, kravafvisning (PDA), pigeprofilen, madproblematikker. Hvis I ønsker mere viden: Nyhedsbrev på ( Kontakt & praktisk Nyhedsbrev) Instagram: molis.dk Facebook: Molis.dk

4 PROGRAM Introduktion til den autistiske hjerne og øvelser Signalstoffer og skærm samt øvelser Kaffepause kl Stress-sårbarhed samt øvelser Intervention og miljøfaktorer samt øvelser

5 ISBJERGET Adfærd Personlige forudsætninger: Kognitivt Socialt Funktionelt Intellektuelt Modenhed

6 ISBJERGET VED AUTISME Adfærd Autisme: Detaljeorienteret Konkret tænkning Ensidigt fokus Rigiditet og rutiner Manglende generalisering Nedsat forestillingsevne Logisk og analytisk Sansefølsomhed

7 VIDEO AF SUSAN GULSTAD

8 GRUNDLÆGGENDE VIDEN OM HJERNENS FUNKTION

9 HJERNENS NEUROBIOLOGI CORTEX Hjertebanken Ad, der er en edderkop! DET LIMBISKE SYSTEM Bange

10 FRONTALLAPPERNE Guider adfærd: Huske og vurdere Strukturere og prioritere Konsekvensberegne og planlægge Impulshæmme og behovsudsætte Frontallapperne Kende os selv Mentalisere

11 DET LIMBISKE SYSTEM Cortex Hypothalamus: Hjernens termostat Thalamus Hypothalamus Hypofysen Amygdala Hypofysen: Center for hormonproduktion Amygdala: Alarm 112 Hippocampus: Følelseshukommelse og neurogenese Hippocampus

12 DET LIMBISKE SYSTEM Cortex Thalamus Hypothalamus Hypofysen Amygdala Hippocampus 1. Hændelse i livet. 2. Amygdala tager bestik venlig/fjendtlig? 3. Hypothalamus opdager ubalance 4. Udskiller adrenalin eller kortisol (fight, flight, freeze) 5. Løser problemet. ELLER 5. Udskiller mere kortisol, som får en modsat effekt: stress nedbrud på synapseplan. FOLDE ARME ØVELSE

13 AMYGDALA TRIGGERS Mangel på forberedelse Usikkerhed om, hvad der skal ske Stress både egen og andres (affektsmitte) Sansepåvirkninger Forventninger til omgivelserne, som omgivelserne ikke levede op til (mentaliseringsevne) Ikke at blive forstået Subjektive ændringer (fx sult og kulde) Mangel på retfærdighed Plus- og minuskrav

14 1-100 HJERNE: NEUROLOGISKE HYPOTESER Dysconnectivity: Hyper- og hypoconnectivity Forsinket hjernemodning Spejlneuroner

15 BYGGE NYE STRATEGIER og få nye vaner Myelinisere nye vaner: dage

16 Hvad får din amygdala til at falde til ro?

17 PYT & 4x4 VEJRTRÆKNINGSØVELSE AT FÅ AMYGDALA TIL AT FALDE TIL RO

18 ØVELSE MED CASE Hvilke konkrete eksempler oplever I, som kan forklares ud fra dysconnectivity i hjernen? Hvilke konkrete eksempler oplever I, som kan forklares ud fra umodne frontallapper? Hvornår aktiveres amygdala? Hvad kan berolige amygdala? Hvordan vil I introducere viden om hjernen for den unge?

19 UDTRÆTTETHED

20 DET NEURALE NETVÆRK Det neurale netværk består af milliarder hjerneceller (neuroner). Signalerne i det neurale netværk bliver sendt via synapsforbindelser. Der bruges neurotransmittere (signalstoffer) til at sende impulsen videre. Neurotransmitterne er i synapskløften.

21 HJERNEN PÅ MIKROPLAN Dendritter Axonets terminal Cellekrop Axon Et neuron: Kerne Cellekerne Myelin

22 SIGNALSTOFFER - neurotransmittere Signalstoffer: Serotonin Dopamin Endorfiner Melatonin Kortisol Søvn Påvirkes af: Kost / mad Motion Gode oplevelser Gode gerninger Fællesskab og anerkendelse Ved ubalance: Stress Angst Depression Udadreagerende adfærd Lavt selvværd Spiseforstyrrelse Selvskadende adfærd Afhængighed

23 SEROTONIN Primært signalstof til at skabe balance i livet og holde angst, stress, depression og aggression nede. Hjælper med at balancere amygdala Man kan lettere sige pyt med det, når der er god balance i serotonin systemet. Øges af forudsigelighed, struktur, overskuelig hverdag, hvor man får løst sine problemer. (Langvarig kortisol kan udmatte serotonin systemet og føre til stress og depression)

24 DOPAMIN Primært signalstof i den forreste del af hjernen frontallapperne. Hjælper med hukommelse, opgaver, planlægning, krav, impuls-hæmning og at gennemføre projekter. Dopamin er hjernens belønnings-signalstof. Det er lækkert med naturlig dopamin i løbet af dagen.

