Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Transkript

1 Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Mødelokale 3, rådhuset Dato: Onsdag den 13. november 2013 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 16:30 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Pia Bjerregaard (A) Lars Sørensen (V) Lars Østergaard (V) Jytte Dalgaard (F) Fraværende: Lars Sørensen (V) Norddjurs Kommune

2 Arbejdsmarkedsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget pr. ultimo oktober Opfølgning på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget Godkendelse af aftaleholdere arbejdsmarkedsudvalgets område Politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer på arbejdsmarkedsudvalgets område i budget Orientering om den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats Aktuelle nøgletal Nyt fra LBR Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan Gensidig orientering Orientering om afgørelser fra Ankestyrelsen...24 Bilagsoversigt...25 Norddjurs Kommune

3 Arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget pr. ultimo oktober S00 13/650 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift Det forventede resultat på driften viser et mindreforbrug på 14,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Årets driftsbudget pr. ultimo oktober viser, at der forventes et mindreforbrug på 14,5 mio. kr. ekskl. overførte midler. Det overførte merforbrug fra 2012 på 0,2 mio. kr. forventes finansieret af et mindreforbrug på andre områder i Årsager: Drift Det forventede mindreforbrug på driften ekskl. overførte midler skyldes primært, at: reformen af førtidspension og fleksjob har virkning i 2013, hvilket skønnes at give mindreudgifter som følge af tildeling af færre førtidspensioner end budgetteret. Endvidere medfører overdragelse af førtidspensionsområdet til Udbetaling Danmark en ekstraordinær mindreudgift i Derudover forventes afledte merudgifter til ressourceforløb, fleksjob samt til kontanthjælp og sygedagpenge. I andet halvår 2013 har førtidspensionister mulighed for at skifte fra gammel til ny ordning, hvilket skønnes at give merudgifter for 3,1 mio. kr. halveringen af dagpengeperioden betyder færre ledige på dagpenge, men flere på kontanthjælp og uddannelsesydelse der forventes en nedgang i antallet af sygedagpengesager der forventes en stor nettotilgang til seniorjobordningen på 43 personer. Den samlede bestand i 2013 vil udgøre 22 helårspersoner mere end oprindeligt budgetteret. Mindreudgifterne på arbejdsmarkedsudvalgets område kan føre til en tilbagebetaling af en del af beskæftigelsestilskuddet til staten. Beløbets størrelse afhænger af Norddjurs Kommunes 1

4 Arbejdsmarkedsudvalget resultater samt resultaterne i de øvrige kommuner i landsdelen. Den endelige afregning med staten forventes medio Budgetflytninger mellem udvalg Kontanthjælp På sikringsområdet under voksen- og plejeudvalget er der afsat et indtægtsbudget på -1,548 mio.kr. vedrørende kontanthjælp tilbagebetaling af hjælp ydet med 35 pct. refusion. Det indstilles, at budgetbeløbet omplaceres til arbejdsmarkedsudvalgets område i 2013 og overslagsårene, idet udgifterne til kontanthjælp er placeret under jobcentret. Omplaceringen vil ikke påvirke servicerammen. Beskæftigelsesordninger (Ungepakke II) I 2013 forventes administrative udgifter i forbindelse med iværksættelse af Ungepakke II på 0,250 mio. kr. Da Jobcentrets budget til Ungepakke II er placeret som vejledning og opkvalificering af unge årige under arbejdsmarkedsudvalget indstilles, at der omplaceres 0,250 mio. kr. herfra til jobcenteradministrationen under økonomiudvalget til arbejdsmarkedsudvalget. Omplaceringen vil medføre en forøgelse af servicerammen med 0,250 mio. kr. i UU-Djursland (EGU-praktikpulje) I 2013 har der været afholdt lønudgifter i forbindelse med EGU-praktikforløb i Norddjurs Kommune for kr. Det indstilles, at der i 2013 omplaceres kr. fra EGUpraktikpulje under arbejdsmarkedsudvalget til praktikstederne under børne- og ungdomsudvalget. Omplacering kompenserer praktikstederne for nettolønudgifter i 2013 og vil ikke påvirke servicerammen. Budgetflytninger indenfor og udenfor servicerammen Der forventes merudgifter indenfor servicerammen til servicejob og kommunalt løntilskud på i alt 1,5 mio. kr. samtidig forventes mindreudgifter udenfor servicerammen. Merudgiften indstilles dækket ved en budgetomplacering af 1,5 mio. kr. i 2013 fra udenfor servicerammen til indenfor. Omplaceringen vil betyde en forøgelse af servicerammen med 1,5 mio. kr. i

5 Arbejdsmarkedsudvalget Økonomiske konsekvenser Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Forventet tillægsbevillingsbehov (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 515,0 500,6-14,5-14,2 Overførte driftsmidler -0,2-0,2 0,0 0,0 Drift i alt 514,9 500,4-14,5-14,2 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at det samlede forventede mindreforbrug på 14,2 mio. kr. tilføres kassen der i 2013 og overslagsårene omplaceres -1,548 mio. kr. fra voksen- og plejeudvalget til arbejdsmarkedsudvalget vedrørende kontanthjælp tilbagebetaling af hjælp ydet med 35 pct. refusion der i 2013 omplaceres 0,250 mio. kr. fra arbejdsmarkedsudvalget til jobcenteradministrationen under økonomiudvalget vedrørende Ungepakke II der i 2013 omplaceres 0,090 mio. kr. fra EGU-praktikpulje under arbejdsmarkedsudvalget til praktikstederne under børne- og ungdomsudvalget der foretages en intern omplacering fra udenfor servicerammen til indenfor servicerammen på 1,5 mio. kr. til dækning af forventede merudgifter på servicejob og kommunalt løntilskud. Bilag: 1 Åben AU Bilag til budgetopfølgning pr. ultimo oktober /13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget godkender indstillingen og oversender sagen til økonomiudvalget. 3

6 Arbejdsmarkedsudvalget Opfølgning på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget G01 13/1401 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling I budget 2013 indgår en række politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer på arbejdsmarkedsudvalgets område. Nedenfor følger en beskrivelse af de enkelte punkter samt opfølgning herpå. Større andel sygedagpengemodtagere delvist tilbage i arbejde (O202) Beskrivelse: Styrket indsats for at få sygedagpengemodtagere delvist tilbage i arbejde. Formålet er at fremme arbejdsfastholdelsen for sygemeldte samt opnå en hurtigere tilbagevenden til arbejdet. Andelen af delvist sygemeldte øges med 4 pct. til en andel på 16 pct. Dette svarer til at ca. 24 sygedagpenge forløb ændres fra sygemelding på fuldtid til deltid. Indsats: Fastholdelsesindsatsen både i forhold til offentlige og private virksomheder er optimeret ved, at der er afsat ressourcer til fastholdelseskonsulent, som har fokus på dette område. Indsatsen skal medvirke til, at flere sygemeldte har en tilknytning til deres arbejdsplads i sygdomsperioden. Status: Der anvendes nøgletal fra jobindsats, som opgøres månedlig dog med nogen forsinkelse. Opgørelse for 2012 viser en gennemsnitlig andel af delvist raskmeldte på 11,6 pct. Fra januar til august 2013 har andelen været 11,0 pct., svarende til gennemsnitligt 115 delvise raskmeldinger pr. måned. Den lavere andel i 2013 hænger sammen med, at der har været et fald i antal sygedagpengesager sammenlignet med sidste år. 4

