Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2004

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I September 2004 Senest revideret august

2 Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I GRÆSK ARKÆOLOGI Kapitel 1 Formål 1. Kandidatuddannelsen i Græsk Arkæologi ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Klassisk Arkæologi, Studienævnet for Klassisk Arkæologi. 2. Den humanistiske kandidatuddannelse skal på grundlag af en bacheloruddannelse udbygge de studerendes faglige viden og øge deres teoretiske og metodiske kvalifikationer samt deres selvstændighed. 3. Kandidatuddannelsen kvalificerer de studerende i metoder, kundskaber og færdigheder inden for den græske arkæologis forskningsområde: udforskningen af den græske oldtid med udgangspunkt i de materielle levn. Den uddanner de studerende til at studere videre på en forskeruddannelse eller til at arbejde fagligt inden for undervisnings-, biblioteks- og museumssektoren, men den kan også være et udgangspunkt for en karriere i erhvervslivet eller i den offentlige administration, hvor formidlingsopgaver, kommunikation og indsigt i andre kulturer er centrale arbejdsområder. Kapitel 2 Uddannelsesstruktur og adgangskrav 4. Kandidatuddannelsen i Græsk Arkæologi er normeret til to årsværk og har to linjer. Valget af linje betinges af adgangsgivende eksamener (jvf. 6-7): Linje A består af to årsværk inden for kandidatfaget, Linje B består af et årsværk inden for kandidatfaget kombineret med enten et årsværk uden for kandidatfaget, eller med et årsværk af perspektiverende karakter inden for grundfaget. 5. Forudsætning for optagelse på kandidatuddannelsen i Græsk Arkæologi er en bestået Bacheloruddannelse med klassisk arkæologi som grundfag. 6. Adgangskravet til kandidatuddannelsens Linje A er en to-faglig bacheloruddannelse med to års studier i klassisk arkæologi kombineret med et års studier uden for klassisk arkæologi. 7. Adgangskravet til kandidatuddannelse Linje B er en enkeltfaglig bacheloruddannelse bestående af tre års studier i klassisk arkæologi, hvoraf det tredje studieår er i Græsk Arkæologi (jvf. studieordning for Bacheloruddannelsen, september 2004, 38). 2

3 Kapitel 3 Almene eksamensbestemmelser 8. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 9. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Klassisk Arkæologi kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 10. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 11. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen) eller bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med Bestået/Ikke bestået. 12. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 13. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 14. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af fem studerende. Dette gælder for formidlingsprøven, hvis denne er skriftlig, og specialet, der kan aflægges i samarbejde med andre studerende. 15. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 16. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelserne. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren Bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 17. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 18. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset indeholder oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed og angiver: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen, de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 3

4 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Stk. 2. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 19. Ved beregning af pensumopgivelser regnes en normalside som en trykt side, ekskl. plancher. Et årsværk (60 point) svarer til sider. Personligt petitum afleveres på institutsekretariatet senest 1. marts eller 1. oktober. Faglæreren returnerer det godkendte petitum inden eksamenstilmeldingens udløb. Ved opgivelse af pensum i græsk regnes en normalside prosa til 1300 anslag (tegn + mellemrum) og en normalside poesi til 25 vers. 20. For skriftlige hjemmeopgaver, herunder speciale, sættes en normalside til 2400 anslag (tegn + mellemrum). Dette inkluderer noter, men omfatter ikke bibliografi, illustrationer og eventuelt katalog. 21. Studienævnet for Klassisk Arkæologi kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4 Generelle faglige mål 22. Eksaminanden skal kunne dokumentere en solid indsigt i fagets metoder, et bredt kendskab til det klassisk arkæologiske genstandsområde og en dybtgående viden om græsk kultur og kunst. Eksaminanden skal kunne løse faglige opgaver på et mere selvstændigt og videnskabeligt niveau i forhold til bacheloruddannelsen. Stk. 2. Det forudsættes, at eksaminanden har et udstrakt monumentkendskab og har gjort sig bekendt med de hjemlige samt en eller flere udenlandske antik- og afstøbningssamlinger. Stk. 3. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige opgaver herunder specialet indgår den studerendes skriftlige formuleringsevne. Det faglige indhold vægtes dog tungest i bedømmelsen, mens stave- og formuleringsevnen kan indgå som en modificerende faktor. Kapitel 5 Undervisningsformer 23. Undervisningen foregår dels som forelæsninger, dels som øvelser, hvor der tages udgangspunkt i monumenter og enkeltgenstande, problemstillinger etc., som behandles af lærer og studerende i fællesskab. I undervisningen anvendes også mundtlige og skriftlige oplæg fra de studerende. Kapitel 6 Særlige studieforudsætninger 24. Den studerende skal være indstillet på at skulle læse videnskabelig litteratur på engelsk, tysk og fransk. 4

