It i folkeskolen Status for elevers adgang til computere og anvendelse af it i folkeskolen ISBN ISBN (WWW)
|
|
- Dagmar Paulsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 It i folkeskolen Status for elevers adgang til computere og anvendelse af it i folkeskolen ISBN ISBN (WWW) Udgivet af Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen, Statistik- og Informationskontoret 2
3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Status for elevernes adgang til computere i skolen og hjemme Indledende bemærkninger Computere i folkeskolen Landsplan: totaloversigt Landsplan: elever pr. computer Kommuneniveau: elever pr. computer Skoleniveau: elever pr. computer Placering af computere Computere til lærer-/administrationsbrug Netværk Skoler med it-handlingsplaner Elevernes adgang til computer i hjemmet Status over anvendelse af it i folkeskolen Folkeskolernes it-kvalifikationer Elevernes anvendelse af computere på skolen Barrierer for optimal udnyttelse af it i undervisningen Appendiks: Skolernes svarstatus... 28
4 1. Indledning Med folkeskoleloven fra 1993 blev der indført en hensigtsbestemmelse om, at it skal integreres i undervisningen i alle fag i folkeskolen. Siden hen har såvel staten som kommunerne iværksat adskillige initiativer, som skal gøre folkeskolerne i stand til på bedste vis at opfylde bestemmelsen. Undervisningsministeriet har i efteråret 2002 undersøgt it-situationen i de danske folkeskoler. I nærværende rapport tegnes et billede af it-situationen ud fra opgørelser af forsyningen af computere i folkeskolen og i hjemmene, af anvendelsen af computere i folkeskolen, af lærernes it-kvalifikationer og af opfattede barrierer for en optimal integration af it i undervisningen. Opgørelsen baseres primært på spørgeskemaundersøgelsen IT i folkeskolen, hvor der i august 2002 blev rettet henvendelse til alle landets folkeskoler. Datamaterialet omfatter indberetninger fra i alt folkeskoler, svarende til ca. 94% af landets folkeskoler. Besvarelsesprocenten har været 100% for folkeskolerne i 193 kommuner 1, svarende til 70% af kommunerne, jf. Appendiks: Skolernes svarstatus. Data til afsnittet om elevernes adgang til computere i hjemmet (afsnit 2.7) baseres på en specialkørsel hos Danmarks Statistik. 1 I rapporten arbejdes med 275 kommuner, idet datagrundlaget er indsamlet inden sammenlægningen af de 5 bornholmske kommuner til Bornholms regionskommune pr. 1. januar
5 2. Status for elevernes adgang til computere 2 i skolen og hjemme 2.1. Indledende bemærkninger I forlængelse af udvalgsarbejdet om Informationsteknologi i folkeskolen (maj 1996) fastlagde regeringen og KL i aftalen om kommunernes økonomi for 1997 en målsætning om, at der i år 2003 skulle være en dækningsgrad på 10 elever pr. nyere computer i folkeskolen. Beregninger i 1996 viste, at der i årene skulle indkøbes i alt computere, og at der i årene skulle købes computere om året for at nå 10 elever pr. tidssvarende computer i Undersøgelse af IT i folkeskolen (2000) viste, at skolerne i årene havde indkøbt langt flere computere, end hvad der blev forventet ved aftalens indgåelse. Tilvæksten i antallet af nyere computere fra 1996 til 1999 udgjorde over , så antallet af nyere computere kom op på ca Som landsgennemsnit var målsætningen derfor næsten opfyldt allerede i 1999 med 10,8 elever pr. nyere computer. Som det fremgår af det følgende, er computerbestanden i folkeskolerne steget yderligere i de seneste 3 år. Ved begyndelsen af skoleåret 2002/2003 kan bestanden af tidssvarende/nyere computere til undervisningsbrug på de 94% af landets folkeskoler opgøres til i alt computere, svarende til at der gennemsnitligt vil være 9,8 elever om hver nyere /tidssvarende computer Computere i folkeskolen Beskrivelsen af status for computere i folkeskolen indledes på det højeste aggregeringsniveau - landsplan. Detaljeringsgraden øges via beskrivelser af geografiske forskelle på kommuneniveau til status på skoleniveau Landsplan: totaloversigt Der kan konstateres en stigning på næsten 10% i antallet af nyere computere fra til 2002-undersøgelsen, og det til trods for at 2002-tallene er baseret på besvarelser fra færre skoler end 1999-tallene. De indberettende folkeskoler ejer lidt under computere, der er yngre end 5 år, svarende til 10,4 elever pr. computer når der korrigeres for indberetninger fra 6 skoler, som ikke har oplyst om computernes alder, jf. tabel 1. Ud fra undersøgelsens resultater ser det ud til, at landets folkeskoler i løbet af de sidste 3 år gennemsnitligt har indkøbt lidt over nye computere årligt 2. Et antal der på sigt ikke er tilstrækkeligt til at fastholde et gennemsnitsniveau på 10 elever pr. nyere computer, så længe nyere computere defineres som maskiner yngre end 5 år. 2 93,6% af folkeskolerne har indkøbt nye computere i løbet af de seneste 3 år. Opregnet til alle skoler giver dette /0,936 = computere på 3 år. 5
6 Denne definition var af stor betydning i Sådan er det ikke længere. Dette skyldes, at den teknologiske udvikling med tynde klienter har overhalet den hidtidige definition af nyere computere. Begrebet dækker over computere, der anvendes som terminaler mod en central server, hvor al programafvikling sker på serveren. Edbkapaciteten afhænger af serveren og ikke af den enkelte computer. Ældre computere, der anvendes som tynde klienter, vil derfor kunne fungere på lige fod med nyere computere. I det følgende betragtes tynde klienter derfor som tidssvarende computere. Med denne lille korrektion kan de besvarende folkeskolers computerbestand opgøres til tidssvarende/nyere computere, svarende til at 9,8 elever gennemsnitligt skal deles om hver nyere computer. Tabel 1. Antal computere til undervisningsbrug i danske folkeskoler, 1999 og Antal besvarelser/besvarelsesprocent ,6% ,6% Antal computere: Antal Andel Antal Andel I alt 1) % % Nyere computere (yngre end 5 år) 2) ,3% ,5% - Heraf yngre end 3 år ,4% - Heraf 3-5 år ,1% Ældre computere (over 5 år) ,7% ,5% - Heraf anvendt som tynd klient ,6% - Heraf anvendt som pc ,9% Anm.: 2002-tallene indeholder oplysninger for folkeskoler. Noter: 1) Afvigelser i en række indberetninger mellem antallet af computere i alt og computere fordelt på alder bevirker, at I alt ikke er lig med summen af Nyere og Ældre computere. Nettoafvigelsen udgør 419 computere. 2) I 1999 blev nyere computere defineret som computere yngre end 5 år, svarende til 486-typen eller nyere. I 2002 defineres nyere computere som computere yngre end 5 år samt computere ældre end 5 år, der benyttes som tynde klienter. Opregnes computerforsyningerne til at gælde for alle landets folkeskoler, kan det konstateres, at antallet af nyere computere i løbet af de seneste 3 år er steget med ca. 20% og antallet af computere i alt med ca. 30%. I samme periode er antallet af computere med internetadgang mere end fordoblet. I løbet af de seneste 3 år er andelen af computere yngre end 5 år, set i forhold til det samlede antal computere, faldet fra 80% til 69%. Et forhold der viser, at skolerne/kommunerne ikke udfaser de ældre maskiner i samme omfang som, nye indkøbes Landsplan: elever pr. computer Op gennem 1990 erne har computeren for alvor gjort sit indtog i folkeskolerne i Danmark. For at illustrere udviklingen i computerbestandene betragtes en gennemsnitsskole 3 med 350 elever. I 1992 vil skolen have haft 5-6 nyere computere svarende til, at 63 elever skulle deles om én computer, jf. tabel 2. I 1996 havde skolen fordoblet antallet af nyere computere, hvorfor den enkelte computer kun skulle deles af 28 elever. Over de næste 3 år gennemførte gennemsnitssko- 3 Gennemsnitsskolen er en fiktiv skole med 350 elever. Skolen anvendes udelukkende til eksemplificeringer. 6