25 ENDORFINER Kroppens eget smertestillende signalstof. Hjælper med at få sanserne til at slappe af. Giver roligt åndedræt og afspænding og ro på i kroppen. Kaldes også runners high.

26 MELATONIN Udløses aften og nat ved mørke niveauet er højest kl Hjælper til at falde i søvn og få den bedste søvnkvalitet. Er med til at nedbryde kortisol. Omdannes til serotonin om dagen via koglekirtlen.

27 CATCH-22 Jeg har det dårligt Jeg kan slet ikke gøre det, der skal til, for at få det bedre Jeg kan ikke gøre det, der skal til, for at få det bedre Jeg får det endnu dårligere

28 HJERNEN & STRESS Normal Typisk neuron mange forbindelser Giftig stress Skadet neuron færre forbindelser Frontallapperne og hippocampus

29 Dilemmaet er, at når man har autisme, så er det bagateller små detaljer i hverdagen som støder til kortisol-niveauet

30 DOPAMINLISTE Puls-op aktiviteter: Løb, leg, trampolin, kildetur, gyngeture, karrusel, bevægelse, gå ture op og ned af bakker, hængekøje, kontorstole op og ned og dreje rundt, leg med dyr.

31

32

33 ENDORFINELISTE Puls ned aktivitetsliste: Massage, sansekasser, parfume i små vatposer, sanseparaplyen til hovedbunden, musik, tegne/male, læse Ved selvskadende adfærd: Evt. bruge samme slags bevægelse men overført til noget der er mindre skadende, fx bide i en vaskeskindspude eller læderrem, slå til en pude, krølle dåser/papir sammen, rive aviser i stykker, bobleplast

34

35

36 SEROTONINLISTE God energi og livsglæde liste: Fyld hverdagen med struktur, forudsigelighed, respekt, anerkendelse og mange gode daglige oplevelser

37 EKSEMPEL PÅ STRUKTUR AFTEN TJEKLISTE Tøj af og nattøj på Toilet Børste tænder Evt. tøj til vask Tænde natlampen Trække gardinet for Drikke vand Sætte vækkeur Godnat til Stampe

38

39 Emmas aftenrutine Smøre madpakke Mangler Færdig üj Tjekke bogskemaet Pakke rigtige bøger i tasken Give eventuelle sedler og invitationer til mor Andre bøger skal ind på hylden Sørge for at mobil er opladt Børste tænder Børste hår Tage nattøj på Hente et glas vand

40 EKSEMPEL PÅ SKEMA Uge 26 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Skraldespand X X X X X X X Opvask X X X Støvsuge X Gulvvask X Toilet X X X Håndvask X X X Håndklæder X Fitness X X X X X X X Varierende opgaver: Tøjvask. Rengør køleskab. Rengør badekar. Reparer bukselommer. Flyt hylde fra stue til kontor. Bestil tid til synstest. Klaver ½ time X X X Læse X X X X X X X Skrive X X X X X X X