5 GRÆSK ARKÆOLOGI Kapitel 7 Oversigt over normaleksamensplan og prøver 25. LINJE A Prøvens navn Censur Vægtning Bedømmelse Normaleksamensplan 32. Græsk forhistorie intern 15 7-trinsskala 1. semester 33. Formidling intern 05 BE/IB 1. semester 34. Frit emne intern 10 BE/IB 1. semester 35. Teori og metode intern 15 7-trinsskala 2. semester 36. Græsk emneprøve ekstern 15 7-trinsskala 2. semester 37. Græsk kultur- og ekstern 30 7-trinsskala 3. semester kunsthistorie, mundtlig 38. Speciale ekstern 30 7-trinsskala 4. semester 26. Prøverne i Linje A kan aflægges i valgfri rækkefølge, men ovenstående normaleksamensplan anbefales. 27. LINJE B Prøvens navn Censur Vægtning Bedømmelse Normaleksamensplan 37. Græsk kultur- ekstern 30 7-trinsskala 1. semester og kunsthistorie 38. Speciale ekstern 30 7-trinsskala 2. semester 28. Prøverne i Linje B kan aflægges i valgfri rækkefølge. 29. Linje B kan suppleres med et år af perspektiverende karakter inden for klassisk arkæologi (jvf. 4). Det perspektiverende år omfatter: Prøvens navn Censur Vægtning Bedømmelse Normaleksamensplan 41. Praktik ekstern 30 7-trinsskala 3. semester 42. Temaundervisning intern 20 BE/IB 4. semester 43. Temaartikel intern 10 7-trinsskala 4. semester 30. Prøverne i Det perspektiverende år kan aflægges i valgfri rækkefølge. 5

6 31. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). Kapitel 8 Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 32. Græsk forhistorie (= Studieordning for Bacheloruddannelsen, september 2004, 41) Skriftlig opgave i et afgrænset emne inden for den græske forhistoriske periode med efterfølgende mundtlig eksamination. Faglige mål Eksaminanden skal dokumentere indsigt i Grækenlands forhistorie, herunder i særlig grad den minoiske og mykenske kultur. Endvidere må eksaminanden kende hovedtrækkene af den Nære Orients og Ægyptens kulturer, for så vidt de er af betydning for forståelsen af det forhistoriske Grækenland. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Emnet formuleres af faglæreren på grundlag af eksaminandens petitum. Når opgavens titel er bestemt, udleveres denne til eksaminanden, hvorefter der gives 14 dage til besvarelsen. Opgavens omfang skal være ca. 15 sider. Den efterfølgende mundtlige prøve skal afholdes minimum en uge efter aflevering af opgaven. Prøven indledes med, at eksaminanden kommenterer sin opgave, hvorefter eksaminator fremfører kritik af opgaven. Eksamen former sig derefter som en dialog, hvis centrale emne er den afleverede opgave. Herefter eksamineres i hele petitum. Pensum: Opgivelserne skal omfatte tidssvarende håndbøger samt speciallitteratur af et omfang på ca sider. Hovedvægten skal ligge inden for den græske forhistorie til og med submykensk tid, men skal endvidere omfatte en håndbog om henholdsvis den Nære Orients og Ægyptens kulturer. Der afleveres et personligt petitum, som godkendes af faglæreren. Prøveform: Individuel, bunden skriftlig hjemmeopgave med efterfølgende dialog. Varighed: Der gives 14 dage til besvarelsen og 45 min. inkl. censur til dialogen. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Ved bedømmelse vægter opgaven 1/2, dialogen 1/2. Vægtning: 15 point. 33. Formidling (= Studieordning for Bacheloruddannelsen, september 2004, 42) Prøve i formidling af faget til et bredere publikum end fagkolleger. Udformningen af prøven er valgfri, men kan afholdes som et foredrag med lysbilleder af 45 min. varighed, en omvisning i Antikmuseet, en plancheudstilling, en artikel til et populærvidenskabeligt tidsskrift el. lign. Faglige mål Eksaminanden må vise sin evne til at formidle et givet stof til en given målgruppe. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøvens emne og form aftales med faglæreren. En uge før prøven afleveres et oplæg, som skal redegøre for valg af emne og målgruppe samt for formidlingsform og arbejdsproces. Prøven afsluttes med en dialog med faglærer og censor. Vælges skriftlige formidlingsformer, kan de aflægges i samarbejde med andre studerende, dog således at alle formidlingsopgavens dele, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Der kan højst være fem studerende per opgave. Den mundtlige dialog kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. 6