7 Arbejdsmarkedsudvalget Flere jobrotationsprojekter i kommunen (P205) Beskrivelse: Den virksomhedsrettede indsats styrkes gennem etablering af jobrotationsprojekter i Norddjurs Kommune. Jobrotation indebærer at ansatte sendes på efteruddannelse og erstattes af ledige vikarer i uddannelsesperioden. Indsatsen indebærer etablering af 20 fuldtidsvikarstillinger med jobrotationsydelse årligt svarende til en beregnet afledt besparelse på forsørgelsesudgifterne (a-dagpenge) på 2,8 mio. kr. årligt. En yderligere satsning på jobrotation skal ses i sammenhæng med en styrkelse af jobrotationsordningen i forbindelse med akutpakken samt aftale om finanslov for Det betyder, at hvis den afledte besparelse til forsørgelse skal opnås, så skal indsatsen ligge udover det antal jobrotationspladser, som en gennemsnitlig kommune forventes at iværksætte. På baggrund af finanslov 2013 kan der ud fra Norddjurs Kommunes befolkningsandel beregnes et forventet antal på 8,9 fuldtidsvikarstillinger i Den samlede indsats i 2013 forventes dermed at udgøre i alt 28,9 stillinger. Indsats: Iværksættelsen af jobrotationsforløb fordrer et tæt samarbejde med arbejdsgiverne i både de offentlige og private virksomheder. På den baggrund er alle chefer i Norddjurs Kommunes lederforum blevet orienteret om mulighederne ved jobrotation. Beskæftigelsesregion Midtjylland stod for orienteringen. Dette er sket for at skærpe fokus i hele organisationen. Alle både offentlige og private virksomheder i Norddjurs Kommune har mulighed for at hente bistand til planlægning og iværksættelse af jobrotation fra Jobrotationskontoret i Randers, som LBR har bevilliget 0,1 mio. kr. Endvidere har der været dialog med de faglige organisationer og en række virksomheder om muligheden for at gøre brug af jobrotationsordningen. Der vil løbende blive fulgt op jobrotationsforløb og udvalget vil blive orienteret. 5

8 Arbejdsmarkedsudvalget Status: Tabellen nedenfor viser en opgørelse pr. oktober af antal fuldtidsvikarstillinger, som enten er iværksat eller planlagt i Norddjurs Kommune. Antal helårspersoner 2013 Iværksat (bevilget): Kommunale projekter 0,0 Enkeltpladsrotation (off. og privat) 23,0 = I alt iværksat 23,0 Planlagte: Kommunale projekter 17,4 Enkeltpladsrotation (off. og privat) 0,4 = I alt planlagt 17,8 = I alt iværksat + planlagt 40,8 I 2013 er der primo november bevilget jobrotation med jobrotationsydelse svarende til 23,0 helårspersoner. Heraf er 21 rotationsforløb etableret hos private arbejdsgivere, mens 24 forløb er etableret i en offentlig institution primært i Norddjurs Kommune. Derudover er der planlagt forløb svarende til 17,8 helårspersoner hvoraf hovedparten omfatter kommunale jobrotationsprojekter, som forventes iværksat i efteråret Disse projekter er flerårige og forventes at løbe ind i 2014 og Mentorkorps til unge (P206) Beskrivelse: Der oprettes et mentorkorps til fastholdelse af (udsatte) unge i uddannelse eller arbejde. Indsatsen målrettes primært kontanthjælpsmodtagere i match 2. Det er forudsat, at der anvendes mentorstøtte svarende til et årsværk og at ordningen vil være udgiftsneutral såfremt 4 af 35 kontanthjælpsmodtagere fastholdes i ordinær uddannelse pr. år. Indsats: Sammen med UU Djursland, Ungdomsskolen og erhvervsskolerne og Jobcentret er det besluttet at videreføre pilotprojektet vedr. anvendelse af mentorer. Det betyder, at den organisation, hvor det vil give bedst mening at stille en mentor til rådighed for den unge, således at frafald kan undgås. 6

9 Arbejdsmarkedsudvalget Status: I efteråret 2012 har mentorstøtteordningen medført, at 9 unge er blevet fastholdt i uddannelse. I første kvartal 2013 er der ydet mentorstøtte til 4 unge under uddannelse, hvoraf alle fortsat er i uddannelse. Der er pt. ingen igangværende forløb. Øget indsats overfor ledige, der risikerer at miste dagpengeretten (hensigtserklæring) Beskrivelse: En række ledige risikerer at miste dagpengeretten fra årsskiftet 2013 og fremefter. Jobcentret vil målrettet anvende den ekstraordinære indsats fra regeringens AKUTpakke til at sikre så mange som muligt en vej til job (den håndholdte indsats). Desuden vil Norddjurs Kommune i samarbejde med arbejdsløshedskasserne hjælpe med at vikarjobs, jobåbninger og sæsonarbejde tilbydes ledige, der risikerer at miste dagpengeretten. Der skal sættes øget fokus på anvendelse af jobrotation og på arbejdsmarkedsudvalgets budget skal der findes 1 mio. kr., der anvendes til betaling for opkvalificering og kompetenceudvikling. Beløbet målrettes ledige, der har stor risiko for at miste dagpengeretten. Derudover opfordres ledige til at indgå i uddannelser, herunder SU-berettigede uddannelser af mindst 18 mdr. varighed, hvilket giver adgang til dagpenge efter dimittendsatsen. Indsats: Dagpengemodtagere, der står til at miste dagpengene i første halvår af 2013, er omfattet af akutpakken. Det indebærer: Jobhjælp hos et særligt jobberedskab i a-kasserne og jobcentrene Ret til et intensivt jobformidlingsforløb med en personlig jobformidler Ret til opkvalificeringsjob Ret til hurtigt at få bevilget virksomhedspraktik eller job med løntilskud Bedre mulighed for at få et vikarjob via jobrotationsordningen Mulighed for at søge akutjob. Endvidere har dagpengemodtagere, der har opbrugt deres ret til dagpenge og som er overgået til at være selvforsørgende en række rettigheder og muligheder for indsats efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. 7

10 Arbejdsmarkedsudvalget Jobcentret har iværksat en række initiativer i forbindelse med akutpakken. Der er et tæt samarbejde med a-kasserne omkring de ledige udfaldstruede både i forhold til en virksomhedsrettet indsats, uddannelse, coaching og jobformidler. Endvidere skal indsatsen ses i sammenhæng med flere jobrotationsprojekter i kommunen (P205). Status: Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne følger løbende op på indsatsen som følge af akutpakken samt aftalen om akutjob. Statusopgørelse pr. uge 26 fra Beskæftigelsesregion Midtjylland viser, at: 375 udfaldstruede dagpengemodtagere har modtaget et akutbrev 13 personer fortsat i målgruppen 89 personer er eller har været på uddannelsesordningen for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret og som modtager den særlige uddannelsesydelse Der er opslået 217 akutjobs i Norddjurs Kommune, heraf udgør akutjobs i den private sektor 33,2 pct. Der er i perioden januar til juli anvendt 5,0 mio. kr. brutto til uddannelsesydelse samt køb af uddannelsestilbud til ledige, der har mistet dagpengene. Opgørelsen vedr. AKUT-pakken ophører pr. 1. juli Kommunale løntilskudsstillinger (hensigtserklæring) Beskrivelse: Den virksomhedsrettede indsats anvendes i dag til at supplere den kommunale indsats på en række serviceområder. Løntilskudsjobs skal anvendes i overensstemmelse med det fastsatte forhold mellem ordinært ansatte og ledige i aktivering. Indsats: Løntilskudsstillinger kan med dette udgangspunkt anvendes til at få udført opgaver, der ellers ikke ville blive udført, f.eks. renholdelse af kommunale arealer og dermed reducere anvendelsen af pesticider. Derudover indeholder den virksomhedsrettede indsats muligheden for virksomhedspraktik. Status: 8

11 Arbejdsmarkedsudvalget Jobindsats giver mulighed for at følge op på den virksomhedsrettede indsats i Norddjurs Kommune. I perioden januar til september 2013 har antallet af forsikrede ledige i virksomhedsrettet aktivering udgjort 174 fuldtidspersoner svarende til en andel på 65 pct. af alle aktiverede. For kontanthjælpsmodtagere har 102 fuldtidspersoner været i virksomhedsrettet aktivering med en andel på 62 pct. For forsikrede ledige har der primært været tale om ansættelse med løntilskud svarende til 129 fuldtidspersoner, mens kontanthjælpsmodtagere primært har været aktiveret i virksomhedspraktik svarende til 91 fuldtidspersoner. Seniorjob (hensigtserklæring) Beskrivelse: Norddjurs Kommune ser seniorjobordningen som en positiv mulighed, der sikrer ledige med mindre end 5 år til efterlønsalderen et godt job. Samtidig kan ansatte i seniorjob bidrage til at styrke kommunens service på områder, hvor de har kvalifikationer at bidrage med. Seniorjobordningen søges målrettet områder, hvor der er behov for et højere serviceniveau, f.eks. det grønne område. Men også på ældreområdet søges seniorjobordningen målrettet til at give bedre service til især de svageste ældre. Indsats: Med baggrund i akutpakken har regeringen givet mulighed for at flere ledige, som er født i perioden 1. juli 1955 til 31. december 1957 kan være opfattet af seniorordningen. Jobcentret samarbejder med kommunens HR-afdelingen om at finde arbejdspladser til seniorjobberne. Status: Opgørelse pr. oktober viser en større tilgang til seniorjobordningen i Norddjurs Kommune i 2013 end budgetteret. Tilgangen skyldes en kombination af afkortning af dagpengeperioden samt ny lovgivning. Fra og med 2013 er dagpengeperioden blevet halveret til 2 år, hvilket betyder at forholdsvis flere end hidtil er berettiget til et seniorjob. 9

