2) Status for handlingsplanerne for det fysiske arbejdsmiljø i forbindelse med APV.

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET DET HUMANISTISKE FAKULTET MØDEREFERAT 14. APRIL 2009 Forum: Humanioras Arbejdsmiljøorganisation PERSONALEAFDELINGEN DET HUMANISTISKE FAKULTET Møde afholdt: 14. april 2009 kl Sted: Referent: Til stede: Peter Wedel Bay Kim Brinckmann (formand for FAMU), Søren Höffner (Projektchef), Anette Tørning (arbejdsmiljøkonsulent fra Arbejdsmiljø & Samarbejde), Annette Bojer Nylev (Campus Plan & Byg), Henrik Lehdam (SAXO), Niels Grotum (Studenterrepræsentant), Jan Riis Flor (MEF), Preben Dømler (INSS), David Bonde Henriksen (Adm.) og Peter Wedel Bay (FAMU-sekretær) NJALSGADE KØBENHAVN S TLF FAX MOB pwb@ku.dk REF: PWB Dagsorden 1) Arbejdsmiljømål i forbindelse med etablering af KUA2. 2) Status for handlingsplanerne for det fysiske arbejdsmiljø i forbindelse med APV. 3) Eventuelt

2 Kim Brinckmann indledte mødet med at konstaterer, at IKK og ToRS desværre ikke var repræsenteret ved dagens møde. Efterfølgende fortalte han, at fakultetet i nær fremtid vil få tilknyttet en ekstern arbejdsmiljøkonsulent. Derefter bad han Søren Höffner om kort at redegøre for status for KUA2-processen. SIDE 2 AF 2 Søren Höffner indledte med at fortælle, at han skal holde et forberedende møde med den kommende eksterne arbejdsmiljøkonsulent torsdag den 16. april Derefter orienterede han om status for KUA2 og sagde blandt andet, at vi nu er i projektforslagsfasen, hvor der er fokus på funktionaliteten af de enkelte rum. Lige nu arbejder man i den forbindelse med specialfunktionerne knyttet til er række rum (ToRS fx papyrus, SAXO fx flintestenrum, i forbindelse med Driftscentret er det især IT-Medias rum med specialkrav). Man er ikke nået til at gennemgå IKK s særlige krav til lokaler. Derudover afventer vi den forestående workshop den 28. og 29. april På første workshopdag er alle brugergruppe deltagende, og på anden dag, vil det primært være IKK og IT-Media. Ad 1) Arbejdsmiljømål i forbindelse med etablering af KUA2. SAXO: Kim Brinckmann indledte med at gennemgå SAXO liste over arbejdsmiljømål i en dialog med Henrik Lerdam fra SAXO. Henrik Lerdam fortalte, at de på SAXO havde taget udgangspunkt i resultaterne fra deres APV. Men ikke deres UMV. Punkterne, som blev gennemgået, og de dertil knyttede kommentarer var: Støjproblemer: lydisolering mellem de enkelte kontorer og mellem kontorer og gangareal. Søren Höffner: Det vil der være fokus på i forbindelse med nybyggeriet. Vinduer: undgå kulde/træk. Dette kan skyldes gamle utætte vinduer, og dertil knyttet kuldeindfald. Vinduer: mulighed for afskærmning mod direkte sol Vinduer: Mulighed for udluftning Belysning: sikre et godt arbejdslys på kontorer

