Indledning til Foucault: Overvågning og straf
|
|
- Thor Olesen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ved ANDERS FOGH JENSEN v. Anders Fogh Jensen Michel Foucault: Overvågning og (1975). Indledning Denne bog er ingen kriminalroman. Den har ellers alle figurerne til det: Skurke, helte, alskens lovovertrædelser, et dygtigt politi, retssale med dommere, fængsler med tremmer, onde forbrydere, kolde bødler og begejstrede folkemasser. Men den mangler én ting: Troen på at en universel retfærdighed sker fyldest, når uorden bliver til orden. Hvis det er en bog om orden, så er det ikke kriminalromanens fortælling om, hvordan mennesket finder ordenen i verden, men filosoffens fortælling om, hvordan en orden produceres, frem-bringes, i begge ordets betydninger: Den skabes og drages frem. Således har bogen dog det til fælles med kriminalromanen, at den handler om, hvorledes den kriminelle frem-bringes. Overvågning og binder heller ikke kriminalromanens sløjfe på alle de ender, den kaster ud. Dens projekt er at følge tråde i alle mulige retninger og lade dem stå og stritte i al deres tilsyneladende uordentlighed, for så at løfte blikket og dechifrere et mønster af forbindelseslinjer. Derfor har den snarere nettets eller det filtrede garnnøgles struktur end sløjfens. Den logik, som den påviser i verden, er ikke en fornuftens kommen til sig selv gennem kriminalkommissæren, men den stadige produktion, overlejring og indlejring af forskellige rationaliteter, der hele tiden kobler sig på og kobler sig af hinanden /9
2 Ved første øjekast ser bogen ud til at handle om fens historie, men den viser sig at være så meget andet: En genealogi over den moderne moral, en kritik af humanismen, en teori om magt, en teori om subjektet, en fremstilling af overvågningssamfundet og dets normaliseringsiver og ikke mindst en bog om disciplinering. Nok er den tykkeste tråd fens historie, men den er indfiltret i alle disse andre tematikker, der hele tiden bringer noget med ind i og noget med ud af denne historie. Bogens egentlige hovedperson er således forbindelseslinjen, og den hedder i Foucaults terminologi dispositivet, apparatet. Det er med en afsmag over for nutidens normaliseringsmagt og alt, hvad der udgiver sig for at være humanisme, at Foucault graver i fortiden for at skrive nutidens historie og spørger: Hvilken menneskelighed? Kunne det være, at der er tale om forskellige former for menneskelighed i den hånd, der fører pisken, og den hånd, der rasler med nøglerne? Kunne det være, at det var mere menneskeligt ønskværdigt at møde en vred håndhæver end en skuffet? Og var den vrede håndhævers binære kode (skyldig /ikke-skyldig) ikke mere human end det samfund, der for en sikkerheds skyld går ud fra, at alle er mere eller mindre skyldige? Foucault gennemgår i Overvågning og tre måder at forstå, organisere og udføre den fende magt på. I første del beskrives middelalderens og enevældens iscenesatte pine, der spreder skræk og rædsel samtidig med at den underholder. Straffen mærkes direkte på kroppen, der er stedet for og beviset på, at retfærdigheden sker fyldest. Straffen er den mægtigstes, kongens, måde at genoprette magtbalancen på ved at hævne sig på lovovertræderen. I det 18. århundrede forstår man det sociale bånd som en kontrakt, og lovovertrædelsen som et kontraktbrud. Kroppen tilhører nu ikke længere enevælden, men almenvælden, der genindsætter moralen i kroppen gennem arbejde med det formål at reintegrere forbryderen. Det offentlige arbejde er at forstå som et tegn, der ikke blot skal skrives på forbryderen, men også kunne læses af andre til moralsk opbyggelse. Hermed er fens genstand flyttet fra kroppen til sjælen, fra det udvortes til det indvortes. Det egentlige mål med kroppens arbejde er sjælens arbejde /9
