Bortførelsen af Kong Valdemar Sejr. Undervisningsmateriale til Øhavsmuseet

Transkript

1 Bortførelsen af Kong Valdemar Sejr Undervisningsmateriale til Øhavsmuseet Kim Linnet, Kulturregion Fyn Foråret 2014

2 Introduktion til læreren Velkommen til Bortførelsen af Kong Valdemar Sejr. Dette lærermateriale er tilrettelagt jeres besøg på Øhavsmuseet i Faaborg med tur til Lyø. Forløb: Materialet passer til tre historiemoduler før jeres besøg på museet og tre historiemoduler efter besøget Klassetrin: klasse i fagene historie, dansk og drama Emne: Middelalder Formålet er at hjælpe eleverne til at få en forforståelse før besøget. Og de tre skriftlige genrer inden for sagprosa skal efterfølgende bruges til at evaluere besøget og til at skabe en vægavis. Forløbet Materialet tager udgangspunkt i 3 temaer omkring museet og dets historie samt tre undergenrer inden for sagprosa. Undervejs vil eleverne blive præsenteret for forskellige Cooperative Learning strukturer, som ligeledes er beskrevet i dette materiale. I undervisningen før og efter besøget kan det være en fordel for eleverne at have adgang til computere. Temaer før jeres besøg på Øhavsmuseet: Perioden Området Historien Skriftlige sagprosagenrer efter jeres besøg på Øhavsmuseet: Reportagen Novellen Baggrundsartiklen God fornøjelse! I er velkomne til gratis at downloade app en Bortførelsen af Kong Valdemar Sejr til: iphone/ipad: Android: Bortførelsen af Kong Valdemar Sejr er en del af ICE-projektet under Kulturregion Fyn og støttet af Kulturministeriet. App en er udviklet og produceret i samarbejde mellem Øhavsmuseet og Die Asta Experience, PortaPlay og Søren Robert Lund Arkitekter, app-programmering af KnapNok Games. 1

3 ICE-projekterne I Kulturregion Fyns projekt ICE Interactive Culture Explorers deltager i alt 8 kunst- og kulturinstitutioner, og der er udviklet 6 unikke, nyskabende og digitale kulturoplevelser til børn og unge: ARTMix (BRANDTS, Faaborg Museum, Johannes Larsen Museet, Ungdomshuset i Odense) Art Mobil (BRANDTS, Odense Symfoniorkester, Odense Centralbibliotek) Vikingekongens Grav (Vikingemuseet Ladby, Østfyns Museer) Bortførelsen af Kong Valdemar Sejr på Lyø (Øhavsmuseet) Pythagoras Nøgle (Faaborg Museum) Spor i Tiden Spøgelses- og skæbnejagt på Fattiggården (Forsorgsmuseet) ICE-projekternes undervisningsmateriale er udarbejdet i samarbejde mellem forskellige faglærere, pædagogiske konsulenter og kulturinstitutioner og består af 6 moduler, der skal gennemgås henholdsvis før og efter et besøg på kulturinstitutionen. I er velkomne til at downloade og bruge både apps og undervisningsmateriale. Alt materiale vil ligge frit tilgængeligt på Kulturregion Fyns hjemmeside: og på de deltagende institutioners hjemmesider. ARTMix BRANDTS, Faaborg Museum & Johannes Larsen Museet Træd ind i rollen som kunstner og oplev, hvad der sker, når man ændrer et maleri. Leg med perspektiv, flyt havet op i himlen, mal køerne blå og fjern træerne fra skoven. I ARTMix skruer vi op for kulørerne, blander figurerne og vender det hele på hovedet. I ARTMix kan du eksperimentere med kendte kunstværker fra Johannes Larsen Museet, Faaborg Museum og BRANDTS. ARTMix er et intuitivt og interaktivt mash-up værktøj, som giver dig mulighed for at udforske og modificere værker af kendte kunstnere og opleve, hvordan selv små ændringer i farver, komposition, perspektiv og beskæring kan påvirke et kunstværks udtryk radikalt. Projektet er primært udviklet til klasser i fagene dansk og billedkunst. Materialet egner sig også til historie og samfundsfag samt til brug på ungdomsuddannelserne. Art Mobil BRANDTS, Odense Centralbibliotek & Odense Symfoniorkester Brug kroppen til at udforske sammenspillet mellem billedkunst, klassisk musik og litteratur i denne mobile installation. Installationen består af ord, klassisk musik, farver og symboler, der påvirkes af og ændrer karakter gennem publikums bevægelser og interaktion. Art Mobil eksperimenterer med nye måder at arbejde med læring indenfor kunst gennem kroppen som skabende instrument. De unge skal mærke, hvad det vil sige selv at skabe kunst og få kunstens æstetik og sanselighed ind under huden. Gennem deres egne kropslige bevægelser lærer de om de grundlæggende kunstneriske principper inden for de 3 kunstarter. Projektet er primært udviklet til klasser i fagene dansk, billedkunst og musik. 2