3 Henrik Lerdam konstaterede, at sparrepærer ikke giver lys nok. Søren Höffner mente, at det skyldes brugen af PH-4-pendel, som ikke egner sig til arbejdslys, men til hyggebelysning. I det nye byggeri vil man sikre ordentlig lys. David Bonde Henriksen indskød, at brugen af glaspartier i forbindelse med kontorerne ville sikre en større transparens. SIDE 3 AF 2 Kim Møller nævnte ønsket om genanvendelse og at de indkøb vi gør nu (fx nye hæve-sænke-borde) skal være på forkant med det, vi flytter over i. Rengøring: undgå lednings-salat David Bonde Henriksen nævnte de nye metoder på området (skinner og velcro) og at vi er forpligtet på at skaffe ordentlige forhold for rengøringen. Udelukkende enkelt- eller dobbeltkontorer Henrik Lerdam fremførte, at det var et ønske fra SAXO, at der max sidder to på et flermandskontor. Kim Brinckmann bemærkede, at vi ikke på nuværende tidspunkt skal lægge os fast på antal medarbejdere pr. kontor. I fremtiden skal arbejdsfunktionen afgøre, hvor mange der skal være pr. kontor. David Bonde Henriksen bemærker endvidere, at der er en fysisk grænse i nybyggeriet for, hvor mange enkeltmandskontorer, der kan være. Søren Höffner: Ja, ToRS har valgt det maksimale antal enkeltmandskontorer, idet bygningen areal sætter en grænse for antallet af enkeltmandskontorer. Kim Brinckmann sagde, at man særligt i forhold til Driftscentret og Administrationscentret skal have blik for arbejdsfunktioner, der indebærer, at man med fordele kan dele kontorer. Derudover skulle vi have kravet om fortætning in mente. David Bonde Henriksen mente, at man også vænner sig til støjen i et flermandskontor, og at der findes forskellige former for afskærmning, der virker godt. Anette Tørning gjorde opmærksom på, at vi i diskussionen efterspørger konkrete arbejdsmiljømål, som vi kan styre efter. En del punkter fra de indsendte lister handler om adfærd, og det er diskussioner, vi må tage på et senere tidspunkt. Hertil svarede Kim Brinckmann har vi vil omformulere listerne til nogle konkrete mål. Og sende disse ud til arbejdsmiljøorganisationens medlemmer, således at de kan kommentere på den.

4 Sikre at kopirum er tæt på kontorer SIDE 4 AF 2 Sikre mindre møderum og frokostmiljøer i nærmiljøet på kontorgangene Henrik Lerdam fortalte, at det er SAXO ønske, at der findes forskellige mindre områder, hvor man kan spise frokost og holde møder. Dertil svarede Søren Höffner, at alle institutter har defineret et fælles frokostområde og mindre områder, hvor det er muligt at holde møder. Ikke mindst de store gangarealer, hvor der er mulighed for uformelle møder. På et spørgsmål fra David Bonde Henriksen vedrørende mødemuligheder i videnscentrerne svarer Søren Höffner, at ja, der vil også være mødemuligheder der. Faciliteter til internt netværk Anette Tørning foreslår, at her kunne målsætningen for eksempel være 100 pct. trådløs dækning. Det bør være tydeligere om der er nogen på kontoret, om de kan træffes, arbejder hjemme, er bortrejst etc. Her blev det diskuteret, at det er et spørgsmål om, hvor mange ressourcer, man vil afsætte I forbindelse med metoder til at indikere, om en medarbejder er på kontoret eller ej.

5 DRIFTSCENTRET: SIDE 5 AF 2 Driftscentret liste omhandler undervisningslokalerne og brugen af disse. David Bonde Henriksen bemærker, at vi ikke ved hvilke undervisningsmønstre, der med tiden opstår. Dette har indflydelse på lokalekravene. Søren Höffner tilkendegav, at der er mange faktorer at tage hensyn til. Annette Bojer Nylev foreslog, at vi kan sende Driftscenterets liste til arkitekterne. Kim Brinckmann spurgte til, hvem der afholder udgifterne til de fremsatte ønsker. Søren Höffner svarede, at det gør Byggesagen (Aktstykket). Niels Grotum gjorde opmærksom på, at de hørehæmmede havde problemer med teleslyngerne på Gl. KAU, og at det er et område, der skal gennemtænkes og ordnes I forbindelse med KUA2. Søren Höffner sagde, at de studerende kunne henvende sig til HSK og gøre opmærksom på problemet. Problemet med HSK er dog, at det typisk er personer med bevægelseshandicap, der henvender sig til dem. Studerende med syns- og hørehandicap er ikke tilbøjelige til at henvende sig. Anette Tørning gjorde opmærksom på, at der i UMV en er spurgt ind til de problemer, som studerende med et syns- eller hørehandicap oplever. Se: ngsmiljvurderingforhum2008.pdf/ siden 18. Henrik Lerdam spurgte ind til, om det i KUA2 er muligt at holde skriftlig eksamen for en hel årgang på samme tid (omkring 200 studerende). Søren Höffner svarede, at det var det ikke med de arealer, som vi er givet. Niels Grotum sagde, at i forbindelse med det Indre Marked er det er en af målsætningerne, at alle eksaminer afvikles inden for tre uger. Dette krav medfører større pres på eksamenslokalerne. For eksempel mange små lokaler I forbindelse med de mundtlige eksaminer og store ved de skriftlige. Niels Grotum gjorde endvidere opmærksom på, at det kunne virke som om, at lokalehensyn gik forud for faglige og pædagogiske hensyn i eksamensplanlægning.

