Læsevejledning. S. 8 Gratis tilbud. S. 6 Årets Tema S. 19 Lav din egen luftraket S. 18 MARS

Transkript

1 Idékatalog til grundskoler Inspiration og aktiviteter sep. 2014

2 Læsevejledning S. 8 Gratis tilbud Dette katalog er fyldt med information og inspiration til, hvordan du kan holde Dansk Naturvideskabsfestival fra en enkelt lektion til en hel uge. Kataloget giver et overblik over festivalens gratis aktivitetstilbud samt inspiration til aktiviteter med fokus på årets tema: Vejen til fremtiden. På de kommende sider vil du blive præsenteret for festivalsekretariatets mange gratis aktiviteter, som du kan tilmelde dig via hjemmesiden og en række andre aktivitetsforslag. Aktivitetsforslagene er bygget op omkring tre temaer Universet, Bæredygtigt samfund og Fantasier om fremtiden. S. 6 Årets Tema 2014 Brug kataloget som kickstart til planlægningen af din helt egen festival, der passer til din skoles og dine elevers behov. Redaktion: Laura Ørsted Jordy,Danish Science Factory. Christina Ove Holm. Ove & Vendelbo Kommunikation. Layout: Kontrapunkt. Illustrator: Ea Eskildsen Udgiver: Danish Science Factory. Hvem står bag Dansk Naturvidenskabsfestival er non-kommerciel og arrangeres af Danish Science Factory i samarbejde med lokale festivalarrangører fra uddannelsesinstitutioner, museer, naturskoler, biblioteker, virksomheder, organisationer m.m. S. 18 MARS S. 19 Lav din egen luftraket Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte sekretariatet for Dansk Naturvidenskabsfestival med spørgsmål, gode ideer eller kommentarer. Find os på Kataloget er støttet af Industriens Fond

3 Forord Årets tema: Vejen til fremtiden S. 21 "Det kunne være smart, hvis man om 100 år kunne flyve rundt i sit hus" DEL 1 FESTIVALSEKRETARIATETS AKTIVITETER S. 17 Lav din egen rummad S. 10 Masseeksperimentet S. 11 Testoteket Nordea-fondens naturvidenskabelige festivalpulje S. 12 Videnskaben på besøg S. 13 Årets Festivalaktivitet DEL 2 AKTIVITETER FRA MINDMAPPEN S. 24 Fantasier om fremtiden S. 11 Testoteket UNIVERSET S. 16 Rumstation S. 18 Mars BÆREDYGTIG SAMFUND S. 21 Fremtidens hus S. 22 Overbefolkning FANTASIER OM FREMTIDEN S. 24 Robotter Side 29 Transport i fremtiden S. 26 Tag på skattejagt

4

5 FORORD Foto: Carsten Andersen Tak til alle jer ude på skolerne og gymnasierne, vores samarbejdspartnere og bidragsydere, som gør det muligt at holde festival for trettende gang i år. Endnu engang får børn og unge en ekstra mulighed for at røre, se, smage og snuse til naturvidenskaben. Brug festivalugen som laboratorium for anderledes undervisningsformer på tværs af fag og klassetrin, og festivalen kan også være anledning til at opstarte nye samarbejder i lokalsamfundet, på tværs af elevårgange, med forældre, pædagoger, fritidsordninger og fritidstilbud. En hel uge med særligt fokus på naturvidenskab giver tid og plads til at undre sig og stille spørgsmål og finde ud af, hvordan naturvidenskab bruges i vores hverdag, og hvordan vi kan bruge naturvidenskab til at skabe positive forandringer i verden. Fokus på naturfag i uge 39 Vi glæder os til at skyde Dansk Naturvidenskabsfestival i gang sammen med jer mandag d. 22. september og sætte fokus på naturfagene i hele uge 39. Vi ser frem til en uge, der er spækket med aktiviteter for skoler og ungdomsuddannelser i hele landet. Vi ønsker alle en god festival i uge 39 Idékatalog Side 5 Forord

6 Tema 2014 Hvordan ser menneskets, klodens og universets fremtid ud. Kan man trække vejret på Mars? Gå på opdagelse i kataloget og få årets tema helt ind under huden. Download mindmappen på og find nye veje til dine helt egne aktiviteter om fremtidsrelaterede emner, som kan tages op, diskuteres og bygges videre på.

