Aktivitetsplan HB s udkast til. Bilag 3-1 HBs forslag til AP 2019 fra oktober. Introduktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktivitetsplan HB s udkast til. Bilag 3-1 HBs forslag til AP 2019 fra oktober. Introduktion"

Transkript

1 Bilag 3-1 HBs forslag til AP 2019 fra oktober Dato: 11. oktober 2018 Til: Repræsentantskabet HB s udkast til Aktivitetsplan 2019 Introduktion Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks største og mest indflydelsesrige grønne organisation og en af drivkræfterne i Danmarks grønne omstilling. Det giver os et særligt ansvar for både at være fagligt brede og arbejde målbevidst og fokuseret til gavn for naturen. Naturen er vores kerneidentitet og foreningens hovedformål er naturbeskyttelse og alle menneskers adgang til naturen. Det betyder, at DN skal sætte sig i spidsen for at skaffe mere plads til naturen og for at gøre naturen vildere, og det betyder, at DN skal søge at blive den samlende grønne kraft i det danske samfund. Det spirer landet rundt frem med grønne initiativer. DN skal ikke og kan ikke overtage disse initiativer, men vi skal søge samarbejde lokalt og nationalt, så den fælles grønne dagsorden styrkes ved samarbejdet mellem DN s mange aktive og de nye initiativer. DN s arbejde skal også fremover bæres af tre typer af indsatser: Påvirkning af den nationale og internationale regulering Kampagner, kommunikation og meningsdannelse Lokale indsatser og lokal mobilisering i konkrete sager DN s evner til og muligheder for at påvirke udviklingen i den danske natur- og miljøpolitik afhænger i meget høj grad af, at vi opleves som en saglig, tillidsfuld og konstruktiv samarbejdspartner af de myndigheder, politikere og andre interessenter, vi samarbejder med. Vi får mest politisk indflydelse, hvis vi går efter de krydsfelter, hvor det faktisk er muligt at opnå resultater, fordi andre også ønsker at finde løsninger. Vi skal derfor søge samarbejde med mange andre aktører, både de som er enige med DN, og de som kan ses som udfordrende for, at DN kan opnå sine mål. Der vil derfor også i de kommende år være et stærkt fokus på følgende fire strategiske indsatser: 1. At udvikle endnu tættere samarbejdsrelationer til både nationale og lokale myndigheder og til de politiske partier samt skabe tættere samarbejdsrelationer til nogle af de parter, der traditionelt repræsenterer andre hensyn end DN det gælder ikke mindst landbrugets organisationer.

2 2. I højere grad at arbejde konstruktivt med konkrete, gennemarbejde løsningsforslag og indgå i reelle forhandlinger og løsningsforløb med andre parter, herunder erhvervslivet og landbruget 3. At sikre at DN konsekvent repræsenterer en høj faglighed og i vores arbejde baserer os på den nyeste viden 4. At udvikle vores evne til i højere grad selv at sætte en offentlig dagsorden på områder, hvor det er vigtigt at påvirke reguleringen og udviklingen i natur- og miljøpolitikken. Arbejdet med at skaffe indflydelse er ikke statisk, men uhyre dynamisk, og foreningens arbejdsplan skal derfor ikke ses som et statisk stillbillede, men som en dynamisk plan for udviklingen i DNs fremtidige indsats. Denne aktivitetsplan er derfor mindre målsat, men mere overordnet retningsvisende, end det har været tilfældet før ud fra den erkendelse, at vores evne til at få indflydelse kræver en stor fleksibilitet i vores løbende fordeling af ressourcer. Som altid er aktivitetsplanen fagligt ambitiøs, både i bredden af områder vi skal arbejde med og i dybden med arbejdet inden for de enkelte områder, og der er indkommet endnu flere ønsker til arbejdsområder end det er muligt at tage op. Foreningens økonomi skal stabiliseres, og aktivitetsplanen er derfor også en skarp prioritering af de ressourcer der er til rådighed for foreningens arbejde. Planen skal forsøge at samle vores fælles bestræbelser, er vores fælles beslutning om hvordan vi bruger de midler medlemmerne betror os og angiver en fælles forpligtende retning for hele organisationen - DN afdelinger, frivillige og ansatte. DN s langsigtede arbejde har været udtrykt i de fem sigtelinjer. I figuren herunder forsøger vi at beskrive sammenhængen mellem de strategiske sigtelinjer og aktivitetsplanens forskellige indsatsområder samt de fire af FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, som DN i særlig grad har fokus på. 2

3 Indholdsoversigt HBs udkast til... 1 Aktivitetsplan Introduktion Natur og miljø Fredningssager Miljø, produktion og forbrug Natur Lokale sager Den internationale indsats Grund-, drikke- og overfladevand Havmiljøet Plan- og kystsager Landbrug Klima, energi og infrastruktur Organisation og medlemmer Organisatorisk støtte til afdelingerne Lokal kommunikation Lokale projekter Naturens Universitet Inspirationsdagen Organisatoriske enheder Frivillighed og mobilisering Projekt Biodiversitet Nu Projekt Marin DNA Medlemmer Medlemsadministration Medlemstegning Projekt digital fundraising Fastholdelse Medlemsfordele Indsamling og arv Fonde og virksomheder Kommunikation og events Presse og kommunikation

4 Projekt Giftfri Have Digital kommunikation DN s hjemmeside 19 DN på sociale medier DN s (nationale) nyhedsbreve Datadrevne beslutninger Layout, grafik og billeder Medlemsblad DN Podcast Kampagner & events Naturkampagne Klimakampagne Naturformidling og ture & arrangementer Naturfamilier Lokale ture & arrangementer Affaldsindsamlingen Skoletjenesten Naturvejledning på Skovsgaard Administrative støttefunktioner Danmarks Naturfond Finansiering

5 1 Natur og miljø DN skal arbejde med en bred vifte af natur- og miljøpolitiske emner, der dels afspejler medlemmernes forventninger og ønsker til indsatser og dels afspejler de aktuelle politiske og samfundsmæssige dagsordener, hvor det er muligt at påvirke alle relevante beslutningstagere i det danske samfund. Den danske natur- og miljøpolitik har igennem en række år fra DN s synspunkt været markant nedprioriteret både ressourcemæssigt og lovgivningsmæssigt. En række partier har imidlertid markeret sig med et nyt fokus på natur, biodiversitet og klima. Det er positivt og giver helt nye muligheder for at skabe resultater til gavn for naturen og den grønne omstilling. DN vil i 2019 arbejde meget målrettet for at skabe konkrete politiske resultater, ved at sætte stærke dagsordener, samarbejde med landbruget, erhvervslivet og grønne organisationer og ved en tæt dialog med politikere både på Christiansborg og i kommunerne. Blandt de større sager, hvor DN vil præge den natur- og miljøpolitiske dagsorden i 2019, er følgende: Den fortsatte udvikling af de mange større statslige arealer til naturområder med langt højere biodiversitet. En fortsat indsats for naturbeskyttelsen, især i relation til en videreudvikling af Natura 2000-indsatsen og i relation til en ny generation af artsforvaltningsplaner. Den videre indsats for et renere vandmiljø i Danmark, bl.a. i forbindelse med implementeringen af Landbrugspakken og den deri indeholdte regulering af landbrugets udledninger i vandmiljøet, samt indsatsen for et renere vandmiljø i Danmark, bl.a. i relation til den kommende vandløbsregulering og en ny generation af vandrammeplaner. Den videre udvikling arealplanlægningen i Danmark, herunder især arbejdet for en jordreform samt indsatsen for den videre udvikling af Grønt Danmarkskort og kommunernes rolle i udviklingen af en mere sammenhængende natur og planlægning i Danmark En indsats i relation til den danske indsats for havmiljøet omkring Danmark, bl.a. i relation til genforhandlingen af større havkonventioner og EU s hav- og fiskeripolitik. En styrket indsats på klimaområdet, der skal afspejle den stigende bekymring og bevidsthed i befolkningen og blandt DN s medlemmer. Ud over en målrettet indsats på disse områder vil der i 2019 blive videreført eller igangsat en række initiativer, der skal understøtte vores strategiske mål og at skabe en ny faglig viden eller selv sætte nye dagsordener i den offentlige debat. Disse projekter vil blive præsenteret nedenfor under de relevante indsatsområder. Der skal afholdes Folketingsvalg senest medio I lyset af de mange nye, politiske tilkendegivelser om en større naturbevidsthed, er der potentielt tale om et valg, hvor natur- og klimapolitikken for første gang i en årrække vil kunne spille en større rolle. På tværs af fagområderne har DN valgt at dedikere en del ressourcer hertil allerede fra efteråret Ressourcerne skal bruges i tre spor: 1) en tæt dialog med de politiske partier frem mod selve valget for at fremme DN-synspunkter og sager i valgkampen og et efterfølgende regeringsgrund, 2) en større DN-kampagne med fokus på DN s mærkesager, og 3) en understøttelse af lokalafdelingernes indsatser. 5

