Forslag til Helhedsplan for byudvikling Bispeengbuen bæredygtig storby... og helt sin egen...

Transkript

1 Forslag til Helhedsplan for byudvikling Bispeengbuen bæredygtig storby... og helt sin egen... Illustration. LysLyd event februar Passage/ værker af Armsrock.

2 indhold indhold proces retningslinjer referencer Indhold Indledning Indledning Indledning om områdets identitet og idégrundlag for byudvikling - hovedgreb... 3 Bispeengbuen - eksisterende forhold... 4 Bispeengbuen - potentialer... 5 Temaer Helhedsplanens indholder retninglinjer for følgende temaer: Byrum... 6 Anvendelse... 8 Bæredygtighed...10 Byarkitektur...12 Bebyggelsesmuligheder...14 Bevaring...16 Trafik...18 Miljøvurdering Ikke teknisk resumé af miljøvurderingen af helhedsplanen Kommuneplan ændringer Overblik over ændring i kommuneplanen, som forudsætter udarbejdelse af et kommuneplantillæg Bilag Miljøvurdering Baggrundsrapport Området omkring Bispeengbuen fremstår i dag nedslidt og forsømt. Det er præget af støj, visuelle og fysiske barrierer på grund af de store trafikanlæg, der gennemskærer området. Frederiksberg Kommune har derfor udarbejdet denne helhedsplan for udviklingen af området omkring Bispeengbuenmed med udgangspunkt i Kommuneplan I kommuneplan 2010 er der fokus på at kvaliteten i bymiljøet skal øges ved blandt andet: Blandede byfunktioner: boliger, kontor- og serviceerhverv, kreative erhverv, fritids- og idrætsfaciliteter, kommunale servicefaciliteter, butikker mv. Acceptable miljøforhold ved ændret anvendelse, herunder i forhold til støj og vibrationer Bæredygtigt byggeri og nytænkning omkring klima Mindsket barrierevirkning af infrastruktur Gode trafik- og parkeringsforhold Bedre byliv og detailhandel Styrkede byarkitektoniske kvaliteter Bedre rumlige sammenhænge, byrum og forbindelser gennem området Mødesteder i kvarteret Dialog med beboere, grundejere og relevante aktører om områdets omdannelse Helhedsplanen er udarbejdet som en konkretisering af kommuneplanens retningslinjer og bestemmelser og på baggrund af et behov for at samtænke en række konkrete projektet og fremtidige byudviklingspotentialer for området. Helhedsplanen vil danne grundlag for en samlet stilling tagen til områdets udvikling og enkeltprojekters bidrag til helheden. Det er intentionen, at helhedsplanen er retningsgivende for områdets udvikling. I helhedsplanen udpeges de strukturer og kvaliteter som skal indgå i den fremtidige planlægning for at skabe sammenhæng, bykvalitet og identitet i området. Helhedsplanen vil danne grundlag for et kommuneplantillæg, hvor de overordnede strukturer indarbejdes i kommuneplanen. Helhedsplanen vil derudover danne udgangspunkt for udarbejdelse af lokalplaner for delområder, samt for dialog med grundejere, projektudviklere mv. om de enkelte projekter i relation til intentionerne for det samlede område. Helhedsplanen kan ligeledes danne grundlag initiativer i forhold til udvikling af f.eks. områdets byrum, som det er tilfældet i forhold til udvikling af arealerne under Bispeengbuen. 2

3 indledning Visionen for området Kommunens rolle Kommunen ejer kun få arealer inden for området. Frederiksberg Kommune kan påvirke områdets udvikling, dels som plan- og byggemyndighed, dels ved at samtænke og målrette kommunale initiativer i området, samt ved at indgå i partnerskaber med områdets aktører om konkrete projekter. Området omkring Bispeengbuen skal omdannes til et attraktivt byrområde med bedre rumlige sammenhænge, byrum og forbindelser gennem området. Det er tanken, at området skal leve op til den bykvalitet som er karakteristisk for Frederiksberg. Kommunen kan arbejde for realisering af intentioner ved at Det er tanken, at udviklingen af området skal tage udgangspunkt i områdets særlige karakter og skala. Denne helhedsplan skal skabe grundlag for en bæredygtig helhedsorienteret byudvikling og bedre bykvalitet i området. Udarbejde et kommuneplantillæg. Helhedsplanens bestemmelser muliggøres i forslag til Kommuneplan Visionen for området er, at det skal være præget af: Udarbejde lokalplaner for delområder. Grønne strukturer: - træer, grønne byrum og grønne bygningselementer. Indgå i forhåndsdialog med bygherre om byudvikling af delområder. Tage initiativ til dialog med grundejere og aktører om udvikling af delområder, f.eks. området under Bispeengbuen. Bæredygtighed og mangfoldighed: udnyttelse af stationsnær beliggenhed, mangfoldige anvendelser, miljø i byggeri, arkitektonisk identitet som tager afsæt i området særlige karakter. Udpege o Området er udpeget til områdefornyelsesområde, for at sikre en koordineret kommunal indsats. Liv i byen: - byens rum skal lægge op til ophold, aktivitet og mødet mellem mennesker. Udpeget o Området er udpeget til byfornyelsesområde, for at sikre en koordineret kommunal indsats. Frederiksberg Kommune kan understøtte en helhedsorienteret indsats inden for området f.eks. ved at området udpeges som et områdefornyelsesområde. Det fremgår af Kommuneplan 2010, at der ved udpegning af nye områdefornyelsesområder lægges vægt på at fremme fritidsaktiviteter, trafikal fredeliggørelse, begrønning i boligområder, samt koordinering af de boligsociale indsatser. I området omkring Bispeengbuen vil der i givet fald kunne skabes målrettede indsatser og prioriteres midler til omdannelse af nedslidte og Grønne strukturer funktionsfattige byrum, styrkelse af oplevelsen af tryghed, forbedring af opholdsarealer i boligbebyggelsen Stjernen, flere aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for områdets børn og unge, samarbejde med skole og klubber om udvikling af aktiviteter, herunder Liv i byen aktiviteter i områdets byrum.områdefornyelsesprojekter finansieres ved 2/3 kommunale midler og 1/3 statslige midler. By- og Miljøområdet forbereder et anlægsforslag mhp. budgetseminaret i august Bæredygtighed og mangfoldighed Området er desuden udpeget til byfornyelsesområde for at skabe synergi og sammenhæng i indsatserne i området. Byfornyelse af ejendomme giver mulighed for renovering af boliger og private opholdsarealer. 3 Kort er revideret i forhold til det oprindelige, idet det endelige områdefornyelsesområde er fastlagt.

