2013 Resultatrapport til UM
|
|
- Maja Jakobsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En mere retfærdig verden er mulig Støtte til en levende og folkelig u-landsbistand Rulleplan til Udenrigsministeriet 2013 Resultatrapport til UM Introduktion Denne resultatberetning beskriver CISU Civilsamfund i udviklings indsatser for kalenderåret 2013 inden for aftalen med Udenrigsministeriet i Rulleplan Det er på dialogmøder med HCP i 2013 og 2014 aftalt, at format for rulleplan såvel som afrapportering løbende skulle ændres i forhold til tidligere formater. Format for rulleplaner er efterfølgende blevet grundigt opdateret for rulleplan og videreudviklet ved udarbejdelse af rulleplan Det vil afspejle sig i de kommende års rapporteringer. Nærværende rapport vil med udgangspunkt i planen forbinde den tidligere mere narrative og outputbaserede rapportering med en rapportering på den påbegyndte Theory of Change/Outcome Mapping der blev etableret delvist for De gældende administrative retningslinjer for puljeordninger, hvori der også er rapporteringskrav danner samtidig en nødvendig baggrund for udarbejdelse af denne rapport. Der er derfor tale om flere typer af rapportering med et vist overlap. Da de administrative retningslinjer for puljeordninger jf. Danidas hjemmeside er under revision, vil formatet blive justeret ved fremtidige afrapporteringer i henhold hertil. Mål og rammer for såvel kapacitetsudviklingen som for puljeforvaltningen, samt de internationale aktiviteter var for udover den godkendte Rulleplan - forankret dels i den danske Civilsamfundsstrategi, dels i vedtægter og værdigrundlag for Foreningen CISU og ikke mindst i foreningens vedtagne strategi Det blev suppleret af Generalforsamlingens prioriteringer, Bestyrelsens løbende vedtagelser og sekretariatets konkrete handlingsplaner for indsatsområderne. I overensstemmelse med tidligere blev det i rulleplanen aftalt at rapportere særskilt på tre strategiske/organisatoriske udviklingsmål efter 2 år, i Det drejer sig om: 1. Udvikling og anvendelse af monitoreringssystem dækkende CISUs forandringsstrategi 2. Opfølgning på Danida review af CISU 3. Medlemmer anvender deres erfaringer og opbyggede kapacitet som folkelig forankrede organisationer og indgår langsigtet og strategisk i relevante samarbejdsrelationer med partnere i Syd De pågældende områder afrapporteres herunder i afsnit 2 Der er generelt er tale om en gedigen målopfyldelse for 2013 og kun meget små afvigelser ift. rulleplan Vi har fortsat udviklet vores stærke fokus på civilsamfundets rolle i udvikling i både Nord og Syd og de danske organisationers meget konkrete bidrag (f.eks. udvikling af stærke partnerskaber). CISU har i øvrigt i 2013 ydet betydelige faglige bidrag til udviklingen af den nye danske Civilsamfundspolitik, der blev endeligt vedtaget i Udover selve beretningen er der vedlagt en række informative bilag. God læselyst. 1
2 Indholdsfortegnelse Introduktion Generel baggrund og status... 3 Kontekstbeskrivelse i Rulleplan Organisationen CISU... 3 Strategiske processer i CISU... 3 Folkelig forankring... 3 Visionsstudier... 4 Tilsynsbesøg fra UM... 4 Hovedindsatsområder i gennemgang Bidrag til Civilsamfundsstrategien... 5 Introduktion til CISU forandringsfortælling / outcome mapping som ramme... 5 Beskrivelse af CISUs monitoreringssystem rapportering... 8 Resultater i Rapportering på særskilte mål jf. Rulleplan Afvigelser fra målene i rulleplan Annekser Bilag vedr. dokumentation af resultater i
3 1. Generel baggrund og status Kontekstbeskrivelse i Rulleplan 2013 En gennemgang af Rulleplanens kontekstbeskrivelse og de forventede ændringer heri viser god overensstemmelse imellem den forventede udvikling og den virkelighed 2013 bød på. De antagelser der dannede baggrund for strategier, mål og indikatorer var derfor relevante og anvendelige som baggrund for vores planlægning, implementering og monitorering i Særligt for CISU gjaldt det at de nye støttemodaliteter i Finansloven for 2013 blev realiseret i Organisationen CISU Der er indføjet et særskilt strategisk mål for organisationens udvikling i vores outcome mapping som det ses nedenfor. Effekten af den forøgede puljeportefølje herunder 'Puljen for Klima- og Miljøindsatser', af implementeringen af EU-projektet 'Reframing the Message' samt en opgradering af den finansielle styring m.v. var tydelig i Det medførte bl.a. en række nyansættelser i løbet af året. Kombineret med mindre udskiftninger i det eksisterende personale betød det, at der blev rekrutteret 10 medarbejdere i løbet af Organisationsbeskrivelsen i Rulleplanen er fra 2014 og fremefter udskilt i at særskilt bilag. I planen kan den aktuelle organisatoriske opbygning og strukturelle findes. Strategiske processer i CISU CISU påbegyndte i efteråret 2013 en længere proces med at formulere et nyt værdigrundlag (vision, mission og værdier) samt en ny strategi for CISUs generalforsamling vedtog begge dokumenter i april Det var centralt for CISUs bestyrelse, at CISUs demokratiske grundlag og generelle accountability i form af medlemsforeningerne, blev inddraget i formuleringen af værdier og nye strategiske mål. Det foregik gennem fokusgruppeinterview, blogindlæg, medlemsmøder, medlemshøring samt debat på selve generalforsamlingen. Mere herom kan findes i Rulleplan Folkelig forankring CISUs havde alene i kraft af sine ca. 280 medlemsorganisationer i 2013, med en stærk spredning på alle parametre (socialt/fagligt/geografisk/alder/historisk baggrund/størrelse etc. etc.), et meget stærkt folkeligt fundament og mandat. CISU understøtter at det er medlemsorganisationerne, der udbygger relationerne til den danske befolkning og ikke CISU som organisation. Vi oplever internt et stort engagement blandt medlemsforeningerne, både i forhold til vores konkrete ydelser (rådgivning, kurser, materialer, viden osv - se statistikker) - og i forhold til policy-diskussioner, deltagelse på medlemsmøder, dialogmøder og generalforsamling. Vi styrkede i 2104 vores egen LTA/PANT, bl.a. igennem styrkede demokratiske processer, kampvalg til bestyrelsen og ved at operere forbilledligt på baggrund af klare mål, strategier, rammer, strukturer og politikker herunder særskilte politiker på forvaltning, anti-korruption, etik og transparens. 3
4 CISU var i 2013 toneangivende i debatten om fornyelse af oplysningsarbejdet og den folkelige forankring. Vi arbejdede igennem EU-projektet Reframning the Message stærkt på at styrke vores indsatser og mandat til at understøtte medlemmernes i den brede folkelige oplysningsindsats. Vi så de første resultater af det i form af stigende søgning af bedre kvalitet til vores lille oplysningspulje. Via vores strategiprocesser og de heraf affødte diskussioner i foreningen blev der stor opmærksomhed på at sikre inklusivitet for alle typer af organisationer i de organisatoriske processer. CISU var i 2013 en af hovedaktørerne i at sikre en grundig, inklusiv og transparent proces for etablering af det nye samarbejde imellem NGO-Forum og Concord Danmark bl.a. for at også dette samarbejde baserer sig på et bredt folkeligt fundament. Visionsstudier Der er i gennemført en datagennemgang af afsluttede projekter for som det sidste led (Visionsstudie 4), i vores visionsstudieforløb, der blev igangsat i 2006 tilbage til puljeforvaltningens start i Der er rapporteret på studiet i de foregående år. Det blev i først omgang delvist overtaget af bidrag til UM's 'tværgående monitering' og nu senere af vores outcome mapping. Forløbet er nu afsluttet med