Vilkår blandt tillidsvalgte i Dansk Socialrådgiverforening - Sammenfatning af undersøgelsens resultater

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vilkår blandt tillidsvalgte i Dansk Socialrådgiverforening - Sammenfatning af undersøgelsens resultater"

Transkript

1 Notat Dato 14. september 2017 DGN Side 1 af 30 Vilkår blandt tillidsvalgte i Dansk Socialrådgiverforening - Sammenfatning af undersøgelsens resultater

2 Side 2 af Indledning Dansk Socialrådgiverforening gennemførte i marts-april 2017 en undersøgelse blandt organisationens tillidsrepræsentanter, fællestillidsrepræsentanter og disses suppleanter. Formålet med undersøgelsen var, at afdække de vilkår, de tillidsvalgte oplever i forbindelse med at varetage deres tillidshverv. Vilkår defineres i denne sammenhæng bredt, og begrænses således ikke blot til aftalemæssige forhold, men derimod også til forhold som uddannelsesmuligheder, opbakning fra kolleger og ledelse mv. Undersøgelsen er bygget op omkring en række temaer, hvor de tillidsvalgte har svaret dels på hvordan forholdene er, dels hvordan de opleves. Temaerne er som følger: a) Uddannelse for tillidsvalgte b) Tidsforbrug i forbindelse med tillidshvervet c) Aftaler om vilkår på arbejdspladsen - skriftlige såvel som mundtlige d) Honorar i form af løntillæg e) Samarbejdet med andre tillidsvalgte på arbejdspladsen f) Relation til ledelse og kolleger 1.1 Rapportens opbygning og metode Rapporten er overordnet inddelt i to afsnit: først præsenteres resultaterne for tillidsrepræsentanter ud fra en række tabeller. Herefter gennemgås resultaterne for FTR og TR-S i forhold til TR-resultaterne, således at forskelle og ligheder træder tydeligt frem. Undersøgelsen er gennemført som et webbaseret spørgeskema. Spørgeskemaet blev i marts 2017 distribueret til alle tillidsvalgte i Dansk Socialrådgiverforening på mail. I alt modtog 786 personer en invitation til at deltage i undersøgelsen, hvoraf 473 deltog, hvilket giver en svarprocent på 60 %, hvilket er en meget flot svarprocent. 1.2 Læsning af tabeller Af tabellerne fremgår antallet af besvarelser samt den procentuelle frekvens. Bemærk, at der i undersøgelsen er stillet spørgsmål, hvor det har været muligt at angive flere svar, og at der i den forbindelse vil være tabeller, der summerer til mere end 100 %. I disse tilfælde vil antallet af unikke besvarelser være angivet under tabellen. Dertil er procenttallene for overskuelighedens skyld angivet uden decimaler. På grund af ned- og oprunding af procenterne, kan der således forekomme mindre variationer mellem totalen og de enkelte udfald. Bemærk desuden, at antallet af besvarelser varierer i tabellerne, da ikke alle spørgsmål er blevet stillet til alle respondenterne de kan, på grund af deres svar tidligere i undersøgelsen, være filtreret fra til andre, senere spørgsmål.

3 Side 3 af Opsummering af undersøgelsens hovedresultater I det følgende gives et kort overblik over undersøgelsens hovedresultater. Samtlige resultater udfoldes mere grundigt i resten af rapporten. Baggrundsinformation om de adspurgte tillidsvalgte Ud fra besvarelserne kan vi se, at en betydelig del af DS tillidsvalgte er forholdsvis nye i hvervet. Hele 30 pct. har været TR mindre end et år, og 14 pct. mindre end et halvt år. TR-kredsen dækker forholdsvis små klubber og ganske få store. Næsten halvdelen af de adspurgte TR dækker 19 eller færre medlemmer, og 41 pct. dækker medlemmer. Kun ganske få dækker endnu større klubber. De adspurgte TR er godt repræsenteret i de lokale MED og samarbejdsudvalg, idet blot 8 pct. svarer, at de ikke er repræsenteret i MED eller Hoved-MED. Uddannelse for tillidsvalgte Størstedelen af de adspurgte deltager på DS TR-uddannelse og langt de fleste gennemfører de grundlæggende kurser. Herefter klinger deltagelsen af. Eksempelvis har kun 21 pct. af de adspurgte deltaget i TR forhandler videre. Størstedelen af de adspurgte, svarende til 2/3, oplever at de har fået tilstrækkelige kompetencer til at varetage TR-opgaverne igennem DS TR-uddannelse. 1/3 oplever det kun i nogen grad og peger på flere forskellige grunde hertil: for basale kurser, for komprimerede og informationstunge kurser, at kurserne ikke er relevante ift. deres virkelighed eller, at tidsrummet fra læringen til anvendelsen på arbejdspladsen kan være for lang. I denne sammenhæng bliver der efterspurgt flere TR-netværk. Stort set alle af de adspurgte TR kan få arbejdsfri til TR-kurser. Kun 3 pct. angiver, at det er svært at få arbejdsfri. Langt de fleste (91 pct.) oplever altid eller ofte at have mulighed for at deltage i relevante TR-aktiviteter. Dem, som oplever udfordringer oplyser, at det typisk er den øvrige arbejdsbyrde som er årsagen til, at de altid eller ofte oplever ikke at have mulighed for at deltage i TR-aktiviteter. Næsten 80 pct. vægter det højt eller meget højt at deltage i DS TRuddannelse. Mens lidt færre (72 pct.) vægter det meget højt eller højt at deltage i andre TR-aktiviteter (temadage, netværksmøder, TR konferencer mv.) udbudt af DS.

4 Side 4 af 30 Tidsforbrug i forbindelse med TR-hvervet Ganske få bruger under en time om ugen på TR-arbejdet, mens 61 pct. bruger 1-4 timer om ugen. Næsten en femtedel bruger en arbejdsdag eller mere om ugen på TR-arbejdet. De adspurgte oplever, at tillidshvervet oftest (46 pct.) på månedlig basis giver arbejdstid ud over den almindelige arbejdstid. Mens næsten en femtedel oplever det som et ugentligt fænomen. De fleste af de adspurgte registrerer altid eller somme tider TR-arbejdstimer som arbejdstid, mens 11 pct. aldrig gør det. Aftaler om vilkår på arbejdspladsen 64 pct. oplyser, at der er indgået en aftale med ledelsen om tidsforbrug, enten i form af reduktion i arbejdsopgaver eller et fast timetal. Af disse har 38 pct. lavet en mundtlig aftale, mens 43 pct. har lavet en skriftlig aftale eller der forelå en forhåndsaftale. Af dem som oplyste, at de ikke havde indgået en aftale om tidsforbrug (128 personer) er halvdelen til trods herfor tilfreds med vilkårene, mens den anden halvdel er utilfreds. Af dem som har en aftale om tidsforbrug, fortæller 1/3 at de selv har forhandlet aftalen, 1/3 at en DS-konsulent har forhandlet aftalen og 1/3 at tidligere TR, FTR eller nuværende FTR har forhandlet aftalen. Honorar i form af løntillæg 93 pct. løntillæg for at varetage deres tillidshverv, mens 7 pct. fortæller, at de ikke får et tillæg. Det er kun på det kommunale og regionale område, at det er obligatorisk med løntillæg for TR-hvervet. Langt de fleste får mellem 500 og kr., omkring 25 pct. får mellem og kr. Kun ganske få får mere, og 13 pct. får under 500 kr. Samarbejde med øvrige tillidsvalgte Kun ganske få oplyser, at de er eneste TR på arbejdspladsen. For langt de fleste, er der altså TR-kolleger og for 48 pct. også andre TR eller TR-S, som er socialrådgivere. Alle samarbejder enten med egne TR-kolleger eller TR fra andre organisationer. Samarbejdet handler typisk om forberedelse af MED-møder og generel erfaringsudveksling og sparring omkring konkrete situationer med ledelse og medlemmer. Relationen til kolleger og ledelse 78 pct. fortæller, at de generelt oplever, at ledelsen udviser velvilje overfor arbejdet som TR. Ligeledes oplever 73 pct. forståelse fra