6 1.1 Fredningssager DN rejser fredningssager for at sikre naturen og befolkningens adgang til den. DN s fredningssager prioriteres af HB i december i henhold til DN s fredningsstrategi. Konkrete nye fredningssager målrettes i højere grad mod at skabe sammenhængende natur. Desuden hjælpes afdelingerne til håndhævelse af fredningsbestemmelser ved dels at vurdere og respondere på fredningsdispensationssager, dels at sagsbehandle i forbindelse med fastlæggelse af og efterlevelse af plejebestemmelser. Endelig formidler DN landets fredninger via hjemmesiden Fredninger.dk og app en Naturguide. Fredningsinstrumentet og DN s rolle heri har været udfordret fra politisk side i Også i 2019 vil vi følge udviklingen nøje og have fokus på at kommunikere DNs store betydning for fredningsindsatsen nationalt. Derudover vil vi - ud over de sædvanlige fredningsaktiviteter - i 2019 have fokus på at videreudvikle det grundlag, som fredningssagerne fremover skal rejses på, således at sagerne kan rejses på et mere objektivt, databaseret grundlag med særligt fokus på biodiversitetsværdier. Der forventes samme aktivitetsniveau for fredningssager i 2019 som i Miljø, produktion og forbrug Der er en markant stigende opmærksomhed om cirkulær økonomi både i befolkningen og politisk. Dette afspejles bl.a. i den plastikhandlingsplan og den handlingsplan for cirkulær økonomi, som regeringen har præsenteret i efteråret 2018, og som skal implementeres i de kommende år, ligesom der også i EU er en stigende opmærksomhed på bl.a. genbrug, affaldshåndtering og bæredygtige produktionsprocesser. DN har spillet en aktiv rolle i tilblivelsen af de nationale politikker. Det er en meget bred dagsorden, og DN kan ikke hverken fagligt eller ressourcemæssigt dække alle aspekter af dette område. Dette afhjælpes til en vis grad af, at andre grønne organisationer også er aktive på området, men det er stadig vigtigt, at der de kommende år fokuseres på de områder, der ligger tæt på DN s øvrige kerneopgaver, og hvor det vurderes mest sandsynligt, at vores indsats kan indebære reelle forandringer. Affalds- og genbrugssektorerne vurderes helt centrale i omstillingen mod en cirkulær økonomi, og DN vil også i de kommende år have et fokus der. Vi vil derfor bl.a. fortsætte det politiske arbejde i relation til den nationale regulering ift. affaldsforebyggelse og håndtering, herunder de kommende forhandlinger om den nye forsyningsstrategi. Det synes også klart, at en væsentlig driver bag den cirkulære økonomi ligger i samspillet mellem virksomheder og forbrugere, snarere end i den (manglende) statslige regulering. Der opleves et stigende pres fra store forbrugergrupper på virksomhedernes evne til at skabe bæredygtige løsninger, og der vil derfor fortsat være fokus på at fremme udviklingen af bl.a. plaststrategier i danske virksomheder. 1.3 Natur Naturen og biodiversiteten er i de forløbne par år rykket markant op på den politiske dagsorden, ikke mindst i kraft at et pres fra grønne organisationer. Det har bl.a. resulteret i en række mere ambitiøse udspil fra en række politiske partier, samt afsættelsen af flere statslige midler end fore- 6

7 gående år. Omvendt er den danske naturpolitik stadig i markant grad præget af manglende helhedsplanlægning, manglende langsigtede målsætninger for arealer og biodiversitet, og manglende midler til at realisere sådanne målsætninger. Det er derfor naturligvis helt afgørende, at DN holder et stærkt fokus på at fastholde denne dagsorden og sin rolle dels som samarbejdspartner i forhold til det politiske system og myndighederne, og dels som en organisation, der formår at etablere et stærkt politisk pres, hvor det er nødvendigt. Der vil blive arbejdet videre med en række igangværende indsatser også i Dette gælder bl.a. indsatsen for at styrke den danske Natura 2000-indsats, indsatsen for at fastholde regeringens initiativer om urørt skov, indsatsen for etableringen af nye artsforvaltningsplaner samt indsatsen for at styrke kommunernes arbejde med de nye Grønne Danmarkskort i tæt samarbejde med lokalafdelingerne. Der vil også fortsat være fokus på et samarbejde mellem sekretariatet og afdelingerne om de store, nationale infrastrukturprojekter, der forventes at kunne få væsentlige, naturmæssige konsekvenser (broforbindelser, energianlæg mv.). Derudover vil der i 2019 være fokus på nye eller igangværende indsatser, der skal styrke DN s rolle i naturpolitikken: En ny indsats, der skal kortlægge muligheder for samt omkostninger og gevinster ved en yderligere konvertering af statslige arealer til øget biodiversitet og forbedrede levesteder. Det er vigtigt, at DN er med til at sætte en reel dagsorden på dette område, bl.a. frem mod et folketingsvalg. Analysen skal bygge på eksisterende analyser og viden, og det vil blive tilstræbt, at den udarbejdes i samarbejde med andre væsentlige parter, herunder ministeriet. Projekt Naturkommuner fortsættes i Projektet har til formål at sikre, at flere kommuner i de kommende år udarbejder kommunale naturplaner. Projektet skal skabe grundlag for en dialog og samarbejde mellem afdelingerne og de enkelte kommuner om udviklingen af planer, og vil derfor blive baseret på en tæt inddragelse af både afdelinger, udvalgte kommuner og KL/KTC helt fra projektets opstart. Grundlaget for indsatsen er skabt i 2018, bl.a. med kortlægninger af de eksisterende kommunale naturpolitikker og et helt nyt virkemiddelkatalog. Projekt Biodiversitet Nu (se under 2.3) Det er en generel udfordring i den danske natur- og miljøpolitik, at spørgsmålet om, hvor stor en værdi en rig natur rent faktisk har, kun yderst sjældent indgår i det politiske beslutningsgrundlag. Dette gælder eksempelvist, når der forhandles landbrugspakker, kystregulering eller udledning af miljøskadelige stoffer. Der er markant brug for, at denne skævhed adresseres i den danske regulering. DN har i efteråret 2018 gennemført analyser og konferencer, der sætter fokus på denne problemstilling, og vil arbejde videre hermed også i Der har derudover været rejst et ønske om, at DN i 2019 sætter særligt fokus på begrebet bynatur. Dette afspejler bl.a. en stigende erkendelse af, at også bynaturen spiller en væsentlig rolle ift. biodiversiteten i Danmark, ligesom det afspejler et stadigt stigende naturbevidsthed blandt mange byboere (og dermed mange DN-medlemmer i byerne). Der er inden for de eksisterende økonomiske rammer i sekretariatet ikke mulighed for i 2019 at iværksætte større, nye initiativer på områ- 7

8 det, men der vil være fokus på at integrere bynatur-problematikken også i Naturkommuneprojektet og rådgive de afdelinger der har lyst til at udvikle aktiviteter for mere bynatur, indenfor de kompetencer sekretariatet besidder. 1.4 Lokale sager En væsentlig del af den indflydelse, som DN har i det danske samfund, skal findes i de mange lokale sager, der rejses eller påklages af de lokale afdelinger. DN har ret til at klage over afgørelser om naturen og miljøet fra kommuner og andre primærmyndigheder. Det fører hvert år til udarbejdelse af mellem 100 og 200 klager. Gennem arbejdet med klagesagerne fungerer DN som naturens og miljøets stemme i forhold til den praktiske udmøntning af Folketingets lovgivning om naturen og miljøet. Arbejdet med sager er en basisopgave for DN s afdelinger. Afdelingerne kan få støtte og vejledning til opgaven i sekretariatet. Sekretariatet har i sin rådgivning fokus på at formidle omfanget af den konkrete sag, komme med forslag til hvordan sagen kan påvirkes inden endelig afgørelse, samt vurdere behovet for at påklage dispensationer, godkendelser eller tilladelser, samt hjælpe med udformning af klager. 1.5 Den internationale indsats En meget stor del af den danske natur- og miljøpolitik og -regulering har rod i EU og internationale aftaler. En væsentlig del af den politiske lobbyvirksomhed foregår på og i relation til internationalt niveau. Indsatsen er rettet mod dels udviklingen i den internationale regulering, og dels Danmarks overholdelse af denne regulering i såvel EU som i konventionsregi. En del af arbejdet foregår igennem den europæiske miljøorganisation European Environmental Bureau (EEB), som DN er en aktiv part i. I 2019 vil der være særligt fokus på de påtænkte ændringer i EU s landbrugspolitk (CAP en), som potentielt kan sikre nye instrumenter ift. naturpolitikken, samt på det europæiske vandrammedirektiv, der skal efterses i Derudover forventes der også en øget aktivitet og dialog med EU-kommissionen om den danske implementering af en række centrale direktiver. Det gælder bl.a. implementeringen af Natura 2000-reguleringen, habitatdirektivet (vildsvinehegn) og vandrammedirektiverne. Desuden afsøger sekretariatet aktuelt mulighederne for at afprøve nye instrumenter på området, herunder muligheden for at rejse egentlige sager mod den danske stat ved EU-domstolen i tilfælde, hvor dette kan være det mest effektive instrument. 1.6 Grund-, drikke- og overfladevand Dette område har haft meget stort fokus i 2018, ikke mindst ift. spørgsmålet om pesticidrester i drikkevandet. DN har ydet en stor indsats i form af kampagner og lobbyarbejde og har dermed i afgørende grad bidraget til at rejse denne sag politisk. Drikkevandsindsatsen forventes fortsat i 2019, hvor DN bl.a. skal arbejde for, at der nu sker en grundig kortlægning af indvindingsområderne i Danmark. Derudover forventes der i 2019 at være fokus på ikke mindst den påtænkte ændring af den danske vandløbsregulering, som potentielt kan have store natur-og miljømæssige konsekvenser. Det vil 8

