Rehabilitering er. mere og andet end træning af kropslige funktioner

Transkript

1 Rehabilitering er mere og andet end træning af kropslige funktioner Ved Tove Borg, seniorforsker, ph.d., ergoterapeut, Hammel Neurocenter Anden danske rehabiliteringskonference. Nyborg Strand. 9. November 2009

2 Ja, rehabilitering er også: Træning af daglige færdigheder Hjælpemidler og boligændringer Nye jobmuligheder Uddannelse og Aktivitetstilbud Ja, både medicinsk og social rehabilitering

3 Dette oplæg stiller spørgsmålet: Fanger vi kærnen i rehabilitering med de forståelser vi har - teoretisk og i praksis? Hvad er det, der skal binde de mange enkeltstående indsatser sammen og overskride overgange og snitflader?

4 Rehabilitering er for borgeren en forandringsproces i og af borgerens liv, personligt og relationelt knyttet sammen med forandring af hverdagslivet

5 Program Fokus på forandringsprocesser Brugerdeltagelse Organisatoriske rammer

6 Maleren Henri Matisse ( )

7 La desserte rouge. The Red Dining Table. 1908

8 La Capusines a la danse (II) Nasturtioms in The Danse 1912

9 Paper cuts: Ikaros, fra serien Jazz 1947

10 Papercuts: Eskimoen. 1947

11

12

13

14 For Matisse IKKE kun samme hverdagsliv færre billeder kortere tid til billeder flere praktiske hjælpemidler hjælp fra andre MEN nye og forandrede aktiviteter nye og forandrede relationer Ny livsførelse Ny håndtering af egne livsvilkår nyt liv Baseret på Mikael Wivel: Henri Matisse forsker og magiker. Lousiana Revy. 2005

15 Hvad vil vi forstå ved rehabilitering?

16 Hvidbogens forståelse Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammen hængende og vidensbaseret indsats.

17 Initiativet med Hvidbogen kunne ses som et forsøg på at råbe de ansvarlige for sundhedssektoren og det sociale område op: Vi har ikke tilstrækkelige tilbud til rådighed til en stor gruppe mennesker med funktionsevnenedsættelser Rehabiliteringsforum Danmark og MarselisborgCentret: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

18 Hvidbogens forståelse inddrages ofte Begrebet rehabilitering bruges i stadig flere sammenhænge MEN: har begrebet fået plads i lovgivningen? er indsatserne blevet mere fyldestgørende?

19 Lovgivningsmæssigt Har man valgt indtil nu - at afstå fra at give en generel introduktion til begrebet rehabilitering og afklare hvad det skal medføre for rettigheder m.v.. I stedet har man udvidet begrebet genoptræning Nu indgår WHO s begreb menneskets funktionsevne Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet: Vejledning om træning i kommuner og regioner. December 2006

20 Brugen af begrebet funktionsevne Anerkender WHO s terminologi og den bio-psyko-sociale model fastslår at begrebet genoptræning nu: ud over træning af kropslige funktioner - skal omfatte menneskets aktivitet og deltagelse i de omgivelser de lever i Fastholder at funktionsevne skal forstås relationelt

21 Brugen af ICF Fastholder en forståelse knyttet til den bio-psykosociale model. Har især legitimering af akt. og delt. Diagnosticerer en lang række nedsatte funktioner, samt aktivitet og deltagelse på forskellige niveauer af den menneskelige funktionsevne. Deler funktionsevnen op i mindre afgrænsede dele Lægger op til en lang række afgrænsede indsatser

22 Hvordan ser tilbuddene ud i dag? Omfatter de mere og andet end den traditionelle forståelse af genoptræning: - lægelig behandling - fysisk, kropslig genoptræning - genlæring og træning af en række personlige og praktiske færdigheder, der hører et hverdagsliv til? - og senere forskellige aktivitets- uddannelses- evt. arbejdstilbud?

23 igen: Har vi fanget kærnen i rehabilitering med disse forståelser? Hvad er det, der skal binde de mange enkeltstående indsatser sammen, så overgange og snitflader overskrides?

24 En vellykket proces for borgeren? At borgeren når frem til samme funktionsevne som tidligere (=idealet) I mange tilfælde bliver målet dog den bedst mulige funktionsevne Hvordan ser da en vellykket proces ud?

