UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2000/2001. Lars L. Knudsen kaptajn NOV 2000 UKLASSIFICERET PAGE

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2000/2001 UKLASSIFICERET STRATEGISK OMRÅDESTUDIE INDONESIEN Vil den Indonesiske demokratiseringsproces fortsætte? Lars L. Knudsen kaptajn NOV 2000 UKLASSIFICERET PAGE

2 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ INDLEDNING FORMÅL DISPONERING METODE OPGAVEDISKUSSION AFGRÆNSNING KILDER DEN HISTORISKE FAKTOR HISTORIENS BETYDNING FOR LANDETS SIKKERHEDSPOLITISKE SITUATION ANALYSE AF DEN HISTORISKE FAKTOR DEN FYSISKE-GEOGRAFISKE FAKTOR BELIGGENHED STØRRELSE OG FORM GRÆNSER, LAND-, SØ- OG LUFTADGANGSVEJE NØGLEOMRÅDER KLIMA OG VEJR FREMTRÆDENDE TERRÆNELEMENTER GEOGRAFISKE REGIONER ANALYSE AF DEN FYSISKE-GEOGRAFISKE FAKTOR DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR TRANSPORT- OG TELEKOMMUNIKATIONSSYSTEMER SYSTEMERNES MILITÆRE, POLITISKE OG ADMINISTRATIVE ASPEKTER ANALYSE AF DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR BEFOLKNINGENS STØRRELSE OG GEOGRAFISKE FORDELING RELIGIØSE OG ETNISKE GRUPPERINGER SUNDHED LEVESTANDARD OPLYSNING OG UDDANNELSE ANALYSE AF DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR DEN ØKONOMISKE-VIDENSKABELIGE FAKTOR FØDEVAREPRODUKTION, PRODUKTIONSMIDLER OG RESSOURCER ENERGIPRODUKTION OG RESSOURCER RÅMATERIALER TIL INDUSTRIEN INDUSTRIPRODUKTION HANDEL ARBEJDSKRAFT ØKONOMISK STRUKTUR FINANSER VIDENSKAB OG TEKNOLOGI ANALYSE AF DEN ØKONOMISKE-VIDENSKABELIGE FAKTOR

3 7. DEN MILITÆRE FAKTOR OPGAVER OG KONCEPTER FOR DE VÆBNEDE STYRKER KOMMANDOFORHOLD OG RELATIONER TIL DET POLITISKE NIVEAU STØRRELSE, ORGANISATION OG MATERIEL ANALYSE AF DEN MILITÆRE FAKTOR DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR NATIONALE INTERESSER OG MÅLSÆTNING NATIONAL HOLDNING OG SELVOPFATTELSE REGERING OG ADMINISTRATION POLITISKE PARTIER OG INTERESSEGRUPPER STABILITET ANALYSE AF DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR DEN UDENRIGSPOLITISKE FAKTOR FORHOLDET TIL RELEVANTE EKSTERNE AKTØRER Regionale organisationer IMF USA Australien Kina Regionale stater ANALYSE AF DEN UDENRIGSPOLITISKE FAKTOR SAMLENDE ANALYSE MILITÆRET ØKONOMI INDENRIGS- OG UDENRIGSPOLITIK KONKLUSION VURDERING MILITÆRET ØKONOMISK UDVIKLING INDENRIGS- OG UDENRIGSPOLITIK KONKLUSION...26 Tillæg A: Analysemodel Tillæg B: Kort over Indonesien (2 stk.) Tillæg C: Diverse indikatorer, økonomiske m.v Tillæg D: Militærets organisation, størrelse og materiel m.m Tillæg E: Bibliografi

4 RESUMÉ Strategisk områdestudie Indonesien indeholder en redegørelse for landets strategiske kapacitet, en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation samt en vurdering af Indonesiens fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Udgangspunktet for analysen og vurderingen er spørgsmålet, om den indonesiske demokratiseringsproces vil fortsætte? Indonesiens historie var tæt knyttet til Sukarno og Suharto, som begge var stærke personligheder, der ledede landet autokratisk med udbredt korruption og nepotisme. Indonesien ligger i Sydøstasien og er verdens største øgruppe. Klimaet er tropisk med to monsunperioder. Indonesien og Malaysia kan kontrollere Malaccastrædet, der er vigtig for skibstrafikken. Nøgleområder er øerne Bali og Java, hvor hovedstaden Jakarta ligger, og 62% af befolkningen bor her på ca. 7% af landets areal. Landet har fået pressefrihed med flere kommercielle tv-stationer. Indonesien er verdens 4. folkerigeste nation med ca. 208 mio. indbyggere, samt det største muslimske land. Gennemsnitslevealderen og uddannelsesniveauet er forbedret de sidste 30 år. 10% af den frugtbare jord er opdyrket. Det medfører, at der bl.a. dyrkes ris og kokosnødder m.m. Endvidere er der også en stor produktion af træ m.v. Indonesien er velforsynet med olie, naturgas og råmaterialer. Industrien producerer til et begrænset antal markeder, men industriproduktionen har afløst olieeksporten som landets vigtigste indtægtskilde. Erhvervsstrukturen er forholdsvis velafbalanceret, men der foregår p.t. en liberalisering og privatisering i landet. Militæret har både rent militære opgaver og mere politimæssige opgaver. Disse udføres nogen gange uden hensyn til menneskerettighederne. Landet er et ungt demokrati med de første frie valg i Militæret har 38 faste pladser i parlamentet indtil år I år er antallet af ministre blevet reduceret, samtidig med at en del af præsidentens opgaver er overført til vicepræsidenten. Dette medfører en mere fleksibel og effektiv regeringsførelse. Indonesien er medlem af regionale organisationer, og landet samarbejder bl.a. med USA, idet USA mener, at et samlet Indonesien har stor strategisk og økonomisk betydning for regionen. Indonesien samarbejder videre med en række lande i regionen, dog er forholdet til Australien blevet en smule anstrengt efter Australiens ledelse af FN missionen på Østtimor. Det internationale samarbejde vurderes at være en anerkendelse af Indonesiens demokratiske udvikling og fremtidige intentioner. Ændringerne af Indonesiens politiske og økonomiske system med bl.a. en fri presse og demokratiske valg vurderes at gøre landet relativt stabilt. Det bemærkes, at stabiliteten vurderes at hvile på et forholdsvist usikkert grundlag, og udviklingen bør fortsat stimuleres af eksterne aktører. På kort sigt vurderes demokratiseringsprocessen at ville fortsætte med udgangspunkt i bl.a. en øget regionalisering som udgangspunkt for en positiv økonomisk vækst. Den økonomiske vækst m.m. støttes af verdenssamfundet under forudsætning af, at demokratiet fortsat udvikles, og overholdelsen af menneskerettighederne forbedres. Hverken Indonesien eller verdenssamfundet har interesse i, at der evt. kommer et politisk tilbagefald, idet det vurderes at kunne få alvorlige konsekvenser for regionens stabilitet. 4