12 Arbejdsmarkedsudvalget Overgangsordningen indebærer, at retten til seniorjob bevares for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1957, og hvis dagpengeperiode er udløbet eller vil udløbe i perioden fra den 1. januar 2012 til og med den 30. juni Disse personer ville under de hidtidige regler ikke være berettigede til seniorjob, da tilbagetrækningsreformen gradvist øger efterløns- og pensionsalderen. De nævnte ordninger medfører en større tilgang til ordningen primo Ved årsskiftet var der 7 personer ansat i seniorjob i Norddjurs Kommune. Opgørelse fra primo september viser, at der fra januar til september er ansat yderligere 48 nye i seniorjob, mens 11 personer er ophørt. Der er pr. primo oktober i alt 44 personer ansat i seniorjob. Derudover har 7 personer med ret til seniorjob ansøgt. Antal person i seniorjob skøn for hele Bestand primo (pers) 7 Tilgang 59 Afgang -16 Netto til-/afgang 43 Bestand ultimo (pers) 50 Helårspersoner 35 Det skønnes, at den samlede tilgang i 2013 vil udgøre 59 personer. Samtidig forventes en afgang på 16 personer. Nettotilgangen i 2013 skønnes dermed at udgøre 43 personer. Den samlede bestand i 2013 vurderes at udgøre 35 helårspersoner. 10

13 Arbejdsmarkedsudvalget Udvikling af landsbyer, turisme: destination Djursland og kontanthjælpsmodtagere (2012 hensigtserklæring) Beskrivelse: For at understøtte turisme og turistattraktionerne har der siden januar 2013 været et samarbejde mellem udviklingsafdelingen og Jobcentret, således at der har været flere personer i virksomhedspraktik og løntilskud på Gl. Estrup, Fjordcentret og Stenvad Mosebrug. Status: Fjordcentret, Gl. Estrup og Stenvad Mosebrug har siden foråret 2013 løbende haft tilknyttet ledige. De ledige har enten været i praktik (ca. 2-3 personer hvert sted) eller løntilskud (ca. 1-2 personer hvert sted). Økonomiske konsekvenser Der er i budget 2013 indregnet en besparelse på forsørgelsesudgifterne. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedet tog orienteringen til efterretning. 11

14 Arbejdsmarkedsudvalget Godkendelse af aftaleholdere arbejdsmarkedsudvalgets område A00 13/19634 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling I henhold til Principper for aftalestyring i Norddjurs Kommune fra december 2008 skal arbejdsmarkedsudvalget efter indstilling fra økonomidirektøren beslutte, hvilke aftaleenheder, der skal være indenfor udvalgets område. Derfor har administrationen udarbejdet følgende forslag til aftaleenheder i 2014: Aftalegiver Aftaleenheder Aftaleholder Eva Holm Iversen Arbejdsmarked og borgerservice Karen Skau Jesper Kaas HR-området (seniorjob) Kim Bruun Nielsen Hanne Nielsen Socialchefområdet (projekt montagen) Bjarne Knudsen Søs Fuglsang Sundhed og omsorg (hjælpemiddeldepotet) Ellen Keller Direktørområderne vil i samarbejde med økonomi og indkøb og de enkelte aftaleenheder udarbejde et aftale- og dialogstyringsdokument for hver aftaleenhed for perioden 1/1-31/ De underskrevne aftale- og dialogstyringsdokumenter vil blive lagt på inden udgangen af januar Økonomiske konsekvenser Ingen Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at forslag til aftaleenheder for 2014 godkendes. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget godkendte forslaget til aftaleenheder

15 Arbejdsmarkedsudvalget Politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer på arbejdsmarkedsudvalgets område i budget S00 13/19992 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling I budget 2014 er vedtaget følgende politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer på arbejdsmarkedsudvalgets område. Jobrotationsordninger Jobrotationsordningen i private virksomheder udvides Optimering af jobcenter Gennem en styrkelse af medarbejderbemandingen på sygedagpengeområdet, styrkes indsatsen i forhold til de langvarigt syge. EGU-elever Det skal undersøges, om antallet af EGU-elever kan øges. En indgang til kommunen for unge Med en målsætning om en ungdomsorienteret indgang til kommunen, fremlægges forslag i 2014 om nødvendige økonomiske og fysiske ændringer, der kan opfylde målsætningen. Det er ikke hensigten, at der sker ændringer i den myndigheds- og ledelsesmæssige del af opgaveorganiseringen, men alene at unge oplever en helhedsorienteret indsats og har én indgang til de kommunale tilbud. Forvaltningen vil udarbejde nærmere beskrivelser og forslag til udmøntning af de enkelte politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer. Disse vil blive præsenteret på arbejdsmarkedsudvalgets møde i december måned. 13

16 Arbejdsmarkedsudvalget Endvidere er der indenfor arbejdsmarkedsområdet under økonomiudvalget vedtaget følgende: Helhedsorienteret indsats Indsatsen mod socialt bedrageri øges. Der skal, inden indsatsen påbegyndes, udarbejdes oplysningsmateriale, så borgerne har synligt kendskab til de regler, som gælder og som kommunen med indsatsen ønsker overholdt. Jobcenter den vestlige del Der skal udarbejdes et forslag til jobcenterbetjening af borgerne i den vestlige del af kommunen inden for en økonomisk ramme på 0,5 mio. kr. Økonomiske konsekvenser De økonomiske rammer er indarbejdet i budget Eventuelle ændringer i de økonomiske konsekvenser vil blive beskrevet sammen med udmøntningsforslagene og forelagt udvalget. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at de vedtagne politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer drøftes. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget drøftede de vedtagne politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer. Arbejdsmarkedsudvalget ser frem til også at blive inddraget i de sager der hører under økonomiudvalgets område. 14

17 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats G01 13/20543 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Som opfølgning til punkt om beskæftigelsesindsatser på arbejdsmarkedsudvalgets møde den 23. oktober 2013 gives en orientering om den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats. Jobcentrene rundt om i landet løser kerneopgaverne i beskæftigelsesindsatsen. Jobcentrenes primære opgave er at få ledige i job ved at sikre et hurtigt og effektivt match mellem jobsøger og virksomhed. Jobcentrene har fire kerneopgaver i relation til virksomhederne: Støtte rekruttering, når en virksomhed mangler arbejdskraft Gøre jobåbninger synlige Skaffe plads til ledige, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet Hjælpe hvis medarbejdere har brug for særlige løsninger for at fastholde deres arbejde Fakta om den virksomhedsrettede indsats Jobcentrene har god kontakt til virksomhederne. Dansk Erhverv viser i en undersøgelse fra foråret 2013, at op mod to tredjedel af de adspurgte virksomheder havde haft kontakt med et jobcenter. Virksomhedernes vurdering af jobcentrene er overvejende positiv. En Epinion undersøgelse, marts 2013 viser, at 87 % af de virksomheder, der modtager ledige i virksomhedsrettede forløb er tilfredse med forløbene. Samme billede tegner sig i en DI undersøgelse blandt mere end virksomheder, hvor to ud af tre virksomheder er godt tilfredse med den service, de møder i jobcentrene. Jobcenter Norddjurs har løbende kontakt til mange af kommunens ca virksomheder. Helt konkret er der aftaler med 27 virksomheder, som er virksomhedscentre, og derfor har stillet sig til rådighed for 2-8 personer i aktivering. Derudover havde Jobcenter Norddjurs pr. 2 kvartal 2013 samarbejde med 299 andre virksomheder omkring virksomhedsrettede forløb. 15

