Evaluering. Tjansen et job og uddannelsesprojekt for unge. Videnscenter for Integration

Transkript

1 Evaluering Tjansen et job og uddannelsesprojekt for unge Videnscenter for Integration Alice Lund Høegh December 2006

2 De unge får lov til at bevise, at de godt kan Jeg har lært at tage noget seriøst, før ville jeg bare være hurtigt færdig. e jemm t h r e r de re d g ba erfor va Jeg har lært at opføre mig ordentligt, e j d a ng, d en s en. det var jeg ikke så god til før. i tid ingenti r jans ø T i e F e d t ve star og la t at god Du er heldig, at du arbejder i Tjansen! I starten var de (forældrene) meget stolte af mig, at jeg selv gik over og søgte det. Yes det har jeg lavet! Det ser faktisk virkelig godt ud! Det er godt, at de lærer, at der er noget, der hedder et arbejde og hvor pengene kommer fra. g e ikke, at je Jeg troed n a d så f a e ud kunne find je e g! n det kunn noget, me Vi bruger ham (projektmedarbejderen) som reserve, når vi er ude at dele ud når vi andre ikke kan mere, tager han en tur det ig er d i t n sam ligt. t, me e ordent v o j s d e det arbej l hav n gør sit a k s n Ma igt, at ma vigt et smarteste Det er ikke d et gule var arbejdstøj, d pinligt t, da e arbejdstøje lid ke ik n ka et er Jeg de farver - d n e g ri sk ar h det grimt! efen, akke med ch sn ke ik u d Kan et arbejde om vi kan få i Tjansen

3 A. Anbefalinger...4 B. Konklusion...6 B.1. Evaluering af delmålene...6 B.2. Sammenfatning af rapporten Indledning Metode Baggrund for projektet Projektets organisering Projektets formål og succeskriterier Formål Succeskriterier Delmål for 1. projektår Målgruppe Statistik Antallet af unge i Løget By og på Nørremarken Antallet af unge i Løget By Antallet af unge på Nørremarken Hovedplacering blandt de unge De unges hovedplacering i Løget By De unges uddannelsesstatus i Løget By De unges hovedplacering på Nørremarken De unges uddannelsesstatus på Nørremarken Uddannelsesstatus sammenlignet med hele landet De unges fritidsjob Unge med fritidsjob fordelt på forældrenes etniske baggrund Hvordan de unge har fået deres fritidsjob Jobtyper Sammenfatning Projektets tre dele Evaluering Projektmedarbejderne Samarbejdspartnere Forældrene De unge

4 9. Arbejdets karakter Arbejdsholdene Evaluering De unge Forældrene Samarbejdspartnere Projektmedarbejderne Sammenfatning Udlån af arbejdskraft Evaluering De unge Forældrene Samarbejdspartnere Sammenfatning En ung en gårdmand Evaluering De unge Samarbejdspartnere Sammenfatning Arbejde i lokalområdet fordele og ulemper Evaluering De unge Forældrene Samarbejdspartnere Projektmedarbejderne Sammenfatning Projektets struktur De unges arbejdsvilkår Status Evaluering Projektmedarbejderne De unge Forældrene Samarbejdspartnere Sammenfatning Sammensætning af gruppen af unge Evaluering Projektmedarbejderne De unge Forældrene Samarbejdspartnere Sammenfatning Samarbejdet med forældrene Evaluering

5 Projektmedarbejderne Forældrene Samarbejdspartnere Sammenfatning Projektets image Holdninger til projektet Evaluering De unge Forældrene Samarbejdspartnere Projektmedarbejderne Sammenfatning Arbejdstøjet Evaluering De unge Samarbejdspartnere Projektmedarbejderne Forældrene Sammenfatning De unges udvikling Evaluering De unge Forældrene Samarbejdspartnere Projektmedarbejderne Sammenfatning

6 A. Anbefalinger Det anbefales: At projektet får ekstra midler til at ansætte en ny projektmedarbejder fast. Herved kan fritidsjobs-formidlingen og uddannelsesvejledningen etableres. Både forældrene og de unge udtrykker et behov for og ønske om dette. At projektmedarbejderne får afstemt forventningerne med de unge om, hvad det vil sige, at projektet er de unge behjælpelige med at finde et nyt fritidsjob. Dette er nødvendigt for at undgå skuffelse hos de unge over, at projektet ikke holder, hvad det lover. At der fra projektets side gøres mere ud af at blande grupperne af de unge, så arbejdsholdene kommer til at bestå af både ressourcestærke og mindre ressourcestærke unge fra forskellige etniske grupper og vennegrupper. At hvis konceptet en ung - en gårdmand skal forsøges igen næste sommer, skal der udvikles et nyt koncept på baggrund af de unges og gårdmændenes erfaringer. Det bør overvejes i samarbejde mellem de involverede parter at udforme en kontrakt, hvor forventningerne til de unge og gårdmændene samt regler for arbejdet klarlægges. Projektmedarbejderne bør nøje overveje, hvilke unge der kan indgå i ordningen. At der i højere grad findes arbejdsopgaver i andre områder af Vejle. Kombinationen af arbejdet i lokalområderne og i andre områder lærer de unge både at tage ansvar for deres eget område, og at arbejde ikke altid er tæt på hjemmet. At der i højere grad ansættes unge med forskellig etnisk baggrund, samt at der ansættes flere piger. At der fra projektets side udarbejdes en strategi for, hvordan man i højere grad kan få de forskellige grupper af unge til at samarbejde og opnå en større forståelse for og accept af hinanden. At projektet accepterer, at det tager tid, før den positive holdning, der er blandt de parter, der har tæt kontakt til projektet, spreder sig. At der anskaffes nyt arbejdstøj i en mere afdæmpet farve til de unge. Det nuværende arbejdstøj bevirker, at de unge føler sig til grin hvorved der er en risiko for, at projektet ikke bliver taget alvorligt af beboerne i lokalområdet. At alle de unge både arbejder på arbejdsholdene og hos en anden arbejdsgiver. Det giver de unge mulighed for at udvikle deres samarbejdsevner og evnen til at arbejde selvstændigt, hvilket vil sige at tage ansvar og ikke gemme sig bag de andre. 4