5 Side 5 af 30 kollegerne, men kun 56 pct. oplever at blive bakket omkring arbejdet som tillidsvalgt. Der er en klar sammenhæng mellem oplevelsen af at blive bakket op af kolleger, at kollegerne udviser forståelse for arbejdet som tillidsvalgt og at ledelsen udviser velvilje overfor arbejdet som tillidsvalgt og den enkeltes tilfredshed med sine rammer og vilkår som tillidsvalgt. Samlet tilfredshed med rammer og vilkår I forhold til samlet tilfredshed med rammer og vilkår for TR-arbejdet svarer 65 pct. på en skala fra 1-10 (hvor 10 mest tilfreds) 6 eller der over. Dette dækker over at 45 pct. på tilfredsskalaen alt i alt svarer 8-10 og 14 pct. svarer 4 eller der under, mens 39 pct. ligger på mellem 5 og 7 på tilfredsskalaen. 2. Baggrundsinformation om deltagerne I det følgende afsnit beskrives en række baggrundsinformationer om undersøgelsens deltagere. Afsnittet giver et indblik i, hvordan de medvirkende fordeler sig på en række parametre såsom DS-region, alder, køn, sektor, antal år som TR mv. Nedenfor angives fordelingen på tillidshverv blandt undersøgelsens deltagere. Det er her vigtigt at bemærke, at en deltager godt kan have flere forskellige tillidshverv, hvorfor tabellens total er højere end antal medvirkende i undersøgelsen. Tabel 1 Hvilke(t) tillidshverv har du? Tillidsrepræsentant 69 % 328 Tillidsrepræsentant suppleant 28 % 133 Fællestillidsrepræsentant 11 % 54 Fællestillidsrepræsentant suppleant 2 % 10 Total 111 % Deltagernes fordeling på DS-region Nedenfor angives fordelingen på DS tre regioner blandt undersøgelsens deltagere. Tabel 2 De medvirkende TR fordelt på region Region Nord 39 % 182 Region Syd 27 % 128 Region Øst 34 % 163 Total 100 % 473

6 Side 6 af Deltagernes fordeling på ansættelsessektor Nedenfor angives fordelingen på ansættelsessektor blandt undersøgelsens deltagere. Det er her væsentligt at bemærke, at størstedelen af undersøgelsens deltagere er kommunalt ansatte (84 %). De øvrige sektorer (stat, region og privat) er så svagt repræsenteret i undersøgelsen, at der ikke vil kunne konkluderes noget om deres særlige forhold på baggrund af datamaterialet. Tabel 3 De medvirkende TR fordelt på sektor Region 6 % 29 Kommune 84 % 397 Privat 2 % 11 Stat 8 % 35 Total 100 % Deltagernes fordeling på køn Nedenfor angives fordelingen på køn blandt undersøgelsens deltagere. Tabel 4 De medvirkende TR fordelt på køn Kvinder 86 % 409 Mænd 14 % 64 Total 100 % Deltagernes fordeling på alder Nedenfor angives fordelingen på alder blandt undersøgelsens deltagere. Her er det værd at bemærke, at vores tillidsrepræsentanter er relativt unge. 44 % af de adspurgte er under 40 år. Tabel 5 De medvirkende TR fordelt på alder år 11 % år 33 % år 27 % år 21 % 100 Over 60 år 8 % 36 Total 100 % Anciennitet i tillidshvervet Nedenfor angives, hvor længe deltagerne har været i deres nuværende tillidshverv. Her fremgår det, at næsten 30 pct. af de adspurgte har været i deres hverv i mindre end 1 år. Vi har altså at gøre med en forholdsvis stor gruppe af nyvalgte TR. Hertil kommer, at øvrige 30 pct. har 1-3 års anciennitet som TR. Alt i alt har vi således pt en forholdsvis ung TR-skare målt på TR-anciennitet. DS har dog også 17 pct. af de adspurgte, som har været TR i mere end 6 år. Tabel 6

7 Side 7 af 30 Hvor længe har du været i dit nuværende hverv som tillidsrepræsentant eller tillidsrepræsentant suppleant? Under 6 måneder 14% 45 6 måneder til 1 år 15% år 16% år 15% år 10% år 7% år 6% 21 Mere end 6 år 17% 55 Total 100% medlemmer per TR Nedenfor angives, hvor mange medlemmer de adspurgte er tillidsrepræsentanter for. Tabellen viser, at klubstørrelserne målt på antal medlemmer, som de adspurgte TR dækker, er meget varierende. Størstedelen (41 %) af de adspurgte dækker mellem 20 og 49 medlemmer, mens næsten halvdelen (49 %) dækker 19 eller færre medlemmer. Kun 10 pct. dækker over 50 medlemmer eller flere. Samlet set dækker vores TR forholdsvis mange små klubber og få meget store klubber. Tabel 7 Hvor mange medlemmer er du tillidsrepræsentant eller tillidsrepræsentant suppleant for? < 5 2 % % % % % 30 > % 3 Total 100 % Repræsentation i udvalg Nedenfor angives, hvilke udvalg de adspurgte sidder i, i forbindelse med deres tillidshverv. Kun 8 procent af de adspurgte tillidsrepræsentanter angiver, at de ikke sidder med i nogle af de formaliserede udvalg med ledelsen på arbejdspladsen. Således sidder størstedelen (83 %) i SU/MED på et underliggende niveau, mens 19 pct. sidder i SU/hoved-MED. Af de 11 procent, som har angivet andet, sidder stort set alle i en form for MED-udvalg, oftest i lokale MED-udvalg eller områdespecifikke MED-udvalg, altså MED på et underliggende niveau. Vi kan således konkludere, at vores tillidsrepræsentanter er vel repræsenteret i de lokale samarbejds- og medarbejderindflydelsesorganer på arbejdspladserne.

8 Side 8 af 30 Tabel 8 Hvilke udvalg sidder du i, i forbindelse med dit hverv som tillidsrepræsentant eller tillidsrepræsentant suppleant? SU/hoved-MED 19% 63 SU/MED på underliggende niveau 83% 271 Ingen af ovenstående 8% 25 Andet, uddyb her: 11% 37 Total 121% 396* *Unikke besvarelser: Uddannelse hos Dansk Socialrådgiverforening Tillidsrepræsentantuddannelsen i Dansk Socialrådgiverforening er bygget op således, at man som det første tilmeldes kurset TR i DS og herefter TR og Medlem de to kurser hænger sammen og udgør grundstenen i forhold til den videre uddannelse. Det er således ikke overraskende, at nedenstående tabel viser, at størstedelen (78 %) har taget TR i DS, mens 61 % har taget TR og Medlem. Når tallet ikke er 100 procent, og 14 procent svarer, at de aldrig har deltaget i kurser i regi af Dansk Socialrådgiverforening, skyldes det formentlig flere forhold. For det første har nogle af de erfarne tillidsrepræsentanter taget deres uddannelse længe før den blev tilrettelagt med de nuværende titler, for det andet er en del TR nye i hvervet og har derfor ikke nødvendigvis haft mulighed for at deltage på et kursus endnu. Tabel 9 Hvilke kurser hos Dansk Socialrådgiverforening har du deltaget i, i forbindelse med dit hverv som tillidsrepræsentant eller tillidsrepræsentant suppleant? TR i DS 78% 257 TR og medlem 61% 201 TR og AMiR i samspillet om den gode arbejdsplads 23% 76 TR forhandler 51% 168 TR forhandler videre 21% 70 Lederskab, netværk og coaching 14% 47 Lederskab+ 7% 24 Jeg har ikke deltaget i kurser 14% 45 Andre kurser i DS regi, uddyb her: 10% 33 Total 281% 921* *Unikke besvarelser: 328 Tabellen viser ydermere, at mange vælger at gå videre med deres TR-uddannelse efter de indledende kurser. Halvdelen (51 %) har således deltaget i et grundlæggende forhandlingskursus.

