Kapitel 1: Problemfelt Indledning Problemformulering Arbejdsspørgsmål Opbygning/struktur...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Problemfelt Indledning Problemformulering Arbejdsspørgsmål Opbygning/struktur Historisk overblik... 7 Kapitel 2: Barnet som socialt væsen med behov for omsorg : Objekt-relationsteoriens betydning for moderne psykoanalyse Gensidig social og følelsesmæssig forståelse fra en psykoanalytisk vinkel Brodén om Winnicott Identifikation Smilet Holding Overgangsfænomener og - objekter Den dialektiske model Selvrefleksivitet Intersubjektivitet... Fejl! Bogmærke er ikke defineret Affektiv afstemning Mestrings- og overlevelsesstrategier Selvafgrænsning

2 2.5 Transaktionsanalysen Tryg tilknytning/ Fonagy om Bowlby og Ainsworth Bowlby og tilknytningsteori Redefinering af tilknytningsteori Winnicotts syn på barnets udvikling Fonagy og barnets evne til mentalisering Fonagy om affekter, mentalisering og udvikling af selvet : Diskussion og sammenfatning om omsorg Kapitel 3: Forældre- og opdragelsestyper Forældre- og opdragelsestyper Forældretyper Opdragelsestyper Den gode nok mor / Winnicott Diskussion og sammenfatning om forældre- og opdragelsestype Kapitel 4: Omsorgssvigt Forskellige former for omsorgssvigt Mislykket affektiv afstemning Fonagy om omsorgssvigt Resiliens/modstandsdygtighed Fonagy om Ainsworth Det sande og det falske selv Fonagy om barnets sociale reaktioner ved omsorgssvigt

3 4.8 Diskussion og sammenfatning om omsorgssvigt Kapitel 5: Afslutning og Perspektivering Litteraturliste... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.55 Internetsider... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.56 Artikler... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.56 4

4 Kapitel 1: Problemfelt 1.1 Indledning Omsorgssvigt er alles ansvar, siger man. Det er vi helt enige i og det er en af grundene til, at vi har valgt at fordybe os i emnet. Det sunde barns udvikling har også vores interesse og er et fokuspunkt i opgaven. For at kunne genkende det barn der ikke trives, må man nødvendigvis kunne genkende et barn der trives, for dermed at kunne skelne. Vi må, som forældre, voksne og som psykologistuderende, sætte os ind i hvordan børn reagerer, hvis de lider af omsorgssvigt, og hvordan omsorg eller mangel på omsorg kan påvirke barnet resten af livet. Det er, efter vores mening, vigtigt at fagpersoner der arbejder med børn, tilegner sig viden og får tilstrækkelig med oplysninger, så de formår at genkende symptomerne for omsorgssvigt. På den måde kan de opdage børnene der er ramt heraf, på et tidligt tidspunkt. Lærere, pædagoger og sundhedspersonale støder i deres virke på disse børn, når de har kontakt med dem i bl.a. institutioner og skole. Vi vil gerne studere; hvordan omsorg og relationer spiller en signifikant rolle i barnets livslange udviklingsproces og hvad det er der sker når omsorgen og relationerne svigter. Vores fokus er rettet mod børn fra fødslen til førskolealderen. Især børns første leveår, hvor der konstant sker forandringer og hvor udviklingen sker hurtigt, har vores interesse. Omsorgssvigt har altid fundet sted, men har ikke altid eksisteret som term eller været i fokus. I de senere år er der kommet meget større fokus på problemer med omsorgssvigt og forskellige former for svigt. TV2 viste i dokumentaren Er du mors lille dreng der fulgte spædbarnet Jørn og hans forældre, som selv var omsorgssvigtede og var mærket deraf. Det forholder sig oftest sådan; at voksne der selv har været ofre for omsorgssvigt, selv omsorgssvigter når de får børn. På den måde giver de problemerne videre til generationerne efter dem.(killén, 2000; 9ff) Der er jævnligt skandaler i medierne, hvor forskellige kommuner, -med Brønderslev kommune som seneste markante eksempel 2 - kommer i mediernes søgelys i forbindelse med omsorgssvigt. Sager hvor alvorligt dysfunktionelle familier undgår kommunens opmærksomhed og dermed slipper af sted med groft omsorgssvigt, mishandling, seksuelt misbrug og vanrøgt af børn maj maj

5 Vi er interesserede i at undersøge, hvordan omsorgssvigt påvirker børns psykiske udvikling og vi vil derfor se på relationer, tilknytning og gensidig forståelse mellem omsorgsperson og barn, både i den harmoniske og den dysfunktionelle familie. 1.2 Problemformulering Hvilke psykiske processer gør sig gældende, når vi taler om omsorg og omsorgssvigt? 1.3 Arbejdsspørgsmål Er mennesket født til at være social? Hvad er omsorg? Hvad er omsorgssvigt? 1.4 Opbygning/struktur Vi har valgt at dele opgaven op i 3 dele. Vi starter med et omfattende kapitel, om barnet som et socialt væsen og diskuterer og analyserer de behov for omsorg, et barn har ud fra forskellige psykologiske teorier. I dette kapitel diskuterer vi bl.a. begreber og teorier som affektiv afstemning, tilknytning og mentalisering. Det har vi gjort for at belyse emnet omsorg fra flere forskellige relevante vinkler, for derigennem at kunne diskutere ud fra en helhedsforståelse af hvad omsorg indebærer. Vi har fundet hele dette grundarbejde nødvendigt, for i det hele taget at kunne diskutere begrebet omsorgssvigt. Efter kapitlet om barnet og dets behov for omsorg har vi et kort kapitel, hvor vi inddrager forældrene og familiernes roller. Vi fordyber os ikke nærmere i dette, men finder det dog relevant at medtage, da det bidrager til at give et mere fyldestgørende billede af virkeligheden. Vi har i opgaven fokus på udviklingspsykolgiens syn på barnets indre verden, men finder det relevant at medinddrage socialpsykologiske teorier om opdragelse og familie. Vi vil altså gøre det klart, at vi hovedsageligt i opgaven fokuserer på hvad der sker inde i barnet i forbindelse med omsorgssvigt. 6

6 Vi har også fundet det nødvendigt, at komme med en meget kort redegørelse af barnets praktiske sociale virkelighed, familien. Dernæst har vi endnu et omfattende kapitel omhandlende omsorgssvigt. Her analyserer og diskutere vi hvad der sker, når børn ikke får den omsorg, vi i foregående kapitel har fastlagt de har behov for. Vi undersøger hvilke konsekvenser det har for barnet, og hvilke mekanismer der indtræder når barnets behov for omsorg ikke dækkes tilstrækkeligt. I vores arbejde med begreberne har det overrasket os, hvor stort et grundarbejde det har været at diskutere omsorg. Trods den store mængde forskning indenfor udviklingspsykologi har vi fundet, at dette begreb som helhed ikke har været tilstrækkeligt belyst. Det er derfor vi har prioriteret diskussionen af omsorg så højt, i forhold til de relativt begrænsede rammer der er opsat for opgaven. Vi vil derfor lægge stor vægt på diskussionen og sammenfatningen, da vi her er i stand til at bringe teorierne i spil. 1.5 Historisk overblik Opfattelsen af spædbørn har ændret sig drastisk de sidste 70 år. Indtil midten af det tyvende århundrede betragtede psykologiske teorier spædbarnet som et passivt, asocialt væsen; en [ ] socialt isoleret organisme, der fungerede på et rent reflektorisk niveau. (Brodén, 1989; 47) I dag opfattes spædbarnet som et psykisk veludrustet individ, der [ ] er i stand til at indgå i et samspil med andre individer. (Brodén, 1989; 73) I psykoanalytisk driftsteori, som havde en stærk indflydelse på opfattelsen af det spæde barn fra ca. 1940, opfattede man barnet som et driftsstyret og asocialt væsen. Det var opfattet som afskærmet fra dets omverden og indesluttet i en autistisk skal, ude af stand til at tage dets omgivelser til sig. Ifølge dette syn på barnet, er det også kun modvilligt at det lille barn overhovedet opgiver sin lukkede verden, hvori det føler sig omnipotent, for at blive socialiseret. Drifter og fysiologiske behov havde altså hovedvægten i barnets bevidsthed og barnet ansås for at være en passiv modtager af omsorg. (Brodén, 1989; 49) Man indordnede barnets to første år, efter de orale og de anale drifter og de deraf afledte indre problematikker vedrørende spisning og afføring. I dag er man gået væk fra dette syn på børn, da det ikke er genkendeligt for dem, der har med børn at gøre. (Koester, 2005; 211) I det hele taget er det heller ikke længere nogle problemstillinger der fylder i moderne 7

7 menneskers liv. I dag udgør [ ]ensomhed, forbundethed, frihed og mening i tilværelsen snarere de centrale problemstillinger og livstemaer. Når psykologien overhovedet involverer barnet i den slags voksne problemstillinger, er det fordi den, og især psykoanalysen, har tendens til at [ ]genfinde voksenlivets problemstillinger når man beskæftiger sig med barnets tidlige udvikling. (Koester, 2005; 211) 8

8 Kapitel 2: Barnet som socialt væsen med behov for omsorg I dette kapitel vil vi diskutere noget af den forskning, der har været vedrørende spædbørns sociale liv. Vi vil især beskæftige os med forskning og teorier om det spæde barns behov. I den forbindelse vil vi bl.a. diskutere relationer, selvafgrænsning, empati, barnets sensoriske udvikling og sansernes betydning for tilknytning. Ligeledes vil vi fordybe os i betydningen af affektiv afstemning som social kommunikation, mestringsstrategier, tilknytning, overgangsobjekter, mentalisering og driftstilfredsstillelse ligesom vi kort kommer ind på Winnicotts begreb den gode nok moder, holding, de to mødre (objekt- og omgivelsesmoderen) og smilets betydning m.v. 2.1: Objekt-relationsteoriens betydning for moderne psykoanalyse Før objektrelationsteorien blev introduceret af Melanie Klein og Donald W. Winnicott, og støttet af forskning fra Anna Freud, var den herskende forståelse af det spæde barns verdensopfattelse, Sigmund Freuds. Freuds forskning havde ikke børn som hovedfokus, men han grundlagde opfattelsen af, at den voksnes psykiske problemer skyldtes fejl i opvæksten. Freuds psykoanalytiske fokus, var på barnets driftsorientering. Kleins og Anna Freuds spædbarnsforskning revolutionerede opfattelsen af barnets [ ]perceptuelle, motoriske og interaktive evner. (Karpatschof, 2007; 136) De var hermed med til at danne en ny opfattelse af barnets tidlige interaktionsmotiver, som senere med Winnicott blev kaldet for objektrelationsteori. Margaret Mahlers opfattelse af barnet, (opnået gennem observation af leg) gik væk fra at være driftsorienteret, til en forståelse af barnets fantasier som grundlæggende strukturer for det tidlige liv. Hun fokuserede på henholdsvis det paranoideskizoide og det depressive fantasiunivers, altså fokus væk fra empirisk observerede baserede forståelser af barnet, til en forståelse bygget på de ubevidste fantasier altså [ ] en indre psykisk dimension (Karpatschof, 2007; 137). Daniel Stern overbyggede forståelsen, ved at understrege at udviklingen fra kerneselvet til det verbale selv kom gradvist og som en lineær proces imod større psykisk omgivelsesforståelse. Trods Mahlers nye fokus kan hun ikke betegnes som skaber af objektrelationsteorien, da hun opfattede barnet som værende rettet imod et indre objekt i form af ubevidste fantasier. Hvorimod den moderne objektrelationsteori fokuserer på et ydre faktisk eksisterende objekt. Den vigtige ændring fra Freuds traditionelle opfattelse til f.eks. Ronald Fairbairns er hermed det nye fokus. Man fokuserede ikke længere på barnet som et selvudviklende 9

9 solipsistisk 3 væsen, nu fremhævede man nødvendigheden af udvikling ved hjælp af et ydre objekt eller en andenhed. Barnet ses nu som rettet imod social orientering. Han udtrykker det selv Det er ikke lystfølelsen, barnet søger, men den der giver lystfølelser (Brodén, 1995, 58). Der understreges hermed, at barnet er afhængig af det ydre/andenheden til at bringe det videre i det sociale liv. Barnet opfattes som et helt menneske allerede fra fødslen. Der er hermed sket et alvorligt brud fra Freuds traditionelle psykoanalyse, som ikke havde taget højde for barnets evne til at tilpasse sig. Det nye fokus på barnet som socialt væsen, understreges i den nye opfattelse af f.eks. gråden. Gråden bliver her opfattet, som et socialt bevidst signal fra barnets side og er dermed med til at understrege barnet som selvbevidst. Vrede fortolkes nu ikke længere som udtryk for ubevidst seksuel frustration, men som udtryk for irritation over visse forhindringer. Denne nyfortolkning fordrer også, at moderens samspil med barnet kommer i fornyet fokus og hendes rolle får fornyet betydning for barnets velbefindende. Hendes mangler som moder, vil kunne ses afspejlet i barnets udvikling. Man mener at barnet identificerer sig med moderen og at det prøver at finde og forstå betydninger i omgivelserne. 2.2 Gensidig social og følelsesmæssig forståelse fra en psykoanalytisk vinkel Indføling, der er det danske begreb for empati, er et centralt begreb i den moderne psykoanalytiske forståelse af menneskets sociale kvaliteter. Mennesker er fra starten af livet ikke kun socialt orienteret, men også rettet imod at forstå mening. Det vil sige at menneskers opmærksomhed er rettet imod, hvad hensigten med en handling er og derfor ikke imod handlingens motoriske enkeltdele. Denne søgen efter mening kalder Franz From 4 for sens 5. Det betyder hermed ikke, at man er i stand til at sense betydningerne af alle menneskers handlinger altid. Folk er i stand til at skjule eller forvrænge de signaler de udsender, hvormed de bliver sværere at genkende. I de felter hvor man er trænet i at forstå sammenhænge, vil man have lettere ved at konkludere rigtigt og mere nuanceret. En mor vil f.eks. oftest have lettere ved at forstå børns signaler og deres betydning end en kvinde uden børn. Denne søgen efter sens er uundværlig, når barnet skal lære indføling. Barnet vil lede efter sammenhænge og mening i sine forældres handlinger og derigennem lære at sætte sig 3 En anskuelse af selvet, som værende det eneste eksisterende selv. 4 Franz From ( ) var en dansk psykolog og professor i psykologi som udviklede en beskrivende fænomenologisk psykologisk teori om menneskers oplevelser. ( maj 2010) 5 Sens er iflg. Froms egen beskrivelse en sammenblanding af begreberne [ ]hensigt, mening og formål[ ] (Gammelgaard, 2000, s.30) 10

10 ind i forældrenes følelser. Derfor betyder indføling [ ] den helt almene menneskelige evne til at opleve andre mennesker og ting med sjælelige aspekter. (Gammelgaard, 2000, 30). Indføling indlæres gradvist med tiltagende kompleksitet. Det spæde barn lever ikke [ ] i en udifferentieret symbiose med moderen [ ] (Gammelgaard, 2000, s.83), men fødes derimod med en evne til at observere, registre, skelne og til at skabe relationer. Fornemmelsen af et gryende selv / kerneselvet (Stern) vil dukke frem, når barnet bliver i stand til indføling. Indføling eller empati indtræder først i barnets 2. leveår og udvikles når barnet er i stand til at forstå at andre kan have følelser lignende barnets. Barnet vil starte med en primitiv følelsessmitte af dets omgivelser og vil derfor bare kopiere de følelser det ser. Barnet vil dernæst identificere at følelsen til ikke at tilhører det selv. Det er først når denne realisation har fundet sted, at det vil kunne indføle sig i andre mennesker. Gennem denne proces lærer barnet at forstå andre og derigennem at opdage sin egen refleksion, dvs. det udvikler en selvforståelse. Det er altså først når barnet bliver i stand til at reflektere over sig selv, at det udvikler en følelse af et kerneselv. Denne realisation kan også komme, ved pludseligt at se sig selv som andre opfatter en. Det er altså selvrefleksion, opfattelsen af sig selv som objektet, der er hele kernen i at være sig bevidst, eller i det hele taget at være et selv. Winnicott identificerer objekt-moderen og omgivelses-moderen som barnets to forskellige opfattelser af moderen. Moderen kan enten være den som barnets drifter er rettet imod med hensyn til primære behov som mad, renlighed og seksualitet. Hun kan også være den omsorgsgivende og modtagende figur, som skaber en kontinuitet og en tryghed. Barnet vil reagere forskelligt på objekt- og omgivelses- moderen, den første vil blive mødt med frustrationer og aggressioner mens omgivelses-moderen vil blive mødt af barnets glæde og taknemmelighed. I den første rolle er det vigtigt for moderens og barnets forhold, at moderen kan magte barnets frustrationer og kan håndtere den aggression som barnet udviser, i forbindelse med drifttilfredsstillelsen. I objektidentifikationen er der plads til at moderen er sig selv og viser forståelse og empati. Ved en velfungerende omsorg vil barnet lære med tiden at kunne forene sit splittede billede af moderen, og dermed kunne få en helhedsforståelse af moderen. Moderen bliver nu opfattet som indeholdende det gode og det onde, drifttilfredstillelse og skuffelse. Der er selvfølgelig ikke tale om, at der kræves en super mor, men idealet er den gode-nok-mor som formår at give sit barn omsorg i form af kærlighed og driftstilfredsstillelse. Men også en som, lige så vigtigt, magter at håndtere barnets frustrationer. Barnet vil herigennem også lære at kontrollere sin egen angst og aggression og vil lære at [ ] udvikle teknikker til at afbalancere og integrere disse modstridende følelser og 11