7 Mindmap 2014 Illustartion Ea Eskildsen Idékatalog Side 7 Mindmap

8 Gratis tilbud Festivalsekretariatets aktiviteter Du kan være med i Naturvidenskabsfestivalen på mange måder. Du kan planlægge dit helt eget arrangement eller du kan tilmelde dig nogle af festivalsekretariatets aktiviteter. Det er gratis at deltage, og du kan tilmelde dig via

9

10 Masseeksperimentet Foto: Carsten Andersen Masseeksperiment Danmarks største skoleeksperiment Deltag i Danmarks største skoleeksperiment og vær med til at skabe helt ny viden. Hjælp en forsker med at indsamle data og giv eleverne den naturvidenskabelige metode helt ind under huden gennem en problemstilling, der relaterer sig til elevernes hverdag. Sæt forskning på skoleskemaet sammen med tusindvis af andre elever fra 0. klasse til 3.g. Indeklima i klasselokalet I 2009 viste Maseeksperimentet, at indeklimaet i over halvdelen af landets skoler var dårligere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Men hvordan står det til i dag, fem år efter? Og hvad skal der til, for at indeklimaet er godt? Deltag i Masseeksperiment 2014 og vær med til at sætte klassens indeklima på prøve. Tilmeld din klasse Masseeksperiment 2014 fra den 21. marts 2014 på Idékatalog Side 10

11 Testoteket Testoteket er festivalens forsøgs-bank med over 120 gratis hands on-forsøg. Søren Storm og Kasper Bertelsen har produceret ti forsøgsfilm, der handler om alt fra cola-raketter til solovne, og der kommer nye film hvert år. I Testoteket kan du hvert år finde nye eksperimenter, der relaterer sig til årets festivaltema. De fleste eksperimenter er ganske simple og kræver ingen særlige materialer eller lokaler. Brug søgefomularen og find de forsøg frem, der passer lige netop til dig og dine behov. Du kan bl.a. søge efter fag, emner eller målgruppe. Testoteket er støttet af Industriens Fond Foto: Sanne Vils Axelsen Foto: Gregers Krappe skole Nordea-fondens naturvidenskabelige festivalpulje Igen i år støtter Nordea-fonden nyskabende naturvidenskabelige festivalaktiviteter og uddeler i alt kr. til ny og spændende naturfagsundervisning, der gennemføres som en del af Naturvidenskabsfestivalen i uge 39. I 2013 støttede festivalpuljen bl.a. projekter om biobrændsel, Jupiter-observationer, scuba-dykning, sansehaver, strandlaboratorier, dragefestival og standup-fysik. Du kan søge op til kr. fra puljen. Ansøgningsfrist er 2. juni Søg penge fra Nordeapuljen på Side 11 Gratis tilbud

12 Videnskaben på besøg Festivalens foredragsordning hedder Videnskaben på besøg og udbyder over 150 foredrag for elever i grundskoler og på ungdomsuddannelser. Foredragene handler om alt fra en spand fyldt med krabber til citroner eller matematiske gåder og afvikles altid i uge 39. Sid klar ved tasterne den 15. maj kl. 12, når der åbnes for bestillinger på Videnskaben på besøg er støttet af Industriens Fond Rør og spørg med Videnskaben på besøg. Foto: Sanne Vils Axelsen

