MANGFOLDIGHED I TRÆNERGERNINGEN

Transkript

1 MANGFOLDIGHED I TRÆNERGERNINGEN - EN UNDERSØGELSELSE AF FIRE SPECIALFORBUNDS TRÆNERUDDANNELSER I ET KØNSPERSPEKTIV Michael Fester 2014

2 Titel Mangfoldighed i trænergerningen En undersøgelse af fire specialforbunds træneruddannelser i et kønsperspektiv Forfatter Michael Fester Øvrige bidragere til rapporten Kasper Lund Kirkegaard & Team Analyse Omslagslayout SkabelonDesign A/S Udgave 1. Udgave, Brøndby, maj, 2014 Udgiver Danmarks Idrætsforbund DIF Udvikling, Team Analyse Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby T: E: Analyse@DIF.dk W: Gengivelse af denne rapport er tilladt med tydelig kildehenvisning

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 4 METODE... 5 Metodiske forbehold ved undersøgelsen... 5 HVEM HAR SVARET PÅ UNDERSØGELSEN?... 7 TRÆNERPROFIL... 9 MOTIVATION FOR TRÆNERUDDANNELSE BARRIERER FOR VIDEREUDDANNELSE IDRÆTSMILJØET HOVEDKONKLUSIONER LITTERATURLISTE... 24

4 4 Mangfoldighed i trænergerningen Indledning INDLEDNING Danmarks Idrætsforbund (DIF) har gennem de senere år haft et stadigt stigende fokus på ligestilling mellem kønnene og på de udfordringer, der er forbundet med at få en større andel kvindelige medlemmer i foreningsidrætten, herunder også flere kvindelige trænere/instruktører samt ledere i DIF-idrætten. Tidligere havde projektet Kvinder på Toppen til formål at få en mere ligelig fordeling af køn i specialforbundenes bestyrelser. Projektet blev evalueret i rapporten Kvinder på Toppen om kvinder, idræt og ledelse, hvori det blev påvist, at der var en underrepræsentation af kvinder i bestyrelserne i dansk idræt. Rapporten kom ligeledes med en række anbefalinger til hvordan dette kunne forbedres fremadrettet (Pfister, Ottesen, & Habermann, 2005). Denne rapport arbejder videre med tilsvarende ligestillingsproblematikker, men der er i denne sammenhæng fokus på trænere/instruktører, herunder hvordan flere kvinder kan involveres i trænergerningen, og hvilke barrierer kvinderne oplever som hindringer for at fortsætte i trænersystemet. Denne rapport ser derfor nærmere på hvilke forhold, der skal til for at få de kvindelige trænere til at fortsætte med at tage træneruddannelser. Undersøgelsen er foretaget i samarbejde med følgende fire specialforbund: Badminton Danmark, Dansk Tennis Forbund, Dansk Svømmeunion og Dansk Håndbold Forbund. Hvert af de fire forbund har på sin måde bidraget med sparring til spørgeskemaets temaer samt indsamlet og videreformidlet kontaktoplysningerne på tidligere kursister i idrættens uddannelsessystem inden for de fire forbund. De tidligere kursister er derved det datagrundlag, som udgør denne undersøgelses nye bidrag til DIF s satsning på at få en mere ligelig kønsfordeling i DIF-idrætten. De fire deltagende specialforbund, Badminton Danmark, Dansk Tennis Forbund, Dansk Svømmeunion og Dansk Håndbold Forbund, placerer sig på medlemssiden med to over den gennemsnitlige andel af kvindelige medlemmer og to under gennemsnittet. I tabellen herunder kan kønsfordelingen blandt medlemmer ses. Kønsfordelingen i de deltagende specialforbund Specialforbund Damer Herrer Dansk Svømmeunion 54,62 % 45,38 % Dansk Håndbold Forbund 52,68 % 47,32 % Dansk Tennis Forbund 37,62 % 62,38 % Badminton Danmark 33,57 % 66,43 % Danmarks Idrætsforbund 41,22 % 58,78 % Tabellen viser, at Dansk Svømmeunion, blandt de deltagende specialforbund, har den højeste andel af kvindelige medlemmer med 54,6 pct., mens den laveste andel af kvindelige medlemmer skal findes hos Badminton Danmark med 33,57 pct. Den samlede kønsfordeling i DIF er 41,22 pct. kvinder. Tabellen betyder, at to af de deltagende forbund har flere kvindelige end mandlige medlemmer, og det er derfor interessant at se hvorvidt dette afspejler sig i de følgende resultater, og hvorvidt kvindelige trænere i udpræget grad er at finde i idrætter hvor der i forvejen er en højere andel af kvindelige medlemmer.

5 5 Mangfoldighed i trænergerningen Metode METODE Styregruppen bag undersøgelsen vedtog, at der udelukkende skulle kontaktes de trænere, som har været på et trænerkursus i forbundets regi indenfor de seneste fem år. Dette betyder naturligvis, at der er en række trænere, der ikke har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen, hvorfor den ikke skal ses som et repræsentativt udsnit af trænerne i de fire deltagende specialforbund, men nærmere som et udtryk for en række tendenser blandt trænerne, der har deltaget i et eller flere trænerkurser. Spørgeskemaet blev sendt ud til i alt adresser, hvoraf 642 kom retur som værende lukkede adresser. Dette tal er typisk højt jo længere tilbage i tiden man bevæger sig, da mange på en femårsperiode løbende skifter primær adresse. Ved at bruge metoden med indsamling af data via ældre mailadresser, er der derfor altid en risiko for at mailadresserne ikke længere er i brug, selvom de ikke kommer retur som lukkede. Der er således ingen garanti for at de indsamlede mailadresser er i brug eller at de ikke er behæftede med fejl. Derudover var der også enkelte kursusdeltagere der stod registreret med mere end én adresse, hvilket typisk er fordi de havde ændret adresser i perioden mellem deres deltagelse på uddannelserne. Da der ingen sikkerhed er for hvilken adresse respondenten fortsat brugte/bruger, blev der i disse tilfælde sendt invitationer ud til alle e- mailadresserne. Denne problemstilling vurderes til at være under 100 respondenter i alt. Ud af de i alt adresser, som rapporten går ud fra blev modtaget af en respondent og som ikke var lukkede, svarede i alt 723 på spørgsmålene, svarende til en svarprocent på 24,2 pct. Medmindre andet er angivet, er der således tale om besvarelser fra 723 personer i samtlige af rapportens tabeller. Svarprocenten er, alt taget i betragtning, ikke helt så tilfredsstillende som man kunne ønske sig. Hver adresse modtog en invitation og derfra to opfordringer ( rykkere ), og de havde alle lidt over en måned til at besvare undersøgelsen. Den relativt lave svarprocent peger muligvis også på, at undersøgelsens tema ikke har optaget så mange af respondenterne, at de har ønsket at deltage, hvilket i sig selv er en interessant iagttagelse. METODISKE FORBEHOLD VED UNDERSØGELSEN Rapporten her skal læses med en række metodiske forbehold, der dels hænger sammen med empirien og dels hænger sammen med den valgte indsamlingsmetode. Rapporten er en sammenligning af besvarelser fra hhv. 481 mænd og 242 kvinder, hvilket naturligvis er et begrænset udpluk af de flere hundrede tusinde frivillige og lønnede trænere, der er at finde i DIF-idrætten som helhed (Fester & Kirkegaard, 2013). De 723 personer, som udgør respondenterne i denne undersøgelse, har derudover alle taget en træneruddannelse i DIF-regi indenfor de seneste fem år, hvilket er et yderligere kriterium for at deltage i undersøgelsen. I foreningsidrætten er det dog i flertallet af foreninger mere reglen end undtagelsen, at man ikke har nogen formel uddannelse bag sig før man kaster sig ud i træner- og ledergerninger. Samtidig er der i langt de fleste specialidrætter ikke et krav om, at man skal have en træneruddannelse for at kunne agere som træner. I undersøgelsen her benyttes typisk træner -begrebet, som i visse idrætter kaldes instruktører. Der er i undersøgelsen her tale om det samme. Derudover tager denne undersøgelse udgangspunkt i respondenter fra fire forskellige specialforbund, hvilket ligeledes er en relativt lille andel af de 61 specialforbund, der er i DIF. Det har selvsagt en betydning for rapportens resultater når over 80 pct. af de kvindelige besvarelser kommer fra to specialforbund Dansk Tennis Forbund og Dansk Svømmeunion. Da den sande fordeling, populationen, ikke er kendt er det ikke til at udtale sig om hvorvidt denne kønsfordeling er et reelt billede på disse fire idrætter, eller om dette udelukkende gør sig gældende i denne undersøgelse. Dette betyder dog at resultaterne i rapporten bærer præg af at de kvindelige besvarelser i stort omfang kommer fra netop disse to idrætter.