9 Side 9 af 30 Kun 23 procent oplyser, at de har deltaget i et kursus om samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanten. Det er et kursus, hvor også arbejdsmiljørepræsentanten kan deltage og måske opleves det ikke helt så relevant, hvis arbejdsmiljørepræsentanten ikke er socialrådgiver. Tabellen afspejler dog også, at langt fra alle TR udnytter de kursusmuligheder, som DS udbyder efter de grundlæggende kurser. I udviklingen af den nye TR-uddannelse er det forudsat, at TR-uddannelsen i sin helhed skal være obligatorisk. Det er et åbent spørgsmål, om det er tids- og vilkårsforhold der gør, at TR ikke tager alle kurserne, som udbydes, eller om det eksempelvis er manglende interesse og kendskab. 3.1 Deltagelse i øvrige kurser Udover DS egen TR-uddannelse, er deltagerne i undersøgelsen også blevet spurgt ind til, om de har deltaget i kurser i forbindelse med deres tillidshverv andetsteds. Lidt under halvdelen (40 %) angiver, at de ikke har deltaget i andre kurser. Lidt over halvdelen (54 %) af de adspurgte har deltaget i MED/SU kurser på deres arbejdsplads. Det er en smule foruroligende, da det er et obligatorisk kursus, som MED-medlemmerne skal tilbydes inden for det første år af deres virke. En del af forklaringen kan dog være, dels at vi har så mange nye TR og de altså endnu ikke har fået tilbudt dette kursus og dels, at de måske ikke opfatter det som i et reelt kursus, som kompetenceudvikler dem i TR-rollen. Tabel 10 Har du deltaget i kurser relateret til dit hverv som tillidsrepræsentant eller tillidsrepræsentant suppleant andetsteds? Nej, jeg har ikke deltaget i andre kurser 40% 131 Ja, MED/SU kurser med min arbejdsplads 54% 177 Ja, Tillidsrepræsentantkurser i FTF 9% 28 Ja, Tillidsrepræsentantkurser i øvrige, faglige organisationer 7% 22 Ja, andre steder. uddyb her: 6% 20 Total 115% 378 *Unikke besvarelser: Tilfredshed med DS TR-uddannelse Generelt tegner der sig et billede af, at tillidsrepræsentanterne overvejende ser positivt på den uddannelse, de tilbydes af DS. Størstedelen (72 %) af de adspurgte oplever i høj eller i meget høj grad, at de har fået tilstrækkelige kompetencer til at varetage deres opgave som tillidsvalgt igennem uddannelsen. En tredjedel (29 %) mener imidlertid, at de kun i nogen grad føler sig klædt på til at varetage deres opgave.

10 Side 10 af 30 Tabel 11 Oplever du, at den uddannelse du har modtaget fra DS i forbindelse med dit hverv som tillidsrepræsentant eller tillidsrepræsentant suppleant, har givet dig tilstrækkelige kompetencer til at varetage opgaven?* I meget høj grad 17% 48 I høj grad 55% 155 I nogen grad 29% 81 Slet ikke 0% 0 Total 100% 284 *Filter: Har ikke svaret jeg har ikke deltaget i kurser i tabel 6. De 81, der har svaret i nogen grad, angiver en flerhed af forklaringer på, hvad årsagen til det manglende udbytte er, hvilket ses i nedenstående tabel. Tabel 12 Når du oplever at kurserne ikke har givet dig tilstrækkelige kompetencer, hvad er da årsagen?* Kursernes indhold svarer ikke til den virkelig jeg står i over for ledelsen 33% 27 Kursernes indhold svarer ikke til den virkelig jeg står i over for medlemmerne/mine kolleger 21% 17 Jeg har ikke haft mulighed for at deltage i de kurser, der er relevante for mig 28% 23 Andet, uddyb her: 42% 34 Total 125% 101** *Filter: har svaret i nogen grad eller slet ikke i tabel 8 **Unikke besvarelser ud af denne gruppe fortæller, at kurserne ikke svarer til den virkelighed, som de står overfor i forhold til enten ledelsen (27) eller medlemmerne/kollegerne (17). Men nogle (23) peger også på, at de ikke har haft mulighed for at deltage i netop de kurser, der var relevante for dem. Dertil kommer, at nogle finder kurserne for basale, mens andre synes de er for komprimerede og informationstunge. Flere peger desuden på, at der kan gå noget (nogle gange meget) tid fra man er på kursus, til man står i en situation, hvor man har behov for det, man har lært, hvorfor det kan ligge fjernt i hukommelsen. I samme tråd nævner flere værdien af at lære på jobbet, lære af erfaring og efterlyser i den forbindelse mere netværk med andre tillidsrepræsentanter. I den organiserende tilgang, som udviklingen af den kommende TR-uddannelse vil læne sig op af, taler man netop om værdien af at lære i praksis. 3.3 TR s mulighed for at deltage i uddannelse Tillidsrepræsentanter skal, som nedskrevet i MED-bestemmelserne, have mulighed for at deltage i uddannelse, der kvalificerer dem til at varetage

11 Side 11 af 30 deres hverv. Det er derfor positivt - om end også forventeligt - at hele 96 pct. oplever altid eller oftest at kunne få fri, som de har krav på. Heri ligger - måske - også en anerkendelse og erkendelse af fra de ledelsernes side, at TR-rollen (med en god uddannelse) skaber værdi for arbejdspladsen som helhed. Tabel 13 Har du mulighed for at få arbejdsfri af din ledelse, når du ønsker at deltage i et kursus relateret til dit hverv som tillidsrepræsentant eller tillidsrepræsentant suppleant? Ja, altid 60% 197 Ja, oftest 36% 119 Nej, det er svært at få arbejdsfri 3% 10 Nej, det er (stort set) umuligt 1% 2 Total 100% 328 Nedenstående tabel viser også et meget positivt billede af, hvorvidt de adspurgte TR oplever mulighederne for at deltage i kurser, som er relevant for hvervet. Over 90 pct. svarer altid eller ofte på dette spørgsmål. Tabel 14 Oplever du i det hele taget, at have mulighed for at deltage i de kurser, som du ønsker, og som er relevante for dit hverv som tillidsrepræsentant eller tillidsrepræsentant suppleant? Altid 49% 162 Ofte 44% 145 Sjældent 6% 20 Aldrig 0% 1 Total 100% 328 Blandt dem, der har angivet, at de kun ofte, sjældent eller aldrig har mulighed for at deltage i kurser, som er relevante i forhold til deres tillidshverv, angives typisk (80 %) TR s øvrige arbejdsbyrde som årsagen. Det er ikke entydigt, om det er ledelsen, som mener, at der er andre opgaver, som skal løses eller om det er de adspurgtes egen vurdering, at der ikke er tid, eller om det er fordi, der ikke fjernes opgaver, som muliggør deltagelse. Der er angiveligt tale om lidt af hvert. 20 procent oplever til trods for positive tilsagn fra ledelsen om deltagelse i uddannelse, fortsat en barriere for at deltage. Her kan forklaringen formentlig findes i en pligtfølelse over for kolleger og/eller borgere, der relaterer sig til ikke at have tid på grund af arbejdsbyrden. Kun 11 personer (7 procent) oplever det som en barriere, at de ikke kan få plads på de relevante kurser. Det er glædeligt, at der ikke er flere, der har fået den oplevelse, for sekretariatet har oplevet en meget stor efterspørgsel på de grundlæggende kurser, og har derfor også i indeværende år

12 Side 12 af 30 oprettet to omgange af TR i DS og TR og Medlem ekstra (i alt 2 x fem dage). Normalt kører disse to kurser fire gange om året mod altså seks i Tabel 15 Hvad er årsagen til, at du ikke altid oplever mulighed for at deltage i kurser, som du mener, er relevant for dit hverv som tillidsrepræsentant eller tillidsrepræsentant suppleant?* Jeg har ikke tid på grund af min øvrige arbejdsbyrde 80% 132 Jeg kan ikke få fri af min ledelse 11% 18 Jeg føler ikke jeg kan tage fri, selvom jeg har lov at min ledelse 20% 33 Jeg får ikke plads på de kurser, jeg gerne vil på, grundet begrænset kapacitet 7% 12 Andet, noter her: 7% 11 Total 124% 206** *Filter: Har ikke svaret Altid i tabel 11. **Unikke besvarelser: TR s prioritering af uddannelse og TR-aktiviteter Knap 80 procent vægter det højt (38 procent) eller meget højt (41 procent) at deltage i uddannelse og videreuddannelse i forbindelse med deres tillidshverv. Det vidner om, at viljen og lysten til at opkvalificere sig fagligt som tillidsrepræsentant er til stede, hvilket selvsagt er meget positivt. Det afspejler også, at TR-uddannelse er bydende nødvendigt for at kunne varetage tillidshvervet. Tabel 16 Hvor højt vægter du at deltage i (videre)uddannelse i forbindelse med dit hverv som eller tillidsrepræsentant suppleant? Meget højt 41% 134 Højt 38% 123 I nogen grad 20% 67 Slet ikke 1% 4 Total 100% 328 Når det gælder aktiviteter, der ikke er direkte knyttet op på uddannelse i form af kurser, prioriterer de adspurgte anderledes, om end fortsat overvejende højt. 72 procent vægter det meget højt (27 %) eller højt (45 %) at deltage i øvrige tillidsrepræsentant-aktiviteter udbudt af DS. DS har en klar udmelding om at TR-uddannelsen er hel central for, at TRhvervet kan varetages, og den opleves angiveligt også mere obligatorisk end de øvrige udbudte TR-aktiviteter. Herudover er det også på uddannelsen, at der kan skabes netværk med andre, som mange TR efterspørger.