3 Tanken bag det moderne fængsel, som beskrives i tredje og fjerde del, er en udelukkelse gennem indelukkelse, efter interneringens model, og en gennemgående bearbejdning af kroppen gennem disciplinering. Disciplinen er et blik og en teknologi, det er sansen for detaljen gennem den minutiøse opdeling af tid, rum og legeme og en eksakt kortlægning af, hvad der skal være hvor hvornår. Den indskriver sig i legemet gennem eksercitsen og dressuren, og den sikrer den totale kontrol gennem en konstant overvågning, panoptikken denne, den uhyggeligste og mest økonomiske af alle overvågninger, der bygger på en viden om altid at kunne blive overvåget. Det panoptiske fængsel flytter scenariet: Det er ikke længere de mange, der ser på de få, men de få, der ser på de mange. Disciplinens opdelinger forbinder sig med hierarkiets indførelse af en norm eller en regel, som det belønnes at leve op til. Det er i dette sammenrend mellem normaliseringsmagt og disciplinmagt, at feinstansen overtager domsinstansens funktion, idet den tager sig til opgave at vurdere og sanktionere, og ikke blot fe. Betyder prøveløsladelsen ikke, at dommen aldrig er afsagt, og at afsoningstiden er en stadig proces? Domsinstansens binære logik (skyldig eller ikke skyldig) gradbøjes i feinstansens normaliserende og disciplinerende hænder. Således lyder fens historie under Foucaults pen. Udviklingen fra fangehullets mørke til fængselscellens lys er ikke en behagelig og velgørende oplysning. Nøgleknippets raslen og fangevogterens skridt lyder ikke mere humant i Foucaults øre end guillotinens huk og folkemassernes larm. Overgangen fra pinsel over synlig arbejds til disciplinering er overgangen fra som mærke over som tegn til som spor. Det er en tematisering af overgange fra det direkte mærkede, over det repræsenterede til det indskrevne, som man kan finde nogenlunde analogt i Foucaults øvrige værker: Galskabens historie (1961), Klinikkens fødsel (1963), Ordene og tingene (1966) og Viljen til viden (Seksualitetens historie 1, 1976). Hvad der ved første øjekast ser ud som en fortælling om tingen galskaben, sygdommen, videnskaben, fen, seksualiteten er i virkeligheden en fortælling om fortællingen om tingen, om den orden som talen /9
4 om og omgangen med tingen afslører til forskellige tidspunkter; med andre ord, ikke en historie om fakta, men en epistemologi. Foucault lærer epistemologisk kritik af Bachelard, Koyré og Canguilhem under sin skoling i 1950 ernes Paris. Grundlæggende er den franske epistemologi en tilgang til videnskabshistorien, der skriver tankens historie, idet tanken menes at gå forud for det empiriske blik: Det er først, når tankens apparat er indstillet, at sanserne kan finde tingen. Epistemologiens opgave, som en diskurs om diskursen om tingen, bliver i den henseende at rekonstruere de tankemæssige brud, som videnskabens fortælling om sig selv skjuler. Foucault fornyr epistemologien på tre måder. Med inspiration fra Canguilhems medicinske normalitetsstudier drejer han epistemologien fra naturvidenskaberne til social- og humanvidenskaberne, diskurserne om mennesket. Endvidere nedsænker Foucault epistemologien i materien for at skrive historien om tankens vekselvirkning med samfundets teknologier, praktikker, institutioner og erfaringer. Endelig vil Foucault ikke nøjes med at rekonstruere de glemte tanker, men sætter sig for at bringe de tavse i tale, fordi den herskende orden afslører sig i det, den udelukker. At være skolet til at tænke i brud og kampe og at være udstyret med en indgående interesse for andre ordener end den herskende, hvad enten denne finder sted i historien, i galskaben eller i volden, disponerer Foucault for et ægteskab mellem epistemologien og Nietzsche. Overvågning og kan da også læses som en gentænkning af anden del af Nietzsches Moralens oprindelse, hvor fen og dens legitimering analyseres. Foucault viderefører i nærværende sammenhæng to ting fra Nietzsche: At lukke ørerne for den fremskridtslarm, som humanisterne overdynger grusomheden med; hvis fen er blevet vendt indad i form af samvittighedens orm, så er den ikke blevet mere i harmoni med livet, højst altformenneskelig. Humanitet er for Nietzsche en måde de svages måde at magte på. Kritikken af humaniteten bliver i Foucaults værk til en kritik af subjektet som en konstruktion i legemet, der muliggør disciplinering og tjener som magtens fjernbetjening. For det andet bruger Foucault i /9