6 6 Mangfoldighed i trænergerningen Metode En del af de oprindelige hensigter ved denne undersøgelse var desuden at analysere på den aktuelle tilstand for kvindelige elitetrænere, hvilket de senere tabeller og afsnit vil vise ikke i tilstrækkeligt omfang har været muligt, hvilket skyldes den sparsomme indsamlede empiri. Der er ganske simpelt for få kvindelige elitetrænere, der har deltaget i undersøgelsen til at kunne gå i dybden med forskellene indenfor trænerniveauerne, hvorfor forskellene hele rapporten igennem primært skal findes kønnene imellem uanset hvilket sportsligt niveau de er på. Hvis man ønsker uddybende information omkring de, relativt set, få kvindelige elitetrænere, foreslås det, at de få kvindelige elitetrænere identificeres nærmere med henblik på at afholde en eller flere kvalitative dybdegående interviews og/eller afvikling af fokusgrupper, hvor der gøres en særlig indsats for at få kvinderne i tale med henblik på at identificere oplevelser af vejen til og under elitetrænergerningen.

7 7 Mangfoldighed i trænergerningen Hvem har svaret på undersøgelsen? HVEM HAR SVARET PÅ UNDERSØGELSEN? I dette afsnit præsenteres de 723 respondenter, der har valgt at deltage i undersøgelsen. Afsnittet er udelukkende en præsentation af undersøgelsens deltagere, hvorefter de følgende afsnit går i dybden med forklaringer og analyser. I tabellen herunder kan antallet af respondenter i de fire deltagende specialforbund, samt hvad det pågældende antal respondenter svarer til i den samlede andel af alle besvarelser i undersøgelsen, aflæses. Tabel 1 Antallet af respondenter fordelt på de fire deltagende specialforbund Specialforbund Antal Andel Dansk Tennis Forbund ,1 % Dansk Svømmeunion ,0 % Dansk Håndbold Forbund ,9 % Badminton Danmark ,9 % Total ,0 % Tabellen viser, at 39,1 pct. af respondenterne kommer fra kontaktdata der stammer fra Dansk Tennis Forbund, mens 16,9 pct. er leveret af Badminton Danmark. Det betyder, at rapportens tabeller i høj grad er præget af tidligere tennistrænere, der står for ca. 40 pct. af svarene. Det har naturligvis indflydelse på resultaterne anvendelighed, da den samlede afrapportering vil være farvede af en stor andel fra tennissporten. Tabellen betyder også, at det er vanskeligt at opdele tabellerne på specialforbundsniveau, da der kun er et begrænset antal respondenter fra Dansk Håndbold Forbund og Badminton Danmark. Undersøgelsens hovedtema er som nævnt kønsforskellene, hvorfor det ligeledes er vigtigt hvordan kønsfordelingen er blandt respondenterne. Kønsfordelingen blandt respondenterne kan ses herunder. Tabel 2 Kønsfordeling Køn Antal Andel Mand ,5 % Kvinde ,5 % Total ,0 % Tabellen viser, at 33,5 pct. af respondenterne i denne undersøgelse er kvinder, hvilket svarer til i alt er 242 respondenter. Dette antal af kvindelige respondenter er således vurderet til at være højt nok til at der kan udledes en række konklusioner og tendenser baseret på svarene. I samtlige tabeller medmindre andet er angivet er der således tale om 242 besvarelser fra de kvindelige respondenter og 481 fra de mandlige. I Frivillighedsundersøgelsen, udarbejdet af Idrættens Analyseinstitut, i 2010 kunne det konstateres at 34 pct. af de frivillige i DIF-idrætten var kvinder, hvilket stemmer fint overens med ovenstående tabel (Laub, 2012, p. 34). Det skal dog understreges at de 34 pct. udelukkende var frivillige, mens der i undersøgelsen her ligeledes er en lang række lønnede, hvilket der vendes tilbage til i et senere afsnit. Når de 242 kvindelige respondenter fordeles ud over de fire specialforbund resulterer det i en klar overvægt af kvinder i to af forbundene, hvilket kan ses i tabel tre herunder, hvor andelen af kvindelige respondenter fordelt på de deltagende specialforbund er vist.

8 8 Mangfoldighed i trænergerningen Hvem har svaret på undersøgelsen? Tabel 3 De kvindelige respondenter Forbund Antal Andel Badminton Danmark 31 12,8 % Dansk Håndbold Forbund 8 3,3 % Dansk Svømmeunion ,5 % Dansk Tennis Forbund 88 36,4 % Total ,0 % Størstedelen af de kvindelige respondenter er at finde i Dansk Svømmeunion, hvor næsten halvdelen 47,5 pct. af de kvindelige respondenter kommer fra. Derudover står Dansk Tennis Forbund for 36,4 pct. af kvinderne i undersøgelsen. De to specialforbund står dermed for i alt 83,9 pct. af de kvindelige respondenter, hvilket er et væsentligt forbehold, når der i det følgende analyseres på kønsforskellene. Det er dermed især trænere fra Dansk Svømmeunion og Dansk Tennis Forbund, der udgør de kvindelige respondenter. Eftersom undersøgelsen ikke kan antages at være repræsentativ, da man ikke kender populationens sammensætning på kønsparameteret, skal dette ikke tages som udtryk for hvordan den reelle kønsfordeling blandt trænerne er i de fire deltagende specialforbund. Derudover blev respondenterne også spurgt ind til deres alder på undersøgelsestidspunktet. Den gennemsnitlige alder for hhv. mænd og kvinder kan aflæses i tabel fire herunder. Tabel 4 Gennemsnitsalder Køn Gns. alder Mand 33,2 Kvinde 34,1 Gennemsnitsalderen for de mandlige respondenter er på 33,2 år, mens den for kvinderne er på 34,1 år. De kvindelige respondenter er således marginalt ældre end de mandlige i undersøgelsen.