9 blive tilstræbt at fortsætte det samarbejde, der er indledt med Landbrug & Fødevarer på området i 2019, med henblik på at sikre størst mulig politisk indflydelse. Derudover skal det afklares, hvad der fremover skal ske med de vandråd, der har været nedsat og haft deltagelse af mange lokale DN-aktive. DN vil arbejde for, at disse råd evt. sammen med Naturrådene fastholdes og sikres en fortsat rolle i den lokale naturpolitik. 1.7 Havmiljøet Havmiljøet har traditionel ikke spillet nogen central rolle i DN s arbejde, bl.a. fordi andre miljøorganisationer har haft en vigtig rolle her. Men i takt med de stigende udfordringer, vi oplever i det danske havmiljø, og i takt med de problemer, de andre organisationer har i forhold til at løfte opgaven, er der et ønske om en markant styrkelse af DN s indsats for havmiljøet. Sekretariatet er i dialog med en større dansk fond om en flerårig bevilling, der kan være grundlag for en sådan styrket indsats. Der vil i givet fald blive tale om en markant opnormering af sekretariatets ressourcer på området, der derudover vil kunne supplere den styrkede indsats, vi forventer i 2019 fra andre organisationer. Fokus vil i 2019 og årene derefter især være på at påvirke den danske regerings position i forhold til Østersøen, Nordsøen og EU s hav- og fiskeripolitikker. Det skal dog også understreges, at denne styrkede indsats er helt afhængig af, at de øgede ressourcer finansieres eksternt, idet det ikke vurderes muligt at styrke området inden for de nuværende økonomiske rammer og prioriteter for DN s øvrige arbejde. 1.8 Plan- og kystsager Myndighedernes planer og miljøvurderinger lægger rammerne for fremtidens arealanvendelse. DN søger at påvirke rammerne til gavn for naturen og miljøet. Der er tale om en driftsopgave, som overvejende forholder sig til udspil fra myndighederne. Der er primært tale om lokale projekter og i mindre grad nationale planlægningsopgaver, der berører mange kommuner. Arbejdet omfatter Sekretariatets rådgivning og vejledning til afdelingernes arbejde med plansager. Dette område har nu i flere år været præget af en markant udvikling i den danske kystpolitik, hvor DN med væsentlig succes har formået at spille en rolle. Med de mange lovændringer, der er vedtaget i de sidste par år, forventes der de kommende år dog en væsentlig mindre aktivitet her, og vores fokus vil i høj grad være rettet mod implementeringen i kommunerne af de nye regler. Til gengæld forventes der øget aktivitet i relation til landdistriktspolitikken og de konsekvenser, ændringer heri kan få for den lokale natur. DN vil følge dette arbejde tæt i 2019 og fremefter. 1.9 Landbrug Arbejdet tager udgangspunkt i DN s landbrugspolitik, som bl.a. peger på udtagning af jord af omdrift og omlægning til økologi for at få plads til mere natur og et landbrug i balance med omgivelserne. Det betyder blandt andet, at vi arbejder for en reduktion af (eller forbud mod) det samlede forbrug af sprøjtegifte, fremme brug af jordfordeling for at få intensivt drevet landbrugsjord lagt om til ekstensiv drift eller natur (det grønne netværk), opfølgning på regeringens landbrugspakke, særligt ny målrettet arealregulering, fremme udvikling af bæredygtig grøn biomasseproduktion og 9

10 assistere bestyrelsen i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond med administrative og landbrugsfaglige opgaver. Særligt tre indsatser forventes at præge arbejdet i 2019: Et instrument, der rummer meget stort potentiale for naturen, er jordfordelinger eller en samlet jordreform. Jordfordelinger kan bidrage til bl.a. etableringen af større, sammenhængende naturområder, en reduktion af landbrugets udledninger, en styrket CO2-binding, samt en forbedret klimasikring. Det er derfor også et instrument, der har opnået stor politisk opmærksomhed i løbet af I lyset af de mange muligheder, der ligger gemt i en dansk jordreform, vil vi styrke vores indsats markant på dette område, bl.a. via et tæt samarbejde med landbrugets organisationer, der har en række sammenfaldende interesser med DN på området. Vi vil arbejde for at fastholde den politiske opmærksomhed her via en styrket politisk indsats og et forbedret vidensgrundlag. Indsatsen vil blive prioriteret højt i sekretariatets arbejde Landbrugets rolle i forhold til klimaforandringerne herunder særligt mulighederne for kulstofbinding i jorden vil også blive et fokusområde. Samspillet mellem vores indsats på landbrugs- og klimaområdet vil blive styrket i Den store indsats, der er gjort i 2017 og 2018 i relation til landbrugspakken og implementeringen af denne vil blive søgt fastholdt også i Vi vil fortsat arbejde politisk for, at bl.a. den målrettede regulering gøres så miljøvenlig som muligt, og at Folketingets arbejde sker på et så gennemsigtigt og oplyst grundlag som muligt Klima, energi og infrastruktur Klimaforandringerne har potentielt store konsekvenser for både naturen og miljøet og vil derfor være et centralt indsatsområde i DN i Der kan heldigvis konstateres en markant stigende interesse for klimapolitikken både i den danske befolkning og på politisk plan i disse år, om end denne bevidsthed endnu ikke har forplantet sig i markante nye, ambitiøse klimapolitiske målsætninger i Danmark. Civilsamfundets indsats sker hos en bred vifte af interesseorganisationer og grønne organisationer. For at opnå den bedst mulige effekt af de ressourcer, DN anvender her, er det afgørende, at vi fokuserer indsatsen, hvor den enten er tæt forbundet med DN s øvrige, naturpolitiske målsætninger, landbrugspolitiske arbejde og/eller hvor der kan forventes størst effekt af indsatsen. Ud over det generelle politiske arbejde og arbejdet med Klimakommunerne vil der derfor i 2019 være fokus på disse to særlige indsatsområder: Landbrugets klimapåvirkning der er et meget tæt samspil mellem vores landbrugs- og vores klimapolitiske indsats i den forstand at kulstofbinding i jorden bør gå hånd i hånd med naturgenopretning, kvælstofreduktioner mv., hvilket bl.a. kan realiseres via jordreformer. Derudover vil vi i 2019 arbejde med potentialerne for kulstofbinding i jorden som en del af landbrugets dyrkningspraksis. Bl.a. ved analyser, samling af eksisterende viden og om muligt samarbejde med landmænd. Det personlige ansvar for klimaforandringerne herunder bl.a. indsatser i relation til danskernes forbrug og transport. Det vurderes, at dette er et indsatsområde, hvor DN dels vil kunne 10

11 spille en væsentlig rolle i den offentlige debat og dels vil kunne bruge de mange medlemmer og aktive på en god måde. Det er samme tankegang, der ligger bag den store klimakampagne i efteråret Der er i budgettet for 2019 afsat en pulje på 0,5 mio. kr. der kan disponeres over til analyser der kan understøtte det faglige og politiske arbejde. 11

