Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14

Transkript

1 Center Børn og for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14 FAXE KOMMUNALE SKOLEVÆSEN

2 Elevtal i Faxe Kommune Kompetencedækning 77,9 % af de planlagte timer læses af lærere med linjefagskompetence i faget eller tilsvarende kompetencer. Landsgennemsnittet er 80,3 %. Elevtallet er opgjort den 5. september. Antal elever fra Faxe Kommune på folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder 83,2 % af eleverne afslutter 9. kl. med karakteren mindst 2 i dansk og matematik Landsgennemsnittet er 89,5 %. Inklusion 95,5 % af eleverne modtager undervisning i den almene undervisning. Elevtal på skoler (drenge og piger) Landsgennemsnittet er 95,2 %. 45,4 % af eleverne er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse. På landsplan er tallet 42,2 %. Elever, der fortsætter i 10. klasse, er ikke med. Afgangskarakter 6,0 Afgangsprøverne i 9. kl. i de bundne prøvefag dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi er på 6,0. Landsgennemsnittet er 6,6 Skoleåret 213/14. Elevtal opgjort pr. 5. september Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 2 af 36

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING Faxe Kommunes skolepolitik SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Sammenfattende helhedsvurdering for skoler og det samlede skolevæsen Opsamling på handlingsplan vedr. Linje- og profilskoler MÅL OG RESULTATMÅL Nationalt fastsatte mål og resultatmål FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN Måltal for elevernes resultater FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FORHOLD TIL FAGLIGE RESULTATER Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år TILLIDEN TIL OG TRIVSLEN I FOLKESKOLEN SKAL STYRKES BLANDT ANDET GENNEM RESPEKT FOR PROFESSIONEL VIDEN OG PRAKSIS Elevernes trivsel skal øges ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN ALLE ELEVER SKAL FORLADE FOLKESKOLEN MED MINDST KARAKTEREN 2 I DANSK OG MATEMATIK FOLKESKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSEN AF 95 PCT.-MÅLSÆTNINGEN NATIONALE FOKUSPUNKTER OG INDIKATORER Kompetencedækning Inklusion KLAGER TIL KLAGENÆVNET FOR SPECIALUNDERVISNING BILAG 1: KOMMUNALT INDSATSOMRÅDE LINJE- OG PROFILSKOLER SOM PÆDAGOGISK REDSKAB BILAG 2: OM TABELLER OG DATA TRUKKET FRA LIS BILAG 3: SKOLEBESTYRELSERNES UDTALELSER Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 3 af 36

4 1. INDLEDNING Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen samt vurderingen af niveauet. En vurdering af niveauet vil i nogle tilfælde bygge på en sammenligning med tidligere års resultater. Da dette er den første kvalitetsrapport udarbejdet efter den nye bekendtgørelses bestemmelse til indhold, eksisterer der ikke datamateriale fra tidligere år for samtlige målepunkter, hvorfor det for disse ikke vil være muligt at se og vurdere udviklingen. Siden kvalitetsrapporten så dagen lys for første gang for skoleåret 2006/07 er der kun sket mindre ændringer i kvalitetsrapportens indhold. Med den seneste bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter er indholdet ændret markant, hvorfor den flere steder omtales som version 2. Dette er den første udgave af kvalitetsrapporten version2, hvorfor den er meget anderledes i forhold til tidligere års kvalitetsrapporter i forhold. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). Ud over denne kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen i Faxe kommune er der udarbejdet kvalitetsrapporter for de tre distriktsskoler Midtskolen, Vestskolen og Østskolen og for Ungdomsskolens Heltidsundervisning. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 4 af 36

5 1.1. Faxe Kommunes skolepolitik Faxe Kommunes nuværende politik for skolevæsnet er godkendt i Uddannelsesudvalget d. 20. februar 2007 og i Byrådet d. 16. maj 2007 og lyder: Faxe Kommune vi gør afstanden kort til undervisning af høj kvalitet: Faxe Kommunes elever undervises af lærere, der er kompetente såvel fagligt som i samspillet med skolens samarbejdspartnere. Faxe Kommunes skoler ledes af højt kvalificerede ledere. til en rummelig folkeskole: Skolerne i Faxe Kommune arbejder efter principperne om inklusion. Der sættes individuelle mål for den enkelte elev. til lige muligheder for alle: Faxe Kommune sikrer relevante skoletilbud til alle børn. Alle tilbud skal tage udgangspunkt i det enkelte barns behov og være fleksible. Fra 2007/08 sikres specialiserede tilbud ud fra parametrene: - Mindsteindgrebsprincippet - Nærhedsprincippet - Specialiseringsprincippet for særlige handicapområder.... til gode resultater: Alle elever skal udfordres fagligt. Eleverne skal gennem hele skoleforløbet arbejde med varierende undervisningsformer både på skolen og udenfor. Karaktergennemsnittet efter 9. og 10. klasse udviser en stigende tendens. Antallet af elever, der tager en ungdomsuddannelse skal have en stigende tendens. til udvikling af hele og kompetente mennesker: I Faxe Kommune arbejder undervisningsdel og SFO tæt sammen om at skabe rammer for udviklingen af hele og kompetente mennesker. til afprøvning af nye idéer: Der sker forsøgs- og udviklingsarbejde på Faxe Kommunes skoler. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 5 af 36