9 9 Mangfoldighed i trænergerningen Trænerprofil TRÆNERPROFIL Indenfor idrættens formaliserede træneruddannelser findes der i alt fire forskellige faglige niveauer, hvor trin 1 er det første og laveste faglige niveau og trin 4 er det højeste trænerniveau, som man pt. kan tage inden for idrættens eget uddannelsessystem i Danmark. Typisk vil det være sådan, at en træner tager trin 1 først og derefter trin 2 og så fremdeles, men der er i praksis ikke et krav, der tilsiger, at man skal have deltaget i samtlige trin førend man kan tage et vist trin. Mange vil muligvis starte på trin 2, ligesom der er talrige eksempler på, at tidligere idrætsudøvere der har udøvet elitesport, typisk kan, vil eller ønsker at springe et eller flere af de første trin over for at starte på et højere niveau. I tabel fem herunder kan andelen af respondenter, der har deltaget i de fire forskellige trin i uddannelsessystemet, ses. Det er muligt, at en respondent har taget kurser på flere forskellige trin og dermed tæller med flere gange i tabellen, hvilket forklarer hvorfor den samlede andel når over 100 pct. i alt. Tabel 5 Gennemført træneruddannelsesniveau Trænertrin Andel N Trin 1 59,9 % 433 Trin 2 40,7 % 294 Trin 3 14,1 % 102 Trin 4 3,7 % 27 Tabellen viser, at 59,9 pct. af respondenterne har gennemført en træneruddannelse på trænertrin et, hvilket er det første trænertrin en frivillig typisk tager for at blive i stand til at varetage, planlægge og organisere en helt almindelig træningssession. Kun 3,7 pct. af respondenterne har gennemført trænertrin fire. Der er dermed naturligt færre og færre deltagere når uddannelsesniveauet hæves. Det er dog bemærkelsesværdigt, at hele 40 pct. af de adspurgte respondenter ikke har deltaget i trænertrin 1, men i stedet er startet på et højere uddannelsestrin.. I nedenstående tabel kan andelen af de hhv. mandlige og kvindelige respondenter, der har gennemført uddannelserne på hvert trin, ses. Tabel 6 Andel, der har gennemført et træneruddannelsesniveau fordelt på køn Mænd Kvinder Trin 1 55,1 % 69,4 % Trin 2 42,2 % 37,6 % Trin 3 18,9 % 4,5 % Trin 4 5,0 % 1,2 % Tabel seks rummer en interessant sammenhæng mellem uddannelsesniveau og kønsfordelingen. Blandt de kvindelige respondenter, som indgår i denne undersøgelse, har hele 69,4 pct. taget trænertrin ét-uddannelsen, mens kun 1,2 pct. har taget trænertrin fire-uddannelsen. Hvor de mandlige respondenter har et mindre fald fra trin til trin, er faldet derfor langt mere drastisk for kvindernes vedkommende. Der er således næsten ingen kvinder der fortsætter fra trin to til trin tre. Det er netop denne rapports formål at forsøge at kortlægge årsagerne til netop dette frafald, og se på hvilke forhold der kan medvirke til at højne andelen af kvinder, således at de i højere grad kan søge en elitetrænerkarriere på et højere

10 10 Mangfoldighed i trænergerningen Trænerprofil sportsligt niveau, og herunder deltage i træneruddannelsernes højere trin. Tabellen viser, at der sker et frafald, som det kan være relevant at undersøge nærmere via kvalitative metoder, der mere præcist kan identificere årsagsforklaringer mht. oplevede årsager til den manglende deltagelse for kvindernes vedkommende. Det er derudover vigtigt at se på hvor stor en del af respondenterne, og dermed tidligere kursister/studerende, der fortsat er trænere i dag. Tabellen herunder viser denne andel af hhv. mændene og kvinderne, der også i dag er trænere. Tabel 7 Andelen af trænere i dag Træner i dag? Mand Kvinde Ja 78,1 % 63,0 % Nej 21,9 % 37,0 % Tabellen viser, at der er flere af de tidligere mandlige kursister, der fortsat er trænere her op til fem år efter, at de har gennemført en træneruddannelse. Hele 78,1 pct. af mændene er således trænere i dag, mens det kun er 63,0 pct. af kvinderne. Der er således en eller flere faktorer, der resulterer i en højere fastholdelse af mænd end kvinder i trænergerningen. Denne pointe understreges yderligere af nedenstående tabel, når der kigges på hvor lang tid respondenten i gennemsnit har været i trænergerningen (i hele år). Det gennemsnitlige antal år for hhv. mænd og kvinder er vist i tabel otte. Tabel 8 Gennemsnitligt antal år som træner Køn Gns. antal år som træner Mand 10,65 Kvinde 5,86 Blandt de respondenter, der har angivet, at de fortsat er trænere i dag, har mændene i gennemsnit været trænere i næsten dobbelt så lang tid som kvinderne. Dette er på trods af, at kvinderne i undersøgelsen generelt er lidt ældre end de mandlige respondenter. Hvis der udelukkende kigges på aldersgennemsnittet for de aktive trænere er kvinderne faktisk i gennemsnit 4 år ældre end de mandlige respondenter i undersøgelsen, hvilket understreger hvor stor forskellen er i ovenstående tabel. Et bud på årsagerne hertil kan være, at kvinderne har prioriteret familiemæssige hensyn fremfor andre, da der er en årrække, hvor kvinderne er optaget af at stifte familie, og således tilsidesætter andre hensyn eller prioriteringer i deres liv, der i denne periode sættes på stand by. Kvinders behov for fleksibilitet synes, af hensyn til deres familie, også at være større end mændenes, da noget tyder på, at kvinder ofte vælger deres fritidsinteresse som den sidste i familien og således i praksis optræder som sidste-vælger, når familiens fritidsinteresser skal uddeles i hjemmet. For at måle hvorvidt denne analyse holder vand, er de nuværende trænere blevet spurgt hvor tilfredse de er med muligheden for at kombinere privatlivet med en trænergerning.

