Udvalget for Job & Arbejdsmarked REFERAT

Transkript

1 Udvalget for Job & Arbejdsmarked REFERAT Sted: Mødelokale 1, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Dato: Onsdag den 9. maj 2018 Start kl.: 17:00 Slut kl.: 18:30 Medlemmer: Christian Plank (F) (Formand) Martin Stokholm (A) (Medlem) Frederik Dahl (C) (Medlem) Ole Blickfeldt (O) (Medlem) Sanne Hilliger (O) (Medlem) Henrik Nielsen (Sekretær) Fraværende:

2 Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden JA - Orientering - maj JA - Dialogmøde om beskæftigelsesplan JA - Indstilling til Virksomhedspris JA - Program for møde med Beskæftigelsesforum JA - Årsstatus Jobcenter Lejre - Resultatrevision SSÆ - Sundhedsprofil 2017 for Region Sjælland - Lejre Kommune ØU - Forventet Regnskab JA - Eventuelt...25

3 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 1 1. JA - Godkendelse af dagsorden Åben sag Resumé Forud for udvalgsmødet holdes der Dialogmøde om Beskæftigelsesplan sag nr. 3 på dagsordenen - fra kl på Allerslev Rådhus, kantinen, Lejrevej 15, 4320 Lejre. Indstilling Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den Godkendt.

4 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 2 2. JA - Orientering - maj G01 17/14822 Åben sag Resumé A. Foreløbige resultater fra Projekt Handicappede i Job Lejre Kommune har fået midler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) til 2 årigt projekt til at fastholde handicappede med progredierende lidelser på det ordinære arbejdsmarked. Projektet løber fra 1. februar januar Målet var at få 80 borgere igennem projektet i løbet af disse to år og fastholde flest muligt i ordinært arbejde. Dette skulle gøres igennem en massiv forebyggende indsats ved at tage kontakt til de handicappede, som vi i forvejen har kendskab til igennem Jobcenteret. Pr. 1. marts 2018 har der været 113 deltagere i projektet. Heraf er 60 % kvinder. 101 borgere har fået råd og vejledning, 17 borgere har haft en rundbordssamtale med arbejdsgiver, 17 borgere har haft en fysio eller ergoterapeut på arbejdspladsen i forhold til arbejdspladsindretning og 11 har fået bevilget hjælpemidler til brug på arbejdspladsen. Herudover har nogle af borgerne fået bevillinger, fx 56-aftale, personlig assistance og synstræning. Resultaterne er foreløbig gode. Der er kun 1 borger i projektet, som er bevilget førtidspension og ingen er overgået til fleksjob. Det er dog svært at måle på længere sigt, da vi forventer, at mange af deltagerne kan fastholdes på arbejdsmarkedet i længere tid, end hvis de ikke havde været en del af projektet. B. Jobcenter Lejre på LinkedIn Så kom Jobcenter Lejre på LinkedIn. Dette sker som led i en strategi, der bl.a. skal styrke jobcenterets virksomhedsservice. Link: Formålet med LinkedIn-profilen er overordnet at komme bedre i mål med jobcenterets kerneopgaver at servicere virksomheder og få flere samt fastholde borgere i arbejde. LinkedIn-profilen skal synliggøre over for både nuværende og fremtidige samarbejdspartnere, at Jobcenter Lejre er der for virksomhederne. Profilen skal fungere som et serviceorgan, hvor virksomheder kan få hjælp til rekruttering, finde relevant information om fx services og ordninger samt blive inspireret af succeshistorier og andre virksomheder. Det er hensigten at Jobcenter Lejre profilen skal have få men kvalificerede opslag. Der forventes konkret mellem 12 og 24 opslag om året, dertil konkrete informationsopslag fra eks. Jobservice Danmark. C. Status på antal flygtninge i arbejde Lejre er i top med flygtninge i job. Andelen af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i lønmodtagerbeskæftigelse er steget martkant: Fra 20 pct. i 4. kvartal 2015 til 38 pct. i 4. kvartal I Lejre Kommune går det fortsat fremad og tallet er nu oppe på 57 pct., hvilket placerer Lejre Kommune på en delt 4. plads på landsplan. Dette skyldes primært alle de virksomheder, der bidrager samt den gode tværgående indsats, frivillige mv. ligeledes bidrager med. Danmarkskort årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med 3 års ophold i Danmark, i lønmodtagerbeskæftigelse, fordelt på kommuner, 4. kvartal 2017, i pct.

5 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 3 D. Status på indsats fra Arbejdsmarkedskontor Øst marts 2018 Nøgletalsrapporten Status på indsats RAR Sjælland fra marts 2018, viser at Jobcenter Lejre endnu en gang leverer gode resultater, når der sammenlignes med resterende jobcentre på Sjælland samt landsgennemsnittet. Der henvises til bilag vedhæftet sagen, der dog kort er sammenfattet nedenfor specifikt ift. status og placering for Lejre Kommune. Der er 17 kommuner under RAR Sjælland. Områder, hvor Lejre Kommune ligger dårligere end regionsgennemsnittet er markeret med kursiv.

6 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 4 * Målet er opgjort som andel af befolkningen fra år. **Her henvises til borgere på førtidspension, i fleksjob, på ledighedsydelse, i ressourceforløb, på sygedagpenge, i jobafklaringsforløb, på kontant- og uddannelseshjælp og i revalidering/forrevalidering. ***Her henvises til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der har fået udstedt cpr. nummer inden for de seneste 3 år. E. Nyhedsbrev april 2018 fra Regionale Beskæftigelsesråd Sjælland Der henvises til bilag: Nyhedsbrev april F. Lejre Kommune repræsenteret i ekspertgruppe om integration på virksomheden Den uafhængige tænketank Cevea og Foreningen Nydansker arbejder i 2018 sammen med Trygfonden Hovedstaden om projektet Integration på virksomheden, der undersøger barrierer og potentialer for den beskæftigelsesrettede integration i Danmark. Projektet munder ved udgangen af året ud i en konference, hvor analyser og et løsningskatalog præsenteres, og skal således skabe et vidensbaseret grundlag for at udvikle den beskæftigelsesrettede integrationsindsats. Som del af projektet nedsættes en ekspertgruppe på personer med relevant viden og erfaring inden for feltet, som skal bidrage med input til analyserne. Afdelingsleder for afdeling Beskæftigelse og Virksomhedsservice, Lasse Bjerregaard, er blevet udvalgt til at deltage i denne gruppe og vil således repræsentere Lejre Kommune i et forum, hvor en lang række andre aktører på integrationsområdet er repræsenteret, fx fra stat, øvrige kommuner, civilsamfund, sprogskoler, virksomheder og fagbevægelse.

7 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 5 G. Aktivering af dagpengemodtagere Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har den 9. april udsendt brev til alle landets kommuner, hvori han skriver, at en stor del af dagpengemodtagere ikke modtager et aktivt tilbud inden for tidspunktet for ret og pligt (senest efter sammenlagt 26 ugers ledighed for årige og senest efter sammenlagt 13 ugers ledighed for de under 30- årige samt de over 50-årige). Ministeren skriver endvidere, at han forventer, at de kommuner, der ligger dårligst i forhold til lovens minimumskrav, iværksætter en markant indsats for at rette op. Ifølge den til brevet vedlagte opgørelse fra juni 2017 placerer Lejre Kommune sig femtedårligst på landsplan, når det kommer til aktivering af dagpengemodtagere med mere end ét års anciennitet. Som det fremgår af opgørelsen, havde 25 dagpengemodtagere (svarende til 32 %) hverken deltaget i en aktiv indsats eller haft mentor de seneste 52 uger på ydelse. I Jobcenter Lejre er man opmærksom på problematikken, og man har således udarbejdet og iværksat en handleplan, der skal sikre en styrkelse af de individuelt tilrettelagte indsatser for dagpengemodtagere med fokus på aktive tilbud. Det forventes, at dette vil resultere i, at Lejre Kommune opnår et tilfredsstillende niveau på området, der lever op til de lovgivningsmæssige krav. H. Ændrede regions- og kommunekvoter for flygtninge i 2018 Jf. brev fra Udlændinge- og Integrationsministeriet af 19. april 2018 skønnes det nu, at Udlændingestyrelsen vil modtage asylansøgninger i På baggrund af dette skøn, ny opgørelse over det antal flygtninge, der allerede er boligplaceret, samt Udlændingestyrelsens forventninger til antallet af afgørelser om visitering resten af året, ændres landstallet for forventede boligplaceringer i kommunerne i 2018 til De ændrede regionskvoter for Region Hovedstaden og Region Sjælland i 2018 er herefter hhv. 316 og 170. Lejre Kommune skal alene modtage én enkelt flygtning jf. kvoten. Tidligere udmelding var 4. Der henvises til bilag for øvrige regions- og kommunekvoter for Bilag: 1 Åben Status på Indsats - RAR Sjælland marts /18 2 Åben Nyhedsbrev-rar-sjaelland-april-18.pdf 29897/18 3 Åben Brev fra beskæftigelsesministeren vedr. aktivering af 30780/18 dagpengemodtagere 4 Åben Bilag til brev fra beskæftigelsesministeren vedr. aktivering af 30782/18 dagpengemodtagere 5 Åben Ændrede regions- og kommunekvoter for /18 Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den Taget til efterretning.

8 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 6 3. JA - Dialogmøde om beskæftigelsesplan A00 18/236 Åben sag Resumé Udvalget mødes med arbejdsmarkeds parter og relevante medarbejdere i Lejre Kommune den 9. maj med henblik på dialog omkring fokusområder i beskæftigelsesindsatsen i Dialogen vil blandt andet danne grundlag for udarbejdelse af beskæftigelsesplan for Indstilling Direktionen indstiller: 1. at udvalget sammen med indbudte interessenter drøfter beskæftigelsesmæssige udfordringer og indsatsområder for beskæftigelsesindsatsen i Beslutningskompetence Udvalget for Job & Arbejdsmarked Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den Dialogtemaet drøftet. Sagsfremstilling Udvalget besluttede dialogtemaer på beskæftigelsesområdet 2018 og besluttede nedsættelse af Lejre Beskæftigelsesforum på mødet den 31. januar På dialogmøde i maj drøftes beskæftigelsesplan Beskæftigelsesforum, repræsentanter fra ungeområderne i Lejre Kommune, udvalgsformand for Ervhverv & turismeudvalget, lokaludvalget i Center for Job & Social samt ungdommens uddannelsesvejledning Roskilde/Lejre er inviteret til dialogmødet. Der er aftalt følgende program for dialogmødet: Program Velkommen v. formand Christian Plank Status på Jobcenter Lejres resultater Jobcenter Lejres udfordringer 2019 Unge på kanten Dialog i plenum og opsamling Borgere på langvarig midlertidig offentlig forsørgelse Dialog i plenum og opsamling Flere flygtninge og familiesammenførte skal i uddannelse eller arbejde Dialog i plenum og opsamling Hvorledes sikrer vi, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for. Formand afrunder dialogtemaet. Bilag: 1 Åben Invitation til dialogmøde om beskæftigelsesplan /18

9 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 7 Administrationens vurdering Dialogen og samarbejdet har stor værdi for Lejre Kommune og vil styrke det fælles engagement omkring beskæftigelsen. Handicappolitik Temaet indeholder alle elementer for handicappede og handicappolitikken inddrages, hvor målgrupperne indgår i dialogtemaerne. Økonomi og finansiering Ingen

10 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 8 4. JA - Indstilling til Virksomhedspris G01 17/13522 Åben sag Resumé Udvalget skal beslutte hvilken virksomhed, der skal modtage Virksomhedspris Dette ud fra kriterier, der indikerer, at virksomheden er en rummelig arbejdsplads. Der er modtaget 4 indstillinger til prisen. Indstilling Direktionen indstillinger: 1. at udvalget beslutter hvilken virksomhed, der skal modtage Virksomhedspris 2017 samt dato for prisuddelingen. Beslutningskompetence Udvalget for Job & Arbejdsmarked Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den Udvalget besluttede, hvem der skal modtage prisen. Administrationen tager kontakt til Prismodtageren, med henblik på at planlægge prisuddelingen. Sagsfremstilling Lejre Kommune uddeler hvert år en virksomhedspris til en privat eller offentlig virksomhed. Formålet med prisen er at synliggøre lokale virksomheder, der har bidraget til udvikling af arbejdspladser i Lejre Kommune med gode initiativer og løsninger og gjort en indsat for at fremme rummeligheden på det lokale arbejdsmarked. Udvalget godkendte den 4. december 2017 kriterier og procedure for tildeling af Virksomhedspris Alle borgere og ansatte på arbejdspladser i Lejre Kommune kan indstille kandidater til Lejre Kommunes Virksomhedspris Der er annonceret på Lejre Kommunes hjemmeside og i lokalavisen i 2 uger i træk. Desuden er der omdelt en flyer om virksomhedsprisen til bl.a. virksomheder, biblioteker, lægehuse, skoler og relevante samarbejdspartnere. Der er indkommet 4 indstillinger til Virksomhedsprisen. En oversigt over de modtagne indstillinger er vedlagt som bilag. Udvalget besluttede følgende kriterier for tildeling af: At virksomheden har bidraget til udviklingen i beskæftigelsen i Lejre Kommune At virksomheden har medvirket til at fastholde medarbejdere, som er eller var i fare for at miste jobbet At virksomheden integrerer personer, der ellers har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet At virksomheden åbner op for integrationsborgere i ordinære job, Integrationsgrunduddannelsen (IGU), løntilskud og praktikker At virksomheden har oprettet uddannelsesplads(er) for unge i Lejre Kommune At virksomheden ansætter medarbejdere i job på særlige vilkår.

11 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 9 Virksomhedsprisen består af kr. til fælles aktiviteter for den vindende virksomheds ansatte samt et kunstværk fra en lokal kunstner. Bilag: 1 Åben Instillinger til Virksomhedspris /18 Administrationens vurdering Administrationen vurderer, at tildelingen af virksomhedsprisen til en lokal virksomhed, medvirker til at synliggøre aspekterne ved rummelighed og socialt engagement blandt virksomheder i Lejre Kommune. Handicappolitik Uddeling af Virksomhedsprisen har ingen handicappolitiske konsekvenser, men vil kunne understøtte integration af handicappede på arbejdsmarkedet. Økonomi og finansiering Udgifterne finansieres inden for budgetrammen. Kunstværk af lokal kunstner Gave til fælles aktiviteter for virksomhedens medarbejdere Annoncering Traktement I alt kr kr kr kr kr.