4 FT DTO LUN DU OV TT NA BRGNRØD AKSL LARSNS PLS FRDNSBORGG NØ RR B RO J V L GA R G NATTRGALVJ FA RU MG D DGA RØ HILL ANVJ Novozymes DG RØ HILL Hillerødgade Là en LUNDTOFTG ÅG SP NG HØSTRKØBG NØRRBRO VÆNG BJ rtv ej N BU SG So F AN j nk en sve Dr o ss nv ej Arealet under Bispeengbuen Là orv ej Pri GA RG BO 4 j ON ive Là Nit engen Bispe ej es V rin Kat Kommunalt areal AL G Ane PS KR RU TOFT LUND BO ST AL SG PS F AN No rdr RU ST BO RG ef asa BO RS G JÆ Du e RUNGSTD PLS N ve j Fu gle BISPNGBU ba Mu kk ev ej GG R BO RS G JÆ UPG GR lle HUMLBÆKG Områdeafgrænsning KRO elv ej D sa Là AL ÅGA rup Grøndalsstien NÆRUMG NÆRUMG Bo S K lso Hotelgrunden L j ve ne BI Falckgrunden Falckgrunden US SANDBJRGG bu LI ng UPG ee JU KROGR sp r Te F AN SG Bi ST AL e ban Jern U PS UN R Hillerødgade ∠RHOLMG BISPNGB DG Ø R LL UN NORDBANG BISPNGB BO G åk Bà D V SØ Novozymes DS O SK LUNDTOFTG HILLRØDG G RG BO SANDBJRGG VÆ S J M bane NORDR FAS J V S J ÅM BL T NG Jern- KROGRUPG J V G J Là AL VI SROMG TVJ GLN RV PS RU BO NG R TO J A RS RØ J RV G AN RS LUNDTOFTG V T N SVA NV J GL KÆ TIKØBG N TI S K NS J V B GA D BA LD R SG SAN VJ NOR DR FA J BR AG S G SVA NV J H JR VJ VI B V J G M O SR TT NA J V B VI V SA G J FALK NG RO MÅ B V T N J RV G AN RS N SA J AN RR GL J RV G AN RS RØ KÆ N TI S GL U GF RV GR NØ J V A GR G L GA R J V R NG SA RN TO vision Bispeengbuen - eksisterende forhold byrum retningslinjer J V R NG A NS ASMINDRØDG SK

5 Bispeengbuen - potentialer byrum Potentialer og byarkitetonisk analyse Juul og Frost Arkitekter har for Frederiksberg Kommune, dels faciliteret et idéseminar om områdets muligheder, dels udarbejdet en analyse af områdets potentialer, i samarbejde med kommunen. Hovedprincipperne i denne byarkitektoniske analyse har ligget til grund for helhedsplanen. Analysen har ført til forslag til disonering af byrum og bebyggelse, der i helhedsplanen er omsat til en vision og retninglinjer for områdets udvikling. Selv bebyggelsesplanen er alene retningningsgivende. BISPNGBUN - FRDRIKSBRG Fre Frederiksberg Kommunes deltagelse i LYSLYD-projektet SITUATIONSPLAN ZOOM-IN Frederiksberg Kommune har deltaget i projektet LYSLYD, der blev søsat i et samarbejde mellem Københavns Internationale Teater, 10 kommuner i Hovedstadsområdet, Region Sjælland og en række øvrige samarbejdspartnere. Projektet forløb i perioden Projektets formål var blandt andet var at facilitere nyskabende processer i forhold til byudvikling, styrke samarbejderne mellem kunstnere, kreative virksomheder og kommunerne, og at inspirere og kompetenceudvikle kommunerne til nytækning og brug af midlertidighed og aktiviteter i byrummet som specifikt omdreningspunkt i byudviklingsprocesser. I Frederiksberg Kommune har der været gennemført følgende aktiviteter, alle med fokus på området omkring Bispeengbuen: et midlertidigt lys-kunstværk af Armsrock et ideseminar med præsentation af mange perspektiver på udvikling af området byrumsrådgivning med henblik på at indkredse områdets potentialer for byudvikling gennem en byarkitektonisk analyse. 5

6 byrum Hvad vil vi? Vi vil skabe tryghed, mødesteder, aktivitet og forbindelser på tværs af området. Det overordnede hovedgreb er, at etablere en grøn stiforbindelse gennem området hvor forskellige byrum hægter sig på. Stiforbindelsen er en del af et regionalt forløb. Byrummene skal have forskellig karakter. Udformningen af områdets byrum skal tage udgangspunkt i bydelens bæredygtige profil. Retningslinjer: Stier Glentehaven. Butikker under buer Urbant byrum til ophold Stier udlægges som vist på kortet. Den øst-vestgående sti er en del af den regionale cykelsti Grøndalsruten. Den nord-sydgående placeres i den rørlagte Lygteås forløb. Byrum Bevægelses- og aktivitetsrum/ byrumslaboratorium 1:1 Del af arealet under Bispeengbuen kan anvendes til bevægelses- og aktivitetsrum samt torvehal. Det skal omdannes til et attraktivt byrum med udgangspunkt i dets særlige urbane karakter. Det skal være et trygt byrum, og det skal være muligt at færdes på tværs af byrummet, således at Bispeengbuen ikke opleves som en barriere. Der skal samtidig bevares ca. 125 p-pladser på arealet med adgang fra Borups Allé. Grønt byrum/ byrumslaboratorium 1:1 Den kommunale grund bag Falckgrunden skal fremstå som et grøn og rekreativt byrum, der hægter sig op på det grønne stiforløb. Her skal der beplantes tæt med højstammede træer med let løv. I beplantningen skal der udsparres mindre arealer, hvorpå der kan foregå og afprøves forskellige aktiviteter. Urbane byrum/ sammenbindende flader: De sammenbindende flader placeres på tværs af Nordre Fasanvej og på tværs af en del af Hillerødgade. Disse Denne flade skal skille sig visuelt ud fra omgivelserne. Det kan f.eks. være i form af farvet asfalt, chaussésten eller lignende. Grøn stiforbindelse Sammenbinding af området Byrumslaboratorium 1:1 Boldbaner Falckgrunden Grønt byrum Urbant byrum Definering af byrum Hotelgrunden Grøn stiforbindelse Sammenbinding af området Bevægelses- og aktivitetsrum under Bispeengbuen Byrumslaboratorium 1:1 Torvehal Urbant byrum/ definering af byrum. De vestlige hjørner af Nordre Fasanvej og Hillerødgade skal omdannes til små bypladser, der primært skal definere og forskønne byrummet. Belysning Vi vil skabe tryghed og identitet ved hjælp af belysning. Belysningen opdeles i tre undergrupper. Vejbelysning skal følge belysningsplanen for kommunenes veje. Sti med særlig karakter, hvor belysningen skal have samme karakter som den Grønne Sti ffektbelysning i byrum, som skal understrege dets særlige karakter. Stiforbindelse Urbant byrum Grønt byrum Byfornyelse Byrum og forbindelser på tværs af området. 6