11 11 Mangfoldighed i trænergerningen Trænerprofil Tabel 9 Mulighed for at kombinere privatliv og trænergerning Mulighederne for at kombinere privatliv og trænergerning Mand Kvinde Total Meget tilfreds 14,9 % 29,4 % 19,0 % Tilfreds 44,1 % 42,0 % 43,5 % Hverken tilfreds eller utilfreds 23,6 % 19,6 % 22,4 % Utilfreds 13,5 % 4,9 % 11,0 % Meget utilfreds 2,0 % 1,4 % 1,8 % Ved ikke/ikke relevant 2,0 % 2,8 % 2,2 % Total 100,0 % 100,0 % 100,0 % Tabellen viser en interessant sammenhæng mellem mulighederne for at kombinere privatliv med trænergerningen blandt de to køn. Tabellen viser, at kvinderne er markant mere tilfredse med mulighederne for at kombinere privatliv og trænergerningen, hvilket umiddelbart strider mod den klassiske forestilling om at kvinderne har sværere ved at kombinere de to ting, end mændene har. Der er mindst to oplagte forklaringer på dette. Den første kan være, at de kvinder, som har fundet det vanskeligt at kombinere de to ting, allerede på nuværende tidspunkt har valgt trænergerningen fra, hvorfor de ikke vil figurere i denne undersøgelse. En anden forklaring er vist i tabel 10 herunder, hvor det gennemsnitlige antal ugentlige timer indenfor sæsonen fordelt på køn er vist. Tabellen viser, at de mandlige respondenter i undersøgelsen i gennemsnit bruger 6 timer mere om ugen på trænergerningen, hvilket medvirker til at forklare, at de har vanskeligere ved at kombinere privatlivet med trænerjobbet, da de bruger markant mere tid på trænergerningen end de deltagende kvinder. Tabel 10 Gennemsnitligt antal ugentlige timer i sæsonen Køn Gns. antal ugentlige timer i sæsonen Mand 16,42 Kvinde 10,43 Total 14,68 Den øgede tid, der går til trænergerningen, har med stor sandsynlighed også noget at gøre med hvilket sportsligt niveau, trænergerningen udøves på. Den store forskel på tidsforbruget mellem kvinder og mænd indikerer derfor, at mændenes ansvarsområder og de krav og forventninger, der knytter sig til dem i selve trænergerningen, overstiger dem, der gør sig gældende for kvindernes vedkommende. Sagt på en anden måde er der store oplevede forskelle på mulighederne for at kombinere trænergerningen og privatlivet såfremt der til trænergerning knyttes til et ganske bestemt forventningspres om at skulle skaffe sportslige resultater. I denne sammenhæng er nedenstående tabel interessant, da den undersøger hvilket sportsligt niveau, som det højest rangerede hold eller udøver befinder sig på. Fordelingen kan ses i tabel 11 herunder.

12 12 Mangfoldighed i trænergerningen Trænerprofil Tabel 11 Niveau for bedst rangerede hold fordelt på køn På hvilket sportsligt niveau er dit bedst rangerede hold/udøver? Mand Kvinde Internationalt niveau (EM, VM, OL, store internationale turneringer o.l.) 12,1 % 2,7 % Nationalt niveau (DM-stævner, landsmesterskaber o.l.) 44,4 % 20,9 % Regionalt niveau 25,1 % 13,5 % Lokalt foreningsniveau 11,8 % 29,1 % Holdet/udøverne deltager ikke i konkurrencer/stævner/turneringer 6,6 % 33,8 % Tabel 11 viser, at de mandlige respondenter generelt træner hold/udøvere på et sportsligt set højere niveau end de kvindelige respondenter gør, hvilket medvirker til at understrege ovenstående pointe. 12,1 pct. af de mandlige respondenter udfører således trænergerningen på et internationalt niveau, mens den tilsvarende andel for kvinderne er 2,7 pct. Det er ligeledes interessant at hele 33,8 pct. af de kvindelige træneres svarer, at deres hold/udøvere ikke deltager i konkurrencer/stævner/turneringer, hvor den tilsvarende andel er 6,6 pct. for mændenes vedkommende. Forklaringen på denne forskel skal sandsynligvis findes i, at svarfordelingen præges af den store andel af svømmetrænere blandt de kvindelige respondenter, hvor svarfordelingen tyder på, at kvinderne står for en række begynder-svømmehold, hvor det primære sigte er at lære udøverne, typisk børn, at svømme, fremfor at få dem til at deltage mere konkurrenceprægede svømmeaktiviteter. Forklaringen på tabel 11 er dog ikke at respondenterne tidligere har konkurreret på et højere niveau, hvilket kunne være en mulig forklaring. En analyse af respondenternes tidligere idrætsprofil viser, at der ikke er nogen statistisk signifikant forskel imellem kønnene, når der spørges til hvilket niveau respondenterne selv tidligere har konkurreret på. De respondenter, der har angivet, at de fortsat er trænere i dag, er ligeledes blevet spurgt om i hvilket regi, de udøver deres trænergerning i dag. Fordelingen blandt kønnene kan ses i tabellen herunder. Vær opmærksom på, at det i denne sammenhæng er muligt at være træner mere end ét sted på samme tid. Tabel 12 Fordeling af hvor respondenten er træner Hvor er du træner? Mand Kvinde Total Forening/klub 93,4 % 96,6 % 94,3 % Forbund/kreds/union 20,9 % 5,4 % 16,4 % Kommerciel idrætsudbyder 3,6 % 0,7 % 2,7 % Selvstændig idrætsudbyder 3,9 % 0,7 % 2,9 % Den eneste statistisk signifikante forskel kønnene imellem findes i andelen, der er træner i forbund/kreds/union, hvilket typisk vil dække over landstrænerfunktioner for alle aldre. I denne kategori er der markant flere mandlige trænere med 20,9 pct., mens kun 5,4 pct. af kvinderne er trænere i forbunds/kreds/unions-regi. Det giver indtryk af, at forbundene/kredsene/unionerne ikke er gode nok til at ansætte kvindelige trænere eller ikke finder de kvindelige træneremner gode nok i forhold til de opgaver en sådan trænergerning indeholder. Forklaringen kan derfor skyldes forskellige kombinationer af manglende interesse fra kvindernes side, manglende uddannelsesniveau blandt kvinderne eller en manglende interesse fra forbundenes/kredsenes/unionernes. Også dette forhold kalder på flere kvalitative analyser. Det er ligeledes interessant at se på hvor stor en andel af respondenterne, der er frivillige, og hvor stor en andel, der er lønnede i deres trænergerning. Fordelingen kan ses i tabellen herunder.

13 13 Mangfoldighed i trænergerningen Trænerprofil Tabel 13 Frivillig eller lønnet trænergerning Er du i dag frivillig eller lønnet i din trænergerning? Mand Kvinde Total Jeg er udelukkende frivillig og ulønnet 19,4 % 9,5 % 16,5 % Jeg er udelukkende professionelt ansat og lønnet 33,5 % 48,6 % 37,9 % Jeg udfører både frivilligt og lønnet arbejde 47,1 % 41,9 % 45,6 % Total 100,0 % 100,0 % 100,0 % Tabellen viser, at størstedelen af kvinderne udelukkende udfører lønnet arbejde, hvilket næsten halvdelen, 48,6 pct., har angivet. For mændene er dette tal 33,5 pct. Dertil er det interessant at størstedelen af mændene, her næsten halvdelen, 47,1 pct., udfører både frivilligt og lønnet arbejde, hvilket er noget højere end de 41,9 pct. blandt kvinderne der har angivet dette. Ved læsningen af denne tabel, er det værd at huske på, at størstedelen af de kvindelige respondenter i undersøgelsen kommer fra tennis og svømning, hvor der er en større tradition for at lønne trænerne end i eksempelvis håndboldkulturen, hvilket forklarer den noget højere andel af lønnede trænere blandt kvinderne, hvor kun 9,5 pct. udelukkende udfører frivilligt og ulønnet arbejde. I forlængelse af dette blev de nuværende trænere spurgt, hvorvidt de var tilfredse eller utilfredse med lønniveauet indenfor trænergerningen. Fordelingen kan ses i tabel 14 herunder. Tabel 14 Tilfredshed med lønniveauet Lønniveauet indenfor trænergerningen Mand Kvinde Total Meget tilfreds 11,8 % 23,1 % 15,0 % Tilfreds 45,2 % 42,0 % 44,3 % Hverken tilfreds eller utilfreds 19,4 % 14,0 % 17,8 % Utilfreds 14,9 % 12,6 % 14,2 % Meget utilfreds 4,2 % 4,2 % 4,2 % Ved ikke/ikke relevant 4,5 % 4,2 % 4,4 % Total 100,0 % 100,0 % 100,0 % Tabellen viser, at andelen af trænerne, der er meget tilfredse med lønniveauet, er højere blandt kvinderne end blandt mændene, hvilket sandsynligvis skal forklares med henvisning til, at der er langt flere af de mandlige respondenter, der udfører trænergerningen som frivillig og ulønnet. Derfor kan det tænkes, at mændene som følge af det frivillige arbejde er relativt mere utilfredse med lønniveauet end kvinderne er det. Blandt kvinderne er en større andel lønnede, hvilket forklarer den større relative tilfredshed med lønniveauet.