4 Pythagoras Nøgle Faaborg Museum En matematisk og arkitektonisk skattejagt. Gennem en fysisk og matematisk udforskning af Faaborg Museums unikke arkitektur, får eleverne i grupper adgang til hemmeligheder og indsigter i den grundliggende sammenhæng mellem arkitektur og matematik. Komposition, sigtelinjer, størrelsesforhold, design, farver og andre grundbegreber undersøges gennem matematiske opgaver. Når du løser opgaverne, får du som belønning afsløret en af Pythagoras hemmeligheder. Disse hemmeligheder formidles i form af historier og levende 3D-modeller, der fortæller om fortidens store matematikere og arkitekter, f.eks. den første egyptiske papyrus om matematik samt det kinesiske og persiske talsystem. Projektet er primært udviklet til klasser i fagene matematik og billedkunst. Spor i Tiden Forsorgsmuseet Tag på skæbne- og spøgelsesjagt på Fattiggården og gør fortiden levende! Spor i Tiden er en interaktiv opdagelsesrejse, hvor du i rollen som journalist rejser tilbage i tiden og møder de virkelige beboerne fra Fattiggården. Gå rundt med din digitale notesbog og mød Fattiggårdens mange skæbner på tæt hold og få en chance for at tale med dem. Hvem var de, hvad tænkte og følte de, og hvad betyder det at være på en fattiggård? Spor i Tiden er en augmented reality app til smartphones og tablets, der lader dig møde fortidens personer på Forsorgsmuseet. Det er et digitalt værktøj, hvor du i rollen som journalist kan se gennem tiden og møde og interviewe de mennesker, der har levet på Fattiggården. Hvordan var det at bo her bag murene og under pigtråden? Mød menneskene, stil spørgsmålene og dan dit eget indtryk af livet på Fattiggården. Spor i Tiden kan bruges ved klasse- og familiebesøg på museet, samt i klasseværelset efter besøget på Fattiggården. Spor i Tiden er primært udviklet til klasser i fagene dansk og samfundsfag. Vikingekongens Grav Vikingemuseet Ladby (Østfyns Museer) Gå i arkæologernes fodspor og træd ind i vikingekongens grav på jagt efter hemmeligheden bag Ladbyskibet og den begravede konge. Hvem var han og hvorfor blev han begravet i et skib i en gravhøj? Hvem har røvet graven, og går kongen igen i Ladby? Vikingekongens Grav er en interaktiv opdagelsesjagt på fortidens hemmeligheder, som giver dig mulighed for at lære mere om Ladbyskibet og dets mange mysterier. Du kan løse fire missioner: Begravelsen, Udgravningen, Skibsgraven og Indbruddet. Udforsk skeletter, dragehoveder, ofrede dyr og skatte i Ladbykongens sidste hvilested og opklar mysteriet om, hvorfor vikingerne begravede et helt skib oppe på land. Vikingekongens Grav kan bruges ved klasse- og familiebesøg på museet, i klasseværelset eller i stuen derhjemme. Vikingekongens Grav er primært udviklet til klasser i fagene historie og dansk. 3

5 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 1: INTRODUKTION OG TEAMS... 5 INDDELING I TEAMS... 6 TEAM 1: PERIODEN OG CL - ROLLELÆSNING... 6 MIDDELALDEREN... 6 QUIZ... 7 TEAM 2: OMRÅDET OG CL - ROLLELÆSNING... 8 OMRÅDET... 8 QUIZ... 9 TEAM 3: PERSONERNE OG CL - ROLLELÆSNING...10 PERSONERNE...10 QUIZ...11 TRE NYE MIXTEAMS...12 MODUL 2: DRAMATISERING OG CL MØDE PÅ MIDTEN...13 MODUL 3: ØVNING OG FREMVISNING...14 DRAMAØVELSER...14 MODUL 4: KLASSEAVIS...15 NYHEDEN...15 REPORTAGEN...15 PORTRÆTTET...15 DAN TRE SKRIVETEAMS...15 CL GIV EN, FÅ EN...16 FORSLAG TIL RUBRIKKER...16 ARK TIL GIV EN, FÅ EN...17 MODUL 5: SKRIVNING OG CL DOBBELTCIRKLER...18 CL - DOBBELTCIRKEL...18 MODUL 6: OPHÆNGNING AF VÆGAVIS OG FEEDBACK...19 CL STRUKTUR: KARRUSEL FEEDBACK...19 KILDEHENVISNING