6 2. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 2.1 Sammenfattende helhedsvurdering for skoler og det samlede skolevæsen Herunder beskrives først en helhedsvurdering af Faxe Kommunens samlede resultater. Derefter beskrives de enkelte skolers helhedsvurdering. Faxe Kommunes skolevæsen MÅL: Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen karakterer De sidste tre år har karaktergennemsnittet for de bundne prøvefag i Faxe Kommune været lavere end for landsgennemsnittet Der er dog individuelle forskelle på de forskellige afdelingers karaktergennemsnit. Afdeling Hylleholt og afdeling Karise er de eneste afdelinger der præsterer et karaktergennemsnit for de bundne prøvefag, der ligger over landsgennemsnittet. De sidste tre år har karaktergennemsnittet for faget dansk i Faxe Kommune været lavere end for landsgennemsnittet. Der er dog individuelle forskelle på de forskellige afdelingers karaktergennemsnit. Afdeling Hylleholt og afdeling Karise er de eneste afdelinger der præsterer et karaktergennemsnit for dansk, der ligger over landsgennemsnittet. De sidste tre år har karaktergennemsnittet for faget matematik i Faxe Kommune været lavere end for landsgennemsnittet. Der er dog individuelle forskelle på de forskellige afdelingers karaktergennemsnit, da halvdelen af afdelingerne præsterer et karaktergennemsnit for matematik, der ligger over landsgennemsnittet. MÅL: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Den socioøkonomiske reference for skoleårene 2011/12, 2012/13 og 2013/14 viser, at halvdelen af skolerne præsterede som forventet, mens den anden halvdel præsterede lidt lavere end forventet. Dog er forskellen så lille, at den ikke er statistisk signifikant. Vestskolen præsterer en halv karakter lavere end statistisk forventet, når karakterne ses over en treårig periode. Denne forskel er statistisk signifikant. MÅL: Andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges fra 94,4 % til 96,0 % i 2015 Faxe Kommune er godt på vej til at opnå inklusionsmålet. For skoleåret 2013/14 er 95,5 % af elevene inkluderede i den almene undervisning. MÅL: Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Målet er ikke nået, da kun 83,2 % af eleverne i 9. klasse for skoleåret 2013/14 opnåede karakteren mindst 2 i både dansk og matematik. Det tilsvarende tal for 2012/13 er 88,8 %. De sidste tre skoleår har der i Faxe Kommune været færre elever med mindst 2 i både dansk og matematik end på gennemsnittet på landsplan. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 6 af 36

7 Ingen skoler nåede for skoleåret 2013/14 op på landsgennemsnittet. For Faxe Kommune som helhed drejer det sig om 16,8 %, der i skoleåret 2013/14 ikke opnåede karakteren 2 både i dansk og matematik ved afgangsprøven (svarende til 62 elever). MÅL: Kompetencedækningen skal være 85 % i 2016 Andelen af planlagte timer, der læses af lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer i faget ligger samlet set og for de fleste klassetrin lidt under landsgennemsnittet. Der ses en svag stigning i andelen set over de sidste to år, og andelen ligger for 2013/14 på 77,9 %. Der er dog stadig et stykke vej til at målet på 85 % i MÅL: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse Andelen har været faldende gennem de sidste tre år. Sammenlignet med landsgennemsnittet er der en større andel i Faxe Kommune, der efter 9. kl. fortsætter med en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen er alle tre år større end landsgennemsnittet. Den samlede andel elever i Faxe Kommune, der 3 måneder efter 9. kl. er i gang med en ungdomsuddannelse, har de sidste tre år ligget nogenlunde stabilt på %. Andelen af Faxe elever har alle tre år været højere end landsgennemsnittet på henholdsvis 41,8 %, 41,7 % og 42,2 %. Andelen af elever i Faxe Kommune, der 15 måneder efter 9. kl. er i gang med en ungdomsuddannelse, er dog faldet de sidste tre år, mens landsgennemsnittet ligger stabilt på 87,5 87,3 %, MÅL: 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015 Andel af elever fra Faxe Kommune der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år har de sidste tre år ligget rimelig stabilt på %. Landsgennemsnittet har i samme år ligget på ca. 77 %. Oversigt over om andelen af elever der er gode til læsning / matematik er mindst 80 %. Markering af om målet er nået. Dansk, læsning Matematik Skole, afdeling 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl. 3. kl. 6. kl. Midtskolen, Sofiendal afdeling Ja Nej Nej Nej Nej Nej Midtskolen, Møllevang afdeling Ja Nej Nej Nej Ja Nej Midtskolen, Bavne afdeling Ja Nej Ja Nej Nej Nej Vestskolen, Nordskov afdeling Ja Nej Ja Nej Nej Nej Vestskolen, Vibeeng afdeling Nej Nej Ja Nej Nej Nej Vestskolen, Terslev afdeling Nej Nej Nej Nej Nej Nej Østskolen, Hylleholt afdeling Nej Nej Nej Nej Nej Nej Østskolen, Rollo afdeling Nej Nej Nej Nej Nej Nej Østskolen, Karise afdeling Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunegennemsnit Nej Nej Nej Nej Nej Nej Landsgennemsnit Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtig godt eller fremragende. Ja angiver, at at andelen er mindst 80 %, mens Nej angiver, at andelen er under 80 %. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 7 af 36