12 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side JA - Program for møde med Beskæftigelsesforum A00 18/236 Åben sag Job & social Resumé Forslag til program for dialogmøde med beskæftigelsesforum, som afholdes på en lokal virksomhed (Super Brugsen i Hvalsø) drøftes. Beskæftigelsesforum består af repræsentanter for arbejdsmarkeds parter. Indstilling Direktionen indstiller: 1. at forslag til program for møde i Beskæftigelsesforum 6. juni 2018 godkendes. Beslutningskompetence Udvalget for Job & Arbejdsmarked Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den Indstillingen tiltrådt. Sagsfremstilling Udvalget besluttede at holde 4 årlige dialogmøder med beskæftigelsesforum, beståede af repræsentanter for arbejdsmarkeds parter. Første dialogmøde omhandlede beskæftigelsesplan 2019 og andet dialogmøde foreslås at omhandle virksomhedsrettede beskæftigelsestilbud. Der sættes fokus på praktikker i virksomheder, løntilskudsjob og fleksjob. Dialogmødet afholdes på en virksomhed i Lejre Kommune i sammenhæng med udvalgets møde 6. juni. Super Brugsen i Hvalsø, som har mangeårig erfaring med at modtage borgere på forskellige beskæftigelsesordninger har tilkendegivet, at de vil være vært for vores møde med beskæftigelsesforum. Forslag til program: Velkommen v. udvalgsformand Oplæg fra repræsentant Super Brugsen o Information om virksomheden o Information om erfaring med virksomhedsrettede beskæftigelsestilbud Information om lovgivningsgrundlaget for praktikker, løntilskud og fleksjob Dialog om opmærksomhedspunkter og udvikling omkring samspillet mellem arbejdsmarkedsparter om: o Praktikker og løntilskud o Fleksjob Opsamling v. udvalgsformand

13 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 11 Bilag: 1 Åben Beskæftigelsesordninger i virksomheder 29899/18 Administrationens vurdering Der er administrationens vurdering, at dialogmødet vil kunne styrke den beskæftigelsesrettede indsats og intensivere samarbejdet med virksomhederne. Handicappolitik Den virksomhedsrettede indsats vil styrke handicappedes muligheder for at opnå beskæftigelse på ordinær vis, eller på særlige vilkår. Økonomi og finansiering Indenfor budgetrammen

14 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side JA - Årsstatus Jobcenter Lejre - Resultatrevision P22 18/3666 Åben sag Resumé Årsstatus for beskæftigelsesindsatsen i Lejre Kommune Resultatrevision 2017 er nu udarbejdet og vil indgå i grundlaget for arbejdet med beskæftigelsesplanen for Jobcenter Lejre har opnået gode resultater i 2017 og ligger således blandt de bedste i klyngen og på Sjælland på mange parametre, trods små forskydninger mellem de enkelte ydelsesområder. Der henvises til bilag indeholdende Resultatrevision Indstilling Direktionen indstiller: 1. at Udvalget for Job & Arbejdsmarked tager resultatrevision for beskæftigelsesindsatsen i Lejre Kommune i 2017 til efterretning. Beslutningskompetence Udvalget for Job & Arbejdsmarked Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den Taget til efterretning. Sagsfremstilling Jf. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen udarbejder jobcentrene årligt en beskæftigelsesplan med udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af Beskæftigelsesministeren. I grundlaget for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen indgår resultatrevisionen, der viser resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i det foregående år. Resultatrevisionen er udarbejdet med udgangspunkt i den landsdækkende database jobindsats.dk, hvor data vedr. ministermålene og de enkelte ydelsesområder løbende kan trækkes for samtlige af landets jobcentre. Enkelte data er trukket i Lejre Kommunes eget jobcentersystem Fasit og LIS Refusion fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Sammenfatning af Resultatrevision 2017 Ministermål 1 Samarbejdsgraden med virksomheder er steget fra 22,2 pct. til 24,6 pct. over det seneste år. Lejre Kommune har fortsat fokus på at etablere samarbejder på tværs af kommunegrænser, der dog ikke påvirker samarbejdsgraden med virksomheder i Lejre Kommune. Trods dette er Lejre nr. 2 i klyngen. Målet for kampagnebesøg er indfriet, da der er gennemført 74 kampagnebesøg i virksomhederne i Lejre igennem Ministermål 2 Lejre Kommune har fortsat fokus på, at alle unge skal i uddannelse. Antallet af unge på uddannelseshjælp er faldet fra 94 til 84 over det seneste år. Således med 10,6 pct. Det

15 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 13 er positivt. Niveauet er lavt, idet Lejre Kommune placerer sig på en delt 5. plads på landsplan, bedst på Sjælland (RAR) og lige under gennemsnittet i klyngen. Ministermål 3 Antallet af borgere på kontanthjælp er faldet fra 131 til 121 over det seneste år. Det svarer til et fald på 9,7 pct. Niveauet er lavt, idet Lejre Kommune placerer sig på en delt 4. plads på landsplan og bedst på Sjælland (RAR). Antallet af langtidsledige på kontanthjælp er dog steget, idet der er matchet en del borgere op fra aktivitets- til jobparat. Det har dog givet et godt resultat samlet set. Ministermål 4 Der er til stadighed massivt fokus på beskæftigelse for flygtninge og familiesammenførte. Andelen i beskæftigede er således steget fra 26,7 pct. til 33,2 pct. over det seneste år. Lejre er nr. 6 ud af 17 kommuner på Sjælland (RAR) og bedre end gnsn. i hele landet. Lokalt mål vedr. a-dagpenge Niveauet på a-dagpenge er tæt på strukturel ledighed. Antallet af ledige på a-dagpenge er dog steget ganske lidt fra 270 til 285 over det seneste år. Trods dette ligger Lejre stadig midt i klyngen og som nr. 2 på Sjælland (RAR). Området bør dog have fokus fremadrettet, da udviklingen går den forkerte vej. Lokalt mål vedr. lange sygefraværsforløb Antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger, samt jobafklaringsforløb, er steget fra 64 til 102 over det seneste år. Således med 59,6 pct. Udfordringen her ses dog i hele landet. Niveauet vedr. jobafklaring er dog stadig lavt i Lejre Kommune, der placerer sig i toppen både i klyngen og på Sjælland (RAR). Lokalt mål vedr. modtagere af ledighedsydelse Antallet af borgere på ledighedsydelse er faldet fra 55 til 53 over det seneste år. Niveauet er lavt, idet Lejre Kommune ligger på en delt 1. plads i såvel klynge som på Sjælland (RAR) og en delt 9. plads på landsplan. Det skyldes en fokuseret indsats. Lokalt mål vedr. varighed på offentlig forsørgelse Lejre Kommune er i december 2017 et af de bedste jobcentre på landsplan ift. den gnsn. refusionsprocent. Således på en delt 4. plads. Der er dog sket et lille fald fra en refusionsprocent på 29,0 pct. til 28,6 pct. siden 2016, hvilket dog er betydeligt mindre end det gnsn. fald på landsplan. Alle ydelser under et Antallet af borgere på forsørgelsesydelser i Lejre Kommune falder fortsat og udviklingen er stort set på niveau med andre jobcentre i klyngen såvel som på Sjælland (RAR) og på landsplan. Der ses dog mindre forskydninger mellem de enkelte ydelsesgrupper. Generelt ligger Lejre Kommune dog godt på mange parametre. Andel af befolkningen på offentlig forsørgelse i pct. af arbejdsstyrken Niveauet i Lejre Kommune er lavt, når der ses på andelen af borgere på offentlig forsørgelse i pct. af arbejdsstyrken. Jobcentret er således placeret på en delt 11. plads på landsplan, som nr. 2 ud af 17 kommuner på Sjælland (RAR) og på en delt 4. plads i klyngen. Beskæftigelsesplan 2019 Alt i alt kan Lejre Kommune være tilfreds med resultaterne af indsatsen i Enkelte områder bør dog have fokus i den fremtidige indsats og således i Jobcenter Lejres Beskæftigelsesplan for 2019.

16 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 14 Bilag: 1 Åben Resultatrevision Jobcenter Lejre 28408/18 Administrationens vurdering Jobcenter Lejre har opnået rigtig gode resultater i 2017 og ligger blandt de bedste i klyngen og på Sjælland (RAR) på mange parametre, trods små forskydninger mellem de enkelte ydelsesområder. Gode erfaringer med indsatsen i 2017, såvel som mindre udfordringer på enkeltområder, vil indgå i arbejdet med Beskæftigelsesplan Handicappolitik Handicappolitikken og relevant lovgivning er anvendt i forhold til målgruppen handicappede. Økonomi og finansiering Ingen

17 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side SSÆ - Sundhedsprofil 2017 for Region Sjælland - Lejre Kommune G01 18/4484 Åben sag Resumé Hvert fjerde år udarbejder hver af de fem regioner i Danmark en sundhedsprofil, der omfatter borgere på 16 år og derover. Sundhedsprofil 2017 giver et overblik over trivsel, sundhed, sundhedsvaner og sygdom på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? I Lejre Kommune har borgere modtaget et spørgeskema og borgere har svaret. I Lejre Kommune går det godt, og Lejre Kommune ligger fint placeret i forhold til de øvrige kommuner i regionen og på landsplan. Center for Velfærd & Omsorg vil arbejde videre med rapporten med henblik på, at den tages op til drøftelse på temamøde i Kommunalbestyrelsen i efteråret Udvalget skal tage orienteringen til efterretning. Indstilling Direktionen indstiller: 1. at udvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutningskompetence Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Børn & Ungdom Udvalget for Kultur & Fritid Udvalget for Teknik & Miljø Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den Taget til efterretning. Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den Taget til efterretning. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den Orienteringen taget til efterretning. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den Taget til efterretning. Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den Taget til efterretning.

18 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 16 Sagsfremstilling Sundhedsprofil 2017 Hvert fjerde år udarbejder hver af de fem regioner i Danmark en sundhedsprofil, der omfatter borgere på 16 år og derover. Sundhedsprofil 2017 giver et overblik over trivsel, sundhed, sundhedsvaner og sygdom på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det?. Sundhedsprofil 2017 er den tredje af sin art. De første sundhedsprofiler kom i 2010 og 2013, hvilket giver mulighed for at følge udviklingen. I 2017 er der dog tilføjet nye spørgsmål. Spørgeskemaet er sendt til borgere i Region Sjælland og borgere har valgt at svare. I Lejre Kommune har borgere modtaget et spørgeskema og borgere har svaret, hvilket giver en tilfredsstillende svarprocent på 54,9 %. Link til Sundhedsprofil 2017 for Region Sjælland og kommuner her Region Sjælland På flere områder går det bedre end i Blandt andet er der færre borgere, der udsættes for passiv røg og færre borgere, som har et problematisk alkoholforbrug. Udviklingen viser dog også, at flere borgere har dårlige sociale relationer, søvnproblemer og dårligt mentalt helbred. Lejre Kommune På flere områder går det bedre i Lejre Kommune end i 2013, og Lejre Kommune er generelt godt placeret i forhold til de øvrige kommuner i Region Sjælland og på landsplan. Et par eksempler: 86 % af borgerne i Lejre Kommune angiver, at de er tilfredse med livet. Det er det højeste niveau i Region Sjælland 9,5 % af borgerne i Lejre Kommune angiver, at de har dårligt mentalt helbred. Det er det laveste niveau i Region Sjælland og på landsplan 22 % af borgerne i Lejre Kommune angiver, at de har et højt stressniveau. Det er det laveste niveau i Region Sjælland 3,7 % af borgerne i Lejre Kommune angiver, at de føler sig ensomme. Det er det laveste niveau i Region Sjælland og på landsplan Kun på tre parametre har Lejre Kommune ikke ét af de bedste resultater i forhold til de øvrige kommuner i regionen. Det er forekomst af allergi, problematisk alkoholadfærd og stillesiddende mere end 8 timer dagen, hvor Lejre Kommune på de to første parametre placerer sig i midterfeltet af kommunerne og på det sidste parameter placerer sig næst øverst kun overgået af Roskilde Kommune. I Sundhedsprofil 2017 er der nogle nye spørgsmål som blandt andet omhandler inaktivitet eller utilstrækkelig fysisk aktivitet i fritiden, og stillesiddende mere end 8 timer dagligt, hvor det ikke er muligt at lave en sammenligning med tidligere år. Center for Velfærd & Omsorg vil bearbejde Sundhedsprofil 2017 med henblik på at lave et oplæg i forhold til indsatsområder i Lejre Kommune. Der vil blive lagt en pressestrategi med afsæt i gode historier om Lejreborgernes trivsel og helbred, hvilket understøtter Vores Sted og det strategiske grundlag. Administrationens vurdering Administrationen anbefaler, at rapporten bearbejdes med henblik på at lave et oplæg til drøftelse på et temamøde i Kommunalbestyrelsen i efteråret Handicappolitik Er i overensstemmelse med Handicappolitikken.

19 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 17 Økonomi og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser.

20 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side ØU - Forventet Regnskab S00 18/11 Åben sag ØU Resumé I henhold til den fastlagte budgetopfølgningsproces forelægger administrationen her Forventet Regnskab FR-1 viser et forventet mindreforbrug på driften på 1,0 mio. kr. i 2018, svarende til et forbrug på 1.531,3 mio. kr. På anlægsområdet forventes et mindreforbrug på 52,4 mio. kr. i 2018, svarende til udgifter på 110 mio. kr. I budget 2018 er der afsat et anlægsbudget på 162,4 mio. kr. Vurdering af anlægsudgifterne vil frem til 2. behandlingen i ØU blive vurderet yderligere. Drift Det samlede driftsresultat dækker over, at hovedparten af bevillingsområderne forventer budgetoverholdelse eller et mindreforbrug, men der er også et antal bevillinger, som har udfordringer. Der er særligt en udfordring i forhold til Dagpenge til forsikrede ledige og arbejdsmarkedsforanstaltninger, Specialundervisning samt på området Mellemkommunal afregning af pleje i plejeboliger mv. Anlæg På anlægssiden forventes udgifter i størrelsesordenen 110 mio. kr. Dette svarer til ca. 52,4 mio. kr. mindre end det oprindeligt vedtagne anlægsbudget for Der pågår på nuværende tidspunkt en udredning af hvor meget af de afsatte anlægsbevillinger, der udmøntes i konkrete anlægsudgifter i Administrationen vil derfor frem til 2. behandling af FR i ØU foretage en yderligere vurdering af anlægsomfanget i Likviditet Med FR-1 forventer Lejre Kommune et samlet likviditetsunderskud på 23,0 mio. kr. i Af det korrigerede budget fremgår et forventet likviditetsunderskud på 76,0 mio. kr. Grunden til at likviditetstrækket forventes at blive væsentligt mindre end det korrigerede budget er, at en del af de overførte anlægsmidler fra 2017 til 2018 som indgår i det korrigerede budget - ikke forventes at blive brugt i 2018, men forventes at blive søgt overført til Oprindeligt var der budgetteret med et likviditetsoverskud i 2018 på 1,8 mio. kr. Lejre Kommune har pr. 31. marts 2018 en gennemsnitlig likviditet (kassekreditreglen) på 89,1 mio. kr. Denne likviditet vil med forventningerne i FR-1 reduceres tilsvarende. Økonomiudvalgets indstilling vil foreligge til mødet. Indstilling Direktionen indstiller: 1. at Forventet Regnskab godkendes 2. at administrative budgetkorrektioner (omplaceringer) jf. bilag 2 godkendes 3. at tillægsbevillinger på netto 0 kr. jf. bilag 3 godkendes.

21 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 19 Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den Indstillingerne anbefales. Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den Indstillingerne anbefales. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den Indstillingerne anbefales. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den Indstillingerne anbefales. Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den Indstillingerne anbefales. Sagsfremstilling Forventet Regnskab (FR-1) udtrykker forventningerne til Lejre Kommunes årsregnskab for Formålet med budgetopfølgningen er at gøre status på de økonomiske resultater, og derved give den politiske og administrative organisation et overblik over udviklingen i økonomien. Samtidig skal opfølgningen identificere udfordringer, der medfører risiko for overskridelse af budgettet. FR-1 omfatter alle kommunens udgiftstyper, såvel drifts- og anlægsudgifter samt indtægter og renter og lån. Hovedresultaterne i forventet regnskab Budgetopfølgningen er baseret på forbrugsdata pr. 31. marts 2018, og det korrigerede budget pr. 31. marts Tabel 1: Resultat for Lejre Kommune pr. 31. marts 2018 Fv. Oprindeligt regnskab budget Resultatopgørelse (mio. kr.) (a) Korrigeret budget ( b) FV. regnskabsafvigelse i forhold til: Opr. Budget Kor. budget Indtægter , , ,4 0,4 0,4 Skattefinansierede nettodriftsudgifter 1.531, , ,3 10,2-1,0 Anlægsudgifter 110,0 66,6 162,4 43,4-52,4

22 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 20 Resultatopgørelse (mio. kr.) Fv. regnskab Oprindeligt budget (a) Korrigeret budget ( b) FV. regnskabsafvigelse i forhold til: Opr. Budget Optagne lån -42,7-10,5-42,7-32,2 0,0 Renter 8,9 9,0 8,9-0,1 0,0 Afdrag på lån 28,3 28,3 28,3 0,0 0,0 Balanceforskydninger 5,3 2,2 5,3 3,1 0,0 Kor. budget Udgifter i alt 1.641, , ,4 24,4-53,4 LIKVIDITETUNDERSKUD (+) LIKVIDITETOVERSKUD (-) 23,0-1,8 76,0 24,7-53,0 * Der indgår ikke gammel gæld på 19,6 mio. kr. i det korrigerede budget 2018 Hovedresultaterne i forventet Regnskab er: Driftsvirksomheden viser et forventet mindreforbrug på 1,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget I dette tal indgår tilbagebetaling af gammel gæld med ca. 4 mio. kr., således der reelt er tale om et mindre mindreforbrug Der forventes gennemført anlægsprojekter for 110 mio. kr., svarende til 43,4 mio. kr. mere end i det oprindelige budget 2018 Lånoptag viser merindtægter på 32,2 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget, som primært skyldes hjemtagelse af lån i forbindelse med hjemtagelse af ældreboliger Et forventet likviditetsunderskud (kasseforbrug) på 23,0 mio. kr. svarende til summen af alle øvrige bevægelser. Forventninger til årsresultatet fremgår af tabel 2, nedenfor. Tabel 2: Resultat for Lejre Kommune pr. 31. marts 2018 i mio. kr. Fv. Oprindeligt Korrigeret regnskab budget budget Resultatopgørelse (mio. kr.) A) Driftsindtægter FV. regnskabsafvigelse i forhold til: Opr. Budget Skat/tilskud udligning , , ,4 0,4 0,4 Kor. budget B) Nettodriftsudgifter 1.531, , ,3 10,2-1,0 ØKONOMIUDVALG 185,9 182,4 185,9 3,5 0,1 POLITISK ORGANISATION 7,5 7,5 7,5 0,0 0,0 ADMINISTRATIV ORGANISATION 158,0 153,7 158,0 4,3 0,0 UDLEJNING M.V. -15,6-16,6-15,6 1,0 0,0 BEREDSKAB 5,9 5,9 5,9 0,0 0,0 IT OG KOMMUNIKATION 21,5 22,5 22,5-1,0-1,0 FORSIKRINGER OG VIKARPULJER 12,3 10,9 10,9 1,4 1,4 GEBYRER -1,1-1,1-1,1 0,0 0,0 PULJER TIL SPAREMÅL -2,6-0,5-2,3-2,2-0,3 UDVALGET FOR KULTUR & FRITID 28,1 27,7 28,1 0,4 0,0 KULTUR & FRITID 28,1 27,7 28,1 0,4 0,0