6 MODUL 1: INTRODUKTION OG TEAMS I dette første modul skal I først høre lidt om baggrunden for det sted, som I senere skal besøge. Herefter skal I inddeles i 3 teams, som hver især beskæftiger sig med et bestemt område. Undervejs skal I prøve 2 CL strukturer, nemlig Rollelæsning og Svar Bazar. Introduktion Under Valdemar 2. Sejr opnåede det danske Østersøimperium sin største udstrækning. Men det var også under Valdemar 2. Sejr, at hele imperiet begyndte at smuldre igen. Valdemar 2. Sejr fortsatte Valdemar 1. den Stores opbygning af landet. Lige inden han døde, gav han den største danske middelalderlov Jyske Lov. Opvækst Valdemar 2. Sejr var søn af Valdemar 1. den Store. Da hans bror Knud 4. Valdemarsen døde, blev Valdemar 2. Sejr automatisk anerkendt og hyldet som konge. Valdemar-slægten stod rigtig stærkt i Danmark, for der var tilsyneladende ikke nogen rivaler til tronen, og der var ikke tvivl om, at Valdemar 2. Sejr skulle være konge. Valdemar 2. Sejr og Tyskland I Tyskland herskede der nærmest borgerkrig, fordi der var to kandidater til kejsertronen. Valget stod mellem Otto 4. og Frederik 2. Valdemar 2. Sejr valgte at støtte Frederik 2., fordi Otto 4. havde mange støtter i Nordtyskland. Til gengæld fik Valdemar så alt land nord for de to tyske floder Elde og Elben. Korstog Danskerne havde længe missioneret i Østersøområdet, men det var først under Valdemar 2. Sejr, at der for alvor kom gang i erobringen af Estland. I 1219 anførte Valdemar 2. Sejr selv et stort korstog til Estland med omkring 1500 langskibe. Danskerne erobrede hurtigt borgen Lyndanise og gik straks i gang med at bygge en ny borg, som senere kom til at hedde Tallinn. Tallinn betyder danskerbyen. Om aftenen den 15. juni 1219 gik esterne til modangreb med en stor hær. Men til sidst lykkedes det dog den danske hær at sejre og dermed indlede Danmarks erobring af Estland. Det er under dette slag, at Dannebrog skulle være faldet ned fra himlen og dermed gav danskerne håb og styrke til at vinde slaget. Det er derfor, at den 15. juni kaldes for Valdemarsdag, og det er den dag man i Danmark fejrer Dannebrog. Riget smuldrede Natten mellem den 6. og 7. maj 1223 blev Valdemar 2. Sejr taget til fange af Grev Henrik af Schwerin under en jagt på Lyø en lille ø lidt syd for Fyn. Valdemar 2. Sejr sad fanget i to år. Mens han var væk, begyndte det danske Østersøimperium at smuldre. Mange af de områder, som Valdemar havde fået ved at støtte Frederik 2., rev sig nu løs fra det danske overherredømme. Frederik 2. var i mellemtiden blevet kejser og havde ikke længere brug for Valdemars støtte. Derfor ville han ikke hjælpe Valdemar 2. Sejr. Først i 1225 blev Valdemar 2. Sejr løsladt mod at afstå alle de lande, som han havde fået gennem sin tidligere aftale med Frederik 2. Danmark havde haft herredømmet over store dele af Nordtyskland, men efter 1225 var der kun Rügen tilbage og så selvfølgelig Estland. Jyske lov Valdemar 2. Sejr fortsatte udbygningen af den kongelige administration i Danmark. I 1241 var det således kongen, der gav Jyske Lov. Jyske Lov handlede især om retten til at eje jord og om arveret. Fortalen til Jyske Lov dikterede, at alle skulle være lige for loven. Hele lovsamlingen markerede således Danmarks udvikling til et moderne europæisk middelalderkongerige. 5

7 INDDELING I TEAMS I skal nu inddele klassen i tre lige store teams, team 1, 2 og 3. Hvert team får herefter en læsetekst og en quiz. TEAM 1: PERIODEN OG CL - ROLLELÆSNING I team 1 skal I til at vide noget om perioden. I skal læse teksten på en måde, som hedder rollelæsning. Det vil sige, at I uddeler fire roller til at starte med; en Oplæser, en Referent, en Overskriftsmester og en Sammenhængsmester. Derefter læser I på følgende måde: Trin 1: Trin 2: Trin 3: Trin 4: Trin 5: Oplæseren læser det første afsnit Referenten giver et kort referat af, hvad I har hørt Overskriftsmesteren prøver at finde en dækkende overskrift for afsnittet Sammenhængsmesteren forklarer sammenhængen med det forudgående eller prøver at forudsige, hvad der kommer i næste afsnit Rollerne roterer med uret og næste afsnit læses, osv. MIDDELALDEREN Middelalderen var en historisk tidsperiode, der indledtes i Europa, da den sidste vestromerske kejser blev afsat i 476. Perioden sluttede med Martin Luthers opslag af sine 95 teser på døren til kirken i Wittenberg i 1517, hvorved reformationen og renæssancen begyndte. I Danmark varede middelalderen ca. fra Ordet middelalder er ikke et samtidigt begreb. Det stammer egentlig fra renæssancen. Kulturlivet i renæssancen ønskede at vende tilbage til antikken og betragtede tiden, der lå mellem antikken og renæssancen, som en mørk middelalder. Den vigtigste forskel mellem middelalderen, antikken og renæssancen var den religiøse tankegang, som man havde i middelalderen. Den katolske kristendom var den ubetinget største og dominerende religion, og den prægede alle dele af samfundet. Alle naturvidenskaber og filosofier var underlagt teologien, og Den Katolske Kirke blev med tiden den største og mægtigste samfundsinstitution. Med Bibelen i hånden forsøgte man at forstå verden, og hele samfundsinddelingen fandt sin berettigelse i Bibelen og den katolske tro. Det enkelte menneske var ikke så interessant, det gjaldt om at finde sandheden bag hele verden. I Danmark taler man først om egentlig middelalder omkring 1050, da det var omkring dette tidspunkt, at den danske konge, Svend 2. Estridsen, ophørte med at føre vikingetogter og i stedet begyndte at organisere Danmark efter europæisk mønster. Igennem middelalderen var Danmark den dominerende magt i Skandinavien. Det kulminerede med Kalmarunionen i 1397, hvor den danske konge også blev konge over Norge og Sverige. Omkring år 1500 var renæssancen kommet til Danmark, og middelalderens politiske og religiøse tankeverden blev erstattet af nye tanker, hvor fokus kom på det enkelte menneske. I begyndelsen af middelalderen var store dele af Danmark dækket af skov, men i løbet af middelalderen begyndte man at rydde skovene og få et stabilt agerbrug. Jorden blev fordelt mellem en række stormænd, der lejede jorden videre til bønderne. Bonden betalte så en afgift til stormanden for at få lov til at bo på den enkelte gård, ofte i form af mad. Dette kalder man for fæstesystemet. 6

