Naturfag i læreruddannelsen beskrivelse af praksis og visioner for fremtiden
|
|
- Alma Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser FIV alm. del Bilag 136 Offentligt Foreningen af Lærere i Naturfag ved Læreruddannelserne samt UCNatNet: Naturfag i læreruddannelsen beskrivelse af praksis og visioner for fremtiden Udgangspunkt: Evalueringsrapporternes hovedkonklusioner Følgegruppen loven har ikke formået at løfte naturfagene i læreruddannelsen med hensyn til optag på linjefagene. En mere decentral styring og planlægning af naturfagsudbud og struktur kan muligvis føre til et marginalt øget optag, men læreruddannelsen forventes indenfor de nuværende rammer ikke at være i stand til at dække behovet for linjefagsuddannede naturfagslærere på hverken kort eller lang sigt. Følgegruppen anbefaler derfor et øget fokus på rekruttering til de naturfaglige linjefag, f.eks. fra ungdomsuddannelser, der er naturvidenskabeligt tonede. Desuden er det følgegruppens opfattelse, at udfordringerne for naturfagene i læreruddannelsen skal løses sammen med andre uddannelsesinstitutioner uden at følgegruppen dog specificerer hvilke institutioner, og på hvilken måde der skal samarbejdes om naturfagslæreruddannelsen. Danmarks Evalueringsinstitut 2 Intentionen om at øge rekrutteringen til naturfagene er ikke lykkedes. Desuden er en utilsigtet konsekvens af 2007-loven, at de små årgangshold bliver slået sammen og samlæste mellem flere årgange, og at linjefagene af skematekniske grunde derfor bliver et-årige. En konsekvens som underviserne som hovedregel mener forringer linjefagene. De studerendes linjefagsvalg dækker ikke behovet i grundskolen. Desuden viser EVA s undersøgelse, at et flertal af underviserne i de naturfaglige linjefag ikke mener at fagenes timetal og struktur matcher fagenes CKF og målbeskrivelser. Konsekvens af rapporter: et internt udredningsarbejde Konklusionerne på ovenstående rapporter er ikke overraskende for naturfagsunderviserne på landets læreruddannelser. Foreningen har selv løbende registreret udviklingen med antal hold på uddannelsesstederne og som følge heraf den uheldige udvikling med fyringer og indskrænkninger af de faglige miljøer på professionshøjskolerne. Resultaterne af undersøgelserne er tilgået det tidligere 1 Følgegruppen for ny læreruddannelse, Januar Læreruddannelsens faglige kvalitet 2011 Danmarks Evalueringsinstitut 1
2 undervisningsministerium, så de har kunnet inddrages i moniteringen af naturfagenes situation. På baggrund af vore egne registreringer i ovenstående rapporter har foreningen og Naturfagsnetværket UCNatNet besluttet at iværksætte et udredningsarbejde, der skal klarlægge naturfagenes historik, funktion i læreruddannelse og kvalificering af naturfagsstuderende til grundskolen samt omfatte en række visioner for fagenes fremtidige struktur og funktion på læreruddannelsen. Netværk og forening vil udarbejde og debattere udredningsarbejdet, således at det kan indgå i institutionelle organers og politiske beslutningstageres diskussion af en eventuel revision af læreruddannelsen. Et produkt af det interne udredningsarbejde vil foreligge primo december Netværk og forening deltager naturligvis gerne i dialog med ministerierne og udvalget om fagenes fremtid, bl.a. med baggrund i udredningsarbejdet. Det er desuden intentionen, at udredningsarbejdet skal danne baggrund for en decentral diskussion med UC ernes ledelser om fagenes fremtid. Nedenstående temaer vil indgå i udredningsarbejdet. Eksisterende praksis Naturfagenes placering i uddannelsen Med naturfagene menes natur/teknik, biologi, fysik/kemi og geografi. Som en del af formålet med den nuværende læreruddannelse blev der skabt en naturfaglig indgang til uddannelsen altså som 1. års fag. Ansøgerne har en uklar opfattelse af, hvad naturfagligt fællesforløb dækker over, hvilket de forskellige