Læreruddannelse for fremtiden
|
|
- Ernst Skaarup
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 59 Læreruddannelse for fremtiden Carl Winsløw, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Abstract: Hvordan uddannes lærere bedst muligt? Der præsenteres tre mulige bidrag til at svare rationelt på det (med særlig vægt på matematiklærere): (1) Amerikansk forskning har påvist stærke sammenhænge mellem en lærers undervisningsorienterede matematiske viden og hvor meget matematik eleverne lærer; (2) I international sammenligning synes fremragende resultater hos eleverne i et land at hænge stærkt sammen med høj status af lærerprofessionen fx målt på om der er skarp konkurrence om at blive lærer; (3) Fremtidens skole vil skulle fokusere mere på kreativ faglig kunnen end i dag, så lærerne skal være eksperter i kreativ omgang med det de underviser i. Hvad skal en lærer kunne? Det er et på én gang naivt og ganske komplekst spørgsmål. For at illustrere at det på ingen måde er trivielt, kan vi se på de administrative svar som det danske uddannelsessystem aktuelt giver. Lad os hilse på lærer Andersen som skal undervise i matematik i 9. klasse (ca. 15-årige), og lærer Bentsen som underviser i 1. g (ca. 16-årige). Andersen skal have gennemført en 4-årig professionsbacheloruddannelse hvoraf ca. 40 % udgøres af tre undervisningsfag, mens resten består af mere almene fag, ½ års praktik og en afsluttende bacheloropgave. Undervisningsfaget matematik udgør således 40 ECTS (2/3 årsværk) og omfatter både videregående perspektiver på skolematematikken og en lang række pædagogiske og didaktiske temaer. Bentsen derimod forudsættes at have en 5-årig kandidatuddannelse i to videnskabsfag hvoraf ét er matematik, med bestemte krav til indholdet udtrykt i universitære fagområder (fx matematisk analyse), herunder også ca. 0,17 årsværk i fagdidaktik og videnskabsteori. Derudover skal Bentsen gennemgå et 1-årigt praktisk-teoretisk pædagogikum under eller efter første ansættelse. Sammenholder vi de to uddannelsesforløb, er der meget lidt fælles indhold der kunne være noget i de pædagogiske og fagdidaktiske dele, men der er også her betydelige og problematiske forskelle. De to uddannelsers centrale sigtemål og basis er da også helt forskellige: Mens professionsbacheloren sigter utvetydigt på lærergerningen i grundskolen, er kandidatuddannelsens hovedmål at bringe den studerende frem til forskningsfronten i hovedfaget og til en bred videnskabsfaglig basis i sidefaget. Der var i øvrigt nogenlunde samme forskel for 100 år siden: Grundskolelæreren skulle have en professionsrettet uddannelse, og gymnasielæreren en uddannelse hvis
2 60 Carl Winsløw AKTUEL ANALYSE hovedindhold var bestemt af videnskabsfagene; de to uddannelser foregik dengang som nu på hver deres institutioner. Men for 100 år siden var dog én ting helt anderledes: Det var en meget lille del af en årgang som tog en gymnasial uddannelse. Der var derfor næppe mange som undrede sig over at underviserne af den lille gymnasieelite havde helt andre forudsætninger end lærerne i den almene grundskole, og overgangsproblemerne vedrørte i hvert fald en mindre, og mere speciel, gruppe af elever. Vi har altså af historiske grunde to modeller for læreruddannelse: professionsuddannelsen der er tæt knyttet til de institutioner og fag som udgør grundskolen, og den videnskabsfaglige uddannelse baseret på de videnskabsfag på universitetet der også i et vist omfang danner model for gymnasieskolens fag. Men andre modeller begynder at trænge sig på især hvor der opstår lærermangel. Vi har fx siden 2002 haft 2,5-årige meritlæreruddannelser efter hvilke personer med fx en teknisk uddannelse har kunnet få undervisningskompetence i folkeskolen. Og senest har regeringen foreslået at manglen på matematik- og naturfagslærere i gymnasiet skal løses med lignende midler (se om