13 Årets festivalaktivitet deltag i konkurrencen og vind et scienceshow Hvem laver årets mest overraskende og kreative festivalaktivitet? Hvem giver mest naturvidenskabelig energi til andre eller til lokalområdet? Sidste års vindere. Brovst Skole i Nord-Jylland fik besøg af Store Nørd, da de vandt titlen som Årets festivalaktivitet. Foto: Mette Jacobsen Årets festivalaktivitet er en hyldest til det festivalarrangement, som bidrager særligt til at begejstre børn og unge for naturvidenskab på en sjov, lærerig og opfindsom måde. Når du tilmelder din aktivitet i kalenderen, kommer din institution på festivalens danmarkskort, og du får tilsendt et festivalkit. Tilmeld din aktivitet på inden den 8. september Så deltager du automatisk i konkurrencen om at blive kåret som årets festivalaktivitet Vinderen får besked i slutningen af uge 37. Præmien er en science-event, der afholdes på vinderskolen eller -gymnasiet mandag d. 22 september i festivaluge. Årets festivlaktivitet er støttet af Undervisningsministeriet. Idékatalog Side 13 Gratis tilbud

14

15 Inspiration aktiviteter fra mindmappen Naturvidenskabsfestivalen er ikke kun de aktiviteter, som festivalsekretariatet tilbyder. Rigtig mange skoler vælger at holde festival på deres helt egen måde. Nogle tager udgangspunkt i temaet, og andre har et helt andet fokus. Her får du forslag til aktiviteter med udgangspunkt i Årets tema: Vejen til fremtiden. Aktiviteterne udspringer af tre emner: Universet, Bæredygtigt samfund og Fantasier om fremtiden.

16 UNI VER SET Lukas Noah Kent, 9 år: Far, hvordan kan universet egentlig holde sammen på sig selv? Anna Winther, 13 år: Hvordan kan det mon være, at satellitterne ikke falder ned? Hebeltoft, 9 år: Jeg synes, det er sejt, at man er længe om at lande, når man hopper i rummet.

17 Rumstationen Forestil dig at opleve en solopgang eller solnedgang hvert 45. minut, at sende dit tøj til afbrænding i atmosfæren i stedet for til vask, og forestil dig hverken at have gulv eller loft. Velkommen til livet om bord på en rumstation anno Hugo Rørbech Damsted, 8 år: Hvordan tisser man på en rumstation, hvor alting svæver rundt? Og hvordan undgår man at få sit eget tis i hovedet? Lav din egen rummad Rumrejser strækker sig ofte over flere år, og en af de store udfordringer er at få plads til oppakningen. Forestil dig, hvor meget en madpakke til flere år vil fylde og hvor ulækker en almindelig gulerod bliver efter en måned. En effektiv måde at mindske bagagen på og forlænge holdbarheden på maden, er at trække alt væsken ud af fødevarerne. Sådan gør du Maden skal forberedes forskelligt, afhængig af hvad der skal tørres. Generelt smager det tørrede produkt, som det gjorde, inden det blev tørret. Dvs. rå gulerødder vil smage af rå gulerødder, og ukogt fisk vil smage af ukogt fisk. Mange ingredienser kan derfor med fordel koges eller steges først. Vægtløsheden sløver astronauternes smagsløg, så hvis det skal være rigtig rummad, skal der ikke spares på krydderierne. 1. Tør råvarerne ved lav varme på bagepapir i ovn med varmluft i 5-8 timer. Ovnen skal stå på ca. 50 grader. Termostaten er ikke særlig præcis ved den temperatur. Temperaturen kan derfor med fordel justeres således: Varmest mulig men således at man stadig kan flytte pladerne uden at brænde fingrene. Lågen skal stå lidt på klem, så damp kan slippe ud. Sæt evt. en grydelap i klemme i lågen. 2. Når maden er helt tør, skal du pakke den i lufttætte poser så er rummaden klar. 3. Tilbered ved at tilsætte kogende vand og lad det stå 5-10 min. FAKTA: Grøntsager indeholder 70-97% vand og mister det meste under tørring. 100 g. gulerødder mister tæt på 90% og vejer således efter tørring kun 10 g. Kød fra gris og ko indeholder fra 50-75% vand. Torsk og frosne rejer indeholder 80% vand. Når man siden hen skal mikse sin aftensmad, skal man tænke på, at det tørrede mad stort set genvinder sin oprindelige vægt ved tilsætning af vand. Få specifikke tips til, hvordan du bedst tørrer grøntsager, kød, fisk, ris og pasta på Kilde: Laura Berntoft, 11 år: Jeg håber ikke, at vi bare skal spise piller i stedet for rigtig mad i fremtiden. For jeg kan faktisk godt lide at se på maden og smage på maden og sidde rundt om bordet og spise med min familie. Idékatalog Side 17 Rumstationen