7 len massive indkøb af computere til undervisningsbrug, så bestanden i 1999 kom op på over 30 nyere computere, svarende til ca. en computer pr. 11 elever. Frem til 2002 er bestanden steget yderligere, hvorved antallet af elever pr. nyere computer er kommet ned under 10. Tabel 2. Udvikling i antal elever pr. computer, 1992 til ) Antal elever pr.: Antal computere - nyere computer 2) ,8 9,8 3) computer i alt ,8 7, computer med internetadgang ,7 9, Eksempel: Antal computere på en skole med 350 elever - nyere computere 2) computere i alt computere med internetadgang Noter: 1) Antallet af computere er opberegnet ud fra indberetninger fra 93,6% af folkeskolerne. 2) Nyere computere defineres som computere yngre end 5 år samt computere ældre end 5 år, der benyttes som tynde klienter. 3) I beregningen er elevtallet korrigeret for indberetninger fra 6 skoler, som ikke har oplyst om computernes alder. Den mest markante ændring i computerbestanden fra 1999 til 2002 vedrører computernes internetadgang. Hvor 18 elever i 1999 skulle deles om en computer med internetadgang, så er det tilsvarende antal i 2002 kun 9. For gennemsnitsskolen betyder dette en stigning i antallet af computere med internetadgang fra 20 til 39. I 2002 har over 99,7% af folkeskolerne internetadgang. Heraf har over 99% af skolerne oplyst, at skolen har computere tilsluttet internettet. I 2002 er 81% af skolernes computere tilsluttet internettet. I 1999 var det lidt under halvdelen Kommuneniveau: elever pr. computer I dette afsnit præsenteres bestanden af computere i folkeskolerne på kommuneniveau. Den geografiske spredning i forsyningen af computere i folkeskolen i 2002 illustreres ved it-landkortene i figur 1.1 og 1.2. Jo lysere landkortene er, jo færre elever skal deles om hver computer. Det er ikke umiddelbart til at se nogen systematik i kommunernes computerbestande, fx storbyer vs. landkommuner, Jylland vs. Sjælland. Eneste undtagelse skulle lige være Vestjylland, der ser lidt lysere ud end det øvrige Danmark (har en større bestand af computere i forhold til antallet af elever). Opgjort på amtsniveau har folkeskolerne i 7
8 Ringkøbing Amt i gennemsnit 7,8 elever pr. nyere computer. Næstbedst ligger Sønderjyllands Amt med 7,9 elever pr. nyere computer, medens landsgennemsnittet ligger på 9,8. Modsat skal 13,5 elever deles om hver nyere computer i Københavns Kommune. Figur 1.1 Elever pr. nyere computer, 2002 Landkortene dækker over store forskelle i bestanden af computere på folkeskolerne i de enkelte kommune. På figur 1.1 viser de 8 mørkeste pletter kommuner med over 20 elever pr. nyere computer. Af disse 8 er der 3 kommuner, hvor over 50 elever skal deles om hver nyere computer. Betragtes de samme 3 kommuner i forhold til deres totale bestand af computere, viser det sig, at der kun er 7-10 elever pr. computer i alt. Eksempelvis er der en kommune i Vestsjællands Amt, hvor kun 3 af de 95 computere, som folkeskolerne i kommunen ejer, er yngre end 5 år. Med 941 elever i kommunen svarer dette til, at 314 elever skal deles om hver nyere computer, men at under 10 elever skal deles om hver computer, 8
9 når der ikke skelnes mellem computernes alder. Tilsvarende har 2 kommuner i Storstrøms Amt 370 hhv. 58 elever pr. nyere computer og 9,0 hhv. 7,3 elever pr. computer i alt. Figur 1.2 Elever pr. computer i alt, 2002 Figur 2 viser spredningen folkeskolernes computerbestande fordelt på kommuneniveau. I 2002 er der således 43 kommuner, hvor den gennemsnitlige bestand af nyere computere på folkeskolerne svarer til, at 9-10 elever skal deles om hver nyere computer. Det ses, at bestanden af computere typisk udgør 7-12 elever pr. computer. 9
10 Figur 2. Kommuner fordelt efter antal elever pr. nyere computer, 2002 Antal kommuner >25 Elever pr. nyere computer Anm.: Eksempel: I 2002 skulle mellem 6 og 7 elever deles om hver nyere computer i 20 kommuner. I halvdelen af landets kommuner har folkeskolerne en computerbestand svarende til 8-12 elever pr. nyere computer. Herudover har 25% af kommunerne færre end 8 elever pr. computer, medens 24% har flere end 12 elever pr. computer. 150 kommuner (55%) har færre end 10 elever pr. nyere computer. Til sammenligning havde folkeskolerne i 35% af kommunerne i 1999 en bestand af nyere computere svarende til færre end 10 elever pr. computer. 42% havde over 12 elever pr. nyere computer. Medregnes alle computere, der kan benyttes af eleverne, er der i 2002 kun 7 kommuner (3%), hvor antallet af elever pr. computer overstiger 12. Hele 89% af kommunerne har computerbestande svarende til, at antallet af elever pr. computer i alt er mindre end 10. Tabel 3. Antal kommuner efter antal elever pr. computer, nyere og i alt; 1999 og 2002 <= 8 elever pr elever elever > 12 elever pr. I alt computer pr. computer pr. computer computer Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 2002 Nyere computere 68 25% 82 30% 59 21% 66 24% % Computere i alt % 55 20% 23 8% 7 3% % 1999 Nyere computere 43 17% 48 18% 59 23% % % Computere i alt 94 36% 73 28% 54 21% 39 15% % Anm.: 1999-tallene er baseret på 260 kommuner, medens 2002-tallene er baseret på 275 kommuner. Fremgangen fra 1999 til 2002 følger af en stigning/forbedring i bestanden af nyere computere pr. elev for ca. halvdelen af kommunerne (faldende antal elever pr. computer), medens bestanden af computere i alt er forbedret i 174 kommuner svarende til 67% af de kommuner, hvorfra der er oplysninger for såvel 1999 som 2002, jf. tabel 4. Der kan ikke konstateres nogen generel sammenhæng mellem skolernes udstyrsbe- 10
11 stand i 1999 og nyindkøb af computere i de efterfølgende 3 år. Det gælder uanset, om skolen havde et relativt højt eller lavt udstyrsniveau i Tabel 4. Ændring i antal elever pr. computer i perioden Elever pr. computer Faldende Uændret Stigende I alt Antal kommuner Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Nyere computere % 63 24% 66 25% % Computere i alt % 48 18% 38 15% % Anm.: 15 kommuner indgår ikke i oversigten, da der kun indgår data fra 260 kommuner i Faldende ( stigende ) er ensbetydende med, at der er færre (flere) elever pr. computer i 2002 end i 1999, svarende til en stigende (faldende) bestand af computere. Uændret dækker over ændringer på mindre end +/- 1 computer pr. 100 elever. Der kan konstateres en reduktion i bestanden af nyere computere pr. elev i 66 kommuner (25%). I 22 af disse kommuner skal færre end 10 elever i gennemsnit deles om hver nyere computer i I 29 af kommunerne er der flere end 12 elever pr. nyere computer Skoleniveau: elever pr. computer Figur 3 og figur 4 viser spredningen i antallet af elever pr. computer på skoleniveau. På lidt over halvdelen af skolerne (52%) skal færre end 10 elever deles om hver nyere computer, medens færre end 15 elever skal deles om hver nyere computer på 79% af skolerne. Til sammenligning var andelene i 1999 hhv. ca. 40% og ca. 70%. Ved opgørelsen i 2002 kan det konstateres, at 12% (168) af skolerne har købt mindre end 5 computere pr. 100 elever i de seneste 5 år. 22 skoler har ikke købt computere inden for de seneste 5 år. Figur 3. Andel af folkeskoler opdelt efter antal elever pr. computer, 2002 Akkumuleret andel af folkeskoler 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Antal elever pr. computer >50 Uoplyst Nyere computere Computere i alt 11