dette i Winsløw, 2016). Går vi til udlandet, specielt USA og England, har man i mange år arbejdet med et kludetæppe af certificeringer og andre variationer i vejen til lærergerningen hvor den mest radikale er simpelthen at springe initial (pre-service) læreruddannelse helt over så man i en form for mesterlære oplæres i professionen simpelthen ved at udøve den i samspil med erfarne lærere. At man i det mindste også kan udvikle værdifuld lærerviden i direkte tilknytning til praksis, er ganske vist dokumenteret gennem undersøgelser af veletablerede traditioner for lærersamarbejde som især synes at trives i Østasien hvor de i øvrigt ofte indgår allerede i forbindelse med praktik i den initiale læreruddannelse. Men samtidig har der i de seneste år været en bevægelse i de fleste industrialiserede lande som går i retning af en form for syntese af professionsuddannelse og videnskabsfaglig uddannelse. Det betyder typisk at uddannelsen foregår på et universitet, starter med en basis af videnskabsfaglige kurser og slutter med en professionsorienteret del baseret på praktik i samspil med pædagogiske og fagdidaktiske kurser. Japan, Frankrig og Tyskland fremviser gode (og også ret forskellige) varianter af denne tilgang. Kan man så afgøre, fx på videnskabeligt grundlag, hvilken model der virker bedst? Er det fx muligt at afgøre om det er rigtigt at des flere og des mere avancerede matematikkurser man har taget, des bedre matematiklærer bliver man? Man må naturligvis her overveje hvordan man måler de to størrelser (fx matematikbaggrundens volumen og kvalitet og kvaliteten af lærerens ydelser), og skulle der vise sig korrelationer, udestår diskussionen af om der er tale om en årsagssammenhæng. I USA findes som sagt en stor variation af uddannelsesmæssige baggrunde hos lærere der underviser på det samme niveau. Det er formentlig en af grundene til at man
3 Læreruddannelse for fremtiden 61 netop i USA har gennemført omfattende forskning som forsøger at måle og sammenholde lærerviden og undervisningskvalitet. Et af de mest citerede tidlige studier blev udført af Begle (1972) som fandt at der ikke var nogen nævneværdig sammenhæng mellem læreres resultater i en test om moderne algebra og deres 9.-klasseselevers præstationer i tests om skolealgebra. Mere overraskende var det måske at der heller ikke var signifikant korrelation mellem lærernes testresultater i moderne algebra og deres karakterer i tilsvarende universitetskurser. Det var derimod muligt at påvise en svag positiv sammenhæng mellem lærernes præstationer i visse test-items som var tæt på skolealgebra, og deres elevers resultater. Begle konkluderede hypotetisk at man burde interessere sig mere for disse dele af lærerens viden og betone dem stærkere i algebrakurser for lærere. Senere forskning har udviklet ganske sofistikerede modeller som kan siges at gå i denne retning med omfattende kategorisering af forskellige former for pædagogisk indholdsviden eller, som det kaldes i den nyere litteratur om matematiklærerviden, matematisk viden for undervisning (MKT). En række nyere studier (fx Hill, Rowan & Ball, 2005) er baseret på sådanne modeller og også på langt mere sofistikerede metoder end dem Begle brugte. De viser stærke sammenhænge mellem en lærers MKT-score og hendes elevers gain (populært, hvor meget matematik de lærer over en vis periode, fx 1 år). Der er mere blandede resultater hvad angår sammenhænge mellem læreres MKT og relevante egenskaber ved deres formelle uddannelse, som det selvfølgelig også er et særskilt problem at deklarere og måle. Man skal her lægge mærke til at MKT hverken er videnskabsmatematisk viden (på et helt andet niveau end det eleverne lærer) eller almen pædagogisk viden om matematik, men snarere hvad vore tyske kolleger kalder stofdidaktisk viden (fx om mere subtile aspekter af skolens talbegreb, om fortolkning af