11 tendenser (Gammelgaard, 2000; 99). Barnet lærer at skabe en balance mellem aggressionen og angsten. Skabe en ro i sine ødelæggende ønsker, sin skam og skyldfølelse og dermed rumme kærlighed og omsorg for moderen. Barnets angst for sine egne aggressioner vil falde, når det oplever at det er i stand til at vise omsorg for moderen og dermed udbedre situationen. Hermed lærer moderen barnet, at have tillid til sin evne til at dæmpe sine aggressioner og samtidig skabe en tilfredsstillelse ved at kunne vise omsorg. Herigennem skabes fundamentet for barnet som socialt væsen, med ansvar for sine egne seksuelle og aggressive drifter og med evnen til at kunne vise omsorg. Barnet vil herefter også kunne lære, at være alene med sin frustration i længere og længere tid, da det er i stand at mentalisere (Schibbye, 2005; 95) (Se afsnit 2.10; Fonagy om barnets evne til mentalisering ) moderen og den omsorg og forståelse af barnets angst som hun har videregivet. Evnen til at vise omsorg er dog ikke fastlagt for resten af livet. Mennesket oplever igennem livet en revurdering og tilpasning af de tidligt lærte færdigheder og kan, som på så mange andre områder, have perioder hvor dette forekommer sværere eller lettere. Tilfælde hvor barnet ikke udvikler omsorgen for andre kan skyldes at moderen ikke magter barnets driftsstyrede natur og møder barnet med lignende aggression og frustration. Det kan også skyldes at moderen ikke er nærværende nok. Barnet vil i begge tilfælde blive påvirket med en følelse af usikkerhed og utryghed. Winnicott snakker om moderen, men man ville i dag kunne benytte samme teori andre primære omsorgsgivere f.eks. en fader. Når barnet har lært at skelne mellem selv og ikke selv, vil det udvikle en ny glæde ved at undersøge sig selv. Det vil få en nyfunden glæde ved at fantasere og kunne trække sig ind i sig selv eller være alene med os selv (Gammelgaard, 2000; 100). Denne evne er kun blevet mulig for barnet, da det har lært at følelser, sanseoplevelser og fantasier er noget der tilhører det selv. 2.3 Brodén om Winnicott Winnicott understreger vigtigheden af barnets relationer for en sund udvikling, bl.a. med hans berømte sætning Der eksisterer ikke sådan noget som et spædbarn, kun et spædbarn og dets mor (Brodén,1989; 59). Han karakteriserer barnets første udviklingsperiode som værende præget af total afhængighed. Med det mener han, at barnet fra det bliver født har en potentiel personlighed bestående af nedarvede egenskaber kombineret med en drift mod udvikling. Men uden moderens omsorg, og barnets mulighed for blot at eksistere uden at blive tvunget til at reagere, kommer barnet 12

12 ikke ind i virkeligheden mener han. (Brodén, 1989; 59) Barnet er altså et socialt væsen, der ikke er i stand til at udvikle sig optimalt uden at indgå i en nær relation fra det bliver født Identifikation Moderens identifikation med barnet består bl.a. i, at hun i starten dvs. lige efter fødslen, lever sig fuldstændigt ind i barnets behov og møder det, endnu før det er udtrykt af spædbarnet. På den måde giver hun barnet det, det har brug for og barnet får på den måde mulighed for at danne sig sit eget indtryk af sine behov. Når moderen kontinuerligt drager denne omsorg for barnet, er hun med til at lade barnet opbygge en illusion om, at det selv har skabt sin virkelighed. Dette kalder Winnicott The primary illusion. Ifølge Winnicott er denne periode af uforstyrret og kontinuerlig væren [ ] væsentlig for udviklingen af jeg et og [ ] den kommer til at danne basis for barnets grundlæggende tillid ( basic trust ). (Brodén, 1989; 60). Denne totale identifikation med barnet aftager efter nogle uger. Barnet må nu selv give tegn, når det vil have opfyldt et behov. Dette er nødvendigt for at barnet kan opnå en begyndende selvstændighed. Hvis hun tværtimod fortsætter med, at imødekomme barnets behov før de er blevet udtrykt af barnet, hæmmer det barnets udvikling af et selvstændigt jeg. (Brodén, 1989; 60) Winnicotts betegner det næste udviklingstrin som relativ afhængighed. Barnet begynder nu at differentiere mellem jeg og ikke jeg. Det er her, når barnet er omkring 1 år, det begynder at reagere på moderen som et separat objekt og det er nu nødvendigt at moderen indfører kontraster i barnets liv (Brodén, 1989; 61). Dette kan hun f.eks. gøre, ved indimellem at være utilgængelig og dermed frustrere barnet en smule af gangen, for herved at tvinge [ ] barnet til at mobilisere [ ] egne kræfter (Brodén, 1989; 61). I takt med at man har udviklet nye kreative metoder til at måle spædbarnets kompetencer, har man fundet ud af at spædbarnets, bl.a. sensoriske og følelsesmæssige, opfattelsesevne er langt mere veludviklet end man før i tiden har antaget. Man har gennem mange forskelligartede forsøg, konstateret at spædbørn f.eks. foretrækker at betragte det menneskelige ansigt frem for døde genstande. Ligesom man gentagne gange har bevist, at spædbørn kan genkende deres primære omsorgspersoner på forskellige parametre som lugt, lyd og udseende.(brodén, 1989; 74ff) Barnet er i det hele taget indstillet på social kontakt, og reagerer lige fra fødslen forskelligt på ting og 13

13 mennesker. Thomas Berry Brazelton 6 (1982) beskriver en karakteristisk hilseadfærd ved kontakt med et andet menneske, som består i bl.a. øjenkontakt, bestemte bevægemønstre af arme og ben samt mundbevægelser og forsøg på at lave lyde. Denne adfærd kommer udelukkende til udtryk over for andre mennesker og ikke når barnet konfronteres med nye ting. Det siger noget om at barnet oplever mennesker anderledes end objekter.(brodén, 1989; 79) Smilet Barnets smil har en vigtig funktion: Sammen med øjenkontakten er smilet det spæde barns vigtigste middel til at udløse omsorg, engagement og positive følelser fra sine omgivelser. (Brodén, 1989; 80) Barnet smiler rent reflektorisk allerede før det bliver født. Det såkaldte endogene smil, hænger sammen med barnets forskellige bevidsthedsniveauer og med REM-søvnen. Disse tidlige smil fremkommer altså under uregelmæssig søvn men kan også fremkaldes af f.eks. menneskestemmer. Smilet når, til at begynde med, ikke øjnene men omfatter kun mund og kinder. Over de første uger af barnets liv, breder smilet sig også til øjnene og optræder i flere og flere situationer, især i forbindelse med stemmer. Når barnet er omkring en måned gammel (der er dog store variationer) bliver smilet mere og mere socialt betinget og dukker op spontant, i situationer med kontakt og fællesskab. I begyndelsen kan enhver voksen fremkalde det sociale smil hos barnet ved at bevæge sig lidt og sige pludrelyde i en afstand af cm fra barnets ansigt. (Paulsen, 2008; 26) Når barnet er 5-6 uger gammelt [ ] er det sociale smil veletableret og udløses, når barnet ser et menneskeligt ansigt (Bower, 1981). (Brodén, 1989; 81) Holding En af Winnicotts helt centrale begreber kalder han for holding som [ ] betegner ikke bare det fysiske at barnet bliver holdt i forældrenes arme, men [ ] hele det støttende og omsluttende miljø i den fase af barnets liv, hvor det behøver det. (Jørgensen, 2003;19) Det er vigtigt, at holding er 6 Brazelton (1918- ) er en anerkendt amerikansk pædiater og forfatter til over 20 bøger om bl.a. spædbørns udvikling. Han er især kendt for at have udviklet til at måle det nyfødte barns styrker og svagheder i forhold til tilpasning, den såkaldte Neonatal Behavioral Assessment Scale (NBAS) og for sine programmer på Kabel TV: What Every Baby Knows. ( maj 2010) 14

14 stabil og pålidelig, at barnet kan tage det for givet, så det ikke selv må tage ansvar for sin egen omsorg. Holding har to funktioner; det er ikke kun en nødvendig forudsætning for udviklingen af barnets grundlæggende tillid og sundhed eller dets [ ]begyndende evne til at skabe mening ud af sansemæssige påvirkninger, som det modtager (Jørgensen, 2003; 19). Det hjælper også moderen til lettere at identificere sig med og indleve sig i barnet. (Jørgensen, 2003; 19) Overgangsfænomener og - objekter Teorien om overgangsfænomener og -objekter er dannet af Winnicott i Han tager udgangspunkt i sine egne undersøgelser om små og større børn. Winnicott har brugt de to begreber for at [ ]beskæftige sig med det mellemliggende rum, hvor barnets indre verden og den ydre verden samspiller, og hvor der ikke er nogen klar afgrænsning mellem de to sfærer.( Jørgensen, 2003; 18) De to begreber tilhører illusionens verden, som kun kan eksistere, hvis moderen eller omsorgspersonen kan tilfredsstille barnets behov. Winnicott fremhæver vigtigheden af den første særlige ejendel som barnet er opmærksomt på ikke er en del af sig selv. Denne ejendel har en stor betydning for barnet og det er vigtigt at forældrene anerkender dette. Et overgangsobjekt kan være f.eks. en sutteklud, et tæppe, en bamse, eller andre objekter. Disse objekter frigører barnet fra moderen og gør det mere selvstændigt. Et sådan objekt kan være et sanseligt udtryk, for den tryghed og omsorg barnet får fra omsorgspersonen. Winnicott kalder alle disse ting for overgangsfænomener, fordi han mener, at fantasi og tænkning kan kobles sammen med disse oplevelser. Overgangsobjekter er vigtige for mange børn inden de falder i søvn, det beskytter dem mod angst og trøster i vanskelige situationer. Overgangsobjekt kan bruges som behandling eller trygt redskab for barnet i et utrygt miljø. Det hjælper barnet til at opleve kontinuitet. Hos børn kan overgangsobjektets lugt have stor værdi, derfor skal man være forsigtig med f.eks. at vaske objekterne, da de kan have en duft der ikke kan komme igen. Derfor ville vaskningen af overgangsobjektet kunne risikere at ødelægge den magiske position den har for barnet. Denne position består i at være en mellemting mellem noget konkret, sjæleløst og forskelligt fra barnet, og noget metafysisk fungerende, sjæleligt og som en integreret del af barnet. Dukken kan f.eks. både være en død ting og barnets bedste ven. (Thormann, 2009; 111ff) 15

15 2.4 Den dialektiske model Anne Lise Løvlie Schibbye er påvirket af Hegel 7 som mener, at vi [ ] for at blive et selvstændigt selv har brug for den anden. Vi må altså [ ] nødvendigvis være afhængige for at være uafhængige. (Schibbye, 2005; 54) Schibbye mener, at der er dialektiske forhold mellem mor og barn. For at der skal være en mor, må der være et barn. De to skaber i sammenspil hinandens forudsætninger (Schibbye, 2005; 55). Der er to retninger i relationelle processer for selvet; de indre og de ydre relationelle processer. De indre relationelle processer består af individets dialoger med sig selv. De ydre er, dialoger med andre. De to relationelle processer hænger sammen i et dialektisk forhold. Mange forskere mener, at basale udviklingsprincipper gør sig gældende hele individets livsforløb. Peter Fonagy mener også, at metoder og handlingsmønstre der opstår i samspil mellem barnet og dets omsorgsperson, organiserer senere adfærdsmønstre.(schibbye, 2005; 62ff) Den nye viden og de nye teorier fokuserer i dag på relationer hvori barnet er relationelt orienteret og socialt. Barnet er ikke kun et objekt som påvirkes af dets moder, men hun påvirkes også af barnets reaktioner på hende. I samspillet er morens opgave, at forme omsorgen så den passer med barnet behov. Barnets udløser, ved hjælp af følelsesudtryk f.eks. gråd, omsorgsreaktioner hos moren og på den måde deltager det i udformningen af kontakten mellem dem. Gensidigheden kommer til udtryk ved, at begge indgår i en relation, hvor de skiftes til at udtrykke deres følelser og behov for og til hinanden. Moderen udtrykker sin følelse gennem sin mimik eller samtaler med barnet. Barnet svarer moren på forskellig vis; bl.a. ved at åbne og lukke hænderne, eller ved at få øjenkontakt mens det hele tiden bevæger tungen og forsøger at vokalisere sine behov. Interaktionsformen vil ændres og udvikles og vil derfor aldrig kunne fastholdes som ét fastlåst udtryk. I forbindelse med samspillet mellem omsorgsperson og barn påpeger Stern og andre forskere at moderens affektive tilstand påvirker barnets følelsesmæssige oplevelser og udtryk. (Schibbye, 2005; 68) Fonagy mener i den forbindelse, at barnet som helt lille ikke har en tydelig forståelse af 7 Hegel, George Wilhelm Friedrich ( ) [ ] satte dialektikken i system og foreslog den som en drivende kraft i både den logiske og historiske udvikling. ( maj 2010) 16

16 sine følelser og mentale tilstande. Det er omsorgspersonen der tolker barnets adfærd, hvorigennem barnet er [ ] motiveret af forskellige ønsker, fantasier og følelser. (Schibbye, 2005; 68) Selvrefleksivitet Den dialektiske model beskriver også begrebet selvrefleksivitet, at kunne observere sig selv og være objektiv overfor sig selv. Med andre ord at kunne være uden for sig selv. Schibbye er enig med Fonagy, idet han mener at refleksivitet handler om, [ ] at have fleksibel adgang til indre oplevelser og erfaringer. (Schibbye, 2005; 92). Det betyder at man kan se forskel på sine indre og ydre oplevelse og også mellem andres indre og ydre oplevelser. Det kan sammenlignes med Fonagys begreb mentalisering som i Schibbyes tolkning [ ] henviser til refleksive funktioner, til individets evne til at forstå egne og andres indre mentale tilstande som f.eks følelser, opfattelser, intentioner og ønsker. Det er denne egenskab som Fonagy og andre kalder evnen til at læse bevidstheder. (Schibbye, 2005; 95) Hvis omsorgspersonens handlinger er meningsfulde, kan selvrefleksivitet udvikle sig. Der opstår et problem i og med at barnet ikke kan forstå at de andre ikke har den samme forståelse af virkeligheden som det har. Omsorgspersonen har andre oplysninger om omverdenen hvilket kan det være svært for barnet at forstå. Barnets selvrefleksivitetsudvikling kan ses via visse færdigheders fremkommen, bl.a. helt konkret når barnet ser sig i spejlet og her opfatter sig selv som et objekt, eller når det lærer at bruge ordet jeg. Udvikling af selvet kan også ses, når barnet er i stand til at fornemme kønsforskelle. Det kan også ses når moren står foran barnet og kigger på noget bag ved barnet. Barnet vil her vende sig for at se, hvad moderen kigger efter. Den endelige udvikling af selvforståelsen kan ses når barnet viser empati Intersubjektivitet I følge Stern begynder barnet i den intersubjektive periode 8 at opleve sig som et psykisk adskilt selv. Det kan fornemme, at det har sine egne følelser og andre har deres som er adskilte fra barnets egne. Barnet oplever at jeg er adskilt fra dig. Det kan dele oplevelser med andre ved hjælp af 8 Intersubjektivitet hører under det Stern kalder det nonverbale udviklingsområde som især strækker sig over barnets 7/9 15/18 måneders alder. 17