5 Overvågning og Nietzsches påpegning af, at man ikke kan trække en lige linje fra funktion til formål. Fra håndens evne til at gribe kan man ikke slutte, at det er dens formål. Ej heller med fen. At skrive fens historie er ikke at tegne den lige linje mellem formål og funktion, men at tegne kortet over forbindelseslinjer mellem de forskellige funktioner og virkninger, som går til og fra fen. Bogens hovedperson er derfor forbindelseslinjerne, les dispositifs. Forbindelseslinjen er en anordning af kanaler for udveksling mellem forskellige sociale elementer, der ordner elementernes interaktion. Foucaults analyser går ud på at kortlægge disse udvekslingsmønstre, som det sociale har sedimenteret, og som selv genererer nye mønstre for social udveksling. Som en sådan anordning kan un dispositif siges at være en anordnet anordning og en anordnende anordning, og når det her oversættes med apparat, må det ikke forstås for substantielt (dispositif er et substantiveret adjektiv). Apparatet er ikke en mekanik, der altid leverer det samme (selv om Foucault ind i mellem bruger termen mekanisk ), men det sociales disposition for eller tendens til at virke på bestemte måder, f.eks. til at bringe bestemte institutioner i spil med bestemte vidensformer og bestemte former for arkitektur. Apparatet den anordnede og anordnende anordning er hverken aktivt eller passivt, men midt i mellem, både og. Ved dets bringen i spil produceres et felt, der kan handles på eller i forhold til: Subjektet, den kriminelle, det sociale tilfælde eller den syge er eksempler på sådanne felter, der er opstået ved forbindelser mellem bestemte vidensformer og bestemte institutioner. Magten må forstås ud fra forbindelseslinjerne, ud fra de virkninger de producerer og i de relationer de tegner. Som inhærent i alle mulige relationer kan magt nok indgå i klassemodsætninger eller undertrykkelsesmekanismer, men ikke lokaliseres noget sted, for den er alle steder. At noget er omnipræsent betyder imidlertid ikke, at det er omnipotent. En ren skabelon for apparatet findes ikke. Det er som begreb en epistemologisk konstruktion, der muliggør, at anordninger eller apparater kan give sig for erfaringen. Det er et redskab til analysen af forbindelseslinjer i det sociale, et prisme, /9
6 der muliggør, at man kan se disse forbindelseslinjer som apparater. De apparater, der giver sig, er imidlertid altid varierede efter de konkrete elementer institutioner, vidensformer, teknologier, legemer og erfaringer som de forbinder. Bøger, som den du sidder med i hånden [Overvågning og ], tegner et mønster, som aldrig findes fuldt gennemført nogen steder, men som alle de konkrete linjer på samme tid må formodes at være aftegninger af, samtidig med at de tegner det. Overvågning og kan læses som en historie om forbindelseslinjer, hvor det moderne fængsel blot er prototypen på et sted, hvor disciplinapparatet, normaliseringsapparatet og overvågningsapparatet krydser hinanden i fabrikationen af det lydige subjektiverede (dvs. underkastede) legeme. I løbet af det 17. og 18. århundrede rundes kasernen, skolen og fabrikken ved hjælp af de samme disciplinære produktioner: Der er tale om overgangen fra hæren som en samling duelige kæmpere til produktionen af den lydige og tilpassede soldat gennem eksercits, disciplinering og kompetenceudvikling, om overgangen fra mesterlæren til skolesystemet med dets nøjagtigt tilrettede borde og dets eksercitsagtige disciplinerende indlæringsformer, om overgangen fra laugets håndværk til industriens differentierede storproduktion, hvor tid, rum og bevægelser udgrænses og fastlægges nøje. Den disciplinerede arbejder er forudsætningen for udviklingen af kapitalismens storproduktion og varecirkulation. Kapitalismen havde ikke været det samme uden disciplinen, tænk blot på, hvorledes den vestlige verdens ulandsprojekter indbefatter en arbejdsdisciplinering. Normaliseringsapparatets gradbøjning af de binære koder acceptabelt/uacceptabelt der bliver til mere eller mindre acceptabelt produceres også i de øvrige institutioner; her hedder de blot disciplinær, karakter eller bonusløn. Indespærringen drives frem af en drøm om det rene samfund, der finder sin model i spedalskhedshusenes internering, og som senere reproduceres i galeanstalterne: Det er sundhed gennem udelukkende indelukkelse af det syge. Disciplinen udspringer af en anden drøm, drømmen om det gennemrationaliserede samfund, og /9