8 2.2. Opsamling på handlingsplan vedr. Linje- og profilskoler Uddannelsesudvalget vedtog den 7. august 2012 kommissoriet, aktivitets og tidsplan for arbejdet med linje- og profil skoler som pædagogisk redskab. I skoleåret 2013/14 har de enkelte skoler arbejdet med kompetenceudvikling og planlægnings af, hvilke linjer og hvilken profil skolen fremover skal have. Der findes pt. følgende profiler og linjer på kommunens skoler: Midtskolen Profil Midtskolen har valgt at have sundhed som fælles profil. Det giver sig nu udtryk i, at alle eleverne har mulighed for at købe frugt og et sundt måltid på skolen i hverdagen Som en del af den nye reform er der som en integreret del af den understøttende undervisning særligt fokus på bevægelse i hverdagen. Alt personale i SFO erne er i gang med et længere kompetenceudviklingsforløb frem imod en DGI certificering vedr. idræt og bevægelse. De tre SFO er forventes certificeret i juni Følgende linjer udbydes: * Håndværk, * International linje med fokus på engelsk, * Idræt, * Medie og kommunikation, * Narturlig-vis (naturfag), * Krop og livsstil Vestskolen Profil Linjer Vibeeng arbejder med den grønne profil. Profilerne er endnu ikke fastlagt for afdelingerne Terslev og Nordskov. Vestskolens tilbud består af 7 linjer: Medier, Sundt liv, Drama, Musik, Håndværk & Design, Science og Global. Hver linje foregår to halve dage om ugen i perioden fra 1. oktober til 15. april i 24 uger. Der vælges linje for et skoleår, og eleven kan vælge den samme linje to gange i en treårig periode. Linjerne sammensættes på tværs af årgangene. På alle linjer arbejdes med eksterne samarbejdspartnere, og der tilbydes linjerelevante ekskursioner og studieture. Linjeundervisningen forsøges planlagt i samarbejde med: musikskolen, produktionsvirksomheder, museer, kunstnere, idrætsforeninger, SOSU-skolen i Sorø, Midtsjællands Gymnasium afd. Haslev, TV2 ØST samt andre, der vil hjælpe med at skabe den bedste overgang til ungdomsuddannelserne for Vestskolens elever. Østskolen Profil: sundhed og bevægelse 5 temabaserede linjer på 7. årgang. Eleverne kan frit ansøge om optagelse på alle fem linjer på alle afdelinger o Hylleholt: 1) Faglighed, fællesskab og fordybelse o Karise: 1) Performance og 2) International o Rollo: 1) Samfund og 2) Science Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 8 af 36

9 3. MÅL OG RESULTATMÅL 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen (behandles i afsnit 4 6 i rapporten). Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7 9 i rapporten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 9 af 36

10 4. FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN Flg. er gældende for kap. 4.1 og 5.1 De nationale testresultater fra de nationale test er underlagt bestemmelser om fortrolighed. Det betyder, at der er begrænsninger på, hvordan de nationale måltal for elevernes faglighed må omtales i den offentlige udgave af kvalitetsrapporten og i den sammenfattende vurdering. Data til kvalitetsrapporten hentes fra det nyoprettede dataregister LIS. Resultaterne fra skoleåret 2013/2014 vil derfor fremstå som en baseline for kommende års resultater, der skal vise om, der er fremgang. Af samme grund er det sparsomt hvad der kan uddrages af denne kvalitetsrapport vedr. resultaterne af de nationale test. 4.1 Måltal for elevernes resultater På baggrund af resultaterne i de nationale test kan det konkluderes, at De faglige resultater dækker generelt over store individuelle forskelle mellem skolerne. Hverken Faxe Kommune som helhed eller det samlede nationale resultat, har nået målet om, at 80 % af eleverne skal være gode til at læse. Der er dog individuelle forskelle både mht. afdeling og klassetrin. Således er målet nået for 4 afdelingerne på 2. kassetrin og for 3 afdelinger på 6. klassetrin Hverken Faxe Kommune som helhed eller det samlede nationale resultat, har nået målet om, at 80 % af eleverne skal være gode til matematik. Der er dog individuelle forskelle både mht. afdeling og klassetrin. Markering af om målet er nået. Dansk, læsning Matematik Skole, afdeling 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl. 3. kl. 6. kl. Kommunegennemsnit Nej Nej Nej Nej Nej Nej Landsgennemsnit Nej Nej Nej Nej Nej Nej Forskelen mellem skolernes resultater træder tydeligt frem i forhold til hvor stor andel afdelingerne har af de allerdygtigste elever. Dette gælder både i dansk og i matematik. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 10 af 36