8 Det stabile landbrug gjorde også, at kongen kunne opkræve faste skatter. Bønderne kunne slippe for at drage i krig, hvis de til gengæld betalte det, der hed ledingsskat til kongen. På den måde kunne kongen i stedet hyre nogle professionelle lejesoldater. Stormændene slap for at betale skat til kongen, hvis de så til gengæld også stillede med et antal professionelle soldater, når kongen krævede det. Stormanden svor en troskabsed til kongen, og på denne måde blev han kongens vasal (undersåt). Der blev altså skabt en ny samfundsform, hvor bønderne passede markerne og betalte skatter, og stormændene havde krigstjeneste. Kirken fik hurtigt meget jord bl.a. fordi, mange testamenterede deres jord og ejendom til kirken, når de døde. Desuden skulle alle betale tiende (skat) til kirken. Af den grund blev kirkens præster og biskopper hurtigt meget rige og magtfulde. I løbet af middelalderen var Danmarks handel med udlandet blevet så stor, at der opstod købstæder. En købstad var en by, der havde fået helt særlige handelsrettigheder af kongen, og udenlandske købmænd måtte kun sælge deres varer i købstæderne. Fordi købstæderne tjente alle deres penge på handel, havde de ikke noget landbrug, da de havde råd til at købe madvarer fra bønderne. Derfor opstod der en række nye erhverv i byerne, nemlig købmænd og håndværkere. Disse skabte en helt ny samfundsklasse: borgerne. I slutningen af middelalderen var samfundet altså inddelt i fire forskellige klasser: stormændene/adelen, gejstligheden, borgerne og bønderne. QUIZ Prøv at se, om I sammen kan svare på følgende spørgsmål: 1. Hvilken begivenhed siger man afsluttede middelalderen? 2. Hvilken tro havde man i middelalderen? 3. Hvad er en købstad? 4. Hvorfor havde kirken meget jord? 5. Hvordan kunne stormænd slippe for at betale skat til kongen? 7

9 TEAM 2: OMRÅDET OG CL - ROLLELÆSNING I team 2 skal I til at vide noget om området. I skal læse teksten på en måde, som hedder rollelæsning. Det vil sige, at I uddeler fire roller til at starte med; en Oplæser, en Referent, en Overskriftsmester og en Sammenhængsmester. Derefter læser I på følgende måde: Trin 1: Trin 2: Trin 3: Trin 4: Trin 5: Oplæseren læser det første afsnit Referenten giver et kort referat af, hvad I har hørt Overskriftsmesteren prøver at finde en dækkende overskrift for afsnittet Sammenhængsmesteren forklarer sammenhængen med det forudgående eller prøver at forudsige, hvad der kommer i næste afsnit Rollerne roterer med uret og næste afsnit læses, osv. OMRÅDET Lyø er en ø i det Sydfynske Øhav med et areal på 6 km² og 130 indbyggere. Øen ligger syd for Faaborg, hvortil den har færgeforbindelse sammen med Avernakø. Bjørnø ligger ligeledes ud for Faaborg; man sejler forbi den på vejen mod Lyø og Avernakø. Midt på Lyø ligger den store landsby. Den er bemærkelsesværdig med sine stengærder og gårde. Byen har ændret sig meget gennem årene, men der er tradition for at bevare det gamle. Karakteristisk for byen er de store træer, 5 gadekær (oprindelig 12) og den tætte bebyggelse. Kirken, der er bygget af rå kampesten, er opført ved reformationen og ændret flere gange, bl.a. i 1640erne og sidst i 1980erne. Kirkegården er cirkelrund og en af de smukkeste og mest særprægede i Danmark. Før Lyø Kirke fik orgel, sang menigheden a cappella under ledelse af degnen. Da en ung lærer kom til øen i 1895, lærte han, hvordan man sang gamle "degnemelodier", som han siden skrev ned og kort før sin død i 1935 indsang for Dansk Folkemindesamling. Klokkestenen er en af øens seværdigheder og er et flere tusinde år gammelt dyssekammer, der giver klare toner fra sig, når man slår på den. Mange fortællinger knytter sig til klokkestenen, blandt andet at man må få et ønske opfyldt, når den afgiver sin lyd. Det har længe været kendt at middelalderkongerne gik på jagt på øerne i Det sydfynske Øhav. Kong Valdemars Jordebog fra 1231 fortæller i ø-listen om det vildt, der fandtes rundt omkring på de danske øer, og så var Valdemar ifølge Ryd-årbogen netop på jagt, da han i 1223 blev taget til fange af Grev Henrik af Schwerin. Kongen og hans gæster jagede især hjortevildt. Det ved vi fra jordebogen, hvor man i Det sydfynske Øhav finder kronvildt, dåvildt og råvildt, ligesom det samme billede tegnes af fundene af dyreknogler fra borge på de omkringliggende øer: Langeland og Ærø. Det ser imidlertid ud til, at der ikke blot var tale om en række yderligt liggende øer, hvor det var godt at jage, men at Øhavet var udlagt som en decideret kongelig dyrehave. Forskellen er, at en dyrehave er et område under intens forvaltning, og et område der er ejet af nogen. Er det rigtigt, betyder det, at Øhavet i perioden ikke var en farlig grænsezone med meget lidt bebyggelse, men i stedet et særdeles værdifuldt ressourceområde lige midt i det rige, som Valdemar Sejr gennem sin succesfulde krigsførelse havde skabt. Kong Valdemars Jordebog indeholder flere indikatorer på, at Øhavet ikke blot har været en jagtmark, men en dyrehave. Disse omfatter fordelingen af vildtarter, antallet af arter pr. ø, den rækkefølge øerne nævnes i og tilstedeværelsen af 8