7 byrum Midlertidig anvendelse af byrum som byudviklingsstrategi Midlertidige anvendelser i byens rum er flygtige og kan bestå af enkeltstående events eller de kan forløbe over flere år. De kan øge den offentlige bevidsthed om et område og kan dermed være med til at skabe ny identitet og værdiforøgelse. n midlertidig anvendelse af byrum kan kickstarte en byomdannelsesproces. LysLyd kunstprojektet er et godt eksempel. Armsrocks lysende kunstværk under Bispeengbuen har skabt fokus på området og på at der skal til at ske en udvikling af området. Projektet har været eksponeret i landsdækkende og lokale medier. Armsrocks værk tager udgangspunkt i områdets særlige karakter og skala. Tilsvarende er gennemførelse af musikeventen Bas under Buen et eksempel på succesfuldt en succesfuld event, som har øget kendskabet til området og udfoldet mulighederne i rummet under Bispeengbuen. Det er oplagt at fortsætte den positive opmærksomhed på området ved at iværksætte andre midlertidige kulturelle arrangementer. Som eksempel kan nævnes Strømfestivalen, der er en festival for elektronisk musik og/eller Kopenhagen Contemporary, der er en årligt tilbagevendende kunstfestival. Liv under Buen er en samarbejdsgruppe, der i de sidste 10 år har arbejdet på tværs af kommunegrænsen for at forskønne arealerne under Bispeengbuen. Det er Liv under Buens intentionen at skabe tryghed og forbindelser på tværs af Bispeengbuen. Liv under Buen har i efteråret 2011 gennemført en række midlertidige aktiviteter med støtte fra A.P. Møller Fonden. Der kan etableres midlertidige anlæg til sport, bevægelse eller andre borgerorienterede aktiviteter på arealet under Bispeengbuen og på arealet bag Falck grunden. Her kan visionerne testes 1:1 i det konkrete projekter og skabe grundlag for en dialog med områdets brugere. Hvad gør vi? Det første konkrete midlertidige anlæg i vores Byrumlaboratorium 1:1 er en parkourbane placeret på arealerne under Bispeengbuen. Parkouranlægget etableres i dialog med Københavns Kommune og Vejdirektoratet. Vejdirektoratet ejer arealerne under Bispeengbuen. Anlægget danner udgangspunkt for dialog om arealernes anvendelse med beboere og grundejere i området. Frederiksberg Kommune har udarbejdet en handlingsplan for midlertidig anvendelse og anlæg i byrum på Frederiksberg. Handlingsplanens planens formål er at peget på mulige aktiviteter og mulige byrum, samt at gøre det nemmere at opnå tilladelse til midlertidige aktiviteter. Vi går i dialog med Københavns Kommune om anvendelsen af byrummet Glenteparken umiddelbart på den anden side af kommunegrænsen til København. Vi går i dialog med grundejere i området med henblik på at sikre, at bebyggelse og byrum på private arealer bidrager til realisering af byrumsvisionen for området. Vi er serviceorienterede overfor grundejere og aktører, som ønsker at gennemføre aktiviteter i byrummene. Vi stiller krav i lokalplaner om karakteren af de enkelte byrum. 7

8 anvendelse Hvad vil vi? Vi vil skabe et mangfoldigt byområde, hvor der er plads til mange forskellige funktioner side om side. Helhedsplanen skal fremtidssikre områdets udvikling således, at både de bymæssige, rumlige, sociale og erhvervsmæssige behov tilgodeses og der samtidig sikres synergi mellem de forskellige tiltag. Retningslinjer Inden for helhedsplanens område må arealer kun anvendes i overensstemmelse med de anvendelser, der er angivet på kortet på modstående side. Strækningen langs Hillerødgade øst for Nordre Fasanvej. Hillerødgade øst for Nordre Fasanvej er lokalstrøg som vist på kortet med klar gul signatur. Her må der etableres detailhandel i overensstemmelse med retningslinjerne i Kommuneplan Der må desuden etableres etageboliger, kreative erhverv og kontor- og service, som vist på kortet på modstående side. Arealet under/omkring Bispeengbuen: Arealet under og omkring Bispeengbuen må anvendes til fritids- og idrætsaktiviteter, byrum, mødesteder og torvehal. Området må desuden anvendes til midlertidige aktiviteter og anlæg. Ved etablering af bygninger skal det sikres, at det fortsat er muligt at bevæge sig på tværs af Bispeengbuen. Nordre Fasanvej og Hillerødgade vest for Nordre Fasanvej. Novozymes areal syd for Hillerødgade, Falck-grunden og Hotel-grunden må anvendes til blandede byfunktioner såsom til detailhandel, kreative erhverv, kontor- og service, boliger, og offentlige servicefunktioner, f.eks. som vist på kortet. Stueetager skal anvendes til til butikker og andre publikumsrettede funktioner for at styrke bylivet i området. Bylivet ønskes styrket blandt andet ved at muliggøre mere detailhandel. Derfor udvides det i Kommuneplan 2010 udlagte bydelsstrøg langs Nordre Fasanvej, således at det i forslag til Kommuneplan 2013 også dels omfatter sydsiden af Hillerødgade samt, dels omfatter den vestlige side af Nordre Fasanvej nord for Bispeengbuen. Den samlede ramme for detailhandel langs bydelsstrøget udvides med m². I facadebebyggelsen langs Hillerødgade åbnes mulighed for butikker med et samlet etageareal på i alt m 2. På Falck-grunden kan der etableres butikker med et samlet etageareal på 1000 m 2 og på Hotel-grunden kan der er tilsvarende etableres butikker med et samlet etageareal på 1000 m 2 samt torvehal mv. på ca m2. Den maksimalt tilladte butiksstørrelse er m 2 til dagligvarebutikker og m 2 til udvalgsvarebutikker i overensstemmelse med de maksimalt tilladte butiksstørrelser på bydelsstrøg i Kommuneplan Strøgkarakteren skal styrkes med beplantning, og der skal stilles æstetiske krav til udformningen af butiksskiltning. Derudover kan der etableres boliger, erhverv, kulturelle formål mv., som vist på kortet. - boliger - fritid- og idræt - kulturelle formål - detailhandel - kreative erhverv - kontor- og service kultur- og fritid Generelle bestemmelser for hele området: - bolignære servicetilbud - forlystelser - café- og restaurationer - boliger - detailhandel - kontor- og service -Falck station e.lign. - udvidelse af bydelsstrøg kultur- og fritid - bydelsstrøg - kreative erhverv - kontor- og service - laboratorium - ungdomsboliger - idræt- og bevægelse - kulturelle formål - kontor- og service - detailhandel - publikumsrettede funktioner i stueetagen - kontor- og service - boliger - detailhandel - bydelsstrøg - kreative erhverv - detailhandel - boliger - detailhandel - boliger - detailhandel - kontor- og service - detailhandel - idræt- og bevægelse - publikumsrettede funktioner i stueetagen - idræt og bevægelse - kulturelle formål - mødesteder - torvehal - midlertidige aktiviteter - lokalstrøg Strækningen langs den nordlige side af Borups Allé: Strækningen er udpeget som bydelsstrøg som vist på kortet med klar blå signatur. Her må der etableres detailhandel i overensstemmelse med retningslinjerne i Kommuneplan Der må desuden etableres etageboliger. 8 Anvendelse af området