17 ord, mimik og lyde. Barnet fornemmer også, hvordan omsorgsgiveren har det følelsesmæssigt. Det lille barn træder nu ind i det intersubjektive univers, stadig uden at kunne formulere sig fuldstændigt klart. Det er her muligt at udveksle, dele og formidle følelsesmæssige tilstande mellem barnet og den primære omsorgsgiver. Der har været forskellige opfattelser af intersubjektivitet og af hvornår der er tale om intersubjektivitet. Stern erklærede sig, i forordet til sin bog Barnets interpersonelle verden fra 2000, enig med Colwyn Trevarthen i at det er [ ]en proces, der begynder inden barnet er i stand til at opfatte den anden som et individ der har sit eget subjektive oplevelsescenter.. Tidligere havde Stern ellers holdt på at [ ]begrebet er mest velegnet når barnet opdager at andre har subjektive oplevelser der svarer til barnets egne, og at de indre subjektive oplevelser kan deles. Man er altså nu generelt enige om, at man kan tale om intersubjektivitet allerede inden nimåneders-alderen. (Schibbye, 2005; 72) Når man taler om intersubjektiv deling, drejer det sig altså om to mennesker; to subjekter, der deler en oplevelse. Der er altså ikke tale om at et subjekt forholder sig til et objekt. Moderen er altså, i intersubjektivitets-forståelsen, ikke et objekt for barnets behov. (Schibbye, 2005; 75) Affektiv afstemning Affektiv afstemning drejer sig om; hvordan vi kan komme indenfor i hinandens oplevelsesverdener. Affektiv afstemning er særlig udviklingsstøttende og hjælper barnet til at udvikle selvregulering og impulskontrol. Herigennem får barnet en oplevelse af, at følelser kan udtrykkes og deles på forskellige måder. Stern introducerede foruden de såkaldte kategoriaffekter (f.eks. sorg, glæde, vrede og interesse), også begrebet vitalitetsaffekter : Vitalitetsaffekter er knyttet til det at være i live, at være i sin krop og fornemme at følelser vælder op og aftager. Barnet mærker sit åndedræt, sin sult, falder i søvn, bliver løftet, får skiftet ble osv. At føle sig levende, faldende, flydende, synkende er typiske vitalitetsaffekter. Hver oplevelse får dermed sin egen følelseskvalitet. (Schibbye, 2002; 71). Under udviklingsprocessen kan vitalitetsaffekten hæmmes eller stimuleres. Hæmning kan medføre at personer, bl.a. depression. Den kan skyldes at der ikke er adgang til de vitale affektive processer. (Schibbye, 2002; 71) 18

18 Stern mener, at begrebet spejling både har noget tilfælles med og er forskellig fra, afstemning. Modsat afstemning, indebærer spejling at moren lægger noget ind i barnet. Fonagy [ ] mener at netop ved at give noget mere tilbage, hjælper moderen barnet med at regulere effekter og organisere mentale processer. (Schibbye, 2002; 74). Spejling kan derimod ifølge Schibbye, ændre barnets mentale tilstand, mens afstemningen ikke nødvendigvis vil ændrer barnets oplevelser. Derfor mener Schibbye at vi mangler et begreb for den proces; hvor moren stemmer sig ind på følelsesmæssige oplevelser, uden at ændre på barnets følelser. (Schibbye, 2002; 74) Affektiv afstemning er en forudsætning for intersubjektivitet, moderen afstemmer sig barnets følelsesmæssige oplevelser og barnet giver moderen mulighed for at slippe indenfor i sin bevidsthed. Via afstemning kan man danne en bro mellem parternes indre verden Affektiv afstemning / Judy Affektiv afstemning er den primære omsorgsgivers modificerede respons på barnet. Når barnet pludrer, vil den primære omsorgsgiver ubevidst reagere med at kopiere barnets lyde, herigennem skabes der en primitiv dialog. Gennem denne dialog vil den primære omsorgsgiver, igen ubevidst, enten forstærke eller formindske barnets lyde, hvori der bliver udtrykt om det er en adfærd den primære omsorgsgiver kan acceptere og forstå eller ikke. Dermed skabes den første spæde sociale kommunikation, hvori den primære omsorgsgiver har mulighed for at korrigere barnets adfærd. I tilfælde med omsorgssvigt vil forældrene måske ikke være i stand til at forstå barnets tidlige signaler og vil derigennem ikke føle trang til at pludre eller interagere med barnet. Dette vil kunne resultere i at barnet ikke bliver læst rigtigt, hvilket igen vil resultere i at det kun er den synlige omsorg der bliver givet til barnet. (Hansen, 1998, 94). Affektiv afstemning er ikke empati, men kan siges at være dets grundstamme. Da empati kræver mere end blot resonans dvs. en genkendelse af følelsen, men et udviklet selv der kan forstå den. For at barnet kan udvikle følelsesmæssig modtagelighed og resonans må moderen være følelsesmæssig åben og tilgængelig for barnet bl.a. gennem den affektive afstemning (Gammelgaard, 2000, 87). Barnet skal dernæst lære selvrefleksion, altså en dialektisk forståelse af det objektive- og subjektive selv. Vores evne til empati er betinget af barnets tidlige relation til omsorgspersonerne og individets ønske om at forstå omgivelserne. Stern ser barnets udvikling som en evolutionær dyadisk proces 19

19 mellem den primære omsorgsgiver og barnet. Hvor barnet og f.eks. moderen i samspil, gennem deres dialektiske forståelse af hinanden, udvikler barnet både socialt og emotionelt. Empati har som forudsætning, at vi som mennesker fødes ind i et interpersonelt univers, hvilket betyder, at vores selvoplevelse som forudsætning har oplevelsen af den anden (Gammelgaard, 2000, 55) Empati og sympati Empati og sympati er ikke det samme. Empati er et nødvendigt redskab i psykoanalysen, både i terapiforløb med børn og voksne. Det er vigtigt for psykologen at kunne identificere sig med barnet for at kunne forstå dets livsperspektiv. Uden det rette perspektiv vil psykologen ikke kunne forstå barnets tanker og handlinger og vil derfor ikke være i stand til at kunne forholde sig til hvilke løsningsmodeller der skal bruges. Sympati kan derimod virke hæmmende, da man herigennem ikke kun viser forståelse men også en accept af de måske skadelige tanker og handlinger. Det er vigtigt at psykologen ikke føler som barnet, men føler med det, da løsninger og kritik ikke vil kunne være mulig foruden. I barnets opvækst er både sympati og empati vigtig, men i konflikten er det vigtigt at den primære omsorgsgiver ikke føler som barnet, men med barnet. Ellers vil den primære omsorgsgiver ikke være i stand til at kunne rumme, de frustrationer som barnet har. I empatien føler jeg mig ind i den anden, i sympatien føler jeg med den anden. (Gammelgaard, 2000, 51). Under den tidlige tilknytning til barnet er det nødvendigt med sympati, da det er her barnet og den primære omsorgsgiver starter kommunikationen og følelsessmitten. Kohut 9 forklarer empati som vikarierende introspektion. Altså; vi forstår først os selv, når vi ser os selv som fremmed fra den anden, vi sætter os ind i den andens følelser og er dermed i stand til at identificere vores egne Mestrings- og overlevelsesstrategier Affektiv afstemning har stor betydning for hvordan barnet mestrer sine følelser og problemer. Hvis barnet ikke er i stand til denne mestring og ubehaget bliver for voldsomt kan barnet udvikle 9 Heinz Kohut ( ) var en amerikansk psykoanalytiker der opbyggede en teori kaldet selvpsykologi som danner grundlag for mange af nutidens psykoanalytikeres terapeutiske indfaldsvinke. ( maj 2010) 20

20 overlevelsesstrategier. Barnets følelser separeres fra dets handling og det holder op med at mærke sig selv, sine grænser og følelser. I mestringsstrategierne forsøger det sunde barn at finde redskaber, og udvikler forskellige måder at løse problemer på, for at fjerne en ubehagelig følelse eller også vil barnet forsøge at udholde følelsen. Hvis det udsatte eller omsorgssvigtede barn ikke er i stand til, at implementere mestringsstrategierne og ubehaget bliver for voldsomt, kan barnet udvikle overlevelsesstrategier, som beskytter imod angst og smerte i livet. Barnet føler sig afmægtig og ikke i stand til at handle. Følelse og handling adskilles. Barnet kan ikke mærke sig selv, egne grænser og følelse. Et trygt barn tør mere og får flere muligheder for at udvikle sine erfaringer, med at bruge strategier til at tackle problemer. Gennem observation af barnets reaktioner er det tydeligt, at dem der har udviklet overlevelsesstrategier reagerer aggressivt og voldsomt på problemer. Derfor er det vigtigt at voksne omkring dem, hjælper dem med at forstærke deres mestrings- og reducere deres overlevelsesstrategier ved at skabe tryghed og vise tillid til dem.(sørensen, 2007; 60ff) Selvafgrænsning Begrebet dækker over, at individet er i stand til at skelne mellem egne og andres oplevelser, følelser, meninger, ønsker og repræsentationer Barnet afgrænser gennem modsætninger, især mellem forskelle og ligheder. (Schibbye, 2002, 89) Når en mor tager sit barn og rører det, registrerer barnet kun sensorisk, men når barnet rører sig selv og mærker sin egen krop, kan det registrere både proprioceptive signaler, og sensoriske tilbagemeldinger. Det giver altså barnet en forståelse af sig selv som noget afgrænset og en forståelse af at dets krop tilhører barnet selv. Stern mener, at barnet i en tidlig alder har evnen til at se ligheder og forskelle i forskellige episoder. Det kan f.eks. se at omsorgspersonen er den samme men omgivelserne er nye. I forbindelse med udviklingen af refleksivitet/afgrænsning er det vigtigt at moderen er fysisk og emotionelt tilgængelig for barnet. Det er også vigtigt at barnet er trygt tilknyttet, for at det kan udvikle en positiv selvrefleksivitet. Gennem samtaler og moderens udtryk af sine følelser, viser hun barnet, at hun er der for at trøste og berolige. Efterhånden bliver barnet i stand til at trøste sig selv og udsætte sin behovstilfredsstillelse.(schibbye, 2005; 102) 21

21 2.5 Transaktionsanalysen Transaktionsanalysen kan bidrage til, forståelsen af omsorgssvigtede børn ved at fokusere på balancen mellem forskellige egotilstande vi alle, ifølge teorien, har i os. Transaktionsanalysen tager udgangspunkt i gestaltterapien, som er blevet udviklet af Eric Berne ( ) (Thormann, 2009; 91). I følge Berne er der forskellige selver i en person, når man er i transaktion, eller samspil, med andre. Transaktionsanalysen er en, ofte analytisk, tankeproces som kan hjælpe mennesker til følelsesmæssig såvel som intellektuel indsigt, ved at tage udgangspunkt i at vi som mennesker har tre forskellige egotilstande. Disse egotilstande er ifølge teorien, kilder og fundament til vores adfærd. De tre tilstande er: 1: Barne-egotilstanden indebærer alle spædbarnets naturlige impulser og dets grundholdninger over for sig selv og andre. Når en person handler og føler sig som et barn, er personen i sin barneegotilstand. (Thormann, 2009; 94) Denne del af personligheden træder i kraft næsten med det sammen efter fødslen. Når det spæde barn vil opnå omsorg som skal tilpasse dets behov. Omsorgssvigtede børn kan ikke få den nødvendige omsorg, derfor kan deres personligheds - barnedel ikke udvikle sig som det skal, den vil blive altid mangelfuld og lille. 2: Voksen egotilstand indeholder alle de objektive oplysninger som man beskæftiger sig med i den aktuelle virkelighed. Denne del i personligheden udvikler sig når barnet selv prøver at forstå sin verden og er i stand til at beherske situationerne, uden brug for andres hjælp. Her vil man prøve at gøre alting selv f.eks. vil de sørge for mad. 3: Forældre- egotilstand indebærer alle de følelser, holdninger, tanker og adfærdsmønstre, som man lærer af forældrene eller fra andre autoriteter. I forældre - egotilstanden kan man opføre og udtrykke sig som en normal voksen som er fuld af omsorg og kritik for andre. Denne del af personligheden udvikler sig kun via samspillet mellem barnet og dets omsorgsperson. Uden omsorg er der ingen udvikling i forældre - egotilstanden af personlighed. De naturlige mennesker, både børn og voksen, som har haft tilfredsstillende omsorg, har adgang til alle tre egotilstande, som i enhver situation kan aktivere bestemte egotilstande. Men hos omsorgssvigtede børn kan det ofte ske, at egotilstandene kæmper mod hinanden i personen, for at få kontrol over situationen. 22

22 Via Transaktionsanalysen kan man fokusere på sin personlighedsstruktur og dermed arbejde med uhensigtsmæssige sider af sig selv ved at styrke de sider af ens personlighed som er svage og svække de sider som har en uheldig eller for stor indflydelse på en. Meningen med Transaktionsanalysen er at hjælpe individet til at være i stand til at bruge sine følelser og sit intellekt på lige fod med andre. Der er mange slags analyser som Transaktionsanalysen beskæftiger sig med, hovedsageligt med fokus på ego tilstand som her kan bruges til at analysere omsorgssvigtede børns problemer. Hos de omsorgsgivende forældre, fylder egotilstande meget. Omsorgspersonerne kan spille store roller i udviklingen af nogle processer, hvori barnet danner og udvikler sin forældredel, de kaldes Imitation og identifikation. Disse to processer trives, når der er respekt og kærlighed til stede. De to vigtige ting er får omsorgssvigtede børn sjældent, derfor bruger de en masse energi på at gøre deres voksendel stærkere og bliver dermed selvstyrende. Omsorgssvigtede børns barnedel og forældredel kan få næring og bliver større ved hjælp af andre voksne som passer på dem f.eks. pædagogerne. Hvis børnene er følelsesmæssigt tilgængelige kan deres voksendel formindskes. (Thormann, 2009; s.91ff) 2.6 Tryg tilknytning/ Fonagy om Bowlby og Ainsworth Fonagy koncentrere sig om hvilke determinanter der er for tryg tilknytning. Fonagy deler, ved at referere til John Bowlby og Mary Ainsworth, tilknytning ind i to influerende faktorer; proksimale og distale. De proksimale faktorer påvirker relationen direkte og er f.eks. typisk moderens engagement og barnets temperament. De distale faktorer påvirker de proksimale, det kunne f.eks. være moderen og barnets økonomi, sociale situation etc. Fonagy mener at den stærkeste proksimale faktor er moderens engagement og uddyber det videre. Moderens sensitivitet, reaktion på, at barnet er ked af det, moderat og adækvat stimulering, synkronisme og varme i samspillet, engagement og lydhørhed har [..] vist sig at være faktorer, der forudsiger tilknytningstryghed[ ] (Fonagy, 2001, 35). Han deler dernæst utryg tilknytning ind i to kategorier; undgående og ambivalent tilknytning. Hvis moderen er undgående, vil barnets tilknytning til primære omsorgsgiver præges af primære omsorgsgivers kontrollerende og dominerende adfærd og ønske om voldsom stimulering af barnet. Mens den ambivalente tilknytning er determineret af manglende 23

23 respekt, engagement og lydhørhed. Forsimplet kan man sige at hvis faktorerne for tryg tilknytning ikke finder sted, vil det resultere i utryg tilknytning, med forskellige udmøntningsmuligheder alt efter hvad den primære omsorgspersons mangler. Fonagy påpeger endvidere at mødre med tryg tilknytning, - ikke nødvendigvis til deres egne mødre men i deres tilværelse generelt -, viser større evne til at forklare sammenhænge til deres børn. De er også bedre til at forstå børnenes intention og følelser, selv inden de er fuldstændigt tydeliggjorte for barnet selv. Nyere forskning (Fonagy, 2001; 39) har også vist at folk der er selvbevidste omkring deres følelser og sociale sammenhænge, med større sandsynlighed ville få trygt tilknyttede børn. Man kan sammenfattende sige at der er større sandsynlighed for tryg tilknytning hvis: den primære omsorgsgivers proksimale faktorer som f.eks. hendes nærhed, følsomhed, forståelse, respekt og lydhørhed, er fremtrædende. De distale faktorer som f.eks. egen opvækst, sociale position, psykiske stabilitet, stress-niveau og økonomiske situation påvirker alle hendes evne til at give barnet tryg tilknytning. Lidt simplificeret kan man sige at den primære omsorgsgivers psykiske, personhistoriske, sociale og fysiske situation påvirker evnen til at videregive tryg tilknytning. Det er umiddelbart ikke så overraskende, men har vist sig som overraskende virksomt i forhold til tidligere antaget. 2.7 Bowlby og tilknytningsteori Tilknytning er [ ]barnets tilbøjelighed til at søge nærhed, omsorg og beskyttelse hos en bestemt person, når det er bange eller ked af det eller lider fysisk nød. (Koester, 2005; 222) Ifølge Bowlby, er barnet fra det øjeblik det er født, dybt afhængig af en nær tilknytning til et andet menneske. I familier hvor der både er en far og en mor, er det oftest moderen, der har den tætteste relation til barnet i det første leveår. Arne Paulsen mener, at det er vigtigt at man skelner mellem utryg tilknytning; barnet forsøger at bruge sin mor som sikker base og på den anden side, tryg tilknytning hvor barnet er i stand til at bruge hende som sikker base, når det er bange. Morens tilknytning til barnet er en rettethed mod barnet. Barnets trygge tilknytning er ikke primært en rettethed mod moren, men en brug af moren som sikker base i sin rettethed mod det fremmede. Det er derfor en stor misforståelse, hvis moren opfatter tilknytningen som en kærlighedsrelation mellem de to parter. Morens tilknytning er en kærlighedsrelation, men barnets trygge tilknytning består i, at barnet tager moren for givet som en sikker base i sit tilværelsesprojekt. Det er først, når barnet 24