elevbesvarelser af algebraiske opgaver, om forskellige forklaringer af en regel eller metode etc.). Selvom vi således har substantiel viden om hvad en lærer skal kunne og vide for at fungere godt som underviser (i det mindste under amerikanske forhold og i matematik), giver det ikke noget svar på hvordan læreruddannelse skal opbygges og udfyldes for bedst muligt at udstyre lærerne med en sådan viden og kunnen. Det gælder i særdeleshed opbygningen, fx i hvilket omfang og under hvilke omstændigheder lærerviden bedst udvikles i nær sammenhæng med praksis, eller om der omvendt er former for lærerviden som bedst eller udelukkende kan udvikles i en formel uddannelsessammenhæng uden for skolen (se fx Winsløw et al., 2009). Dertil kommer at de undersøgelser som er citeret ovenfor, i bedste fald giver et svar på hvordan lærerviden udviklet i fortidens læreruddannelse fungerer i nutidens skole ikke hvordan de lærere som uddannes i dag, vil fungere i fremtiden. Men nutidens læreruddannelse skal indrettes til fremtidens skole, og den kan vi af gode grunde ikke lave empirisk forskning i.
4 62 Carl Winsløw AKTUEL ANALYSE Alligevel kan vi have velbegrundede forventninger til hvordan den vil blive. Fx er der allerede i dag en vis diskrepans mellem skolens (og gymnasiets) stærke betoning af rutineprægede opgaver i fag som matematik og udviklingen i hvad computerteknologien vil efterlade af behov på arbejdsmarkedet: nemlig hovedsageligt kreative og interpersonelle kognitive færdigheder (se fx Autor, Levy & Murnane, 2003). Der vil blive stadig mindre behov for rutinepræget kunnen og viden af enhver art. Et fremtidsorienteret mål for fremtidens læreruddannelse er derfor at lærere skal have en solid kreativ relation til det de underviser i, som de kan udøve både selvstændigt og i samspil med andre. I et fag som matematik kunne det meget vel oversættes til at lærere skal besidde en forskningslignende relation til skolefaget som de udøver i fællesskab med andre lærere mhp. at udvikle og udøve professionel viden om at give eleverne en tilsvarende velartikuleret, kreativ og rationel omgang med matematiske metoder og problemer. Der er også andre grunde til at spørgsmålet om læreruddannelsernes udformning ikke kan afgøres alene på basis af korrelationsstudier som vedrører individuelle lærere der allerede har valgt professionen i en bestemt kontekst (typisk amerikansk). Det internationale perspektiv tyder fx på at kompetitiv rekruttering til lærerprofessionen hænger nøje sammen med høj status af både profession og læreruddannelse og med fremragende resultater hos eleverne. I samfund hvor akademisk uddannelse og forskningsbaseret ekspertise er i høj kurs (fx af de grunde som er nævnt ovenfor), kan det derfor vise sig katastrofalt at basere lærerprofessionen på et minimalistisk fagligt grundlag, for slet ikke at tale om mesterlære eller rekruttering af arbejdsløse med marginalt relevante uddannelser. Mange, også forfatteren, har stærke meninger om både professionsmodellen og den videnskabsfaglige model for læreruddannelse. Men de fleste vil nok vedgå at begge er trængte, hver på deres måde; et fællestræk i trængslerne er dog at de færdiguddannede i vidt omfang vælger andre brancher end lærerprofessionen. Og de radikale former af disse modeller som vi aktuelt har, ville næppe blive genopfundet hvis vi startede forfra og konstruerede læreruddannelserne i sammenhæng og til det 21. århundrede uden skelen til institutionelle særinteresser men med et fast blik på hvad fremtiden (og i et vist omfang allerede nutiden) stiller af krav til mere avancerede former for faglig virksomhed end løsning af rutineopgaver og reproduktion af veletableret viden. Det vil kræve en modig og visionær uddannelsesminister at sætte gang i det. Referencer Autor, D., Levy, F. & Murnane, R. (2003). The skill content of recent tech nological change: an empirical exploration. The Quaterly Journal of Economics, 118(4), s