uddannelsessteder har valgt at kompensere for på forskellig vis. Kompensationen har ikke rykket grundlæggende ved den lave rekruttering, og fagene mister derfor en del potentielle studerende. Tidligere læreruddannelser har gradvist kunnet introducere naturfagene for de studerende, således at også mere humanistisk prægede studerende via et studieintroducerende forløb på 1. årgang er blevet interesseret i naturfag. Således var det på den forrige uddannelse hovedreglen, at linjefagene først oprettedes på 3. og 4. årgang. Som det er nu skal de studerende, der vælger naturfag som indgang til læreruddannelse, desuden til eksamen allerede efter 1. og 2. år i f.eks. natur/teknik og fysik/kemi, hvor de mangler grundlæggende kendskab til folkeskolen, lærerpraksis samt pædagogik og psykologi. Man kan derfor formode, at det gennemsnitlige faglige og fagdidaktiske niveau er faldet på naturfagene ved overgang til den nye læreruddannelse. Lærerstuderendes indgangsprofil Med 2007-loven blev adgangskravene til de naturfaglige linjefag, såvel som den naturfaglige indgang til læreruddannelsen, skærpet gennem et krav om minimum gymnasialt B- niveau med en bestået eksamen med minimum karakteren 7. Naturfagsundervisere på læreruddannelserne har derfor en forventning om at indgangsniveauet for de studerende i naturfagene er hævet, hvilket bør give sig udslag i at undervisningen kan foregå på et tilsvarende højere fagligt niveau. 2
3 Hvorvidt startniveauet rent faktisk er højere og hvorvidt det giver sig udslag i en ændret tilgang til det faglige stof, kan undersøges gennem en analyse af de nye studerendes grundlæggende naturfaglige kundskaber og ved at spørge underviserne om i hvilket omfang de studerendes indgangsniveau har givet anledning til en ændret prioritering af undervisningselementerne i linjefagene. Følgegruppen anbefaler endvidere, at rekrutteringen fra HTX-uddannelserne øges. Naturfagsnetværket ønsker i forlængelse heraf at undersøge, hvorledes denne øgede rekruttering skal ske. Foreligger der materiale, der kunne underbygge, at naturfag på læreruddannelsen kunne være et alternativ for HTX-studenter, som fravælger en lang videregående uddannelse? Kan en øget rekruttering evt. ske gennem fokuserede samarbejder mellem HTX-hold og læreruddannelseshold? Linjefagsdækningen i folkeskolen Begge evalueringsrapporter peger på, at dækningen af naturfagene i folkeskolen af linjefagsuddannede naturfagslærere er meget lav. Derfor må linjefagsudbuddet og produktionen af naturfagslærerematche det nuværende og kommende behov i folkeskolen. Følgegruppen fremhæver at specielt natur/teknik og fysik/kemi er og bliver et voksende problem, og den måde man opgør behovet på, er ved at måle antal etablerede linjefagshold i fagene op imod fagenes timetal i folkeskolen. På samme måde argumenterer man med, at der er et såkaldt overudbud af biologi og geografi. Hvis man derimod inddrager Undervisningsministeriets 2009-undersøgelse af dækningsgraden af fagene i folkeskolen med linjefagsuddannede lærere, viser det sig at geografi varetages af 53 % linjefagsuddannede og biologi af 67 %, hvorfor det hermed vises, at der er langt til ministeriets mål om at fagene skal varetages af linjefagsuddannede lærere (UNI-C, 2009) 3. Naturfagsnetværket mener derfor, at der generelt er behov for at øge rekruttering til fagene og for desuden at undersøge, hvordan man kan styrke naturfagslærer-profilen, bl.a. gennem at en lærerstuderende vælger mindst 2 naturfaglige linjefag. Med de stigende forventninger til tværfagligt og fællesfagligt samarbejde mellem naturfagene i folkeskolen vil en læreruddannet med flere naturfaglige linjefag have lettere ved at leve op til disse forventninger bl.a. gennem varetagelse af flerfaglige trinmål i folkeskolens fag. Det naturfaglige miljø på UC erne kan derfor undersøge dels hvorledes man får