5 1. INDLEDNING 1.1. Formål. Formålet med den strategiske områdestudie er følgende 1 : På baggrund af en redegørelse for Indonesiens strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Indonesiens fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder Disponering 3. Områdestudien er opdelt i tre dele. Første del er en redegørelse for landets strategiske kapacitet ud fra otte faktorer 4, samt en analyse af den enkelte faktors betydning. Anden del er en samlende analyse af den nuværende sikkerhedspolitiske situation, og tredje del er en vurdering af Indonesiens fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder 5. Redegørelsen tilvejebringer de oplysninger, som danner grundlaget for analysen, således at det er muligt at identificere og afveje problemområder under faktorerne, som kan have betydning for landets sikkerhedspolitiske situation, herunder den enkelte faktors indvirken på landets stabilitet 6. Den samlende analyse har til formål at klarlægge relationerne 7 mellem væsentlige faktorer. Afsluttende gives på baggrund af analysen en vurdering af landets fremtidige sikkerhedspolitiske udvikling m.m. Disponeringen er valgt, fordi sammenhængen mellem de enkelte faktorer vurderes at være så kompleks og integreret, at det ikke giver mening kun at lave en selvstændig analyse af den enkelte faktor Metode. Nøglebegreberne i problemformuleringen er sikkerhedspolitiske situation og fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. I f.m. udarbejdelsen af områdestudien tages udgangspunkt i det brede sikkerhedsbegreb 8 og den liberalistiske tolkning 9. Det brede sikkerhedsbegreb tager ikke kun udgangspunkt i en snæver militær sikkerhedspolitisk betragtning, hvilket medfører, at sikkerhedspolitikken betragtes bredt 10, således at emner vedrørende værdier, økonomi, velstand, integritet 11 og omgivelser m.m. behandles. I den tolkning er staten ikke den eneste aktør 12, men kulturelle, teknologiske og økonomiske processer problemer m.m. i bred forstand er også væsentlige i relation til landets 1 Jf. FAK VEJSAM afsnit B, pkt Jf. FAK VEJSAM afsnit B, pkt Disponeringen af opgaven er givet i FAK VEJSAM, DEL I, AFSNIT B, pkt. 5 og fremgår af tillæg A. Opgaven er opstillet efter FKOBST af Jf. FAK VEJSAM afsnit B, pkt Ved sikkerhedspolitisk mulighed forstås landets sikkerhedspolitiske situation og udviklingsmuligheder. 6 Vurderingen af den enkelte faktors indvirkning på Indonesiens stabilitet skal ses i relation til Indonesien og regionen, og der er således tale om en relativ vurdering af stabiliteten. Hvorfor vurderingen af den enkelte faktors betydning for stabiliteten og stabiliteten generelt ikke kan sammenlignes med andre lande eller regioner. Hvordan den enkelte faktors påvirker Indonesiens stabilitet vil blive vurderet på baggrund af analysen. 7 Tom! 8 Jf. Nils Andrén: Sammenfattende betegnelse for de politiske aktiviteter, som en stat udøver for at kunne virkeliggøre sine målsætninger også i situationer, hvor den står over for trusler fra andre aktører, især fra andre stater, i det internationale system. Citatet er taget fra Leksikon i Statskundskab, Akademisk Forlag, København, Endvidere er FAK tolkning af en bred sikkerhedsopfattelse beskrevet i FAK VEJSAM, afsnit B, punkt 5. 9 Verden 2000, p. 65 ff. 10 Det medfører, at studien inddrager 8 faktorer i beskrivelsen jf. FAKVEJSAM, DEL I, AFSNIT B. 11 I dette studie forstås ordet integritet, som værende et lands ret til at have sit område ubeskåret jf. Gyldendals fremmedordbog. 12 Aktør kan jf. Verden 2000, p. 98 opdeles i tre niveauer: Individ-, nationale- og internationale niveau. 5

6 sikkerhedspolitiske situation. Dette er i overensstemmelse med studiens disponering, samt det forhold at anvendelsen af en liberalistiske tolkning virker relevant i vurderingen af Indonesien. Bl.a. fordi Indonesien ikke umiddelbart virker som en regional militær stormagt, hvilket kunne have indikeret en tolkning i den realistiske skole. Endvidere er det væsentlig at holde sig for øje, at studien søges udarbejdet med en objektiv synsvinkel, men at forfatterens opfattelse hviler på et kristent livssyn og en vestlig kulturel baggrund. Dette livssyn og baggrunden, samt det forhold at de anvendte kilder udelukkende er vestlige, kan virke mindre hensigtsmæssig i analysen og vurderingen af et muslimsk asiatisk land, men det må betragtes som det muliges kunst Opgavediskussion. Det forekommer relevant at udarbejde en områdestudie for Indonesien. Bl.a. er landet verdens fjerde folkerigeste, og det vurderes at besidde et stort økonomisk vækstpotentiale. Landet har haft stor bevågenhed i de senere år bl.a. pga. uroligheder i Jakarta og på Timor, hvor FN har været involveret i løsningen af konflikten. Fremtidige uroligheder i landet regionen kan ikke umiddelbart udelukkes, bl.a. fordi Indonesien p.t. gennemgår en demokratiseringsproces. På baggrund af problemformuleringen kan udledes følgende tre delopgaver: En redegørelse for Indonesiens strategiske kapacitet. En analyse af Indonesiens sikkerhedspolitiske situation. En vurdering af Indonesiens fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. De enkelte faktorer, jf. figur 1 og tillæg A, vægtes på baggrund af dens betydning for Indonesiens fortsatte demokratiseringsproces og den strategiske kapacitet, samt det forhold at opgaven er begrænset til tegn 13. Dette medfører, at alle faktorer ikke kan behandles med samme dybde. Det vurderes heller ikke hensigtsmæssig eller relevant. En skitsering af faktorernes gruppering og vægtning i relation til betydningen for indenrigs- og udenrigspolitikken, samt relationen til nedenstående spørgsmål fremgår af figur 1. Udgangspunktet for analysen og vurderingen af Indonesiens fremtidige sikkerhedspolitiske situation vil være en besvarelse af nedenstående spørgsmål 14, idet svaret vurderes at være helt centralt for Indonesiens fremtidige sikkerhedspolitiske situation. Vil den Indonesiske demokratiseringsproces fortsætte? Den historiske faktor vurderes ikke at have en direkte afgørende betydning for udarbejdelsen af denne studie, idet Indonesien har gennemgået en kraftig ændring i både indenrigsog udenrigspolitikken i de senere år. Faktoren vurderes derfor at have en aftagende betydning for den sikkerhedspolitiske udvikling. Det skal dog bemærkes, at militærets indflydelse i det politiske liv vurderes at være historisk betinget, men dette forhold medtages under den militære og den indenrigspolitiske faktor. Landets fysiske - geografiske placering medfører, at denne faktor har en indflydelse på indenrigs- og udenrigspolitikken, men faktoren vurderes ikke at være af afgørende betydning for landet sikkerhedspolitiske situation. 13 Jf. FAK VEJSAM, afsnit B, punkt 8. Antallet af tegn er opgjort til Den enkelte faktors indflydelse på Indonesiens stabilitet analyseres i relation til demokratiseringsprocessen fremtidige udvikling, således at vurderes den enkelte faktor at have en positiv og stabiliserende indflydelse på demokratiseringsprocessen, vil den være stabiliserende for Indonesiens sikkerhedspolitiske fremtid. 6