23 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 21 Resultatopgørelse (mio. kr.) Fv. regnskab Oprindeligt budget Korrigeret budget FV. regnskabsafvigelse i forhold til: Opr. Budget Kor. budget UDVALGET FOR BØRN & UNGDOM 469,3 470,4 471,9-1,1-2,6 SKOLETILBUD 281,8 281,2 281,7 0,6 0,1 BØRN, UNGE & FAMILIE 77,5 79,7 80,0-2,2-2,5 DAGTILBUD 110,0 109,5 110,3 0,5-0,2 UDVALGET FOR TEKNIK & MILJØ 113,3 113,1 116,0 0,2-2,8 BYG & MILJØ 4,8 4,1 5,1 0,6-0,3 VEJE & TRAFIK 59,2 59,6 59,7-0,4-0,5 FORSYNINGSVIRKSOMHED 1,0 0,7 0,7 0,3 0,3 EJENDOMSDRIFT 48,4 48,8 50,7-0,4-2,3 UDVALGET FOR JOB & ARBEJDSMARKED 170,3 165,1 165,1 5,2 5,2 JOBCENTER 170,3 165,1 165,1 5,2 5,2 UDVALGET FOR SOCIAL,SUNDHED & ÆLDRE 562,7 560,7 563,5 2,0-0,9 VELFÆRD & OMSORG 339,4 334,1 334,7 5,3 4,7 SOCIALE TILBUD 133,4 132,1 134,4 1,3-1,0 DIVERSE YDELSER MV. 89,8 94,4 94,4-4,6-4,6 UDVALGET FOR ERHVERV & TURISME 1,7 1,7 1,7 0,0 0,0 ERHVERV & TURISME 1,7 1,7 1,7 0,0 0,0 Anlægsudgifter 110,0 66,6 162,4 43,4-52,4 Optagne lån -42,7-10,5-42,7-32,2 0,0 Renter 8,9 9,0 8,9-0,1 0,0 Afdrag på lån 28,3 28,3 28,3 0,0 0,0 Balanceforskydninger 5,3 2,2 5,3 3,1 0,0 Udgifter i alt 1.641, , ,4 24,4-53,4 LIKVIDITETUNDERSKUD (+) LIKVIDITETOVERSKUD (-) 23,0-1,8 76,0 24,7-53,0 * Der indgår ikke gammel gæld på 19,6 mio. kr. i det korrigerede budget 2018 A) Indtægter Indtægter, renter og lån forudsættes og forventes at ende 0,4 mio. kr. under det budgetlagte. Landets kommuner har i 2018 samlet øget skatten med 81 mio. kr. udover, hvad der var aftalt i forhold til den afsatte skattepulje. Skattestigningen medfører en kollektiv sanktion, hvor kommunernes bloktilskud reduceres tilsvarende. Den samlede reduktion på 81 mio. kr. fordeles efter folketal. Lejre Kommunes andel af skattesanktionen er 0,4 mio. kr. B) Drift Driftsvirksomheden viser et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. i forhold til korrigeret budget (ekskl. overførte merforbrug fra 2017 på 19,6 mio. kr.).

24 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 22 De væsentligste forklaringer på ændringen fra oprindeligt til korrigeret budget er, at der er givet tillægsbevilling i forbindelse med overførsel af ubrugte driftsmidler fra I nedenstående tabel er vist de tillægsbevillinger, som Kommunalbestyrelsen har vedtaget i forhold til budget Godkendt Tillægsbevilling Mio. kr. af KB den: Oprindeligt vedtaget budget ,1 Drifts- og vedligeholdelsesplaner, kommunale ejendomme ,2 Overførsler (drift) ,0 Korrigeret budget 1.532,3 De væsentligste udfordringer i forhold til at overholde det afsatte budget på bevillingsniveau er på områderne specialundervisning, dagpenge til forsikret, forsørgelsesydelser samt køb og salg af plejehjemspladser mellem kommuner. Væsentligste merforbrug omfatter: Arbejdsskadeforsikringer (1,8 mio. kr.) Mellemkommunal afregning af pleje i plejeboliger mv. (4,5 mio. kr.) Dagpenge til forsikrede ledige og arbejdsmarkedsforanstaltninger (9,8 mio. kr.) Specialundervisning (6,0 mio. kr.) På området arbejdsskade er der i starten af året faldet afgørelse i Arbejdsskadestyrelsen i en sag fra 2013, der betyder, at Lejre Kommune i foråret får en engangsudbetaling til tidligere medarbejder på ca. 1,5 mio. kr. Der ligger flere sager til afgørelse i Arbejdsskadestyrelsen, som har været længe undervejs. På arbejdsmarkedsområdet er det særligt udgifter til forsikrede ledige og forsørgelse, som er højere end budgetteret. Det skal dog bemærkes, at Lejre Kommune, også med et merforbrug, bruger færre udgifter end sammenligningskommuner i ECO nøgletal. I nedenstående ses udgifter til Kontanthjælp og Arbejdsmarkedsforanstaltninger pr årige: Kontanthjælp og Arbejdsmarkedsforanstaltninge r i alt kr. pr årig FR Lejre budget 2018 Sammen -ligningsgruppe Budget 2018 Region Sjællan d Budget 2018 Hele Landet Budget Udfordringen i forhold til mellemkommunal afregning af pleje i plejebolig mv. skyldes hovedsageligt en udgift til en konkret borger med døgnbemanding på 4,1 mio. kr. Bevillingen til specialundervisning er fortsat udfordret. Der forventes et forbrug svarende til forbruget i Der arbejdes pt. med en plan, der skal stoppe forbrugsstigningen og på sigt nedsætte forbruget til specialundervisning. Udover de ovenfor nævnte områder er der også afdækket en række områder, hvor der forventes mindreforbrug i De væsentligste mindreforbrug omfatter: Flygtninge (-8,1 mio. kr.) Skoleområdet, ekskl. Specialundervisning (-6,0 mio. kr.)

25 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 23 Rengøring (-1,5 mio. kr.) Ovenstående mindreforbrug bidrager til, at der kan opnås budgetoverholdelse for Lejre Kommunes samlede drift i 2018 i forhold til det korrigerede budget. Forbrugsudviklingen fra januar til marts 2018 viser i øvrigt, at forbruget ligger under samme niveau som i 2018, og dette understøtter således forventningen om budgetoverholdelse i C) Anlæg De samlede anlægsudgifter forventes i 2018 at udgøre 110 mio. kr. i 2018, svarende til et mindreforbrug på 52,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Der vil til Økonomiudvalgets møde den 23. maj blive udarbejdet en sag, som indeholder detaljerede anlægsbeskrivelser, herunder også det forventede forbrug for hver enkelt anlægsprojekt. H) Finansiering Med de omtalte forudsætninger for udgiftsudviklingen i 2018 vil der være et forventet likviditetsunderskud (kasseforbrug) på knap 23 mio. kr. i Faldet i ovenstående likviditetsgraf er under forventning af at der gennemføres anlægsudgifter for 110 mio. kr. i 2018, hvilket ikke vurderes fuldt realistisk. Anlægsudgifter vil blive vurderet yderligere frem mod FR-2. Bevægelserne igennem 2018 bygger på den historiske udvikling i de seneste år, hvor bl.a. indtægter fra ejendomsskat kommer 2 gange årligt. Udtalelser Ingen bemærkninger

26 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 24 Administrationens vurdering Forbruget efter 1. kvartal ligger lidt lavere end for tilsvarende periode i Det er derfor administrationens vurdering, at mindreforbruget i 2018 bliver højere end de 1,0 mio. kr. der fremgår af FR-1. Administrationen følger fortsat forbruget tæt, og vil også i de kommende måneder arbejde på, at forbruget kommer til at ligge på niveau med forbruget sidste år. Regnskabet for 2017 endte med et mindreforbrug på 23,4 mio. kr. Handicappolitik Denne sag har ingen handicappolitisk konsekvens. Økonomi og finansiering Jf. sagsfremstilling.

27 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side JA - Eventuelt Åben sag Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den Der var ikke noget under Eventuelt.

28 Status på indsats RAR Sjælland Marts 2018

29 Forord Dette notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk og jobindsats.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR-medlemmerne. Notatet kan med fordel læses sammen med oversigtsnotatet over situationen på arbejdsmarkedet, hvor der er fokus på bl.a. beskæftigelses- og ledighedsudvikling samt rekrutteringsudfordringer. Desuden kan man via star.dk og jobindsats.dk løbende følge bl.a. implementering af de forskellige større reformer på beskæftigelsesområdet. På jobindsats.dk under Benchmark kan man for hvert jobcenter hente en rapport med sammenligning (benchmark) med andre jobcentre og udviklingen i hele landet. Alle målingerne i rapporten er baseret på data fra I alle målinger anvendes data med én måneds forsinkelse, så den opgjorte udvikling i målingerne kun i mindre grad påvirkes af den regelmæssige justering, der sker af data på jobindsats.dk på grund af efterregistreringer. Målingerne i hver reform er tidsmæssigt synkroniseret, så alle målinger er fra samme måned. Nøgletallene for de forskellige reformer er baseret på de sigtelinjer og implementeringsindikatorer, som STAR og Styrelsen for International rekruttering og Integration (SIRI) har særligt fokus på i implementeringsarbejdet for 2017 og Sigtelinjer er indikatorer for, om de ønskede resultater eller intentioner med en reform bliver opnået. Implementeringsindikatorer er indikatorer for, om implementeringen er på sporet. Implementeringsindikatorerne beskriver det, som kommuner, a-kasser og STAR skal levere for at realisere intentionerne og sigtelinjerne, fx at kommunerne benytter de centrale redskaber, eller at der kan observeres den ønskede adfærdsændring blandt borgere, virksomheder og sagsbehandlere. Endelig indeholder rapporten Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske mål, som sætter den overordnede ramme og retning på tværs af landet på de vigtigste indsatsområder i beskæftigelsesindsatsen. Indholdsfortegnelse RESUME... 3 BORGERE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE... 4 REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB... 5 KONTANTHJÆLPSREFORMEN... 8 SYGEDAGPENGEREFORMEN BESKÆFTIGELSESREFORMEN INTEGRATIONSREFORMEN MINISTERENS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE MÅL

30 RESUME Sammenfattende kan det fremhæves at: I RAR Sjælland er 20 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-66 år) på offentlig forsørgelse, mens det på landsplan er 18,3 pct. Der er stor forskel i andelen mellem kommunerne i RAR Sjælland. Antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse er det seneste år faldet både i RAR Sjælland (- 2,9 pct.) og i hele landet (-3,1 pct.). Udviklingen for de enkelte målgrupper i RAR Sjælland ligger tæt på udviklingen på landsplan. Dette gælder dog ikke ledighedsydelse, der er steget mere i RAR Sjælland (9,8 pct.) end på landsplan (4,1 pct.) og antallet af ressourceforløb, der er steget mindre i RAR Sjælland (15,2 pct.) end i hele landet (17,4 pct.). Andelen af udsatte borgere på offentlig forsørgelse er højere i RAR Sjælland (16,3 pct.) end på landsplan (14,5 pct.). I RAR Sjælland er andelen af ressourceforløbsmodtagere i virksomhedsrettede tilbud eller har ordinære timer lidt lavere (15,3 pct.) end på landsplan (17,1 pct.). Andelen trækkes op af enkelte kommuner med en meget høj andel, mens de fleste kommuner har andele, der er lavere end eller omkring landsgennemsnittet. Andel fleksjobvisiterede, der er i fleksjob, er en anelse lavere i RAR Sjælland (80,4 pct.) end i hele landet (82,2 pct.). Stort set samme andel personer i fleksjob på få timer har øget deres timetal på landsplan (23 pct.) og i RAR Sjælland (22,6 pct.). Andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der er på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i RAR Sjælland (3,5 pct.), er stort set på niveau med hele landet (3,2 pct.). Samtidig er antallet af kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere faldet mindre i RAR Sjælland (-5,8pct.) end på landsplan (-7 pct.). Andelen af uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, der er i brobygningsforløb er højere i RAR Sjælland (8,6 pct.) end på landsplan (6,9 pct.). Dette er primært båret af fem jobcentre, mens mange kommuner ser ud til ikke at benytte brobygningsforløb. Dette kan dog skyldes manglende registreringer. Andelen af personer under 30 år på offentlig forsørgelse, der er påbegyndt en uddannelse er dog, højere i RAR Sjælland (9,2 pct.) end på landsplan (8,1 pct.). De aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere er i mindre grad (13,2 pct.) end på landsplan (14,9 pct.) i virksomhedsrettet indsats eller har ordinære timer. For de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er andelen, der er i virksomhedsrettet indsats eller har ordinære timer, også lavere i RAR Sjælland (15,1 pct.) end på landsplan (16,6 pct.). Andelen af borgere i udkanten af arbejdsmarkedet (minimum 3 års sammenhængende ledighed), der har fået et aktivt tilbud, er i RAR Sjælland (26,8 pct.) ligeledes lidt under landsgennemsnittet (28,4 pct.). Andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der er sygemeldte, i RAR Sjælland (2,5 pct.) er stort set på niveau med hele landet (2,3 pct.). Færre sygedagpengemodtagere i RAR Sjælland får en tidlig virksomhedsrettet indsats (32,7 pct.) 3

31 end på landsplan (35,6 pct.). Andelen med et forløb på 1-2 måneder, der har fået mindst én samtale er højere i RAR Sjælland (48,7 pct.) end på landsplan (46,1 pct.). Andelen af personer i jobafklaringsforløb, der er i virksomhedsrettet tilbud er lavere i RAR Sjælland (18,4 pct.) end i hele landet (22,3 pct.). Andelen af arbejdsstyrken (16-66 år), der er på a-dagpenge i RAR Sjælland (2,6 pct.) er stort set på niveau med andelen på landsplan (2,9 pct.). Andelen af a-dagpengemodtagere med 1½-3 måneds ledighed, der har fået mindst én samtale, er i RAR Sjælland (87,5 pct.) lavere end landsgennemsnittet (89,1 pct.). Det samme gælder andelen af dagpengemodtagere med en ledighed på 3-6 måneder, der har haft mindst 2 samtaler (76,1 pct. hhv. 81,7 pct.). Derimod er andelen af dagpengemodtagere med mere end 6 måneders anciennitet, der er i virksomhedsrettet tilbud i RAR Sjælland (9 pct.) på niveau med landsgennemsnittet (8,9 pct.). Andelen af integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogrammet, der er visiteret jobparate er i RAR Sjælland (76,2 pct.) højere end landsgennemsnittet (73,9 pct.). Andelen der er i virksomhedsrettet aktivering er derimod lavere i RAR Sjælland (31 pct.) end på landsplan (33,6 pct.). Andelen af beskæftigede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er i RAR Sjælland lavere end på landsplan, både når der ses på alle flygtninge siden 2004 (27,9 pct. vs. 29,7 pct.), og når der ses på flygtninge, der har fået udstedt cpr.nr. de seneste 3 år (32,3 pct. vs. 33,6 pct.). Andelen af virksomheder, der har et samarbejde med et jobcenter, er i RAR Sjælland (26,9 pct.) er stort set på niveau med landsgennemsnittet (26,1 pct.). Dette til trods for at andelen af borgere på offentlig forsørgelse, der er i virksomhedsrettet indsats, for flere målgrupper er lavere i RAR Sjælland end i hele landet. 4