10 heste. I jordebogen ser vi hjortevildtet fordelt på de nordlige øer, hvorimod de mindre øer såsom Hjortø og Birkholm kun har heste. Når hjortevildtet er fordelt i et klart mønster, skyldes det højst sandsynligt en bevidst forvaltning, hvor hver ø har udgjort sit eget revir, og hvor vildtet har kunnet flyttes rundt efter behov. At der er heste kan synes som et mærkværdigt argument for, at der skulle være tale om en egentlig dyrehave, men faktisk er det kendt fra samtidige, udenlandske dyrehaver, at man holdt heste sammen med vildtet. Det gjorde man for at pleje terrænet og holde vegetationen nede, og fordi man brugte hestene til jagt. Så skulle man ikke flytte hestene rundt, og de kendte desuden terrænet og var derfor bedre egnede til den hurtige, hidsige jagt over stok og sten. Det er det eneste sted i jordebogens ø-liste, at der omtales heste, hvilket indikerer, at området havde en særlig status. QUIZ Prøv at se, om I sammen kan svare på følgende spørgsmål: 1. Hvilken periode stammer kirken på Lyø fra? 2. Hvilken slags vildt jagede kongen især? 3. Hvad hedder det dyssekammer, som kan opfylde ønsker og afgive en særlig lyd? 4. Hvorfor holdt man heste på de sydfynske øer? 5. Hvordan kommer man til Lyø i dag? 9

11 TEAM 3: PERSONERNE OG CL - ROLLELÆSNING I team 3 skal I til at vide noget om personerne. I skal læse teksten på en måde, som hedder rollelæsning. Det vil sige, at I uddeler fire roller til at starte med; en Oplæser, en Referent, en Overskriftsmester og en Sammenhængsmester. Derefter læser I på følgende måde: Trin 1: Trin 2: Trin 3: Trin 4: Trin 5: Oplæseren læser det første afsnit Referenten giver et kort referat af, hvad I har hørt Overskriftsmesteren prøver at finde en dækkende overskrift for afsnittet Sammenhængsmesteren forklarer sammenhængen med det forudgående eller prøver at forudsige, hvad der kommer i næste afsnit Rollerne roterer med uret og næste afsnit læses, osv. PERSONERNE Valdemar Sejr var dansk konge fra og fik stor betydning for Det sydfynske Øhav. Han var formentlig ophavsmand til en del af borgene og kirkerne omkring Det sydfynske Øhav, og det var i hans regeringstid, at vi ser dét, vi må betegne som Øhavets Dyrehave. Da Valdemar Sejr blev konge stod Danmark stærkt. Hans far, Valdemar den Store, havde for alvor samlet Danmark, og efterfølgende havde Valdemars storebror, Knud, erobret Pommern. Men da Valdemar Sejr kom til magten tog erobringerne for alvor fart, og som en Østersøens Alexander den Store, underlagde han sig det ene område efter det andet: Holsten, Ditmarsken, Lübeck og Hamborg. Kulminationen var erobringen af Estland i 1219, hvor der siden blev skabt et sagn om, at Dannebrog dalede ned fra himlen i forbindelse med et slag mellem danskerne og esterne. Valdemar var ikke kun stærk på slagmarken, han var også en dygtig politiker. Han nød godt af, at der var splid sydpå, hvor to slægter kæmpede om kejsertronen. Det gjorde, at sakserne ikke havde overskud til at erobre nyt land, men det gjorde også, at Valdemar kunne kræve en høj pris for at hjælpe den ene slægt i kampen om tronen. Hans pris var, at han ville anerkendes som en kristen fyrste, der ikke stod under Kejseren, men blot "refererede" til Paven og Gud. På magtens tinder planlagde Valdemar Sejr sammen med sin ældste søn og medkonge, Den unge Valdemar en jagt på Lyø. Med i følget var en af kongens stormænd, Henrik af Schwerin, og om natten 6. maj overmandede Henrik Kong Valdemar i hans telt. Lettere såret blev han og hans søn bortført for derefter at blive holdt som gidsler. Man kan undre sig over, at danske stormænd ikke tog affære, men de har formentlig været trætte af Valdemars langvarige og dyre krige, så ingen tog initiativ til magtanvendelse mod Grev Henrik. Kun kongens slægtning Grev Albert af Orlamünde og Grev Otto af Lüneburg forsøgte at tage kampen op mod de nordtyske fyrster og biskop Valdemar af Slesvig, der igen forsøgte at gøre sine krav gældende. Det kom til et slag i januar 1225 ved Mölln i Lauenborg, som den danske hær tabte. I november samme år blev betingelserne for de to kongers frigivelse endelig aftalt. Ud over en stor løsesum skulle Valdemar Sejr aflevere alle områder mellem Ejderen og Elben samt alle vendernes lande mod øst, bortset fra Rügen. Dette betød det danske østersøvældes tilintetgørelse. Ejderen var igen blevet Danmarks sydgrænse. Valdemar måtte love ikke at føre hævntogt mod Grev Henrik af Schwerin, og som garanti stille 10 gidsler til rådighed. Endvidere skulle 10