12 Figur 4. Antal skoler fordelt efter antal elever pr. nyere computer - hele landet, 2002 Antal skoler Elever pr. nyere computer ]40-45] ]45-50] >50 Ej købt Uoplyst Små skoler har flere computere pr. elev end store skoler, jf. tabel 5. I folkeskoler med under 100 elever skal gennemsnitligt lidt over 5 elever deles om hver nyere computer, medens 12 elever skal deles om hver nyere computer i de største skoler. Der er dog stor spredning inden for de enkelte grupper. I lidt over halvdelen af folkeskolerne skal færre end 10 elever deles om hver nyere computer, jf. tabel 5, men der er store forskelle. Eksempelvis skal færre end 10 elever deles om hver nyere computer på 82% af skolerne med under 100 elever medens det tilsvarende kun gælder for 20% af skolerne med over 800 elever - skolestørrelser, der imidlertid kun repræsenterer 2% hhv. 3% af det samlede antal elever, jf. appendiks A. De 52% af folkeskolerne med færre end 10 elever pr. nyere computer repræsenterer 44% af folkeskoleeleverne. Forskellen følger af, at små skoler udgør en relativt stor andel af skoler med stor computerbestand. Folkeskoler med elever har gennemsnitligt 10,2 elever om hver nyere computer. Gennemsnittet dækker over, at 42% af skolerne har færre end 10 elever pr. nyere computer og tilsvarende, at 58% har flere end 10. Tabel 5. Antal elever pr. computer, 2002 Antal elever på skolen Gennemsnit pr. nyere computere Andel skoler med under 10 elever pr. nyere computer Gennemsnit pr. computer i alt Andel skoler med under 10 elever pr. computer i alt Under 100 elever 5,3 82% 3,7 98% elever 7,6 67% 5,6 92% elever 8,6 54% 6,2 87% elever 9,5 52% 7,0 81% elever 10,2 42% 7,7 72% elever 10,6 42% 7,8 66% elever 11,0 34% 8,2 61% elever 11,6 27% 8,6 54% 800+ elever 12,0 20% 9,6 30% Total 9,8 52% 7,2 79% Betragtes alle de computere som eleverne har til rådighed, ses det, at færre end 10 elever skal deles om hver computer på ca. 4/5 af skolerne, jf. tabel 5. Andelen varierer fra 12
13 98% af skolerne med under 100 elever til 30% af skolerne med over 800 elever. På 96% af skolerne skal færre end 15 elever deles om hver computer i alt. Der er en væsentlig forskel i forsyningen af computere på skoler, som udelukkende udbyder undervisning til klasser på de højeste klassetrin, set i forhold til øvrige folkeskoler, jf. figur 5. Figur 5. Antal elever pr. nyere computer efter skolestørrelse og type, 2002 Elever pr. nyere computer Under Under 300 elever elever elever elever Øvrige folkeskoler Overbygningsskoler Overordnet betragtet skal 10 elever deles om hver nyere computer i de danske folkeskoler. Gennemsnitsbetragtningen omfatter imidlertid alle elever uanset, om de går i børnehaveklasse eller 10. klasse. For skoler, som udelukkende udbyder undervisning til klassetrin overbygningsskoler - ser billedet helt anderledes ud. På de 35 overbygningsskoler, som indgår i undersøgelsen, er der gennemsnitligt 3,6 elever pr. nyere computer. Alle overbygningsskolerne har færre end 300 elever. I figur 5 sammenlignes antallet af elever pr. computer i overbygningsskolerne med antallet af elever pr. computer i alle øvrige folkeskoler fordelt efter skolestørrelse. Hvor der i overbygningsskolerne gennemsnitligt er lidt under 4 elever pr. nyere computer, så skal lidt over 8 elever i de øvrige folkeskoler med under 300 elever deles om hver nyere computer. Figur 6. Antal elever pr. 8 computer i alt efter skolestørrelse og type, 2002 Antal elever pr. computer i alt Under 100 elever elever elever elever klasse klasse Overbygningsskoler Hvad angår forskelle i elevernes adgang til computere, når computerens alder ikke har betydning, kan det ligeledes konstateres, at eleverne på de skoler, der udelukkende udbyder undervisning til elever på klassetrin, har markant bedre adgang til com- 13
14 putere end eleverne på de øvrige skoler, jf. figur 6. Det ses samtidig, at skoler, der udbyder undervisning til elever på 0.-9./10. klassetrin, gennemsnitligt har en lidt større forsyning af computere pr. elev end skoler, som har 6./7. klasse som højeste klassetrin. Forklaringen kan være, at skolerne stiller relativt flere computere til rådighed for eleverne på de ældre klassetrin end til eleverne på de yngre klassetrin Placering af computere Placeringen af computerne er ikke ændret i forhold til Særlige computerrum er stadig topscoreren med 41%, jf. tabel 6. Tabel 6. Placering af folkeskolernes computere, Bærbare computere - - 3% I særlige computerrum 56% 41% 41% I klasseværelser, faglokaler m.m. 23% 29% 30% Elevernes arbejdsarealer - 10% Pædagogisk servicecenter, bibliotek m.m. 16% 15% 14% Andre steder 5% 1) 15% 2% I alt 100% 100% 100% Note 1): I 1999-undersøgelsen angives bl.a. elevernes arbejdsarealer som Andre steder. Kilde: 1996 og 1999: Undersøgelse af IT i folkeskolen (2000). Bestanden af computere er steget med ca. 30% fra 1999 til Stigningen har imidlertid ikke ændret på skolernes mønstre for placering af computere til eleverne. Som noget nyt indgår bærbare computere som en selvstændig svarkategori. 3% af computerne er bærbare computere, svarende til ca stk Computere til lærer-/administrationsbrug Antallet af computere på skolerne, som kun må anvendes til lærer-/administrationsbrug, er steget markant i de seneste 3 år, jf. tabel 7. Stigningen skyldes primært indkøb af computere til lærerne. I 1999 udgjorde lærercomputerne lidt under 40% af skolernes samlede lærer-/administrationscomputere. Denne andel er i 2002 steget til 47%. Tabel 7. Antal lærer- /administrationscomputere, 1999 og Antal besvarelser/besvarelsesprocent ,6% ,6% Antal lærer-/administrationscomputere: Antal Andel Antal Andel I alt % % Nyere computere (yngre end 5 år) ,0% ,8% - Heraf yngre end 3 år ,1% - Heraf 3-5 år ,7% Ældre computere (over 5 år) 334 3,0% ,2% - Heraf anvendes som tynd klient ,8% - Heraf anvendt som pc ,4% I 2002 er der i gennemsnit 6,4 lærere om hver lærercomputer, medens antallet i 1999 var 11. I 2002 er der gennemsnitligt 5,6 administrationscomputer pr. skole. Til sammenligning var der 4,2 i % af computerne til lærer-/administrationsbrug har adgang til internettet. 14
15 Lærernes adgang til computere og internet i hjemmet kan ikke udledes af undersøgelsens resultater, idet den udelukkende har forholdt sig til skolernes computere. En indikation kan imidlertid hentes fra en effektundersøgelse af det pædagogiske it-kørekort, Skole-IT, hvor der i foråret 2002 blev rettet henvendelse til 435 lærere, som har taget kørekortet. 98% af disse bruger computer derhjemme, og for lidt over ¼ vedkommende er computeren stillet til rådighed af arbejdspladsen. 96% af lærerne har adgang til internettet hjemmefra og næsten alle lærerne finansierer selv forbindelsen. Lidt over ¼ af lærerne oplyser, at de har adgang til skolens filer og dokumenter hjemmefra. Tal fra Danmarks Statistik (DST) viser, at 72% af de danske husstande var i besiddelse af computere i 2002, medens 59% af husstandene havde adgang til internettet. Andre tal fra DST viser, at 65% af befolkningen i 4. kvartal 2002 havde adgang til internettet og at andelen for årige udgjorde 71%. Umiddelbart tyder det således på, at langt den overvejende del af lærerne i folkeskolen har adgang til såvel computer som internet i hjemmet Netværk Som led i undersøgelsen er det oplyst, om skolerne benytter internet og lokalnet, samt hvor mange af skolernes computerne, der har adgang til netværkene. Lokalnet er efterhånden meget udbredt på de danske folkeskoler. Hvor 29% af skolerne i 1996 havde eget lokalnet, så er andelen steget til 94% i Den hurtige udbredelse især i perioden skal formentlig ses i sammenhæng med den statslige intention om elektronisk at binde uddannelsessektoren i Danmark sammen i Sektornettet (fra 1994). For at få del i de statslige tilskud, skulle institutionerne selv sørge for etablering af lokale net. I takt med udbredelsen af lokalnettene er andelen af computere, som er tilsluttet lokalnet på skoler med lokalnet, steget med 15%-point i løbet af de seneste 3 år. Som følge heraf er 78% af folkeskolernes samlede mængde af computere i 2002 tilsluttet lokalnet, hvor andelen var 56% i 1999 og 15% i Tabel 8. Folkeskolernes lokalnet, Andel skoler med lokalnet 29% 78% 94% Andel af computere tilsluttet lokalnet: skoler med lokalnet - 66% 81% Andel af computere tilsluttet lokalnet: alle skoler 15% 56% 78% Kilde: 1996: Informationsteknologi i folkeskolen (1996) 1999: Grunddata til Undersøgelse af IT i folkeskolen, Folkeskolen år : Undervisningsministeriet (2003) I 2002 har 24% af skolerne eget intranet (381 skoler). Heraf tilbyder 52 af skolerne såvel lærere som elever adgang hjemmefra, mens 135 skoler udelukkende giver tilbudet til lærerne. På halvdelen af skolerne med lokalnet gives lærerne således adgang hjemmefra. 15