41 EKSEMPEL PÅ SKEMA

42

43

44

45 SOMMERFERIE OVERBLIK

46

47 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag 6.30: Stå op 7.00: Stå op 7.00: Stå op 7.00: Stå op 7.00: Stå op 8.00: Stå op 8.00: Stå op 7.00: Morgenrutine 7.30: Morgenrutine 7.30: Morgenrutine 7.30: Morgenrutine 7.30: Morgenrutine 8.30: Morgenrutine 8.30: Morgenrutine 7.45: Børste tænder + vaske ansigt 8.30: Børste tænder + vaske ansigt 8.30: Børste tænder + vaske ansigt 8.30: Børste tænder + vaske ansigt 8.30: Børste tænder + vaske ansigt 9.30: Børste tænder + vaske ansigt 9.30: Børste tænder + vaske ansigt 9.00: Skole 9.00: Skole 9.00: Skole 9.00: Skole 9.00: Skole 3 timer skærmfri 3 timer skærmfri 12.00: Frokost 12.00: Frokost 12.00: Frokost 12.00: Frokost 12.00: Frokost 12.00: Frokost 12.00: Frokost 14.15: Bad 14.15: Bad 14.15: Bad 14.15: Bad 14.15: Bad 14.15: Bad 14.15: Bad 16.00: Eftermiddagssnack 17.30: Sluk skærm og gå med Elly 16.00: Eftermiddagssnack 17.30: Sluk skærm og gå med Elly 16.00: Eftermiddagssnack 17.30: Sluk skærm og gå med Elly 16.00: Eftermiddagssnack 17.30: Sluk skærm og gå med Elly 16.00: Eftermiddagssnack 16.00: Eftermiddagssnack 16.00: Eftermiddagssnack 17.30: Gå med Elly 17.30: Gå med Elly 17.30: Sluk skærm og gå med Elly 18.45: Dække bord 18.45: Dække bord 18.45: Dække bord 18.45: Dække bord 18.45: Dække bord 18.45: Dække bord 18.45: Dække bord 19.00: Aftensmad 19.00: Aftensmad 19.00: Aftensmad 19.00: Aftensmad 19.00: Aftensmad 19.00: Aftensmad 19.00: Aftensmad 20.00: Aftenrutine 20.00: Aftenrutine 20.00: Aftenrutine 20.00: Aftenrutine 20.30: Aftenrutine + sluk skærm 20.30: Aftenrutine + sluk skærm 20.00: Aftenrutine 20.30: Ligge i sengen 20.30: Ligge i sengen 20.30: Ligge i sengen 20.30: Ligge i sengen 21.00: Ligge i sengen 21.00: Ligge i sengen 20.30: Ligge i sengen 1. Morgenrutine Tage deodorant og tøj på Lysmaskine til arme og ansigt Drikke 1 glas vand Spise 1 vitaminpille Lave og spise 1 rugbrødsmad til morgenmad Give godbidder til Elly 2. Skole (sluk skærm) : Pause : Skole : Pause : Skole : Pause : Skole 3. Frokost 4. Bad Lave og spise 2 rugbrødsmadder og lidt rester fra aftensmaden Drikke 1 glas vand Give godbidder til Elly Lægge håndklæder frem Svamp og vaskeklud til ansigtet Kam til håret 5. Eftermiddags-snack: Lave og spise 1 rugbrødsmad Drikke 1 glas vand 6. Aftenrutine: Børste tænder og lysmaskine til arme og ansigt Tænde natlampe og trække gardin for Finde det jeg skal sove med og sætte vækkeur Soveplaster på hver anden dag Tisse af Give godbidder til Elly og sige godnat

48 ØVELSE MED CASE Hvilke aktiviteter giver: Dopamin (puls op) lav liste Endorfiner (puls ned) lav liste Lav et skema, struktur eller belønningsplan: At øge serotonin med forudsigelighed og struktur At få dopamin og endorfiner dagligt og varieret

49 SKÆRM

50 SKÆRM LOKKER FORDI: Det er forudsigeligt og genkendeligt (særinteresse) Reglerne er tydelige også de sociale regler Nedsat risiko for fejl men hvis man fejler, kan man prøve igen Kontrol dæmper angst Fællesskab og venskaber Dopamin belønnende

51 HJERNEUDFORDRINGER Computerspil, især actionspil, har vist sig at have en positiv effekt på hjernen. Actionspil træner nemlig mange kognitive funktioner ad gangen og stiger ofte i sværhedsgrader, så hjernen hele tiden stimuleres.

52 SKÆRM - ULEMPER Det sociale samspil og mentalisering bliver sværere (udvikler venstre hjernehalvdel) Forhindrer andre indtryk: hjernen kan kun optage en vis mængde indtryk For meget inaktiv dopamin: engagerer os psykologisk og kupper belønningscentret i hjernen (det bliver sværere at blive stimuleret naturligt) Man arbejder langsommere og dårligere

53 DOPAMIN Aktiv & naturlig dopamin Inaktiv dopamin

54 SKÆRM - ULEMPER Ødelægger nattesøvnen (det indre ur, melatonin og dopamin) Kronisk stress Intens sansemæssig påvirkning (bl.a. skarpe farver og hurtige bevægelser) Mindsker evnen til nærvær: Multimedie multitasking (vi bruger flere medier samtidig)

55 3 EFFEKTER VED SPIL OG SOCIALE MEDIER Følelse af aldrig at blive færdig (uendeligt!) Følelse af utilstrækkelighed Følelse af at gå glip af noget (FOMO: Fear Of Missing Out)