18 MARS Du står i en tør stenørken med rustne farver over det hele. Der er ikke så meget som et græsstrå at finde. Himlen er svagt rødlig, fordi der hele tiden flyver små støvpartikler rundt i den tynde atmosfære. Du er netop landet på Mars. Nicole Damhøj Andersen, 7 år: Hvor langt er der ud til Mars, og hvordan kommer man egentlig derhen? Og hvordan trækker man vejret på Mars? Marsforskeren Morten Bo Madsen Ved middagstid nær ækvator er der op til 25 grader celsius helt nede ved overfladen, men bare en meter højere oppe er der betydeligt koldere. En passende påklædning vil derfor være sandaler, varme, halvlange bukser, en tyk trøje og pelshue!. Få mere at vide om Mars Læs hele interviewet, hvor Frej Roien Bøgetoft på 11 år stiller spørgsmål til marsforskeren Morten Bo Madsen fra Niels Bohr Instituttet på Mars skal beboes af mennesker En hollandsk virksomhed har fået en idé: Mars skal bebos af mennesker. Fra år 2023 skal fire astronauter lande på planeten hvert andet år. Konceptet Mars One bliver udført som en slags reality-serie, hvor jordboerne kan følge med i, hvad der sker på planeten. Dem, der melder sig til projektet, kommer aldrig tilbage til Jorden igen. Se filmklippene om Mars One og læs artiklen, hvor forskere stiller sig kritiske over for missionen på Etik og debat Hvorfor har det hollandske firma mon fået ideen med at bebo Mars? Hvordan kan man som menneske sige ja til at tage til Mars og vide, at man aldrig kommer tilbage til Jorden igen? Hvilke etiske overvejelser bør man gøre sig, inden man siger ja til at tage til Mars uden returbillet? Hvilke konkrete farer kan der opstå ved at leve på Mars? Hvilke farer kan der være i selve turen i rumsonden til Mars? Er det overhovedet realistisk? Er der andre planeter, der ville egne sig bedre, eller hvad med Månen?

19 Lav din egen luftraket Raketter findes i mange størrelser og afskygninger, lige fra vandraketter til store rumraketter. Men hvordan kommer de op i luften, og hvad bestemmer, hvor længe de bliver der? Byg din egen raket og få svarene. Det kan du bruge til affyringsrampen 2,5 meter elektrikerrør (pexrør) Vinkelstykke til elektrikerrøret 10 brede elastikker 2 liters vandflaske (blød plast) Isoleringstape Gaffatape Husholdningsfilm Sav til elektrikerrørene Det kan du bruge til raketten Blad, magasin eller katalog, hvor siderne er hæftet sammen med hæfteklamme Karton, genanvend eventuelt emballage (min. 1 meter langt) Saks Bred tape Husholdningsfilm Hent hele byggevejledningen og se hvordan det går, når Søren og Kasper fyrer den af på luftraket Byg en model af Mars Byg Mars som du tror, den ser ud. Brug papmaché, ler, jord, sand eller andet. Det kan du bruge Aviser 2 dl mel 3 dl vand Bland mel og vand, til det er helt fri for klumper. Dyp aviser, revet i strimler eller stykker, alt efter hvad du vil lave. Lav forskellige former, fx bakker eller dale ud af hønsenet, ler eller andet og klistr avisstrimlerne udenpå. Brug din model som kulisse i en film Brug modellerne som kulisser til optagelse af en lille film om Mars. Skriv også en drejebog til handlingen, som kan indeholde Starten fra Jorden Mellemlanding på en rumstation Opholdet i rummet Landingen på Mars Mødet med Mars Del filmen med andre på FAKTA: Atmosfærens sammensætning Mars Jorden Kuldioxid 95,3% 0,04% Nitrogen 2,7% 78,1% Argon 1,6% 0,9% Oxygen 0,1% 20,9% Vanddamp 0,03% 0-4% Andre luftarter 0,09% 0,002% Kilde: Idékatalog Side 19 Universet