16 Næsten alle skoler har adgang til internettet, jf. tabel 9. De fleste af skolerne (68%) har adgang via Sektornet, mens lidt over 31% har adgang via anden udbyder. 4 skoler har oplyst, at de ikke er tilsluttet internettet. Det drejer sig om skoler, der blandt andet kendetegnes ved at have under 50 elever. På 10 skoler benyttes internetadgangen udelukkende af lærerne/administrationen. Tabel 9. Folkeskolernes adgang til internettet, 2002 Antal Andel Via Sektornet ,3% Via anden udbyder ,4% Skolen er ikke tilsluttet internettet 4 0,3% I alt % Internetforbindelserne via Sektornet fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem ADSLforbindelser og forbindelser med fast linje via kommunen, jf. tabel 10. Sidstnævnte er ligeledes de mest typiske forbindelser for skoler, der benytter Anden udbyder. Tabel 10. Folkeskolernes internetforbindelse, 2002 Via Sektornet Via anden udbyder ISDN 0,6% 1,5% ADSL 47,4% 24,2% Fast linje direkte mellem skolen og udbyder 1,3% 4,6% Fast linje via kommunen 50,8% 62,6% Trådløs forbindelse, FWA, satellit o. lign. - 4,9% Kabel-TV-forbindelse og lign. - 1,8% Andet - 0,3% I alt 100% 100% Anm.: Type af internetforbindelse er oplyst for skoler med adgang via Sektornet og 326 skoler med adgang via anden udbyder. Skoler med internetforbindelse via Sektornet har den højeste netkapacitet pr. tilslutning ved ADSL-forbindelser, en datakommunikationsform som har vundet kraftigt indpas i de seneste par år. Den gennemsnitlige netkapacitet ved ADSL-forbindelser udgør kb/s pr. tilslutning. Til sammenligning udgør den 293 kb/s for Fast linje direkte og 281 kb/s for Fast linje via kommunen. Stort set alle folkeskoler har som nævnt adgang til internettet og det med stigende netkapacitet. Taget i betragtning at næsten alle skolernes computere er tilsluttet internettet, er netkapaciteten pr. computer på de fleste skoler dog stadig meget begrænset. Tabel 11. Tilslutningsform for folkeskoler opkoblet til Sektornet, 2002 Gennemsnitlig kapacitet: kb/s Andel af tilslutningerne ADSL ,6% Fast linje direkte mellem skolen og udbyder 293 1,2% Fast linje via kommunen ,2% Øvrige 165 1,0% Alle % Anm.: Tabellen er baseret på oplysninger for alle folkeskoler, som var tilsluttet Sektornet i efteråret 2002, uanset om de har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen eller ej. 16
17 Indførelsen af ADSL-forbindelser er formentlig den væsentligste forklaring på, at den gennemsnitlige kapacitet pr. Sektornet-forbindelse er steget med ca. 370% fra 1999 til Der forventes en yderligere stigning på ⅓ fra 2002 til 2003, jf. tabel 12. Tabel 12. Udvikling i kapacitet pr. tilslutning til Sektornet, ) Gennemsnitlig kapacitet, kb/s Indeks Årets tilvækst - 28% 126% 63% 32% Anm.: Omfatter alle tilslutninger til Sektornet. Heraf udgjorde grundskolerne 70% i 1999 og ca. 60% i Note: 1) Forventet niveau ultimo Kilde: Finanslov for finansåret 2003 samt Sektornet. I løbet af de seneste 3 år er der sket en fordobling i antallet af computere med internetadgang. I samme periode er den gennemsnitlige netkapacitet pr. Sektornetforbindelse næsten femdoblet. Alligevel har 45% af skolerne stadig en gennemsnitlig netkapacitet pr. computer på under 10 kb/s, jf. tabel 13. Tabel 13. Netkapacitet pr. computer, 2002 Andel af skolerne <10 kb/s pr. computer 45% kb/s pr. computer 20% kb/s pr. computer 11% kb/s pr. computer 9% kb/s pr. computer 4% Over 50 kb/s pr. computer 12% Anm.: Tabellen omfatter skoler, hvor der er adgang til oplysninger om netkapacitet. Note 1) Omfatter alle (undervisnings-, lærer- og administrations-) computere, som er tilsluttet internettet Skoler med it-handlingsplaner Næsten alle skoler (84%) er omfattet af egne eller kommunale it-handlingsplaner. Til sammenligning oplyste 69% af skolerne i 1999, at de var omfattet af egen eller kommunal it-handlingsplan. Af de skoler, som ikke er omfattet af en it-handlingsplan i 2002, forventer 60% at blive det inden for den nærmeste fremtid. Tabel 14. Har skolen en it-handlingsplan? 2002 Antal Andel Ja, kommunen har en it-handlingsplan, som omfatter vores skole % Ja, vi har selv en it-handlingsplan % Nej, men kommunen er i gang med at udarbejde en ithandlingsplan, som omfatter vores skole 34 2% Nej, men vi er selv i gang med at udarbejde en it-handlingsplan 117 7% Nej 101 6% I alt % 72% af skolernes it-handlingsplaner er blevet revideret inden for de seneste to år. På spørgsmålet om hvad it-handlinsplanerne omfatter, er målsætninger for elevernes it-kundskaber den absolutte højdescorer med 89%. Mål for hardwareudbygning, lærernes kvalifikationer og softwareudbygning indgår i over halvdelen af skolernes it- 17
18 handlinsplaner. Det bemærkes, at mål for it-sikkerheden kun er nævnt i 39% af skolernes it-handlingsplaner. Figur 7. Emner som er omfattet af skolernes ithandlinsplaner, 2002 Målsætninger for elevernes it-kundskaber Hardwareudbygning (computere, lokalnet og internettilslutning) Lærernes efteruddannelse inden for it Softwareanskaffelser generel software It-sikkerhed Softwareanskaffelser fagspecifik software Elevernes anvendelse af egen computer på skolens netværk Andre 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Det er ikke oplyst, hvorvidt målsætningen om elevernes it-kundskaber også omfatter retningslinjer for elevernes anvendelse af computere ved diverse prøver, men hele 95% af skolerne har svaret ja til spørgsmålet om, hvorvidt eleverne kan anvende computere ved aflæggelse af prøver for så vidt angår skoler, der udbyder undervisning til 9./10. klassetrin. Næsten halvdelen af de skoler, som har svaret nej, har konkrete planer om at muliggøre computeranvendelse ved prøver. Spørgsmålet er meget bredt formuleret, idet skolerne er blevet bedt om at svare ja, selvom anvendelse af computere måske kun er et tilbud ved visse eksaminer og under visse omstændigheder, som fx at eleverne selv skal medbringe udstyr, at der er et begrænset antal pladser og lign Elevernes adgang til computer i hjemmet Danmarks Statistik har undersøgt børns adgang til computer i hjemmene. Oplysningerne er hentet fra en interview-undersøgelse gennemført i 2001 med henvendelse til familier. Resultaterne, som formidles nedenfor, sætter fokus på børnenes adgang til computer. En familie med mere end ét barn vil således være repræsenteret flere gange i oversigten. Børn i alderen 0-15 år har stor sandsynlighed for adgang til computer i hjemmet, jf. figur 8. Opdelt på regioner bor 85-89% af børnene i hjem med computer, medens lidt færre 66-76% - børn har adgang til en computer med internetforbindelse. Der er ikke de stor geografiske forskelle. Adgangen til computer er størst i hovedstadsområdet (89%) og mindst på øvrige Sjælland (85%). Der kan konstateres markante forskelle mellem familietyper: par vs. enlige, jf. figur 8. Børn, der bor i familier af typen enlige, har for 70% vedkommende adgang til computer i hjemmet, varierende fra 50% for børn i alderen 0-5 år til 84% for børn i alderen år. Tilsvarende har 90% af de børn, der bor hos par, adgang til computer, varierende fra 86% til 95% afhængig af børnenes alder. 18
19 Hvad angår adgangen til internet er forskellene endnu større. Gennemsnitligt har 47% af børn af enlige adgang til internet i hjemmet, varierende fra 36% for børn i alderen 0-5 år til 58% for årige. For børn, der bor hos par, har 73-79% adgang til internet i hjemmet. Figur 8. Børns adgang til computer i hjemmet, 2001 opdelt på alder og familietype % I alt 0-5 årige 6-10 årige årige årige I alt Enlige med børn i alt Par med børn i alt Kilde: Specialkørsel hos Danmarks Statistik på data fra