32 BORGERE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE Andel på offentlig forsørgelse Figur 1. Andel på offentlig forsørgelse ud af befolkningen (16-66 år), november 2017 Borgere fordelt på arbejdsmarkedsstatus Tabel 1. Borgere i RAR Sjælland i den arbejdsdygtige alder (16-66 år) fordelt på arbejdsmarkedsstatus, november 2017 November 2017 Udvikling ift. året før Fuldtidspersoner RAR-Sjælland Hele Landet A-dagpenge mv. * ,8% -0,2% Efterløn ,5% -14,9% Fleksjob ,9% 7,5% Førtidspension ,6% -2,4% Kontanthjælp mv. ** ,6% -9,3% Ledighedsydelse ,8% 4,1% Ressourceforløb ,2% 17,4% Revalidering/forrevalidering ,7% -16,7% Sygemeldte *** ,7% 0,6% I alt ,9% -3,1% *A-dagpenge, kontantydelse og arbejdsmarkedsydelse **Kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse ***Sygedagpenge og jobafklaringsforløb 5

33 REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft den 1. januar Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv. Reformen skal således bidrage til at sikre, at flere borgere får en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at færrest muligt ender på førtidspension. Målet skal nås ved, at der sættes større fokus på den enkeltes ressourcer og på at udvikle den enkeltes arbejdsevne. Med reformen er der derfor indført ressourceforløb, der skal sikre en individuel, tværfaglig og sammenhængende indsats til borgere, som er i risiko for at ende på førtidspension. Desuden er fleksjobordningen blevet målrettet, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen, og tilskuddet tilskynder i højere grad til at øge timetallet. For at reformen kan blive en succes, skal ressourceforløbene have et tilstrækkeligt indhold og kvalitet til at kunne hjælpe udsatte borgere tilbage i arbejde. Den virksomhedsrettede indsats har de mest positive beskæftigelseseffekter på tværs af forskellige grupper af udsatte borgere. For mange borgere i ressourceforløb kan mentorstøtte desuden være en afgørende hjælp til f.eks. at få struktur på hverdagen, orden i økonomien, følge et behandlingsforløb, deltage i virksomhedspraktik mv. For så vidt angår fleksjobordningen, er det vigtigt, at personer, som visiteres til et fleksjob, ikke blot ender på ledighedsydelse. Det er derfor vigtigt, at der sker en løbende opfølgning over for personer i fleksjobordningen, så fleksjobledigheden kan nedbringes. STAR har på denne baggrund opstillet følgende sigtelinje og implementeringsindikatorer for reformen af førtidspension og fleksjob med tilhørende målinger, der indikerer, om implementeringen af reformen er på rette vej: Sigtelinje Flest muligt skal i arbejde og forsøge sig selv. Implementeringsindikatorer Virksomhedsrettet indsats for personer i ressourceforløb skal styrkes. Progression blandt borgere i små fleksjob. Andelen af personer under fleksjobordningen, som er i fleksjob skal øges. 6

34 REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Sigtelinje: Flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv Figur 2. Andel udsatte personer på offentlig ydelse (førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse, ressourceforløb, jobafklaringsforløb, sygedagpenge, revalidering/forrevalidering, kontanthjælp/uddannelseshjælp), november 2017 Virksomhedsrettet indsats for personer i ressourceforløb skal styrkes Figur 3. Andel personer i ressourceforløb, der er i virksomhedspraktik, løntilskud eller har ordinære timer, oktober

35 REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Progression blandt borgere i små fleksjob Figur 4. Andelen af personer, der er startet i et fleksjob på 10 timer eller derunder, og som minimum har været i fleksjob i 1 år, der øger deres effektive timetal, november 2017 Andelen af personer under fleksjobordningen, som er i fleksjob skal øges Figur 5. Andel personer i fleksjob ud af samtlige personer i fleksjobordningen (fleksjob og ledighedsydelse), december

36 KONTANTHJÆLPSREFORMEN Den 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft. Reformen styrker den uddannelsesrettede indsats for ufaglærte unge, der i stedet for at få kontanthjælp får uddannelseshjælp. Reformen bygger samtidig på et princip om, at de jobparate skal gøre nytte og arbejde for deres kontanthjælp, og at de aktivitetsparate skal bringes tættere på arbejdsmarkedet gennem en tværgående og helhedsorienteret indsats. Det er intentionen med kontanthjælpsreformen, at antallet af uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere skal reduceres. Reformen skal således bidrage til, at flere personer overgår til beskæftigelse eller uddannelse. Derudover bygger reformen på den grundlæggende intention, at alle skal have en aktiv indsats, og at der ikke skal være passive forløb. For at reformen kan blive en succes, skal den aktive indsats målrettet understøtte overgang til uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Når det gælder en aktiv indsats, har virksomhedsrettet indsats de mest positive beskæftigelseseffekter på tværs af forskellige grupper af udsatte borgere. Brobygningsforløb på erhvervsskoler udgør samtidig en indsats, der har vist sig at have betydelige positive effekter på unge uddannelseshjælpsmodtageres afgang til og fastholdelse i ordinær uddannelse. Brobygningsforløb foregår på erhvervsskoler og består af opkvalificering i dansk og matematik, snusepraktikker på uddannelsesinstitutioner og i virksomheder, uddannelsesmentor og fastholdelsesmentor efter påbegyndt uddannelse. STAR har på denne baggrund opstillet følgende sigtelinje og implementeringsindikatorer for kontanthjælpsreformen med tilhørende målinger, der indikerer om implementeringen af reformen er på rette vej: Sigtelinje Antallet af personer på kontant- og uddannelseshjælp skal reduceres. Implementeringsindikatorer Flere unge skal i brobygningsforløb Virksomhedsrettet indsats for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere skal styrkes Virksomhedsrettet indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal styrkes 9

37 KONTANTHJÆLPSREFORMEN Sigtelinje: Antallet af personer på kontant- og uddannelseshjælp skal reduceres Figur 6: Andel af befolkningen (16-66 år) på kontant- og uddannelseshjælp, december 2017 Flere unge skal i brobygningsforløb Figur 7. Andelen af uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, der tilbydes brobygningsforløb, december

38 KONTANTHJÆLPSREFORMEN Virksomhedsrettet indsats for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere skal styrkes Figur 8. Andel aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, der er i virksomhedspraktik, løntilskud eller har ordinære timer, oktober 2017 Virksomhedsrettet indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal styrkes Figur 9. Andel aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der er i virksomhedspraktik, løntilskud eller har ordinære timer, oktober

39 SYGEDAGPENGEREFORMEN Første del af sygedagpengereformen trådte i kraft d. 1. juli Her blev tidspunktet for revurdering af retten til sygedagpenge fremrykket fra 12 til 5 måneder, og borgere, der ikke kan blive forlænget på sygedagpenge, men fortsat er uarbejdsdygtige, fik ret til et jobafklaringsforløb. Med anden del af reformen er der pr. 5. januar 2015 sket en betydelig omlægning af indsatsen med ny model for visitation og opfølgning og styrket fokus på en tidlig virksomhedsrettet indsats. Sygedagpengereformen har som mål, at sygemeldte skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet ved hjælp af en tidligere og mere virksomhedsrettet indsats. Reformen skal samtidig sikre, at sygemeldte har økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb. En virksomhedsrettet indsats er et effektivt redskab til at støtte sygemeldte i at vende tilbage til job. Den arbejdspladsbaserede indsats er dermed et væsentligt omdrejningspunkt i reformen for at reducere antallet af sygemeldte på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb. For at sygedagpengereformen kan blive en succes skal den virksomhedsrettede indsats styrkes, og den sygemeldte borgers arbejdsplads inddrages i størst muligt omfang. Det er samtidig centralt, at indsats og opfølgning sker tidligt i sygdomsforløbet. STAR har på denne baggrund opstillet følgende sigtelinje og implementeringsindikatorer for sygedagpengereformen med tilhørende målinger, der indikerer, om implementeringen af reformen er på rette vej: Sigtelinjer Sygefraværet skal nedbringes varigt. Implementeringsindikatorer Flere sygemeldte skal have en tidlig virksomhedsrettet indsats. Flere sygemeldte skal have en tidlig opfølgning. Personer i jobafklaringsforløb skal have en virksomhedsrettet indsats 12

40 SYGEDAGPENGEREFORMEN Sigtelinje: Sygefraværet skal nedbringes varigt Figur 10. Andel af befolkningen (16-66 år) på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb, november 2017 Flere sygemeldte skal have en tidlig virksomhedsrettet indsats Figur 11. Andel sygedagpengemodtagere, der er delvist raskmeldt, i virksomhedspraktik eller løntilskud inden udgangen af 13. sygefraværsuge, november

41 SYGEDAGPENGEREFORMEN Flere sygemeldte skal have en tidlig opfølgning Figur 12. Andel sygedagpengemodtagere med et forløb på en varighed af 1-2 måneder, der har fået mindst én samtale, oktober 2017 Personer i jobafklaringsforløb skal have en virksomhedsrettet indsats Figur 13. Andelen af personer i jobafklaringsforløb, der er i virksomhedspraktik eller løntilskud, december Delvis raskmelding vil på sigt indgå som en virksomhedsrettet indsats 14

42 BESKÆFTIGELSESREFORMEN Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar 2015, 1. juli 2015 samt 1. juli Reformen sætter fokus på, at ledige hurtigere kommer i varig beskæftigelse gennem en individuel og målrettet indsats og gennem en målretning af uddannelsesindsatsen. Beskæftigelsesreformen har til formål at give forsikrede ledige en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse og forebygge langtidsledighed. Samtidig har reformen et klart mål om at forbedre samarbejdet med, og styrke servicen til landets virksomheder, så de kan få den arbejdskraft, de har behov for, og at lediges kompetencer matches med relevante jobåbninger. Det langsigtede mål med beskæftigelsesreformen er, at antallet af dagpengemodtagere reduceres varigt, ved at flere ledige afgår til varig beskæftigelse. Målet skal blandt andet nås gennem et intensivt samtaleforløb. Der er stærk evidens for, at samtaler har positive beskæftigelseseffekter, samt at det er et af de bedst virkende og mest robuste instrumenter i den aktive beskæftigelsesindsats. Samtalerne kan øge den enkelte lediges viden om de muligheder, der eksisterer på arbejdsmarkedet og give den ledige redskaber til målrettet jobsøgning. Med beskæftigelsesreformen er der pr. 1. juli 2015 etableret et fælles og intensiveret kontaktforløb, som betyder, at forsikrede ledige skal deltage i seks samtaler i jobcenteret i løbet af de første seks måneder af ledighedsperioden, hvoraf to (den sidste indfaset pr. 1. juli 2016) afholdes fælles med a-kassen. Med beskæftigelsesreformen er der endvidere kommet et skærpet fokus på at styrke det virksomhedsrettede fokus i den aktive indsats for de dagpengemodtagere, der ikke finder beskæftigelse tidligt. For de stærkeste ledige viser erfaringerne, at virksomhedsrettede indsatser som virksomhedspraktik og privat løntilskud har gode effekter. Disse tilbud foregår på rigtige arbejdspladser, hvilket bl.a. kan bidrage til, at den ledige fastholder sin arbejdsmarkedstilknytning, styrker sit netværk og kan have en opkvalificerende effekt. STAR har på denne baggrund opstillet følgende sigtelinje og implementeringsindikatorer for beskæftigelsesreformen med tilhørende målinger, der indikerer om implementeringen af reformen er på rette vej: Sigtelinje Antallet af dagpengemodtagere skal reduceres varigt. Implementeringsindikatorer Nyledige dagpengemodtagere skal hurtigt i gang med et samtaleforløb. Nyledige dagpengemodtagere skal have et tidligt og intensivt samtaleforløb. Flere dagpengemodtagere skal have et virksomhedsrettet tilbud. 15

43 BESKÆFTIGELSESREFORMEN Sigtelinje: Antallet af dagpengemodtagere skal reduceres varigt Figur 14. Andel af arbejdsstyrken (16-66 år) på dagpenge, november 2017 Nyledige dagpengemodtagere skal hurtigt i gang med et samtaleforløb Figur 15. Andel dagpengemodtagere med 1½-3 måneders ledighed, der har deltaget i mindst én samtale, oktober

44 BESKÆFTIGELSESREFORMEN Nyledige dagpengemodtagere skal have et tidligt og intensivt samtaleforløb Figur 16. Andel dagpengemodtagere med 3-6 måneders ledighed, der har deltaget i mindst 2 samtaler inden for de seneste 3 måneder, oktober 2017 Flere dagpengemodtagere skal have et virksomhedsrettet tilbud Figur 17. Andel dagpengemodtagere med mere end 6 måneders anciennitet, der er i virksomhedspraktik eller privat løntilskud, oktober

45 INTEGRATIONSREFORMEN De nye tiltag på integrationsområdet som følge af to- og trepartsaftalerne fra marts 2016 trådte i kraft den 1. juli Det overordnede mål med tiltagene er, at flest mulige flygtninge og familiesammenførte skal i arbejde og forsørge sig selv. Kommunen skal tilbyde flygtninge og familiesammenførte til flygtninge et integrationsprogram efter reglerne i integrationsloven. Integrationsprogrammets hovedmål er, at udlændingen hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse. Programmet består af: Danskuddannelse Beskæftigelsesrettede tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud efter integrationsloven. Integrationsprogrammet skal tilrettelægges med henblik på, at udlændingen kan opnå ordinær beskæftigelse inden for ét år. Udlændingen skal tilbydes et første virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud så vidt muligt inden for de to første uger i kommunen og senest efter en måned. Dernæst skal udlændingen tilbydes en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats med henblik på at opnå selvforsørgelse. Styrelsen for International Rekruttering og Integration har på denne baggrund opstillet følgende sigtelinje og implementeringsindikatorer for de nye tiltag med tilhørende målinger, der indikerer, om implementeringen af aftalerne er på rette vej: Sigtelinje Flest mulige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal i arbejde og forsørge sig selv. Implementeringsindikatorer Den hurtige virksomhedsrettede indsats for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal styrkes. Den generelle virksomhedsrettede indsats for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal styrkes. Andelen af jobparate flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal stige. 18

46 INTEGRATIONSREFORMEN Sigtelinje: Flest mulige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal i arbejde og forsørge sig selv Figur 18. Beskæftigelsesgrad for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med udstedt CPR-nummer tre år forinden, november 2017 Den generelle virksomhedsrettede indsats for flygtninge og familiesammenførte skal styrkes Figur 19. Andel integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogrammet, der er i virksomhedspraktik eller løntilskud, december

47 INTEGRATIONSREFORMEN Andel jobparate flygtninge og familiesammenførte skal stige Figur 20. Andel integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogrammet, som er jobparate, december

48 MINISTERENS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE MÅL 2017 Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske mål sætter den overordnede ramme og retning på tværs af landet på de vigtigste indsatsområder i beskæftigelsesindsatsen. Der er for 2017 udmeldt fire beskæftigelsespolitiske mål. 1: Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft 2: Flere unge skal have en uddannelse 3: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere skal tættere på arbejde 4: Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende 1: Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Figur 21. Andel virksomheder i kommunen, der har et samarbejde (løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotationsvikar, skånejob, fleksjob, mentor eller nyttejob) med et jobcenter, november

49 MINISTERENS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE MÅL : Flere unge skal have en uddannelse Figur 22. Andel personer under 30 år på a-dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, arbejdsmarkedsydelse og særlig uddannelsesydelse, som er påbegyndt en uddannelse (inkl. lærlingeforløb, SU-støttet uddannelse og uddannelsesaktivering), januar-april : Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejde Figur 23. Andel med minimum 3 års sammenhængende ledighed, der har fået et aktivt tilbud, herunder et virksomhedsrettet tilbud, inden for de seneste 6 måneder af deres ydelsesforløb, november

50 MINISTERENS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE MÅL : Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Figur 24. Andel beskæftigede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i den erhvervsaktive alder, der har fået opholdstilladelse fra 2004 og frem og er i beskæftigelse, november