24 af en eller anden grund får behov for sin mor, at tilknytningen til mor bliver en rettethed mod mor. (Paulsen, 2008; 24ff) Barnets tilknytning er dannet ved syvmåneders-alderen. Barnets primære omsorgspersoner kan være andre end barnets biologiske forældre. Tryg og utryg tilknytning er afhængig af tilknytningskvaliteten, og den kvalitet måles med tre forskellige undersøgelsesmetoder, som vi ikke vil fordybe os i. En af dem er fremmedsituationstesten som blev udviklet af Ainsworth. Hun opstiller, ud fra resultaterne af denne test, forskellige tilknytningsmønstre: Tryg-sikker tilknytning, utryg-undgående tilknytning, utryg-modstræbende tilknytning og utryg-desorganiseret tilknytning. Tryg-sikker tilknytning ser man hos de fleste børn. Børnene udviser her tillid til deres forældre og nysgerrighed til omgivelsen. De børn ved, at de kan søge hjælp, hvis de bliver usikre. Den betydningsfulde voksne er aldrig langt væk. Utryg-undgående tilknytning : Barnet er optaget af tingenes verden og undgår følelsespræget kontakt f.eks. øjnekontakt. Barnet har svært ved at sætte ord på dets følelser og de sociale og følelsesmæssige kompetencer er svækket. Barnet har opgivet troen på tilgængelighed fra betydningsfulde voksne og er emotionel selvtilstrækkelig i sin adfærd. Utryg-modstræbende tilknytning : Barnet bruger al sin energi på at få etableret en sikker base og har således svært ved at være udforskende. Barnet har et stort behov for opmærksomhed eller virker trist og indadvendt. Utryg desorganiseret tilknytning : barnet har en uforudsigelig adfærd, der skyldes et indre kaos. Barnet pendler mellem de forskellige tilknytningsmønstre. Barnets indre arbejdsmodeller kan ikke fungere som navigation for barnets ageren. Barnet har været udsat for alvorlig omsorgssvigt. (Paulsen, 2008; 25ff) Paulsen peger på at barnet temperamentsmæssigt kan deles op i tre forskellige grupper; børn med nemt temperament, børn med vanskeligt temperament og børn der er langsomme til at varme om Barnets temperament har, iflg. undersøgelser som Paulsen refererer til, betydning for utryg tilknytning. Børn med vanskeligt temperament kan blive modstræbende, mens børn der er langsomme til at varme op kan reagere undgående tilknyttet. (Paulsen, 2008; 35) 25

25 Økonomiske problemer og et utrygt miljø kan medføre at nogle børn skifter fra tryg- til utryg tilknytning. Men ikke alle børn skifter. Paulsen henviser til statistik 10 der påviser at 60 % af de børn der efter en barndom med god omsorg, pludselig oplever svigt, alligevel bevarer deres trygge tilknytningsmønste. Børn som er i trygge tilknytningskategorier som små, kan godt klare at blive sendt på institution, eller i skole, de har med større sandsynlighed gode sociale kompetencer. Der er rejst kritik i forbindelse med tilknytningsteori, da børn i forskellige kulturer fordeler sig forskelligt i kategorierne. (Paulsen, 2008; 25ff) Schibbye fremhæver, at moderens tilgængelighed og omsorg, er af afgørende betydning for barnets trygge selvudvikling. Moderens tilgængelighed reducerer barnets angst. Tryg tilknytning er ikke det eneste som barnet har brug for. Det har også brug for tid og rum til at kunne skelne mellem sig selv og andre og til at skabe sin egen identitet i samspil med omsorgspersonen. Barnets selvværd hænger sammen med tryg tilknytning, kærlighed og omsorg kan danne grundlag for barnets opfattelse af sig selv som en værdifuld person (Schibbye, 2005; 113). Ifølge Schibbye er der sammenhæng mellem tilknytningsproblemer og refleksivitet/afgrænsning. Hvis moren ikke evner at forstå sin rolle i samspillet med barnet og hvis barnet ikke er trygt tilknytning, kan barnet få forskellige psykiske problemer f.eks. lav selvværd og angst. Barnet vil til sidst ikke være i stand til at skabe dialog med sig selv eller med andre. Der er også sammenhæng mellem forældrenes forstyrrelser og barnets problemer. 2.8 Redefinering af tilknytningsteori Tilknytningsteorien blev redefineret af Myrion Hofer. Vi vil ikke komme nærmere ind på hendes forskning, men vi finder det dog relevant at tilføje hendes opfattelse af tilknytning, da det er med til at definere en af vores mere undersøgte forskeres holdning, nemlig Fonagy. Den tidligere opfattelse af tilknytning, var mere cirkulær, med separationsreaktionen som primære fokus i forbindelse med separationen. Hofer lagde vægt på at tilknytning ikke i sig selv var målet i samværet. Tilknytning skal ses som moderen og barnets mulighed for at interagere og dermed skabe de fysiske og psykiske muligheder for barnet. Det der primært går tabt for barnet i forbindelse med fravær eller omsorgssvigt er derfor ikke kun de emotionelle bånd men endnu vigtigere barnets formidler af den nødvendige fysiske og psykiske kunnen. Der er dermed ikke hovedfokus på reaktionen i 10 Han henviser til statistikken nævnt i Poulsens artikel (Poulsen, 2008; s. 31). 26

26 forbindelsen med svigtet, men fokus på de tabte muligheder barnet vil opleve for at videreudvikle sig. Hofer mener naturligvis ikke, at barnet ikke vil savne moderen i sig selv men kun hvad hun kunne udbyde. Der menes derimod at det mere relevante fokus er på hvilke udviklingsvanskeligheder dette barn vil møde i kraft af sit tab. 2.9 Winnicotts syn på barnets udvikling Winnicott mente at barnet er fuldstændig og absolut afhængig af moderens omsorg fra starten, Moderen skal have evne til at forstå barnets signal, og have tæt kontakt med barnet og skabe et miljø hvor barnet føler sig trygt. Det er omsorgspersonen der opfylder barnets behov f.eks. ved at moderen giver bryst når barnet er sulten eller skabe fredelig og rolig omgivelse, når det er træt og vil hvile sig. Barnet vil så opfatte brystet som om det selv har skabt brystet og ikke at det er moderens, men efterhånden vil moderen lære barnet at brysterne tilhører moderen og der er noget som tilhører barnet. Den realisering kaldes en desillusioneringsproces, hvor barnet må opgive dets omnipotente følelser. Det er moderens opgave at støtte barnets delvise frigørelse, for at barnet kan skabe et overgangsområde hvor det kan bearbejde det tidligere antagede med det nye. De skaber en bro mellem afhængigheden af moderen og deres ny omgivelser. Der bruges et overgangsobjekt f.eks. en sutteklud, et tæppe, en bamse, eller andre bløde objekter for at frigøre sig fra moderen og blive mere selvstændigt. Hvis barnet opdager og mærker at moderen ikke er en god nok omsorgsperson, vil barnet reagere på forskellig vis. Hvis barnet får tilstrækkeligt omsorg vil det udvikle et sandt selv, som vil fungere i en normal og harmonisk familie. Det sande selv indeholder barnet med dets følelser og behov, og hos sunde børn har sande selv et føjeligt aspekt Fonagy og barnets evne til mentalisering De omsorgssvigtede børn skal hjælpes med at udvikle deres evne til at mentalisere. Fonagy skriver Evnen (til) at mentalisere handler om at danne teorier om psyken og indebærer, at børn får en opfattelse af andre menneskers tanker, forestillinger, ønsker, følelser, intentioner, planer og handlinger. (Bodin, 2009; 10). 27

27 Evnen til at mentalisere er en af de vigtigste byggesten i organiseringen af selvet, og det er fundament for at barnet udvikler dets selvbeherskelse og formår at regulere egne affekter. Hvis barnet har evne til at mentalisere og forstå andre mennesker, kan det også forstå sine egne følelser og oplevelser. Samspil mellem mødre eller omsorgsperson og et spædbarn er vigtigt, fordi det er gennem kommunikationen der sker udvikling af evnen til mentalisering, hvori moderen formår at forstå barnets behov. Tværtimod, hvis hun ikke er i stand til at læse og forstå barnets behov og tilfredsstille det, kan spædebarnet ikke få den mentale næring, som de har bruge for, og resultatet er at det føler sig frustreret, og misforstået, og det kan heller ikke forstå sin egen oplevelse og følelse. Mentalisering for de omsorgssvigtede børn som er store nok til selv at kunne udtrykke sig i ord, er forbundet med smerte, derfor skal smerten lindres/undgås ved at få hjælp hos psykolog gennem børnepsykoanalyse. Gennem behandling kan deres evne til at mentalisere vokse og de ændrer deres syn på sig selv fra at være værdiløse og ubetydelige, til at kunne planlægge deres fremtid og fungere som normale børn (Bodin, 2009; 10) Fonagy om affekter, mentalisering og udvikling af selvet Mentalisering hentyder ifølge Fonagy til sammenhængen mellem ens tilknytning til andre og ens evne til at forstå andre og sig selv. Gennem bogen bliver der argumenteret for at evnen til at mentalisere er grundlagt under den tidlige socialisering. Evnen til at mentalisere påvirker også ens evne til at kontrollere sine følelser og til at selv-organisere. W. James skabte i 1890 ideen omkring de to selver, mig et(me) og jeg et(i). Jeg et selvet er i subjekt-form, mens mig et er i objekt-form. Det medfører, at der skal et jeg til, at reflektere over sig selv, som dermed bliver opfattet som et mig. Jeg et er det handlende selv, selvet med agent, mens mig et er selvet som en mental repræsentation af jeg et. Jeg et er det der fortolker og organisere oplevelser og også det der er med til at give individet en kontinuerlig selvopfattelse. Menneskers refleksive evne bliver kaldet for theory of mind. Theory of mind bliver tidligt lært af barnet og gør det i stand til ikke kun at reagere på andres handlinger, men også det langt mere krævende, at kunne lave en mental repræsentation af hvad de føler, tænker etc. I mental repræsentation er man i stand til, til en vis grad, at projicere den andens udtryk ind på sig selv og dermed tolke det til en vis følelse. Jeg et føler dermed ikke det samme som objektet, men der 28

28 skabes en lignende følelse hos det selv, som dermed skaber forståelsen af den anden. Barnet lærer dog tidligt at skjule eller maskere følelser og man kan dermed let fejlfortolke den anden. Gennem theory of mind er barnet oftest i stand til at finde mening i den andens handlinger og følelser. Via interaktioner er barnet i stand til at skabe flere subjekt-objekt relationsforståelser og skaber dermed løbende en mere nuanceret forståelse af interaktion i forskellige situationer. Den repræsentationsmodel barnet benytter for at kunne forstå omgivelserne er ifølge Fonagy først bestående af det spæde barns interaktions baserede forventninger med primære omsorgsgiver. Dernæst skabes der repræsentationer af virkeligheden i barnets bevidsthed, baseret på hændelser der regulerer den tidligste forståelse. Så sammenholdes hændelserne til en selvbiografisk forståelse og selvopfattelse. Hvorfra barnet til sidst er i stand til, via de tidligere forståede hændelsers sammenknytning og den nye sociale kausalitetsforståelse, at skabe en forståelse af andre menneskers personlighed og handlingsformer også kaldet psykiske karakteristika (Fonagy, 2001; 21). Skabelsen af denne model, af forståelsen af den anden, skaber barnet for at opnå tryghed og sker dermed ikke pga. en standardiseret biologisk reaktion. Dermed er barnets intrapersonelle forståelser og oplevelser, såsom følelser, blevet en vigtig spiller i forståelsen af barnets reaktioner på separation. Selvregulering af affekter bliver vigtigt i forståelsen af barnets psykiske udvikling og barnets personlighed er hermed anerkendt som en vigtig spiller i skabelsen af tilknytningen. Tryg tilknytning kræver via denne repræsentationsforståelse at barnet bliver i stand til, med hjælp fra primære omsorgsgiver, at internalisere selvreguleringen. Dermed kan resultatet af utryg tilknytning blive at barnet enten vil nedregulere sine oplevelser og dermed forsøge at undertrykke dem, eller opregulere dem og dermed gøre den oplevede konflikt yderligere kaotisk. Den trygge tilknytning gør barnet i stand til at internalisere og rationalisere konflikten og håndtere den uden at gå på kompromis med indre følelser eller lade sig styre af dem. Det er dog vigtigt at pointere de tidligere negative oplevelser vil kunne påvirke reaktionsformen, men ikke determinere den. Men det store barn og den voksne vil stadig benytte primære omsorgsgiver i sin vurdering af aspekter og problematikker. Det vil konstant videreudvikle og genforhandle relationen og tilknytningen. Den primære omsorgsgiver har dermed også en indflydelse, selv efter den tidlige barndom. Ved vold eller lignende utryghedsskabende elementer i familien, vil relationen til primære omsorgsgiver være usikker da den konstant vil så spørgsmål om tilgængeligheden eller den gensidige forståelse. Barnet bliver herigennem påvirket dobbelt, både af frygt for selve situationen men også frygt for kommende relations oprettelse. Det er også tydeligt af der i en sådan familie vil kunne opstå betydelige forstyrrelser i den trygge tilknytning, da omsorgspersonen fremstår både uberegnelig og 29

29 farlig, det vil dermed også skade barnets verdensforståelse. Man ser dog også utryg tilknytning i velfungerende familier og man må derfor være opmærksom på at relationen er dualistisk og barnets personlighed påvirker relationen. Det er derfor mere frugtbart at snakke om desorganiseret tilknytning, da det tillader barnet som en betydelig faktor. Hvis jeg et ikke er i stand til at forstå den andens følelser kan der skabes en distance mellem de to. Jeg et skabes til at finde mening i omgivelserne og vil i en situation hvor det derfor ikke læser den anden rigtigt, konstatere at den anden må være gal på den eller ændre sin egen udgangsvinkel for at skabe ny mening og dermed ny forståelse. Theory of mind hjælper gennem subjekt-objekt forståelsens gryen også barnet med at lære forskellen på intersubjektiv virkelighed og intrasubjektiv virkelighed, både i sig selv og ved andre. Dvs. at barnet kan kende forskel på sine og andres fantasier og forskel på hvornår man lader som om og hvornår noget er rigtigt. For alle disse komponenter kan betegnes som virkelige, men forskellen mellem dem er derimod deres sammenhænge. Barnet leger også imellem disse dimensioner for at skærpe opmærksomheden på forskellen, dukken kan være levende inden i barnet men udenpå være død. Den usynlige ven leger jeg med, men er ikke virkelig for andre o.l. For at forklare, menneskets refleksive funktioner i forbindelse med adfærdsforudsigelse benyttede Daniel Dennett 11 sig af en inddeling af i tre kategorier; den fysiske, den design orienterede og den intentionelle. (Fonagy, 2002; 25). I den fysiske, som er den simpleste, vil subjektet have en ide omkring fremtoningen af objektet, altså en genkendelse. En mere kompleks forståelse kræver en forståelse af designet, dvs. indre opbygning og hvilke bevæggrunde der er tale om. Man kan dernæst begynde at forudsige de rationelle intentionelle reaktioner. Fonagy udbyggede denne forståelse til også at indeholde Freuds begreb omkring det ubevidste. Da handlinger på baggrund af dette netop ikke er rationelle og forudsigelsen derfor bliver ydermere kompliceret. Det vigtige ved denne forståelse er at theory of mind netop bygger på nødvendigheden af de refleksive funktioner. Dette er også betinget af opfattelsen af at visse følelser, drømme etc. med en vis sikkerhed vil afføde en vis reaktion. Der forventes herigennem ikke at man vil kunne spørge hvem som helst omkring den teoretiske baggrund for hvad der affødte visse handlinger. Men Fonagy mener at de fleste vil kunne give en fyldestgørende forklaring, for hvad der skete i en bestemt situation og give forslag til hvorfor. Denne evne er dog varierende fra person til person og man vil derfor både finde 11 Daniel Dennett (1942- )er en anerkendt amerikansk filosof som især har beskæftiget sig med bevidsthedsfilosofi, videnskabsteori og biologi, herunder evolutionær biologi. Han er desuden bl.a. Direktør for Center for kognitive Studier på Tufts Universitet. ( maj 2010) 30