20 3. Status over anvendelse af it i folkeskolen 3.1. Folkeskolernes it-kvalifikationer Det går stærkt med at få efteruddannet de danske lærere i brugen af it. Undersøgelsen viser, at lidt over halvdelen af lærerne (ca ) på de skoler, som har afgivet svar på spørgsmålet, har taget eller er i færd med at tage det pædagogiske it-kørekort, Skole- IT, jf. tabel 15. Hertil kommer at 12% af lærerne har it-kvalifikationer svarende til eller bedre end Skole-IT. Tabel 15. Hvor mange lærere har skolen og hvilke it-kompetencer har de? 2002 Antal Andel Har taget eller er i gang med det pædagogiske it-kørekort Skole-IT % Har it-kvalifikationer svarende til eller bedre end Skole-IT % Øvrige lærere på skolen % Antal lærere i alt % På langt den overvejende del af folkeskolerne har over halvdelen af lærerne gennemført et it-kompetencegivende kursus. På 40% af skolerne har % af lærerne taget (eller er i færd med at tage) et sådant kursus. Modsat er der 11% af skolerne, hvor færre end 20% af lærerne har dokumenterede it-kvalifikationer. Tabel 16. Folkeskoler fordelt efter andelen af lærere med it-kvalifikationer, % 20-40% 40-60% 60-80% % I alt Antal skoler Andel 11% 15% 17% 17% 40% 100% Undersøgelsens resultat stemmer fint overens med, at undervisningsministeren i august 2002 kunne uddele Skole-IT-bevis nr Antallet forventes at stige markant i den nærmeste fremtid, idet et større antal lærere er indskrevet til at deltage i Skole- IT-kurser i 2002 og 2003 finansieret af Undervisningsministeriets pulje til initiativer i forbindelse med projektet IT, medier og folkeskolen. Skole-IT udbydes til alle folkeskolelærere, uanset om de er ansat på kommunale folkeskoler, private grundskoler eller er ved at gennemføre uddannelsen til folkeskolelærer. Ved udgangen af 2003 forventes ¾ af de danske lærere at have taget Skole-IT. Hvorvidt skolen har en it-handlingsplan, ser ikke ud til at have sammenhæng med andelen af lærere med/uden it-kvalifikationer. Som det fremgår af tabel 17, har næsten alle skoler tilknyttet en teknisk supporter/ansvarlig og en pædagogisk it-vejleder på skolen. Herudover har 2 skoler ud af 3 adgang til teknisk assistance fra kommunen, medens hver fjerde skole har adgang til pædagogisk assistance fra kommunen. 3% af skolerne har ikke svaret ja til, at de har adgang til teknisk it-support nogetsteds, medens 10% ikke har svaret ja til, at de har adgang til pædagogisk it-support noget- 20
21 steds. Tallene indikerer således, at en mindre del af skolelederne vurderer, at skolen ikke har adgang til teknisk og/eller pædagogisk it-support. Tabel 17. Hvilke ressourcepersoner kan skolen trække på i forbindelse med it-anvendelse i undervisningen? Antal Andel En teknisk supporter/ansvarlig på skolen % En pædagogisk it-vejleder på skolen % Teknisk assistance fra kommunen (fx skoleforvaltning, kommunens it-afdeling) % Pædagogisk assistance fra kommunen (fx pædagogisk center, skoleforvaltning.) % Anden teknisk hjælp % Anden pædagogisk hjælp 104 7% I alt % Anm.: Spørgsmålet tillader mere end ét svar, hvorfor summen af svar overstiger antallet af respondenter Elevernes anvendelse af computere på skolen I undersøgelsen blev skolelederne bedt om at oplyse, hvor ofte eleverne bruger computerne i hhv. 3., 6. og til en række formål. Skolerne skulle svare på, om eleverne aldrig benyttede computerne eller, om det sker mindre en én gang om måneden, mellem én gang om ugen og én gang om måneden, få gange om ugen eller næsten hver dag. Figur 9 viser hyppigheden af elevernes anvendelse af computere i undervisningen opdelt på klassetrin og anvendelsesform. Der kan konstateres en tydelig stigning med klassetrin i anvendelsen af computerne på skolen, stort set uafhængigt af formål. Eneste undtagelse er anvendelsen til færdighedstræning, hvor anvendelsen primært finder sted i. I benyttes computeren primært et par gange om måneden til at skrive tekster/ opgaver og til færdighedstræning. Kun 1-3% af skolelederne har angivet, at computeren benyttes næsten hver dag i til at skrive tekster/opgaver, til informationssøgning via internettet, færdighedstræning eller til datakommunikation via internettet. I såvel 6. som benyttes computeren gennemsnitligt nogle få gange om ugen til at skrive tekster/opgaver og til informationssøgning - på 1/3 af skolerne benyttes den næsten hver dag. Herefter kommer anvendelse til billedbehandling, kommunikation med andre samt bearbejdning af talmaterialer. Ingen skoleleder angiver, at eleverne i 6. og aldrig gør brug af computeren til at skrive tekster/opgaver og til informationssøgning. Kun ganske få oplyser, at det sker mindre end én gang om måneden. 52% af eleverne i og 40% af eleverne i 9. klasse anvender computeren til kommunikation via nettet mindre end én gang om måneden. Tilsvarende er der kun 1% af eleverne, som bruger computeren til programmering få gange om ugen eller mere. 21
22 Figur 9. Anvendelse af computere i forbindelse med undervisning, fordelt på klassetrin, 2002 Tekster/ opgaver Søge inform ation via internettet Regneark m.v. Færdighedstræning Billedbehandling Kommunkation via m.v. Digitale præsentationer Fagrettede programmer Styre egne undervisningsforløbdatabaser Programmering 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Næsten hver dag Få gange om ugen Mellem en gang om ugen og en gang om måneden Mindre end en gang om måneden Aldrig Anm.: Hyppighedsinddelingen har andelen af skoler som enhed. Alle skoler tæller således som 1 enhed, uanset elevantal. I figur 10 illustreres sammenhængen mellem forsyningen af computere og elevernes anvendelse af computere til at skrive tekster/opgaver i forbindelse med undervisningen. Figuren er inddelt, så ændringen i forsyningen af computere fra punkt til punkt svarer til en stigning på 5 computere pr. 100 elever. Gennemsnitligt stiller skolerne 1 computer til rådighed for hver 7,2 elever, svarende til 0,14 computer pr. elev. 22
23 Figur 10. Sammenhæng mellem forsyningen af computere og elevernes anvendelse af computere til at skrive tekster/opgaver i forbindelse med undervisningen i og, % 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0,00-0,10 0,10-0,15 0,15-0,20 0,20-0,25 >0,25 over 10 6, , under 4 Antal computere (i alt) pr. elev Antal elever pr. computer (i alt) 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0,00-0,10 0,10-0,15 0,15-0,20 0,20-0,25 >0,25 over 10 6, , under 4 Antal computere (i alt) pr. elev Antal elever pr. computer (i alt) 90% Hyppigt Af og til Aldrig Hyppigt Af og til Aldrig 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0,00-0,10 0,10-0,15 0,15-0,20 0,20-0,25 >0,25 over 10 6, , under 4 Antal computere (i alt) pr. elev Antal elever pr. computer (i alt) Hyppigt Af og til Aldrig Anm.: Hyppigt omfatter Få gange om ugen og Næsten hver dag. Af og til omfatter Mellem én gang om ugen og én gang om måneden. Aldrig omfatter Aldrig og Mindre end én gang om måneden. Hvor andelen af skoler, hvor eleverne i hyppigt anvender computeren til at skrive tekster /opgaver, stiger meget med forsyningen af computere, så er betydningen mindre i og ikke eksisterende for eleverne på trin. Samme billede tegner sig for alle øvrige anvendelsestyper, dog med mindre tydelighed end for tekster/opgaver. Det er i den sammenhæng vigtigt at erindre om, at resultaterne baseres på skoleledernes/lærernes vurdering af hyppigheden af anvendelsen af computere i undervisningen på de enkelte klassetrin. Resultaterne må derfor forventes at dække over en vis spredning mellem eleverne i de enkelte klasser i anvendelsen af computere i undervisningen. Datamaterialet viser ligeledes en sammenhæng mellem elevernes anvendelse af computere i undervisningen og andelen af computere, der er placeret i nærområderne (her karakteriseret som computere placeret i klasserum eller faglokaler, på elevernes arbejdsarealer eller som er bærbare). På skoler, hvor over 60% af computerne er placeret 23