51 A P R I L 2018 Koordinering på efter- og videreuddannelsesområdet Carsten Bloch Nielsen, formand for RAR Sjælland Med trepartsaftalen fra oktober 2017 om en styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU) har de regionale arbejdsmarkedsråd fået en ny opgave med at sikre koordination og aktørsamarbejdet på området: Vi skal skabe overblik over efterspørgslen efter kompetencer i regionen og formidle denne viden til jobcentre, uddannelsesinstitutioner, a-kasser, erhvervscentre og væksthuse. Vi skal levere overblik over opkvalificeringsmulighederne på tværs af beskæftigelses- og efter- og videreuddannelsessystemet til aktørerne. Og vi skal etablere og indgå i relevante samarbejder på regionalt, lokalt og/eller brancherettet niveau med parterne på området. I RAR Sjælland er vi påbegyndt drøftelserne af, hvordan vi får tilrettelagt indsatsen, så vi opnår de mål, vi sætter os. Vi skal kunne følge udviklingen undervejs og dokumentere resultaterne af det, vi får iværksat. Når det nye RAR har konstitueret sig på rådsmødet i juni måned får vi fastlagt strategien for opgaven. Men allerede nu er de nye VEUkoordinatorer, som er ansat i AMK Øst, i gang med at tilrettelægge de praktiske rammer omkring løsningen af opgaverne. Møde med uddannelsesinstitutionerne I marts tog vi hul på dialogen med regionens uddannelsesinstitutioner om det fremadrettede samarbejde på VEU-området. Vi vil skulle arbejde tæt sammen om at få skabt gode kursusmuligheder for ledige (og beskæftigede), så vi kan efterkomme virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. Ny positivliste På rådsmødet den 21. marts besluttede vi den nye positivliste for den regionale uddannelsespulje. Listen kan se lang ud der er 400 kurser på - men udgangspunktet er det samme som sidste år nemlig 34 stillingsbetegnelser inden for områder med aktuel mangel på arbejdskraft. De mange kurser er udtryk for, at vi efter ønsker fra jobcentre har fået foldet kursuspakkerne ud, så det bliver nemmere at sammensætte lige netop dét specifikke forløb, som den enkelte ledige har brug for. Branchenetværk en god model for samarbejde I de 3 branchenetværk er der nu igangsat en rækkes forskellige aktiviteter, eksempelvis: Informationsmøde for sagsbehandlere om transportbranchens særlige kvalifikationskrav. Udarbejdelse af samtaleguide med klare jobprofiler på forskellige jobfunktioner inden for transportbranchen og bygge & anlægsbranchen. Etablering af fælles kursuskøb på rørlæggerområdet. En særlig indsats for at øge antal voksenlærlinge inden for kokkefaget. De aktiviteter som besluttes i branchenetværkene koordineres tæt med de 3 rekrutteringssamarbejder. I alle branchenetværk er der løbende fokus på vigtigheden af retvisende jobsøgnings-cv er. 1

52 R A R S J Æ L L A N D A P R I L Kommunernes beskæftigelsesplaner 2018 Stort set alle kommuner har i deres beskæftigelsesplaner for 2018 fokus på en konkret indsats for at afhjælpe virksomhedernes rekrutteringsbehov. Og det målrettede virksomhedsarbejde er generelt højt prioriteret. Det glæder os i RAR at konstatere, at der i flere kommuner arbejdes med at afdække de lediges kompetencer og få målrettet opkvalificeringsindsatsen mod de brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft eller rigtigt gode jobmuligheder. Vi ved, at det ikke altid er så let og at der for nogle af de ledige, som er længere væk fra arbejdsmarkedet, skal flere indsatser til, før det lykkes at skabe motivation. Men det er en vigtig opgave, og den bliver ikke mindre i den kommende tid vi skal have flest muligt med. Beskæftigelsesplanerne kan ses på RARs hjemmeside: Kommunernes beskæftigelsesplaner og RARs sammenfattende oversigt Data fra beskæftigelsesområdet På alle reformområder er der store forskelle på indsatsen i de enkelte kommuner, men der er ikke et specifikt mønster i forskellene. Generelt har kommunerne i RAR Sjællands område fortsat udfordringer med den virksomhedsrettede indsats for borgerne. Faxe og Solrød skiller sig dog positivt ud med en relativt høj andel i virksomhedsrettet aktivering for stort set alle målgrupper, bortset fra dagpengemodtagere. Faxe er bl.a. med i projekterne Håndholdt ressourceforløb og Sammen om fastholdelse, hvor der er fokus på den virksomhedsrettede indsats for borgere i ressourceforløb og på sygedagpenge. Nøgletallene kan findes på RARs hjemmeside: Seneste status på indsatser Projekt Job i fødevarebranchen Formål: At afhjælpe rekrutteringsproblemer inden for områderne bager, slagter og gourmetslagter Med midler fra det centrale beskæftigelsesråd (BER) og ZBC som tovholder har 6 jobcentre, 2 a-kasser/ faglige organisationer og 3 virksomheder i et tæt samarbejde udviklet og afprøvet en model for rekruttering med bl.a. etablering af brancherettede forløb. Projektet har givet nogle gode indsigter i, hvad der skal til for at lykkes med en målrettet opkvalificeringsindsats. Bl.a. er det vigtigt, at der forud bliver udarbejdet jobprofiler med henblik på udsøgning af mulige deltagere. En realkompetenceafklaringsplan er et godt redskab også for at afdække alternative mulige indsatser for den enkelte ledige. Det er vigtigt med en fast gennemgående koordinator i jobcentrene, som kan følge deltagerne under virksomhedspraktikken. Og endelig skal der lægges ansvar for eget forløb ud til den enkelte ledige. Konkrete resultater fra projektet: 4 informationsmøder for ca. 100 ledige. 57 realkompetenceafklaringer. 28 gennemførte et kursusforløb. 19 kom efterfølgende i virksomhedspraktik. 3 blev ansat, og 4 kom i løntilskud. Deltagere: Jobcentrene i Næstved, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød og Sorø, 3F og NNF samt Danish Crown, Dagrofa og Hørkram. RAR Sjællands formandskab Formand Carsten Bloch Nielsen, LO 1. næstformand Flemming Kronsten, DA 2. næstformand Gert Jørgensen, kommunerne RAR sekretariatet Arbejdsmarkedskontor Øst: Arbejdsmarkedsdirektør Marianne Sumborg, msu@star.dk Chefkonsulent Helle Klein, hek@star.dk F Å M E R E A T V I D E P Å W W W. R A R - B M. D K E L L E R K O N T A K T A R B E J D S M A R K E D S K O N T O R Ø S T : A M K O E S S T A R. D K - T L F :

53 Til borgmestre, beskæftigelsesudvalgsformænd og jobcenterchefer i alle landets kommuner Beskæftigelsesministeren Ved Stranden København K T E bm@bm.dk CVR Vedrørende manglende aktiv indsats for dagpengeledige Kære borgmestre, beskæftigelsesudvalgsformænd og jobcenterchefer 9. april 2018 J.nr Af vedlagte opgørelse fremgår det, at en stor del af dagpengemodtagere på tværs af landets kommuner ikke deltager eller har deltaget i et aktivt tilbud inden for tidspunktet for ret og pligt. Som minister kan jeg ikke leve med, at ledige bliver overladt til sig selv og ikke får den indsats, de har krav på. Det er meget bekymrende både for de mange borgere, der har brug for hjælp i den situation, de er i, og for Folketinget, der har vedtaget den lovgivning, der fastsætter rammerne for kontakten med dagpengemodtagere. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at der er så stor kommunal spredning i, hvor mange borgerne, som ikke får et aktivt tilbud inden for tidspunktet for ret og pligt. Nogle kommuner gør det rigtigt godt, men desværre gælder det ikke alle. De af landets kommuner, der er markeret med en * i opgørelsen er frikommuner. Det betyder, at de i den forbindelse er eller har været delvist fritaget for reglerne om ret og pligt for dagpengemodtagere, og dermed ikke underlagt samme krav som resten af landet. Jeg vil dog gerne understrege, som regeringen også gjorde det i forbindelse med godkendelsen af de nye frikommuneforsøg, at friheden til fleksibelt at tilrettelægge indsatsen overfor den enkelte ikke bør føre til et generelt lavere intensitetsniveau i indsatsen. Jeg vil fremover følge tallene tæt. Jeg forventer, at de kommuner, der ligger dårligt i forhold til minimumskravene i lovgivningen, gør en markant indsats for at rette op herpå. I er i den forbindelse velkomne til at kontakte de regionale Arbejdsmarkedskontorer under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis I har brug for hjælp. Venlig hilsen Troels Lund Poulsen

54 Folketingets Beskæftigelsesudvalg Lennart Damsbo-Andersen Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden København K T E bm@bm.dk CVR april 2018 Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. august 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 551 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lennart Damsbo-Andersen (S). J.nr Spørgsmål nr. 551: Ministeren bedes i en tabel oplyse antal og andel borgere på dagpenge med mindst 1 års anciennitet, der hverken har deltaget i aktiv indsats eller haft en mentor det seneste år, fordelt på alle landets kommuner og sorteret efter andelens størrelse, svarende til opgørelsen for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i tabel 1, jf. BEU alm. del bilag 311. Svar: Vi er i en situation, hvor det går godt for dansk økonomi og hvor vi skal have fokus på at få endnu flere ind på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen har været stigende siden foråret 2013, og alene siden sommeren 2015 er der kommet over nye private job. Der er med andre ord job at få. Derfor kan jeg som minister ikke sidde det overhørigt, at mange borgere i beskæftigelsessystemet ikke får den indsats, de er berettiget til, men går passive rundt på offentlig forsørgelse. Det gælder uanset, hvilke proceskrav der er eller ikke er. Med regeringens udspil til en enklere beskæftigelsesindsats er der lagt op til, at give kommunerne større mulighed for fleksibelt at tilrettelægge omfang og timing af den aktive indsats og samtaler overfor den enkelte borger. Bl.a. foreslås et forenklet og mere harmoniseret kontaktforløb på tværs af målgrupper, som stadig fastholder grundtanken om, at jobcentret har en tæt kontakt med borgerne, særligt i begyndelsen af et ydelsesforløb. Den øgede frihed følges af en styrket monitorering af indsatsen, så Folketinget, beskæftigelsesministeren samt politikere og parter på lokalt og regionalt niveau kan følge med i, om kommunerne leverer de ønskede resultater. Det vil blandt andet ske ved at introducere benchmark-rapporter, der, ved at tage højde for kommunernes forskellige rammevilkår, skal vise, i hvilket omfang de enkelte kommuner er i stand til at begrænse antallet af borgere på offentlig forsørgelse. Beskæftigelsesministeriet er desuden allerede nu i gang med at undersøge mulighederne for at fremme en større åbenhed i data på beskæftigelsesområdet, så gennemsigtigheden om kommunernes indsats kan forbedres.

55 Jf. svar på BEU alm. del. spørgsmål og 311 har en større gruppe borgere på tværs af ydelser ikke modtaget en aktiv indsats eller mentorstøtte i det seneste år. For samtaler i jobcentret er der ligeledes tegn på, at ikke alle dagpengemodtagere får den hjælp, som de har ret til, jf. BEU alm. del. spørgsmål 641. En ny opgørelse, som blev offentliggjort på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside den 1. februar , viser desuden, at en stor del af landets kommuner kun i begrænset omfang overholder de minimumsregler for samtaler med ledige og sygemeldte, der er fastsat ved lov. Det, mener jeg, er uacceptabelt. På den baggrund iværksætter jeg en række initiativer: Jeg har skrevet til samtlige kommuner vedr. manglende samtaler og gjort opmærksom på min bekymring. Jeg vil fremover følge tallene for antallet af samtaler tæt, og de kommuner, der stadig ligger markant under, hvad der måtte forventes i forhold til lovgivningen, når vi ser på data fra april 2018, vil jeg indkalde Beskæftigelsesudvalget til en drøftelse af situationen. Derudover har jeg skrevet til samtlige kommuner vedr. manglende aktiv indsats for tidspunktet for ret og pligt, og givet udtryk for min bekymring. Jeg har derudover skrevet til de kommuner, hvor der er 50 pct. eller flere, og som har minimum 250 borgere i målgruppen, som ikke har modtaget et aktivt tilbud til tiden (tabel 2). I brevene har jeg givet udtryk for min særskilte bekymring for disse kommuner og bedt om en redegørelse. Jeg har drøftet den manglende indsats med KL d. 16. januar Efterfølgende har jeg efter min anmodning modtaget et brev fra KL angående manglende samtaler og aktiv indsats. Igangsættelse af en survey blandt kommunerne, der skal afklare årsagerne til, at nogle borgere ikke får den aktive indsats, som de er berettiget til. Udarbejdelse af én årlig redegørelse af indsatsen i beskæftigelsessystemet, som skal afdække den aktive indsats på tværs af ydelsesmålgrupper. Redegørelsen vil foreligge medio 2018, og jeg foreslår, at denne danner afsæt for en årlig drøftelse med beskæftigelsesudvalget. På kontanthjælpsområdet har jeg efter min anmodning modtaget to redegørelser fra hver af de fem kommuner, der i marts 2017 havde en andel på minimum 30 pct. af aktivitetsparate kontanthjælp- og uddannelseshjælpsmodtagere, som hverken havde fået en indsats eller mentorstøtte det seneste år, og som havde et antal af passive på minimum 250. Der er desuden afholdt opfølgende møder med de fem kommuner, og så har jeg holdt et særskilt møde med Guldborgsund Kommune den 19. marts og talt med dem om, hvad de agter at gøre for at rette op. Der har endvidere været afholdt en teknisk gennemgang af den første runde af redegørelser for Beskæftigelsesudvalget den 28. november 2017, ligesom udvalget den 26. januar blev orienteret om den anden runde af redegørelser samt mit svar derpå. Af orienteringen fra den 26. januar fremgår det også, at jeg med frist den 8. februar har bedt Guldborgsund og Holbæk kommuner om at fremsende deres bud på en dato for, hvornår man agter at overholde lovkravene for ret og pligt. Jeg har nu modtaget de to redegørelser og orienteret jer herom. Endeligt har jeg inviteret Beskæftigelsesudvalget til et nyt møde om emnet d. 10. april

56 Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har dagpengemodtagere, som er under 30 år, eller som er fyldt 50 år, senest efter sammenlagt 13 ugers ledighed ret og pligt til at påbegynde et tilbud. Dagpengemodtagere, som er mellem 30 og 50 år, har ret og pligt til at påbegynde et tilbud senest efter sammenlagt 26 ugers ledighed. Tilbuddet skal være enten vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Tilbuddet skal have en sammenhængende varighed på mindst 2 uger. Et tilbud om mentorstøtte kan ikke gives som et ret- og pligt-tilbud til en dagpengemodtager. Det kan dog gives som et supplerende tilbud til et ret-og pligt-tilbud. Der er ikke regler om efterfølgende ret- og pligt-tilbud for dagpengemodtagere, såkaldt gentagen aktivering. Der er således ikke krav om, at dagpengemodtagere skal aktiveres i den resterende del af deres dagpengeperiode, efter første ret- og pligttilbud ved henholdsvis 13 eller 26 ugers ledighed. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har opgjort hvor mange borgere på dagpenge, med mindst 1 års anciennitet, der hverken har deltaget i en aktiv indsats eller haft en mentor deres seneste 52 ydelsesuger, samt inden for tidspunktet for ret og pligt. Opgørelsen opdelt på kommuner fremgår af tabel 1. Tabellen viser, at dagpengemodtagere med mindst 1 års anciennitet hverken har modtaget en aktiv indsats eller mentorstøtte det seneste år på dagpenge. Det svarer til 14 pct. af det samlede antal personer på dagpenge med mindst 1 års anciennitet. Tabel 1. Antal og andel dagpengemodtagere med mindst 1 års anciennitet, der hverken har deltaget i aktiv indsats eller haft en mentor de seneste 52 ydelsesuger fordelt på kommuner, juni 2017 Antal Andel Dragør. 0% Vordingborg 3 2% Solrød. 3% Hedensted 3 3% Rebild. 3% Tønder 3 3% Horsens 17 4% Vesthimmerland* 6 4% Esbjerg 15 4% Lyngby-Taarbæk 6 4% Vallensbæk 4 5% Varde 5 5% Furesø 5 5% Brønderslev 8 6% Ballerup 11 6% Thisted 8 6% 3

57 Vejen 6 6% Guldborgsund 14 7% Herning 18 7% Sorø 6 7% Kolding 22 7% Ikast-Brande 14 8% Allerød 4 8% Skive 8 8% Mariagerfjord 12 8% Nordfyn 9 8% Høje Tåstrup 22 8% Rødovre 16 9% Sønderborg 18 9% Aabenraa 16 9% Syddjurs 11 9% Stevns 6 9% Svendborg 20 9% Holbæk 23 10% Lemvig 5 10% Morsø 5 10% Middelfart 8 10% Kalundborg 20 11% Struer 8 11% Halsnæs 13 11% Kerteminde 8 11% Holstebro 18 11% Faaborg-Midtfyn 24 11% Ringkøbing-Skjern 15 11% Ishøj 21 11% Silkeborg 33 11% Gladsaxe* 32 12% Greve 20 12% Fredensborg* 14 12% Viborg* 38 12% Gribskov 15 12% Glostrup 11 12% Langeland 6 12% Aalborg % Ringsted 20 13% Tårnby 19 13% Frederikshavn 44 13% Nyborg 17 13% Albertslund 20 13% Skanderborg 19 13% 4