14 14 Mangfoldighed i trænergerningen Motivation for træneruddannelse MOTIVATION FOR TRÆNERUDDANNELSE Et centralt spørgsmål i denne analyse er trænernes motivation for i sin tid at have taget den første træneruddannelse. Ved at kende disse motivationsfaktorer og se nærmere på hvorvidt der er forskelle blandt kønnene, kan det potentielt set blive enklere at målrette konkrete tilbud til kommende kvindelige trænere. Dette afsnit søger derfor at afdække hvilke motivationsfaktorer, der har gjort sig gældende, for at trænerne tog en uddannelse, herunder hvem der i sin tid opfordrede dem til at tage uddannelsen. Respondenterne blev indledningsvist spurgt om, hvad der var den hhv. primære og sekundære anledning til, at de i sin tid tog en træneruddannelse. Besvarelserne på de to spørgsmål er samlet i én tabel herunder, hvor man kan se både de mandlige og kvindelige respondenters respektive besvarelser. Da resultaterne herunder er baseret på svar på to spørgsmål giver det samlet set mere end 100 pct. da hver respondent har svaret to gange. Tabel 15 Årsagerne til at tage en træneruddannelse Hvad var årsagen til at du tog en træneruddannelse? Mand Kvinde Total For at forbedre mine kompetencer og mit trænerniveau 79,2 % 72,3 % 77,0 % Jeg synes, det var spændende at lære noget nyt 30,6 % 32,3 % 31,2 % For at forbedre mine karrieremuligheder indenfor min idræt 30,6 % 15,3 % 25,5 % Jeg blev opfordret som følge af et konkret behov for nye trænere 12,8 % 22,6 % 16,1 % Foreningen stillede det som krav for at fungere som træner/instruktør 9,4 % 27,7 % 15,5 % For at få styr på den på den lokale klubtræning så den fungerer bedre 14,6 % 15,3 % 14,8 % For at forbedre mit eget sportslige niveau 7,9 % 6,0 % 7,3 % For at forbedre mine karrieremuligheder udenfor min idræt 7,5 % 4,3 % 6,4 % For at forbedre mit holds sportslige præstation 7,1 % 4,3 % 6,1 % Den største motivationsfaktor er for at forbedre mine kompetencer og mit trænerniveau, som hele 79,2 pct. af mændene og 72,3 pct. af kvinderne har svaret som værende deres primære eller sekundære årsag for at tage en træneruddannelse. Generelt flugter motivationsfaktorerne på de to køn hinanden, men der er dog to motivationsfaktorer, der falder i øjnene. Blandt kvinderne er der 27,7 pct., der angiver, at de tog en træneruddannelse, fordi foreningen stillede dette som et krav, mens den tilsvarende andel for mændene kun er på 9,4 pct. En analyse af denne forskel viser, at det især er i Dansk Svømmeunion, hvor kvindelige trænere har oplevet, at foreningen har stillet krav om uddannelse for at kunne fungere som instruktør. Denne forventning og krav knytter sig med stor sandsynlighed til sikkerhedsaspekter i svømmeidrætten. Omvendt har hele 30,6 pct. af mændene angivet, at de tog en træneruddannelse for at forbedre deres karrieremuligheder indenfor deres idræt, hvor den tilsvarende andel for kvinderne er på 15,3 pct.. Dette kan symbolisere, at flere af de mandlige respondenter har taget trænerkurser for at gå hele vejen rent sportsligt, og måske sågar ønsker at leve af deres trænergerning. Hvorvidt kvinderne føler, at de alligevel ikke har en mulighed for at få en trænerkarriere, eller hvorvidt de ikke har lysten til at begå sig som elitetræner, er ikke med denne kvantitative tilgang til at sige, men der er muligvis tale om en kombination af begge årsager. I nedenstående tabel er respondenterne blevet spurgt om, hvem der opfordrede dem til at tage den seneste træneruddannelse. Også her er der en forskel mellem kønnene.

15 15 Mangfoldighed i trænergerningen Motivation for træneruddannelse Tabel 16 Opfordring til træneruddannelse Hvem opfordrede dig? Mand Kvinde Jeg tog selv initiativet 65,5 % 38,7 % Foreningen/klubben 31,1 % 59,1 % Den lokale kreds/union 0,9 % 0,9 % Mit specialforbund 2,6 % 1,3 % Tabellen viser, at mændene i langt højere grad end kvinderne selv har taget initiativet til deres seneste træneruddannelse, mens kvinderne i langt højere grad er blevet opfordret af foreningen/klubben. Der er næsten ingen af respondenterne, som er blevet opfordret af den lokale kreds/union eller af specialforbundet, hvilket nok skal forklares med, at den oplevede afstand er for stor mellem de to parter. Det er interessant, at en stor del af de kvindelige respondenter i relation til den senest gennemførte træneruddannelse er blevet opfordret af foreningen/klubben. Sammenholdt med informationen om, at flere kvinder påbegyndte uddannelsen, fordi foreningen stillede det som krav, tegner der sig samlet set et billede af, at de kvindelige trænere i større omfang skal opfordres til at tage en træneruddannelse. Det betyder, at man fra DIF s og specialforbundenes side skal arbejde på at gøre det mere attraktivt at deltage i kurser/uddannelser, således at kvinderne i højere grad finder det naturligt selv at tage en træneruddannelse, hvilket eventuelt kunne ske via mere målrettede kampagner og oplysningsmateriale, der kunne medvirke til at ændre denne kultur. Dertil skal man være opmærksom på at huske at prikke til kvinderne, da det ofte kræver en opfordring før de kommer i gang. Pointen forstærkes yderligere, når respondenterne blev spurgt om, hvorvidt de føler et behov for yderligere opkvalificering af deres nuværende trænerniveau. Fordelingen blandt mænd og kvinder kan ses i tabel 17 herunder. Tabel 17 Yderligere opkvalificering af nuværende trænerniveau Føler du et behov for en yderligere opkvalificering af dit nuværende trænerniveau? Mand Kvinde Total Ja 57,1 % 39,6 % 51,2 % Nej 26,6 % 39,1 % 30,8 % Ved ikke 16,2 % 21,3 % 17,9 % Tabellen afslører, at andelen af kvindelige trænere, der føler et behov for yderligere opkvalificering, er ligeså stor som andelen der ikke føler et behov. Blandt mændene er der et langt større ønske om yderligere træneruddannelser, hvilket skal ses på baggrund af, at mændene generelt set har taget flere træneruddannelser på et fagligt set højere niveau end tilfældet er blandt kvinderne. Ovenstående tabeller tyder på, at kvinder generelt har en lavere motivation for at deltage i træneruddannelser. Derfor skal kvinderne i højere grad motiveres, opmuntres og presses til at tage en træneruddannelse. Dertil oplever kvinderne ikke et udpræget stort behov for at tage yderligere træneruddannelser, mens det for mændenes vedkommende forholder sig direkte modsat. Specialforbundene er på denne baggrund nødsaget til at være mere aktivt opsøgende og målrettede i deres trænertilbud til kvinderne, såfremt de ønsker at få en større andel af dem. Dette handler blandt andet om at blive klogere på, hvilke forhold der vil gøre det mere interessant for kvinderne at tage en træneruddannelse samt en større viden om hvilke