9 anvendelse Hvad gør vi? I forhold til kreative kontorfællesskaber vil vi i etableringsfasen være initiativtager og facilitator. Vi vil skabe kontakt mellem grundejere og uddannelsesinstitutioner. Vi vil udarbejde kommuneplantillæg, der optager bestemmelserne fra denne helhedsplan. Vi vil udarbejde lokalplaner for enkeltområder, hvor vi vil stille krav til anvendelse i overensstemmelse med denne helhedsplan. Kommuneplan bestemmelser for rammeområderne 4.C.3 Nordre Fasanvej/Hillerødgade Blandede byfunktioner i form af kontor- og serviceerhverv, forlystelser, kulturelle aktiviteter, idræts- og bevægelsesaktiviteter samt boliger med bolignære offentlige servicetilbud. 180 for området under ét 6-8 etager Stationsnært kerneområde: Byudviklingsområde omkring Bispeengbuen. Detailhandel: Nordre Fasanvej er bydelsstrøg - se skema med samlet ramme og maksimale butiksstørrelser for Nordre Fasanvej sidst i rammedelen Bebyggelse over 6 etager forudsætter, at der foreligger et arkitektonisk velbegrundet projekt i sammenhæng med omgivelserne. 5.C.1 Nordre Fasanvej/ Hillerødgade Blandede byfunktioner i form af kontor- og serviceerhverv, forlystelser, kulturelle aktiviteter, idræts- og bevægelsesaktiviteter samt boliger med bolignære offentlige servicetilbud. 180 for området under ét 6-8 etager Stationsnært kerneområde: Byudviklingsområde ved Bispeengbuen Detailhandel: Nordre Fasanvej er bydelsstrøg og Nordre Fasanvej/Hillerødgade er lokalstrøg - se skema med samlet ramme og maksimale butiksstørrelser for hhv. bydelsstrøget Nordre Fasanvej og lokalstrøget Nordre Fasanvej/Hillerødgade sidst i rammedelen. Bebyggelse over 6 etager forudsætter, at der foreligger et arkitektonisk velbegrundet projekt i sammenhæng med omgivelserne. Kvarterpark NordVest. SLA 4.B.1 Borups Allé Boligområde: etageboliger etager Detailhandel: Nordre Fasanvej og Borups Allé er bydelsstrøg - se skema med samlet ramme og maksimale butiksstørrelser for hhv. Nordre Fasanvej og Borups Allé bydelsstrøg sidst i rammedelen. Kontor- og serviceerhverv kan etableres i de nederste 2 etager langs Borups Allé og Nordre Fasanvej. 5.J.1 Jernbaneareal Jernbanedrift 4.J.3 Ringbanen-nord Jernbanedrift, kolonihaver Kun bebyggelse, der knytter sig til områdets funktion. Westway London Byrum. Carlsberg. 9

10 bæredygtighed Hvad vil vi? Området skal være et eksempelområde for bæredygtig byudvikling. I forhold til bygningerne skal satses på følgende byøkologiske tiltag, for at begrænse områdets udledning af C02, at opnå en egenproduktion af energi, og for at skåne kloaksystemet, samt at opnå oplevelse- og arkitektoniske kvaliteter. Der skal satses på solceller på tage og facader, grønne tage og facader, lavenergibebyggelse og grønne friarealer. I forbindelse med renovering af eksisterende bebyggelse skal der ligeledes stilles krav om klimarenovering af bygningsmassen, ligesom byøkologiske tiltag i form af solceller, grønne tage- og facader, og LAR bør prioriteres. I forbindelse med tildeling af byfornyelsesmidler stilles krav om klimarenovering. Bæredygtig arkitketur: Brug af grønne tage og facader, samt solceller Krav om energirigtige løsninger Begrønning af byrum Begrønning af byrum Fornyelse af private opholdsarealer og etablering af fælles opholdsarealer i karrébebyggelsen prioriteres. I forbindelse med fornyelse af opholdsarealerne skal der arbejdes med nedsivning af regnvand, blandt andet ved anvendelse af permeable belægningsmaterialer og ved brug af grønne landskabselementer. Retningslinjer Nybyggeri til boliger, erhverv mv. skal opføres som mindst Lavenergibygning klasse Solceller samt grønne facade- og tagelementer integreres i arkiteturen ved nybyggeri. Muligheden for etablering af tagvindmøller undersøges. Tagvindmøller skal i indgå som en integreret del af arkitekturen ved nybyggeri. Fremme af lokal håndtering af regnvand ved terrænregulering, valg af belægninger og blå elementer i byrum og på friarealer, såfremt dette er muligt af hensyn til eventuel jordforurening. Muligheden for åbning af tidligere å-forløb kan undersøges. Bæredygtige og energirigtigt løsninger skal prioriteres, også i forbindelse med renovering og by fornyelse. nergirigtige løsninger skal fremmes i forhold til belysning af byrum. nergiforbrug til effektbelysning i byrum, tilgodeses ved lokal energiproduktion, f.eks. ved integration af solceller i forbindelse med udformning af byrummet. Kommuneplanens retningslinjer og rammebestemmelser for vedrørende grænseværdier for støj i boliger og på udendørs opholdsarealer og for gennemlyste boliger skal overholdes. Mulighed for nedsivning af regnvand og brug af blå elementer ved fornyelse af opholdsarealer ksisterende bebyggelse: Klimarenovering og byøkologiske tiltag i forbindelse med byfornyelse Rekrative stier og grønne byrum nergirigtige løsninger ved belysning af byrum. Lokal energiproduktion til brug for f.eks. effektbelysning Bæredygtighed 10

11 bæredygtighed Hvad gør vi? Går i dialog med bygherre og grundejere om anvendelse af byøkologiske tiltag i forbindelse med byudvikling og nybyggeri. Stiller krav om bæredygtigt byggeri i lokalplaner. Planloven giver hjemmel til at stille krav om lavenergibyggeri og genanvendelse af regnvand til toiletskyl og tøjvask ved nybyggeri. Derudover kan der stilles krav om specifikke belægningsmaterialer, som muliggør nedsivning. B I S P N G B U N - F R D R I K S B R G VIW OMRÅD 1, 2 OG 3 Prioriterer området omkring Bispengbuen ved beskrivelse af kriterier for byfornyelsesmidler målrettet ifht. klimarenovering. Undersøger mulighederne for særlige affaldsløsninger for området. JUUL I FROST ARKITKTR - RFSHALVJ KØBNHAVN K TLF: Særlige miljøforhold i området Novozymes ejendomme, erhvervsområdet ved Hillerødgade, Hotelgrunden samt flere ejendomme nord for Borups Allé er kortlagt på vidensniveau 2 i henhold til jordforureningsloven. Region Hovedstaden har varslet en kortlægning af Falck-grunden. I området kan der være vibrationer fra jernbanen. n kortlægning af støj fra veje og S-banen viser, at grænseværdierne for vejstøj generelt er overskredet i store dele af området. Grænseværdierne for jernbanestøj er kun overskredet i begrænset omfang. Luftforureningen i området er høj og vurderes alene at stamme fra trafikken. Highline rendering Baune Allé. Rubow og Nielsen Beplantet væg. Madrid Miljøforholdene udgør en særlig udfordring i forhold til nybyggeri og nyindretning af eksisterende bebyggelse i området. Placering af støjfølsom anvendelse i området må kun ske, hvis der gennemføres støjbeskyttende foranstaltninger. Tilstedeværelsen af jordforurening vurderes ikke at være en begrænsning for anvendelse af området, men forudsætter oprensning til den nødvendige brug. Byggeri tættere end 25 meter fra jernbanen må ikke ske uden nærmere undersøgelser. Ovenstående miljøforhold er uddybende beskrevet i analyserapporten. Bæredygtig renovering på Tagensvej. Svendborg Arkitekter 11