en samlet metodeopsamling med læringspunkter fra det samlede forløbet, der bla. har dannet bagrund for vores ToC og outcome mapping. Tilsynsbesøg fra UM UM / KVA gennemførte i februar 2013 et tilsynsbesøg og konklusionen var at "det vurderes, at den generelle forvaltning er tilfredsstillende, og at ansættelsen af en controller er en hensigtsmæssig styrkelse af organisationens kapacitet. CISU bør styrke og systematisere dets tilsynsvirksomhed for at imødekomme de behov den øgede bevilling og bevillingsgrænse stiller". Opfølgning på anbefalingerne har fundet sted. Der er er således i 2013 efter ansættelsen af en controller gennemført en omlæmning af budget- og økonomistyring, i en systematisering af alle former for tilsyn herunder indførelse af tilsynsbesøg i Danmark, en ogradering af timeregistreringssytemet samt styrkelse af en række andre forvaltningsmæssige rammer, processer og strukturer. Hovedindsatsområder i gennemgang Som anført i Rulleplanen og dens bilag 2, var der for 2013 fire hovedindsatsområder (kapacitetsopbygning, puljeforvaltning, oplysning og Sydindsatser) beskrevet hver med præmisser, principper og udmøntning. De var samtidig knyttet til de tre strategiske mål i den påbegyndte outcome-mapping, som der rapporteres på nedenfor. Der er således tale om en overlapning af flere redskaber i overgangsfasen. Vi har derfor for en ordens skyld gennemgået hele bilag 2 nøje og vurderet på særskilt målopfyldelsen heri (med fokus på 'udmøntningsdelen' i Rulleplanen). Gennemgangen viste at der var tale om en fuldt tilfredsstillende udmøntning indenfor de angivne præmisser og principper på stort set alle områder. På to detailområder var der tale om at der er ændringer i udmøntningen. Det ene vedrører etablering af medlemsnetværk. Det baserede sig i første omgang på en strategi om at understøtte de netværk, der opstod som udtrykte behov hos en gruppe medlemmer. Det viste sig at der var behov for en mere tydelige tilskyndelse til fra CISU's side for at fremme sådanne netværk. Det 4
5 er der fulgt op på i Vedrørende opfølgningen på arbejdet med værdikæder og entrepreneurship blev det primært gennemført ved at følge de initiativer der var i det daværende NGO-Froums regi, der i 2104 er afløst af en indsats omkring innovative partnerskaber. Udover resultatet af denne gennemgang er betydelige dele af den bilagte dokumentation relevant for rapporteringen på disse områder. Er der ønsker om yderligere særskilt dokumentation på de enkelte områder er Ministeriet meget velkomment til at anmode herom. 2. Bidrag til Civilsamfundsstrategien Introduktion til CISU forandringsfortælling / outcome mapping som ramme CISUs aktiviteter i 2013 fandt sted indenfor rammerne af den daværende Civilsamfundsstrategi, som derfor danner politisk ramme for denne afrapportering. Blandt andet for at sikre at CISUs virke finder sted indenfor de politiske rammer som Civilsamfundsstrategien udgjorde, har CISU udarbejdet sin strategi som en samlet ramme for CISUs arbejde. Til at understøtte implementeringen af strategien påbegyndte vi i 2012 udviklingen af en forandringsfortælling, som forklarer sammenhæng mellem vore ydelser (outputs) og vores tre overordnede strategiske målsætninger. Forandringsfortællingen understøttes af en outcome mapping, der viser, hvilke adfærdsmæssige forandringer (outcomes), CISU bidrager til ved, at medlemmer og samarbejdspartnere som 'boundary partners' bruger fx CISUs bevillingsmæssige og kapacitetsopbyggende ydelser (outputs). Disse forandringer er udtrykt som adfærdsændringer (outcomes), hvortil vi har udarbejdet en række progress markers. I 2013 blev dette delvist gennemført og blev videreført revideret i Rulleplan 2014 samt betydeligt opgraderet og revideret for Rulleplan I kort summeret form kan vores daværende strategiske mål og outcomes fra 2013 præsenteres på følgende måde i en outcome matrix: 5
6 Strategiske mål i CISU strategi Strategisk mål 1: At styrke og udvikle medlemsforeningernes kapacitet og motivation til at yde et kvalificeret bidrag til udvikling i de fattige lande med udgangspunkt i deres egen folkelige forankring og deres egne faglige og organisatoriske kompetencer Strategisk mål 2: at styrke de folkelige ulandsorganisationers indflydelse på de dele af regeringens politik, som har betydning for verdens fattigste, samt at fastholde regeringen på dens ansvar for at bekæmpe fattigdom og styrke demokrati og menneskerettigheder i u-landene. Samarbejdspartnere MOer PSer MOer PSer MOer & PSer Danske CSOer Verdens Bedste Nyheder Kommunikationsnet-værk i EU-projektet Oplysningsudvalget MOer NGOFORUM/ CONCORD UM Evt. Udv-pol ordfører Outcomes MOer anvender deres erfaringer og opbyggede kapacitet som folkelig forankrede organisationer i partnerskab med Syd organisationer MOer og PSer indgår langsigtet og strategisk i relevante samarbejdsrelationer i Nord og Syd MOer anvender erfaringer og input fra indsatser og partnerskaber i oplysningsarbejde i DK. MOer og PSer debatterer og ytrer sig offentligt om prioriterede (relevante) politiske områder. I ft civilsamfundsstrategien Strategisk mål 3: At styrke medlemsforeningernes kapacitet og kompetence til fortalervirksomhed, kapacitetsopbygning og langsigtede partnerskaber med de fattiges egne organisationer og netværk for derved at styrke opbygningen af demokratiske, uafhængige og mangfoldige civilsamfund i Syd. CISU vil som demokratiskbaseret medlemsorganisation kontinuerligt udvikle sig for at levere ydelser relevante for sine brugere MOer PSer MOer & PSer UM CIVICUS og andre kapacitetsopbygningsaktører og fonde i Syd MO'er Andre CS Pulje brugere Forkortelser: MOer medlemsorganisationer, PSer partnerorganisationer i Syd MOer indgår i langsigtede partnerskaber som bidrager til at styrke opbygningen af demokratiske, uafhængige og mangfoldige civilsamfund i Syd. PSer har adgang til og benytter sig af relevante muligheder for funding og kapacitetsopbygning i Syd og bidrager herved til et mangfoldigt og bæredygtigt civilsamfund. CISU vil baseret på LTA principper og gennem effektiv økonomistyring og forvaltning sikre løbende monitorering til understøttelse af organisatorisk læring og personaleudvikling Beskrivelse af CISUs monitoreringssystem I forlængelse af anbefalinger Danida review fra december 2012 har CISU arbejdet med at videreudvikle vores monitoreringssystem for at understøtte læring som grundlag for fortsat udvikling af organisation og ydelser såvel som dokumentation til diverse former for rapportering. Vores monitoreringssystem er baseret på vores forandringsfortælling. Første udgave af denne fortælling blev udviklet i 2012 med udgangspunkt i outcome mapping metoden og dannede baggrund for udvikling af monitoreringssystem. Da systemet blev udviklet i 2013 kan det delvist anvendes til rapportering for Det gælder for de indikatorer, der havde baselines i det år, mens andre indikatorer krævede etablering af nye baselines i 2014, som der først kan rapporteres på for Ovenstående outcome matrix danner sammen med vores forandringsfortælling ramme for CISUs monitoreringssystem, som er blevet anvendt til udarbejdelse af nærværende afrapportering. 6