13 Side 13 af 30 Tabel 17 Hvor højt vægter du at deltage i tillidsrepræsentant-aktiviteter udbudt af Dansk Socialrådgiverforening, der ikke er kurser (herunder temadage, TR netværksmøder, TR konferencer)? Meget højt 27% 87 Højt 45% 147 I nogen grad 27% 88 Slet ikke 2% 6 Total 100% Tidsforbrug på tillidshvervet At være tillidsrepræsentant indebærer meget forskellige arbejdsbyrder afhængigt af antallet af medlemmer, arbejdspladsens organisering, ledelsens evne til medinddragelse m.m. Tendensen blandt de adspurgte er, at størstedelen, næsten 70 pct., bruger 0-4 timer ugentligt på deres tillidshverv, mens næsten en femtedel (18 %) bruger en arbejdsdag eller mere om ugen. Bemærk, at i det ugentlige tidsforbrug er der ikke medregnet tid til TR-uddannelse. Tabel 18 Hvor meget tid bruger du på dit hverv som tillidsrepræsentant eller tillidsrepræsentant suppleant på en gennemsnitlig uge (ekskl. tid brugt på uddannelse)? < 1 time 6% timer 34% timer 27% timer 16% timer (ca. én arbejdsdag) 10% 33 > 8 timer (mere end én arbejdsdag) 8% 25 Total 100% 328 Der er altså variation i forhold til, hvor meget den enkelte TR bruger på deres TR-hverv. Der er dog en sammenhæng mellem tidsforbrug og størrelsen op klubben, jf. nedenstående tabel. Jo flere medlemmer, TR dækker, jo mere tid bruger TR typisk på sit TR-hverv.

14 Side 14 af 30 Tabel 19 Hvor mange medlemmer er du TR for? < 1 time 1-2 timer 3-4 timer 5-6 timer 7-8 timer (ca. en arbejdsdag) Mere end 8 timer < 5 4 % 3 % 0 % 0 % 0 % 0 % % 25 % 14 % 4 % 0 % 0 % % 39 % 33 % 17 % 15 % 4 % % 31 % 48 % 66 % 61 % 36 % % 2 % 5 % 13 % 24 % 48 % Over % 0 % 0 % 0 % 0 % 12 % Stort set alle de adspurgte (85 %) oplever, at de som følge af deres TRhverv må lægge timer udover den almindelige arbejdstid. 46 % oplever det som et månedligt fænomen, mens 19 % oplever det som et ugentligt fænomen. Tabel 20 Hvor ofte betyder dit hverv som tillidsrepræsentant eller tillidsrepræsentant suppleant, at du må lægge timer udover din almindelige, ugentlige arbejdstid?* Hver uge 19% 62 Månedligt 46% 151 Årligt 20% 64 Mit tillidshverv giver aldrig arbejde udover min almindelige arbejdstid 16% 51 Total 100% 328 Blandt de TR, der lægger timer udover den almindelige arbejdstid som følge af deres TR-hverv, registrerer størstedelen (76 %) timerne som arbejdstid. Kun 11 % registrere aldrig timerne som arbejdstid. Tabel 21 Registrerer du arbejdstimer for tid brugt på dit hverv som tillidsrepræsentant eller tillidsrepræsentant suppleant der ligger udover din almindelige, ugentlige arbejdstid? Jeg registrerer aldrig timerne som arbejdstid 11% 30 Jeg registrerer somme tider timerne som arbejdstid 23% 65 Jeg registrerer altid timerne som arbejdstid 53% 148 Jeg registrerer slet ikke tid 12% 34 Total 100% 277 *Filter: Har ikke svaret Mit tillidshverv giver aldrig arbejde udover min almindelige arbejdstid i tabel 16.

15 Side 15 af Aftaler om vilkår på arbejdspladsen I det følgende afsnit beskrives de formelle vilkår, de adspurgte TR har for at udføre deres TR-hverv, herunder om der er indgået en aftale med ledelsen samt hvordan den er forhandlet. 39 % af de adspurgte har ikke en aftale om tidsforbrug i forbindelse med deres tillidshverv. Det er et noget højt niveau og kan være med til at skabe usikkerhed om, hvordan man kan og skal varetage rollen som TR og samtidig være almindelig medarbejder, der også skal levere et socialfagligt stykke arbejde. Blandt dem, der har en aftale om tidsforbrug, har 34 % en aftale om en reduktion i arbejdsbyrden (eksempelvis en reduktion i sagsstammen), mens 31 % har en aftale om et fast timetal afsat til at varetage opgaver relateret til tillidshvervet. Blandt de 103, der har en aftale om et fast antal timer afsat til TR-relaterede opgaver, har 44 fået afsat 4-6 timer om ugen, mens 30 har fået afsat 1-3 timer om ugen. 25 har fået afsat 7-10 timer om ugen. Blandt dem, der har angivet andet, beretter mange om, at de er i gang med at forhandle en aftale om enten fast timetal/sagsreduktion eller, at den aftale, de har, ikke bliver overholdt/honoreret. Andre fortæller, at de selv kan tilrettelægge deres tid, og at de dermed oplever at kunne bruge den fornødne tid. Tabel 22 Hvilke aftaler har du med ledelsen om tidsforbrug i forbindelse med dit hverv som tillidsrepræsentant eller tillidsrepræsentant suppleant? Et fast antal timer afsat til at varetage mine TR-relaterede opgaver En reduktion af arbejdsbyrden (eks. i antal sager/sagsstammen) Der er ikke en aftale om tidsforbrug i forbindelse med mit hverv som tillidsrepræsentant eller tillidsrepræsentant suppleant 31% % % 128 Andet, uddyb her: 18% 59 Total 122% 401* *unikke besvarelser: 328 Tabel 23 Hvor mange timer er der ifølge aftalen afsat til dit arbejde som tillidsrepræsentant eller tillidsrepræsentant suppleant? 1-3 timer om ugen 29 % timer om ugen 43 % timer om ugen 25 % 25 Over 10 timer om ugen 3 % 3

16 Side 16 af 30 Det er værd at bemærke, at halvdelen (49 %) af dem, der ikke har en aftale om tidsforbrug i forbindelse med deres tillidshverv, fortsat er tilfredse med deres TR-vilkår, selvom der ikke foreligger en klar aftale rammerne for udførelsen af det. Det kan betyde, at disse tilfredse TR har en ledelse, som anerkender TRhvervet og helt af sig selv sikrer den fornødne tid. Det kan også afspejle, at den enkelte TR klarer sig selv og tager den tid, som vedkommende mener, er nødvendigt. Samtidig kan der være andre faktorer, der påvirker tilfredsheden, eksempelvis kollegial opbakning, som overskygger det faktum, at der ikke ligger en klar aftale om tidsforbrug. Det behøver ikke betyde, at det er problemfrit, men åbenbart nok til, at de er tilfredse. Tabel 24 Er du, til trods for at der ikke er indgået aftale om dit tidsforbrug, tilfreds med de vilkår du har for at udføre dit hverv som tillidsrepræsentant eller tillidsrepræsentant suppleant? Ja 49% 63 Nej 51% 65 Total 100% 128 *Filter: Har svaret Der er ikke en aftale om tidsforbrug i forbindelse med mit hverv som tillidsrepræsentant eller tillidsrepræsentant suppleant i tabel Aftalernes karakter Blandt dem, der har aftaler med ledelsen om deres tidsforbrug i forbindelse med deres tillidshverv, er 38 % af aftalerne mundtlige, mens 43 % af dem er skriftlige, idet det forudsættes, at forhåndsaftaler pr. definition er skriftlige. Det er overraskende, at så stor en andel af vilkårsaftalerne er mundtlige. Tabel 25 Hvordan er aftalen med din ledelse om dit tidsforbrug som tillidsrepræsentant eller tillidsrepræsentant suppleant aftalt? Der foreligger en forhåndsaftale med ledelsen 22% 46 Der er indgået mundtlig aftale med ledelsen 38% 80 Der er indgået skriftlig aftale med ledelsen 21% 44 Der er ikke indgået en aftale om mit tidsforbrug 8% 16 Andet, noter her: 12% 26 Total 100% 212 *Filter: Har ikke svaret Der er ikke en aftale om tidsforbrug i forbindelse med mit hverv som tillidsrepræsentant eller tillidsrepræsentant suppleant i tabel 18. Blandt dem, som har en aftale, har de oftest selv (37 pct.) eller en DS-konsulent (32 pct.) forhandlet vilkårene, mens det for en del (30 pct.) er tidligere TR/FTR eller nuværende FTR, som har forhandlet vilkårene. Det typiske billede er altså, at størstedelen ikke selv forhandler vilkårene. Det er et