58 Norddjurs 22 14% Egedal 16 14% Faxe 20 14% Frederiksberg 71 14% København % Randers 56 14% Billund 6 14% Næstved 49 15% Hillerød 23 15% Favrskov 20 15% Haderslev 30 15% Lolland 22 15% Hjørring 41 15% Frederikssund 19 15% Slagelse 51 16% Odder 8 16% Hørsholm 9 17% Jammerbugt 24 17% Roskilde 56 18% Fanø. 18% Odense* % Århus % Fredericia* 39 19% Helsingør 36 19% Hvidovre 52 20% Assens 38 22% Gentofte* 48 22% Bornholm 27 22% Køge 48 23% Ærø 4 25% Odsherred* 33 28% Vejle* % Brøndby 64 29% Lejre 25 32% Rudersdal 47 34% Herlev 43 37% Læsø 4 44% Samsø 7 64% I alt % Anm.: Opgørelsen er foretaget ved nedslag i juni Opgørelsen indeholder alle dagpengemodtagere, som har modtaget dagpenge minimum en uge i juni 2017 og som på dette tidspunkt har mindst 52 sammenlagte ydelsesuger siden seneste indplaceringsdato i dagpengesystemet indenfor de seneste 3 år. Opgørelsen viser, hvor mange af disse dagpengemodtagere, der ikke har modtaget et aktivt tilbud i beskæftigelsessystemet i deres seneste 52 ydelsesuger i deres nuværende dagpengeperiode. Der er 9 borgere på dagpenge med uoplyst kommune. Disse personer indgår i opgørelsen på landsplan. For kommuner med færre end 3 borgere, som hverken har modtaget aktiv indsats eller mentor det seneste år, er antal borgere erstattet med. som følge af diskretionshensyn. Kommuner markeret med * er frikommuner, som i perioden har været undtaget for reglerne om, hvornår dagpenge- 5

59 modtagere senest skulle have påbegyndt et tilbud. Kilde: DREAM samt mentordata. Da dagpengeledighed opgøres som sammenlagt fremfor sammenhængende ledighed, vedrører opgørelsen i tabel 1 personer, som, i deres nuværende dagpengeperiode, har modtaget dagpenge i mindst 52 uger sammenlagt. Antal og andel dagpengemodtagere, som hverken har modtaget aktiv indsats eller mentorstøtte, er som følge heraf ikke opgjort for det seneste kalenderår, men for hver persons seneste 52 ydelsesuger. Da der er mange dagpengemodtagere, der går ind og ud af systemet, vil 52 ugers anciennitet, uden et aktivt tilbud, derfor sjældent være udtryk for 52 ugers uafbrudt passiv forsørgelse. Der vil ofte være tale om mellemliggende perioder med kortvarig beskæftigelse på fuld eller nedsat tid, samt eventuelle perioder på barsel m.v. I en dagpengeperiode kan der være perioder, hvor den enkelte borger er fritaget for sin pligt til at deltage i et aktivt tilbud. Det kunne eksempelvis være perioder med korterevarende sygdom, deltagelse i jobrettet uddannelse på fuld tid, perioder med ordinær beskæftigelse som lønmodtager, der udgør 20 timer ugentligt eller mere, samt perioder, hvor borgeren har været omfattet af en mindre intensiv indsats. Det skal bemærkes, at tidspunktet for ret og pligt ikke nødvendigvis indgår i opgørelsen af de seneste 52 ydelsesuger. Fx vil en dagpengemodtager under 30 år, der i juni 2017 har været på dagpenge i 72 uger, indgå i opgørelsen i personens 20. til 71. ledighedsuge. Dermed indgår personens ret-og-pligt-tidspunkt ikke i opgørelsen i tabel 1, da denne falder efter 13 uger. STAR har yderligere opgjort hvor mange, der hverken deltager i eller har deltaget i et aktivt tilbud eller haft en mentor indenfor tidspunktet for ret og pligt ved henholdsvis 13 og 26 ugers ledighed. Der er der anvendt en margin på 4 uger, da der kan være mindre usikkerheder i registreringen af aktiveringstidspunktet samt i opgørelsen af dagpengeancienniteter. Opgørelsen er foretaget for alle dagpengemodtagere med en indplaceringsdato efter 1. januar 2016 og mindst 1 års ydelsesanciennitet. Opgørelsen opdelt på kommuner fremgår af tabel 2. Det fremgår, at dagpengemodtagere under 30 år eller over 50 år ikke deltager i eller har deltaget i et aktivt tilbud indenfor tidspunktet for ret og pligt efter senest 13 ugers ledighed. Det svarer til 37 pct. af de dagpengemodtagere i de to aldersgrupper, som har nået tidspunktet for deltagelse i ret og pligt tilbud. Blandt dagpengemodtagere mellem 30 og 50 år, hvor tidspunktet for ret og pligt er senest efter 26 ugers ledighed, har personer ikke fået et aktivt tilbud til tiden. Det svarer til 26 pct. af dagpengemodtagerne i alderen år med, som har nået tidspunktet for deltaget i ret og pligt tilbud. Samlet set har dagpengemodtagere ikke påbegyndt aktivering indenfor tidspunktet for ret og pligt. Det svarer til 34 pct. af dagpengemodtagerne i opgørelsen. Tabel 2: Antal og andel dagpengemodtagere med en indplaceringsdato i dagpengesystemet efter 1. januar 2016, der hverken har deltaget i et aktivt tilbud eller haft en mentor til tiden, januar juli

60 Under 30 år og over 50 år år I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Vejen 37 12% 3 2% 40 9% Herlev 42 17% 6 6% 48 13% Gladsaxe* 92 15% 22 9% % Rebild 35 18% 3 4% 38 14% Ishøj 48 17% 19 13% 67 15% Ballerup 67 17% 17 11% 84 16% Horsens % 29 11% % Vallensbæk 30 21% 4 7% 34 17% Kalundborg 74 19% 14 13% 88 17% Hedensted 59 21% 8 8% 67 17% Sønderborg % 14 7% % Mariagerfjord 69 21% 18 13% 87 19% Herning % 25 11% % Ringkøbing-Skjern 81 23% 14 13% 95 21% Gentofte* % 28 12% % Billund 37 25% 5 9% 42 21% Tønder 72 24% 11 12% 83 21% Egedal 71 27% 9 8% 80 22% Nyborg 67 26% 17 15% 84 22% Fredensborg* 70 24% 26 19% 96 23% Skanderborg 86 26% 30 18% % Nordfyn 74 30% 13 13% 87 25% Gribskov 70 27% 22 22% 92 26% Solrød 51 32% 6 10% 57 26% Guldborgsund % 21 13% % Frederikshavn % 35 15% % Århus % % % Favrskov 78 28% 23 21% % Vordingborg % 18 15% % Slagelse % 43 18% % Kolding % 38 14% % Vesthimmerland* % 21 19% % Lyngby-Taarbæk % 31 20% % København % % % Thisted 90 31% 20 21% % Syddjurs % 17 15% % 7

61 Randers % 85 28% % Aalborg % % % Sorø 71 33% 18 22% 89 30% Esbjerg % 59 19% % Ringsted % 28 23% % Ikast-Brande % 20 19% % Silkeborg % 56 22% % Morsø 52 36% 6 21% 58 33% Glostrup 79 36% 27 29% % Hørsholm 58 39% 12 22% 70 34% Allerød 38 34% 17 35% 55 34% Varde % 18 20% % Haderslev % 48 30% % Struer 60 38% 12 26% 72 36% Lolland % 37 33% % Kerteminde 89 38% 23 28% % Høje Tåstrup % 41 18% % Næstved % 73 29% % Ærø. 44%. 18% 16 37% Langeland 45 40% 10 29% 55 37% Holstebro % 17 12% % Frederiksberg % % % Norddjurs % 27 22% % Rødovre % 33 20% % Hjørring % 40 21% % Odder 54 42% 16 32% 70 39% Fanø. 48%. 14% 11 39% Hvidovre % 51 26% % Furesø % 19 22% % Middelfart % 31 35% % Stevns 85 46% 16 24% % Assens % 38 29% % Helsingør % 54 30% % Svendborg % 47 25% % Aabenraa % 41 29% % Faxe % 28 27% % Lemvig 74 50% 14 27% 88 44% Brønderslev % 46 38% % Tårnby % 50 35% % 8

62 Greve % 54 31% % Viborg* % 80 32% % Bornholm % 36 36% % Albertslund % 40 31% % Dragør 44 57% 13 33% 57 49% Frederikssund % 39 36% % Skive % 24 27% % Faaborg-Midtfyn % 50 31% % Roskilde % 82 33% % Køge % 73 38% % Fredericia* % 55 37% % Hillerød % 40 31% % Holbæk % 68 37% % Odsherred* % 34 40% % Læsø 9 64% 3 43% 12 57% Halsnæs % 34 37% % Jammerbugt % 49 42% % Brøndby % 77 42% % Odense* % % % Rudersdal % 78 53% % Samsø 24 73% 10 71% 34 72% Lejre % 41 67% % Vejle* % % % I alt % % % Anm.: Opgørelsen indeholder alle dagpengemodtagere med en indplaceringsdato efter 1. januar 2016 med henholdsvis minimum 17 og 30 ugers ydelsesanciennitet for dagpengemodtagere henholdsvis under 30 år eller over 50 år og i alderen år. Opgørelsen viser, hvor mange af disse dagpengemodtagere, der ikke har modtaget et aktivt tilbud i beskæftigelsessystemet på tidspunktet for ret og pligt i deres nuværende dagpengeperiode. Tidspunktet for deltagelse i ret og pligt tilbud er 13 uger for dagpengemodtagere under 30 år og over 50 år, mens det er 26 uger for dagpengemodtagere mellem 30 og 50 år. Der er anvendt en margin på 4 uger for tidspunktet for ret og pligt som følge af, at der kan være mindre usikkerheder i registreringer af tidspunktet for aktivering samt i opgørelsen af dagpengeancienniteter. Alder er opgjort ved indplaceringstidspunktet. For kommuner med færre end 3 borgere, som hverken har modtaget aktiv indsats eller mentor det seneste år, er antal borgere erstattet med. som følge af diskretionshensyn. Kommuner markeret med * er frikommuner, som i perioden har været undtaget for reglerne om, hvornår dagpengemodtagere senest skulle have påbegyndt et tilbud. Kilde: DREAM samt mentordata. STAR har spurgt ind til tallene i et antal kommuner. Der er enkelte kommuner, der ikke helt kan genkende billedet, men generelt tilkendegiver de adspurgte kommuner, at tallene, herunder andelen af borgere, som ikke har modtaget et tilbud til tiden, er i overensstemmelse med deres billede af indsatsen for målgruppen. Kommunerne har selv forskellige forklaringer på, hvorfor tallene ser ud, som de gør: Det tidlige tidspunkt for aktivering, herunder særligt for unge under 30 og ældre over 50 år (13 uger) presser kommunerne, som bl.a. har svært ved at nå at etablere virksomhedsrettede tilbud, der er mest effektive, indenfor fristen. 9

63 Det gælder også når ledige går ind og ud af systemet fx. som følge af småjobs eller satsning på arbejde via vikarbureauer eller når fx skoler eller andre udbydere med kort frist aflyser forløb, som ledige er tilmeldt. Udfordringer med fristoverholdelsen kan også skyldes at samtaler aflyses fx på grund af sygdom hos en medarbejder eller hos en ledig. Det bemærkes endvidere, at en del af de ledige, som ikke ser ud til at være blevet aktiveret rettidigt, kan have været omfattet af reglerne om mindre intensiv indsats som følge af forventet overgang til fuldtidsjob, barsel, efterløn m.v. Herudover peger kommunerne i begrænset omfang på nogle registreringstekniske problemer. Venlig hilsen Troels Lund Poulsen 10

64

65

66

67

68

69

70

71 Til Beskæftigelsesforum, Udvalget for Job & Arbejdsmarked, repræsentanter fra ungeområderne i Lejre Kommune, lokaludvalget i CJS samt ungdommens uddannelsesvejledning Roskilde/Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Dialogmøde om Beskæftigelsesplan 2019 Dato: Marts 2018 J.nr.: 18/236 Kære alle Udvalget for Job & Arbejdsmarked har godkendt en række dialogtemaer, som har til formål at understøtte de politiske drøftelser og beslutninger. Udvalget ønsker at inddrage jer i arbejdet med beskæftigelsesplan 2019 og indkalder jer derfor til dialogmøde den 9. maj 2018 kl på Allerslev rådhus, kantinen, Lejrevej 15, 4320 Lejre. Vi ser frem til en konstruktiv dialog om udfordringerne i Program Forplejning: Kaffe, te og kage. Velkommen v. formand Christian Plank Status på Jobcenter Lejres resultater Jobcenter Lejres udfordringer 2019 o o o o o Unge på kanten Dialog i plenum og opsamling. Borgere på langvarig midlertidig offentlig forsørgelse Dialog i plenum og opsamling. Flere flygtninge og familiesammenførte skal i uddannelse eller arbejde Dialog i plenum og opsamling. Hvorledes sikrer vi, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for. Formand afrunder dialogtemaet. Med venlig hilsen Christian Plank Formand for udvalget for Job & Arbejdsmarked

72 Indstillinger til Virksomhedsprisen 2017 Virksomhedens navn Adresse Postnummer By Virksomhedsleder Indstiller Baggrund for indstillingen Gershøj Kro og Strandhotel Gershøj Strandvej 4070 Kirke Hyllinge Camilla Adelsten Gitte Biltriss Kildevænget 4, Biltris, 4070 Camilla har overtaget driften af Gershøj Kro (tidl. Navn) og Omdannet det til Kro og Strandhotel. Det er blevet så fint og der oser af hygge og dejlig mad. Camilla omtaler sit personale med ros og der er altid en god stemning. Super god kundepleje/service. Hvis nogen fortjener en virksomhedspris så må det være Camilla og Gershøj Kro og Strandhotel. Hun overtog kroen sidste år efter nytår og knoklede for at få det klart til 1. august. Der blev lagt rigtig mange arbejdsstimer for at blive færdig. Der bliver lavet mange gode tiltag fx da der var Skjoldungernes Lands dag, var der mulighed for at vinterbade og gå i mobil sauna. Bagefter kunne man gå ind på kroen og nyde en herlig brandvarm kartoffelporresuppe med bacon og hjemmebagt brød for blot 85 kr. Når der har været håndbold i TV har der været mulighed for at kunne hente Kroens hjemmelavet bruger og pomme frites. Camilla har fingeren på pulsen hver gang der foregår et eller andet i kommunen. Kan varmt anbefale et ophold med hygge og rolig betjening. Virksomhedsprofil Virksomhedens navn Adresse Postnummer By Virksomhedsleder Indstiller Hotel/restaurant ansatte. Roskilde Ejendomsservice A/S Søndre Mellemvej Roskilde Joachim Vuijk Søren Krabbe

73 Astersvej 15D, 4000 Roskilde Baggrund for indstillingen Roskilde Ejendomsservice A/S har siden sin etablering i 2009 haft et meget tæt samarbejde med UU Roskilde/Lejre omkring afprøvning og oplæring af unge uden ungdomsuddannelse. Særligt har firmaet haft et meget tæt samarbejde med EGU vejleder Søren Krabbe som er EGU vejleder i primært Lejre Kommune. Samarbejdet har bestået i at unge uden uddannelse via EGU uddannelsen har fået elevansættelse i Roskilde Ejendomsservice til ordinær elevløn. Firmaet har gennem en meget personlig og professionel tilgang til arbejdet - og de unge, formået at klæde dem på med kompetencer som i sidste ende har gjort at den unge har opnået ordinær ansættelse eller fortsat i ordinær uddannelse. Firmaet har stort set siden sin opstart haft EGU elever ansat. De sidste 4 år har virksomheden haft 4 EGU elever ansat, alle elever fra Lejre kommune. 2 elever er kommet i ordinær uddannelse som henholdsvis gartner og greenkeeper, en er kommet i ordinært arbejde som gartner og den sidste er pt. blevet fastansat i firmaet efter endt EGU forløb. Frederik som for nylig er blevet ansat i firmaet har et meget alvorligt synshandicap og det har derfor været nødvendigt at tilknytte ham personlig assistance for at hjælpe ham i opgaverne på arbejdet. Så vidt kommunens andel og fortjeneste. Det havde dog ikke kunne lade sig gøre hvis ikke Roskilde Ejendomsservice så grundigt havde beskrevet og tilrettelagt Frederiks arbejdsopgaver og på den måde "designet" en arbejdsfunktion som både giver mening og nødvendighed for Frederik og firmaet. Når jeg indstiller Roskilde Ejendomsservice til virksomhedsprisen er det fordi jeg oplever et firma hvor der er højt til loftet, men samtidig med meget klare rammer for hvad der forventes af en ung og uerfaren elev. De er både dygtige og tålmodige i deres oplæring af deres elever, hvor det ofte kræver et varmt hjerte og en fast hånd