7 Vi har for hver af vore 3 strategiske mål udarbejdet 2 outcome challenges, dvs i alt 6 hoved outcomes. For hver af disse outcome challenges har vi gennem outcome mapping metoden identificeret 'boundary partners', som gennem brug af vore ydelser (outputs) baseret på en række antagelser ændrer deres adfærd, som er de outcomes, vi med vor forandringsfortælling søger at opnå. For at kunne levere relevante og effektive ydelser (outputs) er det vigtigt, at vi løbende monitorerer og udvikler de processer CISU som organisation baserer sit arbejde på. Se CISUs forandringsfortælling, outcome mapping samt format for monitoreringssystem for 2013 i anneks 1. Vores samlede monitoreringssystem indeholder derfor tre niveauer med tilknyttede antagelser: Outcome niveau - Adfærdsændringer blandt boundary partners Da CISU er en medlemsplatform og ikke selv udfører projekter vil de ultimative ændringer på outcome niveau for hovedpartens vedkommende blive gennemført af andre som fx medlemmer og deres partnere. Dette er derfor monitoreringsmæssigt en udfordring. CISU har før 2013 opbygget et system, hvor medlemmer giver oplysninger om opnåede ændringer gennem fx deres projektstatusrapporter. Det er formatmæssigt ændret til at fokusere mere på opnåede resultater og læring samt læring gennem erfaringsudvekslingsworkshops. For at kunne vurdere CISUs bidrag til Civilsamfundsstrategien gennemførte CISU i 2013 Visionsstudie 3 og 4 samt en tværgående opsamling af alle tidligere gennemførte visionsstudierfinal. Fremadrettet vil der i samspil med den ovennævnte forandringsfortælling blive udviklet en tværgående metode, som erstatter de tidligere visionsstudier, herunder hvordan vi sikrer stærk kommunikation af bevillingshavernes resultater, og grundigere analyser af af risici og antagelser. CISU ønsker derfor fremadrettet at bruge dyberegående reviews inden for udvalgte temaer, hvortil der vil skulle anvendes yderligere ressourcer. Outputniveau CISU ydelser Koblingen mellem outcome- og outputniveau monitoreres i ft 6 outcome challenges, som er indarbejdet i monitoringssystem beskrevet ovenfor. Med hensyn til CISUs hovedindsatsområder er der udarbejdet følgende monitoreringspraksis: 1) Civilsamfundspuljen og Puljen for Klima og Miljø monitoreres gennem et systematisk rapporteringssystem, hvor der udføres kontrol af regnskaber samt kontrol og fast kommentering, med tilbagemelding til bevillingshaver, af status- og afsluttende projektrapporter bl.a. om de fastsatte mål er opnået. Det indgår derefter i en organisations 'track-record' i vores database. (se anneks 5) Ud fra statusrapportering gennemføres e årligt en opsamling af om der er særlig tværgående læring fra rapporterne ligesom der opsamles hvor der kunne være behov for tilsyn. Desuden afholdes obligatoriske erfaringsudvekslingsworkshops samt årligt møde for brugere, der ligeledes opsamles tværgående en gang årligt. Samtidig følger vi den særlige indberetningsprocedure udstukket af UM ved C-sager. 2) Kapacitetsudvikling monitoreres gennem systematiske feedback-systemer tilpasset de enkelte kurser og rådgivninger suppleret med årlige survey-exact undersøgelser af rådgivninger og centrale kurser samt måling af anvendelse af faglige materialer på vores hjemmeside. Desuden har vi fra 2014 påbegyndt ny praksis med koordinering ift den enkelte organisation og tilbud om organisatoriskbaseret udvikling. 3) CISU kobler de to områder igennem et lærings- og monitoringssystem hvor vi efter hver bevillingsrunde, med rod i bevillingspraksis sikrer den fornødne kalibrering imellem puljeforvaltning og de kapacitetsopbyggende opgaver samt fastlæggelse af vurderingspraksis, hvor der er behov for det. Her sikres ligeledes løbende kontrol med at indsatserne samlet har retning mod de beskrevne mål (Anneks 5) 7
8 4) Kommunikation og oplysningsarbejde monitoreres gennem løbende opfølgning og rapportering blandt andet vedrørende anvendelsen af Oplysningspuljen. For 2013 og 2014 vil dette blive styrket ved også at inkludere relevante indikatorer fra EU-projektet. 5) Understøttelse af medlemsorganisationer og deres partneres bidrag til udvikling af civilsamfund i Syd monitoreres gennem analyser af medlemsorganisationers og deres partneres arbejde på baggrund af indsendte oplysninger samt rejser til Syd. Til understøttelse af ovenstående har CISU en omfattende database, som indeholder informationer om ovenstående punkter. Procesniveau- udvikling af CISU som organisation For at kunne effektivt styre vores organisation og den løbende monitorering og planlægning har vi udviklet et papirhierarki som er vedlagt i Anneks 2. For at sikre at CISU kontinuerligt udvikler sig til at kunne levere relevante de ydelser, har vi udviklet en række indikatorer til at måle CISU som organisation. Disse fremgår af bilag 3. Der udvikles årligt arbejdsplaner, som suppleres med semesterspecifikke implementeringsplaner på teamniveau samt funktionsbeskrivelser for hver enkelt ansat. Disse danner sammen med månedlig budgetkontrol, baseret på et system udviklet i 2013 af CISUs controller, baggrund for effektiv anvendelse og koordinering af ressourcer rapportering Resultater i 2013 Overordnet set har 2013 været et meget aktivt år. Vi var aktivt involveret i processer i konteksten så som CS strategievaluering og udvikling af den nye CS politik. Mht. puljeforvaltning havde vi i 2013 stigende søgning samtidig med at vi differentierede støttemuligheder ved blandt andet at nyudvikle en programmodalitet og etablere den nye Pulje til Klima og Miljøindsatser. På kapacitetssiden havde vi i 2013 for femte år i træk mere end 1200 deltagere og havde 214 organisationer repræsenteret på vore kurser. På oplysningssiden sikrede vi via vores EU Reframing the Message projekt at endnu flere organisationer end tidligere engagerede sig i oplysningsaktiviteter. Nedenfor vil resultater relateret til de forskellige niveauer blive kort beskrevet. For yderlig information og dokumentation henvises til anneks 3. Outcome niveau Outcome challenge 1: Medlemsorganisationer anvender deres erfaringer og opbyggede kapacitet som folkeligt forankrede organisationer i partnerskab med Syd organisationer. Indikator: MOer arbejder aktivt med organisatoriske strukturer, kompetencer og arbejdsformer. Fra kursus feedback og Survey Exact undersøgelser af rådgivninger bekræftes det, at organisationerne anvender kurser og rådgivning i deres organisationer. Desuden modtager vi løbende informationer fra de enkelte organisationer om, at de anvender CISU OD kurser/rådgivning til at arbejde med deres 8
9 organisatoriske strukturer, kompetencer og arbejdsformer, men har ikke samlet overblik over dette. Det er dokumenteret at de organisatioer der har modtaget rådgivning har en højere godkendelsesprocent end de der ikke har. Der var i 2013 en stigning i kursister i OD kurser såvel som i efterspørgsel af OD rådgivninger. Der har været en spirende interesse i at indgå i egentlige forløb med organisationsudvikling, hvilket fortsat skal understøttes og udvikles. Se anneks 3 side 1-3 samt understøttende bilag for yderlig information. Outcome challenge 2: MOer indgår i strategisk relevante samarbejdsrelationer og netværk med relevans for PS ere. Indikator: Expect to see: MO er arbejder i netværk og alliancer Base lines for ovenstående etableres først i 2014, hvorfor der ikke kan rapporteres sammenhængende om dette for Dog har vi informationer om, at en række af vore medlemmer indgår i danske netværk fx Fiskerinetværk under NGO Forum, hvor man arbejder for at fremme Sydpartneres interesser. Ca. 70 organisationer var medlemmer af NGO-Forum/Concord/92-gruppen. Desuden har vi case baserede informationer fra statusrapporter om, at en række medlemsorganisationer fremmer netværksdannelse og indgår i alliancer i Syd sammen med deres partnere Endeligt har vi informationer om at en række organisationer er indgået