studerende til i højere grad at vælge flere naturfaglige linjefag, og dels hvordan linjefagene mere systematisk kan samarbejde med henblik på at eksemplificere fællesfaglige forløb. Undervisernes faglige profil og muligheder for kompetenceudvikling Naturfagsunderviserne på landets læreruddannelser består af ca. halvdelen med scient. -baggrund og halvdelen med læreruddannelse, lærerpraksis og kandidatoverbygning. Det er Netværkets og foreningens opfattelse, at samarbejdet mellem disse to hovedtyper af undervisere fungerer godt, og 3 DK/Content/News/Udd/Videre/2009/Juli/~/media/UVM/Filer/Udd/Videre/PDF09/090706_Rapport_linjefag_2009.ashx 3
4 at man kan udnytte hinandens respektive spidskompetencer. Det kunne imidlertid være interessant at få kortlagt, hvorledes naturfagsmiljøerne fungerer, og hvordan man organiserer samarbejdet til gavn for læreruddannelsen. Meget af underviser-kompetenceudviklingen sker nemlig internt, forstået på den måde, at der ikke eksisterer organiserede efteruddannelsesmuligheder for læreruddannere, herunder naturfaglærere. For 10 år siden nedlagde man seminariernes fælles efteruddannelsesenhed, som udbød kurser af kortere eller længere varighed. Gældende praksis er i dag at den enkelte underviser selv administrerer sit efteruddannelsesbehov indenfor en ramme på ca. 50 arbejdstimer. Denne ramme skal dække kurser, konferencer, møder i faglige foreninger o.a. Naturfagsunderviserne har behov for en løbende kompetenceudvikling både indenfor det faglige og det fagdidaktiske felt. De naturvidenskabelige discipliner udvikler sig så hurtigt, at en underviser ikke kan følge med bare ved at læse fagtidsskrifter og videnskabelige artikler på nettet. Det kræver deltagelse i kurser på forskningsinstitutioner i længerevarende forløb, udover en enkelt eftermiddag hist og pist. Ligeledes sker der en rivende udvikling på det naturfagsdidaktiske felt,nationalt såvel som internationalt, hvor der er et stort behov for at naturfagsdidaktikerne på professionshøjskolerne inddrages i den forskning og udvikling, der sker i universiteternes forskningsmiljøer. Hvordan kunne den optimale kompetenceudvikling organiseres for naturfagsunderviserne, således at de bliver i stand til at formidle de nyeste naturvidenskabelige og fagdidaktiske processer og produkter for de studerende og dermed inspirere kommende folkeskolelærere med frontlineforskning? Lærerstuderendes karriereveje efter læreruddannelsen Det er et generelt problem for lærerstuderende, at de ikke kan få merit for linjefagene på en læreruddannelse, hvis de ønsker at starte på en kandidatuddannelse. Altså gælder flere af målene i Bologna-deklarationen ikke for den danske læreruddannelse. 4 Flere af vore studerende ønsker at læse videre i et af naturfagene, når de er færdige med linjefaget. De har fået et godt fagligt indblik i videnskabsfaget, og vil gerne studere det mere i dybden end de 0,6 årsværk giver mulighed for. Nogle ønsker måske stadig at være folkeskolelærere, og vil blot gerne supplere den faglige viden med henblik på undervisning i skolefaget, andre har ambitioner om en kandidatgrad og evt. gymnasielærerjob. Flere læreruddannelser har etableret et samarbejde bl.a. i naturfagene med et universitet med henblik på undersøgelse af muligheden for både et undervisningssamarbejde under læreruddannelsen (evt. grundskole og gymnasielæreruddannelse) og en lettere og meriterende adgang for linjefagsuddannede lærere, der ønsker at fortsætte på universitetet. Udover den større faglige fordybelse som en længerevarende naturvidenskabelig uddannelse kan give, kan professionshøjskolerne til gengæld tilbyde de universitetsstuderende og deres undervisere at fagene blive formidlingsmæssigt kvalificerede og didaktisk perspektiverede, hvilket universitetsstudierne kan have behov for