16 16 Mangfoldighed i trænergerningen Motivation for træneruddannelse barrierer, der er for at tage yderligere træneruddannelser. Næste afsnit omhandler derfor de oplevede barrierer, som knytter sig til hhv. mænds og kvinders trænergerning.

17 17 Mangfoldighed i trænergerningen Barrierer for videreuddannelse BARRIERER FOR VIDEREUDDANNELSE Ovenstående afsnit viste, at kvinderne i et vist omfang har taget en træneruddannelse på baggrund af en konkret opfordring fra foreningen. Kvinderne oplevede desuden, at en træneruddannelse blev stillet som krav fra foreningen/klubben for at kunne udøve en trænergerning. Disse motivationsfaktorer for kvinder er således ikke udpræget lystbetonede. Derfor er det interessant at se nærmere på, hvilke årsager respondenterne angiver hhv. som den primære og sekundære årsag til ikke at tage yderligere supplerende træneruddannelser. Som nævnt tidligere er denne undersøgelse udelukkende foretaget blandt tidligere kursister, hvorfor der er en stor del af trænerne i DIF, som ikke er repræsenteret af respondenterne i denne undersøgelse. Der kan derfor være tale om en række barrierer for at tage den første træneruddannelse, som undersøgelsen her ikke tager højde for. I nedenstående tabel er den primære og sekundære årsag lagt sammen i én tabel, således at respondenten blot skal have valgt årsagen som enten den primære eller sekundære. Tabel 18 Årsagen til ikke at have taget yderligere uddannelse Hvad er årsagen til at du ikke har taget yderligere uddannelse Mand Kvinde Total Det er ikke muligt at afsætte den nødvendige tid 91 % 74 % 85 % Jeg har ikke lyst til mere uddannelse 21 % 37 % 26 % Jeg er aldrig blevet spurgt 18 % 37 % 24 % Det har økonomisk ikke været muligt 26 % 17 % 23 % Niveauet på uddannelserne er ikke højt nok 15 % 6 % 12 % Tidligere uddannelser levede ikke op til mine forventninger 11 % 9 % 10 % Der findes ikke relevant uddannelse i Danmark 9 % 4 % 7 % Jeg vidste ikke, det var en mulighed 5 % 9 % 6 % Uddannelserne er for kedelige 6 % 6 % 6 % Tabellen viser en række interessante sammenhænge mellem årsagstilkendegivelser og køn. Den klart største oplevede barriere for både mænd og kvinder er, at det ikke har været muligt at afsætte den nødvendige tid det kræver at gennemføre en træneruddannelse. Eftersom andelen er så høj, kan dette forhold ikke blot forklares ved, at de højeste uddannelsestrin typisk er relativt ressource- og tidskrævende. Man bør derfor overveje, helt generelt, om det er muligt at udbyde flere fleksible uddannelsestilbud, som kan imødekomme behovet for at planlægge sin egen uddannelse i højere grad end tidligere. Dertil vil det selvsagt være en stor fordel, såfremt tidsforbruget på de respektive uddannelsestrin kan tydeliggøres, således at man som potentielt interesseret kan vurdere om det er muligt at gennemføre en ønsket træneruddannelse. Et interessant spørgsmål er hvorfor 37 pct. af kvinderne angiver, at de ikke har lyst til mere uddannelse. Denne svarkategori optræder som den næststørste barriere for kvinder. Forholdet med den manglende lyst kan muligvis også oversættes til et mindre oplevet behov for at uddanne sig blandt kvinderne, hvilket de tidligere undersøgelsesresultater underbygger vedrørende det sportslige niveau, som kvinderne udøver deres trænergerninger på. Blandt mænd optræder forholdet med den manglende lyst som den tredjehyppigste årsag, som 21 pct. af mændene har angivet.

18 18 Mangfoldighed i trænergerningen Barrierer for videreuddannelse Der er yderst lave andele der angiver noget i forbindelse med selve uddannelserne, hvilket sandsynligvis betyder at det kun er et lille mindretal, der finder, at der er noget galt med selve uddannelsen, men at der derimod må findes nogle andre mere strukturelle og ressourcerelaterede årsagsforklaringer. Respondenterne er ligeledes blevet spurgt om, hvor enige de er i udsagnet om, at kvinder og mænd har samme muligheder for at gøre trænerkarriere i min idræt. Fordelingen kan ses i tabellen herunder. Tabel 19 Samme muligheder for at gøre karriere for begge køn Kvinder og mænd har samme muligheder for at gøre trænerkarriere i min idræt Mand Kvinde Total Meget enig 44,7 % 54,5 % 48,0 % Enig 35,1 % 27,5 % 32,5 % Hverken enig eller uenig 10,2 % 6,4 % 9,0 % Uenig 7,0 % 6,9 % 6,9 % Meget uenig 2,2 % 2,6 % 2,3 % Ved ikke/ikke relevant 0,9 % 2,1 % 1,3 % Total 100,0 % 100,0 % 100,0 % Tabellen viser, at der blandt både mænd og kvinder er udpræget enighed om, at der er de samme muligheder for at gøre trænerkarriere i idrætten. Hele 82 pct. af kvinderne og 80 pct. af mændene har samlet set angivet de er enige eller meget enige i udsagnet. Rent statistisk er derfor ingen sammenhæng mellem hvordan man har besvaret spørgsmålet og hvad ens køn er. Man bør dog være opmærksom på, at undersøgelsen baseres på, at 83,9 pct. af de kvindelige respondenter stammer fra svømning eller tennis, hvorfor resultaterne i stor stil bærer præg af de træningskulturer, som gør sig gældende i disse to forbund. Dette kunne således være interessant at se nærmere på, hvordan fordelingen ville have været, såfremt der havde deltaget flere kvinder fra håndbold- og badmintonsporten eller hvordan svarfordelingen ville se ud i andre specialforbund, der ikke har samme traditioner for at uddanne kvindelige trænere. På baggrund af denne tabel er man derfor nødt til at lede andetsteds for at vurdere de bagvedliggende årsager til, at 37 pct. af kvinderne angiver, at de ikke har lyst til mere uddannelse. Skyldes det, at uddannelsestilbuddene ikke er gode nok? Det virker, i tråd med tidligere afrapporterede resultater i rapporten, til at kvinderne generelt set ikke føler et behov for mere træneruddannelse, ikke oplever at de har behov for eller lyst til mere træneruddannelse og i vid udstrækning gennemføre et trænerkursus fordi, der stilles krav om det fra foreningens side. I tabel nummer 18 blev det synliggjort, at den tredjehyppigste årsag blandt kvinderne til, at de ikke have taget yderligere uddannelse var, at de aldrig var blevet spurgt. Dette svar står lidt i modstrid med, at størstedelen af kvinderne på den anden side var blevet opfordret til at tage en træneruddannelse af foreningen/klubben. Derfor skal ovenstående svar sandsynligvis betragtes om et udtryk for at foreningerne er gode til at opfordre kvinderne til at tage de første trænertrin, hvorefter kvinderne ikke opfordres yderligere i forbindelse med en fortsat tur gennem idrættens uddannelsessystem. Respondenterne er ligeledes blevet spurgt om, hvad der kunne få dem til at tage endnu en træneruddannelse på et højere niveau end deres nuværende. Fordelingen kan ses i tabel 20 herunder.