12 2 Organisation og medlemmer DN er en del af det danske civilsamfund og har været det i mere end 100 år. En demokratisk struktur, et stort medlemstal og lokale afdelinger overalt i landet giver DN en legitimitet, når vi vil påvirke samfundsudviklingen og skabe forandringer. Vi oplever i øjeblikket er en stadig voksende interesse for natur, klima og miljø i befolkningen. Folk engagerer sig i den grønne sag og i grønne fællesskaber, men det sker i udstrakt grad udenfor DN, og den voksende interesse synes ikke at slå ikke igennem i antallet af hverken medlemmer eller frivillige i DN. En stærk organisation med mange medlemmer og mange frivillige giver mere politisk indflydelse og mere grøn handling. Derfor er der behov for, at vi gør det muligt og attraktivt for flere at lægge deres engagement hos DN uanset hvor meget de ønsker at engagere sig. Om det bare er ved at støtte med et månedligt beløb, ved at skrive under på en underskriftsindsamling, ved grøn handling i deres egen have eller boligforening, ved at deltage i konkrete grønne frivilligprojekter eller ved at forpligte sig til det kontinuerlige arbejde i en afdelingsbestyrelse. Vi kan og skal være mere for flere. Det er derfor et fokuspunkt i 2019, at flere medlemmer bliver frivillige - fordi flere kan skabe mere værdi og flere resultater for natur og miljø. Samtidig er det et fokuspunkt at styrke de lokale afdelinger, så de i højere grad kan sikre den lokalpolitiske interessevaretagelse og være en central aktør for bæredygtig omstilling lokalt. Udover at mange medlemmer giver foreningen politisk styrke og potentiale for grøn handling er det medlemmernes kontingenter, arv og bidrag, der finansierer langt hovedparten af DN s aktiviteter. Men medlemmer kommer ikke af sig selv, og det kræver en kontinuerlig indsats blot at holde et stabilt medlemstal. En indsats hvor ikke-medlemmer kontaktes og opfordres til at støtte, og hvor eksisterende medlemmer kontaktes og opfordres til at opgradere deres medlemskab. Og rent faktisk øges medlemsindtægterne år for år, idet flere giver mere. Fokuspunkter i 2019 er dels at øge fastholdelsen, dels at udvikle DN s digitale fundraising. Målene for 2019 er et stabilt medlemstal, stigende medlemsindtægter og flere medlemmer, der oplever ny værdi af deres medlemskab ikke mindst gennem et frivilligt engagement i DN. 2.1 Organisatorisk støtte til afdelingerne DN har en lokal afdeling i alle landets kommuner. En afdeling, der taler naturens sag og sikrer foreningen lokalpolitisk indflydelse og synlighed, og som motiverer til grøn handling. Sekretariatets organisatoriske rådgivning og støtte handler om dels at sikre, at der ER en lokal afdeling i hver kommune ved at hjælpe afdelingerne med organisering, frivilligledelse, strategi, planlægning, trivsel, konflikthåndtering samt afholdelse af årsmøder, dels at understøtte, at afdelingen er klædt bedst muligt på til at varetage opgaven gennem intern kommunikation via DN Aktiv og Aktivsiden, inspiration og kompetenceudvikling. Som led i det organisatoriske arbejde er der desuden fokus på lokal kommunikation og projektarbejde, da det er områder, som i særligt grad kan være løftestang for udvikling af det lokale arbejde: 12

13 Lokal kommunikation Lokal kommunikation styrker DN s gennemslagskraft og bidrager til at højne DN s troværdighed og til at fastholde medlemmer. Afdelingernes synlighed er helt afgørende, både når det handler om konkrete sager, som DN skal have opbakning til i offentligheden, og når det handler om at vise medlemmerne, hvad DN gør lokalt. Når afdelingerne skriver presseindlæg, nyheder på de lokale hjemmesider, facebookopslag og udsender nyhedsbreve trækkes medlemmer og potentielle medlemmer tættere på DN og får en bred viden om DN s omfattende arbejde for naturen og DN positioneres lokalt som en seriøs tunge på vægtskålen i den grønne dagsorden. Afdelingerne får støtte, rådgivning og bidrag i form af tekstproduktion til den lokale kommunikation også når det handler om teknikken - og kan desuden bestille forskellige synlighedsmaterialer til brug ved lokale arrangementer. Lokale projekter Lokale projekter gavner naturen og miljøet lokalt ud over rammerne for afdelingernes almindelige driftsudgifter. DN s projektpulje støtter lokalt projektarbejde, som kan skabe positiv lokal opmærksomhed og opbakning til DN. Derudover vil der blive arbejdet på, at DN igen kan forvalte programmet Grønt Guld, som støtter projekter for aktive seniorer +60, når det gælder fx aktiv naturpleje, formidling af natur og biodiversitet, indsats for at få børn ud i naturen. Programmet er målrettet DN s aktive, men kunne også at være et medlemstilbud. Naturens Universitet Naturens Universitet er DN's interne uddannelsestilbud, som skal sikre en kontinuerlig opkvalificering af foreningens lokale frivillige inden for lokal kommunikation og presse, politisk interessevaretagelse, arbejdet med lokale sager og nye frivilligprojekter. Der bliver derudover løbende udviklet kurser, som kan være relevante og aktuelle i forhold til DN s politikker, planer og kampagner. Som led i udarbejdelse af ny frivilligstrategi, vil der blive set på, hvordan Naturens Universitet i højere grad kan understøtte ikke bare de afdelingsfrivillige, men medlemmernes grønne medborgerskab som aktører og meningsdannere, gerne i samarbejde med andre udbydere. Inspirationsdagen Inspirationsdagen er afløseren for samrådsinspirationsdagen, og målet er at inspirere alle aktive i afdelingerne til årets spændende indsatser. Programmet planlægges med det formål at skabe størst muligt synergi mellem de nationale og lokale indsatser, og mellem det lokale på tværs af kommunegrænserne. 2.2 Organisatoriske enheder DN's frivillige aktive indgår i otte organisatoriske enheder. Budgettet rummer både udgifter til de enkelte enheder samt sekretariatsressourcer - undtagen for afdelingsbestyrelserne, hvor den organisatoriske vejledning og støtte fremgår af indsatsområde 3.1: 1. Afdelingsbestyrelser (kun egen driftsøkonomi) 2. Samråd 3. Netværk 4. Studenterafdelinger 5. Repræsentantskab 13

14 6. Hovedbestyrelse 7. Præsident 8. Udvalg 2.3 Frivillighed og mobilisering Der er et stort potentiale i at mobilisere mange flere medlemmer og andre til grøn frivillighed i DN. Men mange af de potentielle frivillige kunne aldrig drømme om at sidde i en afdelingsbestyrelse, og i stedet finder de andre grønne initiativer og bevægelser uden for DN, hvor de kan udleve deres grønne engagement. I 2019 vedtager vi en ny frivilligstrategi, hvor et af målene er at understøtte, at vores medlemmers grønne engagement bliver til konkrete aktiviteter med resultater inden for DN. Det forudsætter, at vi igangsætter et antal landsdækkende mobiliseringsprojekter indenfor DN s kerneområder. Som led i arbejdet med frivilligstrategien vil vi desuden analysere, hvordan DN på anden vis kan være samlende for mennesker, der arbejder med grønne initiativer og grøn omstilling i bred forstand. De konkrete mobiliseringsprojekter fastlægges senere på året, men to ligger fast: Projekt Biodiversitet Nu Projektet fortsættes på samme niveau i Formålet er at få ny viden om udviklingen i naturens tilstand og derigennem motivere kommunerne til at skabe konkrete forbedringer for den biologiske mangfoldighed. De mange brugeres aktive deltagelse i projektet skal samtidig øge det folkelige engagement i biodiversitet generelt og sikre flere og nye typer frivillige i DN's arbejde. Projekt Marin DNA Projektet er et samarbejde med Aarhus Universitet (Department for Bioscience) omkring en kortlægning af den danske marine biodiversitet. Det sker via et citizen science projekt, hvor vi mobiliserer omkring frivillige prøvetagere, som på tværs af landet indsamler vandprøver til analyse af forskere. Analysen skal kaste lys over hvilke arter, der findes langs de danske kyster og højne fokus på den marine biodiversitet i befolkningen. Der er i budgettet for 2019 afsat 0,5 mio. kr. til mobiliseringsprojekter indenfor DN s kerneområder. 2.4 Medlemmer Som i alle andre store medlemsorganisationer kræver det en kontinuerlig indsats at holde medlemstallet stabilt, eftersom der altid vil være et naturligt frafald. Vi arbejder med fastholdelse og med opgradering af eksisterende medlemmer, men selv et stabilt medlemstal kræver en stadig investering i medlemstegning. For medlemmerne kommer ikke af sig selv, og det er nødvendigt hele tiden at udvikle alternative hvervekanaler til telemarketing og face-to-face, som er de primære hvervekanaler, da disse er udfordret både af konkurrencen med de andre organisationer og en mæthed af markedet. Derfor har vi i 2019 særligt fokus på at forbedre fastholdelsen, optimere hvervningen og undersøge alternative hvervekanaler. 14