5 Hvordan er de forskellige samarbejder organiserede og med hvilke mål? Hvilke erfaringer har man gjort indtil nu, og hvilke visioner findes der for fremtidig tværinstitutionel uddannelse af naturfagslærere? Visioner for fremtiden Kvalitetskriterier for læreruddannede/læreruddannelse - Naturfagslærere efter 2007-uddannelsen bør være kendetegnede ved deres kompetencer til at formidle naturvidenskabelig viden og at engagere eleverne i grundskolen, så eleverne udvikler deres færdigheder og kundskaber i naturfag i henhold til målene for fagene. Desuden kan de nye lærere motivere eleverne, så de i højere grad end tidligere fastholder interessen for naturvidenskab både videnskabernes samfundsrelevans, men også som en karrieremulighed for eleverne selv. En forskningsbaseret læreruddannelse - Naturfagsundervisningen på læreruddannelsen skal i højere grad end tilfældet er i dag være forskningsbaseret. Det vil på den ene side sige at indholdet i undervisningen skal bygge på nyeste forskningsprocesser og resultater, og på den anden side at den fagdidaktiske forskning skal integreres i undervisningen også både som proces og produkt. Forpligtende samarbejde med universiteter - Som følge af ovenstående skal naturfagsundervisningen indgå i samarbejde med den faglige forskning, således at frontline-forskning formidles til de lærerstuderende enten sammen med naturvidenskabsstuderende eller i specielle moduler, der tilbydes lærerstuderende. - Desuden skal naturfagsunderviserne samarbejde med universitetsforskere i fagdidaktiske/almendidaktiske forskningsstøttede udviklingsprojekter. Eksisterende og planlagte samarbejder med universiteter om læreruddannelse - ASTE Advanced Science Teacher Education er et igangværende samarbejde mellem Københavns Universitet, UCC, UC Metropol og Århus Universitet med henblik at udvikle en styrket læreruddannelse i matematik og naturfag. Dette sker gennem et tværfagligt uddannelsesforløb mellem matematik og naturfag. - Andre læreruddannelser, der har udarbejdet forslag til fælles læreruddannelser med universiteter, herunder UCN og Aalborg Universitet, hvor der blev udarbejdet fælles studieordninger for kommende biologilærere i grundskole og gymnasium. Decentralt planlagte naturfaglige læreruddannelser - Hvilke rammer kunne en decentralt organiseret læreruddannelse virke indenfor altså hvad skulle være mindste fællesnævner for alle institutioner (f.eks. mål og ckf, antal ects ) - Decentralt planlagte naturfaglige læreruddannelser kunne udnytte nogle muligheder eller kompetencer, der specielt er til rådighed for den enkelte institution. Det kunne dreje sig om et tilhørsforhold til et universitet og dets faglige og fagdidaktiske miljøer. Den decentrale organisering kunne også fokusere på det geografiske opland, som professionshøjskolen 5
6 typisk uddanner lærere til et mindre geografisk opland vil normalt skabe tætte relationer mellem uddannelsessted og grundskoler og dermed nemmere kommunikation og samarbejdsmuligheder, f.eks. omkring lærerstuderendes praktik. Decentraliseringen kunne også slå igennem med en større grad af internationalisering med systematisk inddragelse af praktik i andre lande i naturfagene. - Der kunne således opstilles et antal modeller på, hvordan de naturfaglige linjefag kunne praktiseres i mere deregulerede versioner, f.eks. en model med udgangspunkt i en mindre uddannelsesafdeling, en mellemstor læreruddannelsesinstitution samt en institution med stort optag og produktion af naturfaglige lærerstuderende. 20. februar 2012, Naturfagsforeningen og UCNatNet. 6
Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen. Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet
Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet Læreruddannelsen og naturfag Problemstillinger For få studerende vælger naturfagene som linjefag. Svært
Læs mereDer er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?