24 i nærområderne, anvendes computeren væsentligt mere af eleverne på 3. og trin end på øvrige skoler, men på trin er forskellen stort set ikke eksisterende. Skoler med relativt mange computere har også en stor andel af computere placeret i nærområderne. Noget tyder således på, at skolerne i første omgang placerer computere i særlige computerrum og pædagogiske servicecentre, biblioteker mv., og at de i takt med udbygningen af computerforsyningen vælger at placere yderligere computere i elevernes nærområder, herunder også i nærheden af de yngre klassetrin. Sammenhængen underbygger en formodning om, at skolerne i første omgang stiller computere til rådighed for de ældste klassetrin, og at anvendelsesmulighederne for de yngre klassetrin stiger i takt med, at skolerne anskaffer yderligere computere. 63% af lærerne i folkeskolen har eller er ved at få dokumenterede pædagogiske itkvalifikationer. Selvom en stor del af lærerne endnu ikke har afsluttet kurset, eller har afsluttet det inden for den seneste tid, så kan der konstateres en sammenhæng mellem lærernes it-kvalifikationer og elevernes anvendelse af computeren i undervisningen. Dette illustreres i figur 11, for så vidt angår elevernes anvendelse af computere til at skrive tekster/opgaver i forbindelse med undervisningen. Figur 11. Sammenhæng mellem lærernes pædagogiske it-kvalifikationer og elevernes anvendelse af computere til at skrive tekster/opgaver i undervisningen i 3., 6. og, % 80% 70% 70% 60% 60% 50% 50% 40% 40% 30% 30% 20% 20% 10% 10% 0% 0% 0-20% 20-40% 40-60% 60-80% % 0-20% 20-40% 40-60% 60-80% % Andel lærere med pædagogiske it-kvalifikationer Andel lærere med pædagogiske it-kvalifikationer Hyppigt Af og til Aldrig 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0-20% 20-40% 40-60% 60-80% % Andel lærere med pædagogiske it-kvalifikationer Hyppigt Af og til Aldrig Hyppigt Af og til Aldrig Anm.: Hyppigt omfatter Få gange om ugen og Næsten hver dag. Af og til omfatter Mellem én gang om ugen og én gang om måneden. Aldrig omfatter Aldrig og Mindre end én gang om måneden. Kilde: Undervisningsministeriet (2003). Andelen af skoler, hvor eleverne på trin hyppigt anvender computeren til at skrive tekster/opgaver i forbindelse med undervisningen, stiger fra 10% på skoler, hvor 24
25 andelen af lærere med pædagogiske it-kvalifikationer udgør mindre end 20%, til 23% på skoler, hvor andelen af lærere med it-kvalifikationer udgør mere end 60%. Samtidig kan der konstateres et lignende fald i andelen af skoler, hvor eleverne i aldrig anvender computeren til at skrive tekster/opgaver i forbindelse med undervisningen. En tilsvarende sammenhæng kan konstateres for anvendelsen i 6. og, dog i lidt mindre omfang. Et forhold som kan hænge sammen med, at eleverne på de højere klassetrin dels anvender computeren i stort omfang til denne aktivitet, dels selv har it-kvalifikationer i et omfang, som gør, at de ikke er afhængige af lærernes it-kvalifikationer. Sammenhængen, som kan konstateres for anvendelsen af computere til at skrive tekster/opgaver, kan ligeledes konstateres for de fleste af de formål, hvortil computeren anvendes i undervisningen. Betydningen af lærernes it-kvalifikationer illustreres i figur 12 ved at sammenholde hyppigheden af elevernes anvendelse af computere i undervisningen med andelen af lærere på skolerne, som har dokumenterede pædagogiske it-kvalifikationer (hvilket 63% af lærerne har). Figur 12. Anvendelsen af computere i undervisningen i forhold til andel af lærere med pædagogiske it-kvalifikationer, 2002 Tekster/ opgaver Søge information via internettet Billedbehandling Færdighedstræning Regneark m.v. Kommunikation via e- mail m.v. 40% 45% 50% 55% 60% 65% 70% 75% 80% 85% Andel af lærere med pædagogiske it-kvalifikationer Aldrig Mindre end én gang om måneden Mellem én gang om ugen og én gang om måneden Få gange om ugen Næsten hver dag 25
26 Det ses, at andelen af lærere med it-kvalifikationer er markant højere på skoler, hvor computeren ofte anvendes i undervisningen end på øvrige skoler. Det tyder på, at lærernes it-kvalifikationer har stor betydning for integrationen af it i undervisningen. Dette gælder uanset klassetrin og for de fleste af de formål, hvortil computeren anvendes. Der er dog enkelte afvigelser. Som led i undervisningen anvender eleverne mest computeren til at skrive tekster/opgaver eller til søgning af informationer via internettet. Sammenholdes elevernes anvendelsesgrad med, hvor stor en andel af lærerne som har it-kvalifikationer, ses en tydelig sammenhæng på 3. og trin, hvorimod sammenhængen er meget begrænset på trin. Tilsvarende har lærernes it-kvalifikationer tilsyneladende stor indflydelse på elevernes anvendelse af computeren til billedbehandling (herunder layout og grafisk tilrettelæggelse) på 6. og trin, hvorimod indflydelsen er lille på trin hvor computeren kun anvendes til billedbehandling i meget begrænset omfang (81% af skolerne bruger computeren til billedbehandling mindre end én gang om måneden i ) Barrierer for optimal udnyttelse af it i undervisningen Som led i undersøgelsen blev skolelederne spurgt om deres subjektive vurdering af en række konkrete forholds betydning for en optimal udnyttelse af it i undervisningen. De 4 svarmuligheder varierede fra I høj grad via I nogen grad og I mindre grad til Slet ikke. Som det ses af figur 13, anser skolelederne prisen på fagrettede og standardprogrammer som de største barrierer efterfulgt af lærernes kvalifikationer samt alderen, antallet og fremtidige vedligeholdelsesudgifter for skolens computerudstyr. Elevernes adgang til computer hjemme samt skolernes adgang til internettet anses derimod kun for en mindre barriere. Uanset om skolerne har relativt mange eller få elever pr. computer, eller om en stor eller lille andel af skolens lærere har pædagogiske it-kvalifikationer, så anses prisen på fagrettede og standardprogrammer som den største barriere for optimal udnyttelse af it i undervisningen. På skoler, hvor relativt mange elever skal deles om hver computer, betragtes computernes alder, antal samt fremtidige vedligeholdelsesudgifter som en større barriere end på skoler med få elever pr. computer. 26
27 Figur 13. I hvilken grad virker følgende forhold som barrierer for en optimal udnyttelse af it i undervisningen? 2002 Prisen på fagrettede programmer Prisen på standardprogrammer Lærernes it-kvalifikationer Udgifter til vedligehold m.m. af eksisterende computere Antallet af computere til undervisningsbrug Antallet af computere til lærerbrug Skolens lokaler og indretning Alderen på skolens computere Adgangen til fagrettede programmer Adgangen til teknisk it-vejledning Adgangen til pædagogisk it-vejledning Elevernes adgang til computer hjemme Adgangen til undervisningsrelevant materiale via internettet Adgangen til internettet (tilkobling, båndbredde) Adgangen til standardprogrammer (Office og lign.) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Om lærerkvalifikationer anses som en barriere afhænger i høj grad af, hvor stor en andel af skolens lærere der har pædagogiske it-kvalifikationer. På skoler, hvor 0-20% af lærerne har it-kvalifikationer, anser skolelederne lærernes it-kvalifikationer eller mangel på samme for i temmelig høj grad at være en barriere for en optimal udnyttelse af computere i undervisningen. Barrieren er betydeligt mindre på skoler, hvor % af lærerne har it-kvalifikationer. Adgangen til teknisk og eller pædagogisk it-support betragtes i mindre/nogen grad som en barriere, men vurderingen er uafhængig af lærernes it-kvalifikationer og af udstyrsgraden. Der kan konstateres en sammenhæng mellem skolernes udstyrsgrad og, om skolelederen anser skolens lokaler og indretning som et problem. Størst anses problemet på skoler med relativt mange elever pr. computer. 27
28 Appendiks: Skolernes svarstatus - til spørgeskemaundersøgelsen om IT i folkeskolen Som led i undersøgelsen er der rettet henvendelse til alle landets folkeskoler. Nærværende datamateriale baseres på indberetninger fra i alt folkeskoler, svarende til ca. 94% af folkeskolerne. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført af UNI-C på vegne af Undervisningsministeriet. En geografisk opdeling af skolernes svarstatus viser kun marginale forskelle på, i hvilken grad skolerne i de nævnte regioner har valgt at melde tilbage på det udsendte spørgeskema. Tabel A1. Skolernes svarstatus, geografisk opdelt, 2002 Skolernes svarstatus Har ikke svaret Har svaret I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Landsdele Jylland 51 6% % % Hovedstadsområdet 28 7% % % Øerne i øvrigt 30 8% % % I alt 109 6% % % Datamaterialet omfatter besvarelser fra alle folkeskoler i 193 kommuner, svarende til 70% af kommunerne. Fra 3 kommuner har kun halvdelen af skolerne indberettet. I alle 3 tilfælde har kommunen få folkeskoler (2 eller 4 folkeskoler). Figur A1. Antal kommuner grupperet efter besvarelsesprocenter % 90-99% 80-89% 70-79% 60-69% 50-59% Resultater, der kan udledes af undersøgelsen, beskriver it-situationen i alle landets folkeskoler under ét ultimo De folkeskoler har ved begyndelsen af skoleåret 2002/2003 i alt elever. Danmarks Statistiks elevprognose primo 2002 forudsiger, at elevbestanden i folkeskolerne 2002 vil være elever. Indberetningerne dækker således 93% af det forventede antal elever i