7 At der iværksættes møder mellem de eksterne arbejdsgivere, de unge og projektmedarbejderne, hvor de unge og arbejdsgiverne kan give hinanden tilbagemeldinger og tale om, hvad der kan gøres bedre. At der iværksættes forældremøder for de forældre, der er interesseret i at høre mere om deres barns udvikling. At projektet udarbejder succeskriterier til fremtidige delmål, så fremtidige evalueringer har bedre mulighed for at vurdere projektets succes. UForslag til de endnu ikke etablerede dele af projektet:u At der gøres brug af virksomhedsbesøg som en del af de unges forberedelse til arbejdsmarkedet, hvilket som sidegevinst kunne give de unge mulighed for at skabe kontakter til arbejdsmarkedet. At der i vejledningen af de unge kunne inddrages oplæg af lidt ældre unge fra området, der er i arbejde, og som kunne fortælle om vedkommendes erfaringer og give gode råd. 5

8 B. Konklusion B.1. Evaluering af delmålene Iværksættelse af en målrettet informations- og imagestrategi. Tjansen er blandt de unge, forældrene og samarbejdspartnere kendt som værende en positiv og værdifuld indsats for unge. Projekt har inden for det første år været synlig i diverse medier med historier fra projektet; i denne rapport findes en oversigt over de artikler, der har været bragt. I øvrigt henvises til statusrapporten fra februar Der er oprettet en hjemmeside for projektet, som en af de tidligere ansatte i Tjansen opdaterer og redigerer. Herudover er der udarbejdet eget logo, arbejdstøj og informationsmaterialer. Se også statusrapporten. Tjansen er kendt blandt mange af de lokale beboere, men der er ikke mange i det resterende Vejle, der endnu har kendskab til projektet. Forældrene anser projektet for at være seriøst, og de er trygge ved at lade deres børn arbejde i projektet. Af nogle opfattes projektet som et projekt for socialt belastede familier. Dannelse af et stort og solidt kontaktnetværk og indgåelse af samarbejdsaftaler. Da dette delmål ikke har været fokus for denne evaluering henvises til statusrapporten. Arbejdsvilkår i lommepengeprojektdelen ordnes. De unge er ansat i lommepengeprojektet med en kontrakt, og de er forsikrede. Ved jobsamtalerne får de unge og forældrene udleveret papirer med reglerne for de unges arbejdsvilkår, ligesom der bliver talt om disse vilkår. Se i øvrigt statusrapporten. En struktur for teammøder, lokale styregruppemøder og overordnede styregruppemøder prøves af og forankres. Da dette delmål ikke har været fokus for denne evaluering henvises til statusrapporten. Der i samarbejde med de unge etableres værksteder og væresteder for lommepengeprojektet i boligområderne både i Løget By og på Nørremarken. 18 unge mellem år er konstant i arbejde sammen med projektarbejderen gennemsnitlig 5 timer om ugen i 40 uger om året. Når de unge er fyldt 15 år, er projektmedarbejderen behjælpelig med at finde et fritidsjob uden for boligområdet. Der er etableret væresteder og værksteder til lommepengeprojektet i Løget By og på Nørremarken. Der har i det første projektår ikke været 18 unge ansat konstant. De unge, der er ansat, har i gennemsnit arbejdet 5,6 timer om ugen i 40 uger. 6

9 Projektmedarbejderen har hjulpet et par af de unge, der er fyldt 15 år, med at finde et nyt fritidsjob. Men da der ikke har været ressourcer til at sætte fokus på fritidsjob-formidlingen, er der en del af de unge, der ikke har fået den ønskede hjælp. Ved udgangen af første år har projektmedarbejderen et overblik over alle unge, der er fyldt 15 år, om de har et fritidsjob eller ej. Dette delmål er delvis opfyldt. Der foreligger ikke data specifikt for de unge i Løget By og på Nørremarken. I forbindelse med udarbejdelse af nærværende evalueringsrapport er der foretaget en undersøgelse, som gør det muligt at danne et skøn over antallet af unge med fritidsjob dog generelt for hele Vejle. Ved udgangen af første år er der etableret tæt samarbejde med forskellige institutioner og begyndelsen til en database for fritidsjob målrettet de årige tager form. Delmålet er delvis opfyldt. Lommepengeprojektet i sig selv har været mere tidskrævende end antaget, men opbygningen af en database er påbegyndt. Ved udgangen af første år har projektmedarbejderen et overblik over alle unge mellem år i forhold til deres uddannelsesforløb og job. I forbindelse med udarbejdelse af denne evalueringsrapport er der dannet et samlet billede af de unges uddannelses- og erhvervsstatus i Tjansens to områder. B.2. Sammenfatning af rapporten En meget stor del af de unge i alderen år i Løget By og på Nørremarken er i gang med en uddannelse. Halvdelen går i grundskolen, mens en fjerdedel af de unge i begge områder er i gang med at tage en erhvervsuddannelse. En større andel af de unge på Nørremarken end i Løget By er i gang med en gymnasial uddannelse. På Nørremarken er det 25,3% og i Løget 17%. Generelt har 57,8% af unge et fritidsjob. Blandt unge med forældre med anden etnisk baggrund end dansk gælder dette 40,2%. Ser man på, hvordan de unge har fundet deres fritidsjob, viser det sig, at over halvdelen af jobbene er formidlet direkte igennem de unges netværk. De unge varetager hovedsageligt jobs inden for service og handel. 7

10 Tjansen består af et lommepengeprojekt, fritidsjobsformidling og uddannelsesvejledning. Efter projektets første år er lommepengeprojektet blevet etableret. De to andre dele, fritidsjobsformidlingen og uddannelsesvejledningen, er endnu ikke påbegyndt. Lommepengeprojektet blev påbegyndt først, da der er størst behov for dette, og da denne del ses som forudsætning for en succesfuld opstart af de to andre dele. Forældrene, de unge og de opsøgende medarbejdere er enige om, at der er et behov for, at de to sidste dele, fritidsjobs-formidlingen og uddannelsesvejledningen, bliver igangsat. Forældrene og de unge udtrykte utilfredshed med, at de unge ikke har fået henholdsvis vejledning i deres muligheder efter folkeskolen og hjælp til at finde et nyt fritidsjob efter at være stoppet i Tjansen. Arbejdet i lommepengeprojektet organiseres i arbejdshold, som udlån til andre arbejdsgivere for eksempel i Rema, som føl hos gårdmændene i sommerferien. Der er fra alle sider stor tilfredshed med arbejdsholdene. Ifølge forældrene lærer de unge via de forskellige arbejdshold, at der findes mange forskellige jobs. Både forældrene og de unge er glade for, at projektmedarbejderne arbejder så tæt sammen med de unge på arbejdsholdene. Arbejdsholdene bliver af projektmedarbejderne brugt til at se de unge an samt til at beskæftige de unge, der ikke vil eller ikke er pålidelige nok til at blive lånt ud til andre arbejdsgivere. Både de unge og lederen af Rema 1000 i Løget er glade for pakkeordningen. Ordningen er videreudviklet undervejs og fungerer nu ved, at der er én ung fra Tjansen på arbejde ad gangen. De unge lærer at tage ansvar ved at skulle arbejde enkeltvis. Nogle af de unge arbejdede i sommer sammen med gårdmændene. De fleste unge var glade for arbejdet og følte, at de lærte noget af det; nogle brød sig dog ikke om arbejdet og samarbejdet med gårdmændene. Gårdmændene synes ikke, at ordningen fungerede ifølge gårdmændene gad de unge ikke arbejdet, og gårdmændene mener ikke, at de unge har lært noget af det. De unge vil helst arbejde i lokalområdet, da det er det letteste. Forældrene, samarbejdspartnere og projektmedarbejderne finder det godt, at de unge arbejder i lokalområdet, hvor de er synlige og 8