18 Arbejdsmarkedsudvalget Status fra januar til september 2013 er, at 62 % (kontanthjælpsmodtagere) og 68 % (forsikrede ledige) af aktiveringstilbud er virksomhedsrettet. Desuden er der 447 personer i fleksjob i forskellige offentlige og private virksomheder i kommunen. Et af ministermålene for 2013 er, at jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Dette opgøres ved en samarbejdsgrad, der viser, hvor stor en andel af virksomhederne, som jobcentrene har samarbejde med om en virksomhedsrettet indsats. Dvs. at virksomheden har mindst en person i løntilskud eller virksomhedspraktik. Målet for Jobcenter Norddjurs i 2013 er, at samarbejdsgraden i december 2013 skal være 22 %. Jf. Beskæftigelsesregion Midtjyllands kvartalsrapport, juni 2013 var samarbejdsgraden i 2012 på godt 33 %. De virksomhedsrettede forløb har den bedste effekt i forhold til at være selvforsørgende efter endt forløb. Specielt ansættelse med løntilskud i private virksomheder har en høj effekt. Andel i beskæftigelse 12 mdr. efter endt forløb, 2012 (på landsplan) Jf. Momentum undersøgelse 2013 forventer to ud af tre jobcentre at bruge flere ressourcer på den virksomhedsrettede indsats. Undersøgelsen viser også, at jobcentrene i høj grad er begyndt at samarbejde med virksomheder også udenfor kommunegrænsen. 16

19 Arbejdsmarkedsudvalget I Norddjurs Kommune vil der også i 2014 ske en øget indsats for at styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Ifølge Beskæftigelsesplan 2014 vil der især være fokus på at øge samarbejdet med de små og mellemstore virksomheder, da det hidtil primært har været virksomheder over 50 ansatte, som har medvirket til aktiveringen. KL s udspil til moderne beskæftigelsespolitik KL har i efteråret 2013 lavet et udspil til en modernisering af beskæftigelsesindsatsen, der kan medvirke til, at den aktive beskæftigelsesindsats bliver mere effektiv. I forhold til virksomhederne opfordrer KL til, at: den virksomhedsrettede indsats fortsat udgør en krumtappen i beskæftigelsesindsatsen, så virksomhedskontakten sætter dagsordenen for jobcentrenes virke kommunerne har en serviceorienteret tilgang med fokus på virksomhedernes behov, én indgang, stor tilgængelighed og kort responstid virksomhederne i højere grad synliggør alle job jobnet.dk i højere grad understøtter rekruttering frem for fokus på kontrol af de ledige arbejdsmarkedsbalancen, der overvåger virksomhedernes behov for arbejdskraft, bliver et mere praktisk anvendeligt redskab for jobcentrene der sker en markant afbureaukratisering af jobcentrenes samspil med virksomhederne, herunder en konsekvent digitalisering af nødvendig udveksling af oplysninger kommunerne i fællesskab koordinerer virksomhedsindsatsen, hvor virksomhedernes behov tilsiger det Udspillet omhandler også de lediges ansvar og ejerskab, uddannelse med jobfokus, aktivering der gør en forskel og bedre rammer for indsatsen. Udspillet er vedlagt som bilag. 17

20 Arbejdsmarkedsudvalget Økonomiske konsekvenser Ændringer i beskæftigelsesindsatsen vil have økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen om den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Jobcentrenes samspil med virksomhederne (KL).pdf /13 2 Åben Virksomheder oplever ofte jobcentrene som servicemindede - DI /13 undersøgelse.pdf 3 Åben Jobcentre optrapper samarbejde med virksomheder, artikel i /13 Momentum pdf 4 Åben Borgere og virksomheder i centrum (KL).pdf /13 5 Åben Artikel Erhverv Djursland oktober 2013.pdf /13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen om den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats til efterretning. 18

21 Arbejdsmarkedsudvalget Aktuelle nøgletal G01 13/1207 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der bl.a. belyser udviklingen i antallet af borgere i Norddjurs Kommune, der modtager følgende ydelser: A-dagpenge Sygedagpenge Kontanthjælp Revalideringsydelse Fleksjob og ledighedsydelse Fleksydelse Førtidspension Akutpakke Unges uddannelsesvalg De aktuelle nøgletal er vedlagt som bilag. Desuden har Beskæftigelsesregion Midtjylland udarbejdet aktuelle ledighedstal. De aktuelle ledighedstal er vedlagt som bilag. Beskæftigelsesregion Midtjylland har udarbejdet måltal for den enkelte kommunes opfyldelse af mål i beskæftigelsesplanen 2013 og den aktuelle status på akutpakke. Bilag vedr. måltal og akutpakke er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Ingen konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at nøgletallene tages til efterretning. 19

22 Arbejdsmarkedsudvalget Bilag: 1 Åben AU nøgletal november /13 2 Åben Måltal fra Region Midtjylland. Norddjurs September 2013.pdf /13 3 Åben Aktuelle ledighedstal september 2013.pdf /13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog nøgletallene til efterretning. 20

23 Arbejdsmarkedsudvalget Nyt fra LBR G01 13/1208 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Der gives en orientering fra LBR. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 21

24 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan G01 13/1209 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling En ajourført udgave af arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2013 gennemgås og arbejdsplanen drøftes. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at gennemgangen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for /13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog gennemgangen af arbejdsplanen til efterretning. 22

25 Arbejdsmarkedsudvalget Gensidig orientering G01 13/1210 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling På arbejdsmarkedsudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: Opfølgning på KL s jobcamp 13 Deltagelse i Rigsrevisionens undersøgelse af god praksis Møde med 3F UU Uddannelsesmesser Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 23

26 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om afgørelser fra Ankestyrelsen G01 13/1356 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget gives en orientering om afgørelser fra Ankestyrelsen. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 24

27 Arbejdsmarkedsudvalget Bilagsoversigt 1. Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget pr. ultimo oktober AU Bilag til budgetopfølgning pr. ultimo oktober 2013 (149038/13) 5. Orientering om den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats 1. Jobcentrenes samspil med virksomhederne (KL).pdf (146772/13) 2. Virksomheder oplever ofte jobcentrene som servicemindede - DI undersøgelse.pdf (146765/13) 3. Jobcentre optrapper samarbejde med virksomheder, artikel i Momentum pdf (146764/13) 4. Borgere og virksomheder i centrum (KL).pdf (146773/13) 5. Artikel Erhverv Djursland oktober 2013.pdf (149231/13) 6. Aktuelle nøgletal 1. AU nøgletal november 2013 (148290/13) 2. Måltal fra Region Midtjylland. Norddjurs September 2013.pdf (146318/13) 3. Aktuelle ledighedstal september 2013.pdf (146322/13) 8. Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2013 (148544/13) 25

28 Arbejdsmarkedsudvalget Underskriftsside John Saaby Jensen (A) Pia Bjerregaard (A) Lars Sørensen (V) Lars Østergaard (V) Jytte Dalgaard (F) 26

29 Bilag: 1.1. AU Bilag til budgetopfølgning pr. ultimo oktober 2013 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 13. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

30 Bilag til budgetopfølgning pr. ultimo oktober 2013 for arbejdsmarkedsudvalget Samlet oversigt Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Forventet tillægsbevillingsbehov (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 515,0 500,6-14,5-14,2 Overførte driftsmidler -0,2-0,2 0,0 0,0 Drift i alt 514,9 500,4-14,5-14,2 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Budget 2013 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift ekskl. overførte midler 514,1 1,0 515,0 Udvikling i overførte beløb fra Overført fra Forbrug af Rest af overførte tidligere år (Mio. kr.) tidligere år overførte beløb beløb Drift -0,2-0,2 0,0 Drift Størstedelen af udgifterne på arbejdsmarkedsområdet omfatter overførselsudgifter til førtidspension, sygedagpenge, ledighedsydelse, revalidering og kontanthjælp samt medfinansiering af a-dagpenge for forsikrede ledige. Endvidere indgår løntilskud til personer i fleksjob samt løntilskud til ledige. Kendetegnende for overførselsudgifterne er, at de påvirkes af den overordnede konjunkturudvikling. De fleste af overførselsudgifterne er dækket af delvis statsrefusion. Derudover kompenseres kommunerne for udgiftsudviklingen via budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet (forsikrede ledige).