11 5. FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FORHOLD TIL FAGLIGE RESULTATER 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. På baggrund af resultaterne i de nationale test kan det konkluderes, at Det er karakteristisk både for landsgennemsnittet og for Faxe Kommunes målinger og beregninger, at både andelen af elever med gode resultater og andelen af de allerdygtigste i dansk og matematik stiger med forældrenes uddannelsesniveau. Dette er både bemærkelsesværdigt og bekymrende, at der i Faxe Kommune ikke findes elever i gruppen af de allerdygtigste til dansk, hvor forældrene har grundskolen som højeste uddannelsesniveau. I gruppen af de allerdygtigste til matematik findes der i Faxe Kommune ingen elever af forældre, hvis højeste uddannelsesniveau er grundskolen eller gymnasieskolen. Det er ikke lykkedes, hverken i Faxe Kommune eller på landsplan at bryde den sociale arv på dette område. Andelen af elever med dårlige læseresultater er de sidste to år faldet på 2., 4. og 6. klasetrin, mens andel er vokset på 8. klassetrin Det er karakteristisk både for landsgennemsnittet og for Faxe Kommunes målinger og beregninger, at andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik falder med forældrenes uddannelsesniveau. Dette er bemærkelsesværdigt, at der i Faxe Kommune ikke findes elever i gruppen af elever med dårlige resultater blandt højtuddannede forældrene. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 11 af 36

12 6. TILLIDEN TIL OG TRIVSLEN I FOLKESKOLEN SKAL STYRKES BLANDT ANDET GENNEM RESPEKT FOR PROFESSIONEL VIDEN OG PRAKSIS 6.1. Elevernes trivsel skal øges Fra foråret 2015 skal alle skoler gennemføre årlige trivselsundersøgelser blandt eleverne. Resultaterne af disse undersøgelser skal fremover indgår i kvalitetsrapporten. Trivselsmålingen bliver en såkaldt baselineundersøgelse altså en status som fremtidige målinger kan sammenlignes med. Resultatet af undersøgelsen forventes at ligge klar så det kan medtages i kvalitetsrapporten for 2014/2015. Der findes intet datamateriale nu nuværende tidspunkt fra Ledelsesinformationssystemet LIS. PALS og LP Alle skoler har de sidste år arbejdet med enten LP eller PALS som pædagogisk metode. LP, der står for Læringsmiljø og Pædagogisk analyse, er en metode, der har til formål at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos eleverne. PALS, der står for Positiv Adfærd i Læring og Samspil, er en udviklingsmodel, hvis mål er at styrke børns sociale og skolefaglige kompetencer og dermed forebygge adfærdsproblemer. Tidligere evalueringer af LP/PALS-indsatserne viser generelt at metoderne har en positiv indvirkning på elevernes arbejdsmiljø og trivsel. De fleste steder gives der udtryk for, at den fælles pædagogiske platform, der opstår ved arbejdet med henholdsvis LP og PALS, har givet lærere og pædagoger brugbare redskaber i forhold til inklusion. Der opleves et styrket samarbejde, et bedre læringsmiljø og færre konflikter. Danske skoleelevers trivsel generelt I øvrigt viser internationale undersøgelser, at vi i forvejen ligger i top på mht. trivsel i de danske skoler. Når danske skoleelever bliver bedt om at foretage en vurdering af deres trivsel i forhold til fysisk trivsel, psykisk trivsel og muligheder for at lære på en skala fra 1-5, hvor fem er det bedste, ligger langt den overvejende del af resultaterne omkring eller over fire. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 12 af 36

13 7. ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse 6,5 6,6 6,6 Karaktergennemsnit i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Faxe, 2013/14 Kommentar, analyse og refleksioner: De bundne prøvefag er en samlet betegnelse for de fag, der er obligatoriske prøvefag for alle elever og dækker over fagene dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. De sidste tre år har karaktergennemsnittet for de bundne prøvefag i Faxe Kommune været lavere end for landsgennemsnittet. Der er dog individuelle forskelle på de forskellige afdelingers karaktergennemsnit. Afdeling Hylleholt og afdeling Karise er de eneste afdelinger der præsterer et karaktergennemsnit for de bundne prøvefag, der ligger over landsgennemsnittet. 6,6 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 13 af 36

14 Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse, Faxe, 2013/14 Kommentar, analyse og refleksioner: De sidste tre år har karaktergennemsnittet for faget dansk i Faxe Kommune været lavere end for landsgennemsnittet. Der er dog individuelle forskelle på de forskellige afdelingers karaktergennemsnit. Afdeling Hylleholt og afdeling Karise er de eneste afdelinger der præsterer et karaktergennemsnit for dansk, der ligger over landsgennemsnittet. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 14 af 36