12 Valdemar sværge ikke at yde Albert af Orlamünde støtte til at tilbageerobre de borge og lande, han havde mistet. Endelig skulle kongen garantere, at købmændene i Lübeck og Hamborg skulle nyde samme ret og frihed som før kongens tilfangetagelse. Efter at dokumentet var behørigt underskrevet, kunne Valdemar Sejr vende tilbage ved juletid 1225, mens Valdemar den Unge blev frigivet i påsken Det tog over 2,5 år, før Valdemar Sejr var fri, og næsten tre år før Den unge Valdemar kom hjem. Prisen var høj: mark, penge som han havde lånt af Henrik, og desuden skulle alle erobrede områder i Nordtyskland gives tilbage. Endelig måtte kongen sværge at afstå fra hævn, og Valdemar Sejr måtte vie sine sidste år som konge til rigets indre genopbygning. Den unge Valdemar døde ironisk nok under en jagt fem år efter bortførelsen, og Valdemar delte derefter riget i arvelige len til sine tre sønner af 2. ægteskab, Erik, Abel og Kristoffer. Valdemar må have set tilbage på denne fatale jagt med gru: Et fald fra magtens tinder ikke som et nederlag på slagmarken men som en snigende skikkelse i natten. Et baghold. Efter den nat brast hans imperium og hans sønner gjorde siden alt for at flå resterne af riget fra hinanden. QUIZ Prøv at se, om I sammen kan svare på følgende spørgsmål: 1. Hvorfor fik Valdemar senere tilnavnet Sejr? 2. I hvilket land faldt Dannebrog, ifølge sagnet, ned fra himlen? 3. Hvem var Valdemar på jagt med, da han blev taget til fange? 4. Hvor lang tid sad Valdemar i fængsel? 5. Hvorfor var det godt for Valdemar, at slægterne i Tyskland sloges internt? 11

13 TRE NYE MIXTEAMS I hvert team skal I nu give jer selv numrene fra 1-3. Hvis I er mere end tre elever, så er der bare flere, som får nummer 1 og så fremdeles. Herefter skal alle elever med nummer 1 sætte sig sammen i et nyt team, alle elever med nummer 2 skal sætte sig sammen, og det samme skal elever med nummer 3. I disse nye teams er der nu elever, som ved noget om perioden, nogen som ved noget om området, og nogen som ved noget om personerne. Fortæl hver især de andre i teamet om nogen af de ting, som I ved og stil dem derefter de samme spørgsmål fra quizzen, som I selv fik. 12