Side 1 22-08-2013 Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Erik Knudsen, formand for Danske professionshøjskoler Få vælger
Læs mereFremtidens naturfag i folkeskolen
MONA 2006 1 109 Fremtidens naturfag i Undervisningsminister Bertel Haarder nedsatte pr. 1. november 2005 et udvalg med opgaven at udarbejde et oplæg til regeringens handlingsplan for naturfagene i. Udvalget
Læs mereUddannelse/ undervisning
Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,
Læs mereAnbefalinger vedrørende naturfag i den nye læreruddannelse
Anbefalinger vedrørende naturfag i den nye læreruddannelse Følgegruppen for læreruddannelsen Resume Følgegruppen præsenterer en alternativ model for naturfag, som er i overensstemmelse med anbefalingerne
Læs mereFremtidens Naturfaglige Lærere
Efteruddannelse som bidrag til netværksudvikling blandt naturfagslærere i en kommune Tanker og erfaringer fra SDU s Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Claus Michelsen, Syddansk Universitet Institutleder,
Læs mereUC NatNet Professionhøjskolernes netværk til udvikling af naturfagsundervisning på læreruddannelsen og i folkeskolen
UC NatNet Professionhøjskolernes netværk til udvikling af naturfagsundervisning på læreruddannelsen og i folkeskolen Naturfagene på landets læreruddannelser har igennem flere år været ramt af en vigende
Læs mereRapport vedr. evaluering af forsøg med læreruddannelsen
Rapport vedr. evaluering af forsøg med læreruddannelsen Afdeling for udvikling, forskning og efter- og videreuddannelse 1. juni 2010 Indledning Denne rapport præsenterer resultatet af en fokuseret evaluering
Læs mereNaturfagene i den nye læreruddannelse?
Aktuel analyse 65 Naturfagene i den nye læreruddannelse? Steffen Elmose, UC Nordjylland Lene Beck Mikkelsen, NTScenteret Abstract: Artiklen præsenterer en gennemgang af naturfagenes situation på læreruddannelsesinstitutionerne
Læs mereHvorfor har du netop valgt læreruddannelsen med naturfag fremfor en mere naturfagligt rettet uddannelse som ingeniør, laborant, universitet?
Hvorfor har du netop valgt læreruddannelsen med naturfag fremfor en mere naturfagligt rettet uddannelse som ingeniør, laborant, universitet? Hvorfor bliver man naturfagslærer? Trine Elisabeth Hyllested
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning
Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Indhold Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Indledende bestemmelser Uddannelsens formål og kompetenceprofil Adgangskrav Uddannelsens varighed
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereOpslag af midler til forundersøgelse, udvikling og opstart af en kandidatuddannelse målrettet naturfagslærer i folkeskolen
Notat Opslag af midler til forundersøgelse, udvikling og opstart af en kandidatuddannelse målrettet naturfagslærer i folkeskolen Ansøgningsfrist: Den 28. september 2018, kl. 12.00 1. Formål Regeringen
Læs mereRådgivningsgruppen har under sit arbejde særligt drøftet og prioriteret, at børn og unges naturvidenskabelige dannelse skal styrkes.
Rådgivningsgruppens anbefalinger til en naturvidenskabsstrategi Nedenstående dokument er rådgivningsgruppens anbefalinger til en naturvidenskabsstrategi. Baggrund Det fremgår af gymnasiereformen fra juni
Læs mereBedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer
14. januar 2009 Bedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer AF KONSULENT CASPER HANSEN, CVHA@DI.DK. Der er stort potentiale for at øge den tid folkeskolens lærere bruger på at undervise
Læs mere2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole
2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole Vores undervisere i natur og teknik skal inspirere og motivere vores elever Natur og teknik undervisningen har behov for en vitaminindsprøjtning. Undervisningen
Læs mereUndersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen
Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen Tabelrapport undervisere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen,
Læs mereUndersøgelse af undervisningen i naturfagene
Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Om undersøgelsen Den 3. juni 2010 Danmarks Lærerforening har foretaget en undersøgelse, der skal sætte fokus på naturfagene i folkeskolen herunder, hvordan
Læs mereLæreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen
Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Læs mereMARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
18. 19. MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE- SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe.
Læs mereFaglig fordybelse. - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd. i samarbejde med
Faglig fordybelse - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd i samarbejde med Struktur 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester 7. semester 8.