11 forhåbentlig har en positiv effekt på de andre unge i områderne. De mener dog også, at de unge kan lære noget af at arbejde andre steder. De unge arbejder under ordnede forhold i projektet i henhold til de gældende regler på området. Forældrene gør sig overvejelser om, hvorvidt arbejdet er passende i forhold til de unges alder. Enkelte af arbejdsopgaverne betragtes af forældrene som værende for hårde for de unge. Alle parter er tilfredse med de unges arbejdstider. De unges ønske om at arbejde mere kan ikke imødekommes, da det strider mod loven og mod projektets mål. Forældrene undrer sig over, at der ikke er flere forskellige etniske grupper repræsenteret i projektet. Der er næsten udelukkende unge med arabisk og dansk baggrund. Forældrene så gerne, at dette ændrede sig, og at der bliver ansat flere fra andre etniske grupper i projektet. Der er stor tilfredshed med samarbejdet mellem forældrene og projektet. Begge parter ønsker at udvide samarbejdet. Forældrene ønsker i endnu højere grad at følge med i deres børns udvikling. De unge, samarbejdspartnere og forældrene, der er i tæt kontakt med projektet, har en meget positiv opfattelse af projektet. De fortæller alle, at de overvejende møder positive reaktioner dog har de mødt beboere, der er kritiske over for projektet. Ifølge de unge er der ikke et udbredt kendskab til projektet i andre dele af Vejle. Projektet har i løbet af det sidste år optrådt adskillige gange i forskellige medier. De unges arbejdstøj er gult/orange Kanvas-tøj. De unge skal, ifølge projektmedarbejderne, lære at bære uniform, hvilket de unge accepterer blot bryder sig ikke om den gule/orange uniform, som de finder pinlig og upraktisk. Det iøjnefaldende arbejdstøj er også et led i at synliggøre de unge og projektet, hvilket er lykkedes. De unge mener selv, at de har lært meget af at arbejde i Tjansen. De har lært praktiske ting, såsom at male, og mere uhåndgribelige ting, såsom hvordan man skal opfører sig på en arbejdsplads. Alle de implicerede parter, med undtagelse af gårdmændene, oplever, at de unge modnes og erfarer, hvad arbejdslivet kræver. 9

12 TP PT 1. Indledning 1 Projektet Tjansen blev etableret i oktober 2005 af ByudvalgetTP PT i Vejle. Projektet er finansieret af Integrationsministeriet og Byudvalget i Vejle. Projektet består af tre dele: Lommepengeprojekt for unge i alderen år i Løget By og på Nørremarken Fritidsjob-formidling for unge i alderen år i Løget By og på Nørremarken Uddannelsesvejledning for unge og deres forældre i Løget By Projektet har kontorer i Fin ind på Nørremarken og i Projektkontoret i Løget By. Denne evaluering er foretaget på foranledning af Børne- og Kulturforvaltningen i Vejle Kommune. Der vil i evalueringen blive lagt mest vægt på lommepengeprojektet, da det er denne del, der er blevet vægtet højst fra projektets side i det første projektår. Evalueringen vil blive foretaget med fokus på de delmål, der er opstillet for projektets første år og ikke ud fra projektets succeskriterier. Der foreligger en statusrapport fra februar 2006 med status på opfyldelsen af delmålene. Der vil derfor i denne rapport ikke blive foretaget evaluering af alle delmålene, da enkelte af dem er besvaret i statusrapporten, og det vurderes, at forholdene ikke har ændret sig siden. Denne evaluering vil fokusere på projektets opdeling og struktur, arbejdets karakter, projektets image og de unges udvikling. 2. Metode Der er blevet udført deltagerobservation på projektet over et par uger. Formålet har været at se, hvordan projektet fungerer i praksis, og hvilke problemstillinger der gør sig gældende. Endvidere var målet at få en indgangsvinkel til de unge og tale med dem under mindre formelle rammer. De unges deltagelse på arbejdsholdene samt udlån til forskellige opgaver er blevet observeret, herudover har evaluatoren deltaget på arbejdsholdene. Der er indhentet statistik vedrørende de unge i Løget og på Nørremarken med henblik på en sammenligning med de data, der foreligger fra projektets start. Oplysningerne er indhentet igennem UU-vejledningen samt via en spørgeskemaundersøgelse på forskellige uddannelsesinstitutioner i området. 1 Byudvalget består af Vejle Kommune og fem almennyttige boligorganisationer: AAB, Østerbo, Lejerbo, BSB, Ungbo. 10