7 Figur 1 15 : Gruppering og vægtning af faktorerne: Udenrigspolitisk betydning Indenrigspolitisk betydning Udenrigspolitiske (Kap 9) Indenrigspolitiske (Kap 8) Vil den Indonesiske demokratiseringsproces fortsætte? Militære (Kap 7) Økonomisk - videnskabelige (Kap 6) Fysisk-geografiske (Kap 3) Kommunikationsmæssige (Kap 4) Sociologiske (Kap 5) Historiske (Kap 2) Den kommunikationsmæssige faktor vurderes ikke, i Indonesiens tilfælde, at have afgørende betydning for landets økonomiske udvikling og som følge deraf den af sikkerhedspolitiske udvikling. Landets mangeartede etniske og religiøse sammensætning vurderes ikke som selvstændig sociologisk faktor at have direkte indflydelse på den sikkerhedspolitiske udvikling. Det kan ikke udelukkes, at området kan have en indirekte indflydelse på andre væsentlige faktorer som f.eks. den økonomiske og indenrigspolitiske udvikling. Dette medfører, at faktoren ikke prioriteres. Landets økonomiske - videnskabelige situation vurderes at have en stor betydning, idet landet anses for, under de rette inden- og udenrigspolitiske forhold, at have et væsentligt økonomisk vækstpotentiale. En øget økonomisk vækst for et land som helhed og en fornuftig fordeling af de økonomiske midler uden korruption vurderes at medføre en øget sikkerhedspolitisk stabilitet. Dette medfører, at denne faktor prioriteres. Den militær faktor prioriteres, idet Indonesiens militær har en stor direkte indenrigspolitisk betydning via bl.a. 38 faste pladser i parlamentet. Militæret har set det som deres væsentligste opgave at opretholde landets integritet, og den tidligere præsident Suharto var op- 15 I Figur 1 grupperes de enkelte faktorer i relation til faktorens relation til inden- og udenrigspolitikken, og det skitseres hvilke faktorer, der vurderes at have størst indflydelse på demokratiseringsprocessen. Endvidere prioriteres de fremhævede faktorer i studien på baggrund af relationen til demokratiseringsprocessen. 7

8 rindelig general, og han anvendte militæret ved magtovertagelsen. Et af de væsentligste problemområder for Indonesien vil være, om militærets direkte indflydelse kan reduceres uden, at militæret vil søge at ændre udviklingen med magt. Den indenrigspolitiske faktor prioriteres, da indenrigspolitikken i stort omfang danner grundlaget for de andre faktorer. I den sammenhæng vil det være afgørende, om den indonesiske demokratiseringsproces fortsætter. Videre bør en stabil og stringent indenrigspolitik danne grundlaget for Indonesiens fortsatte integritet. Integriteten vurderes at have en direkte indflydelse på udenrigspolitikken, bl.a. fordi USA ser et samlet og stabilt Indonesien som et led i en fredelig udvikling af regionen. En stabil udenrigspolitik anses videre for værende central i forsøget på at sikre landet en stabil økonomisk udvikling. Det medfører, at den udenrigspolitiske faktor prioriteres. Sammenhængen mellem den økonomiske, indenrigs- og udenrigspolitiske faktor vurderes at have stor betydning for landet positive udvikling i den nærmeste fremtid. Idet der kan opnås en synergieffekt, hvis en stabil indenrigs- og udenrigspolitik medfører en øget investeringslyst fra udlandet til gavn for landets økonomi, som så igen medfører en stabil indenrigs- og udenrigspolitik. Indonesien vil derefter være inde i en positiv udviklingsspiral, både hvad angår økonomi og politik herunder en forsat demokratisk udvikling af landet Afgrænsning til i dag danner tyngden i studien, idet udviklingen i denne periode danner grundlaget for Indonesiens nuværende sikkerhedspolitiske situation. For at få forståelse for denne udvikling m.m., er den historiske faktor medtaget Kilder. Kilderne er listet i tillæg E. 2. DEN HISTORISKE FAKTOR 2.1. Historiens betydning for landets sikkerhedspolitiske situation. Den 17. august 1945 proklamerede Dr. Sukarno og Dr. Hatta Indonesiens selvstændighed, som ikke umiddelbart blev anerkendt af Holland, og der foregik kamphandlinger m.m. mod hollænderne frem til I 1949 blev landet selvstændigt. Tilhørsforholdet for Ny Guinea 17 udstod indtil 1962, hvor det via FN blev aftalt, at Ny Guinea skulle tilhøre Indonesien 18. I de første 15 år som selvstændig stat fremstod Indonesien som politisk ustabil, hvilket bl.a. medførte en økonomisk tilbagegang. Situationen blev forværret efter 1959, da præsident Sukarno opløste Repræsentanternes Hus (DPR 19 ) og Folkets Rådgivende Forsamling (MPR 20 ). Denne periode med styret demokrati gav en del politisk tumult, hvor økonomien blev undergravet. Udenrigspolitisk var der konfrontationer med Holland og Malaysia. 21 I begyndelsen af 60 erne støttede Indonesien sig til kommunistiske lande som Sovjetunionen og Kina, og der blev ført en aggressiv politik mod vestlig imperialisme 22. De økonomiske problemer m.m. kulminerede med et kup i september Kuppet i september Irian Jaya. 18 Yearbook 2000, p Fra 1. maj 1963 tilhørte Ny Guinea Indonesien officielt. 19 DPR = The House of People s Representatives = Dewan Perwakilan Rakyat. 20 MPR = The People s Consultative Assembly = Majelis Permusyawaratan Rakyat. 21 EIU Profile , p LIL, p EIU Profile , p. 5. 8

9 markerede slutningen på The Old Order, som Sukarnos præsidentperiode senere blev kaldt. Hæren knuste imidlertid kuppet, og ca medlemmer af Det Indonesiske Kommunist Parti (PKI) m.m. blev slået ihjel 24. I marts 1966 blev New Order etableret ved, at regeringsmagten blev overdraget til generalløjtnant Suharto 25. Efterfølgende er Suharto blevet valgt til seks 5-årsperioder, hvor den sidste periode begyndte i marts Suharto ændrede udenrigspolitik, idet forbindelserne til de kommunistiske lande blev afbrudt eller lagt på is. Indenrigspolitisk lancerede Suharto New Order, hvis vigtigste mål var at sikre politisk stabilitet 27. Videre søgte Suharto at udvikle Indonesiens økonomi efter en mere kapitalistisk model, hvor bl.a. udenlandske eksperter deltog i udviklingen af den økonomiske politik. Staten deltog med store investeringer på baggrund af femårige udviklingsplaner. På baggrund af bistand, udlandslån og olieeksporten havde Indonesien en ekspansiv økonomisk udvikling op gennem 80 og 90 erne. Dog havde landet en midlertidig økonomisk nedgang i midtfirserne grundet bl.a. olieprisernes fald. Centraladministrationen mistede gradvist sin effektivitet dels pga. manglende styring dels pga. lave lønninger. Sidstnævnte skabte samtidig grobund for korruption 28. Suharto mistede gradvist støtte fra militæret, idet mulighederne for at deltage i økonomiske og kommercielle aktiviteter gradvist blev reduceret fra begyndelsen af 90 erne. På grund af den økonomiske krise som ramte Indonesien og deraf affødte uroligheder i Jakarta medio 97 skærpedes kritikken mod Suharto, som gik af i maj Analyse af den historiske faktor. Indonesien i perioden har været ledet af to stærke personligheder, Sukarno og Suharto. Begge ledere har holdt sammen på landet gennem en autokratisk styreform med kontrollerede medier og anvendelse af korruption. Styreformen har dog ikke vist sig holdbar i perioder, hvor landet har været ramt af økonomiske kriser. Netop i disse perioder har befolkningen ønsket forandringer og har mulighed for at påvirke systemet. På baggrund af landets manglende demokratiske historie vurderes faktoren, at have en svagt destabiliserende indflydelse på demokratiseringsprocessen. 3. DEN FYSISKE-GEOGRAFISKE FAKTOR 3.1. Beliggenhed 30. Indonesien er placeret i Sydøstasien og ligger mellem Asien og Australien. Landet har adgang til Det Indiske Ocean, Det Sydkinesiske Hav og Stillehavet Størrelse og form. Indonesien er verdens største øgruppe 32, hvor der findes både sumpområder, regnskov, bjerge og vulkaner 33. Landet dækker et areal 34 på ca. 1,9 mio. km 2, og øerne breder sig ud 24 EIU Profile , p. 5. PKI involvering er aldrig blevet bevist. 25 Suharto blev indsat som præsident i marts EIU Profile , p LIL, p Berlingske Tidende den 31. august 2000, hvor det fremgår, at Suharto anklages for misbrug af statens midler for ca. 550 mio. dollar, hvilket kun anslås at være en mindre del af det samlede beløb på ca mia. dollar. 29 LIL, p. 20 og p Se tillæg B Indonesien består af øer, herunder fem hovedøer og 30 mindre øgrupper. De fem hovedøer er Sumatra, Java, Kalimantan, Sulawesi og Irian Jaya. 33 LIL, p. 4. 9