12 byarkitektur Hvad vil vi? Vi vil udnytte områdets stationsære placering til bæredygtig byudvikling med bymæssig bebyggelse og blandede byfunktioner. Vi vil understrege områdets særlige skala og og rå karakter med bebyggelsens form, højde og materialekarakter. Vi vil fastholde områdets sammensatte og mangfoldige karakter ved at bevare og udvikle konstrasterne i området. Nybyggeri i et markant nutidigt formsprog inden for de tre nedslagspunkter, hvor der er mulighed for nybyggeri af større omfang, skal spille sammen med eksisterende bebyggelse, herunder klassiske karrébebyggelse, bevaringsværdige bygninger og det kulturhistorisk interessante industrimiljø, Novozymes. Retningslinjer Principperne for ny bebyggelse for Falck-grunden, Hotel-grunden og Novozymes, syd for Hillerødgade er fastlagt ud fra en byarkitektonisk analyse: Novozymes grund syd for Hillerødgade Mulighed for etablering af ny bebyggelse til erstatning for tankstation og barakbygning, samt på ubebygget ejendom ved Lundtoftegade i Københavns Kommune. Bebyggelsen bør ses i sammenhæng på tværs af kommunegrænsen. Novozymes produktionsanlæg nord for Hillerødgade påtænkes ikke aktuelt byomdannet Mulighed for fortætning inden for rammerne af karréstruktur Falck-grunden Bygningskroppen danne en ryg langs Bispeengbuen og afskærmer dermed de sydvendte friarealer mod støj fra Bispeengbuen. Bygningsvolumenet nedskaleres mod vest for at tilbasse bygningen til den omkringliggende bebyggelses skala. Mod Nordre Fasanvej øges bygningens etageantal for danne en veldefineret afgrænsning af byrummet ved Nordre Fasanvej og udnytte områdets skala til et markant bygningsværk, der visuelt spiller sammen med en tilsvarende markant tårnbygning på Hotel-grunden. Bygningen tilbagerykkes og der etableres et mindre byrum foran bygningen i sammenhæng med Nordre Fasanvej. Bebyggelsens tagflader udnyttes til indretning af grønne, sydvendte opholdsarealer. Hotel-grunden Bygningsvolumen med facadeflugt og bygningshøjde svarende til den eksisterende randbebyggelse langs Nordre Fasanvej. De nederste to etager udgør bygningens base med et stort etageareal, som kan være egnet til en publikumsrettet funktion. Bygningshøjden tilpasses mod nord naboejendommen. Mod syd defineres et højdepunkt ved Bispeengbuen i form af en tårnbygning, som markerer et stærkt hjørne i en skala som spiller sammen med Bispeengbuen og sammen med en tilsvarende høj bygning på Falck-grunden beskriver en portal omkring Bispeengbuen, som både opleves fra Bispeengbuen og Nordre Fasanvej. I nederste etage etableres publikumsorienteret aktivitet eller anvendelse for at styrke bylivet langs bydelsstrøget Nordre Fasanvej. Der kan f.eks. være tale om detailhandel eller kultur- og fritidsaktiviteter. Novozymes syd for Hillerødgade Byrummet strammes op med randbebyggelse langs Hillerødgade. Bygningens skala forholder sig til den omgivende boligbebyggelse. Der kan evt. etableres mindre pladsdannelser, som dels bryder den lange facade, dels skaber en visuel sammenhæng på tværs af Hillerødgade. Bygningshøjden mod syd kan øges for at tilpasse bygningskroppen til den store skala i rum og anlæg. Falck-grunden Mulighed for fortætning inden for rammerne af karréstruktur. Hotel-grunden Udnyttelse arealer under Bispeengbuen til byrum i kombination med bygningsmæssig afgrænsning af rummet til nye funktioner 12 Ny bebyggelse og fortætning

13 byarkitektur Huludfyldning i karréstrukturen Udover de beskrevne 3 områder, hvor der er er potentiale for nybyggeri af større omfang, er der en række mindre ejendomme, hvor der er mulighed etablering af nybyggeri i mindre omfang til blandede byformål. Ny bebyggelse skal udføres som huludfyldning i karréstrukturen, alternativt ny sammenhængede karrébebyggelse. Dette indebærer en meget varierende bebyggelsestæthed afhængig af grundarealet, hvilket betyder, at krav til parkering og opholdarealer må fastsættes på baggrund af en konkret vurdering. Bebyggelsens gesimshøjde og tagform skal tilpasses naboejendommene. Ved en bygningsmæssig huludfyldning i en karrebebyggelse kan der gives tilladelse til en højere bebyggelsesprocent og et højere etageantal end gældende for området i øvrigt, hvis dette er arkitektonisk begrundet og hvis krav om friarealer og parkeringspladser kan tilgodeses på en tilfredsstillende måde. Tilladelse forudsætter i øvrigt opfyldelse af kommuneplanens generelle rammebestemmelser om hulfyldning. Novozymes nord for Hillerødgade Der er med denne helhedsplan ikke taget stilling til et fremtidigt byudviklingspotentiale for Novozymes arealer nord for Hillerødgade. n fremtidig byudvikling af området skal ske i en afvejning af industribebyggelsens kulturhistoriske og bygningsmæssige bevaringsværdier. Hvad gør vi? Går i dialog med bygherre og grundejere om udformning af byggeri og byrum i overensstemmelse med principperne i den byarkitektoniske analyse. Konkretiserer retninglinjer for bebyggelse i lokalplaner for delområder. 13