13 Følgende gruppe er blevet interviewet: De unge ansatte i Tjansen: 10 ansatte er blevet interviewet - heraf var 2 blevet ansat inden for de sidste par uger. Både ansatte fra Løget og Nørremarken er repræsenteret. Interviewene foregik enkeltvis i arbejdstiden i projektets to væresteder i de pågældende områder. Der er udelukkende unge med anden etnisk baggrund end dansk i denne gruppe. De tidligere ansatte fra Tjansen: 6 tidligere ansatte er blevet interviewet. Såvel unge med dansk baggrund som unge med anden etnisk baggrund end dansk er blevet inddraget. Både Nørremarken og Løget er repræsenteret. Interviewene er blevet foretaget med de unge enkeltvis i projektets to væresteder i de pågældende områder. Forældrene: 5 forældre er blevet interviewet. Forældrene er blevet udvalgt tilfældigt, dog med det hensyn at de forskellige grupper blev repræsenteret. Der er blevet foretaget interview med danske og arabisktalende forældre. Derudover blev der forsøgt at få interviews med forældre fra andre etniske grupper. De arabisktalende forældre er blevet interviewet af en modersmålstalende interviewer. Interviewene er foretaget telefonisk. Det har været svært og i flere tilfælde umuligt at få de dansktalende forældre samt forældre fra andre etniske grupper end den arabisktalende til at deltage i et interview; de er forsøgt kontaktet både telefonisk og skriftligt. Projektmedarbejderne: De to projektmedarbejdere er blevet interviewet sammen. Samarbejdspartnere: Der er blevet afviklet interview med lederen af Rema 1000 i Løget, gårdmændene fra Løget og en af grupperne af gårdmænd fra Nørremarken. Derudover er de opsøgende SSP-medarbejdere i Løget Team Walk About blevet inddraget. Sekretariatet i AAB er blevet hørt angående deres aftale med Tjansen om uddeling af breve og blade. Før interviewene påbegyndtes, blev der sendt et brev med informationer om evalueringen til samtlige hjem med nuværende eller tidligere ansatte i Tjansen. Brevene blev udsendt på dansk og ved familierne med anden etnisk baggrund end dansk ligeledes på deres modersmål. I denne henvendelse blev forældrene bedt om at skrive under på, at de unge måtte deltage i en samtale om Tjansen. 11

14 3. Baggrund for projektet Vejle Kommune har i en årrække arbejdet med særlige indsatser for unge. Der er i perioden 2000 til 2004 gennemført forskellige projekter, undersøgelse og analyser. De viser alle, at unge i de socialt belastede områder mangler viden om erhvervs- og uddannelsesvalg. Der er et stort behov for vejledning af de unge og hjælp til at skabe en tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette gælder både de unge med dansk baggrund og de unge med anden etnisk baggrund end dansk. Siden juni 2004 har Byudvalget i Vejle afviklet projekt Tjansen i Løget. I det første projekt, som havde en deltidsansat projektleder, havde 6 unge i alderen år fritidsjob i 2x3 timer om ugen. Jobbene bestod blandt andet i vedligeholdelse af boligområdets fritidsarealer og legeredskaber, uddeling af informationsmateriale til beboerne, deltagelse i afvikling af aktiviteter for beboerne samt lettere opgaver for private i området og erhvervslivet på Søndermarken. Det nuværende projekt Tjansen bygger videre på de gode erfaringer fra 2004-projektet. Der er stor interesse fra områdets årige for at få et fritidsjob og et positivt samarbejde mellem ejendomsfunktionærer, afdelingsbestyrelser og lokale institutioner om projektet. Erfaringen viser, at projektet giver mulighed for tæt kontakt med de unge og deres forældre. Det nuværende projekt Tjansen bygger på erfaringer, som Vejle Kommune har høstet gennem en årrække, samt på erfaringer, som Byudvalget har fra det kriminalitetsforebyggende fritidsjobprojekt Tjansen for unge i Løget. 4. Projektets organisering Projektet ledes af en styregruppe samt to lokale projektgrupper. Styregruppen består af flygtningeog byudvalgskoordinatoren, SSP-konsulenten, lederen af UU-vejledningen, projektlederen for projektet Byen i Balance, en repræsentant for Virksomhedsnetværket, projektkoordinatoren i Løget, projektkoordinatoren fra Nørremarken og projektmedarbejderen for Tjansen. Styregruppen er ansvarlig for, at projektet gennemføres i forhold til projektbeskrivelsen. De to projektkoordinatorer er projektledere for projektet. Projektmedarbejderen har ansvaret for den daglige ledelse af projektet. Der blev i starten ansat en projektmedarbejder, der skulle stå for udførelsen af projektet. I sommeren 2006 blev der ansat en medarbejder 2 yderligere som aflastning for projektmedarbejderen. Projektmedarbejderen blev 2 Medarbejderen blev ansat med løntilskud. 12

15 sygemeldt i slutningen af sommerferien, og den nye medarbejder blev derfor ansat som fungerende projektmedarbejder. Den sidste måned har de været to projektmedarbejdere på projektet. For at komme i betragtning til et job i Tjansen skal de unge indsende en ansøgning. Ansøgerne bliver indkaldt til en jobsamtale sammen med deres forældre. Hvis de unge ansættes, underskrives en ansættelseskontrakt af de unge, forældrene og projektmedarbejderen. Projektmedarbejderne udarbejder en arbejdsplan for de unges arbejde. Da de unge ikke arbejder på faste tider, udarbejdes arbejdsplanerne for kortere perioder. 5. Projektets formål og succeskriterier I projektbeskrivelsen fremstilles projektets formål, succeskriterier og delmål for det første projektår som følger Formål Formålet er over en treårig periode at styrke en positiv udvikling i, hvordan de unge i alderen år klarer sig i forhold til uddannelse, mulighed for at finde fritidsjob og en holdbar overgang til og tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. Projektet skal være medvirkende til at skabe netværk for de unge på tværs af deres etniske baggrund samt målrettet integration på uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet. Projektet skal ligeledes medvirke til, at de unge træffer realistiske og holdbare valg af uddannelse og job. I denne forbindelse igennem tæt kontakt og dialog at involvere forældrene og gøre dem klar, hvilken rolle og betydning de har i at fastholde deres børn i deres valg af uddannelse og job. Der ønskes opnået: At de unge så tidligt som muligt får erfaring med at have et fritidsarbejde og med at have tilknytning til arbejdsmarkedet i form af et fritidsjob At udvide den gode kontakt til virksomhedsnetværket i Trekantsområdet med udbygning af jobdatabasen med fritidsjob, fuldtidsjob og praktikpladser. At de unge lærer at tage ansvar for deres boligområde gennem fritidsjob i boligområdet. At bygge videre på og forbedre et positivt image for de unge i boligområdet og dermed større tryghed. 13