15 Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse, Faxe, 2013/14 Kommentar, analyse og refleksioner: De sidste tre år har karaktergennemsnittet for faget matematik i Faxe Kommune været lavere end for landsgennemsnittet. Faxes karaktergennemsnit i 2013/14 ligger en hel karakter (1,1) fra landsgennemsnittet. Der er dog individuelle forskelle på de forskellige afdelingers karaktergennemsnit, da halvdelen af afdelingerne præsterer et karaktergennemsnit for matematik, der ligger over landsgennemsnittet. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 15 af 36

16 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse Beregningen af den socioøkonomiske reference er baseret på en statistisk model, der tager højde for elevens køn, alder, herkomst, forældres uddannelsesniveau, økonomi og arbejdsmarkedsstatus. Den socioøkonomiske reference er derfor et udtryk for, hvad elever på landsplan med lignende baggrundsforhold forudsiges at opnå. Udtrykket socioøkonomisk reference anvendes til at beskrive, hvilket karaktergennemsnit man statistisk set ville forvente på skolen ud fra dens elevsammensætning. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Skole Skoleår Skoleår Skoleår 2013/ / /2012 Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Midtskolen 5,9 6,2-0,3 6,4 6,4 0,0 6,4 6,4 0,0 Vestskolen 5,7 5,9-0,2 6,2 6,7-0,5* 6,0 6,4-0,4 Østskolen 6,8 6,7 0,1 6,5 6,4 0,1 6,1 6,5-0,4 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse Skole Skoleår 2011/ /2014 De socioøkonomiske baggrundsvariable, som bedst forklarer karaktervariationen er forældrenes højest fuldførte uddannelse, forældrenes bruttoindkomst, arbejdsmarkedsstatus samt elevens herkomst. Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Midtskolen 6,2 6,2 0,0 Vestskolen 6,0 6,5-0,5* Østskolen 6,5 6,5 0,0 Kommentar, analyse og refleksioner: Den socioøkonomiske reference for skoleårene 2011/12, 2012/13 og 2013/14 viser, at halvdelen af skolerne præsterede som forventet, mens den anden halvdel præsterede lidt lavere end forventet. Dog er forskellen så lille, at den ikke er statistisk signifikant. Vestskolen præsterer en halv karakter lavere end statistisk forventet, når karakterne ses over en treårig periode. Denne forskel er statistisk signifikant. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 16 af 36

17 8. ALLE ELEVER SKAL FORLADE FOLKESKOLEN MED MINDST KARAKTEREN 2 I DANSK OG MATEMATIK Denne indikator giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren er væsentlig, da den angiver, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, 2013/14 Kommentar, analyse og refleksioner: De sidste tre skoleår har der i Faxe Kommune været færre elever med mindst 2 i både dansk og matematik end på gennemsnittet på landsplan. Ingen skoler nåede for skoleåret 2013/14 op på landsgennemsnittet. For Faxe Kommune som helhed drejer det sig om 16,8 %, der i skoleåret 2013/14 ikke opnåede karakteren 2 både i dansk og matematik ved afgangsprøven (svarende til 62 elever). 89,5 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 17 af 36

18 9. FOLKESKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSEN AF 95 PCT.- MÅLSÆTNINGEN Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse TRE MÅNEDER efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, hele landet Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, Faxe Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 18 af 36

19 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Faxe og hele landet Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Faxe (2013) Kommentar, analyse og refleksioner: I løbet af de sidste tre år er andelen der starter på en gymnasial uddannelse steget, så andel for 2013 ligger et par procent højere end landsgennemsnittet. Samtidig er der sket et fald i den procentdel af elever der efter 9. kl. fortsætter på en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen af elever, der fortsætter i en erhvervsfaglig uddannelse, ligger stadig er ca. 1 % højere end landsgennemsnittet. Se der på den samlede andel elever, der tre måneder efter 9. kl. er i gang med en ungdomsuddannelse, har andelen de sidste tre år ligget nogenlunde stabilt på %. Andelen af Faxe elever har alle tre år været højere end landsgennemsnittet på henholdsvis 41,8 %, 41,7 % og 42,2 %. Der ses store variationer fra afdeling til afdeling i forhold til hvor mange elever, der tre måneder efter 9. kl. er i gang med en ungdomsuddannelse. Kun to afdelinger ligger under landsgennemsnittet, men fem afdelinger ligger over landsgennemsnittet. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 19 af 36

20 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 MÅNEDER efter 9. kl., hele landet, pr uddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Faxe, pr uddannelse Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 20 af 36

21 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Faxe og hele landet Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse, fordelt på skoler, Faxe (2012) Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 21 af 36

