Udarbejdet af: Frontal Lobe teamet, Jonathan Lawaetz og Joachim Skovbo Dato for opdatering: 27/05/18. Indholdsfortegnelse

Transkript

1 The Basics REDCap

2 Indholdsfortegnelse Basale trin i REDCap 3 Oversigt over projekter 3 Projekt setup 3 Online designer 4 Instrument og Record ID 4 Field Label, identifier, required og field note. 5 Variable Name 6 CPR og dobbeltindtastning 7 Branching logik for CPR-advarsler. 9 Automatisk udregning af køn 10 Multiple choice eller Check boxes? 11 Check boxes 12 Calculated fields 14 Besparelse af klik 15 Discriptive text 16 Kommentarfelt 16 HTML-kodning 17 2

3 Basale trin i REDCap Oversigt over projekter Projekt setup I project setup kan du navigere rundt til de vigtige dele af dit projekt. Enable surveys hvis du skal bruge spørgeskemaer i dit projekt. Enable longitudinal hvis dit studie er longitudinelt (har visse fordele). Den vigtigste knap er Online Designer. Denne knap fører dig til dine instruments eller faner, og er her du designer dit projekt. Designate an hvis du skal bruge surveys og skal udsende surveys via . 3

4 Online designer Under Online Designer finder du dine instruments. Et instrument er hvori, du kommer til at indtaste data. Opret instruments den mængde instruments, som er nødvendige for dit studie. Dette er meget afhængig af studie-setup. Et typisk eksempel er vist under. Instrument og Record ID Record ID er et ID der bliver Stemplet til den patient du er i gang med at indtaste. Den vil altid være første variable i dit første instrument. Record-ID bliver automatisk genereret. 4

5 Field Label, identifier, required og field note. Field label er den beskrivende tekst for hvert Field. F.eks. CPR-nummer uden bindestreg Required giver en betingelse for, at feltet skal udfyldes. Identifier vil gemme denne variabel som IDmarkør. Dette betyder, at variablen (CPRnummeret) ikke kommer med ud i data eksporteringen. Field note giver mulighed for at give en lille information under indtasningsfeltet. F.eks. uden bindestreg under CPR-indtastningen, eller i cm under højdeindtastningen. 5

6 Variable Name Valg af Variable Name er en vigtig del af databasedesign. Man kan have en tendens til at skynde sig lidt med navngivningen. Som hovedregel skal man kunne regne ud, hvad variablen handler om ud fra variable name. En anden hovedregel er, altid at bruge engelsk, især fordi æ, ø, å ikke virker. Det er desuden nemmere og tidsbesparende, at eksterne databehandlere ikke skal bruge så meget tid på Data Dictionary, (en beskrivelse af hver variabel). Tredje hovedregel er, at man skal give variable name et præfix, så man ved hvilket instrument man er i. Dette er enormt hjælpsomt i eksporteringsfasen. Første instrument (f.eks. demografi eller anamnese) behøver ikke præfix, men kontrolbesøg vil man f.eks. starte med fu_. 6

7 CPR og dobbeltindtastning CPR er en identifikations markør og er din eneste vej fra data til originalmateriale. Det er yderst vigtigt at CPR er indtastet korrekt. Derfor anbefaler vi, at man anvender dobbeltindtastning med indbyggede advarsler, som vist under. 7

8 CPR er ikke et tal. Dette er vigtigt at pointere, og valideringen skal være CPR (Danish), og dette er jo logisk nok. I Excel får man ofte det problem, at 0 forsvinder, hvis CPR starter med 0, og dermed 9 cifret CPR. Dette er kasseringsgrundlag, da det er umuligt at vide om CPR er forkert indtastet eller der er glemt et 0. CPR-validering og dobbeltindtastning rydder op og spare tid i databehandlingsfasen. 8

9 Branching logik for CPR-advarsler. Branching logik stiller krav til felter. CPR-advarsler skal kun dukke op, når de to CPR-felter ikke er lig med hinanden, og kun når der er tastet noget i ét af de to felter. På samme måde skal CPR ens kun dukke op, når de to felter IKKE er lig med hinanden, og når der er tastet i feltet. Dette gøres på følgende måde: 9