14 MODUL 2: DRAMATISERING OG CL MØDE PÅ MIDTEN I dette modul fortsætter I med at sidde i de tre mixteams fra sidste modul. I skal i dette modul starte på at lave et lille teaterstykke, som I skal vise for klassen. Hvert af de tre teams har en bestemt opgave: I skal enten fokusere på tiden op til tilfangetagelsen af Kong Valdemar, på selve jagten og tilfangetagelsen eller tiden i fængslet: Team 1: Før tilfangetagelsen Team 2: Jagten og tilfangetagelsen Team 3: Tiden i fængsel og evt. tilbagekomst For at komme i gang med arbejdet skal I starte med CL-strukturen Møde på midten. I skal lægge et stykke A3-papir på midten af bordet, som I deler ind ligesom på tegningen. Hvert teammedlem har så sit eget skrivefelt (nummer 1 til 4). Feltet i midten er fælles. Der skal skrives på samme tid fra alle medlemmer, så alle skal kunne nå papiret. Trin 1: Trin 2: Trin 3: Trin 4: Trine 5: Et team medlem stiller et af de tre nedenstående spørgsmål Alle skriver et svar i sit eget skrivefelt. Efter to minutter stopper alle med at skrive Derefter tager I en runde, hvor teammedlem 1 fortæller hvad han/hun har skrevet Hvis teamet er enige om, at svaret er godt, skrives svaret ind i midterfeltet Herefter forklarer teammedlem 2 sit svar og så fremdeles. Når runden er taget, begynder temaet forfra med et nyt spørgsmål Spørgsmål: 1. Hvilke roller skal vi have med? 2. Hvad skal der ske? 3. Hvor skal det foregå? Når I har lavet Møde på midten med alle tre spørgsmål, er I klar til at gå i gang med at lave et lille teaterstykke. Husk, at I enten skal lave noget før, under eller efter tilfangetagelsen, alt efter hvilket team I er. Husk at en fortællerstemme kan være en god idé, hvis man skal forklare bestemte omstændigheder. I kan også tænke over, om I vil improvisere, eller om I vil lave et manuskript. 13

15 MODUL 3: ØVNING OG FREMVISNING I dette modul skal I bruge det meste af tiden på at blive klar til at vise jeres lille teaterstykke. Prøv at se, om I kan låne forskellige lokaler til at øve i. Til sidst i modulet laver I en fremvisning for resten af klassen. OBS: I skal snart på besøg ude på Lyø husk at tage billeder undervejs med jeres mobiler, I skal bruge dem senere til at lave en klasseavis. DRAMAØVELSER Her er tre korte øvelser, som I kan bruge til at varme op til at lave teater. 1. Skudt En person sidder på en stol. En anden kommer ind i rummet og skyder ham. To elever melder sig til at spille den ultrakorte situation. Efterfølgende samtales der om, hvad der er sket: Hvem var den person der sad på stolen? Hvor foregik mordet? Hvem var morderen? Osv. Derefter spørger en af de andre elever: Hvad skete der for 10 minutter siden? Hvad skete der for 5 år siden? Hvad er morderens situation 5 år efter drabet? 2. Fire hjørner I fordeler jer i lokalet. Hvert hjørne i lokalet er nu præget af en bestemt rolle eller et bestemt humør. Som humørhjørner kunne det være: vred, forelsket, sulten og forvirret. Som roller kunne det være: læge, DJ, spejder og Jesus. Herefter roterer I langsomt rundt i lokalet og lader jer præge af humøret eller rollen, når I nærmer jer det pågældende hjørne. 3. Spejling I skal gå sammen to og to. Øvelsen starter med at én er A, den anden er B. A og B skal stå overfor hinanden med ansigtet vendt mod hinanden med ca. 30 centimeters afstand. A starter med at lave en bevægelse, som B spejler synkront. I starten gerne langsomt, for det handler om samarbejde, om at lave de samme bevægelser og lytte til den, der styrer bevægelsen. Når A har været den, der styrer bevægelserne, er det B s tur, og A er spejl. Under øvelsen er det vigtigt, at A og B har øjenkontakt og lytter med kroppen. Der skal være helt stille under hele øvelsen. Øvelsen kan udvides til at være med musik og følelsesinstruktioner så som: Denne gang skal i udføre øvelsen med følelsen vrede/sorg/blidhed. Man kan også med fordel træne replikarbejde hvor parrene skal sige en replik synkront højt/ lave/langsom/hurtigt. 14

16 MODUL 4: KLASSEAVIS I skal nu til at lave en klasseavis om jeres besøg. Det betyder, at I alle sammen skal skrive i den overordnede genre, som hedder sagprosa, også kendt som avisgenren. I skal altså skrive en artikel om jeres besøg på Lyø og det kan være en nyhedsartikel, en reportage eller en portrætartikel. Der er stor forskel mellem de forskellige sagprosagenrer, men layoutmæssigt gør de brug af de samme ting. De har alle en beskrivende rubrik, en indledende manchet og er skrevet i spalter. Derudover kan de også gøre brug af mellemrubrikker, citatbokse, faktabokse og flotte billeder. Under sagprosagenren kan I vælge mellem følgende tre undergenrer: NYHEDEN Nyheden vigtigste opgave er at fange læseren. Den skal derfor have en fængende rubrik og et godt billede og så skal den skrives med det vigtigste først. Det vil sige, man starter med selve nyheden, så uddyber man omstændighederne omkring den, derefter kan man komme med lidt baggrundsinformation og til sidst slutte af med mulige konsekvenser. REPORTAGEN I den gode reportage gør journalisten sig umage med at give læserne en fornemmelse af, at de selv er til stede på åstedet. Begivenheden og dens omgivelser er detaljeret beskrevet, så læserne får fornemmelsen af selv at være til stede. Du skal altså skrive om dit besøg på Lyø og gerne gøre brug af egne billeder og evt. interviewe nogle af dine kammerater om deres oplevelse på museet. PORTRÆTTET En portrætartikel er en personlig beskrivelse af en person, som man har lyst til at fortælle om. I et portræt indgår ofte interview med spørgsmål og svar. Portrættet forsøger både objektivt at få givet et faktuelt og sandfærdigt billede af den portrætterede, men lader også personligheden skinne igennem, enten via svarene på spørgsmålene eller ved hjælp af reflekterende kommentarer til de svar, der bliver givet. Spørgsmålene er altid åbne og forholder sig til særlige begivenheder eller ting, som har med personen i portrættet at gøre. DAN TRE SKRIVETEAMS I skal nu tænke over, hvilken genre I kunne tænke jer at skrive i. I behøver ikke have hele artiklen på plads inde i hovedet endnu, men et par idéer gør ikke noget. Når I har summet lidt, så skal I sætte jer sammen i et stort skriveteam med dem fra jeres klasse, som vil skrive i samme genre som jer selv; klassen bliver altså delt op i tre store skriveteams. 15