31 (Mio. kr.) Korrigeret vedtagne budget eksklusiv overførsler 2013 Forbrug ultimo okt Forventet regnskab 2013 Afvigelse ekskl. forbrug af overførsler* Jobcenter Norddjurs 503,6 354,4 486,0-17,6 HR-området - seniorjob 2,0 1,2 5,4 3,4 Socialchefområdet - montagen 1,3 1,6 1,3 0,0 Sundhed og Omsorg - hjælpemiddeldepot 2,2 1,7 2,2 0,0 UU-Djursland 5,1 2,6 4,8-0,3 Erhvervsgrunduddannelse 0,9 0,5 0,9 0,0 I alt 515,0 362,1 500,6-14,5 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (Mio. kr.) Jobcenter Norddjurs UU-Djursland Socialchefområdet - montagen I alt Overført fra tidligere år Forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb -0,6-0,6 0,0 0,2 0,2 0,0 0,3 0,3 0,0-0,2-0,2 0,0 Jobcenter området Afvigelser ekskl. Forbrug af overførsler (Mio. kr.) 2013 Effekt på 2014 og overslagsår Førtidspension, fleksjob og ressourceforløb -13,0 0,0 Forsikrede ledige -11,0 0,0 Kontanthjælp 7,5 0,0 Uddannelsesordning 5,4 0,0 Sygedagpenge -4,8 0,0 Aktivering -1,8 0,0 Bemærkning Teknisk korrektion for Servicejob 0,4 0,4 B Kommunalt løntilskud 0,5 0,4 UU-Djursland -0,3 0,0 Øvrige områder under jobcenter -0,8 0,0 Jobcenter området i alt -17,9 0,7 =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Teknisk korrektion for B

32 Førtidspension, fleksjob og ressourceforløb: Det forventede mindreforbrug på 13,0 mio. kr. vedr. førtidspension, fleksjob og ressourceforløb skyldes følgende: For det første har reformen af førtidspension og fleksjob har virkning fra 1. januar Reformen betyder, at færre tilkendes førtidspension, mens flere visiteres til fleksjob og ressourceforløb. Endvidere betyder reformen, at sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension nu skal behandles af et særligt tværfagligt rehabiliteringsteam. Dette medfører, at flere personer i en overgangsperiode f.eks. vil modtage kontanthjælp og sygedagpenge før rehabiliteringsteamet behandler og afklarer sagen. For det andet er førtidspensionsområdet i marts 2013 blevet overdraget til Udbetaling Danmark, hvilket giver en ekstraordinær mindreudgift i regnskabsåret 2013 på grund af forskydning i bogføringen. Udbetaling Danmark foretager hver måned en automatisk afregning af de kommunale udgifter til førtidspension. Overdragelsen betyder, at den bagudbetalte førtidspension fremover bliver opkrævet primo efterfølgende måned. Der vil i regnskabsåret 2013 derfor kun blive afholdt udgifter for 11 måneder for de bagudrettede førtidspensionister. Derudover forventes for det tredje en merudgifter i forbindelse med skift fra gammel til ny førtidspensionsordning. I andet halvår 2013 har førtidspensionister, der har ret til førtidspension efter de gamle regler, mulighed for at overgå til førtidspension efter de nye regler. Det skønnes, at de kommunaløkonomiske konsekvenser på landsplan vil være 464,0 mio. kr. i Omregnet på baggrund af befolkningsnøglen vil det betyde merudgifter for 3,1 mio. kr. Kommunerne er blevet kompenseret ved en forhøjelse af budgetgarantien for merudgiften. Endelig forventes merudgifter til løntilskud til personer i fleksjob på 2,0 mio. kr. Forsikrede ledige For de forsikrede ledige har afkortningen af dagpengeperiode effekt i Det betyder, at ledige der har opbrugt retten til dagpenge overgår til kontanthjælp eller den nye uddannelsesydelse.

33 På baggrund af de hidtidige udgifter til medfinansiering af dagpenge samt seneste ledighedstal forventes en mindreudgifter til dagpenge på 9,0 mio. kr. Derudover forventes en mindreudgift på 2,0 mio. kr. til beskæftigelsesindsatsen. I alt et mindreforbrug på 11,0 mio. kr. Beskæftigelsestilskuddet reguleres i forhold til kommunernes faktiske udgifter for En faldende udgift kan derfor give anledning til en negativ efterregulering af Norddjurs Kommunes beskæftigelsestilskud. Ved midtvejsreguleringen primo juli blev kommunens beskæftigelsestilskud nedsat med 7,3 mio. kr. Der kan forventes en yderligere nedsættelse, såfremt de øvrige kommuner i Østjylland har lavere udgifter i 2013 end forudsat ved midtvejsreguleringen. Kontanthjælp Der har været en større stigning i udgifterne til kontanthjælp end forventet. Stigningen skyldes dels halveringen af dagpengeperioden fra 2013 til 2 år, som betyder en tilgang til kontanthjælp samt reform af førtidspension, som bevirker at flere i en overgangsperiode vil modtage kontanthjælp. I alt forventes en merudgift til kontanthjælp på 7,5 mio. kr. Uddannelsesordning: Med finansloven 2013 blev der midlertidigt indført en særlig uddannelsesordning, hvor ledige, der havde opbrugt dagpengeretten har ret til uddannelse og en særlig uddannelsesydelse. Regeringen og Enhedslisten indgik i maj en aftale om at forlænge ordningen med yderligere et halvt år. Det skønnes, at udgiften til den særlige uddannelsesydelse samt driftsudgifter vil udgøre 5,4 mio. kr. i 2013.

34 Sygedagpenge: Der forventes et mindreforbrug på sygedagpenge i forhold til budgettet på 4,8 mio. kr., idet tilgangen af sygemeldte har været mindre end forventet. Aktivering: Det forventes, at et færre antal forsikrede ledige vil betyde en mindreudgift til aktivering på 1,8 mio. kr. Servicejob: Kommunen modtager et statstilskud til ansættelse af personer i servicejob på kr. pr. helårsperson. I 2013 forventes en mindreindtægt til servicejob på 0,365 mio. kr. Mindreindtægten er begrundet med, at indtægtsbudgettet ikke i alle tilfælde er blevet reduceret ved fratrædelse af personer i servicejob. Derudover er der i årenes løb er sket en årlig prisfremskrivning af det budgetterede statstilskud til servicejob, mens det faktiske årlige tilskud har været uforandret kr. pr. helårsperson i samme periode. Samlet betyder dette, at indtægtsbudgettet er 0,365 mio. kr. større end det maksimale tilskud. For 2013 er der derudover overført en mindreindtægt fra 2012 på 0,355 mio. kr. Den samlede mindre indtægt i 2013 udgør dermed i alt 0,720 mio. kr. Arbejdsmarkedsudvalget foreslog på mødet den 24. april 2013, at mindreindtægten kunne finansieres af eventuelle mindreudgifter på andre områder i løbet af året. I 2014 og overslagsårene udgør afvigelsen 0,408 mio. kr. grundet prisfremskrivning fra 2013 til 2014 pris. Der er udarbejdet en teknisk korrektion for budget Kommunalt løntilskud: Det skønnes, at kommunale løntilskudspladser vil blive brugt som virksomhedsrettet aktivering i næsten samme omfang, som i I 2012 udgjorde den kommunale nettoudgift til løntilskud 3,0 mio. kr. og i 2013 forventes udgifter for 3,1 mio. kr.

35 I forhold til det korrigerede budget ekskl. overførsel er der dermed tale om et merforbrug på 0,480 mio. kr. Endvidere er der overført et merforbrug fra 2012 på 0,300 mio. kr. således at den samlede afgivelse i 2013 forventes at udgøre 0,780 mio. kr. Øvrige områder Der forventes et samlet mindreforbrug på 0,8 mio. kr. til revalidering og integration samt øvrig områder under Jobcentret. UU-Djursland UU-Djursland har i 2013 iværksat en række projekter, hvor indsatsen forventes at løbe ind i På den baggrund forventes mindreforbrug på 0,184 mio. kr. Derudover forventes restpulje til EGUpraktikforløb at udgøre 0,086 mio. kr.. I alt et mindreforbrug på 0,270 mio. kr. Opmærksomhedspunkter Til grund for denne opfølgning er lagt dels forbruget januar til oktober dels skøn for udviklingen i målgrupperne for 2. halvår. Afhængigt af konjunkturudviklingen kan skønnet og dermed det forventede regnskab for 2013 ændres i de kommende opfølgninger. HR-området Afvigelser ekskl. Forbrug af overførsler 2013 Effekt på 2014 Bemærkning (Mio. kr.) og overslagsår Seniorjob der er udarbejdet teknisk 3,4 5,9 korrektion for B HR-området i alt 3,4 5,9 Seniorjob: I 2013 har der været en stor tilgang til seniorjobordningen. Ved årsskiftet var der 7 personer ansat i seniorjob i Norddjurs Kommune. Opgørelse fra primo oktober viser, at der fra januar til september er ansat yderligere 48 nye i seniorjob, mens 11 personer er ophørt. Der er primo oktober i alt 44 personer ansat i seniorjob. Derudover har 7 personer med ret til seniorjob ansøgt.