7 Prøveform: Fri, individuel prøve. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. Vægtning: 05 point. 34. Frit emne (= Studieordning for Bacheloruddannelsen, september 2004, 43) Eksaminanden vælger et emne i forbindelse med den af Studienævnet udbudte overbygningsundervisning. Stk. 2 Faglige mål Eksaminanden skal dokumentere indgående kendskab til et studeret emne, centrale problemstillinger samt være fortrolig med den relevante faglitteratur. Eksaminanden skal endvidere være i stand til at strukturere og formidle en arkæologisk materialegruppe på et videnskabeligt plan. Stk. 3 Eksamensbetingelser Eksaminanden udarbejder emne og titel i samarbejde med faglæreren. Der afleveres en skriftlig disposition samt et resume senest en uge før det mundtlige oplæg. Prøven afvikles som et mundtligt oplæg af ca. 45 min. varighed i forbindelse med undervisningen. Prøveform: Individuel mundtlig eksamination. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået.. Vægtning: 10 point. 35. Teori og metode (= Studieordning for Bacheloruddannelsen, september 2004, 44) Eksaminanden vælger et emne a) i forbindelse med den af Studienævnet udbudte overbygningsundervisning eller b) som meritfag uden for Klassisk Arkæologis Studienævn. Ved meritfag skal Studienævnet for Klassisk Arkæologi godkende emnet. Stk. 2 Faglige mål Eksaminanden skal dokumentere indgående kendskab til det studerede emne, centrale problemstillinger herunder metodiske og teoretiske diskussioner samt være fortrolig med den relevante faglitteratur. For så vidt angår metode og teori, kan prøven betragtes som forberedelse til specialet. Stk. 3 Eksamensbetingelser Eksaminanden udarbejder emne og titel i samarbejde med faglæreren. Prøven afvikles som et mundtligt oplæg af ca. 45 min. varighed i forbindelse med undervisningen. Samtidig eller umiddelbart efter afleveres en skriftlig hjemmeopgave, hvis omfang maks. må udgøre 20 sider. Prøveform: Individuel, fri hjemmeopgave samt mundtlig eksamination. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Karakteren er en helhedsbedømmelse af den skriftlige og mundtlige præstation. Vægtning: 15 point. 36. Græsk emneprøve (= Studieordning for Bacheloruddannelsen, september 2004, 45) Prøve i et af følgende emneområder: 1. græsk arkitektur og topografi, 2. græsk skulptur, 3. græsk keramik eller 4. græsk fladedekoration (maleri og mosaik). Eksaminanden vælger selv emneområde. Der gives ét spørgsmål inden for emnet til besvarelse. Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal have erhvervet sig en god indsigt i emneområdet fra protogeometrisk til slutningen af hellenistisk tid. Ud over et indgående monumentkendskab skal eksaminanden kunne gøre rede for centrale problemstillinger og faglige sammenhænge inden for emnet. Eksaminanden må endvidere være i stand til at overskue stoffet og trække store linier. Det forudsættes, at eksaminanden er fortrolig med hovedtrækkene i den græske kultur- og kunsthistorie. 7