17 Side 17 af 30 åbent spørgsmål, om aftalerne bliver bedre eller det modsatte af, at TR selv forhandler med modparten om TR-vilkårene. Tabel 26 Hvem har forhandlet vilkårene?* Den nuværende eller en tidligere FTR 14% 28 Jeg selv 37% 72 En tidligere TR 16% 32 En konsulent fra Dansk Socialrådgiverforening 32% 62 De er bestemt af ledelsen 9% 18 Andet, uddyb her: 11% 22 Total 119% 234** *Filter: Har ikke svaret Der er ikke indgået en aftale om mit tidsforbrug i tabel 18. **Unikke besvarelser: 196 Over halvdelen (53 %) forhandler TR-vilkår med nærmeste leder, hvilket der både kan være ulemper og fordele forbundet med. Ulempen er, at nærmeste ledelse ikke altid har forståelsen for en mere overordnet tværgående dagsorden, og at der skal afgives ressourcer fra lige netop deres afdeling. Omvendt kan den nærmeste leder være lettere at forpligte til også at sikre tiden eller opgavefordelingen i henhold til en konkret vilkårsaftale, da der i forvejen er en relation og der alt andet lige må/kan være en gensidig interesse i at skabe en arbejdsplads med trivsel og tilfredshed. Tabel 27 Hvem er aftalen forhandlet med?* Min nærmeste leder 53% 103 Direktøren 17% 33 Andet, uddyb her: 31% 60 Total 100% 196 *Filter: Har ikke svaret Der er ikke indgået en aftale om mit tidsforbrug i tabel Løntillæg I det følgende afsnit beskrives hvorvidt og i så fald hvor meget, de adspurgte TR får i løntillæg for at varetage deres tillidshverv. 93 % af de adspurgte TR får løntillæg for at varetage deres tillidshverv. Tillidsrepræsentanter ansat i kommuner og regioner har krav på et tillæg i forbindelse med deres tillidshverv. Den andel der ikke får et tillæg må forventelig være ansat enten på det statslige eller private område. Der er dog desværre for få hhv. statslige og privatansatte TR i undersøgelsen til, at det kan undersøges, om denne tese holder. Er der kommunale eller regionale TR, som ikke får tillæg, skyldes det angiveligt, at de er nyvalgte og derfor ikke har fået det forhandlet endnu. Som hovedregel fortsætter den tidligere TR s tillæg blot til den nye TR.

18 Side 18 af 30 Tabel 28 Får du løntillæg for at varetage dit hverv som tillidsrepræsentant eller tillidsrepræsentant suppleant? Ja 93% 304 Nej 7% 24 Total 100% 328 Tillæggenes størrelse varierer, men over halvdelen (56 %) får mellem kroner, mens 25 % får mellem kroner. Ganske få (13 %) får under 500 kroner. Der kan i undersøgelsens datamateriale ikke findes nogen sammenhæng mellem antal medlemmer, som TR dækker og det tillæg, som TR får for at varetage sit tillidshverv. Tillæggets størrelse må derfor bero på andre faktorer. Tabel 29 Hvad er størrelsen på dit (månedlige) løntillæg?* < 500 kr. 13% kr. 56% kr. 27% kr. 2% 7 > 2000 kr. 1% 4 Total 100% 304 *Filter: har svaret ja i tabel Samarbejde med andre tillidsvalgte I dette afsnit beskrives de adspurgte tillidsrepræsentanters samarbejde med andre tillidsvalgte på arbejdspladsen. Næsten halvdelen af de adspurgte (48 %) angiver, at der er andre DS tillidsvalgte på arbejdspladsen. Hertil kommer, at 60 % angiver, at der er andre tillidsvalgte fra øvrige faglige organisationer på arbejdspladsen. Der er således en god mulighed for samarbejde med andre tillidsvalgte på arbejdspladsen for størstedelen af vores tillidsrepræsentanter. Tabel 30 Er der andre tillidsrepræsentanter eller tillidsrepræsentant suppleanter end dig på arbejdspladsen? Ja, der er andre tillidsrepræsentanter eller tillidsrepræsentant suppleanter fra Dansk Socialrådgiverforening 48% 156 Ja, der er andre tillidsrepræsentanter eller tillidsrepræsentant suppleanter fra øvrige faglige organisationer 60% 197 Nej, jeg er den eneste tillidsrepræsentant eller tillidsrepræsentant suppleant på min arbejdsplads 16% 53 Total 124% 406* *unikke besvarelser: 338

19 Side 19 af % angiver, at de samarbejder med andre tillidsvalgte fra DS på arbejdspladsen, mens 74 % angiver, at de samarbejder med tillidsvalgte fra øvrige faglige organisationer på arbejdspladsen. Der er således en høj grad af samarbejde mellem tillidsrepræsentanterne. Tabel 31 Samarbejder du med andre tillidsrepræsentanter eller tillidsrepræsentant suppleanter på din arbejdsplads i forbindelse med jeres tillidshverv? Nej, jeg samarbejder ikke med andre tillidsrepræsentanter eller tillidsrepræsentant suppleanter 2% 5 Ja, tillidsrepræsentanter og tillidsrepræsentant suppleanter fra Dansk Socialrådgiverforening 59% 164 Ja, tillidsrepræsentanter eller tillidsrepræsentant suppleanter fra andre faglige organisationer, notér gerne hvilke: 74% 205 Total 135% 374* *unikke besvarelser: 328 Samarbejdet folder sig hovedsageligt ud omkring at forberede sig til MED møder i fællesskab (65 %), dele erfaringer omkring samarbejdet med ledelsen (70 %) og kontakten med kollegerne (52 %) samt at sparre om konkrete situationer med ledelse/kolleger (79 %). Desuden mødes de regelmæssigt med de øvrige tillidsvalgte (44 %) og deler praktiske informationer med hinanden (36 %). Tabel 32 Hvordan samarbejder I? Vi deler generelle erfaringer omkring samarbejdet med ledelsen 79% 214 Vi deler generelle erfaringer omkring kontakten til medlemmer/kolleger Vi sparrer omkring konkrete situationer med ledelse og medlemmer 52% % 215 Vi deler praktiske information omkring kurser, materiale mv. 36% 98 Vi forbereder os til MED møder i fællesskab 65% 177 Vi har regelmæssige, formaliserede møder sammen 44% 119 Andet, uddyb gerne her: 9% 25 Total 364% 989* *unikke besvarelser: Relation til ledelse og kolleger I dette afsnit beskrives de adspurgte tillidsrepræsentanters relation til deres ledelse og kolleger, herunder den opbakning de får fra begge parter til at udføre sit tillidshverv. Størstedelen (73 %) oplever, at kolleger udviser forståelse for deres arbejde som tillidsvalgt. Dog er det kun lidt over halvdelen (56 %), der

20 Side 20 af 30 oplever at blive bakket op omkring deres arbejde som tillidsvalgt. Det viser en vigtig sondring mellem at opleve en forståelse for sit arbejde som tillidsvalgt (passivt) og opleve at blive bakket op (aktivt). Størstedelen (78 %) oplever også, at ledelsen udviser velvilje overfor deres arbejde som tillidsvalgt. Lidt over halvdelen (54 %) har løbende dialog med deres ledelse, hvor der forventningsafstemmes. Anderledes, og mindre positivt ser det ud, når det drejer sig om, at ledelsen skal udvise fleksibilitet i forbindelse med perioder, hvor arbejdsbyrden i forbindelse med tillidshvervet er større end ellers. Kun 30 procent oplever denne fleksibilitet. Tabel 33 Hvilke af de følgende udsagn stemmer med din oplevelse i forbindelse med dit hverv som tillidsrepræsentant eller tillidsrepræsentant suppleant? Der løbende er dialog mellem din ledelse og dig, hvor I forventningsafstemmer og/eller laver uformelle aftaler? 54% 176 Der fra ledelsens side udvises fleksibilitet i situationer, hvor din arbejdsbyrde i forbindelse med tillidshvervet er større eller mere krævende end normalt? Ledelsen generelt udviser velvilje overfor dit arbejde som tillidsvalgt? Dine kolleger generelt udviser forståelse for dit arbejde som tillidsvalgt? 30% 97 78% % 238 Der i det hele taget bliver bakket op omkring dit arbejde som tillidsvalgt? 56% 185 Ingen af ovenstående 4% 12 Total 294% 963* *unikke besvarelser: 328 Der er en klar sammenhæng mellem oplevelsen af at blive bakket op af kolleger, at kollegerne udviser forståelse for arbejdet som tillidsvalgt og at ledelsen udviser velvilje overfor arbejdet som tillidsvalgt og den enkeltes tilfredshed med sine rammer og vilkår som tillidsvalgt. En sammenhæng, der ikke er fundet tidligere mellem eksempelvis løntillæggets størrelse eller formelle aftaler om tidsforbrug og overordnet tilfredshed med rammer og vilkår. Dette tyder på, at det er den hverdagslige opbakning og støtte til at udføre sit tillidshverv, der er afgørende for tilfredsheden med rammer og vilkår fremfor håndgribelige ting som løntillæg og aftaler om tidsforbrug. Denne sammenhæng understreger behovet for at arbejde med organisering i forhold til vores tillidsvalgte og klubben som helhed, så det sikres, at flere tager ejerskab for faglige aktiviteter og bakker TR op i sit arbejde.