10 på begge sider af ækvator, i alt km fra øst til vest og km fra nord til syd 35 samt over tre tidszoner Grænser, land-, sø- og luftadgangsveje. Indonesien har landegrænse mod Malaysia i nordvest og Papua Ny Guinea i øst 37. Landets søterritorium støder op til Australien, Thailand, Singapore og Filippinerne. 38 Oprindeligt havde Indonesien en territorialzone på 12 sømil, men senere fik landet også en økonomisk zone på 200 sømil Nøgleområder. Java og Bali er nøgleområder 40, idet øerne ligger centralt placeret i Indonesien. Internationalt har Malaccastrædet 41 stor betydning for skibstrafikken, idet strædet forbinder det Indiske Ocean med Stillehavet. Derfor anvender en stor del af skibstrafikken mellem Europa/Mellemøsten og Østen/USA denne rute Klima og vejr 42. Landet har tropisk klima med to monsunperioder, hvor den våde periode er fra november til marts, og den tørre periode er fra juni til oktober. Luftfugtigheden er høj med et årsgennemsnit på ca. 80%. Temperaturen varierer fra ca C Fremtrædende terrænelementer. Landet er bjergrigt med ca. 400 vulkaner. Ca. 100 af disse er fortsat aktive. Der har været ca. 30 vulkanudbrud de seneste 20 år Geografiske regioner. Indonesien består af 27 provinser 44 og opdeles i følgende regioner: Sumatra, Java/Madura, Kalimantan, Sulawesi og Pulau Pulau Lain Analyse af den fysiske-geografiske faktor. Landet er et ørige med stor udbredelse, hvorfor det kan være svært at administrere landet homogent, herunder at politi m.m. er synligt i hele landet. Antallet af aktive vulkaner og landets omskiftelige klima stiller krav til redningsberedskabet, således at også fjerntliggende regioner kan få hjælp ved naturkatastrofer. Endvidere vurderes landets udbredelse at have en negativ indflydelse på muligheden for demokratisk skoling af provinser, der ikke ligger tæt på Java og Bali, hvorfor faktoren vurderes at have en destabiliserende effekt på demokratiseringsprocessen Indonesien er ca. 44 gange større end Danmark, hvilket svarer til Mexicos størrelse. 35 LIL, p LIL, p Se tillæg B % af befolkningen bor på øerne Java og Bali. Se punkt Det fremgår af Comprehensive Security in East Asia, Ib Damgaard Petersen, at japanske tankskibe transporterer ca. 74% ud af 85% importeret olie til Japan gennem stræderne ved Indonesien. 42 MS Encarta YEARBOOK 2000, p

11 4. DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR 4.1. Transport- og telekommunikationssystemer 46. Indonesien har km jernbanenet, som er placeret på Java og Sumatra, og km asfalteret vej 47. Det statslige jernbaneselskab har forsøgt at investere i modernisering af jernbanenettet, som blev bygget før 2. Verdenskrig, men jernbaneselskabet møder stadig hårdere konkurrence fra lastbiltrafikken 48. Landet har 127 flyvepladser 49 med asfalterede landingsbaner, og 16 større havne 50 til oceangående skibe. De lokale vandveje er på km 51. Indonesiens telefonsystem fungerer tilfredsstillende indenrigs og godt udenrigs. Indenrigs består systemet af mikrobølgetransmission mellem øerne og et HF politiradionet, samt satellitkommunikation. Udenrigs foregår kommunikationen med satellit. 52 Indonesien har officielt pressefrihed, men tidligere var der en hård kontrol. I de senere år er udenlandske aviser blevet tilladt, og i f.m. studenteroprørene i 1997 blev en stor del af modstanden organiseret og formidlet via Internettet 53. Endvidere findes der i dag 41 tvstationer, hvoraf 23 er kommercielt drevet Systemernes militære, politiske og administrative aspekter. Regeringen åbnede i midten af firserne for privatinvesteringer, og siden 1994 har investeringer fra udenlandske investorer været tilladt 55. Indonesien privatiser p.t. to statsejede telefonselskaber Analyse af den kommunikationsmæssige faktor. Indonesien har opnået reel pressefrihed, herunder har hele befolkningen principielt adgang til nyhedsmedierne, hvilket på sigt vurderes at være gunstig for en demokratisk udvikling. Der vurderes i princippet ikke at være demokratiske tilstande i et land før end alle har adgang til frie og uafhængige medier, hvilket stiller krav til transmissionen til fjerne egne af landet. Endvidere kan det være problematisk at formidle politiske budskaber, hvis hele folket ikke har adgang til radio, tv eller aviser. På den anden side stiller øget pressefrihed erfaringsmæssigt også krav til øget medbestemmelse fra folkets side, idet staten ikke længere kan skjule landets væsentligste problemområder. 57 Dette kan have en gunstig effekt på demokratiudviklingen, idet evt. modstand mod en tilbagevenden til autokratiet forholdsvis nemt kan organiseres via bl.a. Internettet. Administrativt stiller udviklingen og privatiseringen af infrastrukturen store krav om fleksibilitet og planlægning, idet der kan være et misforhold mellem det lokale - regionale ønske om udvikling og hensynet til landets overordnede infrastruktur udvikling. 46 Indonesiens infrastruktur fremgår af kort 2 i tillæg B LIL, p YEARBOOK 2000, p LIL, p (Dette punkt er taget fra 1999 udgaven) 55 EIU Profile , p EIU Profile , p Et eksempel på dette kunne være episoden med Kursk s uheld, da det russiske folk ønskede uheldet fuldt belyst, hvilket var en klar ændring i forhold til tidligere, hvor militæret ikke havde tilladt pressens tilstedeværelse på ulykkesstedet. 11