22 Kommentar, analyse og refleksioner: Andel af elever fra Faxe Kommune, der 15 måneder efter 9.kl. stadig er i gang med en ungdomsgymnasial uddannelse, har de to sidste år ligget stabilt på omkring 58 %. Sammenlignet med landsgennemsnittet er der en mindre andel i Faxe Kommune, der fortsat er i gang med en gymnasial uddannelse 15 måneder efter 9. kl. For de erhvervsfaglige uddannelser gælder, at andelen har været faldende gennem de sidste tre år. Sammenlignet med landsgennemsnittet er der en større andel i Faxe Kommune, der efter 9. kl. fortsætter med en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen er alle tre år større end landsgennemsnittet. Se der på den samlede andel elever, der 15 måneder efter 9. kl. er i gang med en ungdomsuddannelse, ligger landsgennemsnittet stabilt på 87,5 87,3 %, mens andelen af elever fra Faxe Kommune er faldet de sidste tre år. Der er også her variationer fra afdeling til afdeling i forhold til, hvor mange elever, der 15 måneder efter 9. kl. er i gang med en ungdomsuddannelse. Fem afdelinger ligger under landsgennemsnittet, mens kun to afdelinger ligger tydeligt over landsgennemsnittet. Andel af 9. klasse årgang, der forventes at FULDFØRE mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Faxe Kommentar, analyse og refleksioner: Andel af elever fra Faxe Kommune der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse inden for 6 år har de sidste tre år ligget rimelig stabilt på %. Landsgennemsnittet har i samme år ligget på ca. 77 %. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 22 af 36

23 10. NATIONALE FOKUSPUNKTER OG INDIKATORER Dette afsnit behandler to fokuspunkter fastsat af undervisningsministeren. Det drejer sig om kompetencedækning og inklusion, som vil være nationale fokuspunkter, der kommer til at gælde i de førstkommende år Kompetencedækning Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Faxe Skole, afdeling 2013/ /2013 Faxe Kommune 77,9 % 76,2 % Landsgennemsnit 80,3 % 79,6 % Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Faxe Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 23 af 36

24 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Faxe Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 24 af 36

25 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, Faxe Kommentar, analyse og refleksioner: Andelen af planlagte timer, der læses af lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer i faget ligger samlet set og for de fleste klassetrin lidt under landsgennemsnittet. Der ses en svag stigning i andelen set over de sidste to år. Der er stor forskel på, hvordan lærerens formelle kompetencer er i de forskellige fag i Faxe Kommune. I fagene natur/teknik, madkundskab, kristendomskundskab og geografi bliver under halvdelen af timer læst af lærere uden de formelle kompetencer. I de bundne prøvefag dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi læses mellem 82 % og 94 % af timerne af lærere med formel kompetence i fagene. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 25 af 36

26 10.2. Inklusion Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Faxe (bopælskommune) og hele landet Skole, afdeling 2011/ / /2014 Faxe Kommune 94,3 % 94,9 % 95,5 % Landsgennemsnit 94,6 % 94,7 % 95,2 % Andel elever, der modtager specialundervisning, Faxe Andel elever, der modtager specialundervisning, pr. institutionstype i Faxe Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 26 af 36

27 Andel elever, der modtager undervisning, pr. skole, Faxe Kommentar, analyse og refleksioner: Det kan konstateres, at Faxe Kommune inkluderer 95,5 % af eleverne i den almene undervisning, hvilket er 0,3 % over landgennemsnittet. I april 2012 ændredes definitionen begrebet specialundervisning således, at kun støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt (svarende til 12 lektioner) betegnes som specialundervisning. Dette er årsag til den markante forskel på andelen fra 2011/2012 til 2012/2013 af elever i Faxe Kommune har modtaget specialundervisning. De 180 elever, der modtager specialundervisning i Faxe Kommune, fordeler sig på tre institutionstyper: Specialskoler for børn: Centerklassen, Skolen ved Skoven, Øen Folkeskoler: Specialklasserne på Møllevang og Sofiendal, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder: Heldagsskolen Bråby, Heldagsskolen Lindersvold, Karise Ungdomshus. Fordelingen fremgår af grafen forrige side. Det kan konstateres, at der i Faxe Kommune ligesom i resten af landet er flere drenge end piger, der modtager specialundervisning. De elever, der modtager specialtilbud i Faxe Kommune fordeler sig på skolerne, som det fremgår af grafen øverst denne side. Udover ovennævnte elever er der pr. 5. september 2013 visiteret 37 elever til specialtilbud i andre kommuner: Specialklasser på folkeskoler (fx Sydbyskolen, Asgårdsskolen): 5 elever Specialskoler (fx Ädalskolen, Rosenkilde): 13 elever) Dagbehandlingstilbud (fx Mindehøjskolen, Holmegård Heldagsskole, Marjatta): 19 elever Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 27 af 36

28 11 KLAGER TIL KLAGENÆVNET FOR SPECIALUNDERVISNING Antal klager i skoleåret 2013/2014: 2 I den ene sag fastholder Klagenævnet for Specialundervisning kommunens afgørelse. I den anden sag giver Klagenævnet borgeren medhold. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 28 af 36