21 Side 21 af 30 Tabel 34 (%-kolonne) Hvor tilfreds er du alt i alt med dine rammer og vilkår? Løbende dialog med ledelsen Ledelsen udviser fleksibilitet i situationer, hvor arbejdsbyrde er større end normalt Ledelsen udviser velvilje overfor TRarbejdet Kolleger udviser forståelse for TRarbejdet TR bliver bakket op i sit TR-arbejde. Ingen af ovenstående 57% 58% 48% 51% 27% 37% 33% 24% 25% 14% 33% 49% 36% 35% 22% 12% 14% 11% 14% 0% 0% 0% 85% 85% 87% 74% 61% 59% 52% 33% 56% 29% 50% 70% 69% 69% 64% 69% 69% 63% 48% 69% 57% 67% 81% 71% 63% 51% 37% 41% 33% 24% 13% 0% 17% 2% 4% 4% 8% 10% 14% 11% 33% 19% 29% 33% 1. Samlet tilfredshed med TR-vilkår Når de adspurgte skal forholde sig til deres vilkår som tillidsrepræsentant i det hele taget, er de langt overvejende tilfredse. Kun 15 procent placerer sig lavere end middelkategorien 5, mens 75 procent svarer 6 eller derover. Det er selvsagt et åbent spørgsmål, om 6 og derover er godt nok. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at metodisk er det velkendt, at respondenterne sjældent bruger ydrekategorierne. Og det gælder både oppe som nede. Tabel 35 Hvor tilfreds er du alt i alt med dine rammer og vilkår som tillidsrepræsentant eller tillidsrepræsentant suppleant? 10 - fuldt ud tilfreds 10% % % % % % % % % % slet ikke tilfreds 1% 3 Total 100% 328 Uanset dette må vi samlet set sige, at der på mange måder er tilfredshed med TR-vilkårene. Dette gælder især muligheden for, at kunne komme på DS udbudte TR-uddannelse eller deltage i andre TR-aktiviteter. Men det dækker samtidig over, at ikke alle oplever at have disse muligheder. Hertil

22 Side 22 af 30 kommer, at det heller ikke er alle, der har en aftale om TR-vilkår, og måske lidt for få på skrift. Det er heller ikke alle, der føler en solid opbakning fra medlemmerne, om end de fleste oplever forståelse for TR-hvervet. Det er heller ikke alle, der har en løbende dialog med ledelsen. Omvendt oplever en stor andel velvilje fra ledelsens side. Der tegner sig et billede af, at man på den enkelte lokale arbejdsplads kan have utrolig gode vilkår, men at der givetvis er en ledelse og samarbejdsånd, som er afgørende for, om det er tilfældet. Bedre TR-vilkår handler derfor også om, hvordan TR kan være med til at indtage det lokale handlerum, håndtere den lokale ledelse og hvordan medlemmerne bakker op om den tillidsvalgte.

23 Side 23 af 30 TR-suppleanter og fællestillidsrepræsentanter 1. Indledning I det følgende afsnit behandles først TR-suppleanter og dernæst fællestillidsrepræsentanters besvarelser på TR undersøgelsen, set i forhold til besvarelserne fra tillidsrepræsentanterne. 2. TR-suppleanter 2.1 Baggrundsinformation om TR-suppleanter (TR-S) Ca. halvdelen suppleanterne (52 pct.) har været i hvervet i under 1 år. Hertil kommer, at yderligere 30 pct. har 1-3 års anciennitet som TR-S. Alt i alt er gruppen af suppleanter forholdsvis ung målt i anciennitet i hvervet, også yngre en TR gruppen. Når vi ser på antal medlemmer som TR- S repræsenterer adskiller suppleanterne sig ikke nævneværdigt fra TR-gruppen og der kan derfor ikke peges på at klubstørrelsen har betydning for om der er valgt en TR-S. 39 pct. af suppleanterne angiver, at sidde i SU/MED på underliggende niveau. Det kan ikke afgøres om de har en fast plads eller om der er tale om, at de har plads når TR er fraværende. Der er formentligt tale om begge dele. 54 pct. af suppleanterne svarer derimod, at de ikke sidder i SU/MED. Suppleanterne er således delt i to, hvor den ene halvdel vil have et undervisningsbehov i forhold til MED. 2.2 Uddannelse hos Dansk Socialrådgiver forening Halvdelen af suppleanterne har ikke deltaget i Kurser i DS. Det samme gør sig kun gældende for 14 pct. af TR-gruppen. 38 pct. af suppleanterne har taget TR i DS og 27 pct. har taget TR og medlem, hvilket er markant lavere end hos TR-gruppen. Kun 17 pct. har taget kurset TR forhandler. Suppleanterne deltager således markant mindre i TR uddannelsen end TRgruppen, hvilket kan påvirke deres mulighed for at støtte op om TR samt overtage i TRs fravær. Kun 17 pct. af suppleanterne angiver, at have deltaget i MED/SU kurser på deres arbejdsplads, mens 39 pct. angiver at sidde i MED/SU. Der er således en del suppleanter som sidder i MED/SU som ikke har fået uddannelse i det. Generelt tegner der sig et billede af, at TR-S ser lidt mindre positivt på den uddannelse de tilbydes af DS end TR. Hvor 72 pct. af tillidsrepræsentanterne oplever, at de i høj eller meget høj grad får tilstrækkelige kompetencer til at varetage deres opgave som tillidsvalgt er det samme kun gældende for 58 pct. af suppleanterne. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at TR uddannelsen er målrettet TR og altså ikke TR-S.

24 Side 24 af 30 Kun 15 pct. af suppleanterne har svært ved at få arbejdsfri til deltagelse i TR kurser. Det er lidt flere end i TR-gruppen hvor det samme kun er gældende for 6 pct. Generelt tegner der sig et billede af, at suppleanterne har lidt svære ved at få arbejdsfri til TR kurser end tillidsrepræsentanterne, men overordnet set har langt de fleste suppleanter gode muligheder for at få arbejdsfri af ledelsen i forbindelse med deltagelse i TR kurser. Når mange suppleanter ikke deltager i uddannelsen hænger det sammen med, at 48 pct. ikke oplever at have tid på grund af den øvrige arbejdsbyrde. Det peger på, at selvom ledelsen ikke stiller sig direkte i vejen for TR- S deltagelse i TR kurser, så kan det være svære for TR-S at få den nødvendige tid. 2.3 Tidsforbrug i tillidshvervet 66 pct. af suppleanterne bruger i gennemsnit under 1 time om ugen på hvervet, hvilket kun gør sig gældende for 6 pct. af tillidsrepræsentanterne. Alt i alt bruger størstedelen af suppleanterne (89 pct.) gennemsnitligt 0-2 timer ugentligt. 72 pct. af suppleanterne svarer da også, at deres hverv aldrig eller kun på årlig basis betyder at de lægger timer ud over den almindelige arbejdstid. 2.4 Løntillæg Kun 10 pct. af suppleanterne modtager løntillæg for deres hverv. Af de 10 pct. får 62 pct. mellem , hvilket er nogenlunde det samme som i gennemsnittet i TR-gruppen. 2.5 Aftaler om vilkår på arbejdspladsen Størstedelen af suppleanterne (89 pct.) har ikke en aftale med ledelsen i forbindelse med deres hverv som TR-S, hvilket kun er gældende for 29 pct. af tillidsrepræsentanterne. Alligevel angiver 66 pct. af suppleanterne, at de er tilfredse med de vilkår de har for at udføre deres hverv, hvilket gør dem lidt mere tilfredse med deres vilkår end tillidsrepræsentanterne hvor kun 50 pct. af dem der ikke har en aftale er tilfredse med deres vilkår. 2.6 Samlet tilfredshed Når vi ser på den samlede tilfredshed med rammer og vilkår viser der sig dog et lidt andet billede. Her svarer 66 pct. af suppleanterne 6 eller derover på et tilfredshedsbarometer fra 1-10 hvor 10 er fuldt ud tilfreds. I TRgruppen er det hele 75 pct. som svarer 6 eller derover på tilfredshedbarometeret. Samlet set angiver tillidsrepræsentanterne således, at være en anelse mere tilfredse med deres rammer og vilkår end suppleanterne.