14 bebyggelsesmuligheder Hvad vil vi? Vi vil skabe rummlighed til flere byfuntioner i det stationsnære område. Vi vil kvalificere bymiljøet med større sammenhængende bebyggelse i de områder, som idag er ubebyggede, eller hvor der er potentiale for en omdannelse, og muliggøre udfyldning af karréstruktuen på mindre ejendomme. Nuværende bebyggelsesprocent i området Den eksisterede bebyggelse udgør i alt ca m2 * inden for det samlede område. Områdets samlede grundareal ca m2. Bebyggelsesprocenten er for det samlede område under ét ca. 122 %. Bebyggelsesprocenter for enkeltejendomme spænder fra ca. 25 % til ca. 350 %. Delområde 3Novozymes Bebyggelsesprocent max. 180 (skitseret bebyggelse B% 165) Rummelighed - 3 bygningsmæssige knudepunkter og huludfyldning af mindre omfang 3 Helhedsplanen beskriver en mulighed for nybyggeri inden for 3 større områder, samt i form af fortætning på mindre ejendomme: Område 1, Falck-grunden mv. ca m2 Område 2, Hotel-grunden, ca m² Område 3, Novozymes syd for Hillerødgade, ca m m 1 2 Mindre huludfyldning* i alt ca. I alt mulighed for nybyggeri, ca. Novozymes Planlægning afventer behov for ændret plangrundlag. Hensyntagen til kulturhistorie. Planlægning på tværs af kommunegrænsen m Delområde 1 Falck-grunden m.fl. (Matr. nr. 233a, 233b, 233c, under hensyntagen til mageskiftet areal) Bebyggelsesprocent max m 2 Dertil kommer en mulig fremtidig rummlighed på Novozymes areal nord for Hillerødgade. Fremtidig bebyggelsesprocent i området Områdets fremtidige bebyggelsesprocent, beregnet på baggrund af ovenstående, udgør i alt ca. 150%. Forslag til Kommuneplan 2013 Kommuneplan 2010 fastlægger en maksimal bebyggelsesprocent inden for det samlede område på 180 % og en maksimal bygningshøjde på 8 etager. Det anbefales, at en bebyggelsesprocent på 180 for det samlede område fastholdes for at muliggøre en fremtidig byudvikling på Novozymes nord for Hillerødgade. På Falck-grunden og Hotel- grunden kan der argumenteres for at muliggøre et større etageantal ud fra en vurdering af områdets skala og en ønsket markant arkitektonisk sammenhæng mellem bygningerne på de to ejendomme. Ifølge forslag til Kommuneplan 2013 kan der i byudviklingsområder ved udarbejdelse af et kommuneplantillæg åbnes muligheder for en ændring af kommuneplanrammerne til at kunne rumme bebyggelse med større bygningshøjde og større bebyggelsesprocent end angivet. Det skal i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret vurdering af projektets helhedsvirkning, arkitektoniske og byrumsmæssige forhold samt hvilke kvaliteter projektet i øvrigt tilfører området og byen. * inkl. matr.nr. 12gr, syd for Borups Allé. Delområder - bebyggelsestæthed 14 Fortætning ved udfyldning af karréstruktur Bebyggelsesprocenter Koordinering af sammenhængende bebyggelse på tværs af kommunegrænsen Delområde 4 Novozymes - Ndr. Fasanvej Bevarende lokalplanlængning 2 5 Delområde 2 Hotel-grunden Bebyggelsesprocent max Delområde 5 Byrum og byfunktioner, der kan fungere i sammenhæng med byrum og understøtte bylivet.planlægning på tværs af kommunegrænsen. 125 parkeringspladser Bebyggelsesprocent max. 50 på det øvrige areal.

15 bebyggelsesmuligheder Retningslinjer Der fastlægges følgende retninglinjer for delområder: Område 1: Bebyggelsesprocent max. 180, etageantal 2-8 etager. Der gives tilladelse til, at etageantallet mod Nordre Fasanvej øges. til 9-11 etager, under forudsætning om et arkitektonisk velbegrundet projekt i visuel sammenhæng med bebyggelse inden for område 2 (Hotel-grunden). Område 2: Bebyggelsesprocent max ,etageantal 2-8 etager. Der gives tilladelse til, at etageantallet i dele af bygningen øges til 9-12 etager, under forudsætning om et arkitektonisk velbegrundet projekt i visuel sammenhæng med bebyggelse inden for område 3 (Falck-grunden). Område 3: Bebyggelsesprocent max. 180, etageantal op til 8 etager. Område 4: Der fastlægges bevarende bestemmelser. Den eksisterende bebyggelsesprocent på 175 øges til 180 for at muliggøre en beskeden om- og tilbygning i forbindelse med en eventuel fremtidig ændret anvendelse. Område 5: Der skal reserveres areal til 125 parkeringspladser. Bebyggelsesprocenten på den resterende del af arealet fastlægges til 50. Øvrige område Inden for det øvrige område fastlægges en bebyggelsesprocent på 180 og et maksimalt etageantal på 6. Der kan etableres ny bebyggelse i form af hulydfyldninger med volumen og en bygningsform, som i hovedtræk beskriver typisk karrébebyggelse. Bebyggelsesprocenten for de enkelte ejendomme fastlægges ud fra en afvejning af byarkitektoniske forhold og mulighederne for at tilvejebringe tilstrækkelige opholdsarealer. Kommuneplan rammer for lokalplanlægningen Opholds- og legearealer Ved opførelse af ny bebyggelse eller nyindretning af bebyggelse skal det sikres at en del af opholdsarealet indrettes til legepladser og/eller idrætsformål, og at opholdsarealet anlægges efter en samlet godkendt plan. Der skal som minimum sikres følgende procentdel af bruttoetagearealet til opholdsarealer: % af bruttoetageareal Familieboliger 50 % Kollegie- og ungdomsboliger samt ældre- og plejeboliger 30 %* Institutioner til børn og unge 50 %* Andre institutioner, erhverv og undervisning 10 % * Krav til opholdsarealer i tilknytning til offentlige servicetilbud og almennyttige formål, herunder plejeboliger samt daginstitutioner og skoler mv., kan fastsættes på baggrund af en konkret vurdering. Kravet i Kommuneplan 2010 er at den gennemsnitlige lejlighedsstørrelse skal være mindst 100 m² bruttoetageareal og at lejlighedsstørrelser skal mindst 80 m². Krav til opholdsarealer Krav til opholdsarealer til boliger og erhverv fastlægges med udgangspunkt i Kommuneplan Krav til opholdsarealer og legearealer kan opfyldes på terræn, tagterasser, taghaver og altaner mv. Der kan i særlige tilfælde og på baggrund af en konkret vurdering fastlægges et mindre krav til opholdsarealer. Dette forudsætter, at der kan redegøres for gode, attraktive opholdsarealer, oplevelsen af kvalitet og landskabelig sammenhæng i den pågældende bebyggelse og den karré, som bebyggelsens indgår i og/eller sammenhæng til omgivende byrum. Der skal i lokalplaner for delområder fastlægges lokalplanbestemmelser for bebyggelse og opholdsarealer, som sikrer, at disse kvalitetskrav opfyldes. Krav til lejlighedsstørrelse Den gennemsnitlige lejlighedsstørrelse nedsættes til 90 m 2. Tilsvarende foreslås minimiumsboligstørrelsen nedsat til 70 m 2. Dette begrundes med, at et krav om, at boligerne i nye boligbebyggelser skal have en gennemsnitsstørrelse på 100 m 2 vurderes at kunnes stå i vejen for nye boligebebyggelser i området. Der tale om små ejendomme med mulighed for et begrænset antal boliger, som for en stor andels vedkommende skal være store, hvis gennemsnitsstørrelsen skal overholdes. Samtidig vurderer, flere byudviklere, som ønsker at opføre ny bebyggelse inden for området, at der ikke er marked for større boliger med denne beliggenhed. Det vurderes, at være hensigtsmæssigt i forhold til et ønske om at fremme byudvikling af området, at der kan etableres nye boligbebyggelser med en større andel mindre boliger, f.eks. 2 og 3 rums boliger. 15