29 På ⅓ af de folkeskoler, som indgår i undersøgelsen, går der mindre end 200 elever. Disse skoler underviser ca. 12% af det samlede antal elever på de pågældende folkeskoler. ¼ af folkeskolerne har over 500 elever og underviser 44% af eleverne. Der går gennemsnitligt 348 elever på hver skole. Tabel A2. Skoler opdelt efter skolestørrelse, 2002 Antal elever på skolen Antal skoler Andel skoler Antal elever Andel elever Under 100 elever 129 8% % elever % % elever % % elever % % elever % % elever % % elever 125 8% % elever 56 4% % 800+ elever 20 1% % Total % % 29
30
Opgørelse af folkeskolernes computerudstyr pr. 1/1-2006
Opgørelse af folkernes computerudstyr pr. 1/1-2006 Opgørelse af folkernes computerudstyr pr. 1/1-2006 UNI C februar 2007 af Simon Reusch Email: simon.reusch@uni-c.dk Indhold 1 Indledning... 4 2 Gennemgang
Læs mereStatistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)
Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...
Læs mereProduktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014
Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereANALYSE AF IT-INFRASTRUKTUR I FOLKESKOLEN 2016
ROBUST IT I FOLKESKOLEN ANALYSE ANALYSE AF IT-INFRASTRUKTUR I FOLKESKOLEN 2016 Tema Side 2 af 12 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...3 2 Tilfredshed med det trådløse netværk på skolerne...5 3 Tilfredsheden
Læs mereÆldres anvendelse af internet
ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereSERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning
SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer
Læs mere2. Adgangsveje til internettet
Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for
Læs mereINTERNETBRUG OG ENHEDER HOVEDRESULTATER OG KONKLUSION
JUNI 2018 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN INTERNETBRUG OG ENHEDER HOVEDRESULTATER OG KONKLUSION FOTO: COLOURBOX ISSN 2445-852X INTERNETBRUG OG ENHEDER Introduktion Kapitlet om
Læs mereUndersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen. Gennemgang af resultater
Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen Gennemgang af resultater UNI C 24 juni 2009 Undersøgelse af linjefagsdækningen Gennemgang af resultater UNI C 24. juni 2009 Af Lone Juul Hune Direkte tlf.:
Læs mereVandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler
Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever
Læs mereIT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd
IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)
Læs mereElever i grundskolen, 2015/16
Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler
Læs mereElevtal for grundskolen 2009/2010
Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt
Læs mereNotat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold
Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1
Læs mereElev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010
Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort
Læs mereTosprogede elever i grundskolen 2006/07
Tosprogede elever i grundskolen 2006/07 Af Lars Ebsen Boldt Andelen af tosprogede elever i grundskolen er de seneste 10 år vokset fra 7,7 pct. til 10,1 pct. Efter en periode med relativ høj vækst i antallet
Læs mereResultaterne fra KL s undersøgelse af ITinfrastrukturen
Resultaterne fra KL s undersøgelse af ITinfrastrukturen på Nordby Skole. Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål med undersøgelsen 3 2. Tilfredsheden med de trådløse netværket på Nordby Skole 4 2.1 Tilfredsheden
Læs mereNotat Elever i grundskolen, 2014/15
Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Af Rasmus Schulte Pallesen De samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 6.200 børn over de sidste fem år. Ca. 81 procent af eleverne
Læs mereLøbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Læs mereKORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side 7 7 ANVENDELSE
Læs mereSammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår
Læs mereAnalyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data
Læs mereElevernes herkomst i grundskolen 2008/2009
Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen
Læs mereÆldres anvendelse af internet
ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereVedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard
Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereOverblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15
Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev
Læs mereUndersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014
Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort
Læs mereElevfravær 2017/18. Resume
Elevfravær 2017/18 Elevernes fravær kan have sammenhæng med, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt. Fravær kan også have indflydelse på, hvordan hele klassen fungerer både fagligt
Læs mereStatus på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning
ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække
Læs mereAlder ved skolestart i børnehaveklasse 1
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter
Læs mere4. Den offentlige sektors brug af it
Den offentlige sektors brug af it 39 4. Den offentlige sektors brug af it Figur 4.1 Digitale serviceydelser til borgere og virksomheder 1 8 6 Pct. af myndigheder 87 88 9 94 94 Downloade blanketter digitalt
Læs mereHVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel
Læs merePædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler
Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereElevtal for grundskolen 2010/2011
Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden
Læs mereValg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse
Dato 21. juni 2010 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse Undervisningsministeriet har med stor
Læs mereAnvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata
Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata
Læs mereResultaterne fra KL s undersøgelse af ITinfrastrukturen Kommune
Resultaterne fra KL s undersøgelse af ITinfrastrukturen på skolerne i Frederikssund Kommune KL s analyse af IT-infrastruktur i folkeskolen 2016 2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål med undersøgelsen
Læs mereProfil af den økologiske forbruger
. februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer
Læs mereUdvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013
Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Det samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 12.000 over de sidste fem år. Omkring 82 procent af eleverne går i en
Læs mereKL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig
Læs mereFolkeskolens vidtgående specialundervisning Skoleårene 1995/96 2005/06
Folkeskolens vidtgående specialundervisning Skoleårene 1995/96 2005/06 UNI C Statistik & Analyse, 20. april 2007 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse 1 Forord og resumé 3 2 Metode 4 3 Elever i den vidtgående
Læs mereMetode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal
Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 335 Offentligt 15. august 2011 Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Af Katja Behrens Indledning Opgørelsen af de planlagte undervisningstimetal
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen
Læs mereKORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side