Læs mereKøbenhavn 4. marts 2008. Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse
København 4. marts 2008 Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse Af: Jesper Juellund Jensen (ph.d., seminarielektor, formand for Seminariernes Musiklærerforening) Steen Lembcke
Læs mereVejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 7. oktober 2015 Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Formål Som EnergiMetropol er der i Esbjerg en klar strategi for at understøtte virksomhederne
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereGILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14
GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereNaturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018
Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Indhold: Baggrund, vision og målbare mål Projektorganisation Projektelementer Omfang Uddannelsesplan Tidsramme Skoleledernes rolle Udvælgelse
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf Partnerskabsaftaler
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Partnerskabsaftaler XXXXXXX XXXXXXXXX Ref.: ANPE Dato: Juni 2013 Partnerskabsaftale mellem xx Kommune og Læreruddannelsen VIA University
Læs merePraksissamarbejdet 2.0. Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg
Praksissamarbejdet 2.0 Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg Rammesætning af tema Workshop Første runde: Gruppedrøftelse med kolleger fra egen professionshøjskole (20 min.) Anden runde: Idéudveksling
Læs mereBilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse
Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse 1. Overordnede kriterier for samtlige mål og CKF er Den faglige,
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 43 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samrådsspørgsmål A af 4. oktober 2006 Titel Målgruppe Arrangør Taletid Mener ministeren, at der er en sammenhæng
Læs mereUdgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011
BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2011/2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Uddannelseskontoret i København Tuborgvej 164, 2400
Læs mereWorkshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen
1 Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen Facilitatorer: Leif Vibild, Harald Brandt, Pernille Ulla Andersen VIA, Læreruddannelsen i Aarhus 2 Agenda i workshop 10.4 Anvendelse af
Læs mereSpørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering
Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering Netværksprojekterne om anvendelsesorientering som afsluttes juni 2012 Navn og institution SDU, Det Naturvidenskabelige Fakultet. Projektleder
Læs mereFakta om læreruddannelsen Indhold
Fakta om læreruddannelsen Indhold 1. Læreruddannelsernes placering i Danmark 2. Optag på læreruddannelsen 3. De lærerstuderendes karaktergennemsnit ved optagelse på læreruddannelsen 4. Antal optagne studerende
Læs mereViden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder
Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab
Læs mereKompetenceudvikling og evaluering
Kompetenceudvikling og evaluering Hvad måler vi på? Erfaringer fra evaluering af projektet Naturlig-Vis 1 28/1/2019 Regionalt naturfagskoordinatormøde, Sorø Men allerførst 2 28/1/2019 Regionalt naturfagskoordinatormøde,
Læs mereFremtidens naturfag i folkeskolen
Fremtidens naturfag i folkeskolen Anbefalinger fra Udvalget til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene i folkeskolen 31. januar 2006 Resumé Udvalget til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereSkolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN
Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard
Læs mereVÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN
VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN Fjordbakkeskolen fortsætter til sommer med næsten den samme struktur i overbygningen som hidtil ; vi tilbyder nu 3 spændende linjer til eleverne i de kommende syvende klasser.
Læs mereLin i jefa f g a g - Åb Å en e Ud U dan a n n els l e s Lær æ e r ru r d u dan a ne n lse s n i Sk S iv i e v 20 2 10 1
Linjefag - Åben Uddannelse Læreruddannelsen i Skive 2010 Linjefag som enkeltfag Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens linjefag som enkeltfag under Åben Uddannelse med start i august 2010.