5 Læreruddannelse for fremtiden 63 Begle, E. (1972). Teacher knowledge and student achievement in algebra. SMSG Reports, No. 9. Stanford: School Mathematics Study Group. Online på: ED pdf. Hill, H., Rowan, B. & Ball, D. (2005). Effects of Teachers mathematical knowledge for teaching on student achievement. American Educational Research Journal, 42(2), s Winsløw, C., Bergsten, C., Butlen, D., David, M., Gómez, P., Grevholm, B., Li, S., Moreira, P., Robinson, N., Sayac, N., Schwille, J., Tatto, T., White, A. & Wood, T. (2009). First years of teaching. I: R. Evens & D. Ball (red.), The Professional Education and Development of Teachers of Mathematics (s ). New York: Springer. Winsløw, C. (2016, 11. oktober). Matematik på katastrofekurs. Jyllandsposten, s. 17.
5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereBACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING
BACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING Fie Høyrup (fiho@kp.dk) Morten Korf Madsen (moko@kp.dk) Kenneth Reinecke Hansen (keha@kp.dk) Formål med workshoppen Formålet med workshoppen er,
Læs mereLæreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen
Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse
Læs mereKiU og professionsdidaktik
KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i
Læs mereSupplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse
Supplerende læreruddannelse - forsøg SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Forsøget med supplerende læreruddannelse er udviklet i tæt samarbejde mellem University College Lillebælt pg Syddansk Universitet
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereSTYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,
Læs mereKommission om fremtidens læreruddannelse. Kommissorium
Kommission om fremtidens læreruddannelse Kommissorium Baggrund Læreruddannelsen spiller en central rolle i det danske uddannelsessystem og det danske samfund. En læreruddannelse af høj kvalitet og på et
Læs mereProfessionsbachelorprojektet
Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning
Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Indhold Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Indledende bestemmelser Uddannelsens formål og kompetenceprofil Adgangskrav Uddannelsens varighed
Læs mereDet kræver en læreruddannelse:
Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen
Læs mereSAMSPILLET MELLEM GYMNASIET OG DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER MED SPECIFIKT FOKUS PÅ DET FAGLIGE NIVEAU
SAMSPILLET MELLEM GYMNASIET OG DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER MED SPECIFIKT FOKUS PÅ DET FAGLIGE NIVE DISPOSITION Skæbnefællesskab Fra student til studerende Samarbejdet mellem gymnasieskolen og universiteterne
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereNaturfag i læreruddannelsen beskrivelse af praksis og visioner for fremtiden
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 136 Offentligt Foreningen af Lærere i Naturfag ved Læreruddannelserne samt UCNatNet: Naturfag i læreruddannelsen
Læs mereKommentar til Johannes Fibigers oplæg Helle Munkholm Davidsen, UCL. U N I V E R S I T Y C O L L E G E L I L L E B Æ L T I ucl.dk
U N I V E R S I T Y C O L L E G E L I L L E B Æ L T DaDi - Netværk for forskning i Danskfagenes Didaktik Hvilken viden og hvilken forskning anvendes i danskundervisningen på læreruddannelserne hvordan
Læs mereRekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen. Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet
Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet Læreruddannelsen og naturfag Problemstillinger For få studerende vælger naturfagene som linjefag. Svært
Læs mereFaglig identitet. Thomas Binderup
Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet...