7 finder sin model i håndteringen af pesten i slutningen af det 17. århundrede. Den pestramte by er den minutiøst opdelte og gennemdisciplinerede by, der fører regnskab med syge og døde, hvor alle påbydes at blive i husene. Pestbyen er den stille by. Udelukkelsesapparatet og disciplineringsapparatet er to forskellige politiske rationaliteter, der dog ikke er uforenelige, for de mødes i det 19. århundredes institutioner: Opdragelsesanstalten, hospitalet, kasernen, fængslet, det psykiatriske hjem; det er udelukkelsens binære logik, der kombineres med disciplineringens overvågende, hierarkiserende, forbedrende, opdragende, formende rationalitet (s. 216). Det er karakteristisk for Foucault, at han tænker i relationer og mønstre snarere end i essenser. I Foucaults ontologi består et elements væren i et sammenrend af relationer, og de virkninger, dette sammenrend afføder. Idet Foucault har dechifreret de anordninger, der bevirker de forskellige institutioner, stopper han op og spørger: Er det underligt, hvis fængslet ligner fabrikkerne, skolerne, kasernerne, hospitalerne, som alle ligner fængslerne? (side 245). Samfundets fængselsagtighed kommer ikke mindst til udtryk i alliancen mellem disciplinen og overvågningen, som prototypisk finder sted i fængslet, men som genfindes i det øvrige samfund. Panoptikon det blik, der søger indsigt og vækker opsigt er ikke blot en model for fængsler (se side 212), idet det optiske kan forstås metaforisk. For at et panoptisk apparat sættes i gang, er det nok at distribuere den oplysning, at der kan indsamles oplysninger. Hver gang en central instans tilkendegiver, at den kan finde på at indsamle oplysninger, igangsætter den et panoptisk apparat og dermed en produktiv disciplinering. I den forståelse af panoptikken gives yderligere tyngde til Foucaults tese, at viden og magt ikke kan adskilles (s. 42). Også normaliseringsapparatet genfindes i hele samfundet i form af vidensindsamlinger, vurderinger og sanktioner, der virker normaliserende. Velfærdssamfundets ansatte, disse moderne hyrder, der skal tage vare på hver enkelts velbefindende fra fødsel til død ved at spørge, undersøge, udfylde skemaer /9
8 og tilrettelægge handlingsplaner har ikke blot som formål at udvikle kompetencer og optimere livskvalitet, men har også en disciplinerende og normaliserende virkning. Enhver lærer, læge, pædagog, socialrådgiver, psykiater, konsulent eller anden menneskearbejder, der skal vurdere, er blevet normalitetens dommer (se side 325). Disse vidensproducerende sagsbehandlere og menneskeeksperter udspænder et apparat af overvågning, disciplinering og normalisering, der strukturelt set ikke adskiller sig fra håndteringen af pesten. Den moderne pest i risiko- og lykkesamfundet hedder lediggang, stilstand, ude af balance, udfordret eller inkompetent. Fængslets normalisering og disciplinering skiller sig ikke ud. Set i bakspejlet indvarsler bogens afsluttende kapitel Foucaults videre forskning efter Overvågning og : Ledelse gennem selvledelse, pastoralmagt, biopolitik og statistik, kort sagt ledelsesrationaliteter. Disciplin, overvågning og normalisering forlades ikke, men suppleres med mere åbne styreformer. [ ] Overvågning og har båret ved til mange bål. For det første har den påvirket debatten om fængsel og : Om fangernes vilkår, om fængslernes kriminalisering af de indsatte og om andre måder at fe på. Indførelsen af f.eks. samfundstjeneste som en alternativ synes i Foucaults optik blot at være endnu en humanistisk udvidelse af fængslets korpus af normaliseringsdommere til resten af samfundet. For det andet har Foucaults magtbegreb og idéen om, at man tøjler legemer ved at indbygge et subjekt i dem, bragt skyts til minoritetsforkæmpere i almindelighed og feminister i særdeleshed. Ved at indskrive kønnets, racens eller typens etiket i individet indbygger man en essens, der gør det muligt at magte gruppen som en homogen masse af en særlig art med særlige kendetegn. Minoritetskampene står her overfor det problem, at vil de kæmpe for gruppens rettigheder, fasttømrer de gruppens essens, og går dermed magtens ærinde. Foucault har gjort dem opmærksom på, at modmagtens flugtveje fører lige tilbage i magten, hvis ikke de hele tiden fornys og omdefineres. Det synes at være et vilkår i Foucaults socioontologi, at tilværelsen er en kamp /9