36 Det skønnes, at den samlede tilgang i 2013 vil udgøre 59 personer. Samtidig forventes en afgang på 16 personer. Nettotilgangen i 2013 skønnes dermed at udgøre 43 personer. Den samlede bestand i 2013 vurderes at udgøre 50 personer, svarende til 35 helårspersoner. I 2013 er der budgetteret med 13 helårspersoner og en nettoudgift på 1,987 mio. kr. Det nye skøn giver en forventet kommunal nettoudgift på 5,382 mio. kr. og dermed merudgifter for 3,400 mio. kr. Kommunerne bliver kompenseret via lov og cirkulære programmet for merudgifter som følge af lovændringer. I 2013 er kommunerne under ét blevet DUT-kompenseret med 293 mio. kr. Heraf udgør Norddjurs Kommunes andel knap 2 mio. kr. Derudover indgår merudgifter som følge af øget tilgang til ordningen, som en del af KLs aftale med Regeringen om kompensation for "øvrige overførselsudgifter". Merudgifter ift. budget er medtaget som teknisk korrektion og som lov og cirkulære korrektion. Endelig er skønnet for blevet revurderet på baggrund af seneste opgørelse fra september. Det nye skøn giver anledning til nedenstående korrektion (mindreforbrug), som er medtaget som administrativt ændringsforslag. Administrativt ændringsforslag til korrektion af teknisk budget (mindreforbrug) ,195-1,841-3,139-3,932 Budgetflytninger mellem udvalg Kontanthjælp Budgettet på -1,548 mio. kr. vedrørende kontanthjælp tilbagebetaling af hjælp ydet med 35 pct. refusion, der er placeret på sikringsområdet under voksen- og plejeudvalget indstilles omplaceret til Jobcentret under arbejdsmarkedsudvalget i 2013 og overslagsårene, da udgifterne til forsørgelse af kontanthjælp er placeret under Jobcentret. Omplaceringen vil ikke påvirke servicerammen. Beskæftigelsesordninger (Ungepakke II) I 2013 forventes administrative udgifter i forbindelse med iværksættelse af Ungepakke II på 0,250 mio. kr. Da Jobcentrets budget til Ungepakke II er placeret som vejledning og opkvalificering af unge årige under arbejdsmarkedsudvalget indstilles, at der omplaceres 0,250 mio. kr. herfra

37 til jobcenteradministrationen under økonomiudvalget. Omplaceringen vil medføre en forøgelse af servicerammen med 0,250 mio. kr. i UU-Djursland (EGU-praktikpulje) I 2013 har der været afholdt lønudgifter i forbindelse med EGU-praktikforløb i Norddjurs Kommune for kr. Det indstilles, at der i 2013 omplaceres kr. fra EGU-praktikpulje under arbejdsmarkedsudvalget til praktikstederne under børne- og ungeudvalget. Omplacering kompenserer praktikstederne for nettolønudgifter i 2013 og vil ikke påvirke servicerammen. Budgetflytninger indenfor og udenfor servicerammen Der forventes merudgifter indenfor servicerammen til servicejob og kommunalt løntilskud på i alt 1,5 mio. kr. samtidig forventes mindreudgifter udenfor servicerammen. Merudgiften indstilles dækket ved en budgetomplacering af 1,5 mio. kr. i 2013 fra udenfor servicerammen til indenfor. Omplaceringen vil betyde en forøgelse af servicerammen med 1,5 mio. kr. i 2013.

38 Bilag: 5.1. Jobcentrenes samspil med virksomhederne (KL).pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 13. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

39 Jobcentrenes samspil med virksomhederne fakta om den virksomhedsrettede indsats

40 Jobcentrenes samspil med virksomhederne fakta om den virksomhedsrettede indsats KL 1. udgave, 1. oplag 2013 Pjecen er udarbejdet af KL Design: Kontrapunkt Foto: Colourbox Sats: Kommuneforlaget A/S Produktion: Kommuneforlaget A/S Produktionsnr pdf KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk

41 1 Jobcentrenes samspil med virksomhederne Beskæftigelsesindsatsens kerneopgave er at understøtte et fleksibelt arbejdsmarked, hvor virksomhederne får den arbejdskraft de har behov for, og hvor borgerne kommer hurtigst muligt i arbejde eller uddannelse. Det er en stor og kompleks opgave jobcentrene har, som årligt omfatter godt 1 mio. borgere. En effektiv beskæftigelsesindsats er afgørende for fortsat velstand og velfærd i Danmark, og den virksomhedsrettede indsats udgør krumtappen i beskæftigelsesindsatsen. Kontakten med virksomhederne er helt afgørende for, at jobcentrene kan lykkes med at få ledige hurtigt i job og understøtte virksomheder med rekrutteringsproblemer. udvikling og forbedring af deres service overfor og samarbejde med virksomhederne. I en ny KLundersøgelse svarer to tredjedel af jobcentrene, at de allerede har eller forventer at allokere flere ressourcer til den virksomhedsrettede indsats 1. Tabel 1: Antal virksomhedsrettede forløb Der findes en lang række virksomhedsrettede tilbud til ledige. De mest brugte redskaber er virksomhedspraktik, løntilskud og fleksjob. I 2012 udgjorde løntilskud og virksomhedspraktik samlet godt 70 pct. af de virksomhedsrettede tilbud, jf. tabel 1. Antal personer (forløb) i 2012 Andel (i pct.) Virksomhedspraktik Løntilskud Fleksjob Jobrotation Voksenlærlinge Samlet Kilde: Jobindsats.dk og de kommunale kontoplaner. Anm.: Voksenlærling omfatter kun voksenlærlinge fra ledighed. En ledig kan godt have deltaget i to forløb. I givet fald vil det tælle som to virksomhedsrettede forløb. Jobcentrene har allerede en god kontakt med mange virksomheder og samspillet er blevet væsentligt udbygget de seneste år. Men der er potentiale for et endnu bedre samspil. Kommunerne har derfor skarpt fokus på løbende Kommunerne har i stigende grad fået øjnene op for, at virksomheder og kommuner har en fælles interesse i et godt og velfungerende lokalt erhvervsklima. (Adm. Direktør Karsten Dybvad, DI september 2013) Der er mange myter og fordomme om jobcentrenes samspil med virksomhederne her præsenteres fakta om omfanget og effekten af jobcentrenes samspil med virksomhederne. 1 Se også på kl.dk/beskaeftigelsespolitik: Borgere og virksomheder i centrum et udspil om moderne besskæftigelsespolitik God praksis i kommunerne eksempler på samspil mellem beskæftigelses og erhverv