16 At de unge får nogle selvtjente penge mellem hænderne, så de ikke fristes til småkriminelle handlinger. At de unge får råd og vejledning til valg af den rigtige uddannelse, og at forældrene involveres i dette valg. At skabe netværk mellem etniske unge og danske unge, samt mellem ressourcestærke og ressourcesvage. At bygge en bro imellem de unges familier og UU-vejlederne, og dermed styrke integrationsarbejdet i forhold til de unges uddannelse Succeskriterier Ved projektets afslutning skal der være en markant målbar stigning i antallet af unge, der er fyldt 15 år, og som har ønsket sig et fritidsjob og har fået et fritidsjob i nogle timer om ugen (som minimum de unge, der har været tilknyttet fritidsjob projektet i boligområdet ca. 50 unge). Ved projektperiodens afslutning skal der være en målbar stigning i antallet af de på dette tidspunkt årige, som er i gang med et uddannelsesforløb, et job i erhvervslivet, som er målrettet et fremtidigt uddannelsesforløb eller være i fast job, så de kan forsørge sig selv. De unge og deres forældre har fået en større viden om og hjælp til de unges uddannelsesvalg. Dette måles via spørgeskemaundersøgelser ved projektets start og afslutning. Et af målene er således, at det statistisk kan vises, at de unge om to-tre år klarer sig væsentlig bedre end ved projektets start i forhold til at have en tilknytning til arbejdsmarkedet i form af et fritidsjob/fuldtidsjob og i forhold til at være i gang med en uddannelse. Grundlaget herfor er den statistiske undersøgelse i starten af projektet i de to geografiske områder. At SSP, UU-vejledningen i Vejle Kommune og Virksomhedsnetværket i Trekantsområdet efter projektets 3-årige periode vil forankre projektet og arbejde videre med erfaringer fra projektet. Endvidere forventes det, at erfaringerne fra projektet vil blive brugt i andre boligområder i landet med lignende problemer. 14

17 5.3. Delmål for 1. projektår I projektets første år skal Tjansen blive kendt som en positiv og værdifuld indsats for unge og deres forældre. Tjansen skal arbejde for at blive kendt både i lokalsamfundet og i Vejle by, Tjansen skal udvikle et image, så de unge oplever projektet taler deres sprog, og de voksne oplever, at projektet er et seriøst og trygt tilbud til dem og deres børn. Det er vigtigt, at projektet ikke får et stempel som et projekt for socialbelastede eller småkriminelle unge/familier. Dette skal ske blandt andet via udarbejdelse af eget logo, arbejdstøj, flotte informationsmaterialer o.l. Herudover skal projektet oprette deres egen hjemmeside, som de unge er medansvarlige for at opdatere og redigere i. Projektet skal inden for det første år have været synligt i lokalmedierne med gode historier fra dagligdagen. Der skal via informationsbreve, informationsmøder og inddragelsesmøder skabes kontakt til diverse samarbejdspartnere med henblik på samarbejde: de unge forældre alle beboerne i boligområderne boligforeninger, her iblandt udlejningschefer, inspektører, ejendomsfunktionærer m.fl. afdelingsbestyrelser lokale institutioner Trekantens Virksomhedsnetværk SSP UU-vejledere lokale butikker og virksomheder Vejle Tekniske Skole og mange andre Arbejdsvilkår i lommepengeprojektdelen afklares, kontrakter udarbejdes, lønudbetalingssystemer opbygges, forsikrings- og arbejdsmiljøforholdene afklares m.m. Projektmedarbejderen er ansvarlig for opretholdelse, kendskab og udbredelse af disse til alle implicerede parter. Et succeskriterium er, at lommepengeprojektdelen har ansat unge under 15

18 ordnede forhold, og at de unge og deres forældre har fået et større kendskab til gældende regler, lønforhold o.l. En struktur for teammøder, lokale styregruppemøder og overordnede styregruppemøder prøves af og forankres. Der i samarbejde med de unge etableres værksteder og væresteder for lommepengeprojektet i boligområderne både i Løget By og på Nørremarken. 18 unge mellem år er konstant i arbejde sammen med projektarbejderen gennemsnitlig 5 timer om ugen i 40 uger om året. Når de unge er fyldt 15 år, er projektmedarbejderen behjælpelig med at finde et fritidsjob uden for boligområdet. Ved udgangen af første år har projektmedarbejderen et overblik over alle unge, der er fyldt 15 år, om de har et fritidsjob eller ej. Denne viden tager sit udgangspunkt i statistiske undersøgelser og spørgeskemaer samt projektmedarbejderens daglige kontakt til de unge. Ved udgangen af første år er der etableret et tæt samarbejde med Trekantens Virksomhedsnetværk, virksomhedskonsulenter, arbejdsmarkedsafdelingen, praktikvejledere, fritidsklubber m.fl. og begyndelsen til en database for fritidsjob målrettet de årige tager form. Formidling af databasen sker via projektmedarbejderes daglige arbejde med de unge i boligområderne, pressen, og via et link på Tjansens hjemmeside. Ved udgangen af første år har projektmedarbejderen et overblik over alle unge mellem år i forhold til deres uddannelsesforløb og job. Denne viden tager sit udgangspunkt i statistiske oplysninger og spørgeskemaer. 6. Målgruppe Målgruppen er alle unge i alderen år i Løget By og de unge i alderen år på Nørremarken. Der er tale om cirka 460 unge, hvoraf ca. 290 har anden etnisk baggrund end dansk. Herudover er forældrene også målgruppe, idet de inddrages, og man ønsker at give dem muligheden for at deltage mere i deres børns erhvervs- og uddannelsesvalg. 16

19 7. Statistik Et af Tjansens succeskriterier er at konstatere en markant stigning i antallet af unge, der er fyldt 15 år, og som har ønsket sig et fritidsjob og har fået et sådant. Derudover skal der være en målbar stigning i antallet af de årige, der er i gang med et uddannelsesforløb eller har et fast job, hvormed de kan forsørge sig selv. Disse succeskriterier skal måles ved hjælp af statistiske oplysninger om de årige i Løget By og på Nørremarken. Oplysningerne skal indsamles hvert år i forbindelse med evalueringen. Statistikken vedrørende de unges etnicitet, alder, bopæl og deres hovedplacering med hensyn til uddannelse og erhvervsarbejde er indhentet igennem UU-vejledningen og stammer fra De unges etnicitet er ikke oplyst, da man i henhold til loven ikke må registrere dette. Etniciteten er antaget på baggrund af de unges navne en metode, der også blev anvendt i den statistiske dataindsamling, der ligger fra projektets start 3, og som kun kan give et skøn over fordelingen af unge med dansk baggrund og unge med anden etnisk baggrund end dansk. I indsamlingen af data vedrørende de unge i Løget er der søgt på vejnavnene Grønnedalen, Løget Center, Løget Dam og Løget Høj, og følgende vejnavne på Nørremarken: Finlandsvej og Moldevej. Tallene kan ikke direkte sammenlignes med tallene i rapporten, der foreligger fra projektets start, da sidstnævnte kun rummer tal vedrørende gruppen af årige. Ifølge projektansøgningen skal materialet dække de årige Antallet af unge i Løget By og på Nørremarken. Med baggrund i talmateriale fra UU-vejledningen gives her en statistisk oversigt over antallet af unge i alderen år fordelt på etnicitet i de to områder. Etnicitet er medtaget for at give et skøn over fordelingen af unge med henholdsvis dansk baggrund og anden etnisk baggrund end dansk i de to boligområder. Etnicitet medtages ikke senere, hvor der udelukkende fokuseres på den kønsmæssige fordeling af de unge. 3 Se rapporten Dataindsamling vedr. de årige i Løget og på Nørremarken fra