9 mellem magt og modmagt. For det tredje leder påstanden om disciplindispositivets vidt udgrenede forbindelseslinjer direkte ind i diskussionen om overvågningens problem. I informationsiveren og drømmen om den gnidningsfrie kommunikation vokser indsamlingen og distribueringen af information om hver eneste borger til stadighed. Samfundet kan kun siges at være blevet mere panoptisk og synoptisk siden Overvågning og udkom for første gang. Om det betyder, at vi i praksis har realiseret et orwellsk overvågningssamfund, kan man diskutere, men at informationsindsamlingen fra statistikken over selv-angivelsen til personinterviewet har disciplinerende effekter synes ikke på samme måde at stå til diskussion. Drømmen om det gennemrationaliserede samfund er ikke kun drømmen om optimeringen, men også drømmen om sikkerheden, hvor overvågningen er det middel, der skal forebygge menneskelige katastrofer, før de sker. Imidlertid har overvågningen den effekt, at den gør de overvågede til det, den mistænker dem for at være: Kriminelle, syge eller i fare. I risikosamfundet er alle potentielt i fare eller til fare for andre. Det Foucault kan lære os er, at frihed og fængsel er del af den samme drøm. Gå på opdagelse i dette tema /9
ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE
ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om
Læs mereMekanicisme og rationalisme
Ved ANDERS FOGH JENSEN Mekanicisme og rationalisme Om dualisme, rationalisme og empirisme under og efter det naturvidenskabelige gennembrud v.anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk 1. Det naturvidenskabelige
Læs mereFoucault: L ordre du discours
Ved ANDERS FOGH JENSEN Foucault: L ordre du discours Talen som ordensmagt en kort perspektivering af Foucaults L ordre du discours v. Anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk Indhold Tematik Tekstens co-tekster
Læs mereDen simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:
Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide
Læs mereMagt iflg. Bourdieu og Foucault
Ved ANDERS FOGH JENSEN Magt iflg. Bourdieu og Foucault Kære Anders Først og fremmest vil jeg gerne rose siden, som jeg finder stor anvendelsesværdi. Jeg har derfor også draget nytte af den i henhold til
Læs mereForslag til spørgeark:
Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?
Læs mereVed ANDERS FOGH JENSEN
Ved ANDERS FOGH JENSEN Foucault og Bourdieu Hej Anders Jeg skriver PD opgave i normalitet og afvigelse Jeg vil analysere forskellige magtrelationer indenfor det socialpædagogiske område ud fra Foucault
Læs mereSBHs repræsentantskabsmøde og konference
SBHs repræsentantskabsmøde og konference 18/03-2016 V. Joachim Meier, Cand. psych, Cand. public joachim@clavis.dk Clavis Erhverspsykologi Dagsorden Hvor er magten blevet af? Et blik på samtidens organisation
Læs mereKommentar til Anne-Marie
Kommentar til Anne-Marie Eiríkur Smári Sigurðarson Jeg vil begynde med at takke Anne-Marie for hendes forsvar for Platons politiske filosofi. Det må være vores opgave at fortsætte Platons stræben på at
Læs mereOpgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten
Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk
Læs mereIndhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13
Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19
Læs mereTeknologihistorie. Historien bag FIA-metoden
Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme
Læs mereEN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK
EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereFold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet
Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal
Læs mereDenne bog har lix 20.
Denne bog har lix 20. Glæd dig til de næste DE SKJULTE DÆMONER-bøger: Bog 1: Den nye dobbeltgænger Bog 2: Dødens krystaller (er udkommet) flere bind under forberedelse NICOLE BOYLE RØDTNES Illustreret
Læs mereBruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,
Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap
Læs mereA-PDF WORD TO PDF DEMO: Purchase from www.a-pdf.com to remove the watermark. - Foucault som et baggrundstæppe for narrative coachingsamtaler
A-PDF WORD TO PDF DEMO: Purchase from www.a-pdf.com to remove the watermark Foucault og coaching - Foucault som et baggrundstæppe for narrative coachingsamtaler Jørgen Juul Jensen, d.10. marts 2011. I
Læs mereImod ikke-terapeutisk genetisk manipulation - fravalg eller valg
Imod ikke-terapeutisk genetisk vil være en krænkelse af menneskets værdighed, vil have negative konsekvenser for et menneske at vide, at det er blevet til som konsekvens af genetiske valg og fravalg (ret
Læs mereKlassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen?