29 BILAG 1: KOMMUNALT INDSATSOMRÅDE LINJE- OG PROFILSKOLER SOM PÆDAGOGISK REDSKAB Godkendt i uddannelsesudvalget den 7. august 2012 Kommissorium for procesplanlægning vedr. linje- og profilskoler som pædagogisk redskab 1. Motivation/baggrund for projektet: Udvikle kvalitative og motivationsfremmende tilbud, der bygger på klart definerede undervisningstilbud, der ligger inden for rammen af folkeskoleloven. Faxe Kommunes tre nye skoler vil i deres implementeringsfase få mulighed for at finde deres kerneværdier og samtidig foretage nye initiativer til at udvikle læringsmiljøet. Inspiration fra arbejdet i Ny Nordisk Skole og Partnerskab for Folkeskolen (begge arbejdsgrupper er iværksat af Ministeriet for Børn og Undervisning): Elevernes manglende motivation og lyst til at færdiguddanne sig. Dagtilbud og uddannelser formår ikke at give børn og unge fra uddannelsesfremmede hjem tilstrækkeligt gode muligheder for at klare sig videre gennem uddannelsessystemet og videre på arbejdsmarkedet. Skoler, der kombinerer teoretisk viden og praktiske kundskaber, motiverer mange elever til at lære mere. 2. Formål At skabe et fælles fundament for at udvikle motiverende læringsmiljøer og nye didaktiske tilgange i skolen, som øger motivationen hos eleverne. At skabe mulighed for faglig fordybelse og kompetenceudvikling hos lærerne. 3. Succeskriterier og målemetode At alle skoler får mulighed for at profilere sig med linje- og profilskoler. 4. Projektets produkt(er) Et fælles koncept for udvikling af profil eller linjeskoler i Faxe Kommunes skolevæsen. 5. Bindinger/begrænsninger Økonomi Skolestruktur Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 29 af 36

30 6. Projektets organisering Konceptet for profil- og linjeskoler udarbejdes i et tæt samarbejde mellem det politiske niveau, embedsniveau, skoleledelsesplan og medarbejderplan. Der nedsættes en styregruppe med repræsentanter fra alle niveauer i de tre skoler (ledelse, medarbejder, skolebestyrelse, Center for Undervisning, Kreds 60) Styregruppen nedsætter arbejdsgrupper med repræsentanter fra alle niveauer og fra de tre skoler. 7. Tidsramme Arbejdsprocessen opstartes i efteråret 2012 og pågår i hele skoleåret 2012/13/14 med mulig implementering i skoleåret 2014/15. (Der udarbejdes aktivitets- og tidsplan) 8. Økonomi/ressourcer Der afsættes midler til: Kompetenceudvikling hos lærerne Optimering af undervisningsmaterialer til linje- og profil-elementerne 9. Evaluering Arbejdsprocessen omkring udarbejdelse af koncept og retningslinjer for linje- og profilskolerne evalueres med spørgeskemaer i skoleåret 2013/14. Ét år efter implementering af linje- og profilskoler indgår evalueringen i skolernes kvalitetsrapport. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 30 af 36

31 Center Børn og for Undervisning Aktivitets- og tidsplan for procesplanlægning af linje- og profilskoler Aktivitet Uge/måned 1. Godkendelse af procesplan 2. Uddannelsesudvalget introducerer mål og formål med Linje- og profilskoler på KICK OFF dagen for skolebestyrelser, skoleledelser og det politiske udvalg 3. Nedsættelse af en styregruppe bestående repræsentanter fra ledelse, skolebestyrelser, Kreds 60 og Center for Undervisning (8-10 personer) 4. Temadag for det politiske udvalg, skoleledelser og skolebestyrelser (Foredrag, input og workshops) 5. Nedsættelse af de endelige projektarbejdsgrupper med repræsentanter fra alle tre skoler (ledelse, medarb., bestyrelser, CFU, elever ad hoc) 6. Planlægningsfase og Arbejdsfordeling i grupperne 7. Milepælen: Færdig procesplan for rammer, tid og indhold i forberedelsen af arbejdet med konceptbeskrivelsen for linje og profilskoler 8. Arbejdsproces med mål, indhold og muligheder inden for folkeskolens lovgivning 9. Uddannelsesudvalget præsenteres for arbejdsgruppernes resultat 10. Drøftelse af Økonomi og Ressourcer Budget Uddannelsesudvalgets endelige beslutning 12. De enkelte skoler arbejder med kompetenceudvikling og planlægning af Linje eller Profil 13. Opstart og Implementering af Linje/Profilelementet 7.aug okt 2012 Primo Februar 2013 April 2013 Medio Maj 2013 Maj-aug 2013 September 2013 Oktober- Nov. 26. nov Dec januar 2014 Jan Juni 2014 August 2014