74 for at komme i mål med projekterne. Roskilde Ejendomsservice er en meget stærk kandidat til titlen som årets virksomhed og jeg håber på fortsat tæt samarbejde med dem i mange år fremover. Det er en virksomhed som i den grad er med til at gøre en stor forskel for kommunens unge mennesker. Virksomhedsprofil Virksomhedens navn Adresse Postnummer By Virksomhedsleder Indstiller Baggrund for indstillingen Virksomhedsprofil Pedeltjenester 5-9 ansatte TOP Entreprise ApS Åsvejen Hvalsø Torben Hegedys Anja Sjöblom Rasmussen Møllebjergvej 4, Center for Job & Social i Hvalsø Virksomheden har taget en borger i praktik, som vi ændrede til en lønnet praktik, og efterfølgende er endt i fleksjob til den pågældende borger. Entreprenør firma 5-9 ansatte Virksomhedens navn Adresse Postnummer By Virksomhedsleder Indstiller Baggrund for indstillingen Virksomhedsprofil System Transport Kumlehusvej Roskilde Per Nielsen Eva Klixbüll Jobcenter Lejre Virksomheden har ansat en stor gruppe borgere, og har vist interesse i at benytte lokal arbejdskraft. Skibsmægler ansatte

75 Bilag dialogmøde beskæftigelsesforum juni 2018 Virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats: Virksomhedspraktik Formålet med virksomhedspraktik er at afklare den lediges beskæftigelsesmål samt at opkvalificere den ledige, så han eller hun nemmere kan få job. Virksomhedspraktik kan foregå på både offentlige og private virksomheder. Det er som hovedregel ikke tilladt at komme i virksomhedspraktik i den virksomhed, hvor man senest har været ordinært ansat eller ansat med løntilskud. Under perioden med virksomhedspraktik er man ikke ansat på virksomheden, og man får udbetalt samme ydelse som under ledighed. Job med løntilskud Ansættelse med løntilskud er et tilbud for ledige med ret til at blive aktiveret. Formålet er at give den ledige nye kompetencer, erfaringer og kontakter og dermed et bedre udgangspunkt for at søge job. Man kan blive ansat med løntilskud i både private og offentlige virksomheder. Bemærk, at der er forskellige regler for private og offentlige virksomheder. Også at der er særlige regler for fx nyuddannede (dimittender), handicappede og personer på sygedagpenge. Generelt skal man have været ledig i 6 måneder for at komme i løntilskud. Der er dog mulighed for at det sker tidligere, hvis man er over 50 år, er enlig forsørger eller ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse. Den max. periode man kan være i løntilskud hos samme arbejdsgiver er 6 måneder, men der kan være undtagelser. Få et hurtigt overblik over reglerne for privat og offentligt løntilskud med hensyn til målgrupper, løn- og arbejdsvilkår, krav om ledighedsanciennitet, max. periode i forløb mv. Lynoversigt over løntilskud og tilknyttet regelsæt pr. april 2018 (pdf) (nyt vindue) 1

76 Regler om løntilskud hos private virksomheder Hvis man ansættes med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, får man almindelig overenskomstmæssig løn, pension og arbejdstid. Det er ikke muligt at få tilskud til transport. Arbejdsgiveren modtager et løntilskud på 78,12 kr. pr. time. (2018) Regler om løntilskud hos offentlige virksomheder Man får en fast timeløn som er 126,32 kr. pr. time (2018), og man får udbetalt løn, som svarer til ens ydelse som ledig. Dog får man fuld pension af den løn, man ville have fået, hvis man havde været almindeligt ansat. For forsikrede ledige kan perioden i offentligt løntilskud max. vare i 4 måneder hos den samme arbejdsgiver. Arbejdstiden fastsættes individuelt, men vil fx for en fuldtidsforsikret være på 37 timer. Det er også muligt at få tilskud til transport. Arbejdsgiveren modtager et løntilskud på 113,46 kr. pr. time. (2018) Yderligere om løntilskudsordningen Der er andre regler på området, som skal være opfyldt, før et tilbud om løntilskud kan godkendes. Det drejer sig blandt andet om: En person ansat med løntilskud må ikke erstatte almindeligt ansatte medarbejdere og ved ansættelsen med løntilskud skal der være tale om merbeskæftigelse (nettoudvidelse). Der skal være et rimeligt forhold imellem antallet af fastansatte og personer ansat i løntilskud eller virksomhedspraktik En repræsentant for medarbejderne på arbejdspladsen er med til at sikre, at reglerne overholdes. Man kan heller ikke komme i løntilskud i den virksomhed, man senest har været ansat i, eller som er ejet af fx ens ægtefælle. Fleksjob Fleksjob er et tilbud til personer, der pga. en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. 2

77 Jobcentret kan give tilbud om fleksjob til personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet pga. en varig og væsentlig begrænset arbejdsevne. I fleksjobbet tages der hensyn til, at medarbejderes arbejdsevne er begrænset, og kommunen udbetaler et tilskud til lønnen, der kompenserer for den nedsatte arbejdsevne. Jobcentret træffer afgørelse om retten til fleksjob efter indstilling fra rehabiliteringsteamet. Rehabiliteringsteam Den 1. januar 2013 trådte nye regler om fleksjob i kraft. Fleksjob blev med de nye regler som udgangspunkt gjort midlertidige. Det betyde, at kommunen skal vurdere, om den fleksjobansatte fortsat er berettiget til et fleksjob, efter at personen har været ansat i et fleksjob i 4½ år. Reglerne om midlertidighed afhænger af, om den fleksjobansatte er over eller under 40 år. Personer ansat i et fleksjob før den 1. januar 2013, fortsætter i fleksjobbet på samme vilkår som hidtil, og skal først ansættes efter de nye regler, hvis vedkommende begynder i et nyt fleksjob. Løn i fleksjob I fleksjob etableret efter den 1. januar 2013 betaler arbejdsgiveren udelukkende løn for det arbejde den ansatte udfører i fleksjobbet. Kommunen supplerer lønnen med et fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten fra arbejdsgiveren. En fleksjobansat kan højest få udbetalt en samlet indtægt, der svarer til lønnen på fuld tid i den pågældende stilling. Du kan bruge fleksjobberegneren til beregning af lønindtægt ved fleksjob. Beregneren er vejledende. Fleksjobberegner 3

78 Resultatrevision 2017 Jobcenter Lejre

79 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Side 2 Sammenfatning af rapporten Side 3 1. Status og udvikling på Ministerens Mål Side 5 1. Ministerens Mål 1 - Virksomhedsindsatsen Side 5 2. Ministerens Mål 2 - Ungeindsatsen Side 6 3. Ministerens Mål 3 - Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet Side 7 4. Ministerens Mål 4 - Flygtningeområdet Side 9 2. Status og udvikling på Lokale Mål Side 10 1) Lokalt mål vedr. ledige på a-dagpenge Side 10 2) Lokalt mål vedr. lange sygefraværsforløb Side 11 3) Lokalt mål vedr. modtagere af ledighedsydelse Side 12 4) Lokalt mål vedr. varighed på offentlig forsørgelse Side Status og udvikling på forsørgelsesydelser Side 15 - Resultatrevision 2017

80 Indledning 2 Rammer for beskæftigelsesindsatsen Jf. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen udarbejder jobcentrene årligt en beskæftigelsesplan med udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af Beskæftigelsesministeren. I grundlaget for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen indgår resultatrevisionen, der viser resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i det foregående år. I Lejre Kommune danner nærværende resultatrevision således grundlag for den politiske dialog, der går forud for fastsættelse af sigtelinjer og lokale mål for indsatsen i Datagrundlag Resultatrevisionen udarbejdes på baggrund af data fra den landsdækkende database Jobindsats.dk, hvor resultater for de enkelte jobcentre kan trækkes i forhold til de vejledende ministermål såvel som for de enkelte forsørgelsesområder. Ligeledes kan benchmarkes til sammenlignelige resultater for hele Danmark, De Regionale Arbejdsmarkedsråd, de enkelte kommuner eller jobcentre samt klyngerne. Såfremt, der ikke findes relevante data på Jobindsats, er data trukket i Lejre Kommunes eget jobcentersystem Fasit, det landsdækkende LIS Refusion fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) eller Danmarks Statistik. Alle data er trukket i perioden marts 2018, hvor data på Jobindsats for dec var opdateret en enkelt gang efter, at data for dec var til rådighed første gang. Således er efterreguleringerne med, hvilket giver det mest retvisende billede. Benchmarking RAR Sjælland henviser til de 17 kommuner under Det Regionale Arbejdsmarkedsråd på Sjælland. Således kommunerne Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns og Vordingborg. Der benchmarkes altid til gennemsnittet inkl. Lejre Kommune. Klyngerne dækker de kommuner, der siges at have samme ramme/strukturelle vilkår altså enslignende sociale, demografiske, erhvervsmæssige og økonomiske forhold. Klyngeopdelingen bygger på en omfattende analyse udarbejdet af Socialforskningsinstituttet (SFI) og Amter og Kommuners Forskningsinstitut (AKF) i Klyngerne varierer på de enkelte forsørgelsesområder. Der benchmarkes til gennemsnittet i klyngen uden Lejre Kommune, idet der er få jobcentre i flere klynger. For yderligere oplysninger om data- og sammenligningsgrundlag henvises til - materialet under publikationer samt info under de enkelte ydelser. Fremstilling af data Resultatrevision Jobcenter Lejre omfatter opfølgning på Beskæftigelsesministerens 4 vejledende mål for 2017 samt de lokale mål, der er sat for beskæftigelsesindsatsen i Lejre Kommune i Der er tidligere fremlagt kort halvårsstatus for Udvalget for Job & Arbejdsmarked i Lejre Kommune. I denne årsstatus er suppleret med grafiske afbildninger, der skaber bedre overblik over resultater af indsatsen på de enkelte mål. - Resultatrevision 2017

81 Sammenfatning af rapporten 3 Ministermål 1 Samarbejdsgraden er steget fra 22,2 pct. til 24,6 pct. over det seneste år. Lejre Kommune har fortsat fokus på at etablere samarbejder på tværs af kommunegrænser, der dog ikke påvirker samarbejdsgraden. Trods dette er Lejre nr. 2 i klyngen. Målet for kampagnebesøg er indfriet, da der er gennemført 74 kampagnebesøg i virksomhederne i Lejre Kommune igennem Ministermål 2 Lejre Kommune har fortsat fokus på, at alle unge skal i uddannelse. Antallet af unge på uddannelseshjælp er faldet fra 94 til 84 over det seneste år. Således med 10,6 pct. Niveauet er lavt, idet Lejre Kommune placerer sig på en delt 5. plads på landsplan, bedst på Sjælland (RAR) og lige under gennemsnittet i klyngen. Ministermål 3 Antallet af borgere på kontanthjælp er faldet fra 134 til 121 over det seneste år. Det svarer til et fald på 9,7 pct. Niveauet er lavt, idet Lejre Kommune placerer sig på en delt 4. plads på landsplan og bedst på Sjælland (RAR). Antallet af langtidsledige på kontanthjælp er dog steget, idet der er matchet en del borgere op fra aktivitets- til jobparat. Det har dog givet godt resultat samlet set. Ministermål 4 Der er til stadighed massivt fokus på beskæftigelse for flygtninge og familiesammenførte. Andelen i beskæftigede er således steget fra 26,7 pct. til 33,2 pct. over det seneste år. Lejre er nr. 6 ud af 17 kommuner på Sjælland (RAR) og bedre end gnsn. i hele landet. Lokalt mål vedr. a-dagpenge Niveauet på a-dagpenge er tæt på strukturel ledighed. Antallet af ledige på a- dagpenge er dog steget fra 270 til 285 over det seneste år. Trods dette ligger Lejre stadig midt i klyngen og som nr. 2 på Sjælland (RAR). Området bør dog have fokus fremadrettet, da udviklingen går den forkerte vej. Lokalt mål vedr. lange sygefraværsforløb Antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger, samt jobafklaringsforløb, er steget fra 64 til 102 over det seneste år. Således med 59,6 pct. Udfordringen her ses dog i hele landet. Niveauet vedr. jobafklaring er dog stadig lavt i Lejre Kommune, der placerer sig i toppen både i klyngen og på Sjælland (RAR). Lokalt mål vedr. modtagere af ledighedsydelse Antallet af borgere på ledighedsydelse er faldet fra 55 til 53 over det seneste år. Niveauet er lavt, idet Lejre ligger på en delt 1. plads i såvel klynge som på Sjælland (RAR) og på en delt 9. plads på landsplan. Det skyldes en fokuseret indsats. - Resultatrevision 2017

82 4 Lokalt mål vedr. varighed på offentlig forsørgelse Lejre Kommune er i december 2017 et af de bedste jobcentre i landet ift. den gennemsnitlige refusionsprocent. Således på en delt 4. plads. Der er dog sket et lille fald fra en refusionsprocent på 29,0 pct. til 28,6 pct. siden 2016, hvilket dog er betydeligt mindre end det gennemsnitlige fald på landsplan. Alle ydelser under et Antallet af borgere på forsørgelsesydelser i Lejre Kommune falder fortsat og udviklingen er stort set på niveau med andre jobcentre i klyngen såvel som på Sjælland (RAR) og på landsplan. Der ses dog mindre forskydninger mellem de enkelte ydelsesgrupper. Generelt ligger Lejre Kommune dog godt på mange parametre. Andel af befolkningen på offentlig forsørgelse i pct. af arbejdsstyrken Niveauet i Lejre Kommune er lavt, når der ses specifikt på andelen af borgere på offentlig forsørgelse i pct. af arbejdsstyrken. Jobcentret er således placeret på en delt 11. plads på landsplan, som nr. 2 ud af 17 kommuner på Sjælland (RAR) og på en delt 4. plads i klyngen. Beskæftigelsesplan 2019 Alt i alt kan Lejre Kommune være tilfreds med resultaterne af indsatsen i Enkelte områder bør dog have fokus i den fremtidige indsats og således i Jobcenter Lejres Beskæftigelsesplan for Resultatrevision 2017

83 Status og udvikling på Ministerens Mål Ministerens Mål 1 Virksomhedsindsatsen Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Fig Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder i pct. 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec ,1 23,8 24,1 23,9 24,5 24,2 22,7 22,1 22,2 22,4 22,9 22, ,2 23,3 23,6 24,2 24,5 25,4 24,7 24,3 24,9 26,0 25,6 24,6 Lejre dec. 2016: 22,2 pct. Lejre dec. 2017: 24,6 pct. Stigning Lejre seneste år: 2,4 pct.point Lejre dec. 2017: 24,6 pct. Klyngen dec. 2017: 20,3 pct. Gab Lejre/klyngen dec. 2017: 4,3 pct.point. Placering i klyngen dec. 2017: 2 af 7 jobcentre Placering i RAR Sjælland dec. 2017: 13 af 17 jobcentre Placering på landsplan dec. 2017: 65 af 94 jobcentre Kommentar: Lejre Kommune har fortsat fokus på at etablere samarbejder på tværs af kommunegrænser, der dog ikke påvirker samarbejdsgraden. Trods dette er Lejre nr. 2 i klyngen. Målet for kampagnebesøg er indfriet, da der er gennemført 74 kampagnebesøg i Lejre igennem Fig Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder i pct. Hele landet RAR Sjælland Klyngen Lejre FrederiksbergFuresø Hillerød RoskildeSkanderborg Solrød Dec , Dec , Resultatrevision 2017

84 1.2 Ministerens Mål 2 Ungeindsatsen 6 Flere unge skal have en uddannelse Fig Antal fuldtidspersoner - Uddannelseshjælp Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec Lejre dec. 2016: 94 fuldtidspersoner Lejre dec. 2017: 84 fuldtidspersoner Fald Lejre seneste år: 10,6 pct. Lejre dec. 2017: 0,6 pct. af arbejdsstyrken Klyngen dec. 2017: 0,7 pct. af arbejdsstyrken Gab Lejre/klyngen dec. 2017: 0,1 pct. point. Placering i klyngen dec. 2017: 4 af 7 jobcentre Placering i RAR Sjælland dec. 2017: 1 af 17 jobcentre Placering på landsplan dec. 2017: 5 (delt) af 94 jobcentre Kommentar: Lejre Kommune har fortsat stort fokus på, at alle unge skal i uddannelse. Antallet af unge på uddannelseshjælp falder således fortsat og niveauet er lavt. Lejre Kommune placerer sig på en 1. plads regionalt, på en delt 5. plads på landsplan og lige under gennemsnittet i klyngen. 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Fig Uddannelseshjælp - Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken Hele landet RAR Klyngen Lejre Allerød Egedal FavrskovGentofteHørsholmSkanderborgSolrød Sjælland Dec , , Dec , , , Resultatrevision 2017