12 På baggrund af ovenstående vurderes faktoren at have en svagt stabiliserende effekt på demokratiseringsprocessen. 5. DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR 5.1. Befolkningens størrelse og geografiske fordeling. Indonesien er verdens 4. folkerigeste nation med ca. 208 mio. indbyggere 58, hvor 35% 59 bor i byer, hvilket er en forøgelse i forhold til 17% 60 i Befolkningstilvæksten 61 i 1960 var på 2,3% 62, og den er nu reduceret til 1,5% 63. Dette forhold bekræftes yderligere af, at antallet af personer under 15 år er faldet fra 41,9% i 1980 til 36,6% i 1990 og yderligere reduceret til 33,9% i Befolkningsmæssigt er størstedelen af befolkningen bosiddende på øerne Java og Bali 65, idet ca. 62% af befolkningen lever her på et område svarende til ca. 7% af landets samlede areal Religiøse og etniske grupperinger 67. Der er religionsfrihed for hinduer, buddhister, muslimer og kristne, og endvidere regnes personer som dyrker naturreligioner for værende ikke-religiøse. Indonesien er verdens største muslimske land, idet 88% 68 af befolkningen er muslimer, svarende til 183 mio., og langt størstedelen er sunnitter. Den muslimske tro i Indonesien varierer afhængig af lokale traditioner, og staten har ført kampagner for religiøs tolerance, men der forekommer alligevel mindre religiøse konflikter. Bl.a. har militæret bekæmpet muslimske fundamentalister. Der tales mere end 500 forskellige sprog og dialekter 69, og det officielle sprog er Bahasa Indonesia Sundhed. Landets sundhedspolitik er koncentreret om etablering af offentlige sundhedscentre i landområderne. Forebyggende sundhedsmæssige forholdsregler drejer sig primært om tilvejebringelse af rent drikkevand, vaccination, pestkontrol og forbedret ernæring. I perioden fra midten af 60érne og frem til midten af 90érne er antallet af offentlige sundhedscentre vokset fra under til mere end 7.000, suppleret med mere end hjælpeog mobile centre. Dette har bl.a. medført en sænkning af børnedødeligheden fra 145 til 49 pr fødte i perioden 1967 til Endvidere er gennemsnitslevealderen øget fra 46 år til 65 år i samme periode EIU Report may 2000, p. 5. Til sammenligning opgiver MS Encarta 2000 følgende: Kina ca mio., Indien 984 mio., USA ca. 270 mio., Indonesien ca. 213 mio. og Brasilien ca. 170 mio. indbyggere. 59 LIL, p LIL, p Den numeriske befolkningstilvækst fremgår af tillæg C, figur LIL, p LIL, p. 5. Til sammenligning er befolkningstilvæksten i DK på ca. 0,5%. 64 EIU Country Profile , p LIL, p EIU Profile , p Den religiøse og etniske fordeling af befolkningen fremgår af tillæg 1, figur 10 og 11. Hvis andet ikke fremgår er oplysningerne taget fra LIL, p. 6 og EIU Profile , p

13 5.4. Levestandard. Regeringen oplyste i 1998, at der var ca. 80 mio. mennesker svarende til ca. 38% af landets befolkning, som levede under et eksistensminimum Oplysning og uddannelse. Fra midten af 70érne begyndte regeringen at anvende flere midler til uddannelse og forskning, og 14% af statens udgifter anvendtes i perioden 1989/ /94 til dette. I perioden 1968 til 1997/98 er andelen af børn, der får en primær, sekundær eller universitetsuddannelse steget væsentlig, hvilket fremgår af tillæg C, figur 12. En af regeringens hovedmål har været at skabe fri adgang til den primære skole. Frygten for at den økonomiske krise i 1997 skulle få mange børn til at forlade skolen synes indledningsvis at være ubegrundet. Prioriteringen har ført til et stort fald i analfabetismen fra 39% til 23% i perioden Analyse af den sociologiske faktor. Reduktionen i den relative befolkningstilvækst, forbedrede uddannelses- og sundhedsvilkår i de senere år har øget levestandarden i samfundet også for de svageste. Endvidere har udviklingen medført, at gennemsnitslevealderen er øget samtidig med, at antallet af analfabeter er reduceret til gavn for samfundet generelt og måske specielt for industrien. Indonesiens religiøse sammensætning vurderes ikke at have en væsentlig destabiliserende indflydelse på den sikkerhedspolitiske situation. Da størstedelen af de indonesiske muslimer er præget af lokale traditioner, og de er således ikke fundamentalister i mellemøstlig forstand. Endvidere vurderes militærets indgriben i landets etniske konflikter at være gunstig for udviklingen, idet konflikter og uroligheder vurderes at være skabt af minoriteter. På den anden side taler et evt. land-by problem og befolkningstætheden omkring Jakarta for, at faktoren kan være svagt destabiliserende. Dette vurderes dog at kunne blive imødegået af bl.a. de mobile sundhedscentre, idet bl.a. disse centre gerne skulle medvirke til at motivere folk, således at de ikke flytter til storbyen Jakarta. På baggrund af den positive udvikling indenfor specielt uddannelse og sundhed vurderes faktoren at have en stabiliserende indflydelse på demokratiseringsprocessen. 6. DEN ØKONOMISKE-VIDENSKABELIGE FAKTOR 6.1. Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer. 10% af landet er opdyrket 73, og forudsætningerne for landbruget er gode pga. det tropiske klima samt nedfald af vulkansk aske 74, hvilket medfører, at der på Java og Bali kan høstes op til 3 gange om året 75. Ris er den vigtigste afgrøde, og Indonesien er gået fra at være verdens største risimportør i 70érne til at eksportere ris 76, og i dag er landet verdens tredjestørste risdyrkende nation 77. Videre kan det nævnes, at der dyrkes kokosnødder, palmeolie, krydderier 78, kaffe, kakao og naturgummi LIL, p. 36. I 1997 er BNP pr. capita $, hvilket svarer til en rangering af Indonesien, som nr. 105 i verden jf. OECD. 72 EIU Profile , p Vulkansk aske gør jorden ekstra frugtbar. 75 EIU Profile , p LIL, p LIL, p. 33. Risproduktion er på ca. 50 mio. tons årligt svarende til 9% af verdensproduktionen. 78 De vigtigste krydderier er nellike, muskat og peber. 79 EIU Profile , p. 30 ff. 13