56 SKAB STRUKTUR/GIV SEROTONIN

57

58

59

60

61

62

63

64 STRESS SÅRBARHED

65 STRESSFAKTORER Der er to typer stressfaktorer: Situationsbestemte (variable) Grundlæggende (stabile)

66 GRUNDLÆGGENDE STRESSFAKTORER Stressniveau Forældre Skole Søvnproblemer Øjebliksbillede Søvnproblemer Økonomi Seksuelle frustrationer Skole/Uddannelse/Job Sårbarhed Har ikke styr på min dag Problemer med Advarselstegn kommunen Kæreste/partnere Familie/forældre/aflastning Søskende Sygdomme Udseende Rod/snavs Folk forstår mig ikke Ensomhed Uoverskuelige arbejdsopgaver Lektier/eksamen Spisning Eksistentielle overvejelser

67 STRESSFAKTORER IFBM. SKOLE Lyde i skolegården Mange mennesker At komme ind i bygningen De tomme gange At komme ind i klassen Kommentarer fra de andre når du kommer ind i klassen At de andre kigger på dig, når du kommer ind Lyde i klassen / larm / smaskelyde Lugten i klassen Lyset i klassen /belysning Temperaturen i klassen Mange sanseindtryk på samme tid Placeringen i klassen (hvor du sidder) Du udfylder skemaet ved at give hver stressfaktor point fra 0 til 10: 0: Ingen stress 5: Medium stress 10: Meget svær stress - nærmer sig sammenbrud Derefter farve: 0-3: Grøn 4-6: Gul 7-10: Rød Toiletterne på skolen At spise med de andre

68 SITUATIONSBESTEMTE STRESSFAKTORER Stressniveau Sover over sig Forældre Skole Kaostegn Advarselstegn Søvnproblemer Øjebliksbillede

69 SITUATIONSBESTEMTE STRESSFAKTORER Stressniveau Sover over sig Forældre Skole Søvnproblemer Øjebliksbillede Folk siger noget, Sårbarhed som jeg ikke forstår Hovedpine, tandpine Larm, smaskelyde, Advarselstegn lys, berøring, lugte Akutte problemer Afvisninger af klassekammerater Pludselige forandringer Skænderier med partner eller forældre Problemer med venner Arbejdsopgaver Vejret Manglende kontrol Mad Uretfærdighed og skuffelser Højtider, ferier og fester Transportproblemer

70 ADVARSELSTEGN Stressniveau Sover over sig Forældre Skole Søvnproblemer Øjebliksbillede Trækker sig Aggressiv Bekymring Utryghed Træthed Støjfølsomhed Lysfølsomhed Forstyrret søvn Hurtigere irritabel Pessimistisk Ugidelig/doven Forværrede tics Rastløshed Ked af det Modløshed Manglende overskud til: Skole/job Venner Familie Tab af færdigheder: Hygiejne Sprog Nærvær Koncentration Sårbarhed Hukommelse Social omgang Advarselstegn Skolefærdigheder Lyst til at spise Miste appetit

71 KAOSTEGN Stressniveau Sover over sig Forældre Skole Søvnproblemer Øjebliksbillede Depression / lavt selvværd Apati handlingslammelse Angst Sårbarhed Fobier Psykoser Advarselstegn Selvmordstanker/-forsøg Selvskadende adfærd Udadreagerende adfærd Tvangstanker/-handlinger Ritualer Mannerismer Spiseforstyrrelse Søvnproblemer (for meget) Søvnproblemer (for lidt)

72 HVAD GØR MAN SÅ? Stressniveau Sover over sig Forældre Skole Søvnproblemer Øjebliksbillede Kaostegn Advarselstegn Få hjælp fra andre Fjern stressfaktorer Tilpas krav Tydelighed Struktur Samvær med ligestillede Evt. kognitiv terapi Evt. medicinsk behandling

73 UNDER LINJEN IGEN Stressniveau Sover over sig Forældre Kaostegn Advarselstegn Skole Øjebliksbillede

74 BESKYTTENDE FAKTORER Stressniveau Sover over sig Forældre Skole Øjebliksbillede Personlige: Gode hverdagsstrategier God selvforståelse Godt selvværd Sårbarhed Altid en bagdør God søvn Advarselstegn Kost og motion Gode oplevelser Omgivelser: Fælles problemforståelse Gode netværk De formelle De uformelle Samtaler/rådgivning