16 bevaring Hvad vil vi? Vi vil omdanne området under hensyntagen til den eksisterende bebyggelse, der er udpeget som bevaringsværdig. B: Gærings- og rensningsfabrikken nord for Hillerødgade Retningslinjer Bebyggelse vist på modstående kortbilag udpeges som bevaringsværdig. Denne bebyggelse må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres i deres ydre uden Kommunalbestyrelsens tilladelse. Bygningen vist med rød er fredet. Bygninger vist med mørk blå er bevaringsværdige i klasse 1-2. Bygninger vist med klar blå er bevaringsværdige i klasse 3-4. Novozymes er af kulturarvsstyrelsen udpeget som nationalt industriminde som repræsentant for den videntunge industri. Kulturarvsstyrelsen har iværksat en registrering af anlægget. Kulturarvsstyrelsen har ikke planer om at frede Novozymes, men opfordrer til, at der tages hensyn til udpegningen i den fremtidige planlægning. Delområde A. Inden for delområdet ligger Novos første lokalitet. Virksomheden blev startet i et tidligere mejeri opført i I 1935 blev der opført en tilbygning. Bygningen er tegnet af arkitekten Arne Jakobsen, og den er en fornem repræsentant for funkisstilen. Bygningen har højeste bevaringsværdi. Delområde B. Inden for delområdet består af Novozymes store fabriksanlæg. Dette anlæg er tegnet af arkitekten Arne Jakobsen i Bebyggelsen består af to store karakteristiske bygninger placeret på skrå af gadelinjen. Dette anlæg er bygget på tværs af kommunegrænsen mellem Frederiksberg og København. Delområde C. Inden for delområdet består bebyggelsen af lave barakker i én etage, en villa med mansardtag, der er sammenbygget med en bygning fra 1950 erne i to etager med fladt tag. Bag disse bygninger er der opført en række tanke. Desuden er der en stor lagerbygning opført i betonmoduler med fladt tag. Denne bygning er tilbagetrukket fra gadelinjen. Ingen af disse bygninger er udpeget som bevaringsværdige. Delområde D omfatter Fuglebakkevej 83 og bagbygningen på Borups Allé 148, hvor virksomheden var lokaliseret i begyndelsen. Villaen på Fuglebakkevej er bevaringsværdig. Kortlægningen er ikke til hinder for bygningernes og arealernes fortsatte industrielle brug. Kortlægningen forudsættes konkretiseret i den fremtidige lokalplanlægning for delområderne, hvor der må tages stilling bærende elementer i industrimiljøet i forbindelse med fastlæggelse af bestemmelser for bebyggelse og arealanvendelse i en afvejning af bevaringshensynet i forhold til virksomhedens fortsatte drift og fremtidige byudviklingsmuligheder. Hvad gør vi? Vi udarbejder lokalplan for delområder, hvor bevaringsværdig bebyggelse sikres gennem bestemmelser om bevaring, udformning og bebyggelsens ydre fremtræden. Vi planlægger ny bebyggelse under hensyntagen til områdets særlige karakter. D: Fuglebakkevej 83 Hillerødgade C C: Tapperi- og lagerområdet syd for Hillerødgade D: Borups Allé 148 B Novozymes. Industriminde A A: Insulin- og enzymfabrikken på Nordre Fasanvej Industrimiljø - delområder Bevaringsværdige bygninger Fredet bygning Nordre Fasanvej Vi sikrer renovering af bebyggelse gennem udpegning af området til byfornyelsessområde. 16 Industrimiljøet Novozymes og bevaringsværdige bygninger

17 bevaring Novozymes som nationalt industriminde Frederiksberg Kommune har med bistand fra Kulturarvsstyrelsen foretaget en afgræsning og kortlægning af Novozymes som nationalt industriminde. Novozymes er udpeget som et nationalt industriminde, fordi det: er gennemført funktionalistisk byggeri tegnet af Arne Jacobsen, er repræsentant for den meget videnstunge industri, der peger frem mod tiden efter 1970 er et dansk firma, der hurtigt fik en førende stilling på verdensmarkedet Gærings- og oprensningsfabrikken Fabriksbyggeri fra 1960 erne Afgrænsning af delområde, samt formidlingsmæssig betydning Bærende bevaringsværdi B Værdifuldt landskabstræk Hiller ødgade nve j C YI A S-banen Tapperi- og lagerområdet syd for Hillerødgade Fabriksbyggeri fra 1960 erne Bispeengbuen re F asa YM Novozymes. Anlæg tegent af Arne Jakobsen i i 1960érne YH No rd nzymfabriksområdet Fabriksbyggeri fra 1930 erne til 1960 erne Kortlægningen har udpeget følgende strukturer, elementer og deres indbyrdes sammenhænge som bærende for opfattelsen og formidlingen af det nationale industriminde som banebrydende, funktionalistisk industrikompleks: Delområde A: Det tidligere mejeri, Vasekilde fra og Arne Jacobsens fabrik fra 1935 med udvidelser og køletårne Novozymes. Anlæg tegnet af Arne Jakobsen i Bygningen er præmieret af Frederiksberg Kommune Delområde B: Arne Jacobsens gærings og rensningsfabrik fra med udvidelser inkl. køletårne Derudover peger kortlægningen på strukturer, elementer og sammenhænge, der har betydning for fortællingen om og forståelsen af industrimiljøet som helhed. Det drejer sig om Delområde C: Den løbende udvikling lag-på-lag, hvor der er sket tilbygninger og nybyggeri på eksisterende og tilkøbte naboejendomme. Delområde D: Villa Rolighed på Fuglebakkevej 83 og bagningen på Borups Allé 148. Levende hegn langs S-banen Portbygninger Siloer, tanke og tankgrave samt skorstene Borups Allé/ Munkensvej 17 Borups Allé 102