20 BÆRE- DYGTIGT SAMFUND Er chokopops bedre til at isolere huse med end rockuld? Hvor mange mennesker er der plads til på jorden? Hvor meget vand bruger en skole i løbet af en dag? Og hvordan kan vi bidrage til at gøre samfundet mere bæredygtigt i fremtiden?

21 FREMTIDENS HUS I fremtiden kan du slappe af i sofaen, mens du styrer støvsugerrobotten ved hjælp af din smartphone. Dit køleskab får trådløst netværk, så det bliver lettere at holde styr på, hvad du lige står og mangler til aftensmaden, og hvornår din mad er ved at være for gammel. Men kan det også fortælle dig, hvor godt dit hus er isoleret, og udskifte isoleringsmaterialet efter de miljømæssige omstændigheder? Det ville i hvert fald være smart. Læs artiklen Her er fremtidens hus på og diskuter fordele og ulemper ved super-elektroniske huse. Lær om isolering Sæt fokus på isolering og mindsk husets energitab. Gør som en 8. klasse fra Krogårdskolen i Greve og sammenlign dyrs isolering med boligens. Forinden havde eleverne i biologi lært om forskellen på ensvarme og vekselvarme dyr samt om forskellige dyrs måder at holde varmen på. I fysik/kemi lærte de om kuldebroer og om varmetransport (konvektion, varmestråling og varmeledning) samt om isoleringsmaterialerne perlite, glasuld, papiruld, leca, hør, flamingo og stenuld. De undersøgte materialernes oprindelse, produktion, pris og bortskaffelse altså produktets livscyklus. Anna Laursen, 8 år: Det kunne være smart, hvis man om 100 år kunne flyve rundt i sit hus. Så behøvede man ikke leje et hotel, når man skulle på ferie. Sådan kan du gøre: Undersøg forskellige materialers isoleringsevne. 1. Opvarm noget vand til kogepunktet. 2. Hæld vandet i et reagensglas, og placer dernæst reagensglasset i en mælkekarton fyldt med det udvalgte isoleringsmateriale. 3. Aflæs temperaturen af vandet hvert halve minut. 4. Tegn en afkølingskurve over det specifikke isoleringsmateriale. 5. Skift mellem forskellige isoleringsmaterialer og sammenlign materialernes isoleringsevne med hinanden ved at kigge på afkølingskurverne. Isoler med chokopops To af drengene fra Krogårdsskolen fik den idé, at isolering i hulmuren skulle kunne pumpe luft ud og ind for på den måde at temperaturregulere huset. Ideen er inspireret af fugle, der rejser fjer. Andre blev inspireret af isbjørnehår, som er hule. Disse skulle samles i måtter til at lægge på loftet. Nina Petri, 11 år: Jeg ved ikke helt, om jeg synes, det er så fedt, at huset i fremtiden kan det hele selv. Så sidder vi bare i sofaen og bliver federe og federe, mens maskinerne gør det hele for os. Det ku godt gå hen og blive kedeligt at være menneske. To af pigerne fik lyst til at teste chokopops isoleringsevne. Grunden til, at de netop faldt over chokopops var, at de syntes, de lignede produktet leca. De fandt ud af, at chokopops faktisk isolerer bedre end mange kendte isoleringsmaterialer sjovt nok. De konkluderede, at det skyldes luftbobler gemt i chokopops, men de kunne godt se, det nok ikke var så smart, hvis der var mus eller fugt i nærheden. Lærer Helle Houkjær fortæller mere om, hvordan de greb projektet an på Idékatalog Side 21 Bæredygtigt samfund