i CISU initierede netværk som fx et Uganda netværk. Se anneks 3 side 4-5 samt understøttende bilag for yderlig information.. CISU udarbejdede i 2013 internt metodepapir om, hvorledes vi fremadrettet vil understøtte etablering af netværk blandt medlemsorganisationerne. Outcome challenge 3: MOer anvender erfaringer og input fra indsatser og partnerskaber i oplysningsarbejde i DK. Indikator: Expect to see: MOer kommunikerer på relevante temaer som har vægt på globale sammenhænge og strukturelle forhold. Knap 400 deltagerere har benyttet sig af CISU s kurser og aktiviteter vedr. kommunikation, herunder Reframing the Message projektets aktiviteter og mere end har besøgt oplysningsrelaterede dele af vores hjemmeside. Af de 2% PRO-midler afsat i fb med CS-pulje midler er 39.3%% blevet ansøgt i fb med projektansøgninger. De resterende midler er overført til CISUs oplysningspulje, hvor der har været en stor efterspørgsel blandt medlemsorganisationer. Mere end halvdelen af org. i baseline (total 35 org.) kommunikerer om strukturelle forhold i en eller anden form på deres hjemmesider. Se rapport i bilag 3.3. (side 2+5). Se endvidere anneks 3 side 6-7 samt understøttende bilag for yderlig information. Outcome challenge 4: MOer og PSer debatterer og ytrer sig offentligt om prioriterede (relevante) politiske områder. Indikator: Expect to see: MOer deltager i åbenhed og koordination med u-landsmiljøet omkring processer og lobby og fortalervirksomhed f.eks. omkring ny Civilsamfundspolitik. CISU søger at skabe adgang eller stiller platforme til rådighed, hvor MO erne kan engagere sig i debatter om dansk udviklingspolitik. Således har 70 medlemsorganisationer deltaget i Verdens Bedste Nyheder kampagnen i Desuden har CISU givet medlemsorganisationer mulighed for gennem blogs og nyhedsbreve og arrangementer at deltage i kommenteringen af CS evalueringen samt udviklingen af den nye CS politik. Det danske CSO miljø har endvidere inddraget CISU som repræsentant for sine medlemmer i råd og politiske processer og CISU er således repræsenteret i 18 eksterne råd, udvalg og komitéer. Se anneks 3 side 8-9 samt understøttende bilag for yderlig information. 9
10 Outcome challenge 5: MOer indgår i partnerskaber som bidrager til at styrke opbygningen af demokratiske, uafhængige og mangfoldige civilsamfund i Syd. Indikator: Expect to see: MO er indgår i deres partnerskaber med udgangspunkt i LTA principper. Base lines for ovenstående etableres først i 2014, hvorfor der ikke kan rapporteres sammenhængende om dette for Format for statusrapporter er allerede blevet opdateret for at sikre at vi i 2014 kan få relevante oplysninger relateret til anvendelse af LTA principper. Vi er bekendt med at 'MANGO health check' og CISUs 'Accountability Dialugue Tool' er blevet anvendt i en række cases sammen med Sydpartnere. Vi har for statusrapporteringskemaet 2014 indført en afkrydsning af hvorvidt det er sket så vi systematisk kan følge op. På case basis niveau har vi fra vores interaktion med medlemmer generelt oplysninger om stigende interesse i at bruge LTA principper som udgangspunkt for udvikling af partnerskaber. Se anneks 3 side 10 samt understøttende bilag for yderlig information. Outcome challenge 6: PS er har adgang til og benytter sig af relevante muligheder for funding og kapacitetsopbygning i Syd og bidrager herved til et mangfoldigt og bæredygtigt civilsamfund. Indikator: Expect to see:mo er understøtter PS er i at søge muligheder for funding og kapacitetsopbygning i Syd. CISU har på flere måder opsamlet og viderebragt informationer til medlemmer om funding og kapacitetsopbygning i Syd. Rapporter er også i 2013 lavet for alle rejser. I forbindelse med alle rejser er der afholdt debriefing møder med de involverede medlemsorganisationer omkring opmærksomheds- og læringspunkter. I forbindelse med tilsynsrejser er der blevet diskuteret anbefalinger fra besøg hos Sydpartnere. I forbindelse med tematiske rejser er der afholdt møder omkring opmærksomheds- og læringspunkter beskrevet i de enkelte rejserapporter. Desuden har der været afholdt lande specifikke netværksmøder (fx Nepal og Zimbabwe) hvor kontekstuelle temaer er blevet diskuteret. Endelig er læring fra rejser blevet brugt på flere fyraftensmøder om f.x. LTA, Fortalervirksomhed og Skrøbelighed samt som inspiration til opdatering af CISU retningslinjer for tjenesterejser. Lande profiler for nogle lande som fx Nepal er blevet opdateret. Dette er arbejde er linket til udvikling af verdenskort. Arbejdet med at gøre alle data tilgængelige er fortsat i proces og afventer udvikling af interaktiv platform samt indtastning af alle data. Der er desuden planer om at lave en samlet oversigt over sydfonde og -netværk i Vi har oplysninger fra status rapporter om cases hvor medlemmer har understøttet deres partnere i at søge støtte fra fx STAR Ghana og Foundation i Tanzania. Baselines for denne slags oplysninger bliver dog først etableret i 2014, hvorfor der ikke kan gives et overordnet billede.. Se anneks 3 side samt understøttende bilag for yderlig information. Output niveau Opnåelse af ovenstående outcomes er understøttet af en række outputs (=services) fra CISU. Disse er beskrevet i anneks 3 og de understøttende bilag, samt det generelle statistikbilag, hvorfor der refereres til disse. Proces niveau For at understøtte leveringen af outputs til opnåelse af outcomes har vi stærkt fokus på at udvikle CISU som organisation. Vi har derfor med målet om at CISU som demokratiskbaseret medlemsorganisation 10
11 kontinuerligt vil udvikle sig for at levere ydelser relevante for sine brugere udviklet overordnet indikator om, at CISU baseret på LTA principper og gennem effektiv økonomistyring og forvaltning vil sikre løbende monitorering til understøttelse af organisatorisk læring og personaleudvikling. Som det fremgår af anneks 3 side og understøttende bilag, fremmer CISU sin legitimitet ved transparent at lægge relevante oplysninger vedr. foreningens drift såvel som kerneydelser i fb med puljeforvaltning og kapacitetsydelser på hjemmesiden. Samtidig fremmes accountability ved at bestyrelsesmøde referater og arbejdsplaner og resultater samt budget og regnskaber også fremgår af hjemmesiden. Dette understøttes gennem inddragelse af kasserer samt intern og ekstern revisor i økonomiopfølgning. På forvaltningssiden lægges alle godkendte bevillinger på hjemmeside. For at sikre transparens i de enkelte afgørelse sendes bevillingsnotat endvidere til den enkelte ansøgende organisation. Human Ressource Management principper og regler så som indgåelse af overenskomst (som er på hjemmesiden), årlige MUS samtaler og APV vurderinger samt offentligt opslåede stillingsopslag danner grundlaget for ledelse af CISUs personale. Mht Human Ressource Development udvikler CISDU sig på organisatorisk niveau ved at følge op på anbefalinger efter reviews og tilsyn af CISU samt gennem brug af brugerfeedback fra kurser og rådgivning, vidensdelingsfora og af forståelse af Syd perspektiver via deling af læring fra tematiske og kontekstrejser at videreudvikle sine ydelser. Tilsvarende understøtter CISU udviklingen af sine medarbejdere gennem efteruddannelse jf den tiltrådte husaftale. Rapportering på særskilte mål jf. Rulleplan Udvikling og anvendelse af monitoreringssystem dækkende CISUs forandringsstrategi Udviklingen af vores monitoreringssystem er beskrevet ovenfor. Dette afsnit vil derfor beskrive vores anvendelse af systemet - samt læringspunkter fra dette. Udvikling og operationalisering af monitoreringssystem tager tid Udarbejdelse af vores forandringsfortælling startede i 2012, mens udvikling af monitoreringssystemet blev i lyset af 2012 Danida review af CISU påbegyndt i Det tage tid at udvikle baselines, og selvom størstedelen af disse blev udarbejdet i 2013, var der en række indikatorer der først kunne dækkes gennem nyudviklede baselines fra Dette har betydet at ikke alle indikatorer har kunnet rapporteres på i Udvikling af system skal tilpasses kontekst Vores monitoreringssystem for 2013 er baseret på Danidas daværende CS strategi samt CISUs strategi og tilhørende forandringsfortælling. Udviklingen af en ny CISU strategi samt vedtagelsen af den nye CS politik har medført et behov for at udarbejde anden udgave af vores forandringsfortælling. Dette sker gennem en opdatering af relevante dele af fores forandringsfortælling i form af en kort narrativ, en visualisering, en outcome mapping samt tilknyttet monitoreringssystem. 11