6 Kim Brinckmann bemærkede, at vi er midt i en proces, hvor nye eksamensformer overvejes. SIDE 6 AF 2 ToRS: Listen på ni punkter fra ToRS blev gennemgået. Specialsamlinger. Der tages hensyn til disse forhold i forbindelse med, at funktionskravene til lokalerne behandles. Kantine. De problemstillinger, der knytter sig her til, løses på et senere tidspunkt. Niels Grotum bemærkede, at med det Indre Marked skal alle spise mellem 12 og 13, og det vil afføde en betydelig belastning på kantineforholdene. Kim Brinckmann bemærkede, at det at finde den rette dimensionering af kantineforholdene er en udfordring. Og at i forbindelse med etablering af KUA3 vil der også være mulighed for at bruge deres kantine. Fotokopiering og scanning i gangen ved kontorer. Kim Brinckmann bemærkede, at der her var nogle særlige brandhensyn at tage højde for. Dimensionering af undervisningslokaler. Søren Höffner fortalte, at der i KUA2 er undervisningslokaler, hvor der er plads til 64 studerende, og mulighed for med en foldedør, at lave lokaler af 2 gange 32 studerende. Temperatur- og lysregulering i undervisningslokaler og kontorer. David Bonde Henriksen gjorde opmærksom på, at der er problemer med disse forhold i KUA1. Hertil svarede Søren Höffner, at det burde kunne reguleres, da det er brugerstyret. Anette Tørning gjorde opmærksom på, at der kunne være behov for tydelige brugervejledninger. Rygning Søren Höffner fortalte, at der bliver mulighed for rygning uden for bygningerne.

7 Jan Riis Flor bemærkede, at i forbindelse med for eksempel studenterfester vil det skabe ballade, hvis der ikke er gode muligheder for at ryge det skal derfor ikke være svært at komme til at ryge. SIDE 7 AF 2 Støj Søren Höffner sagde, at man her henholder sig til kravene i byggelovgivningen. Hæve-sænkebord Anette Tørning foreslår en gennemgang af det inventar, som er i brug nu for derved at afgøre hvor meget, der kan tages med. David Bonde Henriksen spurgte ind til ideen om genbrugsbytte. Søren Höffner svarede, at det er billigere at skifte ud desværre. Stik-muligheder Dette er der fokus på i projektforslagsfasen. Og Søren Höffner fortalte, at i forbindelse med stik, var en arbejdsplads defineret som antal personer i kontoret plus én ekstra person. Kim Brinckmann rundede af med at sige, at vi nu vil definere nogle konkrete mål på baggrund af listerne. Jan Riis Flor sagde, at MEF ikke har bidraget med en liste dels fordi der i høj grad var tale om sammenfald i forhold til SAXO liste og dels fordi at vi vel forholder os til de forskellige standarder på områderne. Og kun skal noterer de områder, hvor vi stille højere krav. Anette Tørning medgiver, at mange krav er beskrevet i Bygningsreglementet. Således skal de arbejdsmiljøkrav vi stiller funderes i de problemer, vi oplever i hverdagen. Preben Dømler: for eksempel brugervejledninger til de enkelte rum, for eksempel om IT-strømstik. David Bonde Henriksen noterede, at Gl. KUA desværre et godt eksempel på et byggeri, som sikkert levede om til sin samtids Bygningsreglement, men som var behæftet med et utal arbejdsmiljøproblemer. Anette Tørning foreslog, at de af os, der kender arbejdsmiljølovgivningen og Bygningsreglementet, kan sorterer i de mål, som fakultetets arbejdsmiljøorganisation opstiller.

8 Kim Brinckmann gentog, at vi på baggrund af listerne og drøftelserne lave et udkast til arbejdsmiljømålene. Og får hjælp her til af den eksterne arbejdsmiljøkonsulent. Deadline er før sommeren SIDE 8 AF 2 Anette Tørning spurgte afslutningsvis, hvordan arbejdsmiljø tænkes ind i de kommende workshops. Søren Höffner svarede, at arbejdsmiljøhensyn indarbejdes i de enkelte workshops. Ad 2) Status for handlingsplanerne for det fysiske arbejdsmiljø i forbindelse med APV. Kim Brinckmann informerede om, at vi sender en reminder ud pr. mail om at deadline for handlingsplanerne vedrørende forbedringer af det fysiske arbejdsmiljø er 1. maj Ad 3) Eventuelt. Intet under dette punkt. Mange hilsner Peter Wedel Bay