8 Stk. 3. Eksamensbestemmelser Pensum: Et repræsentativt udvalg af tidssvarende håndbøger samt et større udvalg af speciallitteratur i et omfang af ca sider. I forbindelse med eksamenstilmeldingen afleveres et godkendt, personligt petitum. Prøveform: Individuel, bunden, skriftlig prøve under tilsyn. Hjælpemidler: Nudansk ordbog og/eller Retskrivningsordbogen må medbringes. Varighed: 6 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 15 point. 37. Græsk kultur- og kunsthistorie, mundtlig prøve Prøve i græsk kultur- og kunsthistorie baseret på fremlæggelse af originale oldsager (evt. afstøbninger) og billedmateriale, som kommenteres af eksaminanden i samtale med eksaminator. Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden må have erhvervet sig en sikker viden om den græske kultur- og kunsthistorie fra den protogeometriske periode til slutningen af hellenistisk tid. Endvidere må eksaminanden være bekendt med hovedtrækkene i den etruskiske kultur samt grundtrækkene i Ægyptens og Den nære Orients kulturer for så vidt de er af betydning for forståelsen af græsk kultur og kunst. På baggrund af et udstrakt monumentkendskab og dybtgående indsigt i fagets metoder skal eksaminanden kunne indplacere og fortolke ukendt materiale samt gøre rede for centrale problemstillinger inden for hovedområderne i græsk arkæologi. Stk. 3. Eksamensbestemmelser I forbindelse med eksamenstilmelding afleveres et godkendt, personligt petitum. Omfang af petitum skal være ca sider. For at undgå sammenfald i opgivelser vedlægges til orientering petita fra Græsk emneprøve ( 36) og fra prøver i Græsk-romersk kultur- og kunsthistorie Bacheloruddannelsen, september 2004, Pensum: Det opgivne pensum skal omfatte tidssvarende håndbøger samt et repræsentativt udvalg af speciallitteratur inden for de perioder og geografiske områder, der er nævnt i Stk. 2. Det skal dække centrale emneområder som græsk arkitektur og topografi, bl.a. byplanlægning, privat og offentlig byggeri, gravarkitektur; græsk skulptur, herunder fremstilling og funktion; græsk keramik, herunder fremstilling, funktion, distribution, ikonografi; græsk stormaleri og mosaik, mønter og kleinkunst eksempelvis våben, smykker, statuetter, metalkar, glas, elfenben samt græsk epigrafik. Prøveform: Individuel, bunden mundtlig prøve. Hjælpemidler: Ingen. Varighed: 60 min. inkl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 30 point. 38. Speciale Specialet er en større selvstændigt udarbejdet, skriftlig opgave inden for det klassisk arkæologiske fagområde. Eksaminanden træffer selv aftale om specialevejledning med en af fagets lærere. Stk. 2. Faglige mål Der fordres en dybtgående indsigt i et specielt studeret område. Specialet skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Den individuelle opgave skal omfatte mellem 50 og 75 normalsider. Specialet skal indeholde et resumé på engelsk, tysk, fransk eller italiensk. 8

9 Prøven afvikles således, at eksaminanden med eksaminator først aftaler et bredere specialeområde. Sidenhen fastsætter eksaminator specialets titel i samråd med eksaminanden. Titlen fungerer som emne for specialet og er således institutionens godkendelse af specialeemne. Efter godkendelsen har den studerende en afleveringsfrist på en måned. Den studerende kan i tilfælde af, at specialet ikke bestås, få godkendt samme specialeemne og derved indlevere et nyt speciale med samme titel som et tidligere indleveret speciale. Der er mulighed for, at indtil fem studerende i fællesskab kan skrive et speciale, dog således at alle dele af specialet, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Det samlede omfang af den enkeltes bidrag må ikke være mindre end ved et individuelt speciale, der beregnes altså et omfang på sider per studerende. Prøveform: Fri, individuel skriftlig prøve. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Resuméet kan indgå som modificerende faktor i bedømmelsen. Censor og eksaminator udarbejder i fællesskab en skriftlig udtalelse, der samtidig med karakteren skal foreligge senest to måneder efter den fastsatte afleveringsdato. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Vægtning: 30 point. DET PERSPEKTIVERENDE ÅR Kapitel 9 Formål 39. Formålet med det perspektiverende år er at give den studerende mulighed for at fortsætte en enkeltfaglig kandidatuddannelse i klassisk arkæologi. Det perspektiverende år skal i særlig grad give den studerende mulighed for ikke blot faglig fordybelse, men også for praktisk erfaring med udøvelsen af faget herunder etableringen af faglige netværk uden for moderinstitutionen. Kapitel 10 Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 40. Det perspektiverende år består af to dele: et praktikforløb og et temaforløb. Temaforløbet er sammensat af et undervisningsforløb og udfærdigelse af en videnskabelig artikel i forbindelse med ét særligt studeret tema. 41. Praktik Praktik på en institution eller virksomhed i ind- eller udland. Forløbet kan bl.a. bestå af undervisning, formidling, museums- eller udgravningsarbejde, publiceringsarbejde eller deltagelse i faglige eller tværfaglige forskningsaktiviteter. Faglige mål Der kræves et praktikophold af minimum to måneders varighed. Praktikperioden tilrettelægges i samråd med en faglærer. Den endelige, skriftlige plan for perioden samt en kontrakt med værtsinstitutionen, der redegør for den studerendes rettigheder og arbejdsopgaver, skal godkendes af studienævnet. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Efter praktikperioden udarbejdes en arbejdsrapport på normalsider. Evt. materiale udarbejdet under praktikperioden vedlægges. Der vedlægges endvidere en udtalelse fra værtsinstitutionen om praktikantens indsats. Forløbet afsluttes med en mundtlig prøve på baggrund af arbejdsrapporten med bilag. Prøven indledes med, at eksaminanden kommenterer sin rapport, hvorefter eksaminator fremfører kritik heraf. Eksamen former sig derefter som en dialog, hvis centrale emne er det afleverede materiale. 9