12 Udfordring at få valide data på outcome niveau Danidas 2012 review af CISU fandt, at CISU gennem sine systemer og database har særdeles mange informationer om sit arbejde primært på output niveau og foreslog derfor, at CISUs monitoreringssystem med afsæt i eksisterende informationer på output niveau skulle videreudvikles til også at omfatte outcome niveau. Dette råd har vi fulgt. Vi er i denne afrapportering i stand til igen at dokumentere en rigdom af informationer på output niveau. Men det har vist sig at vi med de eksisterende systemer har en udfordring i at få aggregerede informationer på ændret adfærd hos boundary partners outcome niveau. CISU vil derfor fremadrettet arbejde på at supplere eksisterende systemer med forbedret dataindsamling, bedre brugerrespons bl.a. igennem brugerundersøgelser (iværksat november 2014) samt tematiske reviews (fra 2015) for at få oplysninger om ændringer hos medlemmer og andre boundary partners. Udfordring at monitorere antagelser De fleste af vore antagelser ligger på outcome niveau. Vi har i lyset af ovenstående afsnit derfor også her mødt udfordringer mht at indsamle oplysninger. Vi vil have stærkere fokus i fremtid monitorering og rapportering på at skaffe oplysninger om antagelser bla. via vores tematiske rejser. Brug af monitoreringssystem til fortsat læring Udover at skabe grundlag for afrapportering og dermed understøtte CISUs accountability bruger vi også monitoreringssystemet til at understøtte læring på organisatorisk niveau. Som en lærende organisation vil vi i CISU også bruge monitoreringssystemet til evidens baseret udvikling af såvel organisation som vore ydelser. Mangfoldigheden af data gør at det kan være en udfordring at identificere hvilke man vil bruge til CISUs fortsatte udvikling. Vi har i 2014 afholdt den første læringsworkshop for at uddrage læring fra monitorering i fb med afrapportering af Målet er ligeledes fremover at have specifikke læringsworkshops for at forbinde læring med planlægning og budgetudarbejdelse/revisioner. For at sikre transparens og medlemsinddragelse vil hoved læringspunkter endvidere blive fremlagt og diskuteret på de årlige Status & Dialog møder med medlemmer. Generelt har vi arbejdet med at forbinde vores outcome-mapping processer med vores eksisterende planlægnings- og læringsystemer, så det bliver et fuldt sammenhængende system. Opfølgning på Danida review af CISU HCP gennemførte i efteråret 2012 et UFT ledet review af CISU som i december 2012 ledte frem til en afsluttende rapport, der generelt konkluderede at CISU på effektiv vis gennemførte rulleplaner aftalt med Danida. På baggrund af dette foreslog reviewet at CISU ville få sin aftale med Danida forøget til at omhandle 150 mio kr på finansloven. Rapporten indeholdt desuden 23 konkrete anbefalinger, som jf anneks 4 alle blev gennemført i
13 Medlemmer anvender deres erfaringer og opbyggede kapacitet som folkelig forankrede organisationer og indgår langsigtet og strategisk i relevante samarbejdsrelationer med partnere i Syd Dette svarer til CISUs første mål i strategi og reflekterer dermed outcome challenges 1 og 2 beskrevet ovenfor, som er yderligt dokumenteret i anneks 3. For at forebygge gentagelser vil dette afsnit derfor 1) kort opsummere opnåelse af indikatorer indeholdt i rulleplan samt 2) opstille hovedlæringspunkter: Opnåelse af indikatorer indeholdt i rulleplan På forvaltningssiden har CISU: udviklet nye, transparente støtteformer vedr. partnerskabsaktiviteter, projekter og programmer især i fb med udvikling af program modalitet samt udvikling af Puljen til Klima og Miljø indsatser støtteformerne har bidraget til øget fokus blandt medlemmer på organisationsudvikling, partnerskaber, netværk og alliancer - bl.a. ved at der blev indført ny praksis vedr. organisatoriske stamdata samt i kriterier lagt øget vægt på netværk og alliancer og rolle som civilsamfundsorganisationer i Danmark På kapacitetsopbygningssiden har CISU: differentieret kapacitetsydelser ved at udvikle særskilte forløb reflekterende hovedsegmenter blandt medlemmer primært rettet mod organisationsudvikling, partnerskaber, netværk og alliancer udviklet en handlingsplan til nyudvikling af kurser baseret på grundig analyse af tendenser i Nord og Syd videreudviklet sin rådgivningsvirksomhed og forøget antallet af rådgivningsmøder ganske betragtelig (20%) fra 2012 til 2013 anvendt og udbygget sin viden og erfaring ved at bidrage (mod betaling) til Kapacitetsopbygning af de danske organisationer via NGO-Forum (Fagligt Fokus) opretholdt den store kursus fra de foregående år Hovedlæringspunkter Medlemmers tilfredshed med CISU ydelser rettet mod at opbygge deres kapacitet Rådgivninger: Fra den årlige feedback survey fra medlemmer, som henvender sig til organisationer der har modtaget rådgivning i perioden maj 2013-april 2014, var der en svarprocent på 69% (en forøgelse fra 62% i forrige år). Rådgivningerne handlede meget om ansøgninger og projekt ideer, hvor 44% handlede om konkret formulering af ansøgning til puljerne; 37% handlede om sparring på projektide/tidligt udkast til ansøgning; 18% handlede om opfølgende rådgivning i forhold til afslag, uddybende spørgsmål og /eller gode råd; og 13% handlede om udvikling af strategi og organisationsudvikling. I forhold til kvaliteten af rådgivningen, svarer medlemmerne at de 76% af dem var selv i høj grad forberedte til rådgivningen, 24% var i nogen grad forberedte. 70% svarer at det er deres oplevelse at CISU rådgiveren i høj grad er forberedt, og 30% svarer i nogen grad. I forhold til om rådgivningen var nyttig for dem, svarer 70% at det var den i høj grad; 25% svarer at den var i nogen grad nyttig og 5% svarer at den overhovedet ikke var nyttig. Kurser: CISU gennemførte i kurser med i alt 1287 deltagere. Feedback fra kurser viser overordnet stor tilfredshed (83 % svarer godt eller meget tilfreds ift. kurserne, 17 % svarer middel). Kommentarer går på: Godt med konkrete redskaber. Hjælper til at fokusere udviklingen af sin organisation. Højt fagligt niveau. Dygtige undervisere, god stemning. Til tider lidt ufokuseret gruppearbejde. Vi er i løbet af 2013 begyndt at arbejde mere fokuseret med differentiering af kurserne og har udviklet nye kursustyper, herunder behovsbaserede workshops i forhold til eksempelvis programorganisationer og 13