18 trafik Hvad vil vi? Vi vil skabe bedre forbindelser for cyklister og gående gennem området. Vi vil arbejde for bedre krydsningspunkter mellem stier og områdets trafikveje. Stikrydsning ved Hillerødgade f.eks. ved etablering af overgang med midterhelle Cykelstier langs Hillerødgade Retninglinjer Grøndalsruten Grøndalsruten forløber principielt som vist på kortbilaget. Der skal ved planlægning og forhandling med grundejerne sikres areal til en offentligt tilgængelig rekreativ cykelsti. Adgang til Fuglebakken Genbrugsstation fra Borups Allé Ind- og udkørsel for lastbiler med containere Udkørsel for personbiler Adgang for cykler og fodgængere Krysningspunkter Der skal etableres sikre krydsmuligheder for Grøndalsstien på Borups Allé, Nordre Fasanvej og Hillerødgade. Cykelsuperstier Byudviklingsområdet omkring Bispeengbuen vil blive berørt af to cykelsuperstier: Damhusruten og Fasanvejsruten. Grøndalsruten - rekreativ regional cykelrute Genbrugsplads Adgang til Fuglebakken Genbrugsstation Ind- og udkørsel for personbiler Frederiksberg Kommune indgår i projektet Cykelsuperruter, hvis formål er, at hele hovedstadsregionen skal udvikle sig til verdens bedste cykelregion. Borgere i hele hovedstadsområdet skal få glæde af flere pendlerruter i form af cykelsuperstier, hvorved flere vil lade bilen stå og i stedet cykle - både over korte og længere afstande. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 18 kommuner. Projektet består dels i udarbejdelse af et dispositionsforslag for Albertslundruten, dels fastlæggelse et sammenhængende net af cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Det er intentionen, at ruterne indgår i kommunernes overordnede planlægning. Derudover fastlægges principper for udformning af ruterne. Forbedret krydsningsmulighed for cyklister Stikrydsning ved Nordre Fasanvej f.eks. ved etablering af overgang med midterhelle Damhusruten - cykelsupersti Cykelpendlerrute Støj fra vejtrafik og jernbaner Området er præget af støj fra Bispeengbuen og områdets trafikveje. De vejledende grænseværdier for vejstøj ved nybyggeri er overskredet i store dele af området. Grænseværdierne for jernbanestøj er kun overskredet i begrænset omfang. Parkeringspladser på del af areal under Bispeengbuen Støjfølsomme anvendelser inden for området forudsætter at der gennemføres støjbeskyttende foranstaltninger. Kommuneplanens retningslinjer og generelle rammebestemmelser for støj i boliger og på udendørs opholdsarealer skal overholdes. Forbedret krydsningsmulighed for cyklister Vej til genbrugspladsen ved Fuglebakken station Der etableres vejadgang til genbrugspladsen fra Nordre Fasanvej hhv. Borups Alle. I forbindelse med etablering af adgangsvejen fra Nordre Fasanvej er der gennemført et mageskifte af del af matrikel nr. 233b og matr. nr. 233 d. Fasanvejsruten - cykelsupersti Cykelpendlerrute Mulighed for lukning af lokalveje under Bispeengbuen I forbindelse med udnyttelse af arealerne under Bispeengbuen til byrumsaktiviteter mv. er det ud fra et trafikalt synspunkt muligt at lukke lokalvejene Åbolulevard og Bispeengen for gennemkørsel. Da dele af disse veje er beliggende i Københavns Kommune forudsætter lukning ligeledes tilladelse fra Københavns Kommune. Cykelsupersti Grøndalsruten Krydsningspunkt Cykelsupersti Trafik og stier 18 Grøndalsruten Krydsningspunkt

19 trafik Parkeringspladser til cykler og biler Arealet under Bispeengbuen ejes af Vejdirektoratet. De eksisterende parkeringspladser anvendes af borgere og omkringboende i lokalområdet. Ved en fremtidig ændret anvendelse af arealerne under Bispeengbuen mindst 125 parkeringspladser bevares med adgang fra Borups Allé. Krav til parkeringspladser til biler og cykler i tilknytning til nybyggeri eller nyindretning af eksisterende bebyggelse fastsættes med udgangspunkt i Kommuneplan Området er stationsnært, hvorfor krav til parkeringspladser til erhverv, institutioner og undervisning er reducerede. Som udgangspunkt skal kommuneplanens krav til etablering af parkeringspladser i konstruktion overholdes. Der kan i særlige tilfælde gives tilladelse til etablering af en større andel parkeringspladser på terræn. Dette forudsætter, at der kan redegøres for gode, attraktive udendørs opholdsarealer, oplevelsen af kvalitet og landskabelig sammenhæng i den pågældende bebyggelse og tilpasning til det omgivende bymiljø. Der skal i lokalplaner for delområder fastlægges lokalplanbestemmelser for parkering og ubebyggede arealer, som sikrer at disse kvalitetskrav opfyldes. Hvad gør vi? Grøndalsruten, Damhusruten og Fasanvejsruten indarbejdes i kommuneplanen i forbindelse med et kommuneplantillæg, alternativt i forbindelse med kommuneplanrevisionen. I forbindelse med byudvikling går vi i dialog med grundejerne om medvirken til etablering af Grøndalsruten. Der udlægges areal til stien i kommende lokalplaner for delområder, som er berørt af stien. Anlæg af stien kan f.eks. ske i sammenhæng med fornyelse af friarealer på de berørte ejendomme. Mulighederne for samtænkning friarealforbedring og etablering af stien og byrummene omkring denne kan indgå i forbindelse med prioritere ansøgninger byfornyelsesmidler til etablering af fælles friarealer. Byfornyelsesmidler kan dog alene bruges til forbedring af de private friarealer. I det tilfælde, at området udpeges som et nyt områdefornyelsesområde, vil områdefornyelsesmidler kunne anvendes til forbedringer af offentligt tilgængelige stier og byrum. Vi går i dialog med Københavns Kommune om stiforløb, samt ændret disponering af arealerne under Bispeengbuen. Vi fremsætter forslag om midler til etablering af stier og byrum i forbindelse med kommunens budget, og undersøger muligheder for fondsfinasiering af projekter eller dele af projekter. Ved nybyggeri med bebyggelsesprocenter større end 110 skal en del af parkeringen som minimum etableres i konstruktion efter følgende retningslinjer: Kommuneplan rammer for lokalplanlægningen Parkering Ved opførelse af ny bebyggelse eller nyindret ning af bebyggelse skal der etableres følgende antal pladser til bil- og cykelparkering. Flere bilparkeringspladser end disse skal etableres i konstruktion. Ved nybyggeri med bebyggelsesprocenter større end 110 skal en del af parkeringen som minimum etableres i konstruktion efter følgende retningslinjer: Bebyggelsesprocent for bebyggelsen Bilparkering Parkeringsandel i konstruktion* Fra 110 og indtil % Fra 130 og indtil % Cykelparkering Familieboliger 1 pr. bolig 2 pr. bolig Kollegie- og ungdomsboliger 1 pr. 200 m 2 2 pr. bolig Ældre- og plejeboliger 1 pr. 200 m 2 * 1 pr. 100 m 2 * Institutioner og undervisning 1 pr. 150 m 2 * 1 pr. 25 m 2 * Andre erhvervsformål 1 pr. 50 m 2 * 1 pr. 25 m 2 * *Krav til antal parkeringspladser til biler og cykler i tilknytning til offentlige servicetilbud og almennyttige formål - herunder plejeboliger, daginstitutioner, skoler samt uddannelsesinstitutioner mv. kan fastsættes på baggrund af en konkret vurdering. I de stationsnære kerneområder kan bilparkeringskravet i forbindelse med bebyggelse til erhvervs-, institutions- og undervisningsformål evt. nedsættes til 1 plads pr. 100 m 2 for erhverv og 1 plads pr. 200 m 2 for institutioner og undervisning efter en vurdering i det konkkrete tilfælde. Fra 150 og indtil % Fra 170 og derover 100 % *Krav til andel af bilparkeringspladser, der skal etableres i konstruktion, i tilknytning til offentlige servicetilbud og almennyttige formål, herunder plejeboliger, daginstitutioner og skoler samt uddannelsesinstitutioner mv. kan fastsættes på baggrund af en konkret vurdering. 19