Læs mereSpecialundervisning og inklusion, 2014/15
Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs mereOmdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik
5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt
Læs mereBeskæftigelsen i IT-erhvervene i Region Aalborg
Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Baggrund og formål IT-erhvervene er blandt de erhvervsområder, der har været størst fokus på de seneste år. Forventninger til og ønske om fortsat vækst og udvikling inden
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereUndersøgelse om produktsøgning
Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereFORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør
FORORD Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager kommer hvert år med vejledende udtalelser om især mén og erhvervsevnetab. Udtalelserne bliver brugt i private erstatningssager, altså sager
Læs mereKortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen
Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen 2017 1 Indhold INDLEDNING... 3 UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONER... 3 FRIVILLIGE ANTAL OG FUNKTIONER... 3 DELTAGERE I IT-AKTIVITETER... 3 UDBUDDET AF IT-AKTIVITETER...
Læs mereLEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8
LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereGladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området
Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...
Læs mereLedelsesstrukturer på dagtilbudsområdet. En kortlægning blandt dagtilbudschefer
Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 1 Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 2018 4 1.1 Fem overordnede ledelsesmodeller
Læs mereRapport vedr. Studievalgs KOT - arrangementer på de gymnasiale uddannelser
Rapport vedr. Studievalgs KOT - arrangementer på de gymnasiale uddannelser I perioden februar til maj 2007 har Studievalgscentrene afholdt arrangementer om den Koordinerede Tilmelding (KOT) på gymnasiale
Læs mereLØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005
LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs mereVejledning om forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning
Vejledning om forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning Indhold 1. Indledning... 3 2. Model for forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning...
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mere3. Virksomhedernes brug af it
Virksomhedernes brug af it 1. Virksomhedernes brug af it Figur.1 Udviklingen i virksomheders brug af it 1 Pct. Internetadgang Hjemmeside 97 8 8 Bredbånd Internetkøb 1 It-fjernarbejde 54 Internetsalg E-læring
Læs mereLEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)
LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereREGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE
20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2014 GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT
GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT 0 A INDHOLD 1 Baggrund og formål med undersøgelsen 2 2 Sammenfatning: Skoleområdet 3 3 Sammenfatning: SFO-området 4 4 Om dataindsamlingen 5 5 Læsevejledning 6 6 Skoleområdet
Læs mereBilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017
Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede
Læs mereSådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17
Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Fravær kan få konsekvenser for, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt i skolen. Fravær kan også have konsekvenser for, hvordan hele
Læs mereANALYSENOTAT Streaming boomer frem
ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som
Læs mereDe sociale klasser i folkeskolen i 2012
De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.
Læs mere1. HVOR MANGE SKOLER, FORÆLDRE OG ELEVER DÆKKER UNDERSØGELSEN?
Skole og Samfunds undersøgelse af Skolebestyrelsesvalget 2006 Indsamlingen af data er afsluttet pr. 4. april 2006. 1. HVOR MANGE SKOLER, FORÆLDRE OG ELEVER DÆKKER UNDERSØGELSEN? Antallet af skoleledere,
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik
Læs mereNOTAT. Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016
NOTAT Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Chefkonsulent Tlf. 25 31 27 82 ltp08@helsingor.dk www.helsingor.dk Notat
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereHVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen
Læs mere4. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 2. kvt. 1. kvt.
It-sikkerhed 53 5. It-sikkerhed Figur 5. Udstedte certifikater til digital signatur.. 8. 6.. Akkumuleret antal 47 3 4 5 6 7 Anm.: Antallet af udstedte digitale signaturer i figuren består af det akkumulerede
Læs mereFærre fattige blandt ikkevestlige
Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det
Læs mereFebruar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens.
Februar 2009 Boligudbuddet steg svagt i februar Efter 3 måneder med fald steg boligudbuddet svagt gennem februar. En stigning i udbuddet af parcel- og rækkehuse var årsag til dette, idet udbuddet af ejerlejligheder
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereFakta om frie skoler
Fakta om frie skoler FAKTA OM FRIE SKOLER Af Christina Lüthi og Bettina Carlsen, Nationalt Videncenter for Frie Skoler Rapporten er blevet peer reviewet Nationalt Videncenter for Frie Skoler, maj 2012
Læs mereUdvikling i antallet af elever i klasse
Notat ny skoleprognose I det følgende gennemgås den ny skoleprognose for Hvidovre Kommune, som i lighed med tidligere er udarbejdet af BoelPlan. Prognosen, som er udarbejdet for perioden 2016-2029, gennemgås
Læs mereKonjunkturbarometer nr
Konjunkturbarometer nr. 4 8 For yderligere information David Hedegaard Meyer Danske Advokater Telefon: +45 33 43 7 Email: dhm@danskeadvokater.dk Danske Advokaters Konjunkturbarometer Konjunkturbarometeret
Læs mereTal om efterskolen, august 2013
Tal om efterskolen, august 2013 NOTAT 15. september 2013 FORFATTER Hanne Lautrup og Ole Bjerring Indledning Efterskolerne indsender ved starten af det nye skoleår oplysninger om elevtal i det afsluttede
Læs mereTil Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4
Læs mereTabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen
Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen 2009 Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereDanske Advokaters konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 3 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs mereBilag 1 Baggrundsnotat om kapacitetsfastsættelse
Bilag 1 Baggrundsnotat om kapacitetsfastsættelse De nordjyske almene gymnasier I Nordjylland er der i alt 14 almene gymnasier, der udbyder STX (almen studentereksamen). Disse ligger for størstedelens vedkommende
Læs mereAnalyse 3. februar 2014
3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereFlere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik
Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk
Læs mereKonjunkturbarometer nr
Konjunkturbarometer nr. 2 2018 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Konjunkturbarometeret
Læs mereNotat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM
Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt
Læs mereNotat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005
KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005 Der er en relativt lille bevægelse mellem elevernes karaktergennemsnit på landets skoler. Skoler, hvor eleverne har opnået høje karakterer i 2000, har typisk
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017
Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereKompetencedækningen i folkeskolen 2017/18 er steget med 1,6 procentpoint
Kompetencedækningen i folkeskolen 2017/18 er steget med 1,6 procentpoint Målsætninger for kompetencedækningen i folkeskolen er et politisk omdrejningspunkt ambitionen er, at 95 procent af alle timer i
Læs mere