14 62% af landet er dækket af skov 80, hvilket har medført, at landet er Asiens vigtigste eksportør af træ og træprodukter. Skovressourcerne bliver administreret af staten, men selve produktionen udføres af civile firmaer. 81 Fiskeriet er en vigtig del af landets fødevareproduktion. Med hjælp fra bl.a. Verdensbanken, UNDP og FAO søges fiskeindustrien og metoderne p.t. moderniseret, således at områdets store udviklingspotentiale udnyttes Energiproduktion og ressourcer. 83 Indonesien er velforsynet med energiressourcer som f.eks. olie, naturgas og kul. Langtfra alle oliefelter er i anvendelse, hvilket betyder, at landet har oliereserver at trække på 84. Energiproduktionen er baseret på olie, naturgas og kul, men regeringen søger at mindske oliens andel af energiproduktionen, således at denne kan eksporteres 85. Olien er en af de vigtigste eksportprodukter og stod for ca. 16% af landets indtægter i 1998, hvilket er en reduktion fra 70% i Råmaterialer til industrien. Indonesien er velforsynet med råmaterialer, og udvindingen styres af statslige selskaber med udenlandske investeringer, og de vigtigste materialer er bauxit, kobber, nikkel, guld, sølv og tin. 86 Produktionen af guld og sølv er tredoblet i perioden 1994 til Industriproduktion. Produktionen foregår primært i mindre virksomheder, men i de senere år er antallet af store og mellemstore virksomheder vokset. Der produceres primært forbrugsvarer til hjemmemarkedet. Endvidere er der udviklet en sværindustri, som producerer stål, jern, aluminium, kemikalier, cement, papir, biler og skibe. Industriproduktionens andel af eksporten er øget fra 15% i 1984 til 71% i Ambitionerne om at starte en højteknologisk industri i slutningen af 80érne er p.t. sat i bero pga. statsbudget reduktioner, som er aftalt med IMF Handel. Indonesiens handel er for en stor dels vedkommende baseret på et begrænset antal markeder. Japan, USA og Singapore stod for ca. 46% af eksporten og 34% af importen i De vigtigste eksport- og importlande samt eksport- og importvarer fremgår af tillæg C, figur 1 til 4. I 1997 blev landet hårdt ramt af den økonomiske krise, hvor kursen på rupiah i forhold til US dollar faldt 70% 90. Udviklingen i handelsbalancen fremgår af tillæg C, figur EIU Profile , p EIU Profile , p. 32. UNDP = UN Development Program, FAO = UN FOOD and Agriculture Organization. 83 Oplysningerne stammer fra EIU Profile , p. 19 ff., hvis andet ikke er opgivet. 84 P.t. er 60 oliefelter erkendt, 38 udforsket og 14 anvendes til produktion. 85 LIL, p EIU Profile , p EIU Profile , p. 57. Guld: kg til kg. Sølv: til kg. 88 EIU Profile , p Se tillæg C, figur 1 og LIL, p

15 6.6. Arbejdskraft. Arbejdsstyrken var i 1995 på mio., hvoraf ca. 78% er fra 15 til 50 år. Arbejdsstyrken vokser hvert år med ca. 2,3 mio. 92, og arbejderne har en lovmæssig ret til at organisere sig 93. Arbejdsløsheden var i 1998 estimeret til omkring 15-20% Økonomisk struktur. 95 Indonesiens økonomiske struktur er centralt styret, og styringen er de seneste 30 år foregået med udgangspunkt i 5-årige udviklingsplaner. Som følge af IMF aftalen fra 1998 skal landet liberalisere hjemmemarkedet og nedtrappe støtten til de statslige industriprojekter 96. Erhvervsstrukturen er forholdsvis velafbalanceret, og alle væsentlige sektorer og erhverv spiller en rolle. Landbruget m.v. har historisk set spillet en fremtrædende rolle, både hvad angår beskæftigelse og indtjening. Der er et bredt udvalg af råstoffer m.v., og råstofudvindingen er blevet øget de seneste 30 år, således at denne sektor bidrager væsentligt til landets indtjening. I de seneste 15 år er industriproduktionen blevet øget, og dens indtjening oversteg i 1991 landbrugets. Forøgelsen af industriproduktionen er bl.a. sket ved sammenlægninger af virksomheder til store konglomerater, som ofte blev ledet af Suhartos slægtninge eller af rige kinesere 97. Konglomeraterne fik monopol på at producere og importere visse produkter Finanser. Op gennem 90érne havde landet en økonomisk vækst på over 7% om året 99, men den økonomiske krise i Asien medførte en negativ vækst i 1998 på 13%, en inflation på 77% og, i den værste periode af krisen, en rente på ca. 70% p.a. Det medførte, at Indonesien anmodede IMF om hjælp, og valutafonden samt andre bilaterale donorer stillede garantier for 43 mia. USD, hvorefter økonomien blev stabiliseret primo Udlandsgælden har været stigende frem til 1999, hvor den faldt 101. For at statsfinanserne skal kunne styres, er det lovbestemt, at statsbudgettet skal balancere Videnskab og teknologi. Der findes 49 statslige og mere end 950 private universiteter Analyse af den økonomiske-videnskabelige faktor. Indonesien råder over en righoldig råstofbeholdning, fødevare- og industriproduktion, som burde give mulighed for en væsentlig økonomisk vækst og stabilitet. Specielt hvis eksportindtægterne fortsat anvendes til import af produktionsmidler til industrien, således at landets arvesølv ikke bare eksporteres uden brugbar erstatning. I den sammenhæng har udviklingen af landets økonomiske struktur, olieeksporten og risproduktionen i de senere 91 EIU Profile , p. 33 ff. Arbejdskraftens fordeling på sektorer fremgår af tillæg C, figur LIL, p Yearbook 2000, p Hvis andet ikke er opgivet stammer oplysningerne fra EIU Profile , p LIL, p I følge LIL, p. 6 vurderes det, at en minoritet af kinesere kontrollerer ca. 70% af den private økonomi. 98 LIL, p Udviklingen af BNP fremgår af tillæg C, figur Udlandsgælden fremgår af bilag C, figur YEARBOOK 2000, p LIL, p. 9. se endvidere pkt. 6.5 Oplysning og uddannelse. 15

16 år haft en positiv indflydelse på stabiliteten. Idet Indonesien bliver mindre afhængig af olieog rispriserne på verdensmarkedet, samt det forhold at landet følger anbefalingerne med øget privatisering fra IMF. Indonesiens øgede spredning af de økonomiske risici på flere eksportprodukter har en gunstig indflydelse på stabiliteten. Omstillingen fra landbrugsland med stor klimaafhængighed til industriland medfører en øget stabilitet, idet industriens evne til omstilling vurderes at være bedre end landbrugets. Industrien vurderes også bedre at kunne leve op til efterspørgslen på eksportmarkederne. Her skal det bemærkes, at arbejdskraftens fordeling på sektorer antyder, at det indonesiske landbrug ikke drives optimalt, idet ca. 45% af arbejdsstyrken arbejder i landbruget, men landet er p.t. ikke selvforsynende, når det angår fødevarer 104. Den økonomiske struktur vurderes p.t. at være følsom overfor eksterne påvirkninger, men viljen og evnen til omstillinger vurderes at være tilstede. Faktoren vurderes indledningsvis at virke stabiliserende på demokratiseringsprocessen, idet at udviklingen vurderes at medføre en øget levestandard for landets indbyggere generelt. På den anden side taler den centrale økonomiske struktur, et snævert eksportmarked og visse forsøg på indførelse af højteknologisk industri for, at faktoren er mindre gunstig for den sikkerhedspolitiske situation, idet erfaringerne fra bl.a. Østeuropas planøkonomi viser, at hvis medarbejderne fratages ansvarlighed, kan det resultere i nedadgående konturer. Et snævert eksportmarked, hvor Indonesien er afhængig af den økonomiske formåen i et begrænset antal lande, gør landet meget afhængig af den økonomiske udvikling i de pågældende lande. I den sammenhæng vurderes udlandsgælden at gøre landet afhængig af omverdnen i en grad, der kan virke hæmmende for Indonesiens økonomiske handlefrihed og positive udvikling. Landets høje arbejdsløshed medfører en vis ustabilitet, idet forholdet er alvorlig for den enkelte person og specielt belastende for økonomien. Endvidere har Suhartos nepotisme, hvor landets ressourcer er blevet anvendt til egen og venners vinding, haft en negativ indflydelse på stabiliteten. Ovenstående samt det forhold, at flere internationale organisationer som IMF, Verdensbanken, UNDP og FAO samarbejder med Indonesien, og dermed blåstempler landets udvikling, medfører, at den økonomiske-videnskabelige faktor p.t. vurderes at være svagt stabiliserende for demokratiseringsprocessen. 7. DEN MILITÆRE FAKTOR 7.1. Opgaver og koncepter for de væbnede styrker 105. Den militære 106 doktrin består af fire koncepter, som er udarbejdet på baggrund af landets historie og geografiske forhold: Dwi-fungsi doktrinen, der gav TNI en dobbelt rolle med både en socioøkonomisk- og forsvarsopgave. National robusthed, hvor TNI medvirker til at understrege Indonesiens behov for at opbygge økonomisk, social og politisk styrke gennem selvforsyning og tilstrækkelige nationale ressourcer. Totalforsvarskoncepten er baseret på opfattelsen af, at den civile befolkning og infrastrukturen er vitale dele af den nationale forsvarsstrategi. Ø-gruppedoktrinen, der understreger vigtigheden af at opretholde øernes og søterritoriets integritet og enhed. 104 Jf. tillæg C, figur Afsnittets oplysninger stammer JANES SENTINEL 1997, hvis andet ikke er opgivet. 106 Militæret i Indonesien hedder Tentara Nasional Indonesia (TNI) eller The Indonesian Armed Forces på engelsk, jf. EIU Report may