15 Medlemsadministration Sekretariatet ekspederer ind- og udmeldelser, opkræver medlemskontingenter/månedsgaver, ekspederer henvendelser fra medlemmer, opdaterer ændringer i medlemskabet og sikrer adresser ved alle kontakter. DN s medlemsdatabase er grundlaget for vores kendskab til medlemmerne og deres medlemshistorik, donationer og betalinger. Sekretariatet opgraderer i 2019 medlemsdatabasen på baggrund af den analyse, der i samarbejde med en række andre organisationer, blev foretaget i I den forbindelse skal nye betalingsformer som bl.a. dankort- og Mobile Pay abonnementer implementeres. Kontingentsatserne for 2019 er kr. 350 for almindeligt medlemskab, kr. 95 for supplerende husstandsmedlemskab og kr. 200 for pensionister og studerende. Efter konkret aftale kan medlemmerne vælge at støtte DN med et højere årligt kontingent gennem månedsgaver. Medlemstegning Hvervning af nye medlemmer foregår primært gennem telemarketing via eksternt bureau. Dels efter en rullende fire-årig plan, hvor der i perioder ringes til ikke-medlemmer i forskellige dele af landet, dels ved at ringe til personer over hele landet, der i forvejen har udtrykt interesse for DN s arbejde ved underskrift i forbindelse med DN s kampagner eller andet. Når vi beder om underskrifter fremgår det altid tydeligt at vi beder om lov til at kontakte dig, for at spørge om du har lyst til at blive medlem af Danmarks Naturfredningsforening. Desuden tegnes medlemmer gennem face-to-face gadehvervning via eksternt bureau, og derudover er der folk, der melder sig ind via hjemmesiden. Derudover arbejdes med tilbud som member-get-member, at medlemmers samboer i højere grad tegner supplerende husstandsmedlemskaber, samt at medlemmer forærer medlemskaber som gave vil venner og familie etc. Tilsvarende er det ønskeligt, at opfordringen til at støtte og blive medlem indtænkes i DN afdelingernes arrangementer, events, ture og hvor befolkningen ellers møder DN. Projekt digital fundraising Danskerne bruger stadig mere tid på nettet, og derfor skal man møde DN her og opfordres til at støtte. Digital fundraising er et område, hvor andre danske organisationer er markant længere fremme end DN. Da vi har et uudnyttet indtægtspotentiale på dette område, og da vi har behov for stadig at udvikle vores medlemshvervning, har vi et særligt fokus på at forbedre og målrette vores digitale tilstedeværelse. Det sker gennem bl.a. systematisk arbejde med søgemaskineoptimering og søgemaskinemarkedsføring, men også gennem annoncer på sociale medier. Arbejdet startede i 2018 og fortsættes i Fastholdelse Frafaldsprocenten i DN ligger på omkring 10 på årsbasis, hvilket er pænt sammenlignet med øvrige organisationer. Men tænk hvis vi ved hjælp af øget fokus på medlemsfastholdelse kunne mindske frafaldet med 1 procent og dermed skabe øgede indtægter til vores arbejde for Danmarks natur. Vi har en kontinuerlig indsats for at øge fastholdelsen, blandt andet ved en personligt tilpasset 15

16 donor journey og ikke mindst ved opgradering af årsmedlemmer til månedsgaveydere og opgradering af månedsgaveydere til højere beløb. Medlemsfordele DN Butikken og andre medlemsfordele er med til at gøre medlemskabet mere attraktivt og øge loyaliteten samt at skabe indtægter til DN. Målet for 2019 er derfor at sikre, at der fortsat er klassiske tilbud til medlemmerne inden for rabatter, Naturfondens feriehuse, Naturkalenderen og et bredt sortiment af fuglekasser, naturbøger, kikkerter og beklædning i DN s webbutik. Desuden vil vi undersøge potentialet for at udvikle DN s webshop til fremadrettet at sælge det mest bæredygtige inden for udvalgte produktgrupper med henblik på at blive førstevalget for dem, der gerne vil handle bæredygtigt. 2.5 Indsamling og arv Der gennemføres indsamlinger blandt medlemmer og ikke-medlemmer, både gennem direct mail og sms. Som noget nyt forventes det at gennemføre en juleindsamling. Derudover deltager DN i et testamentesamarbejde det gode testamente med andre organisationer, som går ud på at gøre det nemt og billigt at lade naturen arve. Der vil blive sat særligt fokus på arbejdet med arv og testamente, fordi naturen er den bedste gave, man kan give til sine efterkommere. 2.6 Fonde og virksomheder DN arbejder med fonde for at styrke den langsigtede finansiering af vores projekter for at styrke vores fundraising og med strategiske partnerskaber med virksomheder der understøtter vores dagsordener om grøn omstilling ved at danne bro til erhvervslivet gennem erhvervspartnerskaber, gerne i konkrete kampagner og projekter. 16

17 3 Kommunikation og events Kommunikation, kampagner, presse & naturformidling DN ønsker at være en inspirerende og engageret aktør i civilsamfundet, en central og vigtig samarbejdspartner for myndigheder og politikere og en attraktiv og aktiv medlemsforening. Kommunikation er en væsentlig løftestang for den indsats. DN kommunikerer sagligt og professionelt med medlemmer, befolkning og professionelle aktører/beslutningstagere for at skabe kendskab, sympati og opbakning til DN og DN s arbejde og ikke mindst for at skabe forandring. DN s kommunikation udvikles i overensstemmelse med DN s kommunikationsstrategi, foreningens formål, strategiske sigtelinjer, projekter og driftsaktiviteter samt den profil, som DN ønsker at tegne. Strategisk ønsker vi: At være synlige og tilstede i mediebilledet At skabe begejstring gennem inspirerende naturformidling At sætte dagsordenen med effektfulde events og kampagner. Med disse pejlemærker ønsker vi at understøtte den politiske gennemslagskraft, skabe folkelig opbakning og fastholde og rekruttere medlemmer. Indsatserne i 2019 skal skabe naturbegejstring, give DN en klar klimaprofil og fastholde DN s stærke position på børneområdet. Samtidig ønsker vi at møde medieudviklingen med nye formater, ved øget brug at data og målinger og fortsætte arbejdet med digital og social medie-kommunikation. I 2019 sætter vi derfor følgende indsatser i søen: Naturfamiliegrupper: Som et nyt nøgleprojekt igangsættes i 2019 et projekt, der har til formål at gøre det lettere for familier at vælge naturen til. Det skal være simpelt og lige til, og det skal være let at gøre det sammen med andre familier, som dermed indbyrdes kan støtte og hjælpe hinanden. Naturkampagne: DN vil gerne sætte fokus på pladsproblematikken og samtidig positionere sig som omdrejningspunkt for naturbegejstring. Klimakampagne: DN vil gerne sætte fokus på klimaforandringerne og give DN en klar klimaprofil med en handlingsanvisende kampagne og anspore til konkret handling for den enkelte, så vi er tydelige på, at DN arbejder for bæredygtig udvikling, og at vi i fællesskab kan gøre en forskel. Pulje og kompetencer til ad hoc kampagner: DN ønsker at kunne rykke hurtigt på aktuelle politiske sager og dagsordner med dagsordensættende kampagner. Nulpunktsmåling og implementering af kommunikationsstrategi: I 2019 har vi en helt ny kommunikationsstrategi, som bliver retningsgivende for de næste års arbejde med kommunikation i organisationen. Vi ønsker at lægge ud med en nulpunktsmåling af, hvordan vores kommunikation og mange kommunikationsprodukter opfattes og virker, for at sikre, at vi arbejder i den rigtige retning og for, at vi kan følge professionelt op på vores mål. Derudover ønsker vi at udvikle en digital måleværktøjskasse til at målrette vores kommunikation, kampagner og etablere faste formater for rapportering af data, der kan bidrage til et stærkere beslutningsgrundlag. 17

18 DN Podcast: I 2019 vil vi afsøge mulighederne for sponsoraftaler og lave forarbejde og markedsføringsplan. En DN Podcast vil være et godt supplement til vores andre kanaler og vil kunne udnytte stof og temaer fra Bladet natur- og miljø. Samtidig får vi mulighed for at nå nye og yngre målgrupper med et voksende medie. NaturCamp på Skovsgaard: i 2019 ønsker vi at afsøge mulighederne for at søge fondsmidler til projekt NATURCAMP, hvor vi vil tage børnene med ud i naturen og samtidig markedsføre Skovsgaard. Naturens dag: i 2019 ønsker vi at søge fondsmidler til en fortsættelse af Naturens dag fra 2020 og frem. Analyse og dokumentation af børn og unges brug af naturen for at sikre DN s lead på området, udvikling af politisk indsats mv. jf. Børn- og ungestrategi. Projekt 99 arter: Samarbejde med Naturhistorisk museum i Aarhus om fælles Youtube-kanal og naturformidling på sociale medier, som sammentænkes med udviklingen af skoletjenesten og Naturfamilieklubber. Projektet er eksternt finansieret. 3.1 Presse og kommunikation Kommunikation er en integreret del af organisationens arbejde. Derfor arbejder DN med en holistisk tilgang til kommunikation, hvor kommunikation indtænkes fra start til slut i både drift og projekter. Vi gør brug af kreative løsninger og visuelle virkemidler afstemt efter målgruppen. DN s presseindsats er koordineret, proaktiv og dagsordensættende gennem strategiske fortællinger, tal og analyser i et tæt samspil med DN s sociale medieplatforme og digitale kanaler. Presseindsatsen understøtter politiske dagsordener, aktiviteter og aktuelle kampagner. I 2019 arbejder vi med: Strategiske presse- og kommunikationsplaner for prioriterede politiske indsatser. Gennemføre nulpunktsmåling som led i implementeringen af DNs Kommunikationsstrategi Formidle DN-nyheder og synspunkter til pressen, sociale medier og andre medier generelt. Sikre en stærk formidling af DN s nøgleprojekter i medierne, herunder understøtte aktuelle kampagner og kommunikationsindsatser. Overvåge landsdækkende, regionale og lokale medier og udarbejde kvartalsvise rapporter. Være dagsordensættende på udvalgte emner, som understøtter de strategiske sigtelinjer. Fortsat udvikle netværket blandt journalister, der arbejder med DN s områder. Løbende rådgive præsidenten, bestyrelsen, direktionen og andre af DN s talspersoner med henblik på klar, forståelig og entydig tegning af DN. Projekt Giftfri Have Med Giftfri Have vil vi motivere haveejerne til helt at droppe giften i haven. Projektet har rundet tilmeldte haver og nået næsten halvdelen af det målsatte areal på 5700 hektar svarende til 4,6 m2 giftfri zone pr. dansker. Det giftfrie budskab får god medieomtale, positiv opmærksomhed, og afdelingerne bruger det. Projektet gennemføres i samarbejde med relevante aktører. Mål for 2019: Yderligere 5 mio. m 2 tilmeldt Giftfri Have 10 vandselskaber tilmelder sig Formidle fordele for grundvandet og den lille natur i haven. 18