30 mennesker som med stort besvær eller med stor lethed vil kunne beskrive situationen. Den refleksive funktion er, som tidligere forklaret, samtidigt nært knyttet til evnen til selvforståelse og selvorganisation. Så en underudviklet selvopfattelse vil samtidigt hænge sammen med en underudviklet opfattelse af den anden. Det er vigtigt at notere at den refleksive funktion ikke er det samme begreb som introspektion. Introspektion kræver bevidst refleksion og Fonagy mener at det ikke vil være muligt at være bevidst omkring samtlige subtile reaktioner og dermed skabe et nuanceret helhedsbillede. Han mener at vores evne til at skabe en flydende udviklende opfattelse af interaktionen er baseret på en ubevidst konstant opdatering. Derfor er introspektion, når man benytter theory of mind på sig selv, dermed skabende viden om sig selv. 2.12: Diskussion og sammenfatning om omsorg Mahler og Winnicott har samme grundsyn på barnets udvikling. De gik væk fra Freuds driftsorienterede fokus og har i stedet fokus på barnet som socialt rettet. Freuds arbejdsmetode var stærkt naturvidenskabeligt empirisk baseret, mens Mahlers fokus var på de ubevidste drømme og dermed ikke empirisk målbart. Mahler undersøgte endvidere selve barnet, mens Freuds interesse var på den voksnes problemer i barndommen. Mahler og Winnicott danner hermed bro, mellem den klassiske psykoanalytiske retning og de nye retninger indenfor udviklingspsykologien. Fairbanks understreger at barnet er rettet imod en andenhed, barnet er dermed ikke længere biologisk determineret eller solipsistisk, det er afhængig af social interaktion. Det sociale fokus, er efter vores mening, et af de vigtigste punkter inden for disse nye teorier. Det er også med til at gøre den primære omsorgsgivers svigt så signifikant for barnet. Barnet har ikke kun brug for den primære omsorgsgivers synlige omsorg, men også den usynlige. Dette er hovedforskellen fra tidligere, hvor der ikke var opmærksomhed på barnets behov for socialt samvær, respekt og forståelse. Transaktionsanalysen inddeler 'det sunde' barn, og voksen, ind i tre ego-tilstande: en barne, voksen og forældre egotilstand. Barne-egotilstanden fokuserer på en repræsentation af det spædebarns naturlige impulser og grundholdninger overfor sig selv, mens den voksne beskæftiger sig med den aktuelle virkelighed. Endeligt gør forældre-egotilstanden en i stand til at agere som en 'sund' voksen i stand til at vise omsorg og udtrykke kritik for andre. Hvis barnet har en forstyrrelse i personligheden, vil en af disse tilstande måske være fremherskende og de andre ikke kunne få plads til at udfolde sig. 31

31 Vi har videre fundet at indføling for barnet og evnen til at sense dets behov er med til at bestemme barnets velbefindende. Indfølingen stiger i kompleksitet jo ældre barnet er, med støtte fra primære omsorgsgiver. I starten vil barnet benytte sig af den mere primitive følelsessmitte, men vil senere være i stand til, ikke kun at genkende følelsen, men også få en forståelse for hvorfor og hvordan det påvirker den anden og dermed udvikle en empatisk fornemmelse og en følelsesmæssig kausalitetsforståelse. Gennem denne forståelse af den anden opbygger barnet ikke kun en forståelse af den anden, men er også med til at påvirke barnets selvforståelse. Det gør det via realisationen af sin egen selvforståelse. Det er endvidere først når denne selvrefleksive opfattelse finder sted, at barnet udvikler et kerneselv, som også er en betydelig faktor i den nye psykoanalytiske teori. Stern, er dog uenig med Mahler, i denne grundbetragtning og mener at kerneselvet er opstået allerede fra fødslen. Der er dog generel enighed om at selvrefleksion er en nødvendighed for at kunne forstå sig selv som et objekt og dermed for tilstedeværelsen af et kerneselv. En af Winnicotts centrale begreber er hans opdeling i objekt- og omgivelsesmoder. De to begreber dækker som sagt barnets forskellige opfattelser af moderen som henholdsvis driftstilfredsstillende og socialt interessante moder. Generelt fokuserer Winnicott på moderen og barnet og deres dyadiske og gensidige afhængige forhold, præget af identifikation og barnets fuldstændige afhængighed. Dog er vores hovedinteresse for Winnicott, inden for hans begreb om den gode nok moder. Denne moderopfattelse går væk fra opfattelsen af nødvendigheden af moderens fuldstændige tilfredsstillelse af barnet. Barnets milde uafhjælpede frustrationer, vil hjælpe det til at udvikle sig. Frustrationen provokerer barnet til selv at ville tilfredsstille sig selv og når det lykkedes vil barnet dermed også udvikle selvtillid. Hvis moderen fjerner alle forhindringer, måske endda inden barnet giver udtryk for frustration derover, vil hun fratage barnets mulighed for selvrealisation. Det er dog stadig nødvendigt at moderen tilfredsstiller de drifter barnet ikke er i stand til selv at realisere, for så vil barnet udvikle et sandt selv. En anden af moderens essentielle funktioner er, at kunne magte barnets frustrationer og aggressioner og være i stand til holding. Barnet føler sig i starten af livet omnipotent og tror at det er i stand til at skade moderen gennem sine aggressioner. Denne omnipotensfase kalder Winnicott for the primary illusion som ødelægges via desillusioneringsprocessen. Moderens tolerance med barnets frustrationer, gør dermed barnet mere roligt og lærer det derudover, via eksemplets magt at kontrollere sin aggression. Barnet lærer at lave en mentalisering af moderen der ligeledes, vil hjælpe det til at kunne håndtere angst og aggression, og senere til selv at udvise omsorg. Winnicott siger at denne fase er præget af barnets relative afhængighed, hvor barnet begynder at fornemme moderen som et separat objekt. Winnicott 32

32 fortsætter sin teori om barnets indre verden, med en beskrivelse af barnets glæde ved og behov for at være alene. Barnet bliver her også forstået som havende en langt bedre udviklet sensorisk og følelsesmæssig opfattelsesevne. Det kan genkende den primære omsorgsgiver, tidligere end før forventet og er naturligt indstillet på social kontakt, hvilket f.eks. kan ses gennem smilet. Winnicott introducerede også begrebet overgangsobjekter. Det er en genstand med stor betydning for barnet, der både har en fysisk og psykisk repræsentation for barnet. Dette hjælper det til at overkomme stressede situationer og virker beroligende. Stern fokuserer på barnets intersubjektive verden og på barnets oplevelse af et adskilt selv. Barnet deler sine oplevelser med omverdenen gennem sit primitive sprog og er samtidig i stand til, via følelsessmitte, at forstå den primære omsorgsgiver følelsesmæssigt. Yderligere introducerer han vitalitetsaffekter, som er forbundet med følelsen af at være til og de følelser kroppen giver. Det er med til at udvikle barnets sensitive apparat. Barnet og moderen spejler hinandens følelsesudtryk og barnet lærer hermed at forstå og fortolke sig selv og andre. Affektiv afstemning er et af Sterns undersøgelsesfelter som omhandler denne før beskrevne spejling og gensidig følelsesmæssige afstemning. Det giver den primære omsorgsgiver mulighed for en modificeret respons. Affektiv afstemning er den første kommunikation der kan finde sted mellem barn og omsorgsgiver og tjener til at korrigere barnets adfærd. I forbindelse med affektiv afstemning er mestrings- og overlevelsesstrategier relevante at nævne for at skabe en fyldestgørende forståelse af feltet. Mestringsstrategier benyttes af det sunde barn i forbindelse med livskriser, mens overlevelsesstrategier, som ikke er sundt for personlighedsoprettelsen, benyttes af omsorgssigtede børn. Den primære omsorgsgivers åbenhed hjælper barnet til følelsesmæssig udvikling og er med til at påvirke indlæringen af selvrefleksion. Selvrefleksion og selvafgrænsning hjælper barnet til f.eks. at forstå sine egne og andres følelser. Barnet kan udvikle sin selvafgræsning, da det her både påvirkes af proprioceptive og sensoriske oplevelser. Stern understreger forskellen mellem empati og sympati; i empatien føles der som den anden, i sympatien med den anden. Det er vigtig både i forbindelse med mor-barn forholdet, men også i professionelle henseender. Den trygge tilknytning til primære omsorgsgiver er essentielt for barnet, da det lærer barnet at mentalisere, som er en stærkt nødvendig evne. Barnets mentaliseringsevne hjælper barnet til at forstå andre og derigennem sig selv. Vi mener at Winnicott generelt er mere fokuseret på drifter end Mahler som dermed viser hans stærke tilknytning til psykoanalysen. 33

33 Fonagy forsøger, gennem sine teorier at sammenligne, psykoanalytiske grundideer med Bowlby s tilknytningsteori. Tilknytningsteorien understregede barnets dybe afhængighed af den primære omsorgsperson og fremsætter fire forskellige tilknytningsmønstre. Han fremsætter også den dialektiske model, hvori han understreger vigtigheden af at opfatte barnet som rationelt og socialt orienteret. Desuden fokuserer han på gensidigheden i barnets forhold til moderen og understreger det som dialektisk. Barnets signaler til moderen, spiller en vital rolle i deres samspil, da de vækker hendes omsorgsreaktioner. Dermed understreger Fonagy at både moderen og barnet påvirker deres fælles relation og barnets udviklingsmønster. Barnet og den primære omsorgsgiver, bliver både påvirket af proksimale og distale faktorer. Moderen bliver derfor påvirket af sin psykiske-, fysiskeog sociale situation, hvilket igen påvirker barnet. Barnets temperament og personlighed påvirker også moderens og barnets interne forhold. Moderens tilgængelighed og omsorg påvirker barnets udviklingsmønstre, tilknytningstryghed og kan regulere dets humør f.eks. angst. Hvis hun er trygt tilknyttet, vil hun typisk være bedre til at formidle viden og til at forstå barnets signaler og intentioner. Det er dog vigtigt at pointere at Fonagy ikke mente at dette ville determinere barnet men kun påvirke reaktionsformen. Fonagy valuerer her moderens tilgængelighed højt og går dermed væk fra den mere klassiske holdning som fremhæver separationsreaktionen. Han fokuserer også på at barnet, ved tab af primære omsorgsgiver ikke kun mister et stærkt emotionelt bånd, men endnu vigtigere mister den fysiske og psykiske optimale hjælp til internaliseret selvregulering. Barnets sociale- og interne position, vil være i konstant videreudvikling og genforhandling, gennem dets liv. Det benytter en repræsentationsmodel af virkeligheden til at forstå omgivelserne og deres psykiske karakteristika. Det sammenfatter dernæst sin opfattelse af omgivelserne i en selvbiografisk forståelse og lærer derigennem at forstå sig selv. Fonagy mener at barnet tolker den anden gennem theory of mind. Det er en mental repræsentation som gør det muligt at projicere den andens udtryk ind på sig selv og dermed fortolke det til en følelse. Barnet bliver hermed i stand til at forstå og fortolke både intersubjektiv- og intrasubjektiv virkelighed. Der er altså hverken tale om en spejling eller en direkte projicering som i psykoanalysen. 34

34 Kapitel 3: Forældre- og opdragelsestyper I dette kapitel vil vi inddrage teori, om de forskellige måder forældre kan opdrage deres børn. Ligeledes vil vi komme ind på forskellige typer af forældre. Dette finder vi relevant, da vi mener at forældres karaktertræk og deres opdragelsesstil, har en stor betydning for barnets tilgang til omsorg. En betydning der ligger under den betydning som andre omsorgsmæssige faktorer spiller, dvs. forældre- og opdragelsestyper er et grundlæggende fundament som de andre teorier bygger ovenpå så at sige Forældre- og opdragelsestyper Omsorgssvigt er en af de mest undersøgte og underbyggede emner inden for psykologien. Paradoksalt nok er en definition af begrebet omsorg svært at finde. Per Schultz Jørgensens 12 definition af omsorg er baseret på tre hovedpunkter Tilsyn, Stimulation og Tilknytning. Omsorg for et andet menneske omfatter tilsyn, der sikrer overvågning og dermed forhindring af eksempelvis ulykker, stimulation der sikrer en passende aktivitet og udfordringer også med intellektuelt indhold, samt tilknytning, der skaber den følelsesmæssige basis for tryghed og tillid til omverdenen (Thormann & Guldberg, 2004; 18): I den optimale eller den gode omgang med et spædbarn, forsøger en omsorgsperson at tilpasse sig barnet ved at drage omsorg på en bestemt måde. Omsorgen foregår som et samspil hvor barnets lyde, bevægelser og ansigtsudtryk opfanges af den voksne som kommunikerer med barnet ud fra dette. Barnets udtryk er i centrum for samspillet i hvilket der udvikles en fælles erfaring og referenceramme som danner grundlag for, at den voksne kan lære at forstå barnet. (Jørgensen, 2003; 8) 12 Per Schultz Jørgensen ( ) Børne- og familieforsker som bl.a. har været ansat ved Københavns Universitet, Socialforskningsinstituttet og Danmarks Pædagogiske Universitet. Har især beskæftiget sig med familieforhold, børns sociale identitet og udsatte børn og unge. ( maj 2010)) 35

35 3.2.1 Forældretyper I Margrete Brun Hansens 13 bog De kompetente forældre deler hun familier ind i tre hovedtyper, som vi her vil sætte fokus på: - Den servicerende familie - Den iscenesættende familie - Den kompetente familie Den servicerende familie: I den servicerende familie mener forældrene langt hen ad vejen, at barnet er i stand til at reagere efter sine behov, ønsker og lyster (Hansen, 2004; 53). Familiens hovedfokus er på barnet og barnet kommer til at spille den centrale rolle. Forældrene prøver, at tilfredsstille alle barnets behov og stiller derfor deres egne behov i baggrunden. I denne type familie prøver forældrene, at planlægge alt uden at læse barnets behov f.eks. kunne de planlægge en tur til stranden fordi de tror at barnet vil finde det spændende, uden at tage stilling til barnet. De servicerende forældre viser deres børn synlig omsorg som f.eks. kan være: opfyldelse af fysiske behov og planlagt glæde som resulterer i stor selvtillid hos børnene. De giver dem dog ikke usynlig omsorg, dvs. forståelse af barnet, selvværd og ægte glæde. de servicerede børn har ofte spiseproblemer og kaldes yoghurt børn. Forældrene lader børnene spise mad der er let at tygge og populært. Det er også motorisk vigtigt for barnet at bruge tyggeapparatet, da det kan skabe oral stimulation og forståelse. For at undgå konflikter beder forældrene, institutionen tager over og lære barnet almindelige kostvaner. Konsekvensen, af at være blevet serviceret, kan være at barnet får sværere ved at lære socialt samspil. Børnene har ikke behov for denne service og bliver derfor ikke forstået, det de ønsker er kontakt. Derfor skaber børnene kontakt på den eneste måde de kan, ved at være på. Dette vil skabe både sociale og fysiske problemer for forældrene, f.eks. lærer børn ofte sent at gå, hvis de kan blive båret. Dette fører desuden til dårlig motorik. De lærer heller ikke hvad der er rimeligt i sociale samspil. I nogle tilfælde lærer børnene heller ikke at udvikle empati fra deres forældre. I disse tilfælde vil forældrene oftest selv have manglende eller lav empati eller selvforståelse. Børn i disse 13 Margrethe Brun Hansen (1948- ) er børnepsykolog, daginstitutionskonsulent og forfatter. Hun har især beskæftiget sig med rådgivning af forældre og pædagoger i institutionsmiljøer. 36

36 familier får svært ved at få selvindsigt og svært ved at rumme følelser. De kan ligeledes få svært ved at læse andres følelser eller behov Den iscenesættende familie: Her er barnets liv forældrenes projekt. Forældrene tilrettelægger her ofte barnets dag med mange aktiviteter tilsyneladende, til barnets bedste; med både fysisk og kreative udfoldelsesmuligheder. De er i virkeligheden ikke lydhør over for barnets behov og mangler intuition i forskellige situationer. De iscenesættende familier arrangerer alt omkring barnet, og behandler det ofte som en voksen. De har store forventninger til barnet om dets sociale kunnen. Forældrene viser også her synlig omsorg, som f.eks. planlagt glæde. Forældrene er her omsorgsfulde, men giver ofte ikke tid til at barnet selv kan signalere når det har brug for hjælp. Den primære omsorgsperson er altid et skridt foran, og kan virke dominerende, barnet bliver nødt til at være aktiv på samme niveau som forældrene. Den primære omsorgsperson kræver meget af sig selv og stresser utrolig meget. På den måde hæmmer hun barnets evner til at kommunikere og at udvikle social evner. Konsekvensen er, at barnet fastholdes i sin svaghed, og forbliver hjælpeløs. Ofte er børn i den slags familier stille og risikerer at blive hæmmet og forsinket i deres sociale udvikling. Barnet forventes at være dygtig og selvstændigt. I yderste konsekvens kan det nærme sig omsorgssvigt. Barnet vil her blive sensitivt og føle sig afvist og ensom. Et aktivt barn, i den slags familie, risikerer at få stress, være ude af stand til at følge dets forældres regler og bliver ofte larmende. Barnet får synlig men ikke usynlig omsorg, da det ikke bliver set, læst og forstået. Barnet betaler prisen, ved at blive stille, forstyrrende eller selvudslettende. Det kan også blive overbeskyttet og dermed få sine grænser overskredet Den kompetente familie: Det at være kompetente forældre indebærer, en bevidsthed af sine egne kompetencer og evnen til at formidle disse videre til barnet. Det er forældrene, der skal vise barnet veje frem i livet. Der er flere faktorer der spille en rolle på definitionen af sund udvikling. Forældrene skal i den sunde udvikling drage omsorg for barnet både fysisk og psykisk. Det er forældrenes ansvar at 37