10 Prøveform: Individuel, fri skriftlig prøve med efterfølgende dialog. Forberedelsestid: Ingen. Varighed: 30 min. inkl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 30 point. 42. Temaundervisning Forsknings- og undervisningsforløb, der tager sit udgangspunkt i et særligt studeret tema efter den studerendes eget valg. Der kan vælges mellem et seminar eller en workshop af en dags varighed, der planlægges og afholdes af den studerende eller et kortere undervisningsforløb i forbindelse med den af studienævnet udbudte undervisning. Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal kunne dokumentere kendskab til temaets faglige sammenhænge og centrale problemstillinger, samt være fortrolig med den relevante faglitteratur. Desuden fordres læst en tidssvarende indføring i pædagogik og didaktik. Forløbets tema og form aftales med og godkendes af en faglærer. Temaet skal være ens for henholdsvis Temaundervisning ( 42) og Temaartikel ( 43). Stk. 3. Eksamensbestemmelser Afholdes eksamen som et seminar eller en workshop, gives en dag til afviklingen. Afholdes eksamen som et kortere undervisningsforløb gives op til seks konfrontationstimer til afviklingen. Senest to uger efter forløbets afslutning afleveres en arbejdsrapport og en selvevaluering på ca. 10 sider vedlagt evt. materiale fremstillet i forbindelse med forløbet. Rapporten skal indeholde overvejelser over den anvendte pædagogik. Prøven afsluttes med en samlet evaluering af forløbet i dialog med faglærer og censor. Prøveform: Individuel, fri skriftlig prøve med efterfølgende dialog. Varighed: 30 min. inkl. censur. Censur og bedømmelse: Intern, Bestået/Ikke bestået. Vægtning: 20 point. 43. Temaartikel Affattelse af videnskabelig artikel med udgangspunkt i et særligt studeret tema efter den studerendes eget valg, evt. i forbindelse med den af studienævnet udbudte undervisning. Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal kunne dokumentere kendskab til temaets faglige sammenhænge og centrale problemstillinger, samt være fortrolig med den relevante faglitteratur. Artiklens tema aftales med og godkendes af en faglærer. Temaet skal være ens for henholdsvis Temaartikel ( 43) og Temaundervisning ( 42). Stk. 3. Eksamensbestemmelser Artiklen afvikles som en hjemmeopgave af et omfang på ca. 10 normalsider. Prøveform: Individuel, fri skriftlig hjemmeopgave. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 10 point. 10

11 44. Ordningen træder i kraft Kapitel 11 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 45. Studerende, der har påbegyndt, men ikke fuldført kandidatuddannelse i klassisk arkæologi, kan få meritoverført beståede prøver som beskrevet i det følgende: Kandidatuddannelsen 2001 Kandidatuddannelsen Græsk forhistorie 32. Græsk forhistorie 33. Formidling 33. Formidling 34. Frit emne 34. Frit emne 35. Oversættelse, græsk 35. Teori og metode 36. Græsk emneprøve 36. Græsk emneprøve 37. Græsk kultur- og 37. Græsk kultur- og kunsthistorie, mundtlig prøve kunsthistorie, mundtlig prøve 38. Speciale 38. Speciale Det perspektiverende år 61. Praktik 41. Praktik 62. Skriftligt emne 43. Temaartikel 63. Forelæsning 42. Temaundervisning Godkendt af Dekanen marts Ikrafttræden 1. september Ændring af 38, stk. 3 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ophævelse af 5, stk. 2 godkendt af Dekanen januar Ikrafttræden 1. februar Ændring af 11, 14, 25, 27, 29, 31, 32 stk. 1 og 2, 33 stk. 1 og 2, 34 stk. 2, 35 stk. 2 og 3, 36 stk. 2 og 3, 37 stk. 2 og 3, 38 stk. 2 og 3, 41 stk. 1 og 2, 42 stk. 2 og 43 stk. 2 og 3 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september