19 3.2 Digital kommunikation DN s kanaler og platforme er sammen med resten af kommunikationsindsatsen organisationens ansigt udadtil. Medieudviklingen betyder, at vores digitale tilstedeværelse er blevet en afgørende faktor for vores gennemslagskraft i mediebilledet. Det konkrete valg af kanaler og virkemidler afhænger af formål, målgrupper og målsætninger, og den optimale løsning vil ofte udgøre et intelligent miks af traditionelle, digitale og sociale komponenter, der understøtter og komplementerer hinanden. Det handler både om DN s hjemmeside, elektroniske nyhedsbreve og DN s indsats på de sociale medier. I 2019 ønsker vi at: Udarbejde grafisk materiale, digitale designs, videoer og grafikker. Understøtte medarbejdere og aktives tilstedeværelse på sociale medier. Forarbejde til ny DN Podcast med faste formater i sammenhæng med magasinet Natur & Miljø og vores digitale nyhedsbrev. DN s hjemmeside DN s hjemmeside er en vigtig kommunikationskanal til de fleste af DN s målgrupper. Og for mange er dn.dk og DN s andre hjemmesider det første møde med DN. Hjemmesidens primære målgrupper er derfor både medlemmer og potentielle medlemmer. I 2019 arbejdes med følgende overordnede målsætninger for DN s hjemmesider: Flere indmeldelser via DN s hjemmesider Høj rangering på søgesites som eks. Google Højne den gennemsnitlige besøgstid på dn.dk Videreudvikle MitDN med henblik på rekruttering og fastholdelse. DN på sociale medier Sociale medier er et vigtigt dialogredskab med medlemmer, potentielle medlemmer og interesserede i DN s arbejde og central for kommunikationen af DN s brand. Sociale medier er tillige en vigtig leadgenerator. I 2019 arbejdes med følgende overordnede målsætninger: Udvikle nye metoder til leadgenering via sociale medier. Leadgenerering er eks. nye medlemmer, underskriftsindsamlinger og tilmelding til DN s nyhedsbreve. Ved benchmark med lignende SoMe-kanaler skal vi gennemsnitligt have højere reach og engagement. DN s (nationale) nyhedsbreve Elektroniske nyhedsbreve er stadig en vigtig og effektiv kommunikationskanal til specifikke målgrupper. Med nyhedsbreve lander vi direkte i indbakken hos medlemmer og potentielle medlemmer og med gode åbningsrater og klikprocenter. I 2019 arbejdes med følgende overordnede målsætninger for DN s nyhedsbreve: Skabe dagsordenssættende nyhedsbreve inden for eks. Grøn Hverdag, børn i naturen, natur/miljø politik osv. Lancere nye modtagerorienterede nyhedsbreve til specifikke målgrupper, Som minimum fastholde nuværende gennemsnitlige åbningsrater og klikprocenter. Datadrevne beslutninger Datadrevne beslutninger handler om at træffe beslutninger på baggrund af det vi ved og ikke kun det vi tror. Det forudsætter systematisk og struktureret brug af data. I 2019 arbejdes med følgende overordnede målsætninger inden for data: 19

20 Udvikle koncept for digital måleværktøjskasse Etablere et eller flere faste formater for rapportering af data der kan bidrage til beslutningsgrundlag. Layout, grafik og billeder DNs layout og visuelle identitet bidrager med synlighed og genkendelig på DNs analog og digitale kommunikation. I 2019 arbejdes med følgende overordnede målsætninger: Implementere ny fælles billeddatabase Implementere tone, farve, stil m.v. fra DN s brandguide i kommunikationen, digital som analog Implementere system til grafiske standard-skabeloner som nemt kan redigeres/bestilles af eks. lokalafdelinger Opdatere sekretariatets foldere, hæfter, blade m.v. 3.3 Medlemsblad Natur & Miljø skal afspejle foreningens synspunkter, arbejdsområder og aktuelle kampagneindsatser, men skal også være omdrejningspunktet for debat om naturens udvikling. Der udgives fire numre af Natur & Miljø om året. I 2019: Øge sammenhængen med digitale og lydlige formater, herunder nyhedsbrev, sociale medier, app og Podcast. Udgive fire numre af Natur & Miljø. Udvikle formater, der egner sig til sociale medier og presse. DN Podcast En Podcast er en lydoplevelse, som man kan lytte til, når man har lyst. Mediet er voksende og i dag lytter ca. 15 % af befolkningen ugentligt til podcasts. Det er primært den yngre del af befolkningen. En podcast vil være et godt supplement til vores andre kanaler og vil kunne udnytte stof og temaer fra Bladet natur- og miljø. En podcast egner sig både til naturformidling og dybdegående fokus på DNs kernesager og vil kunne inddrage aktive, medarbejdere, valgte, opinionsdannere og eksperter. Mål for 2019: Forarbejde og markedsføringsplan for ny Podcast, herunder fire serier om året med udgangspunkt i centrale DN emner. 3.4 Kampagner & events Kampagner og events er en vægtig løftestang for DN s politiske gennemslagskraft, omdømme og medlemshvervning. Arbejdet består i at planlægge og gennemføre kampagner, lokale og nationale events, understøtte events og kampagnetiltag overfor nye målgrupper samt løbende rådgive om kommunikationsplanlægning og aktuelle indsatser. I 2019 fokuserer vi på: En natur-kampagne En klimakampagne Markedsføring af naturfamiliegrupper Ad hoc-kampagner efter behov Naturens dag og fornyet fondsansøgning Affaldsindsamlingen Undersøge muligheden for at fortsætte Øktober-kampagnen i samarbejde med COOP 20

21 Folkemødet på Bornholm: DN deltager også i 2019 ved Folkemødet og er aktiv i debatter og arrangementer. Målet er at formidle DN s budskaber og holdninger gennem aktiv deltagelse og at skabe gode relationer til udvalgte interessenter. Naturmødet i Hirtshals: DN er tilstede ved Naturmødet og er aktiv i debatter og arrangementer. Målet er at formidle DN s budskaber og holdninger gennem aktiv deltagelse, og skabe gode relationer til udvalgte interessenter. Udvikle nye kampagner rettet mod Naturkampagne Danmarks biodiversitet er presset. Vi er blandt de mest opdyrkede lande i verden og huser kun meget få naturområder med vild natur. Samtidig er der kommet mere fokus på natur i de senere år. DN vil gerne sætte fokus på pladsproblematikken og samtidig positionere sig som omdrejningspunkt for naturbegejstring. Mål for 2019: Awareness Leads Synlighed Klimakampagne Vi står midt i en alvorlig klimakrise, som buldrer afsted med præcis den kraft forskerne har forudset. DN vil gerne sætte fokus på klimaforandringerne og anspore til konkret handling for den enkelte, så vi er tydelige på, at DN arbejder for bæredygtig udvikling, og at vi i fællesskab kan gøre en forskel. Mål for 19: Stærk partnerskabskampagne Klima-app Leads 3.5 Naturformidling og ture & arrangementer DN arbejder med formidling af naturoplevelser, dokumentation om børns brug af naturen for børn, skoler og børnefamilier. Det sker ved udvikling og support af det landsdækkende netværk af kontaktpersoner, hjemmeside, salg og nyhedsbrev og udsendelse af materialer. På Skovsgaard formidler DN s naturvejleder natur, økologi og miljø gennem arrangementer, skolebesøg, lejrskoler mv. og igennem nye projekter og samarbejdspartnere kommer DN i kontakt med et bredt udsnit af befolkningen. Sekretariatet hjælper, uddanner og inspirerer DN's afdelinger og frivillige, så de kan planlægge og gennemføre lokale naturoplevelser, naturplejeaktiviteter, ture og andre arrangementer. De lokale ture og aktiviteter skal skabe kendskab til den lokale natur og muligheder for lokale naturoplevelser, naturglæde, forståelse for nødvendigheden af naturbeskyttelse og naturpleje samt støtte og kendskab til foreningen både lokalt og nationalt. I 2019: Naturfamilieklubber: Kampagne og markedsføring af naturfamiliegrupper, digital og social platform for klubberne på plads, ti familienaturklubber oprettet med mindst 20 familier knyttet til hver klub. Projekt 99 arter: Samarbejde med Naturhistorisk museum i Aarhus om fælles Youtube-videoer og naturformidling på sociale medier, som sammentænkes med udviklingen af skoletjenesten og Naturfamilieklubber. 21