75 ØVELSE 1 Gennemgå stress sårbarhedsmodellen (husk konkrete eksempler) Opklar på grundlæggende stressfaktorer (post its) Skriv hver enkelte stressfaktor på en post-it Klip hver stressfaktor (post-it) til i højden ift. hvor meget den stressfaktor fylder Sæt post-its ovenpå hinanden som byggeklodser på det lodrette papir med stress-modellen Opklar på situationsbestemte stressfaktorer (markering) Opklar på advarsels- og kaostegn (markering) Aftal, hvad der skal gøres først for at nedbringe stress

76 UDFYLD SELV Stressniveau Rod Ensomhed Udseende Spisning Søvnproblemer Kaostegn Advarselstegn Tid

77 Gør det muligt at lære nye ting og udvikle sig Giver mere overskud til at møde livets mange udfordringer Mindsker stressniveauet Øget selvforståelse og tilpassede krav

78 HVAD KAN VI SOM OMGIVELSER GØRE?

79 INTERVENTIONS-PROCESSEN Forstå den unge og den unges forudsætninger Opklar på situationen og årsager Intervenér

80 At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Kierkegaard (1859) i Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed, C.A. Reitzels Forlag.

81 #1: Tæt samarbejde Jeg er sørme glad for, at det ikke er i vores ende, der er et hul.

82 #2: Individuel tilpasning For en retfærdig udvælgelse, skal I alle tage den samme eksamen: I skal klatre op i træet der.

83 #3: Fælles problemforståelse Fire Nej tre

84 INTERVENTION I MILJØET Viden om autisme og evt. komorbiditet Viden om den unge, herunder inddrage forældrenes/tidligere viden, fx virksomme strategier Tæt samarbejde mellem skole, bosted og hjem og en hotline Autismepædagogik: Struktur, forudsigelighed, genkendelighed Forberedelse (de 5/9 H er) Visuel hjælp (skemaer, lister, tavle) Altid Plan B parat Vikarplan Tilpassede faglige krav Mindske/undgå lektier Giv valgmuligheder (den ene opgave er lettere end den anden) Et anerkendende og inkluderende fællesskab (unge og voksne) undgå mobning og drilleri. Peer-assisted intervention

85 DE 5 H ER - MINIMUM HVAD HVORNÅ R HVAD SÅ HVOR HVEM

86 DE 9 H ER BEDST HVAD HVORNÅ R HVOR LÆNGE HVOR MEGET HVAD SÅ HVOR HVEM HVORFOR HVORDAN

87 Psykologisk & Pædagogisk Rådgivning & Støtte // // Aktivitets-skema eksempel Hvad Hjemkundskab, hvor vi laver kartoffelmos og brun sovs og spiser det Hvornår Tirsdag kl Hvor længe Hvor Hvem Hvorfor Hvor meget Hvordan Hvad så Andet 3 1/2 time i alt (inkl. at komme til og fra klasselokalet) Skolens køkken Klassekammerater: Emma, Sara, Emil, Nikolaj Voksne: Henrik og Peter For at lære at lave mad Vi laver kartoffelmos og brun sovs til 4 børn og 2 voksne. De voksne henter os i klasselokalet og følger os til køkkenet. Vi får en opskrift med billeder. I køkkenet gennemgår vi opskriften, og alle får 1 opgave. Hvis man har svært ved opgaven, kan man bede Henrik eller Peter om hjælp. Når maden er lavet færdig, så spiser vi den, og så følger Henrik og Peter os tilbage til klasselokalet, hvor vi skal have Dansk med Lone. Man kan få opskriften med hjem, så man også kan lave det derhjemme. Hvis det begynder at blive for svært, så sætter jeg mit armbånd til rød, og så hjælper Henrik mig med at finde ud af, hvad vi skal gøre. Plan B Plan C Plan D Plan E Vikar: Lone Jeg kan holde en pause og sætte mig med min ipad og hørebøffer ved bordet i hjørnet af køkkenet. Jeg behøver ikke spise maden, hvis jeg ikke har lyst. Så spiser jeg i stedet min madpakke, som jeg har med hjemmefra. Jeg kan gå en tur udenfor, hvis jeg har brug for en pause.