20 Antallet af unge i Løget By 15 år 16 år 17 år 18 år 19 år Total Etnicitet Dansk Anden etnisk baggrund Total Som det fremgår af tabel , er der 121 unge i alderen år i Løget By, heraf har 65 anden etnisk baggrund end dansk, hvilket svarer til 53,7% Antallet af unge på Nørremarken 15 år 16 år 17 år 18 år 19 år Total Etnicitet Dansk Anden etnisk baggrund Total På Nørremarken er der 262 unge i aldersgruppen.185 eller 70,6% af de unge har en anden etnisk baggrund end dansk Hovedplacering blandt de unge Hensigten med dette afsnit er at danne et billede af, hvor stor en del af de unge i aldersgruppen år, der er i gang med en uddannelse eller i arbejde. Tallene er fra UU-vejledningen og fordeles på de to områder De unges hovedplacering i Løget By 4 Piger Drenge Total Total i procent Under uddannelse ,6% Anden beskæftigelse ,3% Andet ,5% Uoplyst ,6% Total % Som det fremgår af tabel , er 82,6% af de15-19-årige i Løget i gang med en uddannelse. Herudover er 8,3% i anden beskæftigelse, hvilket blandt andet dækker over ufaglært erhvervsarbejde, produktionsskole, husholdningsskole samt udlandsophold. Kategorien Andet dækker over unge der vejledes i andet regi, ledige samt unge på barsel. De unge i kategorien 4 Løget By er her Grønnedalen, Løget Center, Løget Dam og Løget Høj. 18

21 Uoplyst er ikke under uddannelse, da dette ville være registreret ved UU-vejledningen. Kategorien Under uddannelse dækker over de forskellige erhvervsuddannelser, grundskolen og gymnasiale uddannelser. Der er procentvis lidt flere piger end drenge under uddannelse, nemlig 83,6% af pigerne mod drengenes 81,8%. Det bemærkelsesværdige er dog, at en større andel af pigerne (9,1%) end af drengene (7,6%) er i anden beskæftigelse De unges uddannelsesstatus i Løget By Piger Drenge Total Total i procent Grundskolen % Gymnasiale uddannelser % Erhvervsuddannelser % Anden uddannelse % Total % Over halvdelen af de unge under uddannelse er i gang med grundskolen, hvilket er forventeligt gruppens alder taget i betragtning. En stor gruppe unge (28%) er i gang med en erhvervsuddannelse; det er især drengene, der foretrækker denne form for uddannelse. Kun 17% er i gang med en gymnasial uddannelse, hvoraf pigerne udgør den største andel De unges hovedplacering på Nørremarken 5 Piger Drenge Total Total i procent Under uddannelse ,4% Anden beskæftigelse ,7% Andet ,5% Uoplyst ,3% Total % På Nørremarken er 87,4% af de unge i alderen år i gang med en uddannelse, og 5,7% er i anden beskæftigelse. Procentdelen af piger under uddannelse er lidt højere end blandt drengene, nemlig 88,4% for pigerne mod 86,2% for drengene. Til gengæld er der en større del af drengene, der er i anden beskæftigelse, nemlig 7,6% mod pigernes 4,1%. 5 Nørremarken er her Moldevej og Finlandsvej. 19

22 De unges uddannelsesstatus på Nørremarken Piger Drenge Total Total i procent Grundskolen ,6 % Gymnasiale uddannelser ,3 % Erhvervsuddannelser ,0 % Anden uddannelse ,1 % Total % Ligesom i Løget er cirka halvdelen af de unge stadig i gang med grundskolen. Cirka en fjerdedel af de unge på Nørremarken er i gang med en erhvervsuddannelse, hvor det skal bemærkes, at pigerne udgør halvdelen. Samlet er der ligeledes en fjerdedel, der er i gang med en gymnasial uddannelse, for pigernes vedkommende er der tale om 29,5%. Tallene for de unges hovedplacering kan ikke sammenlignes direkte med de data, der blev indsamlet inden projektets start. Rapporten fra 2005 medtog kun de årige og har således ikke de 15-årige med. Der vil derfor i disse data være flere under uddannelse, da de fleste 15-årige stadig er i gang med grundskolen Uddannelsesstatus sammenlignet med hele landet 6 Grundskolen Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser I alt Hele landet 33,8 % 15,3 % 31,1 % 81,8 % Løget By 44,6 % 23,1 % 14,0 % 82,6 % Nørremarken 41,6 % 21,0 % 22,0 % 87,4 % Tabellen viser, at en større andel af unge i Løget By og på Nørremarken end på landsplan er i gang med en uddannelse. Ser man på de unges fordeling på uddannelser, viser det sig dog, at en væsentlig større andel af unge i alderen år i Løget og på Nørremarken stadig er i gang med grundskolen det drejer sig om henholdsvis 44,6% og 41,6% mod landsgennemsnittet på 33,8%. På samme måde er en større andel af de unge i de to områder end på landsplan i gang med en erhvervsuddannelse. Med hensyn til de gymnasiale uddannelser halter Nørremarken og især Løget dog efter. På landsplan er 31,1% af de unge i aldersgruppen i gang med en gymnasial uddannelse, mens dette kun gør sig gældende for 14% af de unge i Løget og 22% af de unge på Nørremarken. Selvom en stor andel af unge i aldersgruppen i Løget og på Nørremarken er i gang med en uddannelse, er der risiko for, at de unge i områderne ikke opnår samme uddannelsesniveau som 6 Tallene for hele landet stammer fra Danmarks Statistikbank, dækker aldersgruppen år og er fra