ABSALON OG HANS TID PÅ 8 LEKTIONER Lektion Indhold Mine noter 1. lektion Udvalgte aktiviteter som foreslået under I gang med forløbet Drøftelse af mål og undervisningsaktiviteter. 2. lektion Magtens mænd
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereSTORM P. TEKST OG TEGNING
TEKST OG TEGNING STORM SOM FORFATTER OG TEGNESERIETEGNER Ikke alle ved, at Storm P. var forfatter. Allerede i 1901 fik han udgivet en kriminalroman med titlen Nattens København En Roman om Forbrydelse
Læs mereNotat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering
Notat Side 1 af 6 Til Til Socialudvalget Orientering Baggrundsnotat, udviklingshæmmede og psykisk syge med dom. Indledning. I forhold til kriminelle udviklingshæmmede og kriminelle psykisk syge, har kommunerne
Læs mereLene Kaslov: Systemisk terapi
Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del
Læs mereRadikal Ungdom mener:
Straf Indledning Hvorfor straffer vi? Det er vigtigt at overveje, når man vil finde sin egen holdning til strafferet. Radikal Ungdom går ind for straffe, der nytter. Der skal tages hensyn til ofrene -
Læs mereSTRUKTURALISME. Sproget som system
STRUKTURALISME Sproget som system Strukturalismen ligner nykritikken derved, at man i denne retning også ser bort fra forfatterens intentioner, og strukturalister er tilmed også ligeglade med den enkelte
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereKære selvstuderende i: Filosofi B. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl.
Kære selvstuderende i: Filosofi B Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl. 13-16 På mailadressen: ch@kvuc.dk Eller telefonnr.:27343483/88824795
Læs mere22. søndag efter Trinitatis
22. søndag efter Trinitatis Salmevalg 753: Gud, du, som lyset og dagen oplod 448: Fyldt af glæde 518: På Guds nåde i al våde 276: Dommer over levende og døde 321: O, Kristelighed Dette hellige evangelium
Læs mereKonfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017
Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 (Evangelietekst Johannesevangeliet kapitel 15, 1-12) (Det sande vintræ v1 Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden.
Læs mereBindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene
De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mere- viden og inspiration til udvikling af ungdomspædagogisk arbejde på Fanø
Det gode Ungeliv på Fanø - viden og inspiration til udvikling af ungdomspædagogisk arbejde på Fanø Baggrund På Fanø prioriterer vi det gode børneliv, og alle børn og unge skal opleve, at de kan leve et
Læs mereFoucault: Ordene og tingene
Ved ANDERS FOGH JENSEN Foucault: Ordene og tingene Michel Foucault: Les mots et les choses (Ordene og tingene) Paris: Gallimard, 1966. Læsning v.anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk Indhold a) Hvad Les
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereKritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder. Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012
Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012 Vanskeligheden ved diskussion om Kritisk Pædagogik: Man må begynde et sted men hvor? Skal man kigge
Læs mereHVORFOR ER TESTNING KNAP SÅ USKYLDIGT, SOM DET TAGER SIG UD FOR AT VÆRE?
HVORFOR ER TESTNING KNAP SÅ USKYLDIGT, SOM DET TAGER SIG UD FOR AT VÆRE?, PH.D. IUP, AARHUS PERSPEKTIVER PÅ FOLKESKOLENS TESTPRAKSIS KONFERENCE 3. APRIL 204 SPØRGSMÅL Hvilke forestillinger om den ønskeværdige
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereMichel Foucault The Eye of Power
07-01-2008 Organisationsanalyse E07 Simon Kunddal 20060967 Michel Foucault The Eye of Power Af Simon Kunddal & Troels Ebbesen 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Problemformulering... 4 Metode... 4 Kildekritik...