37 varetage barnets tarv ved at dække de grundlæggende behov, som er kærlighed, tryghed, og omsorg. Omsorg er at have omtanke for andre mennesker, men omsorg indebærer også at varetage barnets fysiske pleje og sørge for: - At barnet får den fornødne mad. - At barnet får det nødvendige tøj og bliver hjulpet med påklædning, hvis det er nødvendigt. - At barnet har et sted at være og sove. - At barnet får frisk luft og motorisk udfoldelse. Omsorg indebærer også at formidle sociale kompetencer. Forudsætningen for at barnet kan udvikle sociale kompetencer er bl.a. afhængig af, om forældrene formår at skabe faste og trygge rammer for barnet. Forældrene skal sætte grænser for barnet og gøre det klart hvilke regler der er i hjemmet, så barnet har nogle faste retningslinjer at følge. Kompetente forældre lære barnet de sociale kompetencer, der er en forudsætning for at barnet kan begå sig i samfundet, lever op til og respektere de normer og regler der er i de givne kontekster. Barnet kan kun tilegne sig disse normer gennem en læringsproces hvor forældrene viser den ønskede udførelse af handlingerne, da barnet lærer ved at afkode forældrenes adfærd. Det er i denne situation vigtigt, at forældre er bevidste om deres egne handlinger. Forældrene skal lære barnet at vise respekt ved samtidigt at udvise gensidig respekt for barnet. Hvis ikke de udviser respekt er det en krænkelse af barnet. Forældrene skal have respekt over for barnet, og respekter deres selvbestemmelse, dvs. at man lader barnet være i fred, når det har behov for det. De skal ikke omklamre eller isolere barnet. Forældrene skal være emotionelt kompetente, altså vise følelser og illustrere dem i deres handlinger, derigennem evner barnet at identificere sine følelser og omsætte dem til ord. Det er vigtig for barnet at kunne definere sine egne og andres følelser og kunne relatere og forholde sig følelsesmæssigt til andre. Barnet kan kun tilegne sig emotionelle og sociale kompetencer i et samspil, hvor forældrene udviser anerkendelse, støtte, tryghed og kærlighed. Barnet skal mærke at det bliver elsket og det skal mærke forældrenes omsorg gennem deres ord og handlinger. Tryghed er også vigtigt for barnet, for hvis det ikke får tryghed er der risiko for at det vil bruge alt for mange ressourcer på, at være usikker og bange. Det vil få betydning for dets evne til at udvikle sig. 38

38 Sammenfatning om forældretyper Hvis vi sammenholder de servicerende og de iscenesættende familier, vil vi se at de servicerende familier er det forældrene og ikke børnene, der trænger deres behov i baggrunden. Med den konsekvens at de over for deres børn fremstår anonyme og upersonlige. Er man anonym, udstråler man ikke nærvær, ægte kontakt, engagement og respekt. I de iscenesættende familier, er barnet ansvarlig over for sine forældre og det ofre sin barndom for at opfylde deres forældres forventninger. Fælles for de to typer familier, er at de begge kun giver barnet synlig omsorg, men mangler den usynlige omsorg. Alle er født med evnen til at udvikle forskellige kompetencer. Disse færdigheder og kundskaber udvikles kun igennem samspillet med forældrene, og dette forudsætter at forældrene selv er kompetente. Det kan godt virke uoverkommeligt som forældre, at skulle være i stand til at fuldkomment at mestre begreber som ansvar, anerkendelse, empati, omsorg, respekt, kærlighed, indsigt og situationsfornemmelse. Børn med en stærk tilknytning og en forholdsvis tryg barndom, har begreberne integreret i dagligdagen. Generelt kan man sige, at den kompetente forældre er den der kan se, læse og forstå barnets signaler. De kompetente forældre viser både synlig og usynlig omsorg for barnet. Her dækker de, de fysiske behov og tager udgangspunkt i barnets følelse og aktivitet. De har evnen til at skabe en balance mellem barnets behov og deres krav som forældrene Opdragelsestyper Ifølge en international model om opdragelsesstil, som er blevet udviklet af Berkeley forskeren Diana Baumrind 14, er der fire opdragelsestyper: Autoritær opdragelsesstil: Forældrene udøver magt i opdragelsen. Forældrene stiller store krav til barnet og opdrager barnet til at adlyde. Baumrind fandt i sin undersøgelse [ ]at små børn opdraget i den autoritære stil var mere angste, nervøse, kede af det og socialt 14 Diana Baumrind (1927- ) er en amerikansk, praktiserende udviklingspsykolog. Hun har især beskæftiget sig med opdragelsesstil. 39

39 tilbagetrukne end andre børn. (Sommer, 2003; 152) Dette betyder at barnet bliver reserveret, og forsigtig i kontakten med andre børn, barnets sociale og personlige kompetencer kan ikke udvikle sig på en naturlig måde. Konsekvensen bliver, ifølge Dion Sommer, at drengene i familien bliver aggressive, og pigerne bliver afhængig og får lav selvtillid. Eftergivende opdragelsesstil: Forældrene har svært ved at sætte grænser, eller fremstår krævende, de er inkonsekvente men kærlige således at barnets ønsker altid kommer først og de få lov til at bestemme hvad de vil. Konsekvensen bliver, at børnene bliver impulsdrevne, krævende og afhængige af voksne. Desuden karakteriseres de som urolige, og med koncentrationsproblemer. Uinvolveret stilopdragelse: Forældrene er uansvarlige og stiller ikke nok krav og lærer ikke barnet de sociale normer. Konsekvensen kan være, at børn bliver dårligere eller langsommere udviklet, både ift. Sociale kompetencer og generel tilegnelse til verden. Autoritativ stilopdragelse: Forældrene stiller rimelige krav til barnet og er responsiv. Der er respekt for hver individets rettighed i familien. De tager hensyn til barnet behov og lytte til dem, forældrene lærer barnet de regler der er gældende i det samfund i en demokratisk form. Børn i den slags familier fremstår normalt mere selvstændige og har nemt ved at samarbejde med andre.(sommer, 2003;150ff) 3.3 Den gode nok mor / Winnicott Winnicott bruger begrebet Den-gode-nok mor som dækker over; at moderen ikke er en perfekt mor, som opfylder alle barnets behov med det samme. Hun kan forstå og tilpasse sig barnets behov og har evne til at rumme barnets følelser. Hermed vil barnet skabe en illusion om omnipotens, hvori det tror det selv skaber alt hvad det har brug for, f.eks. mælken fra brystet. Efterhånden som barnet bliver større, udfordrer moderen barnet, ved at frustrere det nok til at det begynder at opfatte hende som et objekt, med egen vilje og ikke er fuldstændigt styret af barnet. (Jørgensen, s.18) 3.4 Diskussion og sammenfatning om forældre- og opdragelsestype Vi har valgt at inddrage et lille kapitel om forældrene og deres opdragelsestyper i vores opgave. Vi er klar over, at dette afsnit hører til socialpsykologi, men vi synes alligevel at det kan være relevant i forhold til vores opgave, fordi omsorgspersonens stil og pædagogik spiller en rolle for barnet. 40

40 Ifølge Stern er barnet kompetent fra fødslen, men det er ikke fra starten socialt kompetent. Alle de normer, værdier og moraler som kan findes i et samfund, skal barnet lære gennem opdragelse og kontakt med andre mennesker i sine omgivelser. Især spiller omsorgspersoner en stor rolle. Vi mener, at forældrene har en stor betydning for udviklingen af barnets personlighedsstruktur, uanset hvilken type forældre der er tale om. I de servicerende og de iscenesættende familier, er barnet altid i centrum og forældrene tænker kun på barnets behov og ignorerer alt andet. Disse to typer forældre giver barnet mest synlig omsorg og er ikke i stand til, at se barnets andre mere usynlige behov. Derfor kan der dukke en masse spørgsmål op, f.eks. kan det diskuteres om de forældre der bruger al deres tid på deres barn, giver barnet tilstrækkeligt omsorg? Er det god omsorg; hvis forældrene hele tiden er sammen med deres børn og gør alt for at sørge for at de hele tiden er tilfredse? Hvordan kan man sætte de kompetente forældre overfor Winnicotts ide om den gode nok mor? Vi vil besvare på følgende måde; en omsorgsperson kan være en, der kan læse og forstå barnets signaler og behov, en der kan forstå barnet gennem leg da Winnicott mener, at [ ]kun i legen er ægte kommunikation mulig (Thormann & Guldberg, 2004; 68). En omsorgsperson kan være en, der kan hjælpe sit barn med at udvikle sin sociale evne, og giver barnet en følelse af, at det er trygt. En der kan sætte tydelige grænser for barnet, er bevidst om sin egen handling og viser barnet vejen frem i livet som en selvstændig person. I forbindelse med forskellige former for opdragelsesstil kan vi se, at forældrene har forskellige måde at opdrage deres børn på. Det er interessant, at diskutere om der i realiteten kun findes de fire typer opdragelsesstil i Danmark? Vi mener, at der findes masser af familier i Danmark, som bruger andre typer opdragelses metoder. Hvordan reagerer små børn, på det sammenstød der er mellem de forskellige typer af opdragelse i hjemmet og institutionerne? Vi synes at det er en spændende diskussion, i og med børn i dag bruger så mange timer i institutioner, hvor reglerne kan være på én måde og resten af deres tid hjemme med deres familier hvor reglerne er på en anden måde. Her kan der både være tale om børn fra familier med dansk- etnisk baggrund og familier med andre etniske baggrunde. Derudover synes vi, at der mangler mere udførlig teori om hvorfor forældrene benytter netop den slags opdragelsestyper. 41

41 Kapitel 4: Omsorgssvigt 4.1 Forskellige former for omsorgssvigt Ved omsorgssvigt forstås enhver tilsigtet eller utilsigtet fysisk eller psykisk skade påført barnet af nære voksne, hvor skaden er af en sådan karakter, at den i væsentlig grad hindrer barnet normale udvikling (Halse,2002;12) Omsorgssvigt rammer børn i alle samfundslag, kulturer og alle typer samfund. Omsorgssvigt kan gå ud over flere forskellige sider af barnets behov, f.eks. de basale behov såsom mad, god hygiejne, sikkerhed og social kontakt. Den manglende tilfredsstillelse af behov, kan udarte sig på flere forskellige måder såsom usikkerhed, dårligt humør, indlæringsproblemer, manglende social accept og lavt selvværd. Ifølge Else Christensen 15 undersøgelse kan omsorgssvigt deles ind i 4 kategorier: - Aktivt fysisk omsorgssvigt: der tilsigtet påfører barnet smerte eller skade, ved aktive handlinger af den voksne. F.eks. ved slag. - Passivt fysisk omsorgssvigt: der påfører barnet utilsigtet smerte eller skade fra den voksne. F.eks. får barnet for lidt og uregelmæssigt noget at spise. - Aktivt følelsesmæssigt omsorgssvigt: barnet udsættes, tilsigtet for nedværdigende og ignorerende behandling fra den voksne. - Passivt følelsesmæssigt omsorgssvigt: der påføres utilsigtet forsømmelser af barnet. Psykisk sygdom er den mest udbredte baggrund for passivt følelsesmæssigt omsorgssvigt, selvom den mest omtalte og synlige form for omsorgssvigt, er den fysiske. Der er uenighed om seksuelle overgreb tilhører fysiske aktive omsorgssvigt, eller om de er i en kategori for sig selv, men uanset hvilken kategori det hører under, viser en dansk undersøgelse at 14% af voksne kvinder og 7% af voksne mænd har været udsat for en eller anden form for seksuelt 15 Else Christensen (1949- ) psykolog og programleder ved socialforskningsinstituttet. Har især beskæftiget sig med, socialt belastede børns opvækstvilkår. (Fra; - d. 19/05-10 ) 42

42 overgreb, inden de fyldte 18 år. Blandt kvinderne var 42% af overgrebene begået af familiemedlemmer, og blandt mændene var det 25% (Gads psykologi leksikon, 2007; s.573). Forskning tyder på at de mennesker der som voksne begår overgreb mod andre, selv som børn ha været udsat for overgreb, ustabile familieforhold med f.eks. vold i hjemmet og omsorgssvigt. Børn der har været udsat for seksuelle overgreb vil oftest holde det hemmeligt. Det er der mange grunde til. En af grundende kan være at barnet ikke har tillid nok til andre voksne, til at de tør/har lyst til at forklare det. De kan være bange for ikke at blive taget alvorligt eller de kan være bange for at konsekvenserne bliver uacceptable, f.eks. hvis den der har begået overgrebene, kommer i fængsel. Nogle gang vil barnet ikke udsætte deres forældre for kritik fra omgivelserne, det ved godt at der er noget galt i familien, at den ikke fungerer som andre familier og ikke lever efter de samme normer og værdier og at det derfor vil skulle forsvare sig og sin familie. De fleste børn er så loyale overfor deres forældre og elsker dem på trods af selv de værste seksuelle overgreb, vold og trusler. Samtidig truer den voksne som begår overgrebene, ofte barnet til tavshed ved at spille på barnets angst for at det selv eller den voksne, som det jo trods alt måske elsker, kommer i fængsel. Barnets skyld- og skamfølelser er også med til at sikre tavshed. (Gads psykologi leksikon, 2007; s.573). Barnet tror ofte, at tavshed er lig med overlevelse. Børn der har været udsat for vold, er ofte selv voldelige eller aggressive i deres handlinger. Det er vigtigt at seksuelt misbrug opdages så hurtigt så muligt, inden skadevirkningerne bliver for store. Vi mener også det er vigtigt, at hjælpe barnet på den mest hensigtsmæssige måde hvis der er tegn på omsorgssvigt og at det får hjælp til at se positivt på sig selv og på folk omkring sig. 4.2 Mislykket affektiv afstemning Selektiv afstemning: Forældrene bruger selektivafstemning til at forme adfærd og følelsestilstande hos barnet, de giver hermed udtryk for hvad der er socialt acceptabelt. Morens opgave er at vælge hvilke affekter hun vil afstemme sig med, hun signalere tilbage til barnet hvilke oplevelser der kan deles (Schibbye, 2005; 173). Gennem barnets bevidste intersubjektive søgen vil det besvare morens afstemte valg. Selektiv afstemning er en af de tre forskellige overordnede måder hvor omsorgspersonen kan mærke barnet. Gennem selektivafstemning vil barnet inddrage sin mor i sin begejstring og aflede hende hvis hun er depressiv. Det kan være en vanskelig opgave for barnet fordi moren ofte ikke afstemmer alle affekterne. Derfor er det ikke nemt for barnet at dele sine 43

43 følelser med hende. Her forbinder Schibbye situationen med Winnicotts begreb det falske selv fordi barnet her udvikler et falsk selv, [ ]der sikrer tilknytning til moderen, ikke et selv der er baseret på barnets egne, autentiske følelse (Schibbye, 2005; 174) Fejlafstemning: det er at når omsorgsgiven giver en forkert afspejling af barnet, Det kan være bevidst eller ubevidst. Omsorgspersonen nedtoner eller ændrer på barnets følelsesmæssige tilstand, med det resultat at barnet ikke er i stand til at koble sine egne følelser sammen med den voksnes respons. Fejlafstemning eller fejlindlevelse forekommer når omsorgspersonen former barnets indre baseret på egen behov (Schibbye, 2005; 175) Inautentisk afstemning handler om at den interne proces mangler harmoni mellem sproglige og kropslige beskeder, det kan fx være at barnet gøre noget som moren ikke vil acceptere, hun siger til barnet at det må det ikke gøre det, men samtidig er hun smilende og hendes stemmer er blød. Her kan barnet ikke forstå morens budskab og bliver forvirret over hvad moren præcis mener med de to modsættende beskeder. Ikke-afstemning: Handler om at barnets indre oplevelse ikke deles. Det kan være på grund af morens manglende evne til at forstå barnet, dermed overfører hun sin egen emotionalitet på barnet. Hun kan også fremstå psykotisk eller ekstremt afgrænset følelsesmæssigt, hvilket er afgørende for afstemning og følelsesmæssig deling. I det tilfælde peger Stern på, at det er [ ] vanskeligt at forstille sig en situation uden afstemning. (Schibbye, 2005; 178) Barnet oplever en slags alenehed (Schibbye, 2005; 178). Ifølge Schibbye kan ikke-afstemning opdæmme selvrefleksivitet og selvafgrænsning. Hun mener, at Stern ikke får den fulde mening ud af dialektikken. Barnet lever sig, ligesom moderen, ind i deres dialektiske følelser, at leve i den anden eller i hinanden (Schibbye, 2005; 179), hvilket Stern ikke tog højde for. 4.3 Fonagy om omsorgssvigt Bowlby delte børn der var depriveret fra deres primære omsorgsgivere ind i to reaktionsmønstre. En partiel deprivations reaktion disse børn ville udvise et særligt stærkt behov for omsorg fra andre og samtidigt hævnfølelser [ ]skyldfølelse og depression[ ] (Fonagy, 2001; 15). Eller det stærkere fuldstændig deprivations reaktion, hvor de var præget af lukkethed, muthed, ligegyldighed og efter 44