17 Mange højtstående TNI ledere er af den opfattelse, at TNI er skyld i, at landet eksisterer som selvstændig stat, og at TNI vigtigste opgave er at opretholde landets integritet herunder opretholde sikkerheden internt i landet 107. Dette medfører, at TNI har politimæssige opgaver. I udførelsen af disse opgaver har TNI ikke altid overholdt grundlæggende menneskerettigheder, hvilket bl.a. nedskydningen af mellem 100 og 180 mennesker i Dili vurderes at være et udtryk for Kommandoforhold og relationer til det politiske niveau 109. TNI har en meget centraliseret kommandostruktur og er kontrolleret af præsidenten, hvilket kendes fra andre lande, men der er visse specielle kendetegn for Indonesiens forsvar, som f.eks. at politiet hører under TNI, samt TNI dobbeltrolle Størrelse, organisation og materiel 111. Se tillæg D Analyse af den militære faktor. TNI væsentligste opgave er at sikre landets integritet, og i den sammenhæng skal TNI bl.a. medvirke til opretholdelse af folkesundheden og udviklingen af infrastrukturen. Der vurderes derfor at være overensstemmelse med militærets placering bredt i landet. TNI materiel, doktrin, placering og opbygning vurderes i væsentlige træk at pege på et opgavekompleks, hvor landets integritet og interne sikkerhed vægtes højest. Det er således tvivlsomt om TNI med kort varsel kan modgå en ekstern trussel, men det vurderes generelt muligt for TNI at kontrollere landet internt. Samarbejdet på det militære område med andre stater i og uden for regionen vurderes at medvirke til, at den sikkerhedspolitiske situation stabiliseres. Specielt i de tilfælde, hvor det militære samarbejde sker med andre demokratiske lande, således at TNI oplever, at militærets opgave godt kan være en anden end den nuværende, samtidig med at opgaven udføres i overensstemmelse med menneskerettighederne. Tilfældene af overgreb på grundlæggende menneskerettigheder internt i landet, og det forhold at dele af TNI ledelse ser sig selv som landets grundlæggere, kan være ugunstig for TNI stabiliserende evne. Faktoren vurderes at virke svagt stabiliserende på landets sikkerhedspolitiske situation og dermed demokratiseringsprocessen. 8. DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR Nationale interesser og målsætning. Indonesiens overordnede interesse er at opretholde landets integritet, fortsætte demokratiseringsprocessen 113 og føre en stram økonomisk politik, således at landet kan få en sund økonomisk vækst igen. 107 Strategic Forum, p LIL, p Militærets ageren på det politiske niveau vil blive behandlet i kapitel 8, den indenrigspolitiske faktor. 110 Dwi-fungsi doktrinen, se pkt Militærets organisation, størrelse og materiel fremgår af tillæg D. 112 Afsnittets oplysninger stammer EIU Profile og EIU Report may 2000, hvis andet ikke er opgivet

18 8.2. National holdning og selvopfattelse. Indoneserne er autoritetstro og ikke specielt politisk engagerede Regering og administration. Indonesien er et demokratisk 114 land, jf. forfatningen fra 1945, som regeres efter statsideologien Pancasil 115. Forfatningen indeholder følgende væsentlige statsorganer; MPR 116, Præsidenten og vicepræsidenten, DPR 117 og Højesteret. MPR hovedopgave er at vælge præsidenten og godkende retningslinierne for politikken, der skal føres de efterfølgende fem år. Indonesiens præsident Wahid har reduceret antallet af ministre fra 35 til 25 for at reducere den bureaukratiske træghed 118. DPR består af 500 medlemmer, hvoraf 462 vælges hvert 5. år, og de resterende 38 kommer fra TNI, hvilket medfører, at militærpersoner ikke har stemmeret. Dette er en reduktion af TNI s indflydelse, der før den 7. juni 1999 havde 75 pladser. TNI fortsætter i DPR frem til 2009, hvilket er en forlængelse 119 på fem år i forhold til det forventede. Endvidere kan præsidenten i fremtiden kun sidde i to gange fem år Politiske partier og interessegrupper. Det første frie demokratiske valg i Indonesien blev afholdt 7. juni 1999, hvor 48 partier deltog, og følgende fem partier 120 fik størst indflydelse: PDI-P, Golkar, PPP, PKB og PAN. Af forskellige interessegrupper findes der minoritetsgrupper på f.eks. Molukkerne og Aceh, som ønsker, at deres region skal være selvstændig Stabilitet. For at øge stabiliteten har vicepræsidenten overtaget opgaven med at føre den daglige politik fra præsidenten 122, og regeringen har indgået en midlertidig våbenhvile med separatister på Aceh 123. Der er samtidig indledt en retssag mod ex-præsident Suharto, hvor han anklages for at have misbrugt statens midler 124. TNI håndtering, og manglende afvæbning, af militser på Vesttimor, som overskrider grænsen til Østtimor, samt den manglende opretholdelse af ro og orden på Molukkerne medvirker til at mindske stabiliteten internt i landet Landet har dog frem til Suhartos afgang været ledet meget autokratisk. Landet er verdens 3. største demokrati efter Indien og USA. 115 Pancasil medfører troen på én gud, humanisme, national enighed, demokrati og social lighed. 116 Folkets Rådgivende forsamling (MPR) mødes hvert 5. år efter valget til DPR, og MPR har 700 medlemmer, hvoraf de 500 kommer fra DPR, 135 er regionale repræsentanter og 65 er repræsentanter fra forskellige interessegrupper. Antallet har tidligere været 1.000, hvor præsidenten bestemte de 500, og resten kom fra DPR. På sigt forventes det, at MPR kommer til at mødes hvert år for at spille en mere politisk aktiv rolle. 117 Repræsentanternes Hus (DPR). Den officielle forklaring på TNI deltagelse i DPR er Dwi-fungsi doktrinen, samt at militærpersoner i aktiv tjeneste ikke har stemmeret. TNI er politisk repræsenteret på alle niveauer i samfundet PDI-P = The Indonesian Democratic Party of Struggle, PPP = The United Development Party, PKB = The national Awakening Party, PAN = The National Mandate Party. 121 Strategic Forum, p Det må betragtes som en delegering af præsidentens opgaver, således at præsidenten kan koncentrere sig om de overordnede linier, herunder kontakten til eksterne aktører Berlingske Tidende den 31. august Det er en del af regeringens erklærede kamp mod korruption, karteldannelse og nepotisme