19 19 Mangfoldighed i trænergerningen Barrierer for videreuddannelse Tabel 20 Motiver for yderligere træneruddannelse Hvad kunne få dig til at tage en højere træneruddannelse end din nuværende? Mand Kvinde Total Forventning om bedre karrieremuligheder 24,8 % 22,9 % 24,2 % Bedre overførsel af teori til praksis 16,3 % 18,6 % 17,1 % Forventning om en bedre aflønning 10,0 % 19,9 % 13,3 % Uddannelsen skulle have et højere fagligt niveau 14,4 % 7,4 % 12,0 % Mere givende arbejdsmiljø i foreningen 8,5 % 9,5 % 8,8 % Lavere deltagergebyr/bedre støttemuligheder 7,4 % 6,5 % 7,1 % Større grad af anerkendelse 7,6 % 5,2 % 6,8 % Et krav fra forbundets side 5,0 % 7,4 % 5,8 % Jeg har allerede det højest mulige niveau 5,9 % 2,6 % 4,8 % Total 100,0 % 100,0 % 100,0 % Den mest valgte årsag er forventning om bedre karrieremuligheder, som hhv. 24,8 pct. af mændene og 22,9 pct. af kvinderne har tilkendegivet. Det må betyde, at trænerne af begge køn, ikke føler at karrieremulighederne for en træner er direkte forbundet med trænerens uddannelsesniveau, hvilket i øvrigt går interessant i spænd med tidligere afrapporterede resultater, hvor det blev tydeligt, at en lang række kvinder primært havde gennemført en træneruddannelse, fordi det var et krav fra foreningens side. Med andre ord kan man antage, at flere kvinder vil tage en højere træneruddannelse, såfremt kravene fra foreningernes side blev endnu højere end de er i dag. Hvorvidt dette reelt set er ønskværdigt er dog et åbent spørgsmål, der kalder på flere erfaringer. En interessant forskel kønnene imellem viser sig ved, at en stor andel af kvinderne, 19,9 pct., har svaret, at de ville tage en højere træneruddannelse, såfremt der var en forventning om en bedre aflønning efterfølgende. For mænd er det til sammenligning kun 10 pct., der har angivet dette som årsag. Årsagen hænger i praksis tæt sammen med den foregående tabel, hvor kvinderne gav udtryk for, at de gerne så en direkte afregning af deres deltagelse på kurser, hvad enten kom til udtryk i bedre karrieremuligheder eller bedre aflønning af trænergerningen. Tabellen afslører også den første kritik af de eksisterende uddannelsestilbud, hvori der ønskes en bedre overførsel af teori til praksis, som både mændene og kvinderne efterspørger. Blandt mændene ønskes desuden et højere fagligt niveau på uddannelserne. Det er derfor også interessant hvorvidt de respondenter, der fortsat er trænere i dag, samlet set er tilfredse med mulighederne for efteruddannelse, hvilket fremkommer i nedenstående tabel.

20 20 Mangfoldighed i trænergerningen Barrierer for videreuddannelse Tabel 21 Mulighederne for efteruddannelse Mulighederne for efteruddannelse Mand Kvinde Total Meget tilfreds 17,1 % 19,6 % 17,8 % Tilfreds 48,3 % 40,6 % 46,1 % Hverken tilfreds eller utilfreds 21,1 % 25,9 % 22,4 % Utilfreds 9,3 % 7,7 % 8,8 % Meget utilfreds 2,2 % 0,7 % 1,8 % Ved ikke/ikke relevant 2,0 % 5,6 % 3,0 % Total 100,0 % 100,0 % 100,0 % I tabel 21 er det tydeligt, at der er en ganske stor tilfredshed blandt de nuværende trænere med mulighederne for efteruddannelse, hvilket altså betyder at barriererne ikke skal findes i manglende muligheder for efteruddannelse. Der er ingen statistisk signifikante sammenhæng mellem svarfordelingen og køn. I tabel 20 blev det også vist, at den årsag, der kunne få trænerne til at tage yderligere træneruddannelse, var bedre karrieremuligheder indenfor trænergerningen. Derfor er det interessant at se lidt nærmere på hvor tilfredse de nuværende trænere er med de nye karrieremuligheder. I tabellen herunder er disse forhold undersøgt nærmere. Tabellen afslører, at der ikke er statistisk signifikant forskel på, hvad man har svaret på baggrund af respondentens køn. Tabel 22 Karrieremuligheder indenfor trænergerningen Nye karrieremuligheder indenfor trænergerningen Mand Kvinde Total Meget tilfreds 10,7 % 6,3 % 9,4 % Tilfreds 39,0 % 41,3 % 39,7 % Hverken tilfreds eller utilfreds 31,7 % 38,5 % 33,7 % Utilfreds 8,4 % 5,6 % 7,6 % Meget utilfreds 2,2 % 1,4 % 2,0 % Ved ikke/ikke relevant 7,9 % 7,0 % 7,6 % Total 100,0 % 100,0 % 100,0 % Tabellen viser, at der en generel tilfredshed med de karrieremuligheder, som trænergerningen rummer. 49,7 pct. af mændene og 47,6 pct. af kvinderne er enten ' tilfredse eller meget tilfredse med karrieremulighederne. Der er dog også en stor gruppe af respondenterne, hhv. 31,7 pct. hos mændene og 38,5 pct. hos kvinderne, der har angivet hverken tilfreds eller utilfreds, hvilket kan have to betydninger: Det kan være udtryk for, at respondenten ikke føler et behov for nye karrieremuligheder, hvorfor vedkommende har svaret hverken er tilfreds eller utilfreds ; men det kan dog også være udtryk for, at mulighederne generelt set, kan og bør være bedre end tilfældet er i dag. Det er dog værd at bemærke, at der samlet set kun er ca. 10 pct. af respondenterne, der angiver, at de er direkte utilfredse med mulighederne. Dette tal er ikke voldsomt højt, men alligevel nok til at man kan forsøge at forbedre situationen.