44 et længere forløb forsinket udvikling. Disse børn ville senere i livet vise en [ ]mangel på ægte følelser, mangel på koncentration, svigefuldhed og kleptomani[ ]. (Fonagy, 2001; 15). Han kortlagde også disse børns reaktionsmønstre, gennem forløbet uden primære omsorgsgivere som kendetegnet af tre faser [ ] protest fortvivlelse frakobling. (Fonagy, 2001; 15). I protestfasen ville barnet være vredt, ville lede efter den primære omsorgsgiver og græde. Denne fase ville allerede træde i kræft når barnet ville fornemme den kommende adskillelse, reaktionen ville være stærkere om natten og ville kunne var op til en uge. Dernæst ville fortvivlelsen indtræde. Dette kan betegnes som en sorgperiode, hvor barnets fysiske udfoldelser vil mindskes, gråden vil langsomt aftage og en aggression mod andre børn og trygge objekter hjemmefra vil fremkomme 16. Efter denne fase vil der forekomme en frakobling hvor barnet vil acceptere tabet af den primære omsorgsgiver og vil igen være tilgængelig for andre voksnes omsorg. De vil dog reagere stærkt ved fremkomsten af den primære omsorgsgiver nogle ved manglende genkendelse andre ved at vende ryggen til den primære omsorgsgiver og dernæst vekslen mellem separationsangst og afvisning. Fonagy understreger Bowlbys klassiske psykoanalytiske/biologiske indgangsvinkel omkring tilknytning, ved understrege hans fokus: [ ]tilknytning har overlevelsesværdi ved at forøge sikkerheden via nærhed til omsorgspersonen, madlavning, læring om omgivelserne og socialt sammenspil såvel som beskyttelse fra rovdyr. (Fonagy, 2001, 15) Fonagy forsøger at lave en forklaring mellem Tilknytningsteori, originalt af Bowlby, og psykoanalysen. Han understreger at den store splid mellem de to ligger i den Bowlbys fokus på den iboende motivation, som er nødvendig i hans brug af termen adfærdssystem som derfor ikke kan reduceres til en drift. Dette brud med driftsforståelsen har skabt en splittelse mellem Bowlby og den klassiske psykoanalyse, som Fonagy forsøger at klarlægge i bogen tilknytningsteori og psykoanalyse. Heri forsøger han at komme med en analyse af på hvilke måder de to teorier differentiere og lægger sig op af hinanden. Han konkluderer at der skønt den fortsatte kløft, dog i dag konkluderes nogle generelle overbevisninger omkring den tidlige udvikling. Der er visse adfærdsformer der knytter barnet til den primære omsorgsgiver, dette er fællesskabsskabende adfærd som f.eks. smil. Aversiv adfærd, som f.eks. gråd, som også skaber kontakt til den primære omsorgsgiver og dernæst anden generel bevægelse. Forskellen mellem tilknytningsteori og psykoanalysen er i dag en subtil forskel mellem en opfattelse af barnet som søgende kontakt direkte til moderen og en driftsorienteret tilknytning primært til brystet og først dernæst til samspillet. Barnet er i tilknytningsteorien altså ikke knyttet til moderen som et objekt. Winnicott gør opmærksom på at tilknytningsteori kun er relevant i 16 Se afsnit omkring overgangsobjekter

45 forståelsen af hvad der er og ikke er tilknytning. Den eksplorative adfærdssystem er mulig ved tryg tilknytning hvor barnet er i stand til at gå på opdagelse i omverdenen, når det har overbevisning om omsorgspersonens nærvær. Når der fremkommer en fare eller når omsorgspersonen fjerner sig vil den trygge sfære ophøre og barnet vil søge den primære omsorgsperson. Når kontakten er genoprettet og faren drevet over vil barnet igen være i stand til at kunne udforske verdenen. Fonagy konkludere hermed at Tryg tilknytning må således forventes at være af værdi i forhold til en lang række kognitive og sociale evner. (Fonagy, 2001, 17). Fonagy kan videre fremføre at der hermed er to stressfaktorer når barnet er depriveret sin primære omsorgsgiver, [ ] ubeskyttet udsættelse for risiko og fornemmelsen af at blive isoleret fra den afgørende kilde til beskyttelse. (Fonagy, 2001,17). Han mener dermed at angst hos barnet først opstår når det oplever fare og den primære omsorgsgiver ikke er tilgængelig. Fonagy mener at de tre begreber, beskrevet herover, er de faktorer der hjælper barnet frem i udviklingen nemlig [ ] tilknytning, udforskning og frygt[ ] (Fonagy, 2001, 17). Fonagy undrestreger yderligere at når barnet er trygt vil det aktivere det sociale og følelsesmæssige adfærdssystem, som gør det i stand til og interesseret i, at interagere med andre børn. Den primære omsorgspersons omsorgssystem hjælper dermed barnet til social udvikling, men kan, understreger Fonagy, også hæmme dets adfærd hvis der beskyttes når barnet ikke føler farer eller behov for tryghed. 4.4 Resiliens/modstandsdygtighed Ordet resiliens er en dansk udgave af det engelske ord resilience som betyder overlevelsesevne, ukuelighed, robusthed, elasticitet og affjedring. ( 29.april 2010) Den mest benyttede oversættelse til dansk er nok modstandsdygtighed, men begrebet resiliens rummer flere nuancer og foretrækkes derfor at benytte dette ord, ganske som Inger Thormann som vi læner os op af i forståelsen af nogle af de teorier og begreber vi arbejder med i dette projekt.(thormann, 2009; 48) Via dette begreb rettes fokus på den forskning, der viser, at mere end halvdelen af alle risikobørn, dvs. børn, der har været udsat for risici og stress, ikke udvikler alvorlige psykiske problemer (Borge, 2004). (Thormann, 2009; 48) 46

46 Det er interessant at undersøge hvorfor så mange dårligt stillede børn trods alt udvikler resiliens/modstandsdygtighed. Thormann påpeger vigtigheden af ikke blot at være opmærksomme på at opstille beskyttende faktorer i arbejdet med udsatte og decideret omsorgssvigtede børn, men også at udsætte børnene for belastninger for at de skal opbygge modstandsdygtighed. Således bør der i behandlingsarbejdet, i hvert fald på Skodsborg som Thormann er knyttet til, altid være en: [ ] dialog, der handler om balancen mellem beskyttelse og belastning og om det komplekse samspil mellem personer og situationer. Børn er forskellige, og det kræver et stort kendskab til det enkelte barn at vide, hvad en aktuel belastning vil kunne føre til. (Thormann, 2009; 49) Forskerne Emmy Werner og Ruth Smith stod i 1955 og de følgende år bag den såkaldte Kauaiundersøgelse 17 hvis hensigt var at studere samspillet mellem børnenes opvækstbetingelser og den miljørisiko børnene var udsat for gennem deres liv, med det formål at finde ud af hvad der kendetegnede de risikobørn og -familier som klarede sig godt, forblev uskadte og oplevede selvværd, på trods af svære og belastende betingelser. (Thormann, 2009; 61) Werner og Smith fandt ud af at ca. en tredjedel af de mest udsatte børn klarede sig udmærket som unge og voksne på trods af belastende faktorer som komplikationer i forbindelse med fødslen, fattigdom, psykisk sygdom, ustabilitet i familien. Werner & Smith søgte at spore de faktorer der kunne forklare denne modstandsdygtighed, og fandt ud fra det omfattende materiale, bl.a. ud af at piger er mere modstandsdygtige end drenge, at de havde færre indlæringsvanskeligheder og adfærdsproblemer, færre fysiske defekter i form af sygdomme og at pigerne generelt reagerede mindre uheldigt på virkningerne af fattigdommen, ustabiliteten og manglen på pædagogisk stimulation i hjemmet. Ligesom drengene i højere grad end pigerne gjorde sig problematisk bemærket i skolen, i det psykologisk-psykiatriske behandlingssystem og i kriminalforsorgen. (Thormann, 2009;61f) Dette ændrede sig dog til drengenes fordel mod slutningen af teenageårene selvom Werner og Smith konkluderer (med Thormanns ord: Betragter man hele barndommen under ét, synes piger ikke desto mindre at håndtere den belastning, der er forbundet med fattigdom og ustabilitet i familien, bedre end drenge. (Thormann, 2009; 62) 17 Kauai-undersøgelsen var en undersøgelse hvor forskerne Emmy Werner og Ruth Smith fulgte alle de ca. 700 børn der blev født på Hawaii-øen Kauai inden for et år. De har i den forbindelse skrevet 4 bøger (1977; 1982; 1992 og 2001) 47

47 4.5 Fonagy om Ainsworth Ainsworth forsøgte, at videreudvikle Bowlbys primære forståelse af tilknytningsbåndet mellem moderen og barnet. Den tidligere forståelse fremstod deterministisk i sin overforenklede årsagsforklaring, om at den primære omsorgsgivers tilstedeværelse slukkede for barnets biologiske behov for nærhed. Hun forklarede, i stil med tidligere holdninger om barnets søgning efter logik hos de omkringværende, at barnet ikke blev bange fordi moderen forlod rummet, men fordi det ikke forstod hensigten. Når barnet bliver placeret i denne uforståelige situation vil det blive bange og moderens genkomst vil signalere en genoprettelse af barnets sociale behov. Dermed vil trygheden til genoptage leg og udforskning kunne gentages til en ny frygt for det fremmede og uforståede vil vise sig. Det står hermed klart, at denne nyfortolkede reaktionsform giver et mere komplekst billede af den ubevidste moderering af de forstyrrelser der forekommer under separationen. Bowlby fører selv tanken videre i et senere værk og understreger her at barnet først lærer at håndtere afsavnet af moderens forsvinden når det gennem mange positive erfaringer, oplever at moderen vil vende tilbage. De arbejdsmodeller barnet skal opbygge for at kunne lære sådanne situationer kaldes indre arbejdsmodeller eller repræsentationsmodeller. Gennem disse nye termer blev det muligt at få en meget mere avanceret holdning tilde individuelle forskelle der vil forekomme. Man kan videre konkludere, ifølge Bowlby, siden den sociale søgen hos barnet er så stærk vil det næsten altid føre til en tilknytning. Den tilknytning der forekommer, vil derimod ikke altid være tryg, jævnfør den tidligere om forklarede primære omsorgsgivers vigtige rolle. Tryg tilknytning indebærer repræsentationssystemer, hvor tilknytningspersonen betragtes som tilgængelig og lydhør, når der er brug for det. Ængstelig tilknytning indebærer et repræsentationssystem, hvor det ikke forudsættes, at omsorgspersonen er lydhør, og barnet anlægger strategier til at omgå den mangel på lydhørhed, det oplever hos tilknytningspersonen. (Fonagy, 2001, 20). Det var hermed Bowlby der skabte, den i dag, meget vigtige pointe at lydhørhed og social accept af barnets behov for nærhed var essentiel for den trygge tilknytning. Barnet kommer herigennem til at skabe sit selvbillede og hvis det bliver mødt af utilgængelighed og manglende forståelse vil det udvikle arbejdsmodeller der forsøger at ændre på selvet og skabende en selvforståelse præget af en følelse af utiltrækkende, uværdig og defekt.(fonagy, 2001, 21) Bowlby skaber dermed et nyt hovedfokus inden for tilknytningsteorien nemlig et fokus på relationen mellem selvet og den anden. 48

48 4.6 Det sande og det falske selv Udviklingen af selvet er afgørende for dannelsen af det enkelte barns personlighed. Winnicott har beskrevet selvet, som en grundlæggende følelse af at være i live/levende og føle en mening med sit liv og sin eksistens(gullestrup, Lise, 2005). Udviklingen af barnets selv tager sit udgangspunkt i barnet, men udvikles i relationen med forældrene. Allerede i løbet af barnets første leveår har det en trang til at udvikle sit individuelle jeg. Det sande selv er det selv, der udvikles hos et glad og harmonisk barn. Barnet har en følelse af at være god, elsket, værdsat og respekteret. Det sande selv udvikles på baggrund af positive følelser. En god selvværdsfølelse giver et stærkt selv. I forbindelse med udvikling af selvet mener Winnicott at barnets oplevelser bliver kategoriseret og danner grundlag for nogle indre arbejdsmodeller/strukturer. Disse modeller danner grundlaget for, hvordan barnet vil agere i givne situationer. Jo større nuancer der er i barnets arbejdsmodeller, jo bedre kan barnet navigere gennem livet. I sameksistens med sin mor kommer det lille barn til at eksistere for sig selv og også som sig selv. Allerede fra barnet er ganske spæd slås det med en dualisme i form at nogle livstemaer. Det er temaer, som alle mennesker arbejder med hele livet igennem. Vores personlige udvikling tager udgangspunkt i disse temaer: Nærhed/adskillelse Intimitet/distance Afhængighed/selvstændighed Tillid/mistillid (til sig selv, til verden) Kontrol/kaos Mestring/magtesløshed Fordybelse/overfladiskhed Åndelighed(livets mening)/opløsning (livets meningsløshed) (Gullestrup, 2005 s.36) For at vi udvikler os optimalt, er vi nødt til at være i følelsesmæssig bevægelse. Det kræver, at der er den korrekte afvejning mellem modsætningerne i temaerne f.eks. nærhed/adskillelse. Bevægelsen opstår når barnet udsættes for en frustration. Den form for frustration kaldes: optimal frustration. Det betyder, at frustrationen ikke overstiger barnets frustrationstærskel. Dermed ryger barnet ikke ud over sit breaking point (personlige grænse). Frustreres vi for lidt sker der ingen bevægelse og 49

49 frustreres vi for meget, for ofte, risikerer vi, at der dannes en negativ arbejdsmodel. Sidstnævnte er hvad der sker for børn der udvikler tilknytnings-forstyrrelser. Det falske selv er et fejludviklet selv. Hos et sådant barn med et falsk selv vil der være skader i barnets selvfølelse, som et resultat af forældrenes kontinuerlige mangelfulde omsorg. Barnet vil i høj grad kæmpe med følelser som angst og panik. Et resultat af at barnet konstant oplever en overskridelse af sit breaking point. Ved omsorgssvigt forstås at barnets forældre eller omsorgspersonerne udsætter barnet for psykiske og/eller fysiske overgreb, forsømmer og vanrøgter det så alvorligt at barnets psykiske og/eller fysiske sundhed og udvikling er i fare. Barnet får ikke nok kærlighed, tryghed og anerkendelse. Forældrene, som omsorgssvigtende, har eventuelt aldrig lært omsorg at kende og kan derfor ikke give det videre til deres børn, og det kan være på grund af psykisk sygdom, alkoholisme, stofmisbrug og skilsmisse, eller de er selv vokset op i en dysfunktionel familie, og de har selv brug for hjælp og omsorg. Børnene risikerer hermed engang at komme til at lide et nederlag som omsorgspersoner for deres egne børn. Børn har brug for omsorg, og de skal have den fra voksne. Et omsorgssvigtet barn kan reagere meget forskelligt på sin situation, både over for familien, men også overfor andre voksne. Den slags børn er meget loyale over for deres families hemmelighed, derfor det er svært at opdage, at der er omsorgssvigt. Uanset hvordan reaktionen er, forsøger barnet at beskytte sig selv mod de belastninger der er i omgivelserne og inde i barnet selv, uden at det stiller spørgsmål. For at barnet klarer sig i situationerne, skal det forøge sin modstandsdygtighed. Barnet oplever det en utilstrækkelig behovstilfredsstillelse, når det gentage gange har oplevelser med manglende kærlighed, tryghed, anerkendelse og respekt. Det kan medføre at barnet bliver overdrevent afhængigt og det vil reducere de beskyttende faktorer eller barnet vil udvise uafhængighed, hvor det vil påtage sig den voksnes roller, og selv tager ansvar for deres usikre liv. 4.7 Fonagy om barnets sociale reaktioner ved omsorgssvigt Fonagy refererer til Winnicotts teori omkring vigtigheden af den primære omsorgsgivers forståelse af det spæde barns reaktioner for dannelsen af en selvforståelse og knytter det sammen med sin egen opfattelse af de refleksive funktioners vigtighed. Fonagy gør opmærksom på de mange 50