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelserne vedr. 9, 11, 12, 13, 15, 18, 19 og 20 gælder for studerende indskrevet 1. september 2011 og senere: Rettelserne er markeret
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereUddannelsesevaluering (Samfundsfag) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Jeg har været meget, meget tilfreds med det faglige niveau. Jeg kunne godt ønske
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereLærerstuderendes. Silkeborg. Jens Rasmussen, DPU
Læreruddannelsen Lærerstuderendes Landskreds Silkeborg 25. Oktober 2008 Vigtig uddannelse og profession Teachers are the most powerful school related influence on students academic performance and further
Læs mere18/09/2019. Overgangsproblemer og brobygningsforsøg i uddannelsessystemet: tilfældet matematik. Carl Winsløw
Dias Overgangsproblemer og brobygningsforsøg i uddannelsessystemet: tilfældet matematik Carl Winsløw www.ind.ku.dk/winslow To typer af overgange - epistemologiske og kognitive overgange Critical transition
Læs mereSpørgsmål 1: Vil ministeren kommentere alle de rejste punkter i LVU s høringssvar af 24. oktober 2007, jf. L 56 bilag 2
Uddannelsesudvalget (2. samling) L 56 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk
Læs mereVedr.: Høring af revideret studieordning på læreruddannelsen gældende fra august 2018.
Institut for læring, Ilinniarfissuaq ilinnia@uni.gl Postbox 1026 3900 Nuuk. Nuuk d. 16. november 2017. J.nr. 4-2 Lb.nr. 9944 Vedr.: Høring af revideret studieordning på læreruddannelsen gældende fra august
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Læs mereFaglig fordybelse. - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd. i samarbejde med
Faglig fordybelse - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd i samarbejde med Struktur 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester 7. semester 8.
Læs mereRikke Christoffersen UC Syddanmark
Rikke Christoffersen UC Syddanmark Eksperimenter i undervisningen med brug af nye læremidler eller med nye måder at bruge læremidler på. Eksperimenter med læremidler som understøtter koblingen mellem praktik
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Lis Pøhler Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Indhold 5 Forord 9 Dansk i læreruddannelsen 32 Hvad er læring
Læs mereSammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse
NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.
Læs mereVidensinformeret skoleudvikling i et ledelsesperspektiv. N.J. Fjordsgades Skole
Vidensinformeret skoleudvikling i et ledelsesperspektiv N.J. Fjordsgades Skole Præsentation Jette Bjørn Hansen, skoleleder på N.J. Fjordsgades Skole, Aarhus C Skoleleder, 3 pæd.ledere, adm.leder Ca 810
Læs meretil medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter hele skolens dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati.
Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige
Læs mereTalentudvikling i uddannelsessystemet. Hvor står vi og hvad bør der gøres?
Side 1 Talentudvikling i uddannelsessystemet. Hvor står vi og hvad bør der gøres? Talent-DK Stefan Hermann 23. august 2011 Agenda 1. Hvad er et talent og hvorfor`? 2. Hvor står vi? Talentarbejdet i dag
Læs mereUndervisningsportfolio og kompetenceprofil. Maja Bødtcher-Hansen, TEACH
Undervisningsportfolio og kompetenceprofil Maja Bødtcher-Hansen, TEACH Pædagogisk kompetenceprofil Et udkast udarbejdet af en projektgruppe i KUUPI-regi (refererer til KUUR). I udvalget sidder repræsentanter
Læs mere(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat
(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske
Læs mereUndersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier
Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier Udvikling af læreres didaktiske kompetencer Jacob Bahn Phd-studerende matematiklærer UCC og Institut for Naturfagenes Didaktik (IND), KU Slides
Læs mereMatematik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Kroghs
Læs mereOvergangen fra grundskole til gymnasium
Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for
Læs mereBilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog
Læs mereUdkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...