25 Side 25 af Fællestillidsrepræsenter 3.1 Baggrundsinformation om fællestillidsrepræsentanterne (FTR) Når vi ser på anciennitet i tillidshvervet har størstedelen (60 pct.) af fællestillidsrepræsentanterne 0-3 års anciennitet i hvervet. Anciennitetsmæssigt ligner de gruppen af tillidsrepræsentanter og der er derfor også tale om en forholdsvis ung FTR skare målt på FTR anciennitet. 15 pct. Af de adspurgte har dog været FTR i mere end 6 år. FTR gruppen adskiller sig således ikke fra TR gruppen hvad angår deres anciennitet i hvervet. Hovedparten af fællestillidsrepræsentanterne (72 pct). Dækker fra 50 til mere end 100 medlemmer. Der er altså langt flere medlemmer per FTR end per TR hvor hovedparten dækker fra 5 til 50 medlemmer. Hvor TR dækker forholdsvis mange små klubber er FTR hovedsageligt repræsenteret på større arbejdspladser med mange medlemmer ansat. 56 pct. af de adspurgte FTR sidder i SU/hoved-MED-udvalg, hvilket kun gør sig gældende for 19 pct. af tillidsrepræsentanterne. Det peger på, at DS har større indflydelse på det overordnede niveau, der hvor der er valgt en FTR. 65 pct. af fællestillidsrepræsentanterne er medlem af SU/MED på underliggende niveau, hvilket kan være et udtryk for at en FTR kan side begge steder. 3.2 Tidsforbrug i tillidshvervet Fællestillidsrepræsentanterne bruger generelt lidt mere tid på hvervet end tillidsrepræsentanterne. Hvor 70 pct. af tillidsrepræsentanterne bruger 0-4 timer om ugen på deres tillidshverv gør det samme sig kun gældende for 33 pct. af fællestillidsrepræsentanterne. 34 pct. af de adspurgte FTR bruger derimod en dag eller derover på deres tillidshverv, hvilket kun gør sig gældende for 18 pct. af tillidsrepræsentanterne. Overordnet er der stor variation i hvor meget tid fællestillidsrepræsentanterne bruger på deres hverv. De fordeler sig i tre grupper hvor 33 pct. bruger mindre end 4 timer ugentligt. 33 pct. bruger mellem 4-8 timer ugentligt og 34 pct. bruger mere end en dag ugentligt. Fællestillidsrepræsentanterne oplever også oftere end tillidsrepræsentanterne, at deres hverv betyder at de må lægge timer udover den almindelige arbejdstid. 31 pct. af fællestillidsrepræsentanterne oplever at lægge tid ud over den almindelige arbejdstid på ugentlig basis, hvilket kun er gældende for 19 pct. af tillidsrepræsentanterne. Kun 7 pct. af fællestillidsrepræsentanterne oplever aldrig, at deres tillidshverv giver arbejde udover den almindelige arbejdstid. Langt de fleste fællestillidsrepræsentanter oplever altså, at deres tillidshverv medføre ekstra arbejde. 83 pct. af dem registrerer altid eller somme tider de ekstra timer som arbejdstid og kun 4 pct. registrerer aldrig de ekstra timer som arbejdstid.

26 Side 26 af 30 I forhold til tillidsrepræsentanterne lægger fællestillidsrepræsentanterne flere timer udover den almindelige arbejdstid, men de registrerer også oftere disse timer som arbejdstid. 3.3 Aftaler om vilkår på arbejdspladsen Halvdelen af de adspurgte FTR har en aftale, hvor der er afsat et fast antal timer til FTR opgaver, hvilket kun er gældende for 1/3 del af tillidsrepræsentanterne. Til gengæld har 1/3 del af de adspurgte FTR slet ikke nogen aftale om tidsforbrug i forbindelse med deres hverv. 3.4 Løntillæg 30 pct. af de adspurgte FTR modtager ikke et løntillæg for deres hverv. Det er lang flere uden løntillæg end blandt TR gruppen hvor kun 7 pct. ikke modtager et løntillæg. Halvdelen af de FTR som får et løntillæg får kr. månedligt. Der er således en tendens til at FTR hvervet er lidt bedre betalt end TR hvervet hvor halvdelen får et tillæg på kr.

27 Side 27 af 30

28 Side 28 af Vilkår for fællestillidsrepræsentanter Hvor længe har du været fællestillidsrepræsentant? Under 6 måneder 19% 10 6 måneder til 1 år 9% år 28% år 4% år 11% år 6% år 9% 5 Mere end 6 år 15% 8 Total 100% 54 Hvor mange medlemmer er du fællestillidsrepræsentant for? < 5 0% % % % % 20 > % 19 Total 100% 54 Får du løntillæg for at varetage dit hverv som fællestillidsrepræsentant? Ja 70% 38 Nej 30% 16 Total 100% 54 Hvad er størrelsen på dit (månedlige) løntillæg? < 500 kr. 13% kr. 24% kr. 34% kr. 16% 6 > 2000 kr. 13% 5 Total 100% 38 Hvilke udvalg sidder du i, i forbindelse med dit hverv som fællestillidsrepræsentant? Medlem af SU/hoved-MED-udvalg 56% 30 Medlem af SU/MED på underliggende niveau 65% 35

29 Side 29 af 30 Andet, uddyb her: 22% 12 Total 143% 77 Hvor meget tid bruger du på dit hverv som fællestillidsrepræsentant på en gennemsnitlig uge (ekskl. tid brugt på uddannelse)? 0-4 timer 33% timer 33% timer 13% timer 6% timer 4% 2 over 20 timer 11% 6 Total 100% 54 Hvor ofte betyder dit hverv som fællestillidsrepræsentant, at du må lægge timer udover din almindelige arbejdstid? Hver uge 31% 17 Månedligt 43% 23 Årligt 19% 10 Mit tillidshverv giver aldrig arbejde udover min almindelige arbejdstid 7% 4 Total 100% 54 Registrerer du arbejdstimer for tid brugt på dit hverv som fællestillidsrepræsentant, der ligger udover din almindelige arbejdstid? Jeg registrerer aldrig timerne som arbejdstid 4% 2 Jeg registrer somme tider timerne som arbejdstid 24% 13 Jeg registrerer altid timerne som arbejdstid 59% 32 Jeg registrerer slet ikke timer 13% 7 Total 100% 54 Hvilke bestemmelser indeholder din aftale med ledelsen om tidsforbrug i forbindelse med dit hverv som fællestillidsrepræsentant? Et fast antal timer afsat til at varetage mine TR-relaterede opgaver 50% 27 En reduktion af arbejdsbyrden (eks. i antal sager/sagsstammen) 39% 21 Der er ikke en aftale om tidsforbrug i forbindelse med mit hverv som fællestillidsrepræsentant 31% 17

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed

Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed Notat 6. august 2018, opdateret 1. november 2018 MEB+JT+NP Side 1 af 18 Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed Dansk Socialrådgiverforening (DS) gennemførte i 2017 en undersøgelse blandt vore medlemmer

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Medlemsundersøgelse op til OK18. produktionsskoler. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.:

Medlemsundersøgelse op til OK18. produktionsskoler. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.: Medlemsundersøgelse op til OK18 produktionsskoler Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der er ansat

Læs mere

TR-undersøgelsen 2015

TR-undersøgelsen 2015 Side 1 af 38 TR-undersøgelsen 2015 Jeg brænder for vores fag, vilkår og fællesskabet i form af fagbevægelsen/ds TR Side 2 af 38 Indhold 1. Introduktion... 3 2. Kort opsummering af undersøgelsens hovedresultater...

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8 Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance

Læs mere

Over halvdelen har haft lokale lønforhandlinger

Over halvdelen har haft lokale lønforhandlinger Oktober 2012 Over halvdelen har haft lokale lønforhandlinger I perioden September-Oktober gennemførte DS en undersøgelse om lokale lønforhandlinger blandt tillidsrepræsentanterne og fællestillidsrepræsentanterne

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Medlemsundersøgelse op til OK18. Generelt. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.:

Medlemsundersøgelse op til OK18. Generelt. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.: Medlemsundersøgelse op til OK18 Generelt Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der er ansat på en

Læs mere

Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter

Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2017 Side 2 af 19 Indhold Indledning... 3 Resume af hovedresultater... 3 Arbejdsmiljørepræsentanten og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet...