21 21 Mangfoldighed i trænergerningen Idrætsmiljøet IDRÆTSMILJØET Respondenterne er desuden blevet spurgt om deres holdninger til det konkrete idrætsmiljø, som de er en del af. Såfremt trænerne føler, at det er et godt og attraktivt idrætsmiljø at befinde sig i, vil der sandsynligvis også være bedre muligheder for at få træneraspiranter til at fortsætte i deres respektive trænergerninger indenfor den pågældende idræt. Derfor er det interessant at se på hvorvidt der findes en række kønsforskelle på dette område, da eventuelle forskelle kan identificere hvorvidt kvinderne samlet set vurderer idrætsmiljøet som mere eller mindre attraktivt, end mændene gør. Indledningsvis fokuseres der på hvorvidt respondenterne føler, at deres idrætsmiljø er attraktivt og givende at være en del af. Respondenterne skulle i den sammenhæng angive, hvor enig eller uenig de var med udsagnet om, at mit idrætsmiljø er attraktivt og givende at være en del af. Fordelingen blandt hhv. mænd og kvinder kan ses i tabel 23 herunder. Tabel 23 Givende og attraktivt idrætsmiljø Mit idrætsmiljø er attraktivt og givende at være en del af Mand Kvinde Total Meget enig 44,9 % 33,9 % 41,2 % Enig 44,4 % 45,1 % 44,7 % Hverken enig eller uenig 7,4 % 14,2 % 9,7 % Uenig 2,0 % 3,9 % 2,6 % Meget uenig 0,7 % 0,9 % 0,7 % Ved ikke/ikke relevant 0,7 % 2,1 % 1,2 % Total 100,0 % 100,0 % 100,0 % Tabellen viser, at der, på trods af en stor enighed hos begge køn, er større enighed blandt mændene end blandt kvinderne. Det skal dog ses i lyset af, at stort set ingen af respondenterne for nogen af kønnenes vedkommende er uenige i udsagnet, hvilket betyder, at begge køn i varierende omfang finder, at idrætsmiljøet er givende og attraktivt, hvilket naturligvis er positivt for de deltagende specialforbund. I forlængelse heraf blev respondenterne spurgt, hvad deres holdning var til at anbefale andre at gå elitetrænervejen indenfor deres idrætsgren. Igen skal man ved læsningen af nedenstående tabel 24 huske, at størstedelen af de kvindelige respondenter kommer fra tennis og svømning. Tabel 24 Anbefale andre at blive elitetræner Jeg ville anbefale andre at blive elitetræner indenfor min idrætsgren Mand Kvinde Total Meget enig 29,0 % 18,0 % 25,3 % Enig 42,3 % 33,9 % 39,5 % Hverken enig eller uenig 20,3 % 28,8 % 23,1 % Uenig 2,0 % 5,6 % 3,2 % Meget uenig 0,4 % 0,9 % 0,6 % Ved ikke/ikke relevant 6,1 % 12,9 % 8,4 % Total 100,0 % 100,0 % 100,0 %

22 22 Mangfoldighed i trænergerningen Idrætsmiljøet Ovenstående tabel viser, at der blandt begge køn er en enighed om, at man gerne vil anbefale andre at blive elitetrænere. Der er dog en større enighed blandt mændene, end tilfældet er blandt kvinderne. Det er værd at bemærke, at, hos kvinderne har 28,8 pct. svaret hverken enig eller uenig og 12,9 pct. har svaret ved ikke/ikke relevant. Det betyder altså, at der er over 40 pct. af kvinderne, der ikke direkte vil anbefale andre at blive elitetrænere, men det dækker sandsynligvis over deres ringe egne erfaringer med at være elitetræner, hvorfor de ikke føler, at de direkte kan anbefale det til andre. Der er dog stort set ingen, der er uenige i udsagnet, hvilket må tolkes i et positivt perspektiv. En del af et godt idrætsmiljø er ligeledes, at der er gode muligheder for sparring omkring arbejdsopgaverne. De respondenter, der fortsat er trænere, er derfor blevet spurgt om hvor tilfredse de er med mulighederne for sparring omkring arbejdsopgaverne. Fordelingen kan ses i tabel 25 herunder. Tabel 25 Mulighederne for sparring Mulighederne for sparring omkring arbejdsopgaver Mand Kvinde Total Meget tilfreds 14,3 % 13,3 % 14,0 % Tilfreds 39,6 % 42,0 % 40,3 % Hverken tilfreds eller utilfreds 23,6 % 29,4 % 25,3 % Utilfreds 17,4 % 7,0 % 14,4 % Meget utilfreds 2,8 % 3,5 % 3,0 % Ved ikke/ikke relevant 2,2 % 4,9 % 3,0 % Total 100,0 % 100,0 % 100,0 % Igen viser undersøgelsen således, at der samlet set er stor tilfredshed, hvilket må siges at være et positivt resultat. Tabellen viser, at der er en meget lille andel utilfredse kvinder, hvor 10,5 pct. samlet set angiver, at de enten er utilfredse eller meget utilfredse med mulighederne for sparring. Blandt mændene er dette tal noget højere på i alt 20,2 pct., hvilket dog ikke skal fjerne fokus fra, at der blandt begge køn er en relativt stor tilfredshed med sparringsmulighederne. Der er dog plads til forbedringer i denne sammenhæng, da der samlet set er i alt 43,8 pct. af mændene og 39,9 pct. af kvinderne, der angiver noget andet end at være tilfredse eller meget tilfredse med situationen, hvorfor foreningerne/forbundene skal forsøge at blive bedre til at tilbyde gode sparringsmuligheder for trænerne, enten internt i foreningen eller ved at arrangere sparringsarrangementer i forbundsregi.

23 23 Mangfoldighed i trænergerningen HovedKonklusioner HOVEDKONKLUSIONER I afsnittet her samles der afsluttende op på en række af hovedresultaterne fra rapporten. Overordnet set er der tre hovedbudskaber der står tydeligt frem i denne rapport, som kort er opridset herunder. Kvinder skal i højere grad end mænd opfordres til at tage en træneruddannelse Resultaterne viser, at en langt højere andel af kvinderne først tog en træneruddannelse, idet de blev opfordret direkte af foreningen, og hertil ofte fordi det var et krav for at udføre trænergerningen i den pågældende idræt. I forlængelse af dette var der en høj andel af kvinderne der ikke var blevet spurgt om yderligere træneruddannelser. Altså er foreningerne/klubbene gode til at opfordre til at tage de tidlige træneruddannelser, men derefter stopper de med at opfordre kvinderne til at tage afsted. Dette kan man med fordel arbejde målrettet på at få ændret. Kvinder vil i højere grad end mænd have direkte udbytte I rapporten fremstår det ligeledes at kvinderne, i højere grad end mændene, vil have et direkte udbytte af deres træneruddannelse, hvad enten det er bedre karrieremuligheder eller bedre aflønning. Omvendt kan mændene i større grad have nok i selve uddannelsen, og i det at lære nye ting. Både kvinder og mænd er tilfredse med idrætsmiljøet Det er således også yderst positivt for de deltagende specialforbund at både kvinderne og mændene i undersøgelsen her er tilfredse med det idrætsmiljø de befinder sig i. De finder således begge at idrætsmiljøet giver gode muligheder for sparring, for efteruddannelse og at det overordnet set er et attraktivt og givende miljø at være en del af.