17 CL GIV EN, FÅ EN Trin 1: Trin 2: Trin 3: Trin 4: Trin 5: Trin 6: Trin 7: Hver elev i teamet sidder med et eksemplar af arket: Giv en, få en. I jeres team skal I nu brainstorme på idéer til artikler. De idéer, som den enkelte elev finder bedst, skriver han/hun ned i den venstre kolonne (Giv en) på arket Når eleven har udfyldt arket, rejser vedkommende sig op og rækker hånden i vejret for at signalere, at man er klar til at bytte Når alle elever er klar, cirkulerer eleverne for at finde en makker fra et andet team Når to elever har fundet sammen, præsenterer de alle deres idéer for hinanden på skift. Hver af dem tager én idé fra den anden, som de ikke havde i forvejen og skriver den ned i højre kolonne (Få en) Eleverne takker deres makker, rækker hånden i vejret og finder en ny makker, som de udveksler en idé med Når højre kolonne er fyldt ud, så stiller eleven sig ud til siden, men er stadig til rådighed for elever, som endnu ikke har fået fyldt deres højre kolonne ud Når alle har fået fyldt hele arket ud, vender I tilbage til jeres skriveteams, hvor I på skift fortæller om, hvilke gode idéer I har fået Herefter går I i gang med at skrive jeres egen artikel, evt. kan I skrive to og to sammen. FORSLAG TIL RUBRIKKER Nyhed Kongen indbyder til jagt Kongen er taget til fange! Kongen løslades mod høj pris! Kongen laver Danske Lov Reportage På vildtjagt med kongen Et kongeligt fængselsliv Den nat fik jeg mit største bytte Portræt På jagt med far Kong Valdemar af Danmark Henrik en ulv i fåreklæder 16

18 ARK TIL GIV EN, FÅ EN Giv en Få en 17

19 MODUL 5: SKRIVNING OG CL DOBBELTCIRKLER I starter dagen i jeres skriveteams, hvor I skal fortsætte arbejdet med at skrive jeres artikel. Artiklen skal være klar til udskrivning i næste modul. Efter I har skrevet en lille times tid, skal I rejse jer op og få bevæget jer lidt med Dobbeltcirkler. CL - DOBBELTCIRKEL Når I har skrevet i cirka en time, så rejser I jer op og stiller i jer i en dobbeltcirkel; dvs. I laver to rundkredse, hvor indercirklen vender mod ydercirklen, således at I står ansigt til ansigt, parvis. Derefter starter indercirklen med at stille nedenstående tre spørgsmål og så stiller ydercirklen de samme tre spørgsmål. Derefter roterer ydercirklen med et skridt til venstre. Dette gentages to gange. 1. Hvad skriver du om? 2. Hvorfor har du valgt den genre? 3. Hvad synes du er sværest ved at skrive sagprosa? Når I har gjort det, så bruger I resten af modulet på at skrive. 18

20 MODUL 6: OPHÆNGNING AF VÆGAVIS OG FEEDBACK I dette modul skal I starte med at skrive færdig. Det er målet, at I skal have printet jeres nyhed, reportage eller portræt ud inden modulet er slut, således at I kan bruge de sidste 20 minutter af modulet på at hænge jeres produkter op i klassen og så gå rundt på besøg. Efter I har printet ud og hængt op, således at alle nyhedsartikler hænger sammen, alle reportager hænger sammen, og alle portrætartikler hænger sammen, laver I den CL Struktur, som hedder Karrusel feedback. CL STRUKTUR: KARRUSEL FEEDBACK Trin 1: Trin 2: Trin 3: I giver eleverne i hvert skriveteam numrene fra 1 til 3 Alle med nummer 1 går nu sammen til et nyt besøgsteam, og det samme gør dem med nummer 2 og 3 Hvert nyt besøgsteam går nu hen til en af ophængningerne. De elever i teamet, som er en del af den ophængning i står ved, fortæller, hvad de selv og måske også andre i genreteamet har skrevet om. Herefter er der en kort runde med feedback og spørgsmål Trin 4: Efter ca. 5 minutter roterer alle teams, således at I står ved en ny udstilling, og I gentager fra punkt 3 Modulet kan afsluttes med en generel snak i klassen om, hvordan forløbet har været. 19