25 Yehuda Ben-Yishay og George Prigatano Borgeren skal igennem en Helbredelses- og adaptationsproces med en række trin. Det er den proces rehabilitering skal støtte 1. Engagere sig 2. Erkende 3-4. Mestre og kontrollere 5. Accept 6. Identitet

26 Ben-Yishay og Prigatano fortsat: Når processen lykkes, er borgeren reintegreret i samfundet og i praksis på det niveau af produktivitet, det er mulig med blivende funktionsevnenedsættelse og med fornyet oplevelse af ego-identitet Vægt på mestring og en række mentale processer

27 Axel og Kjerstin Fugl-Meyer Borgeren skal igennem en proces, han eller hun selv skal håndtere/ mestre. Det er den proces rehabilitering skal muliggøre Når processen lykkes oplever borgeren sig som rask men som en anden i den nye situation En anden fordi: når borgerens vilkår for at håndtere sit liv ændres, ændres menneskets forståelse af sig selv, menneskets identitet

28 Fugl-Meyer & Fugl-Meyer fortsat Forståelsen af vellykket rehabilitering baseres på et begreb om sundhed: Menneskets evne til at handle og forandre sig selv og sine omgivelser Vellykket rehabilitering = at blive rask Vægt på samspil mellem handling/mesting og de mentale processer, der har med identitet at gøre

29 Fugl-Meyer & Fugl-Meyer fortsat Når processen IKKE lykkes oplever borgeren sig: A. som en passiv, stigmatiseret, utilfreds tilskuer til livet B. som rask, men præget af funktionsbegrænsninger og benægtelser af disse

30 Kendte eksempler fra praksis Borgeren x, der bliver ved med at tro, af de kropslige begrænsninger kan bedes gennem flere genoptræningsinitiativer selv om han har fået at vide, at grænserne er nået - og som udsætter og giver afkald på at eksperimentere med de mange muligheder, der er for at lære at klare sit liv med nedsatte kropsfunktioner

31 Kendte eksempler fra praksis Borgeren Y, der erkender at livet og egen livsførelse ikke kan blive som tidligere, men som ikke selv kan overskue mulighederne for at komme videre - og som ikke har kræfter til at opdage de mange muligheder, der er for et forandret hverdagsliv, der kan blive meningsfuldt

32 Hvad drejer forandringsprocessen sig om? at eksperimentere med og gøre erfaringer med de aktuelle begrænsninger sideløbende med genoptræning at genfinde og tilpasse tidligere aktiviteter og deltagelse måder at håndtere sine livsbetingelser på finde nye aktiviteter og deltagelse, der er meningsfulde organisere hverdagen på nye måder, herunder ændre relationer og mønstre i hverdagen (for sig selv og med andre) ændre omgivelsernes udfordringer og krav forstå sig selv og sine relationer til andre på nye måder Forestille sig alternative fremtider Borg.

33 Forandringsprocessen Tager udgangspunkt i: reorientering i egen livssituation Får som formål: reorganisering af hverdagslivet Sideløbende hermed: reidentifikation

34 Nogle klarer dette selv Mange har brug for støtte til igen at lære at håndtere eget liv og for igen at forstå sig selv som raske

35 Forandringerne kræver også støtte til Muligheder for at eksperimentere: med egen livsførelse i hverdagen med hverdagslivets aktivitet og deltagelse med at finde forandrede og måske nye forme for aktivitet og deltagelse, med forandrede relationer og hverdagslivsmønstre, som kan give mening og livsindhold Muligheder for psykosociale forandringsprocesser (identitet) knyttet til det konkrete hverdagsliv De to forhold skal spille sammen i langvarige gennemgribende læreprocesser

36 Dertil skal føjes: Forandringsprocesser i menneskers liv er ikke individuelle projekter De gøres mulige i fællesskab med andre i de sammenhænge man lever i familiemedlemmer, gode venner De professionelle initiativer skal derfor også omfatte støtte til borgerens nærmeste relationer og de konkrete omgivelser

37 Opsamling: Bidrag til en vellykket forandringsproces 1. Støtte til at borgeren skal deltage i behandling og genoptræning af sine kropslige funktioner (motivation) 2. Muligheder for at borgeren kan lære at håndtere eget forandrede hverdagsliv med de aktuelle funktionsevnenedsættelser, herunder til at eksperimentere med et forandret hverdagsliv med ændret aktivitet og deltagelse, ændrede relationer, forandrede omgivelser 3. Støtte til at borgeren kan komme til forståelse med sig selv og andre i den forandrede situation 4. I alle former for støtte må borgerens nærmeste medtænkes Skabe billeder af alternative fremtider