22 Overbefolkning Øvelse om ressourcer I 1999 nåede Jordens befolkningstal op over seks milliarder, og i 2012 rundede vi syv milliarder. Det betyder, at indbyggertallet er vokset med en milliard på bare 13 år. FN forudsiger, at der i 2050 vil være 9,3 milliarder mennesker på Jorden. Karl Mikkelsen fra 2.g. har interviewet Hans Oluf Hansen, professor i demografi ved Københavns Universitet om befolkninger i fremtiden. Læs interviewet og find ud af, om der er flest mænd eller kvinder om hundrede år og meget mere om fremtidens befolkning på 1. Beregn mennesker og mad Beregn, hvor mange mennesker vi er på kloden i fremtiden, hvis befolkningstilvæksten sker med samme hast som i dag om 10, 20, 30, 40, 50 og 100 år. Beregn også, hvor meget et menneske spiser i gennemsnit på verdensplan. Hvor meget spiser I selv? Hvor meget spiser verdens fattigste? Hvor kommer jeres mad fra? Hvor meget plads skal der til for at dyrke den mad, I spiser? Hvor mange jordkloder skal vi bruge til at få plads til al den mad? 2. Mål vandforbruget pr. person i løbet af en dag Vandmangel bliver en af det 21. århundredes store udfordringer. Konsekvenserne ved mangel på vand er mange. Der kan blandt andet komme mangel på sikkert drikkevand, og det kan blive et problem at vande afgrøder. WHO anslår, at en femtedel af verdens befolkning allerede bor i områder med vandmangel, og at behovet for vand vil vokse i fremtiden i takt med, at vi bliver flere og flere mennesker på Jorden. Forestil dig, at I lukker for vandet på skolen og etablerer en vandpost et stykke uden for skolen. Nu skal eleverne hente vand Idékatalog Side 22

23 ved vandposten til madlavning, håndvask, brusebad efter idræt m.m. Hvor mange elever skal der til, hvis man kun har almindelige spande? Hvor mange gange skal man gå frem og tilbage for at hente vand nok? 3. Illustrer vandets kredsløb i naturen Skyer dannes, når vanddamp stiger til vejrs og afkøles til små vanddråber. Bliver dråberne tilpas store, vil det begynde at regne. Brug et akvarium til at illustrere, hvordan vandet i havet bliver til skyer og senere til regn. Stil modellen i solen eller lav andre eksperimenter. Sådan gør du: Hæld varmt vand i akvariet og stil et tomt cylinderglas ned i vandet. Læg folie over akvariet og læg nogle terninger på folien ovenover det sted, hvor glasset står. Hvad sker der? Hvorfor er regnvand blødt? Og hvorfor indeholder regnvand ikke salt? Du kan bruge: Isterninger Akvarium Husholdningsfilm (folie) Papirclips Saks Cylinderglas Varmt vand Side 23 Bæredygtigt samfund