42 2 Hvad siger forskerne? Der findes en hel del viden om effekterne af den virksomhedsrettede indsats. Når man taler om effekt af beskæftigelsesindsatsen, anvender de fleste forskere følgende definitioner: Motivationseffekten Når selve udsigten til at skulle aktiveres øger jobsøgningen, og ledige hurtigere kommer i arbejde. Fastholdelseseffekten Når aktivering mindsker jobsøgningen og forlænger ledighedsperioden. Opkvalificeringseffekten Når aktivering virker og forbedrer lediges chance for at komme i arbejde. Det afgørende er, at motivationseffekten og opkvalificeringseffekten er kraftige nok til at overgå fastholdelseseffekten. Når det sker, er der en positiv nettoeffekt af beskæftigelsesindsatsen. Rosholm og Svarer (2008 og 2011) 2 dokumenterer, at udsigten til aktivering forkorter ledigheden for dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate ledige. 3 Rosholm og Svarer (2011) finder, at deltagelse i private løntilskudsjob er med til at forkorte ledigheden, fastholde den efterfølgende beskæftigelse, og har samtidig en positiv effekt på lønindkomsten. Effekten er størst for personer uden kompetencegivende uddannelse (Munch & Skipper, 2008). 4 Graversen (2004) konkluderer, at både offentligt og privat løntilskud øger selvforsørgelsesgraden efter løntilskuddets udløb. Rosholm og Svarer (2011) finder, at deltagelse i virksomhedspraktik generelt har en positiv effekt på afgangen til beskæftigelse. Det skyldes, at der ikke er signifikante fastholdelseseffekter og at der er en positiv opkvalificeringseffekt. Både privat og offentligt løntilskud virker for udsatte ledige. Der er stærk evidens for, at aktivering i både offentligt og privat løntilskud har en positiv effekt for de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige 5. I Christensen og Jacobsen (2009) 6 analyseres de langsigtede effekter af uddannelses tilbud. Selvom selvforsørgelsesgraden stiger med tiden opnås der ikke en signifikant positiv effekt selv op til 10 år efter endt forløb. 7 Jespersen m.fl. (2008) konkluderer i en cost-benefit analyse af ordinær uddannelsesaktivering, at der, grundet relativt store omkostninger og udeblivende positive effekter på fremtidig beskæftigelse, er et underskud på kr. i gennemsnit pr. uddannelsesaktiveringsforløb. 2 Rosholm og Svarer (2008), Estimating the threat effect of active labour market programmes, Scandinavian Journal of Economics, Vol. 110, s Rosholm og Svarer (2011), Effekter af virksomhedsrettet aktivering i den aktive arbejdsmarkedspolitik, Arbejdsmarkedsstyrelsen 4 Graversen (2004), Employment effects of active labour market programmes: Do the programmes help welfare benefit recipients to find jobs? PhD afhandling 2004:2, Aarhus Universitet 5 Udredningsarbejdet om løntilskud og virksomhedspraktik, Arbejdsmarkedsstyrelsen, juli Christensen og Jacobsen (2009), Analyse af effekten af aktivering og voksen- og efteruddannelse for forsikrede ledige, CEBR rapport 7 Jespersen m.fl. (2008), Costs and benefits of Danish active labour market programmes, Labour Economics, vol. 15, s

43 Den kortfattede konklusion: 1 Aktivering har generelt en motivationseffekt udsigten til aktivering får ledige i job. 2 Private løntilskud forbedrer de lediges jobchancer og forkorter den samlede ledighedsperiode. Effekten er størst for personer uden kompetencegivende uddannelse. 3 Privat virksomhedspraktik forbedrer de lediges jobchancer, og forkorter den samlede ledighedsperiode. 4 Både offentlige og private løntilskud forbedrer ikke-arbejdsmarkedsparate lediges jobchancer og forkorter ledigheden. 5 Gennemsnitligt har ordinær uddannelse ingen effekt, men det dækker over store individuelle forskelle. 3

44 4 Fakta om den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats Jobcentrene møder virksomhederne, og det har god effekt. Forløb i private virksomheder er den enkeltstående aktiveringsform, som har størst effekt De kommunale jobcentre har en god kontakt til virksomhederne. Dansk Erhverv viser i en undersøgelse fra foråret 2013, at op i mod to tredjedel af de adspurgte virksomheder havde haft kontakt med jobcentret 8. I 2012 var der samlet dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i virksomhedspraktik eller løntilskud. Det er mere end en firdobling siden Det er sket samtidig med, at antallet af virksomheder i perioden er faldet fra i 2009 til i Den største stigning er sket i de private virksomheder. Siden 2008 er antallet af ledige i privat løntilskud eller virksomhedspraktik syvdoblet. I samme periode er antal ledige i offentligt løntilskud eller virksomhedspraktik firdoblet, jf. figur 1. De virksomhedsrettede forløb, har entydigt den bedste effekt. 57 pct. af dagpengemodtagerne, som har været i privat løntilskud, er selvforsørgende seks måneder efter endt forløb. Til sammenligning er kun 29 pct. af dagpengemodtagerne, der har været Figur 1: Antal aktiveringsforløb blandt dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Kilde: Jobindsats.dk Anm.: En ledig kan godt have deltaget i to forløb. I givet fald vil det tælle som to virksomhedsrettede forløb. 8

45 5 i ordinære uddannelsesforløb, selvforsørgende seks måneder efter endt forløb. Dagpengemodtagere i enten offentlig eller privat virksomhedspraktik har også en højere selvforsørgelsesgrad seks måneder efter endt forløb sammenlignet med ordinære uddannelsesforløb. Blandt de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er billedet det samme. Selvom effekterne ikke er helt lige så høje, som hos dagpengemodtagerne, er det også de virksomhedsrettede forløb, der entydigt har den bedste effekt. Den laveste selvforsørgelsesgrad seks måneder efter endt forløb, blandt de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere findes blandt dem, som har været i ordinære uddannelsesforløb, jf. figur måneder efter endt forløb er billedet det samme. Selvforsørgelsesgraden for dagpengemodtagere, der har deltaget i ordinær uddannelse er steget til knap 40 pct., det er højere end efter seks måneder (29 pct.), men fortsat lavere end selvforsørgelsesgraden for dagpengemodtagere i privat løntilskud, som er omkring 60 pct. også 12 måneder efter. Offentligt løntilskud og virksomhedspraktik har generelt også højere selvforsørgelsesgrad end ordinære uddannelsesforløb 12 måneder efter endt forløb. Også for de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er det de virksomhedsrettede forløb der har størst effekt 12 måneder efter endt forløb, jf. figur 3. Figur 2: Andel i beskæftigelse 6 mdr. efter endt forløb, 2012 Kilde: Jobindsats.dk Figur 3: Andel i beskæftigelse 12 mdr. efter endt forløb, 2012 Kilde: Jobindsats.dk

46 6 Sammenholdt med, at fastholdelseseffekten er højere for ledige i ordinære uddannelsesforløb sammenlignet med ledige i virksomhedsrettede forløb, er nettoeffekten af indsatsen klart højest ved de virksomhedsrettede forløb 9. Andelen af virksomhedsrettede forløb i forhold til alle forløb er steget markant siden I 2008 var det 23 pct. af alle forløb, der foregik i virksomheder, og i 2012 var det steget til 37 pct. af alle aktive forløb, jf. tabel 2. Tabel 2 Virksomhedsrettede forløb for dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Antal virksomhedsrettede forløb Andel virksomhedsrettede forløb (i pct.) , ,1 Kilde: jobindsats.dk Anm.: Virksomhedsrettede forløb inkluderer her virksomhedspraktik og løntilskud. En ledig kan godt have deltaget i to forløb. I givet fald vil det tælle som to virksomhedsrettede forløb. Figur 4: Antal dagpengemodtagere, som er i privat løntilskud på tværs af kommunegrænsen Den store stigning i andelen af ledige i virksomhedsrettede forløb betyder, at der samlet set er større effekt af beskæftigelsesindsatsen i 2012 end i Kommunerne arbejder på tværs af kommunegrænser Jobcentrenes samspil med virksomhederne går på tværs af kommunegrænserne. Det fremgår bl.a. af antal ledige, der er i privat løntilskud på tværs af kommunegrænsen. Fra 2008 til 2012 er antallet af dagpengemodtagere i privat løntilskud i en anden kommune mere end tredoblet, jf. figur 4. Kilde: KL analyse på baggrund af DREAM-data. Anm.: Ved beregning af gennemsnitlig andel udpendlere på landsplan er der tale om et vægtet gennemsnit på tværs af alle kommunegrænser. 9 Rosholm og Svarer (2012), Overordnede effekter af aktiv arbejdsmarkedspolitik, Arbejdsmarkedsstyrelsen

47 7 Andelen af dagpengemodtagerne, som er i løntilskudsjob på tværs af kommunegrænsen følger pendlingsmønstret i den øvrige del af arbejdsstyrken, og denne tendens findes både på nationalt og enkeltkommuneniveau. Andelen i løntilskud har ligget konstant omkring 43 pct. fra 2008 og frem, hvilket er lidt højere en det generelle pendlingsmønster som ligger omkring 40 pct. jf. figur 5. Figur 5: Andel af private løntilskud på tværs af kommunegrænser Det bekræftes i en undersøgelse af Slotsholm, som viser, at 90 pct. af alle sagsbehandlere fokuserer på muligheder i hele regionen, og ikke kun i kommunen, jf. figur 6. Kilde: KL analyse på baggrund af DREAM-data. Figur 6: Jobmarked som sagsbehandlerne retter fokus mod, når de har samtaler med en ledig Kilde: Beskæftigelsesindsatsen ifølge sagsbehandlerne, oktober 2011, Slotsholm