Aktivitetsplan Sekretariatets udkast til BILAG 2-1. Introduktion

Aktivitetsplan Sekretariatets udkast til BILAG 2-1. Introduktion BILAG 2-1 Dato: 21. september 2018 Til: Hovedbestyrelsen på HB-mødet den 28. september 2018 Sekretariatets udkast til Aktivitetsplan 2019 Introduktion Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks største

Læs mere

Vedtaget på repræsentantskabsmødet d. 17. november Introduktion Side Natur og Miljø Side Organisation og medlemmer Side 9

Vedtaget på repræsentantskabsmødet d. 17. november Introduktion Side Natur og Miljø Side Organisation og medlemmer Side 9 Dato: 23. november 2018 Aktivitetsplan 2019 Vedtaget på repræsentantskabsmødet d. 17. november 2019 Introduktion Side 2 1. Natur og Miljø Side 4 2. Organisation og medlemmer Side 9 3. Kommunikation Side

Læs mere

DN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI

DN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI BILAG 5-1 DN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2019-2021 #voresnatur INDHOLD Forord Brandposition Det strategiske hus: Vores strategiske framework Analyse & SWOT Strategi Årshjul Handlingsplaner. FORORD Danmarks

Læs mere

DN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI #voresnatur

DN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI #voresnatur DN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2019-2021 #voresnatur INDHOLD Forord Analyse & SWOT Det strategiske hus: Vores strategiske framework Kontaktpunkter & kanaler Arenaer & kommunikationsværdier Strategi Opsummering:

Læs mere

Forslag til budget 2019

Forslag til budget 2019 BILAG 3-4c Dato: 2. november 2018 Til: Repræsentantskabet på mødet d. 17.-18. november Skrevet af: Søren Bojer Nielsen, sb@dn.dk, 28 34 09 12 Noter til Forslag til budget 2019 Hermed følger nogle noter

Læs mere

Naturkommuner Giv naturen plads

Naturkommuner Giv naturen plads Naturkommuner Giv naturen plads Ofte stillede spørgsmål 1. Hvad er formålet projektet? 2. Hvordan bliver man naturkommune? 3. Hvorfor er det vigtigt med en kommunal politik for natur og biodiversitet?

Læs mere

Oplæg til diskussion i HB om DN FRIVILLIGSTRATEGI , #mereforflere

Oplæg til diskussion i HB om DN FRIVILLIGSTRATEGI , #mereforflere Oplæg til diskussion i HB om DN FRIVILLIGSTRATEGI 2019-2021, #mereforflere INDHOLD Forord SWOT Engagementtrappen Strategiens tre ben - Stærke afdelinger - Mobilisering af medlemmer - Sammenhængende organisation

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2022

Kommunikationsstrategi 2022 Dansk Firmaidrætsforbund Kommunikationsstrategi 2022 Sådan vil vi skabe Et sjovere Danmark i bevægelse. I KOMMUNIKATIONSSTRATEGIEN KAN DU LÆSE: 1 Introduktion 2 2 Formål med vores kommunikationsstrategi

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Handlingsplan Bestyrelsen

Handlingsplan Bestyrelsen Handlingsplan 2019 07-12-2018 Bestyrelsen Interessevaretagelse Interessevaretagelse over for beslutningstagere (især politikere og embedsmænd), lokalt, landsplan og internationalt Netværk og samarbejde

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

HOVEDSTRATEGI FOR ULYKKES PATIENT FORENINGEN

HOVEDSTRATEGI FOR ULYKKES PATIENT FORENINGEN 1 HOVEDSTRATEGI FOR ULYKKES PATIENT FORENINGEN 2019-2021 2 3 DET ARBEJDER VI FOR er en fælles stemme for de 100.000 danskere, der oplever problemer i deres hverdag efter en ulykke. Vores medlemmer er kommet

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

HOVEDSTRATEGI FOR POLIO FORENINGEN

HOVEDSTRATEGI FOR POLIO FORENINGEN 1 HOVEDSTRATEGI FOR POLIO FORENINGEN 2019-2021 DET ARBEJDER VI FOR vil forbedre livsvilkårene for de 5.000 danskere, der har alvorlige følger efter polio. Gennem professionel rådgivning og specialiseret

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Prioriteringer og indsatser i AP2018

Prioriteringer og indsatser i AP2018 BILAG 4-1 Dato: 11. august 2017 Til: Hovedbestyrelsen på HB-mødet 18. august 2017 Sagsbehandler: Kathrine Hegelund, khe@dn.dk, 61 68 80 72 Prioriteringer og indsatser i AP2018 Sagens kerne Hovedbestyrelsen

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Gladsaxe en kommunikerende kommune

Gladsaxe en kommunikerende kommune Økonomiudvalget 18.01.2011 Punkt 14, bilag 1 Gladsaxe en kommunikerende kommune Kommunikationsstrategi for Gladsaxe Kommune 11.01.2011 Baggrund Gladsaxe Kommune ønsker en fælles kommunikationsstrategi,

Læs mere

Formandens beretning Netværket af Ungdomsråd 2017

Formandens beretning Netværket af Ungdomsråd 2017 Formandens beretning Netværket af Ungdomsråd 2017 Denne beretning for perioden fra Landsmødet i 2016 til Landsmødet i 2017 har til formål at tegne et billede af arbejdet i organisationen i perioden. Beretningen

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN

DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN 2018-21 DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN 2018-21 Diabetesforeningens mission Diabetesforeningens mission tager afsæt i de indsatsområder, der er fastlagt i foreningens vedtægter.

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske

Læs mere

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

AP-processen for AP2017

AP-processen for AP2017 BILAG 9-1 Dato: 18. april Til: Hovedbestyrelsen på HB-mødet den 29. april Skrevet af: Kathrine Hegelund, khe@dn.dk, 61 68 80 72 AP-processen for AP2017 Sagens kerne AP-processen indledes på HB s juni-møde,

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Referat for møde i Hovedbestyrelsen d. 18. august 2017

Referat for møde i Hovedbestyrelsen d. 18. august 2017 Dato: 6. september 2017 Til: Hovedbestyrelsen Skrevet af: Mads Peter Aagaard Madsen, 31 19 32 33, mads@dn.dk Referat for møde i Hovedbestyrelsen d. 18. august 2017 Tid: Fredag d. 18. august kl. 9.30 15.00

Læs mere

Kommissorium. Bæredygtighedsstrategi

Kommissorium. Bæredygtighedsstrategi Kommissorium Bæredygtighedsstrategi 2020-24 November 2018 Formål: Bæredygtighedsstrategi 2020-24 afløser Bæredygtighedsstrategi 2016-20, som byrådet vedtog i foråret 2016 og som har haft stor betydning

Læs mere

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 For medlemmerne Netværket af Ungdomsråds (NAU s) medlemmer er organisationens grundlag, og det er for dem

Læs mere

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden

Læs mere

DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien.

DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien. BILAG 5-2 Dato: 24. maj 2016 Til: HB på møde den 3. juni 2016 (elektronisk til NFU og PFU 13-23. maj-2016) Sagsbehandler: Birgitte Bang Ingrisch, 61 69 18 22, bbi@dn.dk Evaluering af DNs fredningsstrategi

Læs mere

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020 Vores vision FRILUFTSLIV FOR ALLE i en rig natur på bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets vision er, at alle har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en spændende natur. Naturen er grundlaget for

Læs mere

Strategipapir for udmøntning af Limfjordsrådets vision: En ren og bæredygtig Limfjord

Strategipapir for udmøntning af Limfjordsrådets vision: En ren og bæredygtig Limfjord Strategipapir for udmøntning af Limfjordsrådets vision: En ren og bæredygtig Limfjord Indhold Baggrund... 2 Vandoplandsstyregruppen for Limfjorden Vådområde- og ådalsindsatsen... 2 Øvrige vandplanindsatser...

Læs mere

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Kommunikation, der engagerer - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Vision Skanderborg Kommune er på én og samme tid myndighed, servicevirksomhed og fællesskab med 60.000 borgere. Det er ledere og

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN

ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN DONATIONSSTRATEGI 2018-2020 DONATIONSSTRATEGI 2018-2020 Roskilde Festival-gruppens donationsstrategi 2018-2020 beskriver Festival-gruppens donationsarbejde i de kommende tre år.