24 FANTASIER OM FREMTIDEN

25 I dag bruger vi robotteknologi på mange måder, og ikke kun til automatiseret industriel produktion eller til Mars-landinger. Robotter er også ved at blive en stor del af vores velfærdsområde. Typiske fantasier om fremtiden indeholder ofte en forestilling om, at verden en dag bliver overtaget af robotter. Men det er endnu ikke lykkedes at skabe en robot, der både er lige så klog og lige så fuld af følelser som et menneske. Eller er det? Robotter Robotteknologien bliver mere og mere synlig i hverdagen. For eksempel kan støvsugere, græsslåmaskiner og legetøj alle indeholde robotteknologi. Hvis det står til det amerikanske net-varehus, Amazon, vil vi også snart have flyvende robot-postbude, der på ingen tid kan levere varer direkte til dit hus fra luften. Læs artiklen om Amazons drone-planer på Robotforsker Henrik Schärfe Theodor Bergsagel fra 4. klasse har interviewet Henrik Schärfe, der er robotforsker og har bygget en robot, som er en eksakt kopi af ham selv. Find ud af, hvordan det gik, da Henrik Shärfe som et forsøg satte robotten til at undervise en flok førsteårsstuderende, som ikke havde mødt ham før. Læs hele interviewet på Feltarbejde Robotter bliver brugt på flere og flere plejehjem til rengøring, tøjvask og madlavning. Men hvad synes de ældre beboere om det? Og hvor går grænsen for, hvad robotter kan hjælpe mennesker med? Besøg et plejehjem og tag en snak med de ældre om emnet. Skriv en artikel med udgangspunkt i jeres besøg på plejehjemmet. På kan I læse artikler om, hvordan ældre på plejehjemmene har taget imod robotter i deres hverdag.

26 Tag på skattejagt En satellit er et ubemandet fartøj i kredsløb om Jorden. Der findes vejrsatellitter, astronomisatellitter og spionsatellitter. Og nyeste skud på stammen til brug af satellitter er ideen om at have flere satellitter på op til 1 kilometer i bredden med påsatte solceller i kredsløb over ækvator, hvor de så vil sende solenergi ned til jorden via lasere eller mikrobølger til brug som energiressource på jorden. Et af de helt store hit i forbindelse med brug af satellitter er geocaching. Både pensionister, børnefamilier og fanatikere finder glæde og spænding i at tage på gps-skattejagt efter de små, billige genstande, der efterhånden er spredt ud over hele kloden. Geocaching begyndte med en amerikansk ITingeniør, der efterlod en beholder i skoven nær sit hjem. I beholderen lå videobånd, bøger, software, en slangebøsse og en logbog. Han delte beholderens position på internettet med en opfordring til andre om at finde den og skrev disse ord: Tag noget. Efterlad noget. Skriv i logbogen. God fornøjelse. En leg var blevet sat i gang, og den ser ud til at fortsætte langt ind i fremtiden. Tag selv på geocaching: Emma Weiss, 8 år: Er der levende mennesker inde i robotter til at styre dem? Du får brug for: Internetadgang, så du kan finde positionen for den cache, du vil lede efter GPS, fx i en telefon En genstand til at putte i beholderen (vær opmærksom på, at der er regler for, hvad du må efterlade. Det er fx forbudt at efterlade mad, alkohol og cigaretter) Skriveredskab til at skrive i logbogen med Få flere gode råd og find positioner på danske geocacher på Foto: Thierry Wielemann

27 Foto: Thierry Wielemann Idékatalog Side 27 Fantasier om fremtiden

28 Byg en børsterobot Du kan bruge: En tandbørste En lille vibrationsmotor (det er nemmest, at der er ledninger på, så man ikke skal til at lodde dem fast.) Et eller flere 1,5V knapbatterier Dobbeltklæbende tape Knibtang Saks Sådan gør du: 1. Brug knibtangen til at klippe grebet af tandbørsten af du skal kun bruge børstehovedet. 2. Tag tapen af den lille motor og sæt den fast i den ene ende af børstehovedets bagside. 3. Klip et stykke dobbeltklæbende tape til, og placer det i den anden ende af børstehovedets bagside. 4. Tag den ene af motorens to ledninger og sæt den fast på den dobbeltklæbende tape. 5. Placér batteriet oven på den ene ledning og den dobbeltklæbende tape, og sæt det godt fast. 6. Sæt den anden ledning fast på batteriet enten sættes den i spænd på siden af batteriet eller ovenpå batteriet (brug evt. lidt tape for at holde den fast). 7. Slip din Børsterobot fri, og se hvor den løber hen! 8. Lav evt. en konkurrence i klassen om, hvem der har den hurtigste robot. Eller få robotten til at transportere ting for dig, for eksempel et viskelæder eller lignende (du kan sætte det fast på robotten med en elastik). Hvorfor bevæger den lille robot sig? Kan man bruge andet end en tandbørste? Hvad sker der, hvis man bruger flere batterier? Hvad sker der, hvis man bruger flere motorer? Hvad sker der, hvis man flytter på ledningerne, så de for eksempel rører ved hinanden? Få flere detaljer og læs forklaringen på

