Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog

Transkript

1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til? Hvilke muligheder og perspektiver er der i forhold til det tværprofessionelle samarbejde i de nye professionsbacheloruddannelser til lærer og pædagog? 1

2 Tilgangen Uddannelse i et moderne velfærdssamfund er ikke uddannelse til en kendt praksis, men uddannelse til en forunderlig forandringsvirkelighed beriget med uklarhed! Forskellige fagligheder eller forskellige professioner Profession Eget vidensgrundlag Medlem Fagligt og etisk grundlag Autorisation Monopol Relativ autonomi i jobudførelse Professionsbachelor Viden: teori, metode, praksis forstå, reflektere Færdigheder: Kan handle i praksis anvende teori og metode vurdere og træffe beslutning begrunde løsninger Kompetencer: handle og udvikle komplekse praksisser fagligt og tværfagligt samarbejde forvalte egen videnudvikling 2

3 Lærer og pædagoguddannelserne Læreruddannelsen blev ophævet i 2013 Pædagoguddannelse ophæves i 2014 I stedet bliver begge uddannelser indskrevet i loven om Professionshøjskoler Begge uddannelser styres af bekendtgørelser, der er fleksible Uddannelserne linkes gennem mål og teknik. Lærer og pædagoguddannelserne Lærer 240 ECTS Pædagog 210 ECTS Grundfaglighed Specialisering Praktik Valgmoduler Bachelor 3

4 Lærer og pædagoguddannelserne Begge uddannelser er professionsbacheloruddannelser Begge uddannelser styres af kompetencemål Der er flere link mellem de to uddannelser i de politiske opdrag: Brev fra Morten Østergaard Lov om ny pædagoguddannelse Målgrupperne i pædagoguddannelsen Forligsteksten og bekendtgørelsesudkast til ny folkeskole Forventninger til professionshøjskolerne Ny folkeskole hvad skal de professionelle sammen? Tre mål: Det faglige niveau skal hæves. Social baggrund skal ikke længere være en barriere for gode faglige resultater. Tilliden til Folkeskolen som en central samfundsbærende institution skal styrkes, bl.a. ved at sikre at eleverne trives i skolen. 4

5 Ny folkeskole hvad skal de professionelle sammen? Tre værktøjer Folkeskolereformen Det kommer til at handle om mål! - Dansk undervisningsdifferentiering virker ikke - Den forskning, der er gennemgået i beretningen tyder på, at det centrale i undervisningsdifferentiering ikke er individorienteret undervisning, forskelle i sværhedsgraden i opgaver og lign, men derimod at læreren anvender differentierede læringsmål og en bevidst prioritering af tiden, så elever med forskellige forudsætninger udfordres lige meget. 5

6 Folkeskolereformen Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb og læringsaktiviteter mv., der ligger ud over undervisningen i fag og obligatoriske emner, men som skal spille sammen med og støtte op om undervisningen i forhold til at realisere folkeskolens formål samt i Fælles Mål for folkeskolens fag og emner. Den understøttende undervisning skal således anvendes både til opgaver, der har et direkte fagrelateret indhold, herunder i forhold til de obligatoriske emner, og til opgaver, der sigter bredere på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. De professionelle hvad skal de så sammen: Det skal fortsat være læreren, der har den generelle undervisningskompetence. Lærerne kan varetage alle folkeskolens opgaver i relation til både de fagopdelte timer og tiden til understøttende undervisning. Dette kan ske i samarbejde med andre medarbejdergrupper som fx pædagoger eller medarbejdere med andre relevante kompetencer for elevernes faglige udvikling. Lærerne skal endvidere sikre sammenhæng i undervisningen. Bemærkninger til lovforslaget om ny folkeskole 6

7 Ny folkeskole hvad skal de professionelle sammen? lærere, pædagoger og evt. andre professionelle, der er i skolen, skal indgå i et tæt samarbejde, der tager udgangspunkt i skolens mål skoleledelsens opgave er at understøtte og udvikle dette professionelle samarbejde. Ledere, lærere og pædagoger skal derfor i højere grad end i dag arbejde på mål Kompetenceløftet lærere, pædagoger og andre professionelle skal kunne Samarbejde didaktisk på et fælles teoretisk og forskningsmæssigt grundlag Samarbejde på grundlag af fælles viden om mål, læring og evaluering Tilrettelægge faglige og pædagogiske aktiviteter på grundlag om fælles indsigt i og forståelse af velfærdssamfundets udvikling, om medborgerskab og demokrati Analysere, prioritere og nedbryde mål i forhold til differentierede læringsaktiviteter såvel i fagundervisning som i tilknyttet understøttende undervisning Gennemføre fælles evalueringer af elevernes læringsudbytte Analysere data fra evalueringer med henblik på understøttelse af den enkelte elevs udvikling og læring Analysere data fra evalueringer med henblik på videre udvikling af undervisning og tilknyttet understøttende undervisning Udvikle et sammenhængende pædagogisk miljø på grundlag af fælles viden om socialisering, opdragelse, undervisning, læring, integration og kulturelle fællesskaber Inddrage forældre som ressourcepersoner i forhold til såvel deres eget barn som til den samlede elevgruppe. 7

8 Kompetencemål i grunduddannelserne og i folkeskolen Svarene er klarere og mere præcise mål: Viden eleven ved Færdigheder Eleven kan Kompetencer anvendelse og refleksion Fra aktiviteter til mål Og det er eleven, det drejer sig om! Tak for ordet 8