10 Automatisk udregning af køn Det er muligt at lave automatisk udregning af køn ud fra CPR med formlen i ovenstående billede. Logikken er, at CPR-nummeret tillægges 1, og derefter halveres og trækkes fra CPR-nummeret halveret og det hele bliver rundet ned til nærmeste hele tal. Dette gør, at alle mænd returnerer 1 og alle kvinder returnerer 0. 10

11 Multiple choice eller Check boxes? Multiple choice anvendes hvis en variabel kun kan have ét muligt svar. Dette er typisk Ja, Nej, Ved Ikke. Check boxes anvendes derimod når en variabel kan have mere end ét muligt svar. Husk at være konsekvent med kodningen af svar. Ja er altid 1, Nej er altid 0, og ved ikke/andet er altid 9, 99 eller 999. Hvis man har 10 svarmuligheder, hvoraf ingen er i form af ved ikke/andet springer man 9 over i kodningen af svarmulighederne. Ved køn skal man igen være konsekvent. Mand er 1, Kvinde er 0. Se nedenstående billeder. 11

12 Check boxes Check boxes er Field type som anvendes, hvis man vil have mulighed for at afkrydse i flere felter. Nedenstående eksempel er undersøgelser der er udført. Der kan altså være mere end ét. Ved afkrydsning af et felt, kommer variable frem for afkrydsede undersøgelse; Og så videre 12

13 Dette gøres med følgende branching logik. Her er det vigtigt at pointere, at branching logik en skal angive om felt ét i check box er udfyldt og ikke check box = 1. betyder different from nothing. 13

14 Calculated fields Automatiske udregninger er meget ofte en fordel. Det sparer tid, og det sikre korrekt udregning, såfremt de indgående variable er korrekt indtastet. Dermed kan fejlindtastninger også hurtigt opsnappes med indbyggede advarsler for obskure værdier. Se eksempel med BMI. Et andet smart eksempel er alkoholforbrug. I stedet for antal genstande som numerisk variable, kan den laves til kategorisk, og dermed lave en over/under sundhedsstyrelsen anbefalinger. 14

15 Besparelse af klik Besparelse af klik er en vigtig del af en smart database. Der er mange steder man kan spare klik, når man tænker sig lidt om. Hovedsageligt handler det om, kun at svare på spørgsmål når de er relevante. I nedenstående eksempel dukker Antal pakkeår (givet ryger) kun op, hvis man er aktuelt ryger. Tidligere ryger dukker kun op, hvis man ikke er aktuel ryger, og Antal pakkeår (givet tidligere ryger) dukker kun op, hvis man er tidligere ryger. Dette laves med branching logik. I næste eksempel med medicin, skal man kun tage stilling til dosering, såfremt pt tager medicinen. 15

16 Discriptive text Denne field type anvendes, når man skal give en information til dataindtasteren. F.eks. Dobbeltindtast CPR-nummer for validering. Kommentarfelt Kommentarfeltet er smart, hvis der er flere dataindtastere. Dette giver mulighed for at skrive en kommentar, hvis man som indtaster er tvivl om noget, og vil gøre projektlederen opmærksom på tvivlsspørgsmålet. I det tilfælde skal man huske at markere indtastningen som unverified i dropdown boksen. Branching-logikken på advarslerne skal se således ud for Unverified ; Og således for Verified ; 16

17 HTML-kodning Det kan være en fordel at anvende HTML-kodning. På den måde, kan man lave baggrundsfarver, ændre skriftstørrelsen, kursiv skrift eller fed skrift samt meget mere. De mest anvendte HTMLkoder er; Ændring af skriftstørrelsen: <h6>.. </h6>, skriftstørrelser går fra h1 til h6, hvor h1 er størst. Kursiv: <i>.. </i> Fed: <b>. </b> Understregning: <u>. </u> Baggrundsfarve: <p class= farven > skrives først i field label. Centrer tekst: <style=text-align:center>, kan indsættes i farvekoden, eller andre html-koder, så det bliver; <p class="yellow"style=text-align:center> 17