23 resten af landet, da den andel af de unge, der går på forberedende ungdomsuddannelser kun er halvt så stor som landsgennemsnittet De unges fritidsjob Et af projektets succeskriterier er, at der sker en markant stigning i antallet af unge, der er fyldt 15 år og har et fritidsjob. Man ønskede at komparere data indhentet i projekts løb med data, der skulle foreligge ved projektets begyndelse. Start-data forelå ikke umiddelbart, men blev forsøgt indsamlet via spørgeskemaer tidligt i projektet. Spørgeskemaerne med frankeret svarkuverter blev udsendt til de unge i de to områder. Det resulterede dog kun i en enkelt besvarelse. Oplysningerne om de unges fritidsarbejde i denne rapport bliver derfor de første, der foreligger. Disse data er indsamlet gennem en spørgeskemaundersøgelse, der er blevet gennemført på forskellige uddannelsesinstitutioner i Vejle i perioden oktober-november Undersøgelsen foregik i samarbejde med en undersøgelse af unges sundhedsadfærd. Følgende skoler er inddraget: Damhavens Skole, Nørremarksskolen, Sct. Norbert Skole, Vejle Friskole, Petersmindeskolen, Søndermarksskolen, 10. klassernes Egen Skole, Vinding Skole, Kirkebakkeskolen, Sprogklasserne på Ungdomsskolen, Rosborg Gymnasium, Vejle Handelsskole, Vejle Tekniske Skole og produktionsskolen Sandagergård. De statistiske oplysninger indeholder således ikke kun unge fra Tjansens to områder, og det er umuligt specifikt at finde frem til, hvilke unge der er bosat i de to områder. Tallene kan derfor kun give et skøn over antallet af unge med fritidsjob. Undersøgelsen belyser også, hvilke jobs de unge typisk har, hvordan de har fået job samt hvorfor nogle unge eventuelt ikke har et fritidsjob. Der er 812 respondenter i undersøgelsen, hvoraf 57,8% har et fritidsjob. 23,4% har tidligere haft et fritidsjob, men har det ikke længere. Af dem, der tidligere har haft et fritidsjob, siger 33,3%, at de ikke har et job længere, fordi de ikke kan finde et nyt. 23,5% af dem, der aldrig har haft et fritidsjob, begrunder dette med, at de ikke kan finde et fritidsjob. Blandt de unge, der er født i Danmark, har 59,9% et fritidsjob, mens kun 44% af de unge, der er født i et andet land har et sådant. 21

24 Unge med fritidsjob fordelt på forældrenes etniske baggrund Forældrenes etnicitet Unge der har fritidsjob Unge der tidligere har haft fritidsjob Unge der aldrig har haft fritidsjob Begge er danske 61,8% 21,6% 16,6% Mor dansk, far anden etnisk baggr. 52,9% 32,3% 14,7% Far dansk, mor anden etnisk baggr. 51,5% 27,3% 21,2% Begge har anden etnisk baggr. 40,2% 29,5% 30,3% 61,8% af unge med danske forældre har et fritidsjob, mens dette kun gør sig gældende for 40,2% af de unge med forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Blandt de unge, hvor begge forældre er født i et andet land end Danmark, har næsten en tredjedel aldrig haft et fritidsjob, mens dette kun gælder for en sjettedel af de unge, hvis forældre er født i Danmark Hvordan de unge har fået deres fritidsjob Har selv søgt jobbet efter jobopslag Har selv søgt jobbet uopfordret Gennem mine forældre Overtaget det fra en bror eller søster Gennem venner Gennem Tjansen Antal Andel i % 15,3% 26,3% 20,0% 3,2% 22,0% 1,2% 12,0% 100,0% Andet Total Hvis man ser på, hvordan de unge typisk har fundet deres fritidsjob, viser statistikken tydeligt, at mange fritidsjob bliver formidlet igennem netværk, cirka 45% af de unge har således fået jobbet igennem venner, forældre og søskende. De 12% i kategorien andre rummer jobs formidlet via andre familiemedlemmer, lærere og andre bekendte. Det vil sige, at over halvdelen af jobbene er formidlet direkte igennem den unges netværk. Kun 15,3% af de unges fritidsjob er et resultat af et jobopslag Jobtyper Jobtyper Antal Andel i procent Service og handel ,8% Uddeling 53 11,3% Fabrik, landbrug 52 11,0% Restaurationsbranchen 56 11,9% Rengøring 27 5,7% Passer børn 33 7,0% Piccoline /Piccolo 20 4,2% Tjansen 3 0,6% Andet 49 10,4% Total % 22

25 Af tabellen fremgår, at mere end hver tredje har et arbejde inden for området service og handel. Derudover har mange unge et job som uddeler, på en fabrik eller i landbruget eller som opvaskere i restaurationsbranchen Sammenfatning En meget stor del af de unge i alderen år i Løget By og på Nørremarken er i gang med en uddannelse. Halvdelen går i grundskolen, mens en fjerdedel af de unge i begge områder er i gang med at tage en erhvervsuddannelse. En større andel af de unge på Nørremarken end i Løget By er i gang med en gymnasial uddannelse. På Nørremarken er det 25,3% og i Løget 17%. Dette kan muligvis hænge sammen med, at der på Nørremarken er en større andel piger, og der er en generel tendens til, at piger oftere tager en gymnasial uddannelse. Generelt har 57,8% af unge et fritidsjob. Blandt unge med forældre med anden etnisk baggrund end dansk gælder dette 40,2%. Ser man på, hvordan de unge har fundet deres fritidsjob, viser det sig, at over halvdelen af jobbene er formidlet direkte igennem de unges netværk. De unge varetager hovedsageligt jobs inden for service og handel. 8. Projektets tre dele Projektet er opdelt i tre dele; lommepengeprojektet, fritidsjobformidlingen og uddannelsesvejledningen. Projektforberedelserne begyndte i august 2005 efter tilsagn om støtte fra Integrationsministeriet, mens projektmedarbejderen påbegyndte sit arbejde i oktober. Grundet projektmedarbejderens relativt sene ansættelse blev den første projektperiode udvidet til d. 30. september Den 7. november 2005 begyndte de ni nyansatte unge fra Løget i lommepengeprojektet, og den 5. december 2005 startede lommepengeprojektet på Nørremarken, ligeledes med 9 unge. Det forventedes, at databasen med fritidsjob ville være klar i forsommeren Uddannelsesvejledningsdelen, der blandt andet skulle indeholde metodeudvikling i samarbejde med UU-vejledningen, blev fra projektets side forventet påbegyndt i efteråret/vinteren