Læs mereRelationsdannelse mellem undervisere og online studerende
Relationsdannelse mellem undervisere og online studerende 1 Agenda Hvem er vi Baggrund Hvad har vi gjort Foreløbige resultater Det fremtidige arbejde Kontakt os gerne! 2 1 Man kan skabe relationer Frafaldet
Læs mereTIMSS Trends in International Mathematics and Science Study
TIMSS 2019 Trends in International Mathematics and Science Study TIMSS 2019 er en international undersøgelse, der kortlægger 4. klasseelevers færdigheder og kompetencer i matematik og natur/teknologi.
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereFagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018
Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 1. Introduktion Indgangsvinkel teori og praksis i samspil: Undervisning at lære nogen at tænke som
Læs mereIntroduktion. Design af formative opgaver. Et budskab fra rummet. Opgavedesign som matematikdidaktisk problemfelt
Opgavedesign som matematikdidaktisk problemfelt Introduktion Opgaver (i bred forstand) har to væsentlige funktioner ift matematikundervisning: Formativ: man kan lære matematik af at løse opgaver opgaver
Læs mereICILS 2018 International Computer and Literacy study
ICILS 2018 International Computer and Literacy study ICILS 2018 er en international, komparativ undersøgelse af 8.-klasseelevers computer- og informationskompetence. ICILS blev gennemført første gang i
Læs mereTanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut
Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)... 5 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt...
Læs mereRealistisk inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter
Realistisk inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter national konference om læreruddannelsen 2019 rene b christiansen absalon fire positioner Adskillelse (forskning og undervisning
Læs mereEn ny tid, en ny vidensproduktion?
ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk
Læs mereSIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE
SIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE Gennem tre årtier er sproget i de engelske eksamensopgaver i matematik ændret, så sætningerne nu er kortere, der er færre fagudtryk, og der bliver brugt færre matematiske
Læs mereVi ved, hvad der skal til
Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så
Læs mereAppendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala
Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag
Læs mereAT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1
AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 Indledende bemærkninger Dette arbejdsdokument har til hensigt at simplificere refleksionerne over undervisning i matematik på et fremmesprog, især inden for
Læs mereNye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression
Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli 2015 1 Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Læs mereNaturfagslærerens håndbog
Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog
Læs mere- Har udviklet en første fornemmelse for, hvad matematikkens didaktik er.
Indledning Denne bog har undertitlen Fagdidaktik hvad kan man så forvente? For det første kan man ikke med få ord forklare, hvad fagdidaktik eller matematikkens didaktik er, for det andet er det det, som
Læs mereAnbefalinger vedrørende naturfag i den nye læreruddannelse
Anbefalinger vedrørende naturfag i den nye læreruddannelse Følgegruppen for læreruddannelsen Resume Følgegruppen præsenterer en alternativ model for naturfag, som er i overensstemmelse med anbefalingerne
Læs mereFra Sektorforskning til Universitet - pædagogiske udfordringer for feltorienterede uddannelser
Fra Sektorforskning til Universitet - pædagogiske udfordringer for feltorienterede uddannelser Seniorforsker Egon Noe Projekt seniorforsker Hugo Alrøe Arbejdsgruppe for Studie og Læringsmiljø Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereDette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende
PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereUndervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide
70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design
Læs mereKompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen
Læs mereSociologiske aspekter
Sociologiske aspekter Crilles Bacher-Jensen Steffen M. Iversen Kjeld Bagger Laursen Lars Ulriksen Hovedspørgsmål Hvordan kan man ud fra et sociologisk perspektiv forstå, hvorfor drenge klarer sig dårligere
Læs mereKreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil
Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i
Læs mereHøringssvar fra IND vedrørende implementering af studiefremdriftsreformen
Høringssvar fra IND vedrørende implementering af studiefremdriftsreformen 13. juni 2014 Udgangspunktet for dette høringssvar er resultater fra universitetspædagogisk og fagdidaktisk forskning, ikke mindst
Læs mereCampus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB
Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger
Læs mereFremtidens Naturfaglige Lærere
Efteruddannelse som bidrag til netværksudvikling blandt naturfagslærere i en kommune Tanker og erfaringer fra SDU s Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Claus Michelsen, Syddansk Universitet Institutleder,
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereProfessionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013
Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Hans Lund lektor, studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Nationale og Internationale
Læs mereFremtidens gymnasiale matematik inspiration og pejlemærker fra matematikdidaktisk forskning
Institut for Naturfagenes Didaktik Fremtidens gymnasiale matematik inspiration og pejlemærker fra matematikdidaktisk forskning Niels Hvitved, Britta Jessen, Sara Lehné, Carl Winsløw Forskergruppen Matematikkens
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereNaturfag i folkeskolen
marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Læs mereSAMFUNDSFAG, CENTRALFAG
SAMFUNDSVIDENSKAB SYDDANSK UNIVERSITET SAMFUNDSFAG, CENTRALFAG 3-årig Bacheloruddannelse Et bredt samfundsengagement Samfundsfag, centralfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige
Læs mere1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1
11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation
Læs mereSAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE
SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereGymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org
Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasiejobbet Ansættelsesmuligheder Kompetencekrav Pædagogikum Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil ansættes i gymnasiet?