88 INTERVENTION I MILJØET Sensoriske hensyn: Tilpas miljøet ift. sanseudfordringer Sansekasser (stimulere sanserne) Sansekit (aflaste sanserne) Konflikthåndtering: Bevar roen (Low arousal) Vær opmærksom på triggers, for eksempel skift, usikkerhed om hvad der skal ske, krav, sansepåvirkninger etc. Eget rum / pauserum Individuelle samtaler (forberede dagen, bearbejde hændelser) Planlægge pauser Undgå for mange anderledes dage (temauger mm.) Undgå at skifte pladser Overvej kortere skoledag

89

90 SANSEMÆSSIGE AFVIGELSER Hyper sensitivity: Øget sansefølsomhed Hypo sensitivity: Mindsket sansefølsomhed Vanskeligheder med at habituere og filtrere

91 SANSEFØLSOMHED Høresansen (auditiv) Pludselige eller høje /pitch-lyde Misofoni (smaskelyde) Synssansen (visuel) Farve, kontrast, lys, øjenkontakt Lugtesansen (olfaktorisk) Smagssansen (gustatorisk) Surt, salt, sødt, bittert Berøringssansen (taktil) Berøring, tryk, kløe, temperatur Muskelledsansen (proprioceptisk) Position, forbindelse mellem sind og krop Balancesansen (vesitibulær) Balance, svimmelhed, koordination af bevægelser Interoceptive sans (indre organer) Sult/mæthed, smerte, toiletbesøg

92

93 SANSEFØLSOMHED Indretning Rolige, ensartede farver Opryddet Tøj og udtryk Lugte Undgå parfume, skyllemidler etc. Udluftning Husk din ånde Spisning i separat lokale Temperatur Vær opmærksom på at det hverken er for koldt eller varmt, at det trækker fra vinduet Hav tæpper i klasselokalet Berøring Undgå berøring, håndtryk og kram Hvis kram: spørg på forhånd Lyd Så lydfrit som muligt (undgå tikkende ure etc.) Hav Bose høretelefoner i nærheden (evt. ørepropper) Undgå at smaske (!) Ved åbne vinduer: larm fra skolegård etc. Lys: Dæmpet belysning, undgå lysstofrør Afskærmning for lys

94 KOMMUNIKATION Vær tydelig verbalt og nonverbalt (fx smil) Undgå sarkasme og talemåder/ordsprog Tal så konkret og med så få ord/så præcist som muligt Tal langsomt (tid til bearbejdning) Husk betænkningstid: Stil spørgsmål tydeligt og vent på svar Tag imod rettelser med kyshånd Undgå at tage det som personlig kritik Overvej hvornår du griner Gelotofobi har jeg gjort noget forkert Hav stopkort (for eksempel rød gul - grøn) Italesæt hvad du gør ( jeg henter lige bogen ) Beskeder skal også formidles på skrift (fælles og individuelle beskeder)

95 JEG VIL IKKE TALE OM DET JEG HAR BRUG FOR AT TÆNKE MIG OM JEG VIL GERNE TALE OM DET

96 MESTRINGSMÅL TAGER TID Udgangspunkt i barnet Tillid til barnet Altid en bagdør Motivation: lokke de næste hjerneceller i spil Vi må aldrig trigge skammen over ikke at slå til Nogle gange skal der 100 gentagelser til

97 ZONEN FOR NÆRMESTE UDVIKLING Zonen for nærmeste udvikling

98 INDSATSMODELLEN Fra A til B: Hvad er målet? Hvad er planen? Hvad er motivationen? Hvad er styrker? Hvad er sårbarheder? Hvad er bagdøren? Hvem hjælper?

99 ØVELSE MED CASE Lav en konkret plan med udgangspunkt i indsatsmodellen (med post-its) Hvilket mål ønsker I? Hvad skal I gøre? Hvad skal I være opmærksomme på?

100

101

102 ENERGIBANKEN GENEREL Energi bank Udgifter (koster energi) Indtægter (giver energi) Aktivitet / oplevelse (0-100) Aktivitet / oplevelse (0-100)

103 Energi bank Udgifter (koster energi) Indtægter (giver energi) Aktivitet / oplevelse (0-100) Aktivitet / oplevelse (0-100) Vero Moda Tv 30 Skole Bad 30 Lektier 20 Transport 0-40 Venner 0-20 Slappe af 60 Samtaler 60 Nettet 30 Transport 0-40 Musik 40 Forandring 50 Søvn 100 Makeup 40

104 DAGLIG ENERGIBANK Daglig energi bank Udgifter (koster energi) Indtægter (giver energi) Aktivitet / oplevelse (0-100) Aktivitet / oplevelse (0-100) Udgifter total: Indtægter total: Dagens samlede energi:

105 Tak for i dag Louise Isager // louise.isager@molis.dk // info@molis.dk //