38 Vigtigt at undgå Passiv tilpasning til utilfredsstillende vilkår, hvor der ikke er afprøvet flere muligheder Afslutning af rehabiliteringsstøtte før det rette spor i et forandret liv er fundet

39 brugerinddragelse, borgerdeltagelse, borgerbeslutning, borgeren i centrum, empowerment

40 Argumentet for borgerdeltagelse er: Hvis borgerens hele livssituation skal stå i centrum for rehabilitering, må dette ske: med borgerens accept og ud fra borgerens egne perspektiver

41 Hensigtsmæssigt fordi? I hverdagslivet er det klart for borgeren hvilken betydning de konkrete funktionsevne-nedsættelser har I hverdagslivet fremgår det hvilke ressourcer, der er at bygge på Her findes hverdagslivskræfterne med motivation for rehabilitering og for at fortsætte livet Hertil er den menneskelige identitet bundet

42 Borgerens hverdagsliv i det professionelle arbejde Hvordan? Inddragelse af hverdagslivet kan kun ske ved at borgeren selv bidrager med sit indefra-perspektiv herpå Hvorfor? Borgerens perspektiv på betydning og relevans giver: relevante rehabiliteringsinitiativer effektive rehabiliteringsindsatser

43 Hvor finder vi forandringsprocesser i WHO bio-psyko-sociale model? - de kropslige funktioner - menneskets aktivitet og deltagelse - omgivelserne såvel de menneskelige som de materielle I alle elementer af modellen

44 Dette oplægs antagelse: For at indfange det centrale i borgerens forandringsprocesser NØDVENDIGT Ikke alene at vurdere de enkelte dele, der kan klassificeres, men sikre - vurdering af betydningen af de enkelte dele - - vurdering af relationerne mellem delene = selve funktionsevnen Det er nødvendigt at se det hele i borgerens eget perspektiv

45 Forudsætningen for en bruger- og forandrings-orienteret indsats er: (Begreber, teorier og færdigheder der bidrager til) At forstå borgeren som deltager Som deltager i et hverdagsliv i fællesskab med andre At se enkeltsituationer som en del af en større social praksis - på tværs af forskellige sammenhænge og - på langs af en livsbane Det drejer sig ikke alene om at klare symptomer, funktioner og situationer, men om at klare et liv

46 Et forsøg på: at bidrage til forståelsen af selve kærnen i rehabilitering: at rehabilitering for mange borgere drejer sig om støtte til en forandringsproces, der er personlig og relationel og som forbindes med forandring af hverdagslivet at understøtte hvidbogens forståelse af rehabilitering

47 Har denne forståelse en chance for at bidrage til udvikling af praksis på det organisatoriske niveau? Støtte til forandringsprocesser af denne type: KAN IKKE operationaliseres og standardiseres som ens tilbud. De skal netop individualiseres og bliver derfor forskellige og mangfoldige KAN standardiseres som muligheder der skal skabes. (Den Danske Kvalitetsmodel omfatter eks. herpå)

48 Endnu en vanskelighed De kan vanskeligt stilles til rådighed indenfor En `bestiller- udfører-model der baseres på ens tilbud De forudsætter professionel dømmekraft på professionsbachelor-niveau eller tilsvarende

49 Der må tages et videnskabeligt ansvar for at anerkende, at indsatser som disse IKKE kan vurderes på samme præmisser som biomedicinsk forskning, så politikere tør tro på, at sådanne indsatser har en nødvendig kvalitet Det er en lang diskussion, som forhåbentlig vil fortsætte med tiltagende styrke Schwandt

50 Referencer Wivel M. Lousiana Revy. aug Hvidbogen, Socialministeriet, Sundheds- og Indenrigsministeriet. Vejledning om træning i kommuner og regioner Yishay Y & Prigatano G. I: Prigatano: Principles of Neuropsychological Rehabilitation. Oxford University Press. Oxford Fugl-Meyer A & Fugl-Meyer K. The Coping Process after Traumatic Brain Injury. Scandinavian Journal of Rehabilitation Medicin Supplement, no Borg T. Livsførelse i hverdagen under rehabilitering Oehlenslager B. Schwandt T. Evaluating Holistic Rehabilitation Praxis. Kommuneforlaget, no [email protected]