14 kommende rammer. Ideen er udviklet i 2013 og implementeret i Samtidig beholder vi alle vores grundkurser til de mindre erfarne medlemmer, herunder kurser LFA, M&E, Fundraising og finansiel styring. Medlemsorganisationer anvender kapacitet og indgår langsigtet og strategisk i relevante samarbejdsrelationer med partnere i Syd Mht effekt fra projekt relaterede rådgivninger kan det noteres at 87% af alle godkendte ansøgninger har fået rådgivning, som skal sammenholdes med en generel godkendelsesprocent omkring 60%. Dv.s. at organisationer der søger rådgivning får opbygget en kapacitet til at formulere ansøgninger til indgåelse af partnerskaber, som ligger højere end organisationer, der ikke søger rådgivning. Mht effekt fra OD relaterede forløb og rådgivninger var der i 2013 en stigende interesse i at indgå i disse. Vi indførte i 2013 krav ved ansøgninger over 2 mio kr at den danske organisation skulle redegøre for, hvorledes det ansøgte projekt ville understøtte den i at udføre dens rolle som CSO i Danmark for dermed at skærpe deres strategiske orientering i egen organisation. Ligeledes har der ved rådgivning og bevillingspraksis været øget opmærksomhed på partnerskabets strategiske orientering. I 2012 og 2013 havde CISU som mål at understøtte langsigtede partnerskaber. Dette er sidenhen ændret til at ville understøtte udviklingen af fleksible og innovative partnerskaber. Læring fra OD forløb I 2013 afholdte CISU et internt møde med rådgiverne, hvor der blev diskuteret og reflekteret over, hvordan vi gennemfører OD rådgivninger, hvordan vi bedst støtter vores medlemmer ifht OD processer, og hvor CISU s rolle er ift at facilitere OD processer i organisationerne. Vi diskuterede emner som: Hvordan sikrer man forankring til organisatoriske udviklingsprocesser blandt samtlige niveauer i CSOen herunder mellem ledelse, medarbejdere og bestyrelsen det skal være hele organisationen der er med i processen, og derfor er det vigtigt at inkludere såvel bestyrelsen, ledelsen og medarbejderne og de aktive frivillige. Udgangspunktet for OD rådgivninger og forløb skal være efterspørgselsdrevet fra organisationerne selv. CISUs rolle er faciliterende og skal skabe et stærkere grundlag for strategiske beslutninger i organisationerne. Vi er ikke retningsgivende - dvs. vi træffer ikke beslutninger for den enkelte organisation - men faciliterer en proces, som kan skabe klarhed og strategiske beslutninger hos organisationerne selv. Vi vil afholde et sådant møde én gang om året for at reflektere over CISU s rolle i organisationsudvikling med vores medlemmer. Afvigelser fra målene i rulleplan CISU har overordnet set opfyldt målene for På enkelte områder, hvor de planlagte opgaver er gået i gang i 2013, er vi dog ikke nået helt i mål. Det gælder: 14
15 1) Revurdering af kompetencefordeling i ledelsen - beskrevet under Sekretariatet i afsnit 3.2. Der blev i 2013 lavet en grundig vurdering af kompetencefordelingen med et forslag til en ændret ledelsesform til følge. Den endelige udformning og implementering af en ændret ledelsesform afventer dog, at CISU generalforsamling godkender en vedtægtsændring derom i ) Visualisering og formidling af CISUs forandringsfortælling - beskrevet i rulleplan afsnit og 5.2. Forandringsfortællingen er visualiseret som udkast tiltrådt af bestyrelsen, men ikke formidlet. Under processen med at formulere en ny strategi for CISU for blev det tydeligt, at CISUs forandringsfortælling vil skulle justeres for at sikre overensstemmelse med den nye Civilsamfundspolitik og CISUs nye strategi Vi besluttede derfor at færdiggøre visualisering og formidling til efter opdatering af CISUs forandringsfortælling, som pågår i efteråret ) Anvendelse af hjemmeside om anti-korruption til træning ude og hjemme beskrevet i rulleplan afsnit Hjemmesiden anvendes ikke direkte i træninger. Dog har udviklingen af hjemmesiden givet CISUs rådgivere en generel faglig ballast inden for anti-korruption, til gavn i rådgivning og kurser om LTA. Afvigelser i forhold til de særskilte mål og outcomes i øvrigt er beskrevet ovenfor. 4. Annekser Anneks 1: CISUs forandringsfortælling samt monitoreringssystem Anneks 2: Papirhierarki over vigtigste plan papirer i CISU Anneks 3: CISU monitorering 2013 Se folder med 20 bilag med data understøttende anneks 3 Anneks 4: Status pr på HCP/CISU respons på anbefalinger fra 2012 review af CISU Anneks 5: Oversigt monitorering af rapportering på CSP Anneks 6: Oversigt over kalibrerings- og læringssystem for puljer og kapacitetsopbygning Anneks 7: Generelle statistikker i hidtidigt format (Bemærk 2014 er foreløbige tal) 5. Bilag vedr. dokumentation af resultater i 2013 Se særskilt folder med 20 bilag refererende til Anneks 3 15
CISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereStørre kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk
Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Netværket/netværksinitiativet: Navn:Fagligt Fokus Kontaktperson: Jeef Bech E-mail: jb@cisu.dk Juridisk
Læs mereGeneralforsamling 2012
Til dagsordenens punkt 4 Forslag til politisk ramme og prioriteringer for Projektrådgivningens Bestyrelse 2012-13 (Vedtages af Projektrådgivningens Generalforsamling 28. april 2012) Forslagsstiller: Bestyrelsen
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mereInnovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU
Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration
Læs mereTematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07
Læs mereVejledning til resultatrapportering
Vejledning til resultatrapportering Rammeorganisationernes resultatberetning skal opfylde minimumskravene som beskrevet i de administrative retningslinjers afsnit 6.II. Vejledningen er en kvalificering
Læs mere2015 Resultatberetning til Udenrigsministeriet
En mere retfærdig verden er mulig Støtte til en levende og folkelig udviklingsarbejde 2015 Resultatberetning til Udenrigsministeriet Introduktion Denne resultatberetning beskriver CISU Civilsamfund i Udviklings
Læs mere2016 Resultatrapport til Udenrigsministeriet
Partnerskaber i centrum Støtte til en levende og folkelig udviklingsbistand CISUs Rulleplan 2016-2019 til Udenrigsministeriet 2016 Resultatrapport til Udenrigsministeriet Introduktion Denne resultatberetning
Læs mereLTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed
Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk
Læs merePartnerskaber i centrum Støtte til en levende og folkelig udviklingsbistand CISUs Rulleplan til Udenrigsministeriet
Partnerskaber i centrum Støtte til en levende og folkelig udviklingsbistand CISUs Rulleplan 2015-2018 til Udenrigsministeriet 1 Resumé: CISU - partnerskaber i centrum - ny strategi og nye initiativer i
Læs mereFrivillig initiativ på civilsamfundsområdet. o o VOLONTØR I VERDEN
Frivillig initiativ på civilsamfundsområdet o o VOLONTØR I VERDEN Introduktion På Finansloven 2015 er der afsat 20 mio. kr. under finanslovslinjen strategiske initiativer til, at danske organisationer,
Læs mereCISUs tilgang til læring
CISUs tilgang til læring Til brug for CISU rådgivere og -undervisere samt andre, der er interesserede i CISUs tilgang til læring ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereFremtiden for CISUs kapacitetsydelser og Projektpuljen
Fremtiden for CISUs kapacitetsydelser og Projektpuljen Opsamling på medlemsmøder 18. og 19. sept. 2012 24. sept. 2012 / Tune Nyborg CISU står over for en række ændringer i vores aftale med Udenrigsministeriet
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistand til Tanzania. Januar 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistand til Tanzania Januar 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks bistand til Tanzania (beretning nr. 12/2009) 10.