Læs mereIndhold. Forord François Ewald og Alessandro Fontana
5 Indhold Forord François Ewald og Alessandro Fontana 7 Forelæsningsrække 1979 1. Forelæsning, 10. januar 1979 15 2. Forelæsning, 17. januar 1979 43 3. Forelæsning, 24. januar 1979 69 4. Forelæsning, 31.
Læs mereDe 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose
De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner
Læs merekroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen
Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige
Læs mereHVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor?
HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om at være overvåget både i det offentlige rum og online. Vi kommer omkring - overvågning og
Læs mereEksamensopgave Bacheloruddannelse i Informationsvidenskab (2006-studieordning)
Eksamensopgave Bacheloruddannelse i Informationsvidenskab (2006-studieordning) Eksaminator: Afleveringsdato: Censor (udfyldes af sekretariatet): Intro til programmering, intern best./ikke best. Programmering
Læs mereJeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 14. april 2017 Kirkedag: Langfredag/A Tekst: 1 Mos 22,1-18; Es 52,13-53,12; Mk 15,20-39 Salmer: SK: 195 * 189 * 191 * 188,1-2 * 192 LL: samme Nogle gange,
Læs mereJERES SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor?
JERES SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om at være overvåget både i det offentlige rum og online. Vi kommer omkring - overvågning og
Læs mereVærktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset
12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres
Læs mereSOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen
Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes
Læs mere- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?
Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold
Læs mereIndledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien
Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereFængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013
Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR
KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,
Læs mereDen Indre mand og kvinde
Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,
Læs mere18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696
18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereOpgaver til Jagten på guldkruset Bind 1 af serien De magiske lys
Opgaver til Jagten på guldkruset Bind 1 af serien De magiske lys 1 Jagten på guldkruset af Jørn Jensen Før du læser 1. Kig på bogens forside og bagside. 2. Hvornår tror du historien foregår: (I fortiden,
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereBESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN
MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe
Læs mereIntroduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff
Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle
Læs mereIndledning. Hvordan kan du som socialrådgiver være både myndighed, ekspert, hjælper, motivator og procesansvarlig?
Indledning Hvordan kan du som socialrådgiver være både myndighed, ekspert, hjælper, motivator og procesansvarlig? Denne bog giver dig indsigt i, hvordan du kan skifte mellem alle rollerne og samtidig bevare
Læs mereDet er ikke altid chefens skyld
Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber
Læs meremiljø, som kan sætte sig spor i følelseslivet.
Den RØDE tråd Menneskets celler udskiftes alle sammen over en periode på cirka syv år. Det betyder, at et menneske principielt set kan forvandle sig til et helt nyt menneske i løbet af syv år. Det fænomen
Læs mereJesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav
Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver
Læs mereInnovationsprocesmodel
Innovationsprocesmodel Koncepter Konceptudfolder Ikke-viden Hofnar Viden Vidensdetektiv Relationer Gartner Dagens ord Selv i den største granitblok er der en lille sprække Ludwig Wittgenstein Den motiverende
Læs mereSATANS TIME OUT - TUSINDÅRSRIGET
Lektie 14 SATANS TIME OUT - TUSINDÅRSRIGET Kan du huske, da din mor eller far gav dig en time out *? En dag vil Gud give Satan og hans engle en time out. Gud vil til sidst gøre en ende med syndens smerte
Læs mereResumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager
Læs mereAnders Fogh Jensen. Filosof, Ph.D, D.E.A. Født 13. maj Web: Ved ANDERS FOGH JENSEN
Ved ANDERS FOGH JENSEN CV Anders Fogh Jensen Filosof, Ph.D, D.E.A Født 13. maj 1973. Email: anders@filosoffen.dk Web: www.filosoffen.dk 18-12-17 1/6 CV Arbejdstelefon: (+45) 26 80 95 55 Arbejdsadresse,
Læs mereIndhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori
Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre
Læs mereKonsekvenser og straf
Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.
Læs mereEr sundhedspædagogik vejen frem?
Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik
Læs mereINDBLIK I BRUGERBEHOV
INDBLIK I BRUGERBEHOV FØRSTE SKRIDT MOD VELFÆRDSTEKNOLOGI TIL DET SOCIALE OMRÅDE I KØBENHAVN FOKUS PÅ VOKSNE Ved IS IT A BIRD 19. januar 2014 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Introduktion fra
Læs mereEnneagrammet De 9 Hellige Ideer DE NI HELLIGE IDEER. Anne & Philip 1 / 12 Neess
DE NI HELLIGE IDEER Anne & Philip 1 / 12 Neess Indhold Indledning...2 Type 8...3 HELLIG SANDHED...3 Type 5...4 HELLIG ALVIDEN HELLIG TRANSPARENS...4 Type 2...5 HELLIG VILJE HELLIG FRIHED...5 Type 1...6
Læs mereKonsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer
2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereLindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10
Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David
Læs mere'SPEAK UP' - Psykopaterne omkring dig (København) / UDSOLGT!
'SPEAK UP' - Psykopaterne omkring dig (København) / UDSOLGT! Underviser OBS! Arrangementet er nu meldt udsolgt! Ønsker du at deltage kan du sende en mail til dm@livakurser.dk og blive skrevet på venteliste.
Læs mereLuft fortællingen - Mental frihed
Luft fortællingen - Mental frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Mentalt fangenskab Sindet befries Modstand mod nyfunden frihed Forførelse og bedrag Kampen
Læs mereMagt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5
Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte
Læs mereThe balanced model. Conferencing i Nordirland. Charlie Lywood, SSP konsulent.
The balanced model Conferencing i Nordirland. af Charlie Lywood, SSP konsulent. Modeller for at adressere udfordrende adfærd og skadesopretning Personlige ansvar Høj At gøre med Med vreden At hævne Stigmatisering
Læs mereOplæg om hfanvendelsesorientering
Oplæg om hfanvendelsesorientering Kursus i fagenes samspil, forår 2008 1 Anvendelsesorientering er profilkendetegn for hf I hf-loven står der, at:.. hf-uddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det
Læs mereAt positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program
At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering
Læs mereFormand for Finans Danmark og koncernchef i Nykredit Michael Rasmussens tale til Finans Danmarks årsmøde, mandag d. 3.
Talepapir Formand for Finans Danmark og koncernchef i Nykredit Michael Rasmussens tale til Finans Danmarks årsmøde, mandag d. 3. december 2018 **DET TALTE ORD GÆLDER** Kære gæster, Velkommen til Finans
Læs mereMiddelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg
Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres
Læs mereHekse og trolddom FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs merevi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer
Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,
Læs mere-et værktøj du kan bruge
Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 15-Juni 17 Institution Hansenberg Uddannelse Fag og niveau HTX Idehistorie B - 150 timer Lærer(e) Hold
Læs mere13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373
1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så
Læs mereOVERVÅGNING SOM KULTUR
OVERVÅGNING SOM KULTUR DET FØRSTE KAMERA I sommeren 1980 fejrede Hobro sit tusindårs jubilæum, og der var pyntet op til fest. Den centrale del af byen var udsmykket med flotte træer til 2.500 kroner stykket.
Læs mereMagtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse
Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer Oplæg ved Nanna Mik-Meyer, Den Sociale Højskole i Århus, d. 19. november 2007 Magtens former Introduktionskapitel (fokus på frihed, ansvar, empowerment
Læs mereGod uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup
God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,
Læs mereOplæg om hfanvendelsesorientering
Oplæg om hfanvendelsesorientering Kursus i fagenes samspil dec. 2008 1 Anvendelsesorientering er profilkendetegn for hf I hf-loven står der, at:.. hf-uddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det teoretiske
Læs mereLektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.
Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,
Læs mereAlle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig.
Test til de fire tænkestile Jeg har rubriceret spørgsmålene ved hjælp af Robert Dilts og Gregory Bateson s logiske niveauer. Spørgsmålene retter sig derfor mod: Hvilke omgivelser og rammer tænkestilen
Læs mereHistorie på Museum Ovartaci Nedslag i den psykisk syges historie
Historie på Museum Ovartaci Nedslag i den psykisk syges Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Mange skjuler, at de har det svært, og at de har en psykisk lidelse, da der godt kan være knyttet en følelse
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.
04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en
Læs mereSpecifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.
Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets
Læs mereKodeks. En Ulv skal have modet til at møde fjender, fare og blive ved sin opgave uanset odds.
De Hvide Ulve Dette er De hvide Sletters bedste krigere og Kongens personlige garde. Denne ridderorden er kendetegnet ved riddernes uddannelse såvel i krop som i ånd, men også at de er legemliggørelsen
Læs mere