Læs mereNatur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,
Læs mereSTUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del
Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,
Læs mereDe globalt egnede status og perspektiver for den danske uddannelsespolitik
De globalt egnede status og perspektiver for den danske uddannelsespolitik Niels Egelund, professor og institutleder, DPU Medlem af Globaliseringsrådet, Grundskolerådet og Børnerådet Globaliseringsrådet
Læs mereProblemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform
DANSK INDUSTRI Den 3. oktober 2007 Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform 1. Status for gymnasiereformen efter 3 år I dette notat gives en status over DI's overvejelser om konsekvenserne
Læs mereVurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration
Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de
Læs mereScience. strategi. for Esbjerg Kommune
Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 74 Offentligt
Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 74 Offentligt Notat Til Forskningsudvalget Folketinget Den 1. december 2014 Orientering om udbud af efter- og videreuddannelse til grundskolens lærere Som opfølgning
Læs mereDet kræver en læreruddannelse:
Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen
Læs mereNaturfagene i den nye læreruddannelse
MONA 2007 2 7 Naturfagene i den nye læreruddannelse Peter Norrild (fhv. rektor for Aalborg Seminarium, seniormedarbejder ved CVU Nordjylland og DPU) Den nye læreruddannelse, der får virkning fra 1. august
Læs mereUdsigt til bedre læreruddannelse
66 AKTUEL ANALYSE Udsigt til bedre læreruddannelse Erfaringer fra to udviklingsprojekter Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Keld Nielsen, Center for Science Education, Aarhus Universitet Abstract:
Læs mereLæreruddannelsen i kritisk belysning
www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar
Læs mereNaturfag i folkeskolen
marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes
Læs mereNTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017
NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 Naturfag skal være lige så basalt som læsning Mission Derfor vil NTS-centeret med sin indsats de kommende år arbejde for at styrke naturfagenes almendannende betydning
Læs mereNaturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018
Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Baggrund 2014 Elevernes faglige niveau blandt de laveste i regionen Dækningsgrad af: Naturfagsvejledere 17% Natur - teknologi lærere 46%
Læs mereDe femårige gymnasieforløb
GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan
Læs mereViden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.
Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse
Læs mereHøringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser
28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling
Læs mereOpprioritering af naturfagsdidaktisk forskning
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 226 Offentligt Opprioritering af naturfagsdidaktisk forskning I baggrundsrapporten fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen om uddannelsesforskning
Læs mereTæt på skolens hverdag!
Læreruddannelsen i skive Tæt på skolens hverdag! enkeltfag Åben Uddannelse Giver dig et fremtidigt fundament Og åbner op for nye muligheder... viauc.dk/laereriskive ENKELTFAG OG OPTAGELSESBETINGELSER undervisningsfag
Læs mereBilag om Læreruddannelsen 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om Læreruddannelsen 1 I. Opgør med enhedsprincippet
Læs mereLæreruddannelsen har behov for en ny Dick Fosbury!
Udgave 10. august 2010 Tale på undervisningsministerens Sorø-møde d. 10. august, ca. 15 minutter, revideret version v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen om læreruddannelsen Læreruddannelsen
Læs mereVedr.: Høring af revideret studieordning på læreruddannelsen gældende fra august 2018.
Institut for læring, Ilinniarfissuaq ilinnia@uni.gl Postbox 1026 3900 Nuuk. Nuuk d. 16. november 2017. J.nr. 4-2 Lb.nr. 9944 Vedr.: Høring af revideret studieordning på læreruddannelsen gældende fra august
Læs mereIntroduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen
Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale
Læs mereAppendiks til undersøgelse af meritlæreruddannelsen
Appendiks til undersøgelse af meritlæreruddannelsen Spørgeskemaer DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Appendiks til undersøgelse af meritlæreruddannelsen Spørgeskemaer 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Appendiks
Læs mereEn læreruddannelse der løfter folkeskolen - regeringens udspil til ny læreruddannelse
En læreruddannelse der løfter folkeskolen - regeringens udspil til ny læreruddannelse Den 19. april 2012 Resumé Regeringen ønsker en læreruddannelse, der bliver i stand til at tiltrække dygtige studerende
Læs mereEfteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning
Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Verden, arbejdsmarked og samfund forandrer sig, og det gør kravene til skole og uddannelse også.. Over hele verden er der således fokus på