Læs mereUdenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning
Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien Rapporteringsvejledning Revideret 08-03-2012 1 ÅRLIG BERETNING OM DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET...
Læs mereAdministrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler
Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Februar 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh Februar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om udviklingsbistanden til Bhutan
Læs mereGeneralforsamling 2014. Bilagssamling til CISUs
Generalforsamling 2014 Bilagssamling til CISUs Generalforsamling 2014 Til dagsordenens punkt 2 Bestyrelsens beretning 2013-2014 Generalforsamlingen skal godkende den samlede beretning, som består af to
Læs mereReferat fra bestyrelsesmøde
Referat fra bestyrelsesmøde Mødekreds Bestyrelsen + Erik, Jeef, Donna (medarbejderrep.), Bolette (under pkt. 1 og 2), Kim (under pkt. 3) og Iben (referent). Tid Ordinært bestyrelsesmøde søndag d. 2. oktober
Læs mereGLOBALT FOKUS. Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1. Model: To be to do to relate
GLOBALT FOKUS - Folkelige organisationers udviklingssamarbejde Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1 Model: To be to do to relate Pulje Praxis er en række korte dokumenter,
Læs mereRamme for en fælles kapacitetsudvikling i NGO-miljøet Endeligt udkast 28-04-14. Indhold
Stående Udvalg den 5. maj 2014 Bilag F: Ramme for fremtidig kapacitetsudvikling til godkendelse Ramme for en fælles kapacitetsudvikling i NGO-miljøet Endeligt udkast 28-04-14 Indhold Ramme for en fælles
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Det Arabiske Initiativ (beretning nr. 10/2009)
Læs mereDIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel
DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mere- At bidrage til fælles interessevaretagelse ift. Danmark, EU og FN, ift. vilkår, rammebetingelser m.v. af betydning for foreningens vision.
Vedtægter 1 Navn Foreningens navn er Globalt Fokus Hjemsted: København, Danmark 2 Vision og formål Den overordnede vision for Globalt Fokus er: en mere retfærdig og bæredygtig verden, hvor mennesker kan
Læs mereRetningslinjer for tilskud fra CISUs pulje "Volontør i Verden" (Udkast til UM )
Retningslinjer for tilskud fra CISUs pulje "Volontør i Verden" (Udkast til UM 7.4.15.) Indhold 1. Volontør i Verdens formål 2. Hvad kan man søge støtte til? 3. Hvem kan sendes ud? 4. Hvem kan søge om støtte?
Læs merePARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG
PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32
Læs mereTil stede:vibeke, Finn, Hans Christian, Jeanne, Morten, Henry + Erik og Jeef Afbud: Camilla. 1. Godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde
Referat Mødekreds Styregruppen + Erik + Jeef (evt.tune) Mødedato 2010-06-24 Mødetid Kl. 14.30-18.30 Mødested Vester Voldgade 100 - store mødelokale 1552 København V Indkaldere Vibeke, Finn og Erik Der
Læs mereHandleplan 2011. Opbygning Handleplanen er delt i tre afsnit, der søger at styrke organisationen på tre forskellige områder.
Handleplan 2011 Indledning SUMHs handleplan 2011 er konkrete mål for, hvad SUMH skal gennemføre af tiltag i 2011, samt hvilke tiltag fra forrige år, der skal fortsættes. Kontorets faste opgaver såsom administration
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mere2017 Resultatrapport til Udenrigsministeriet. CISU, Civilsamfund i Udvikling
2017 Resultatrapport til Udenrigsministeriet CISU, Civilsamfund i Udvikling 1 Indhold Introduktion... 3 Folkelig forankring og samarbejde med nye aktører... 4 CISUs oplysningsaktiviteter... 5 Forenklingsdagsorden...
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereORGANISATIONS- BESKRIVELSE
ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.
Læs mereRetningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen
Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk September 2013 (revideret juni/dec.2014, april/sep.2015, dec. 2016, okt. 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for selvevaluering
Læs mereReferat af bestyrelsesmøde
Referat af bestyrelsesmøde Mødekreds Bestyrelsen + Jeef, Erik, Kim (medarbejderrepræsentant) og Maiken (referent). Det øvrige sekretariat deltog i monitorering og strategiseminar Tid 22. september 2017
Læs mereSom led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante
10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan
Læs mereGlobalt Fokus - folkelige organisationer for udviklingssamarbejde
Vedtægter 1 Navn Foreningens navn er Globalt Fokus Hjemsted: København, Danmark 2 Vision og formål Den overordnede vision for den Globalt Fokus er en mere retfærdig og bæredygtig verden, hvor mennesker
Læs mereTotal kr kr. Total til rådighed kr kr.
Godkendelse af støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer Juni 2013 NGO FORUM modtog i foråret 2013 tre ansøgninger om støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer: 1) En ansøgning fra Dansk
Læs mereDM-Aid Generalforsamling 30. marts 2019 Bestyrelsens beretning UDARBEJDET AF BESTYRELSESFORMAND NADEEM NIWAZ
DM-Aid Generalforsamling 30. marts 2019 Bestyrelsens beretning UDARBEJDET AF BESTYRELSESFORMAND NADEEM NIWAZ Den organisatoriske udvikling Nyt organisationsudvalget, så dette nu består af bestyrelsesformanden,
Læs mereVEDTÆGTER FORDI FORUM FOR RETTIGHEDER OG DIVERSITET
VEDTÆGTER FORDI FORUM FOR RETTIGHEDER OG DIVERSITET 1. Forummets mål FORDI - Forum for Rettigheder og Diversitet vil arbejde med kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed ud fra en rettighedsbaseret og
Læs mereGlobalt Fokus - folkelige organisationer for udviklingssamarbejde
Funktionsbeskrivelse for Globalt Fokus bevillingssystem 1. Overordnede set-up Dette korte papir vil opridse det overordnede set up og de underliggende principper for Globalt Fokus bevillingssystem, samt
Læs mereAdministrative tjeklister
Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE
Læs mereBæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014
TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Maj 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks multilaterale bistand
Læs mereFunktionsbeskrivelse for Globalt Fokus bevillingssystem Rollefordeling mellem sekretariat, Bevillingskonsulent og Bevillingsudvalg.