Læs mere

beskæftigelsesområdet

beskæftigelsesområdet Medlemsundersøgelse op til OK18 beskæftigelsesområdet Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der

Læs mere

Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår

Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår FOA Kampagne og Analyse Januar 2012 Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår Dette notat fortæller om FOAs arbejdsmiljørepræsentanter deres udfordringer, vilkår og ikke mindst muligheder for at

Læs mere

TR-statistik 2014 BTA/EHH 26. november 2014

TR-statistik 2014 BTA/EHH 26. november 2014 TR-statistik 2014 BTA/EHH 26. november 2014 1. Indledning. Der er kun sket små forskydninger i TR-dækningen siden 2013. Det viser den netop udarbejdede TR-statistik. I kommunerne er TR-dækningen faldet

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

beskæftigelsesområdet

beskæftigelsesområdet Medlemsundersøgelse op til OK18 beskæftigelsesområdet Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der

Læs mere

Medlemsundersøgelse op til OK18. sprogcenterområdet. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.:

Medlemsundersøgelse op til OK18. sprogcenterområdet. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.: Medlemsundersøgelse op til OK18 sprogcenterområdet Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der er

Læs mere

Arbejdsmiljø og arbejdsvilkår for privatansatte 2017

Arbejdsmiljø og arbejdsvilkår for privatansatte 2017 5. oktober 2017 Arbejdsmiljø og arbejdsvilkår for privatansatte 2017 Undersøgelsen er gennemført fra den 19. til 31. januar 2017. Alle privatansatte medlemmer med en kendt e-mailadresse blev inviteret

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

TR temperaturmåling. Status på de tillidsvalgtes situation og IDAs indsats,

TR temperaturmåling. Status på de tillidsvalgtes situation og IDAs indsats, TR temperaturmåling Status på de tillidsvalgtes situation og IDAs indsats, maj 2016 Maj 2016 TR temperaturmåling Resume 200 af IDAs og DdLs tillidsrepræsentanter og suppleanter har deltaget i undersøgelsen,

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Offentlige lederes arbejdsmiljø

Offentlige lederes arbejdsmiljø Offentlige lederes arbejdsmiljø En væsentlig del af lederne i den offentlige sektor har en akademisk uddannelse. I denne delrapport indgår besvarelser fra i alt 2151 offentlige ledere med en akademisk

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Arresø Skole. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Arresø Skole. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Arresø Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Skole

Rapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Skole Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Hundested Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Botilbudene. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Botilbudene. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 01 - Botilbudene Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7 Indholdsfortegnelse Hovedresultater... 2 Balance mellem arbejde og privatliv... 3 Balance og fleksibilitet... 7 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 9 1 Hovedresultater Knap hver tiende

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Halsnæs

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Halsnæs Rapport - Trivselsundersøgelsen 1 - Plejecentret Halsnæs Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Kregme

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Kregme Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Kregme Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om kampagnen Sig det højt gør det fagligt

Det siger FOAs medlemmer om kampagnen Sig det højt gør det fagligt FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 Det siger FOAs medlemmer om kampagnen Sig det højt gør det fagligt FOA har i perioden fra 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse gennem forbundets elektroniske

Læs mere

Notat om tillidsreformen i den offentlige sektor

Notat om tillidsreformen i den offentlige sektor 15. november 2013 Notat om tillidsreformen i den offentlige sektor TNS Gallup har lavet en spørgeskemaundersøgelse for OAO omkring tillidsreformen i den offentlige sektor. 1054 offentligt ansatte har svaret

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er

Læs mere

Kortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund

Kortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Børnehus

Rapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Børnehus Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Hundested Børnehus Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Ny teknologi og nye kompetencer

Ny teknologi og nye kompetencer NOTAT 17-0150 - MAER - 27.04.2017 KONTAKT: Mads Eriksen - MAER@FTF.DK - TLF: 33 36 8820 Ny teknologi og nye kompetencer Ny teknologi giver muligheder, men kræver kompetencer Vi står midt i en udvikling,

Læs mere

Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere

Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere Side 1 af 9 Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere Undersøgelse om trend i offentlige karriereveje: Faglige ledere uden personaleansvar Hovedkonklusioner Medlemmerne er overordnet

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Rapport - Trivselsundersøgelsen - Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Rådhuset. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Rådhuset. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Frederiksværk Skole

Rapport - Trivselsundersøgelsen Frederiksværk Skole Rapport - Trivselsundersøgelsen - Frederiksværk Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Undersøgelse af sagstal på børnehandicapområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere

Undersøgelse af sagstal på børnehandicapområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere Undersøgelse af sagstal på børnehandicapområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere December 2014 Indhold Introduktion...2 1. Indledende bemærkninger og opsummering af resultaterne...3 1.1 Hovedresultater

Læs mere

Arbejdsmiljørepræsentantens vilkår i Dansk El-Forbund

Arbejdsmiljørepræsentantens vilkår i Dansk El-Forbund Arbejdsmiljørepræsentantens vilkår i Dansk El-Forbund Kortlægning for Dansk El-Forbund på baggrund af LO s AMR-undersøgelse Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Grove Vejlstrup Juni 2018 1 INTRODUKTION

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne ANALYSENOTAT Februar 2014 Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne I perioden november 2013 til januar 2014 har Danmarks Lærerforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsforholdene

Læs mere

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Træning og Aktivitet

Rapport - Trivselsundersøgelsen Træning og Aktivitet Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Træning og Aktivitet Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 November 2013 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2013

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Baggersvej Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Bibliotekerne. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Bibliotekerne. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Bibliotekerne Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Lynæs Børnehave Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Efteruddannelsesundersøgelse

Efteruddannelsesundersøgelse Efteruddannelsesundersøgelse 2014 Nordsjællands pædagogers adgang til og deltagelse i efter- og videreuddannelse. Formålet med undersøgelsen er at afdække pædagoger og lederes adgang til efteruddannelse

Læs mere

Undersøgelse af sagstal på børne-familieområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere

Undersøgelse af sagstal på børne-familieområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere Undersøgelse af sagstal på børne-familieområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere December 2014 Indhold Introduktion...2 1. Indledende bemærkninger og opsummering af resultaterne...3 1.1.

Læs mere

Arbejdstempo, bemanding og stress

Arbejdstempo, bemanding og stress 19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Arresøparken/Solhjem

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Arresøparken/Solhjem Rapport - Trivselsundersøgelsen 22 - Plejecentret Arresøparken/Solhjem Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske

Læs mere

Offentligt ansattes frokostpause

Offentligt ansattes frokostpause Offentligt ansattes frokostpause IDA har undersøgt de offentligt ansatte medlemmers frokostpause herunder: Om de holder pause i hele frokostpausen Om de oplever, at arbejdsgiveren forventer, at de står

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Miljø og Teknik. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Miljø og Teknik. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 1 - Miljø og Teknik Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

NOTAT Ukompenseret arbejde blandt sygeplejersker

NOTAT Ukompenseret arbejde blandt sygeplejersker Louise Kryspin Sørensen (mlf@dsr.dk) August 2017 NOTAT Ukompenseret arbejde blandt sygeplejersker I samarbejde med Megafon udsendte DSR analyse i august 2017 en panelundersøgelse til i alt 4.186 medlemmer

Læs mere

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indhold Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser, at 60 pct.

Læs mere

Stress og tabu. 5. november 2018

Stress og tabu. 5. november 2018 5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.

Læs mere

Faglig kritik og sparring

Faglig kritik og sparring 15. august 2019 Faglig kritik og sparring Næsten hvert tredje medlem får aldrig faglig kritik for deres arbejde af deres leder, og 40 procent af medlemmerne får sjældent den nødvendige ros og anerkendelse

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Psykisk arbejdsmiljø og stress Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker

Læs mere

Trivselsstyrelsen. Måling Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Trivselsstyrelsen. Måling Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Trivselsstyrelsen Måling 21 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11)

KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11) KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11) Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Svarfordelinger Temaoversigt Største positive og negative

Læs mere

Opholdsstedet Kollektivet. UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter

Opholdsstedet Kollektivet. UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter Opholdsstedet Kollektivet UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter Oktober 2007 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 2 2. METODEVALG... 2 3. ANALYSE... 4 3.1 ANALYSE AF PÅRØRENDE/NETVÆRKSPERSONER

Læs mere

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er:

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er: Faktaark: Studiejob Dette faktaark omhandler studiejobs blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder tidsforbrug, faglig relevans og forskelle mellem bachelor og kandidatstuderende. Resultaterne stammer

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Kompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017

Kompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Kompetenceudvikling Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Maj 2017 Kompetenceudvikling Resume 91 pct. af medlemmerne har deltaget i en eller anden form for kompetenceudvikling

Læs mere

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG SAMLET KONKLUSION RESUME: SAMLET KONKLUSION 3518 svar giver en svarprocent på 75% - dog forskel på tværs af

Læs mere