Læs mere

Naturkommuner. Oplæg v. Samrådsinspirationsdag 27. januar Af Ann Berit Frostholm, Projektleder. Kontakt: 3119

Naturkommuner. Oplæg v. Samrådsinspirationsdag 27. januar Af Ann Berit Frostholm, Projektleder. Kontakt: 3119 Naturkommuner Oplæg v. Samrådsinspirationsdag 27. januar 2018 Af Ann Berit Frostholm, Projektleder Kontakt: 3119 3228/abf@dn.dk Naturkommuner Dagens oplæg Motivation for projektet Formål Erfaringer Timing

Læs mere

Opfølgning på samarbejdsaftale mellem DN og Danmarks Naturfond

Opfølgning på samarbejdsaftale mellem DN og Danmarks Naturfond BILAG 11-1 Dato: 3. november 2016 Til: Danmarks Naturfonds bestyrelse og DN s Hovedbestyrelse Opfølgning på samarbejdsaftale mellem DN og Danmarks Naturfond 2013 2020 Den mellem DN og fonden indgåede samarbejdsaftale

Læs mere

ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN

ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN DONATIONSSTRATEGI 2018-2020 DONATIONSSTRATEGI 2018-2020 Roskilde Festival-gruppens donationsstrategi 2018-2020 beskriver Festival-gruppens donationsarbejde i de kommende tre år.

Læs mere

Mål- og strategiplan

Mål- og strategiplan Mål- og strategiplan 2016-2018 Overordnet: Dansk Epilepsiforenings formål er grundlæggende at arbejde for, at mennesker med epilepsi skal begrænses mindst muligt i deres levevilkår. Det arbejder foreningen

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Løsninger til fremtidens landbrug

Løsninger til fremtidens landbrug STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Gladsaxe en kommunikerende kommune

Gladsaxe en kommunikerende kommune gladsaxe.dk Kommunikationsstrategi Gladsaxe en kommunikerende kommune Strategi for Gladsaxe Kommunes eksterne kommunikation Hvorfor en ekstern kommunikationsstrategi Gladsaxe Kommune ønsker at styrke kommunikationsindsatsen

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

Kommunikationspolitik Denne politik beskriver de overordnede tanker om god kommunikation i Region Hovedstaden

Kommunikationspolitik Denne politik beskriver de overordnede tanker om god kommunikation i Region Hovedstaden 24. juni 2012 Kommunikationspolitik Denne politik beskriver de overordnede tanker om god kommunikation i Region Hovedstaden Forord Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk

Læs mere

Udkast til samarbejdsaftale mellem Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Naturfond

Udkast til samarbejdsaftale mellem Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Naturfond Bilag 11-1 Danmarks Naturfond Dato: 11. juni 2019 Til: Bestyrelsen for Danmarks Naturfond og hovebestyrelsen for Danmarks Naturfredningsforening Skrevet af: Lisbet Ogstrup, 31 19 32 09, lo@dn.dk Udkast

Læs mere

Notat om borgerinddragelse

Notat om borgerinddragelse 13. maj Sagsbeh.:PS J.nr.: 00.15.10-G01-11-17 Vej Park og Miljø Notat om borgerinddragelse Som en del af arbejdet med at udforme en handlingsplan for, hvordan Frederiksberg skal integrere FNs verdensmål

Læs mere

Realiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.

Realiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød. Realiseringsplan 1 I 2019 får Allerød Kommune en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces. Det er sket i løbet af 2018, hvor byrådet har involveret borgere, børn og unge, foreningslivet,

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Bornholms Vækstforum

Kommunikationsstrategi for Bornholms Vækstforum BORNHOLMS VÆKSTFORUM Landemærket 26 3700 Rønne Tlf.: 5692 0000 Fax: 5692 0001 E-mail: vaekstforum@brk.dk Kommunikationsstrategi for Bornholms Vækstforum Erhvervslivets vilje og evne til vækst er en grundforudsætning

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforening som CSR-partner

Danmarks Naturfredningsforening som CSR-partner Danmarks Naturfredningsforening som CSR-partner Har din virksomhed CSR-mål om at bidrage til: 1. En rig og mangfoldig natur? 2. Et bæredygtigt samfund? 3. Et rent og sundt miljø? Kontakt Christian Poll

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,

Læs mere

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015: 1.6 Natur Nationalpark Gribskov & Esrum Sø

Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015: 1.6 Natur Nationalpark Gribskov & Esrum Sø BILAG 5-2-7 UDKAST TIL HB Dato: 11. november 2014 Til: Repræsentantskabet på mødet 22.-23. november 2014 Sagsbehandler: Michael Leth Jess, mlj@dn.dk, 31 19 32 41 Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015:

Læs mere

Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den

Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 UPN Alm.del - Bilag 133 Offentligt 31.01.2019 Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den 19.02.19 Dagsordenspunkt 5: Kommissionens refleksionspapir vedr. et bæredygtigt

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Regionernes Fælles Indkøb

Kommunikationsstrategi for Regionernes Fælles Indkøb Kommunikationsstrategi for Regionernes Fælles Indkøb Indhold 3 Formål 5 Ansvarsfordeling og samarbejdsflader 6 Interessenter 8 Mål for kommunikationen 10 Kanaler 11 Handlingsplan og evaluering Kommunikationsstrategi

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi Kommunikationsstrategi November 2014 Byggesocietetet ønsker løbende at udvikle og styrke kommunikationen internt og eksternt. Vi vil overfor vores interessenter fremstå som en åben og demokratisk landsorganisation,

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Strategi for Børnesagens Fællesråd

Strategi for Børnesagens Fællesråd Strategi for Børnesagens Fællesråd 2019-2023 Indledning Børnesagens Fællesråd blev etableret i 1903 og har siden da arbejdet for at forbedre forholdene for børn og unge i udsatte positioner i Danmark.

Læs mere

Naturpolitik Handleplan

Naturpolitik Handleplan Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Udgivet af Nyborg Kommune 2018 WEB: Find og download handleplanen som pdf på Fotos: Nyborg Kommune Udgivelsestidspunkt August 2018 2

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Medlemmer - Kommunikation - Profil - Værdi STÆRK LOKALFORENING - FORSLAG TIL BESTYRELSESPROCES. Landbrug & Fødevarer. Formål

Medlemmer - Kommunikation - Profil - Værdi STÆRK LOKALFORENING - FORSLAG TIL BESTYRELSESPROCES. Landbrug & Fødevarer. Formål STÆRK LOKAL - FORSLAG TIL BESTYRELSESPROCES Formål Projektet Stærk lokalforening er iværksat for at sikre og øge organiseringsprocenten i lokale foreninger landet over. Indsatsen gælder både rekruttering

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune Udkast til Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune POLITIK FOR DE SOCIALE MEDIER Der sker i disse år en skelsættende udvikling i mediebillet, hvor sociale medier spiller en stadig større

Læs mere

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation CSR ER AFGØRENDE FOR FORRETNINGEN Forretningsdrevet CSR handler om at tage ansvar og bidrage positivt til samfundsudviklingen

Læs mere

UDVIKLINGSPOLITIK

UDVIKLINGSPOLITIK UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

DANSK SYGEPLEJESELSKAB

DANSK SYGEPLEJESELSKAB DANSK SYGEPLEJESELSKAB STRATEGI 2020 www.dasys.dk dasys@dasys.dk 1 FORORD DASYS strategi består af seks strategiske visioner med tilhørende indsatsområder. De seks visioner er: En faglig vision, en organisatorisk

Læs mere

Vi har brug for hinanden

Vi har brug for hinanden Vedtaget på repræsentantsskabsmødet d. 20. april DFS strategi -2019: Vi har brug for hinanden www.dfs.dk DFS strategi -2019 Vi har brug for hinanden Vi har brug for hinanden. I hele Danmark: Udkant og

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019

Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019 Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune har et stort fokus på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig

Læs mere

Udvalgspolitik Lokaldemokratiudvalget

Udvalgspolitik Lokaldemokratiudvalget Udvalgspolitik 2019-22 Lokaldemokratiudvalget Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Vi er fælles om Kolding Kommune I vores kommune er der mange former for fællesskaber små som store. Fællesskaber,

Læs mere

Udkast #3.0 til CISUs strategi

Udkast #3.0 til CISUs strategi 1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til

Læs mere

Aktivitetsplan og budget 2018

Aktivitetsplan og budget 2018 Dato: 12. oktober 2017 Til: Repræsentantskabet Hovedbestyrelsens forslag til DN s Aktivitetsplan og budget 2018 Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne organisation. Det giver os et

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1. Strategi- og handlingsplan

STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1. Strategi- og handlingsplan STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1 Strategi- og handlingsplan 2010-2014 STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 2 Forord Bestyrelsen for Forsikring & Pension vedtog i september 2009 en revideret

Læs mere

Kommissorium for Data Redder Liv. - Implementering af løsninger

Kommissorium for Data Redder Liv. - Implementering af løsninger Kommissorium for Data Redder Liv - Implementering af løsninger Kommissorium for Data Redder Liv - Implementering af løsninger Bedre brug af danske sundhedsdata er afgørende for fremtidens sundhedsvæsen

Læs mere

Lokaldemokratiudvalget

Lokaldemokratiudvalget Lokaldemokratiudvalget Formandens forord: Vi er fælles om Kolding kommune I vores kommune er der mange former for fællesskaber små som store. Fællesskaber hvor vi søger sammen om interesser og opgaver.

Læs mere