48 8 Fakta om virksomhedernes vurdering Flertallet af landets virksomheder er tilfredse med jobcentrene Knap 60 pct. af virksomhederne vurderer jobcentrenes indsats som enten god eller meget god, og kun otte pct. vurderer den som dårlig eller meget dårlig, jf. figur 7. Et tilsvarende billede får man fra DI s årlige undersøgelse af det lokale erhvervsklima. DI spørger hvert år virksomhederne om deres tilfredshed med kommunen, herunder tilfredshed med jobcentrenes indsats. I den seneste undersøgelse fra 2013 fremgår det, at virksomhedernes tilfredshed med jobcentrene i 83 pct. af kommunerne er over middel 10. I en evaluering gennemført af Epinion i marts 2013 fremgår det, at de arbejdspladser, der modtager ledige i virksomhedsrettede forløb generelt betragtet er tilfredse med forløbene 87 pct. svarer, at de er tilfredse med de forløb, de har haft med løntilskud eller virksomhedspraktik, og kun 10 pct. svarer nej, jf. figur 8. Figur 7: Virksomhedernes vurdering af jobcentrene Kilde: Beskæftigelsesindsatsen ifølge virksomhederne, oktober 2011, Slotsholm Figur 8: Virksomhedernes tilfredshed med virksomhedsrettede forløb Kilde: Evaluering af virksomhedsrettede tilbud, marts 2013, Epinion 10 Lokalt Erhvervsklima 2013 s. 13, september 2013, DI

49 9 Samme undersøgelse fra Epinion viser, at virksomhederne også er generelt tilfredse med jobcentrenes evne til at være servicemindede. Således svarer 58 pct. af virksomhederne, at de i nogen eller høj grad oplever jobcentrene som servicemindede og kun 9 pct svarer, at de slet ikke oplever jobcentrene som servicemindede, jf. figur 9. Figur 9: I hvilket omfang oplever i jobcentrene som servicemindede? Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, april 2013

50 10 Fakta om samspillet vedr. den virksomhedsrettede indsats Antallet af arbejdssteder med ledige i tilbud er fordoblet på tre år Den virksomhedsrettede indsats er øget markant, siden kommunerne overtog hele beskæftigelsesindsatsen. Både antallet og andelen af ledige, som kommer i virksomhedsrettede forløb er steget væsentligt de sidste par år. Antallet af arbejdssteder, der har haft ledige i virksomhedsrettede tilbud, er fordoblet fra 2009 til Antallet af virksomheder med dagpengemodtagere i tilbud er steget fra i 2009 til i I samme periode er antallet af virksomheder med arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere steget fra til , jf. figur 10. Den store stigning i antallet af virksomheder, der har haft ledige i virksomhedsrettede forløb, betyder, at andelen af virksomheder med mindst én dagpengemodtager eller arbejdsmarkedsparat kontanthjælpsmodtager er øget markant. I 2009 havde godt 10 pct. af virksomhederne i Danmark mindst en dagpengemodtager i et virksomhedsrettet forløb, i 2012 var det tal mere en fordoblet til over 22 pct. af alle virksomheder. Andelen af virksomheder med mindst én arbejdsmarkedsparat kontanthjælpsmodtager ansat med løntilskud eller i virksomhedspraktik er steget fra 4,4 pct. i 2009 til 9,5 pct. i 2012, jf. figur 11. Figur 10: Antal arbejdssteder, der har haft ledige i virksomhedsrettede aktiveringstilbud Figur 11: Andel arbejdssteder, der har haft ledige i virksomhedsrettede aktiveringstilbud Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antallet af arbejdssteder er summen af arbejdssteder, som har haft enten dagpengemodtagere eller arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere ansat med løntilskud eller i virksomhedspraktik. Således kan en virksomhed godt optræde to gange.

51 11 Fakta om samspillet med rekruttering Samspil om rekruttering skal baseres på virksomhedernes behov for bistand Rekruttering gennem jobcentret kan både ske ved at virksomhederne henvender sig på baggrund af et arbejdskraft behov, eller det kan ske ved at jobcentrene henvender sig til virksomhederne. Figur 12: I hvor høj grad har jobcentret ydet bistand til rekruttering, når virksomheden har haft brug for det? Jobcentrene skal understøtte rekruttering ved at skabe hurtige og effektive match mellem ledige og virksomheder i de tilfælde, hvor jobmarkedet ikke fungerer. Det er ikke et formål i sig selv med stor volumen i kontakten med virksomhederne, herunder mange besøg på virksomheder. Den opsøgende kontakt skal have et klart formål og være baseret på kendskab til virksomhedernes behov. Jobcentrene skal bidrage til rekrutteringen, såfremt en virksomhed ønsker det. Når en virksomhed henvender sig til jobcentret omkring rekruttering, så er det vigtigt, at jobcentret formår at skabe Kilde: Beskæftigelsesindsatsen ifølge virksomhederne, oktober 2011, Slotsholm det rette match mellem ledig og virksomhed. Når virksomhederne henvender sig til jobcentrene, så vurderer 66,2 pct. af virksomhederne, at jobcentrene i høj eller i nogen grad har ydet bistand når virksomheden har haft brug for det, jf. figur 12.

52 12 Samtidig betegner over halvdelen af virksomhederne jobcentrenes samlede indsats i forbindelse med rekruttering som meget god eller god, og kun 16 pct. af virksomhederne er utilfredse med jobcentrenes samlede indsats i forbindelse med rekruttering, jf. figur 13. Arbejdsmarkedsstyrelsen offentliggjorde i foråret 2013 en undersøgelse af virksomhedernes rekrutteringssituation for foråret Den viser, at virksomhederne i mindre grad end tidligere har problemer med rekruttering af nye medarbejdere. I foråret 2013 var der såkaldte forgæves rekrutteringer, det svarer til ca. 0,4 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark. Undersøgelsen viser, at der er flest forgæves rekrutteringer i brancherne: Handel, Rejsebureau, Rengøring og anden operationel service samt Bygge og anlæg. Figur 13: Hvordan vurderer du jobcentrets samlede indsats i forbindelse med, at I har haft behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere? Kilde: Beskæftigelsesindsatsen ifølge virksomhederne, oktober 2011, Slotsholm

53

54 KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk Produktionsnr pdf

55 Bilag: 5.2. Virksomheder oplever ofte jobcentrene som servicemindede - DI undersøgelse.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 13. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

56 Virksomhederne oplever jobcentrene som servicemindede Landets jobcentre er ofte i kontakt med erhvervslivet og tilbyder virksomhederne en tilfredsstillende service. Det fremgår af en ny DI spørgeundersøgelse foretaget blandt mere end virksomheder. Af: Konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk To ud af tre virksomheder er godt tilfredse med den service, de møder i jobcentrene. Det gælder især i forhold til jobcentrenes service i forbindelse med oprettelse af støttet beskæftigelse og ansættelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne. Det viser en ny spørgeundersøgelse foretaget blandt virksomhedsledere og rekrutteringsansvarlige i DI s medlemsvirksomheder. Virksomhederne er ofte tilfredse med jobcentrenes virksomhedsservice Således vurderer godt to tredjedele af virksomhederne, der har været i kontakt med et jobcenter inden for det seneste år, at servicen i jobcentrene er tilfredsstillende både i forhold til oprettelse af løntilskud-, virksomhedspraktik- eller jobrotationspladser og ansættelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne (i fleksjob, skånejob, mv.). Omvendt er kun 10 pct. af virksomhederne utilfredse med servicen i jobcentrene. Stort flertal af virksomheder er tilfredse med servicen i jobcentrene Hvordan vurderer din virksomhed serviceniveauet i jobcenteret inden for følgende sagsområder? Procent Rekruttering (ordinære stillinger) Oprettelse af løntilskud-, virksomhedspraktik- eller jobrotationspladser Ansættelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne Sygedagpengesager 1Meget tilfredsstillende/tilfredsstillende 2Hverken tilfredsstillende eller utilfredsstillende 3Utilfredsstillende/meget utilfredsstillende Anm.: Figuren omfatter virksomheder, der har været i kontakt med et jobcenter inden for et sagsområde i løbet af det seneste år. De virksomheder, der har svaret "ved ikke" inden for et sagsområde, er ikke vist i figuren. Kilde: DI spørgeundersøgelse Survey blandt medlemsvirksomheder. Afsluttet ultimo august