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereKVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER
KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER DM (Dansk Magisterforening) er den faglige organisation, der bredest repræsenterer undervisere både på universiteterne og professionshøjskolerne. Derudover har DM
Læs mereMatematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
Læs mereCensormøde Naturfag. May 06, 2014. Censormøde d.29.04.2014.notebook
Censormøde Naturfag Dagsorden for faggruppemødet for naturfagene: (ca. 40min) 1. Fælles samling for alle naturfag a. Opfølgning på fælles problematikker fra censorrapporterne i de enkelte naturfag i. Feltarbejde
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs merePotentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik
Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik 25/04/2019 2 National Naturvidenskabsstrategi 1. Styrket motivation og
Læs mereDen røde tråd i nye fælles mål
92 Den røde tråd i nye fælles mål Iben Dalgaard, lærer og naturfagskonsulent i Solrød kommune Kommentar til Peter Norrilds aktuelle analyse På vej mod nye mål i folkeskolens naturfagsundervisning i MONA,
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs mereKOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN
FOLKESKOLEREFORMEN KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN 2014 2020 INDHOLD Indledning... 1 Baggrund... 2 Kompetenceudviklingsfokus og aktiviteter... 3 Principper... 3 Begrebsafklaring... 4 Organisering... 5 Anvendelse
Læs mereKompetenceudviklingsplan
Revideret December 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen
Læs mereBørn, unge og science
Børn, unge og science Flere børn og unge med stærk sciencekapital VILLUM FONDEN ønsker at styrke børn og unges naturvidenskabelige og teknologiske dannelse og interesse. Kommende generationer skal rustes
Læs mereSamarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning.
Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning. Erhvervsuddannelsers (EUD) værksteder og faglokaler kan tilbyde andre muligheder for at arbejde undersøgende
Læs mereDe unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det
De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%
Læs mereSELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017
Pkt. Evaluerings område 1. a Skolens værdigrundlag Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 1.a. Målsætning At drive privat grundskole, hvor elevens lyst til læring styrkes i et miljø, hvor den
Læs mereSamarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, mellem læreruddannelsen Metropol og xx skole
:\Users\riju\Dropbox\Partnerskabsaftaler\Samarbejdsaftale mellem læreruddannelsen Metropol og en fri skole 2016-2017.docx Samarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, 2016-2021 mellem
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereMeritlæreruddannelsen
Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive 2010 Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive udbyder meritlæreruddannelsen med start i august 2010. Uddannelsen udbydes under Lov om Åben Uddannelse
Læs mereSciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016
Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige
Læs mereKommentar til Johannes Fibigers oplæg Helle Munkholm Davidsen, UCL. U N I V E R S I T Y C O L L E G E L I L L E B Æ L T I ucl.dk
U N I V E R S I T Y C O L L E G E L I L L E B Æ L T DaDi - Netværk for forskning i Danskfagenes Didaktik Hvilken viden og hvilken forskning anvendes i danskundervisningen på læreruddannelserne hvordan
Læs mereFolkeskolelærer- og pædagoguddannelse på Færøerne. Fróðskaparsetur Føroya/ Námsvísindadeildin
Folkeskolelærer- og pædagoguddannelse på Færøerne 1 Færøernes Seminarium (lærerskole) blev fusioneret med Færøernes Universitet i 2008 Er nu en del af fakultetet for humaniora, samfundsvidenskab og pædagogik
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Sammen om naturvidenskab Anbefalingsrapporten set i sammenhæng med naturfagskompasset Warm-up: Hvis I nu skulle formulere anbefalinger til en national strategi... Hvad ville I så fokusere på? 13 forandringsteorier
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereRektors resultatlønskontrakt for 2010/11
Rektors resultatlønskontrakt for 2010/11 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal medvirke til at styrke åbenhed og gennemskuelighed i Svendborg Gymnasium & HFs (SG) opgavevaretagelse samt understøtte
Læs merePartnerskabsaftale praktik mellem xxx Kommune og Læreruddannelsen i UCL
Partnerskabsaftale praktik mellem xxx Kommune og Læreruddannelsen i UCL 1.0 Indledning I forbindelse med reform af læreruddannelsen (LU13) er det et erklæret mål at få mere folkeskole i læreruddannelsen
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereSpørgsmål 1: Vil ministeren kommentere alle de rejste punkter i LVU s høringssvar af 24. oktober 2007, jf. L 56 bilag 2
Uddannelsesudvalget (2. samling) L 56 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk
Læs mere