26 Fritidsjob-formidlingen og uddannelsesvejledningen er pt. ikke i gang, dog har der i perioden november 2005 til maj 2006 været åbent en gang ugentligt for formidling af fritidsjob i de to områder. Projektmedarbejdernes begrundelse for, at lommepengeprojektet blev påbegyndt først, er, at behovet var størst her. Der er en tendens til, at de unge kommer ud på en forkert løbebane tidligere, og konkret var der en gruppe unge, hovedsageligt i Løget, der ikke havde noget at give sig til i fritiden Evaluering Projektmedarbejderne Projektmedarbejderne forklarer, at projektets tre dele i deres øjne betragtes som faser. Lommepengeprojektet giver projektmedarbejderne tæt kontakt til de unge og deres forældre, og ses derfor som en forudsætning for en succesfuld opstart af de to andre dele. Forløbene for fritidsjobs-formidlingen og uddannelsesvejledningen er planlagt, og der er taget kontakt til samarbejdspartnere, såsom UU-vejledningen og forskellige virksomhedsnetværk. Lommepengeprojektet har imidlertid været væsentligt mere tidskrævende end forventet, da det kræver kontinuerlig voksenledelse, hvilket har medført, at projektets sidste to dele endnu ikke er igangsat Samarbejdspartnere De opsøgende medarbejdere i Løget fremhæver, at mange unge i Løget ikke har noget at give sig til i deres fritid. En del af den lettere kriminalitet udspringer ofte i grupper af unge, der keder sig. Lommepengeprojektet er derfor vigtigt for de unge. De opsøgende medarbejdere understreger også behovet for fritidsjob-formidling blandt de unge. De opsøgende medarbejdere har kontakt med mange af områdets unge, der meget gerne vil have et fritidsjob, men de mangler kontakterne og vejledning i jobsøgning Forældrene En af forældrene lægger meget vægt på vigtigheden af, at Tjansen følger op på de unge, når de stopper i lommepengeprojektet. Fra begyndelsen blev der lagt op til, at projektmedarbejderen ville være behjælpelig med at finde et nyt fritidsjob, når de unge bliver 15 år og skal forlade lommepengeprojektet. Dette har Tjansen, ifølge den pågældende forælder, ikke levet op til. Ifølge 24

27 flere af forældrene mangler de unge kontakterne til arbejdsmarkedet og ved ikke selv, hvor de skal henvende sig for at finde et fritidsjob. Fire ud af de fem forældre finder det vigtigt, at projektet vejleder de unge om deres muligheder efter folkeskolen. Forældrene påpeger, at dette ikke sker nu. Med hensyn til den kommende uddannelsesvejledning vil de fleste forældre gerne have, at den bliver individuel, så vejledningen kommer til at tage udgangspunkt i deres barn og vedkommendes muligheder. De ønsker også, at skolen inddrages, og at de som forældre i højere grad bliver informeret om deres børns evner og de områder, hvor deres barn har brug for ekstra hjælp i forhold til fortsat uddannelse De unge Samtlige unge, vi interviewede, udtrykte forventning om, at projektet vil være dem behjælpelige med at finde det næste fritidsarbejde. Der er stor variation i forventningerne til, hvordan denne hjælp skulle være i praksis. En del af de unge forventer at få hjælp til at skabe kontakten til arbejdsgiverne, mens nogle få stort set forventer, at de får et nyt fritidsjob serveret af Tjansen. En af de unge, der er stoppet i lommepengeprojektet, var meget skuffet over, at projektet ikke hjalp ham med at finde et nyt fritidsjob. Han havde forstået, at projektmedarbejderen ville sørge for, at han kunne få et arbejde i det lokale supermarked. Han mente ikke, at projektmedarbejderne levede op til det, de havde lovet. Den unge mand har nu fundet et fritidsjob på egen hånd. En af de andre unge, der blev interviewet, havde i foråret fået et ordinært fritidsjob via Tjansen, og han var glad for, at projektmedarbejderen havde formidlet kontakten til hans nuværende arbejdsgiver Sammenfatning Der er blandt de involverede stor enighed om behovet for både fritidsjobformidlingen og uddannelsesvejledning. Der er især fra forældrenes side et ønske om, at projektet taler med de unge om deres fremtidsplaner. Der er evaluators indtryk, at det er vigtigt, at projektet får de nødvendige ressourcer til påbegyndelse af de sidste to dele af projektet. Der er behov for flere projektmedarbejderressourcer for at kunne etablere de sidste delprojekter. Igennem deltagerobservation på arbejdsholdene har evaluator fået indblik i, hvor ressourcekrævende lommepengeprojektet er, og det anses ikke for realistisk, at denne del af projektet kan fungere, uden 25

28 at der er en projektmedarbejder med de unge, når de er ude at arbejde. Det kan heller ikke forventes, at projektet i fremtiden vil kræve mindre planlægning. Det er vigtigt gensidigt at få afstemt de unges og projektmedarbejdernes forventninger vedrørende Tjansens støtte til at finde fritidsjob efter lommepengeprojektet. 9. Arbejdets karakter 9.1. Arbejdsholdene I lommepengeprojektets første år har de unge udført mange forskellige former for arbejde. Indledningsvis arbejdede projektmedarbejderen sammen med de ni ansatte i et område på ét arbejdshold. Arbejdet var som oftest at samle skrald, rengøring efter graffiti, uddeling af blade og malerarbejde. Projektmedarbejderen delte de unge op i tre grupper og gik så selv frem og tilbage mellem grupperne. Fremgangsmåden har ændret sig siden, og nu er der ofte kun 3-4 stykker med på et arbejdshold ad gangen. Dette er blandt andet et resultat af, at en del af de unge bliver lånt ud til andre arbejdsgivere. Arbejdet på arbejdsholdene har stadig samme karakter og har i efteråret især bestået i maling af legepladser, bænke og uddeling af diverse blade. I forbindelse med arbejdsholdene råder projektet over et værksted i Løget, og de har en aftale om at kunne bruge Fritidscentrets værksted på Nørremarken. Arbejdet bliver planlagt i samarbejde med de lokale samarbejdspartnere, for eksempel får arbejdsholdene mange af opgaverne fra gårdmændene i de pågældende områder Evaluering De unge De unge er generelt glade for at arbejde på arbejdsholdene. De hygger sig og nyder at arbejde sammen med deres venner. De erkender dog alle, at det er bedst, når projektmedarbejderne er med dem under arbejdet, for så arbejder de mere koncentreret, og tiden går hurtigere. Ifølge de unge selv pjatter de for meget, når de arbejder alene, og de får aldrig lavet det, de skal. Derudover nævner flere, at det er rart at kunne søge råd hos projektmedarbejderen undervejs og at få vist, hvordan man skal gøre. Flere af de unge mener, at udendørs arbejde er det bedste og finder især malerarbejdet sjovt. De lægger alle vægt på det hyggelige aspekt ved arbejdsholdene, at det er dejligt at arbejde sammen med andre. 26