19 8.6. Analyse af den indenrigspolitiske faktor. Faktorens indflydelse på Indonesiens sikkerhedspolitiske situation vurderes at være kompleks. Da landet er ved at gennemføre en demokratiseringsproces med bl.a. indførelse af frie valg, retssag mod Suharto og en reduktion af TNI politiske indflydelse. Endvidere har en del af de indenrigspolitiske elementer stor udenrigspolitisk betydning. I den sammenhæng er det vanskeligt at vurdere, om TNI tilbageholdenhed 126 med at sikre opretholdelsen af ro og orden på bl.a. Vesttimor og Molukkerne skyldes manglende forståelse for landets nye demokratiske situation. Alternativt om tilbageholdenheden skyldes TNI ønske om, at Indonesien skal være sikkerhedspolitisk ustabil, således at demokratiseringsprocessen m.m. evt. ikke gennemføres. Indledningsvist vurderes det, at faktoren har en neutral til svagt stabiliserende indflydelse på den sikkerhedspolitiske situation. Idet historien 127 har vist, at en indledt demokratiseringsproces ikke kan stoppes i længden. Har folket først fået en fri presse og mulighed for indflydelse ønskes også lighed for loven m.m. Endvidere har præsidenten forsøgt at gøre den daglige politiske ledelse mere smidig bl.a. ved at delegere nogle af præsidentens ansvarsområder til vicepræsidenten. Delegeringen er gennemført samtidig med en reduktion i antallet af ministre i regeringen. Det vurderes, at en regering med færre ministre gerne skal sikre hurtigere sagsbehandling, mere fleksibilitet, mindre nepotisme og samtidig sende et signal om øget effektivitet. Da regeringen må forventes at indeholde det antal ministre, som er absolut nødvendig. Endvidere vil demokratiseringen og indskrænkningen af den mulige præsidentperiode øge sandsynligheden for, at præsidenter ikke kan udnytte embedet til egen vinding. Det må også forventes, at omstillingen af et lands politiske system til demokrati vil tage tid, da omstillingsprocessen skal ud i de fjerneste egne af landet. I den sammenhæng må det forventes, at landets befolkning skal bruge noget tid til at lære, hvordan et demokrati fungerer. Endvidere kan det forventes, at udemokratiske organisationer m.m. kan søge at påvirke omstillingsprocessen til egen fordel, således at et ungt demokrati evt. kan vakle. Faktoren vurderes at ligge et sted på skalaen mellem svagt destabiliserende til svagt stabiliserende, og det vurderes, at faktoren bevæger sig mod svagt stabiliserende, jo længere tid demokratiet og demokratiseringsprocessen får lov til at rodfæstes og udvikles. 9. DEN UDENRIGSPOLITISKE FAKTOR 9.1. Forholdet til relevante eksterne aktører Regionale organisationer. 128 Indonesien er bl.a. medlem af Asia-Pacific Economic Cooperation (APEC 129 ) og The Association of South East Asian Nations (ASEAN 130 ), som er to væsentlige regionale organisationer, der skal fremme den økonomiske, sociale og kulturelle udvikling i regionen, samt 126 I et demokratisk land vil det normalt vurderes at være af det gode, hvis militæret er tilbageholdende generelt og specielt overfor landets egen befolkning. I den her sammenhæng, hvor der er tale om minoritetsgrupper, kan der være tale om det modsatte, idet visse af urolighederne er gået ud over FN medarbejdere. Endvidere vurderes TNI ikke at løse deres nuværende situation, men TNI forsøger måske nærmere at påvirke den politiske situation. 127 Her tænkes bl.a. på systemskiftet i Sydafrika, Murens fald og evt. situationen p.t. i Rusland. 128 Punktet er taget fra IO 1998, hvis ikke andet er oplyst. 129 Organisationen har 21 medlemmer: Australien, Brunei, Canada, Chile, Hong Kong, Indonesien, Japan, Kina, Peru, Rusland, Sydkorea, Malaysia, Mexico, New Zealand, Papua New Guinea, Filipinerne, Singapore, Taiwan, Thailand, Vietnam og USA. 130 Organisationen har 9 medlemmer: Brunei, Burma, Filipinerne, Indonesien, Laos, Malaysia, Singapore, Thailand, Vietnam og Cambodia er observatør. En af organisationens formål er at tjene som forum for løsningen af interregionale konflikter. 19

20 en stabil sikkerhedspolitisk situation. ASEAN optrådte bl.a. i slutningen af 1980 erne i rollen som fredsskaber med en vis succes i forbindelse med Vietnams besættelse af Cambodja IMF. Indonesien har indledningsvist været en smule afvisende overfor gennemførelsen af interne økonomiske reformer for at modtage lån fra IMF USA. USA mener principielt, at Indonesien har stor politisk, strategisk og økonomisk betydning for verden og specielt for regionen. Endvidere mener USA, at det er meget vigtigt, at demokratiseringsprocessen fortsætter i et samlet Indonesien 132. USA har under den Kolde Krig opfattet Asien som et væsentligt sikkerhedspolitisk interesseområde. Det er ved at ændre sig, idet USA i højere grad ønsker, at Australien medvirker til at sikre den regionale stabilitet. Dette har ført til, at USA reducerer antallet af tropper i regionen, samtidig med at Kina og Indien søger at øge deres indflydelse 133. Endvidere har USA opfattet Indonesien som en modpol mod Kina, og som en beskytter af olieruterne fra Mellemøsten til nordøstasien 134. USA afbrød det militære samarbejde i efteråret 1999 på baggrund af urolighederne på Østtimor, men samarbejdet er siden blevet genoptaget Australien. Forholdet til Australien er blevet en anelse anstrengt, efter Australiens ledelse af FN fredsstyrken 136, som blev indsat på Østtimor 137 i efteråret Australiens mulighed for at overtage visse af USA s forpligtigelser i regionen kan være begrænset, bl.a. pga. manglende militær udrustning 139, samt konkurrence fra regionale hegemoner som f.eks. Indien og Kina Kina. Indonesien er en smule bekymret over Kinas voksende regionale rolle, herunder deres øgede maritime tilstedeværelse i området 141. Efter regeringsskiftet i 1999 var det på tale, at Indonesien skulle købe militær udstyr i Kina, men det er blevet stillet i bero Regionale stater. Indonesien har forsøgt at gøre en aktiv indsats for at regionale konflikter i f.eks. Cambodja, vedrørende Spratley øerne, og muslimernes oprør på Filippinerne løses ad diplomatisk vej 142. Endvidere gennemføres bilaterale militærøvelser med militæret fra bl.a. Singapore, Malaysia, Brunei, Filippinerne og Thailand EIU Profile , p EIU Profile , p EIU Report may 2000, p UNTAET = United Nations Transitional Administration in East Timor. FN mandatet udløber 31. januar 2001, og der er p.t. udstationeret ca FN tropper, observatører og politifolk. 137 Østtimor stemte om frigørelse fra Indonesien den 30. august 1999 og er p.t. under FN beskyttelse. Timor var oprindelig delt mellem Portugal og Indonesien, men ved Potugals tilbagetrækning i 1975 besatte Indonesien Østtimor. 138 EIU Profile , p Se tillæg D JANES SENTINEL EIU Profile , p JANES SENTINEL