32 Center Børn og for Undervisning BILAG 2: OM TABELLER OG DATA TRUKKET FRA LIS Det nye Ledelsesinformationssystem (LIS) indeholder tal for de indikatorer, som er obligatoriske i kommunernes kvalitetsrapporter. Kommunerne er forpligtede til at anvende data fra LIS ved udarbejdelse af kvalitetsrapporterne. Herunder beskrives afgrænsninger i data-materialet og tabellerne i kvalitetsrapporten. Vedr. kap 4: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan og kap. 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund De nationale test Testresultaterne på kommune- og skoleniveau opgøres i slutningen af skoleåret og er baseret på de elever, der har gennemført testen på de enkelte skoler i kommunen. Resultater på kommune- og skoleniveau ændres ikke, når elever fra- eller tilflytter kommunen. Det betyder, at årsresultater fra tidligere skoleår kan basere sig delvist på testresultater fra elever, som ikke længere er indskrevet på skolen. I forlængelse af folkeskolereformen er tilbagemeldingerne på de nationale test i dansk, læsning og matematik omlagt. Indtil 2013 er testresultaterne alene blevet opgjort i forhold til andre elevers testresultater. Fra og med den obligatoriske testrunde i 2014 bliver testresultater også beskrevet i forhold til faglige kriterier. De nye tilbagemeldinger bidrager med en viden om, i hvilken grad eleven har nået det faglige niveau på de forskellige klassetrin. Med de nye tilbagemeldinger styrkes skoleledernes og kommunernes mulighed for at opstille og vurdere opfyldelsen af faglige målsætninger. Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde: Note 1: Andelen af elever med gode resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Af diskretionshensyn er skoler med færre end 2 elever på det viste klassetrin blændet.

33 Vedr. kap. 7: Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Socioøkonomisk reference Den socioøkonomiske er et statistisk beregnet udtryk, der reference tager højde for elevernes baggrundsforhold. Ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Den socioøkonomiske reference er opgjort på hovedinstitutioner, sådan som institutionerne så ud på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Den socioøkonomiske reference for skoleårene 2012/2013 og 2011/2012 blev beregnet primo 2014, medio 2012 blev den socioøkonomiske reference beregnet for skoleåret 2010/2011 og medio 2011 for skoleåret 2009/2010. Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Elever i folkeskoler, friskoler og private skoler indgår. Elever i specialskoler, specialklasser, efterskoler og privatister indgår ikke. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 33 af 36

34 Vedr. kap 8: Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. For hver elev er der beregnet et karaktergennemsnit af prøverne i dansk (læsning, retskrivning, mundtlig og skriftlig) og et karaktergennemsnit i matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning). Der indgår ikke standpunktskarakterer i beregningerne. Kun elever, der har aflagt alle prøverne i faget, får beregnet et gennemsnit i faget. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Vedr. kap 9: Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder og 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. År er her afgrænset som perioden 1/10 30/9, hvor fx 2013 angiver perioden 1/10/ /9/2013. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Indikatoren Andel af elever i 9. klasse, som forventes at fulføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 34 af 36

35 Vedr. kap 10.1: Kompetencedækning Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 35 af 36

36 BILAG 3: SKOLEBESTYRELSERNES UDTALELSER Midtskolens skolebestyrelse Skolebestyrelsen har på sit møde d. 16. februar behandlet skolens kvalitetsrapport. Vi tager kvalitetsrapporten til efterretning. Af hensyn til det fremadrettede har vi dog følgende kommentarer. Vi finder, at kvalitetsrapporten er blevet fattig i sin nuværende disponering og valg af indhold i forhold til tidligere. Vi savner de afsnit, vi kender fra tidligere kvalitetsrapporter med fokus på de pædagogiske processer i skolen. De indeholdt mere dybdegående beskrivelser i forhold til arbejdet med handleplaner på indsats områder fastlagt af skolen selv og med beskrivelser af organisering, målfastsættelse og resultater i skolens specialenheder. For kommende år vil det være betimeligt med en beskrivelse af skolens arbejde med implementering af folkeskolereformen og lov 409. Organisering, landevindinger og udfordringer med implementering af den understøttende undervisning kunne være et vigtigt omdrejningspunkt. Kort sagt mener vi, at kommunalbestyrelsen er sat i verden for at føre tilsyn med andet og mere end karaktergennemsnit og nationale test. Vi har i det mindste brug for at være i dialog med om større dele af skolens liv end det der tegner sig i den nuværende form Vestskolens skolebestyrelse Skolens kvalitetsrapport har været forelagt Vestskolens skolebestyrelse på et skolebestyrelsesmøde. Skolebestyrelsen har ingen kommentarer. Østskolens skolebestyrelse Skolens kvalitetsrapport har været forelagt Østskolens skolebestyrelse på skolebestyrelsesmødet den Skolebestyrelsen har ingen kommentarer. Ungdomsskolens skolebestyrelse Rapporten blev gennemgået, og bestyrelsen har ingen yderligere kommentarer til rapporten. På vegne af Ungdomsskolens Bestyrelse Peter Nielsen, Fmd. Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Side 36 af 36