Funktionsbeskrivelse for Globalt Fokus bevillingssystem 1 1. Overordnede set-up Dette korte papir vil opridse det overordnede set up og de underliggende principper for Globalt Fokus bevillingssystem, samt
Læs mereViva Danmark. Strategi 2013-16
Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse
Læs mereReferat af bestyrelsesmøde
Referat af bestyrelsesmøde Mødekreds Bestyrelsen + Erik, Jeef, Troels (medarbejderrepræsentant) og Maiken (referent) Tid 20. oktober 2015 kl. 14.30-18.00 Sted Indkaldere Mødetype Forplejning Vartov, Kredsen,
Læs mereRIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE
Læs mereStrategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm
Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm 2015-2018 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er en selvstændig forening, der blev oprettet i 2007 med fokus på foreningsservice,
Læs mereRetningslinjer for tilskud fra CISUs pulje "Volontør i Verden"
Retningslinjer for tilskud fra CISUs pulje "Volontør i Verden" Indhold 1. Volontør i Verdens formål 2. Hvad kan man søge støtte til? 3. Hvem kan sendes ud? 4. Hvem kan søge om støtte? 5. Hvilke oplysningsaktiviteter?
Læs mereFNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?
FNs Verdensmål Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? Hurtigt overblik I september 2015 vedtog alle lande i FN 17 nye bæredygtighedsmål, som skal
Læs mereReferat af bestyrelsesmøde
Referat af bestyrelsesmøde Mødekreds Bestyrelsen (- Katja) + Jeef, Erik, Kim (medarbejderrepræsentant) og Andrea (referent). Relevante sekretariatsmedarbejdere deltog i monitoreringsdelen og under punkt
Læs merePartnerskaber i centrum Støtte til en levende og folkelig udviklingsbistand CISUs Rulleplan til Udenrigsministeriet
Partnerskaber i centrum Støtte til en levende og folkelig udviklingsbistand CISUs Rulleplan 2016-2019 til Udenrigsministeriet 1 Resumé: CISU - konsolidering og ny-orientering - med partnerskaber i centrum
Læs mereIt-systemportefølje: Vejledning til review og rådgivning ved Statens Itråd
It-systemportefølje: Vejledning til review og rådgivning ved Statens Itråd Marts 2019 Vejledning til review og rådgivning ved Statens It-råd, Digitaliseringsstyrelsen version: 1.0 Indhold 1. Indledning...
Læs mereKommissorium. Bæredygtighedsstrategi
Kommissorium Bæredygtighedsstrategi 2020-24 November 2018 Formål: Bæredygtighedsstrategi 2020-24 afløser Bæredygtighedsstrategi 2016-20, som byrådet vedtog i foråret 2016 og som har haft stor betydning
Læs mereDet Danske Spejderkorps strategiramme
Det Danske Spejderkorps strategiramme SOMMEREN 2017 Foto: Thomas Heie Nielsen SIDE 2 Det Danske Spejderkorps strategiramme Motivation Formålet med denne beskrivelse af strategirammen i Det Danske Spejderkorps
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 30. november 2004 RN A204/04
RIGSREVISIONEN København, den 30. november 2004 RN A204/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Udenrigsministeriets forvaltning af tilskud til multilaterale organisationer
Læs mereMONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI
MONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI SYSTE M ATISK ME NNE SKE R ETTIGHEDSOVERVÅGNI N G MED GE NNE M SLAGSKR A FT INTRO SYSTEMATISK MENNESKERETTIGHEDSOVERVÅGNING MED GENNEMSLAGSKRAFT MISSION ˮInstitut for
Læs mereHolmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling
Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling
Læs mereKompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015
Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.
Læs mereHandlingsplan Bestyrelsen
Handlingsplan 2019 07-12-2018 Bestyrelsen Interessevaretagelse Interessevaretagelse over for beslutningstagere (især politikere og embedsmænd), lokalt, landsplan og internationalt Netværk og samarbejde
Læs mereVejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)
Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet ) Januar 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet 2000-2006) Januar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om tilskud til dansk
Læs mereKompetenceudvikling i AU IT og procedurer
Modtager(e): AU IT, LSU Notat Kompetenceudvikling i AU IT og procedurer Baggrund Universitetsledelsen har d. 27. maj 2015 godkendt en rapport fra et projekt om TAPkarriereveje. Projektet konkluderer, at
Læs mereFundraising strategi Fondsgruppen 2015
Hovedbestyrelsesmøde den 19. juni 2015 Bilag 8.1 Fundraising strategi Fondsgruppen 2015 Senest opdateret 04.06.2015 1 Introduktion Denne fundraising strategi er en forlængelse og fortsættelse af strategiarbejdet
Læs mereForandringsteori for Frivilligcentre
Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling
Læs merePulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft
Ansøgningsskema for Pulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft Finanslovskonto 17.46.41.60 Projektets navn: RekrutteringsService Fyn Platform - Opbygning af platform til koordinering
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereVejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)
Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er
Læs mereEt fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:
1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle
Læs mereUdbredelse og forankring af peers-indsatser til mennesker med psykiske lidelser i kommuner og regioner
Satspuljeopslag: Udbredelse og forankring af peers-indsatser til mennesker med psykiske lidelser i kommuner og regioner Ansøgningsfrist den 1. november 2019 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet
Læs mereOrganisation og kommissorier for Kulturmetropolen
Organisation og kommissorier for Kulturmetropolen 2016-2019 1 Indholdsfortegnelse Organisationsdiagram... 3 Kulturmetropolens politikere KMP (politisk styregruppe)... 4 Kulturmetropolens kulturchefer KMK
Læs mereKompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt
Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,
Læs mereKompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole
Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole Den vigtigste ressource for Herningsholm Erhvervsskole er de menneskelige ressourcer i form af medarbejdere og ledere.
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereEuropean Youth Foundation
European Youth Foundation Støtte til unge i Europa Specielt for unge Dialog Mulighed Fællesskab Partnerskab Med hjertet Interaktivt Fleksibelt Udveksling Kompetent EUROPARÅDET Europarådet har 47 medlemslande
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP
VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12
Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb Ansøgningsfrist d.
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet
Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Task force på handicapområdet Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Ansøgningsfrist torsdag
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereFjernes. Ændres til: At give kollegial sparring til
Nuværende formulering Ny formulering 1 Navn Klubbens navn er klub for privatpraktiserende ergoterapeuter. Klubbens navn dækker grundlæggende over de ergoterapeuter, der ønsker at starte egen virksomhed,
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereEvaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen
Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende
Læs mereHvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer?
Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer? Top Præsentation of mind why cross-sector partnerships matter Simone Kofoed Clausen Projektleder Projektleder, Fundraising
Læs mereProgrambeskrivelse. 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning. 1. Formål og baggrund. August 2016
Programbeskrivelse 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning 1. Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde et acceptabelt
Læs mere1. Resumé af evalueringen
Opfølgningsnotits og Udenrigsministeriets kommentarer til Evaluering af kampagnen Verdens Bedste Nyheder Denne note indeholder evalueringsrapportens konklusioner og anbefalinger vedr. Kampagnen Verdens
Læs merePOLITIK for det frivillige sociale arbejde
POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel April 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2013 om
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 1. februar 2007 RN A102/07
RIGSREVISIONEN København, den 1. februar 2007 RN A102/07 Notat (nr. 2) til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Udenrigsministeriets styring af den bilaterale udviklingsbistand (beretning
Læs mereRapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar
Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.
Læs mereCivilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune
Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,
Læs mereVejledning og inspiration til skolebestyrelsen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mere