85 1.3 Ministerens Mål 3 Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet 7 Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet 200 Fig Antal fuldtidspersoner - Kontanthjælp Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec Lejre dec. 2016: 134 fuldtidspersoner Lejre dec. 2017: 121 fuldtidspersoner Fald Lejre seneste år: 9,7 pct. Lejre dec. 2017: 0,9 pct. af arbejdsstyrken Klyngen dec. 2017: 1,0 pct. af arbejdsstyrken Gab Lejre/klyngen dec. 2017: 0,1 pct. point. Placering i klyngen dec. 2017: 4 (delt) af 8 jobcentre Placering i RAR Sjælland dec. 2017: 1 af 17 jobcentre Placering på landsplan dec. 2017: 4 (delt) af 94 jobcentre Kommentar: Specifikt på kontanthjælp er udviklingen positiv, idet der er sket et fald på næsten 10 pct. fra dec til dec Niveauet er lavt og Lejre Kommune placerer sig som nr. 4 på landsplan og nr. 1 på Sjælland (RAR). NB: Data er renset for borgere på kontanthjælp under integrationsprogrammet i perioden jan.-juni ,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Fig Kontanthjælp - Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken Hele landet RAR Klyngen Lejre Allerød Egedal FavrskovGentofteHørsholmSkanderborgSolrød Sjælland Dec , ,1 1, Dec , ,0 0, Resultatrevision 2017

86 Mål for opfølgning i Lejre - Antallet af langtidsledige skal reduceres 8 Fig Antal langtidsledige personer Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec Lejre dec. 2016: 98 fuldtidspersoner Lejre dec. 2017: 107 fuldtidspersoner Stigning Lejre seneste år: 9,2 pct. Lejre dec. 2017: 24,2 pct. af arbejdsstyrken Klyngen dec. 2017: 27,7 pct. af arbejdsstyrken Gab Lejre/klyngen dec. 2017: 3,5 pct. point. Placering i klyngen dec. 2017: 2 af 7 jobcentre Placering i RAR Sjælland dec. 2017: 6 af 17 jobcentre Placering på landsplan dec. 2017: 35 af 94 jobcentre Kommentar: Ifm. Flere skal med har Lejre Kommune haft fokus på at matche flere kontanthjælpsmodtagere fra aktivitetsparat til jobparat. Det har medført en stigning på langtidsledige, da det blot er de jobparate, der tæller med i den opgørelse. Trods dette ligger Lejre Kommune stadig på et højt niveau i klyngen. Antallet af langtidsledige på a-dagpenge er alene faldet knap 2 pct. På langt de fleste områder ligger Lejre Kommune på niveau eller bedre end gennemsnittet i klyngen. Se afsnittet sidst i rapporten vedr. alle ydelser under ét. 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Fig Andel langtidsledige personer ift. bruttoledige personer i pct. Hele landet RAR Sjælland Klyngen Lejre FrederiksbergFuresø Hillerød RoskildeSkanderborg Solrød Dec ,2 22,2 20,7 20,7 26,8 22,2 20,2 27,1 11,3 16,3 Dec ,6 27,9 27,7 24,2 28,7 29,5 32,4 30,7 26,4 18,7 - Resultatrevision 2017

87 1.4 Ministerens Mål 4 - Flygtningeområdet 9 Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Fig Andel beskæftigede flygtninge og familiesammenførte i pct. 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec ,2 13,0 15,4 14,0 16,5 18,4 22,3 24,8 25,2 26,6 26,1 26, ,3 24,3 27,4 26,9 28,3 30,6 29,8 28,1 35,0 36,9 34,0 33,2 Lejre dec. 2016: Andel 26,7 pct. Lejre dec. 2017: Andel 33,2 pct. Stigning Lejre seneste år: 6,5 pct.point Lejre dec. 2017: Andel 33,2 pct. Klyngen dec. 2017: Andel 34,0 pct. Gab Lejre/klyngen dec. 2017: -0,8 pct.point. Placering i klyngen dec. 2017: 5 af 7 jobcentre Placering i RAR Sjælland dec. 2017: 6 af 17 jobcentre Placering på landsplan dec. 2017: 31 af 94 jobcentre Kommentar: Andelen af beskæftigede flygtninge og familiesammenførte er steget betydeligt over de seneste 2 år. Udviklingen er således positiv på trods af, at Lejre Kommune ligger lidt under gnsn. i klyngen. Niveauet er dog stadig bedre end gnsn. på Sjælland (RAR) og i hele landet. Der er fortsat massivt fokus på beskæftigelse for denne gruppe af borgere. 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Fig Andel beskæftigede flygtninge og familiesammenførte i pct. Hele landet RAR Sjælland Klyngen Lejre FrederiksbergFuresø Hillerød RoskildeSkanderborg Solrød Dec , , Dec ,6 29,0 34,0 33,2 38,4 33,8 30,5 33,5 30,0 37,7 - Resultatrevision 2017

88 Status og udvikling på Lokale Mål Lokalt mål vedr. ledige på A-dagpenge Antallet af ledige på a-dagpenge skal reduceres yderligere Fig Antal fuldtidspersoner - A-dagpenge Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec Lejre dec. 2016: 270 fuldtidspersoner Lejre dec. 2017: 285 fuldtidspersoner Stigning Lejre seneste år: 5,6 pct. Lejre dec. 2017: 2,2 pct. af arbejdsstyrken Klyngen dec. 2017: 2,6 pct. af arbejdsstyrken Gab Lejre/klyngen dec. 2017: 0,4 pct. point. Placering i klyngen dec. 2017: 3 (delt) af 7 jobcentre Placering i RAR Sjælland dec. 2017: 2 af 17 jobcentre Placering på landsplan dec. 2017: 13 (delt) af 94 jobcentre Kommentar: Niveauet på a-dagpenge er tæt på strukturel ledighed. Trods en mindre stigning over det seneste år ligger Lejre Kommune stadigt fornuftigt i klyngen og som nr. 2 på Sjælland (RAR). Udviklingen adskiller sig dog fra udviklingen på landsplan, hvor der samtidig ses et fald. 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Fig A-dagpenge - Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken Hele landet RAR Sjælland Klyngen Lejre Egedal Furesø Gladsaxe Glostrup Herlev Hillerød Dec , ,5 2,0 2,0 2, Dec , ,6 2, Resultatrevision 2017

89 2.2 Lokalt mål vedr. lange sygefraværsforløb 11 Lange sygefraværsforløb skal nedbringes Fig Antal forløb - Sygedagpenge over 52 uger samt Jobafklaring Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec Lejre dec. 2016: 64 forløb Lejre dec. 2017: 102 forløb Stigning Lejre seneste år: 59,6 pct. Jobafkl. Lejre dec. 2017: 0,5 pct. af arbejdsstyrken Jobafkl. Klyngen dec. 2017: 0,7 pct. af arbejdsstyrken Gab JAF Lejre/klyngen dec. 2017: 0,2 pct. point. Placering i klyngen dec. 2017: 1 (delt) af 7 jobcentre Placering i RAR Sjælland dec. 2017: 2 (delt) af 17 jobcentre Placering på landsplan dec. 2017: 13 (delt) af 94 jobcentre Kommentar: De lange sygefraværsforløb er alene steget 14 pct. over det seneste år, mens antallet af jobafklaringsforløb er steget 74 pct. i samme periode. Sidstnævnte er dog en udfordring, som har ramt mange kommuner i hele landet. Trods udviklingen er niveauet i Lejre stadig lavt. Ses på jobafklaring alene, er Lejre således stadig placeret i toppen af klyngen, på Sjælland (RAR) og på landsplan. Udviklingen bør dog følges tæt i fremtiden. Fig Jobafklaringsforløb - Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Hele RAR Klyngen LejreAlbertslund landetsjælland BrøndbyEgedalGlostrupHerlev Høje-Tåstrup Odense Skanderborg Vallensbæk/Ishøj Aalborg Dec , , ,7 0,5 Dec , , ,8 0,5 - Resultatrevision 2017

90 2.3 Lokalt mål vedr. modtagere af ledighedsydelse 12 Nedbringelse af antallet af borgere, der modtager Ledighedsydelse 80 Fig Antal fuldtidspersoner - Ledighedsydelse Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec Lejre dec. 2016: 55 fuldtidspersoner Lejre dec. 2017: 53 fuldtidspersoner Fald Lejre seneste år: 3,6 pct. Lejre dec. 2017: 0,4 pct. af arbejdsstyrken Klyngen dec. 2017: 0,5 pct. af arbejdsstyrken Gab Lejre/klyngen dec. 2017: 0,1 pct. point. Placering i klyngen dec. 2017: 1 (delt) af 7 jobcentre Placering i RAR Sjælland dec. 2017: 1 (delt) af 17 jobcentre Placering på landsplan dec. 2017: 9 (delt) af 94 jobcentre Kommentar: Udviklingen på ledighedsydelse er stabil og Lejre Kommune ligger i top i klyngen såvel som regionalt og på landsplan. Der etableres rigtigt mange nye fleksjob i Lejre Kommune, så det lave antal borgere på ledighedsydelse skyldes en fokuseret indsats. 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Fig Ledighedsydelse - Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken Hele landet RAR Sjælland Klyngen Lejre AlbertslundFavrskov Glostrup Greve Høje-TåstrupRoskilde Dec , ,5 0, Dec , ,5 0, Resultatrevision 2017

91 2.4 Lokalt mål vedr. varighed på offentlig forsørgelse 13 Varigheden på offentlig forsørgelse nedbringes vedr.: Sygedagpenge, Kontanthjælp, A-dagpenge, Ledighedsydelse og Integrationsydelse Lejre 2016 Gnsn. refusionsprocent: 29,0 Lejre 2017 Gnsn. refusionsprocent: 28,6 Fald Lejre seneste år: 0,4 pct.point Hele landet 2016: 26,6 pct. Hele landet 2017: 26,3 pct. Gab Lejre/Hele landet 2017: 2,3 pct.point Placering i klyngen 2017: 1 af 7 jobcentre Placering i RAR Sjælland 2017: 1 af 17 jobcentre Placering på landsplan 2017: 4 (delt) af 94 jobcentre Kommentar: Jf. data fra STAR LIS ligger Lejre Kommune helt i top, som et de jobcentre på landsplan der har den højeste gnsn. refusionsprocent. Ses på varighed i uger jf. Jobindsats, er dog sket en lille stigning på kontanthjælp og en ret markant stigning på integrationsydelse. Samme udvikling ses i stort set alle kommuner og skyldes en ændring i Integrationsloven medio 16. Sygedagpenge Placering i klyngen 2017: 4 (delt) af 7 jobcentre Placering i RAR Sjælland 2017: 5 af 17 jobcentre Placering på landsplan 2017: 25 (delt) af 94 jobcentre Kontanthjælp Placering i klyngen 2017: 4 (delt) af 7 jobcentre Placering i RAR Sjælland 2017: 3 af 17 jobcentre Placering på landsplan 2017: 10 (delt) af 94 jobcentre Ledighedsydelse Placering i klyngen 2017: 2 af 7 jobcentre Placering i RAR Sjælland 2017: 2 af 17 jobcentre Placering på landsplan 2017: 26 (delt) af 94 jobcentre Integrationsydelse Placering i klyngen 2017: 4 af 7 jobcentre Placering i RAR Sjælland 2017: 11 af 17 jobcentre Placering på landsplan 2017: 52 af 94 jobcentre Lejre 2017: Gnsn. 8,7 uger Klyngen 2017: Gnsn. 9,2 uger Gab Lejre/klyngen 2017: 0,5 uger Lejre 2017: Gnsn. 32,1 uger Klyngen 2017: Gnsn. 31,7 uger Gab Lejre/klyngen 2017: 0,6 uger Lejre 2017: Gnsn. 21,4 uger Klyngen 2017: Gnsn. 26,3 uger Gab Lejre/klyngen 2017: 4,9 uger Lejre 2017: Gnsn. 38,4 uger Klyngen 2017: Gnsn. 38,6 uger Gab Lejre/klyngen 2017: 0,2 uger Fig Sygedagpenge - Gnsn. varighed i uger Hele RAR Klyngen LejreAlbertslund landetsjælland , , , Resultatrevision 2017

92 14 Fig Kontanthjælp - Gnsn. varighed i uger Hele landet RAR Sjælland Klyngen Lejre Allerød Egedal Favrskov GentofteHørsholmSkanderborgSolrød , A-dagpenge Gennemsnitlig varighed på ydelsen er udgået på Jobindsats.dk specifikt vedr. A-dagpenge. Der kan derfor ikke trækkes data her. Den gnsn. varighed af de afsluttede a-dagpengeforløb er dog faldet fra 13,4 uger i 2016 til 8,8 uger i Fig Ledighedsydelse - Gnsn. varighed i uger Hele landet RAR Sjælland Klyngen Lejre AlbertslundFavrskov Glostrup Greve Høje-TåstrupRoskilde , Fig Integrationsydelse - Gnsn. varighed i uger Hele landet RAR Sjælland Klyngen Lejre Allerød Egedal Favrskov GentofteHørsholmSkanderborgSolrød , , Resultatrevision 2017

93 Status og udvikling på forsørgelsesydelser Alle ydelser under ét I december 2017 er i alt borgere på offentlig forsørgelse i Lejre Kommune. Det svarer til et fald på 2 pct. eller 55 fuldtidspersoner siden december Det er lidt mindre end udviklingen på landsplan, på Sjælland (RAR) og i klyngen (uden Lejre), der alle har gennemsnitlige fald på alle ydelsesgrupper under ét på 3 pct. i samme periode. Figur Fuldtidspersoner fordelt på ydelsesgrupper: Antal fuldtidspersoner Dec 2016 Dec 2017 Lejre Ydelsesgrupper i alt A-dagpenge Kontantydelse 4. Arbejdsmarkedsydelse.. Særlig uddannelsesydelse.. Kontanthjælp Uddannelseshjælp Revalidering 9 11 Forrevalidering Integrationsydelse Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ressourceforløb Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Efterløn Borgere på offentlig forsørgelse i Lejre Kommune fordeler sig på ydelsesgrupperne jf. ovenstående tabel. På enkelte områder er sket stigninger trods den samlede nedgang. Således på a-dagpenge, revalidering og fleksjob. Stigningen på jobafklaringsforløb modsvares til dels af et tilsvarende fald på sygedagpenge, mens stigningen på ressourceforløb på samme vis modsvarer en del af faldet på førtidspension. - Resultatrevision 2017

94 16 Fig Antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse A-dagpenge Kontantydelse Arbejdsmarkedsydelse Særlig uddannelsesydelse Kontanthjælp Uddannelseshjælp Revalidering Forrevalidering Integrationsydelse Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ressourceforløb Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Efterløn Dec Dec Fig Alle ydelser under ét - fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Hele landet RAR Sjælland Klyngen Lejre FrederiksbergFuresø Hillerød RoskildeSkanderborg Solrød , ,7 19,0 15,0 16,1 19,0 19,2 20,6 16,2 Niveauet i Lejre Kommune er lavt stadig, idet borgere på forsørgelsesydelser i pct. af arbejdsstyrken er 19,0 pct. i december 2017 overfor hhv. 25,1 pct. på landsplan og 27,7 pct. på Sjælland (RAR). Gennemsnittet i klyngen (uden Lejre) er dog 17,7 pct. på samme tidspunkt. Lejre er nr. 4 (delt) af 7 kommuner i klyngen og nr. 2 af 17 kommuner på Sjælland. Det svarer til en delt 11. plads på landsplan, hvilket er positivt. Der er dog stadig rum for forbedring på enkelte områder, selvom udviklingen går den rigtige vej. - Resultatrevision 2017

95 17 Antallet af borgere på forsørgelsesydelser falder fortsat og udviklingen er stort set på niveau med andre jobcentre i klyngen såvel som på Sjælland (RAR) og på landsplan. Der ses dog mindre forskydninger mellem de enkelte ydelsesgrupper. Generelt ligger Lejre Kommune dog godt på mange parametre. Niveauet er lavt i Lejre Kommune, når der specifikt ses på andel borgere på offentlig forsørgelse i pct. af arbejdsstyrken. Jobcentret er således placeret på en delt 11. plads på landsplan, som nr. 2 ud af 17 kommuner på Sjælland (RAR) og på en delt 4. plads i klyngen. På trods af ovenstående ses dog stadig udfordringer eller behov for fortsat/yderligere fokus på følgende områder: Langvarige forløb på offentlig, midlertidig forsørgelse - særligt jobafklaring Flygtninge og familiesammenførte i job Unge med udfordringer sammenhængende ungeindsats - Resultatrevision 2017