50 løsninger af problemet om hvordan børn, i en så tidlig alder, er i stand til, den trods alt meget komplekse refleksions form det er, at afkode følelser eller overbevisninger. Han fortæller bl.a. om theory-theory modellen der forklarer barnet som havende en videnskabeligt funderet opfattelse baseret på sammenhængende udsagn fra tidligere erfaringer. (Fonagy, 2002; 29) Mens han forklarer at andre teorier hælder til at man simulerer den andens følelser hos sig selv. Fonagy fremhæver her at disse teorier er mere interesserede i at afdække mekanikken bag den refleksive funktion og dermed mangler en dimension omhandlende barnets egen oplevelse af denne proces. Han gør opmærksom på at hvis barnet får en negativ opfattelse af indlæringen af den refleksive funktion, vil det være mindre tilbøjelig til at tage imod den og derimod udvikle den, mens processen for et andet barn kan virke uundværlig og vil dermed udvikle den hurtigere. Han mener at det er fejlagtigt ikke at tage barnets autonomi ind i billedet og dermed gøre det til en proces der teoretisk burde udvikle sig lige meget hos alle. Barnet skal ikke forstås som en biologisk computer, der gemmer data, hurtigere eller langsommere alt efter hvor mange ram den har og at den eneste determinerende faktor for processen dermed er barnets IQ. Han mener at barnets sociale interaktion mellem de primære omsorgsgivere er enormt vigtig for at videre formidle al læring. Hvis forældrene ikke er gode til at opmuntre barnet i dets læring, vil denne blive forsinket eller hæmmet. Dermed er barnets sociale livsforudsætninger rodfæstet i familien, hvori de gensidige stærke følelser fremmer processen. Dette sociale aspekt dækkes, ifølge Fonagy, ikke af de mere biologisk orienterede teorier som theory-theory eller af stimualtionsforståelsen. Hermed er hovedfokus, hos Fonagy, hvordan barnet når fra den før refleksive oplevelses fase til den refleksive analyse og forståelses fase. En af de vigtigste forskelle mellem Bowlbys tilknytningsteori og objektrelationsteoretikerne er deres opfattelse af barnets motivationsramme. Bowlby mente ikke at barnet var objekt orienteret, dvs. ikke fokuseret på moderen og hendes bryst som et objekt. Der er derimod tale om at barnet ønsker først fysisk siden psykisk nærhed til moderen. Det er altså et ønske om en relation der er i fokus hos barnet og ikke en objekt orienteret drifts følelse. Det der gør skællet mellem de to teorier så stort er at den ændrede fokus dermed samtidigt drager øget fokus på moderens relation og reaktion på barnet. Der er hermed stærk fokus på at barnets sociale kontekst. Der er generel enighed om at den første spæde forståelse af verden sker gennem forståelsen af kroppens signaler og dermed adskillelsen mellem kroppen og individet. Dernæst udvikles en fornemmelse for sociale grænser og dernæst en opstår en social kausalitets forståelse. Den tidlige udveksling af affektive/følelsesladede signaler spiller en vigtig rolle for barnets opfattelse af de affekter det senere vil møde. Barnets interaktion, med den primære omsorgsgiver, påvirker både 51

51 barnets egen følelsesmæssige selvkontrol og opmærksomheden overfor andre. Dette kan ses i barnets og den primære omsorgsgivers ekstremt hurtige gensidige følelses opfattelse. Den stærke sammenhæng mellem den primære omsorgsgiver og barnet, i trygge og ikke omsorgssvigts prægede situationer, vil det lille barn blive utrygt når moderen går og derefter hurtigt tryg igen når moderen dukker op igen. Den samme nemme overgang vil ikke finde sted i situationer med omsorgssvigt. Bowlby så sågar en sammenhæng mellem [ ]forstyrrelser i det tidlige mor-barn forhold[ ] (Fonagy, 2001, 13) kunne betragtes som en afgørende faktor i langt senere opstående psykiske lidelser. Fonagy referere til Bowlby undersøgte børn på hospitaler og dermed væk fra deres mødre i flere uger og fandt at de udviklede stærke psykiske mén, trods opfyldelsen af deres basale behov. Bowlby lagde dermed ud med den klassiske psykoanalyse fordi han ikke lagde vægt på drift tilfredsstillelse, som her den orale tilfredsstillelse. Han lagde vægten på det sociale samspil og det emotionelle bånd (Fonagy, 2001, 14) mellem barnet og den primære omsorgsgiver. Han var hermed en af de første der lagde vægten på det emotionelle samspil mellem mor og barn. Det ville være enøjet at sige at han var den første til at komme med en ide omkring samspil mellem morderen og baret. Tidligere sociale undersøgelser af primater, tydede på tilknytning mellem barnet og individer der ikke gav det oral tilfredsstillelse og der blev noteret en særlig klyngen der ellers var svær at forklarer. Hermed konkluderede Bowlby at denne adfærd kombineret med hans egne undersøgelser måtte pege på at barnet er født socialt rettet. Bowlby konkluderede at barnet havde bedst af en [ ]ubrudt (tryg) tidlig tilknytning til moderen (ibid.). Barnet vil efter 6. måneder lede efter rationel adfærd. De bliver dermed rettet imod at forstå mål og forventer dermed at folk følger dem, f.eks. forventer de at hvis man giver udtryk for tørst, tager noget at drikke. Man kan gennem undersøgelser også se at de forventer at andet end mennesker er mål orienteret. Det vigtige skift sker når barnet er i stand til at mentalisere andres mål og dermed forstår deres generelle ønsker og problemstillinger. Denne mentalisering sker til forskel fra den mere primitive adfærdsberegning kun om mennesker. Barnets evne til logisk at rationalisere, at komme fra den mere primitive form til mentalisering, er også afhængig af den primære omsorgsgivers interpersonelle interaktion med barnet. (Fonagy, 2002, 33) Barnets opførsel overfor fremmede ændrer sig hurtigt over det første leve år, særligt pga. den kommende opfattelse og adskillelse af sig selv kontra den anden. 52

52 4.8 Diskussion og sammenfatning om omsorgssvigt Omsorgssvigt kan generelt deles ind i fire kategorier; aktivt fysisk, passivt fysisk, aktivt psykisk og passivt psykisk. Disse fire typer af omsorgssvigt påvirker barnet på forskellig vis, men kan alle karakteriseres som værende omsorgssvigt. Den mest tydelige og omdiskuterede form er typisk den aktive psykiske, mens den passive psykiske er den mest usynlige. Vi har valgt, næsten ikke at beskæftige os med seksuelt overgreb. Det er dog værd at nævne at de fleste overgreb bliver begået af et familiemedlem. Dette vil naturligvis påvirke barnets tilknytning og yderligere sætte det i et moralsk dilemma, grundet det store behov for og kærlighed til omsorgspersonen. Ved mislykket eller ingen affektiv afstemning, enten ønsker eller magter omsorgpersonen ikke at aflæse rigtigt. Da den primære omsorgsgiver påvirker barnets adfærd, gennem den affektive adfærd, vil barnet have risiko for at blive mærket i sin internaliserede selvregulering og dermed i sine muligheder. Barnet vil yderligere forsøge at kommunikere med den primære omsorgsgiver og når det slår fejl, vil barnet ikke føle sig forstået og som en del af en tryg dyadisk proces. Derudover kan barnet blive fejlafstemt, bevidst eller ubevidst, og endeligt kan barnet blive inautentisk afstemt, hvori selve afstemningsprocessen er uharmonisk. Barnet har to adfærdsformer som kan påvirke forholdet mellem primære omsorgsgiver og barnet; en fællesskabsskabende adfærd og en aversiv adfærd. Hermed understreger Fonagy muligheden for, at barnet kan påvirke forholdet til den primære omsorgsgiver. Det er dog ikke tilfældet at aversiv adfærd, som f.eks. gråd, determinerer et dårligt forhold. Men dette fokus understreger blot Fonagys fokus på det dyadiske forhold. Schibbye kritiserer Stern for, ikke at tage tilstrækkelig højde for de dialektiske processer. Fonagy opfatter børn, depriveret fra deres primære omsorgsgiver, som visende tegn på at være enten partielt depriverede eller fuldstændigt depriverede. De partielt depriverede med et stærkt behov for omsorg og de fuldstændigt depriverede med lukkethed og ligegyldighed. Deprivationsreaktionen gennemgår tre faser; protest, fortvivlelse og frakobling. Der er to farer i forbindelse med barnets deprivation; at barnet bliver bange for oplevede farer og samtidigt ikke har mulighed for at søge beskyttelse. Det er først når barnet ikke føler mulighed for beskyttelse at det bliver angst og uden primære omsorgsgiver til at afhjælpe angsten eller hjælpe med afhjælpende repræsentationsmodeller, vil angsten aflejre sig. 53

53 Alle de forskere vi har inddraget i vores analyse er interesserede i at danne en kausalitetsforståelse om elementerne i omsorgssvigt. Det kan dog virke beroligende, under forskningen af omsorgssvigt, at en tredjedel af de mest udsatte børn, som voksne trods de stressfaktorer et voksenliv bringer, lever et godt liv. Vi kan således pege på, at visse faktorer indgår i en omsorgsfyldt barndom og at manglende faktorer kan udløse, hvad vi vil pege på som omsorgssvigt. Hvis barnet ikke møder forståelse eller tilgængelighed fra primære omsorgsgivere vil det forsøge at ændre på sig selv for dermed at finde accept. Det sker gennem ændrede repræsentations- eller arbejdsmodeller. Denne proces stresser barnet og kan føre til at barnet udvikler en negativ selvforståelse. Winnicott understreger, gennem denne af Bowlbys teorier, forskellen mellem selvet og den anden. Der er altså fokus på at udviklingen af selvet og dannelsen af barnets personlighed som en sammenhængende proces. Det sunde barn vil derfor udvikle et sandt selv, dvs. et ukorrumperet billede af sig selv. For at dette billede kan opstå skal barnet føle sig elsket, god-nok og respekteret som det er, det sande selv er dermed en harmonisk selvforståelse og et højt selvværd. Det falske selv vil udvikle sig hos barnet hvis det ikke føler sig accepteret som det er. Det falske selv er en mekanisme som barnet bruger for at ændre sig, så andre kan være glade for det. Barnet vil ved udviklingen af et falsk selv, have en følelse af ikke at være god nok som det er og derfor gemme sit kerneselv væk og kun fokusere på de ændringer der skal til, før det er godt nok. Det er altså barnets reaktion på omsorgsgivere mangelfulde omsorg, som ikke er sund for barnet. Hvis forældrene ikke selv har lært omsorg at kende, vil det have sværere, ved at give det videre. Børnene vil føle en stærk loyalitet overfor den primære omsorgsgiver, på trods af svigtet. Børnene vil selvfølgelig kunne mærke en frustration over den manglende kærlighed, tryghed, anerkendelse og respekt, men vil ikke nødvendigvis vide at det ikke er deres skyld. De vil ofte hellere blive hos omsorgspersonen på trods af svigt, da de dog kender den og kan forholde sig til den. De kan også føle frygt for hvad der sker både dem, men også omsorgspersonen hvis de ikke er sammen. Fonagy er enig med Winnicott i at den primære omsorgspersons generelle forståelse af barnet er vigtig for barnets udvikling. Han understreger endvidere at hvis barnet via omsorgspersonen får en negativ opfattelse af indlæring vil det være mindre tilbøjelig til at ville tage imod det. Barnets interaktion med omsorgsgiveren er vigtig for barnets. Fonagy kritiserer dog bl.a. både Winnicott og theory-theory modellen. Han mener at hovedfokus skal være på barnets sociale verden og ikke på 54

54 de mere biologisk funderede teorier. Hans hovedfokus er på overgangen mellem den før refleksive fase til den refleksive analytiske. Han mener at denne overgang forgår ved at moderen og barnet sammen kommunikerer og videreformidler hinandens ønsker og forventninger. Altså går han væk fra ideen om at moderen påvirker barnet og barnet dermed lærer verdenen at kende, men mener at den primære omsorgsgiver og barnet sammen udvikler verdens og selvforståelse. Fonagy understreger også, at det lille barn ikke er objektorienteret, men fokuserer på og ønsker om social interaktion, både fysisk og psykisk. Det er et af de punkter hvor den moderne psykoanalyse adskiller sig fra Fonagys opfattelse. Fonagy tror ikke på barnets søgen efter driftstilfredsstillelse, men på barnets søgen efter fysisk og psykisk social interaktion. Barnet vil forsøge at forstå og fortolke omverdenen og lave en generel følelsesmæssig kausalitetsforståelse af omverdenen. 55

55 Kapitel 5: Afslutning og Perspektivering Vi har arbejdet ud fra følgende problemformulering: hvilke psykiske processer gør sig gældende, når vi taler om omsorg og omsorgssvigt? Det har været en spændende proces at skrive om omsorg og omsorgssvigt. Det har ført os vidt omkring, fra det ene fokuspunkt til det næste. Grunden til at vi har fastlagt os selv herpå, har været vores ønske om at samle så store mængder grund teori om emnet som muligt. Det har også ført til, at vi har samlet en meget stor mængde viden og føler os betydeligt klogere. Vores interesse for grund teori er kommet, da vi fandt ud af den meget store mængde teori om emnet og helt utrolige mængder populærvidenskab. Vi har som sagt været vidt omkring, vores indledende fokus var på de voksne børn dvs. en underkategori af omsorgssvigtede børn. Men vores teori, for bare at kunne diskutere omsorg og omsorgssvigt, var så omfattende at vi, efter faglige overvejelser, besluttede os for at omprioritere således at vi, i stedet for også at inddrage begrebet de voksne børn som central problemstilling, besluttede at begrænse os til at have fokus på omsorg og omsorgssvigt; vi fravalgte altså at have et yderligere element inkorporeret for til gengæld at kunne gå mere i dybden med omsorg og omsorgssvigt. Det resulterede i at store afsnit blev skåret fra, i forsøget på at lave en strømlinet og logisk opdelt opgave. Det har resulteret i at vores fokus har været på disse underspørgsmål: Er mennesket født til at være social, hvad er omsorg og hvad er omsorgssvigt? Disse fundamentalt orienterede punkter har ligeledes været med til at forme opgaven. For at kunne svare på hvad omsorgssvigt er, er det nødvendigt at forstå hvad omsorg indebærer. Det viste sig at være meget mere kompliceret og stillende langt flere spørgsmål end forventet. Blandt andet den meget centrale problemstilling om børn overhovedet er født til at være sociale. Vi har, for at besvare vores problemformulering, arbejdet med forskellige teoretikere inden for udviklingspsykologi, som komplementerer og supplerer hinanden inden for det felt der er relevant for os, nemlig det lille barn og dets udvikling og behov for omsorg. Ligeledes har vi, i teorierne, søgt svar på hvad der sker med det lille barn når dets behov for omsorg ikke tilfredsstilles tilstrækkeligt. Vi har diskuteret en del forskellige begreber der belyser forskellige sammenhænge vedrørende vores problemstilling. Især har vi fundet nyttig viden i teorien om affektiv afstemning som vi har fundet ud af er en helt grundlæggende proces i forholdet mellem omsorgsperson og barn. Vi finder det vigtigt at pointere her i slutningen af opgaven, at den kunne være betydeligt længere, hvis vi skulle nævne alle relevante teorier og vigtige undersøgelser. Vi har fundet, at vores opgave var at kunne besvare vores 56

56 problemformulering, så fyldestgørende som muligt, med den begrænsede plads til rådighed. Vi kan hermed sammenfattende sige, at det ikke har været muligt, at give en komplet beskrivelse af alle psykiske processer i forbindelse med omsorg og omsorgssvigt. Vi har derfor valgt at fokusere på at give en fyldestgørende forklaring på de processer, vi har fundet mest relevante for den generelle beskrive af omsorg og omsorgssvigt. 57

57 Litteraturliste Brodén, Margareta Berg Mor og barn i ingenmandsland intervention i spædbarnsperioden 1991 Hans Reitzels Forlag Brun Hansen, Margrethe De kompetente forældre 2002 Aschehough Fonagy, Peter Tilknytningsteori og psykoanalyse 2001 Akademisk Forlag Fonagy, Peter; Target, Mary; Gergely, Gyorgy; Jurist, Elliot L. Affect regulation, Mentalization, and the development of self 2004 Karnac Books Gammelgaard, Judy Mellemværende 2004, Akademisk Forlag Gammelgaard, Judy Mellem mennesker 2000 Gads Forlag Gullestrup, Lise At blive et med sig selv 2005 Frydenlund forlag Hart, Susan & Schwartz, Rikke Fra interaktion til relation tilknytning hos Winnicot, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy 2008 Hans Reitzels Forlag Halse; John Aasted Omsorgssvigt- hvorfor, hvad gør vi? 2002, Børns vilkår Jørgensen, Bent Politikens psykologi håndbog 2003 Politikens forlag a/s Karpatschof, Benny og Katzenelson, Boje Klassisk og moderne psykologisk teori 2007, Hans Reitzels Forlag Killén, Kari Barndommen varer i generationer 2000, Hans Reitzels Forlag Koester, Thomas & Frandsen, Kim (red.) Introduktion til Psykologi 2005 Frydenlund Forlag Schibbye, Anne-Lise Løvlie Relationer - et dialektisk perspektiv 2005 Akademisk forlag Sommer, Dion Barndomspsykologi 2003, Hans Reitzels Forlag Stern, Daniel N. Spædbarnets interpersonelle verden 2001 Hans Reitzels Forlag Sørensen, Jytte Birk Støt mestring- bryd mønstre 2007, Dafolo Forlag Thormann, Inger & Guldberg, Charlotte Hånden på hjertet 2004, Hans Reitzels Forlag Thormann, Inger De voksne børn om omsorgssvigt og resiliens 2009 Hans Reitzels Forlag Bjerg,Jens Gads psykologi leksikon2007 Gads forlag Internetsider 58

58 Artikler Bodin, Gudrun Mathilde en psykoanalyse fra Psykolognyt nr s Paulsen, Arne Børns udvikling 2008 Gyldendal 59