29 Transport i fremtiden Byg en hovercraft I fremtiden vil du uden problemer kunne bo i København og arbejde i Århus. Hvis du tager hyperloopen på arbejde tager det nemlig kun 15 minutter at tilbagelægge de 320 kilometer. Hyperloop kører på 100 procent solenergi, kan transportere både mennesker og gods, er billig i drift, lydløs og ekstremt sikker. En hyperloop består af små, cylindriske, eldrevne vogne, der flyder på en pude af luft og ræser derudaf med kilometer i timen. De kommer frem ved hjælp af et tunnelsystem med en anelse undertryk, et luftindtag i fronten af kapslen og hjælp fra magnetisk fremdrift. På den måde opnår Hyperloop ekstremt høje hastigheder. Læs mere om hyperloop på Allan Larsen, professor på Institut for Transport på DTU I fremtiden er privatbilismen væk, og vi deles om al transport. Kan det virkelig passe, og er det en god eller en dårlig ting? Rebecca Bergsagel på 14 år har interviewet Allan Larsen, der er professor på Institut for Transport på DTU. Bliv klogere på begrebet social mobility på og læs hele interviewet. En hovercraft er et transportmiddel, der svæver hen over glatte overflader ved hjælp af en luftpude frembragt af kraftige blæsere og bruger dermed nogle af de samme teknikker som hyperloopen. Byg din egen hovercraft ved hjælp af denne vejledning og diskutér fordele og ulemper ved luftpudefartøjer. Du kan bruge: Rund ballon Cd Vandflaske hvor mundstykket har åbne/lukke-funktion Tape Sticky Tack ( lærerens tyggegummi ) Tegnestift Sådan gør du: 1. Skær mundstykket af flasken, så det kun er mundstykket, der er tilbage. 2. Sæt tape over hullet på cd en, og lav et hul i midten med tegnestiften. 3. Lav en pølse af lærerens tyggegummi, der er lige så lang, som mundstykket er i omkreds. 4. Sæt mundstykket fra vandflasken fast på midten af cd en med lærerens tyggegummi og luk mundstykket. 5. Pust ballonen op, og sæt den fast på mundstykket. 6. Hovercraften er færdigbygget. Emilie Hansen, 12 år: Det er da vildt smart med selvkørende biler. Så kan man bare ligge og sove eller sidde og læse i bilen, mens den transporterer os til arbejde eller på ferie. Elever opfinder klimavenlig transport Trekronerskolen i Roskilde blev under Dansk Naturvidenskabsfestival 2013 stillet en opgave af Roskilde Kommune: Hvordan knækker vi transportens stigende CO 2 -kurve i kommunen? årgang arbejdede med emnet, og lærer Tommy Nielsen var en af de ansvarlige i projektet. På fortæller han om benspænd og stjernestunder i processen. Tør bunden af cd en og overfladen af bordet af for at skabe statisk elektricitet. Sæt cd'en på en glat overflade og åben for mundstykket. Prøv at lave flere huller i tapen. Kan din hovercraft svæve på forskellige overflader? Har ballonstørrelsen betydning for fremdriften? Hvilke forskelle er der mellem en hovercraft og en almindelig båd? Er en hovercraft miljøvenlig? Og hvilke ulemper er der ved at bruge hovercrafts som transportmiddel? Prøv dig frem og få forklaringen på Idékatalog Side 29 Fantasier om fremtiden

30 Birkerød København Rødovre Haderslev Brovst Roskilde

31 Odense Snekkersten Travbanen Vejle Amager Strand Ryslinge

32