Læs mereRelationer mellem fagdidaktik og basisfag i perspektivet af en sammenlignende fagdidaktik Oplæg: DUN-konference. 11-12.
Relationer mellem fagdidaktik og basisfag i perspektivet af en sammenlignende fagdidaktik Oplæg: DUN-konference. 11-12. maj 2010, CBS Frede V. Nielsen DPU. Institut for Didaktik. 11.05.2010 fvn@dpu.dk
Læs mereucsyd.dk DEN DIGITALE LÆRERUDDANNELSE Fleksibel læreruddannelse. Online.
DEN DIGITALE LÆRERUDDANNELSE Fleksibel læreruddannelse. Online. Den delvis digitale læreruddannelse i Tønder er for dig, der ønsker at forene fritid, familieliv og uddannelse. ucsyd.dk Fjernstudie. Tæt
Læs mereBrevet følges af en til skolens officielle adresse med emnet: TIMSS2015 deltagelse
Oktober 2014 Kære Vi vil gerne Invitere dig og din skole til at deltage i den internationale undersøgelse TIMSS 2015 Ved at deltage i TIMSS får I og én af jeres 4. klasser muligheden for at bidrage til
Læs mereProfessionel og social kapital brugbare begreber i det danske gymnasium? Trykt som kronik i Gymnasieskolen, 20 marts 2014, s
Professionel og social kapital brugbare begreber i det danske gymnasium? Tage Søndergård Kristensen. Professor Trykt som kronik i Gymnasieskolen, 20 marts 2014, s. 42-45. Debatten om det danske undervisningssystem
Læs mereProfessionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelse i matematik didaktik
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelse i matematik didaktik Navn på universitet i udlandet: Universitetet i Agder Land: Norge Periode: Fra:03.01.12 Til: 30.05.12
Læs mereForskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen
Forskningsbaserede studieophold i praksis Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen Typisk kritik af studieophold Studieophold udvikler ikke relevante videnskabelige kompetencer! Hvordan skal vi evaluere praktisk
Læs mereHvorfor har du netop valgt læreruddannelsen med naturfag fremfor en mere naturfagligt rettet uddannelse som ingeniør, laborant, universitet?
Hvorfor har du netop valgt læreruddannelsen med naturfag fremfor en mere naturfagligt rettet uddannelse som ingeniør, laborant, universitet? Hvorfor bliver man naturfagslærer? Trine Elisabeth Hyllested
Læs mereDer er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?
Side 1 22-08-2013 Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Erik Knudsen, formand for Danske professionshøjskoler Få vælger
Læs mereMenneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen
Menneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen På dette kursus vil vi sætte fokus på menneskerettigheder som både indhold og form i læreruddannelsen. Kurset vil udfolde tematikker omkring menneskerettigheder
Læs mere