R E F E R A T. Sted: Uddannelsescentret Fredericia, Mosegårdsvej 2A, 7000 Fredericia

Transkript

1 Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon: Mobilnr: mbk@medcom.dk Dato Vor ref. MBK R E F E R A T Dato og tidspunkt: Mandag den 19. november 2018 fra kl Sted: Uddannelsescentret Fredericia, Mosegårdsvej 2A, 7000 Fredericia Deltagere: Liselotte Boldsen, CGI Kim Bjørn Hansen, CGI Henrik Jensen, DXC Asger Juul, DXC Rune Møller Andersen, EG Simon Iversen, KMD Nexus Mia Lund, KMD Nexus Elisabeth Nygaard, KMD VANS Jesper Vagn Bynildsen, KMD VANS Jesper Haffgaard, Systematic Jakob Ørhøj, Systematic Susanne Grøndahl, Systematic Paul Sweeney, Epic Lene Kjellstrøm Lylov, MCC, Odense Kommune Annemarie Frandsen, Region Nordjylland Henrik Hermind, Region Midtjylland Kirstine Aagaard, Region Midtjylland Susanne Pedersen, Region Syddanmark Linda Kromann, Region Syddanmark Jesper Siebert Tolonen, Region Sjælland Mette Fredensborg, Assens Kommune

2 Vivi Orthmann, Vordingborg Kommune Pia Wisbøl, Herlev Kommune Bibi Kaave Toftemark, Københavns kommune Irene Zuschlag, MedCom Ole Vilstrup, MedCom Michael Johansen, MedCom Dorthe Skou Lassen, MedCom Jeanette Jensen, MedCom Mie Borch Dahl Kristensen, MedCom Fraværende: Heidi Hougaard Madsen, KMD Jan Schwaner, KMD Nina Granath, KMD Niels Heikel Vinther, KMD Claus Pedersen, KMD Claus Åge Jensen, Systematic Inge Lise Korsholm, Systematic Rikke Drewsen Andersen, Systematic Ida Lindhardt Jensen, DXC Jørgen-Henrik Ross, DXC Sam Fischer, Epic Jakob Vestergaard, TrueCommerce Tina Holgaard, Region Midtjylland Peter William Nielsen, Region Hovedstaden 2

3 Referat: 1. Velkomst og meddelelser v. Dorthe Skou Lassen, MedCom, mfl. a) Forsendelseslogistik: MedCom har i samarbejde med hjemmepleje-sygehusgruppen udarbejdet en anbefaling til forsendelseslogistik ved udvidet brug af hjemmepleje-sygehusmeddelelser, som har været i høring i bl.a. kommune-sygehusleverandørgruppen og den operationelle styregruppe på social- og sundhedsområdet. MedCom er aktuelt ved at behandle de indkomne tilbagemeldinger. b) GGOP behov for udskrivelsestidspunkt, samt fritvalgservice Folketinget vedtog den 24. maj 2018, at borgere har ret til frit valg af genoptræning, når den ansvarlige kommune ikke kan tilbyde opstart af det tildelte genoptræningsforløb senest 7 dage efter udskrivning fra hospitalet. Denne ret gælder iflg. loven den almene genoptræning og den specialiserede rehabilitering. Ifm. med dette er FritValgServie blevet dannet. FritValgService laver ydelseskatalog og aftalegrundlag til samarbejdet med private leverandører (under SKI). Det er aktuelt fokus på at finde løsninger for, hvordan den nye situation kan understøttes digitalt, således at der kan ske en gradvis opstart fra februar Man er opmærksom på, at det på dette tidspunkt vil være begrænset hvilke digitale løsninger, der er at trække på. Hvis der skal indgås samarbejdsaftale med privat leverandør, skal GGOP sendes videre til den private leverandør fra kommunen samtidig med, at det i en korrespondancebesked skal beskrives hvilken rammeaftale, der dækker. FritValgService arbejder med forskellige faser for, hvordan det skal understøttes. FritValgService er generelt meget informative og ligger meget information op på hjemmesiden bl.a. referater fra møder i den arbejdsgruppe, der er nedsat. Når kommunerne skal reagere så hurtigt, er der desuden behov for, at kommunerne kender udskrivningsdatoen fra sygehuset, I dag sendes GGOP både før og efter udskrivningstidspunktet, hvor specielt sidstnævnte er udfordrende i forhold til kommunens tidsfrister. Flere kommuner henvender sig og spørger, hvordan det sikres, at kommunen informeres om udskrivningsdatoen. Hvis borgeren modtager ydelser i kommunen, vil kommunen modtage udskrivningsadvis fra sygehuset. Udfordringen er således primært relateret til de borgere, som ikke modtager ydelser i kommunen. I GGOP er det muligt at notere et planlagt udskrivningstidspunkt (fritekst), men ofte kendes datoen ikke, når GGOP en laves. KL ønsker desuden ikke at anvende GGOP som advisering men overvejer muligheder for at bruge andre de facto-registreringer i sygehussystemerne, som kan kobles til GGOP en dog kan denne kobling blive vanskelig at lave, hvis GGOP afsendes efter patienten er udskrevet. Det pointeres af mødedeltagerne, at udfordringen ikke nødvendigvis skal løses teknisk men i aftalestof og ændrede arbejdsgange, hvor GGOP en først må sendes, når patienten udskrives. c) Ønske om vedhæftede filer til korrespondancemeddelelsen MedCom har nedsat en operationel styregruppe for social- og sundhedsområdet, som havde deres første møde den 4. oktober i år. Her var der stort ønske om at kunne vedhæfte filer til korrespondancemeddelelsen. I dag kan man tilknytte MEDBIN (bilag) til korrespondancemeddelelsen, men MEDBIN er ikke implementeret på kommuneside og kun begrænset implementeret på sygehusside. MedCom har efterspurgt eksempler på hvilke planer, man ønsker at kunne vedhæfte, og her nævnes bl.a. planer (koordinerede indsatsplaner og andre), diverse skemaer mm. 3

4 MedCom anbefaler generelt, at bilag indlejres i stedet for brug af MEDBIN. Det er forventningen, at muligheden for at indlejre filer i korrespondancemeddelelsen forudsætter udvikling og implementering af ny standard, men dette skal endeligt afklares i MedCom. d) Invitation til FHIR fighters unite ( Syddansk Sundhedsinnovation afholder temadag om FHIR den 3. december 2019 i Colab i Forskerparken i Odense. MedCom er medarrangør. Programmet er vedhæftet. e) PLO Fri-Ferie v. Mie Dahl, MedCom MedCom igangsætter nyt projekt, som er ét ud af 8 tiltag i program for Digital Almen Praksis, som handler om at styrke samarbejdet og kommunikationen mellem almen praksis og den kommune hjemmesygepleje. Projektet vil have to fokusområder: 1) Integration af ferie-fri-funktion i de kommunale systemer med mulighed for automatisk orientering om lægens fravær og vikarierende praksis v. fx receptfornyelser og brug af korrespondancebeskeden. Det er på nuværende tidspunkt muligt at få returneret ferie-fri og vikarierende praksis for et ydernummer på denne side men fuldt udbytte opnås ved integration i de kommunale systemer. 2) Bedre understøttelse af kommunikationsbehovene mellem almen praksis og den kommunale akutfunktion, hvor der dels er behov for at kunne indrapportere strukturerede data (målinger mv.) direkte til almen praksis, og dels behov for, at akutfunktionen har adgang til udvalgte data, som kun lægepraksis råder over. I dag understøttes disse kommunikationsbehov typisk telefonisk. Såfremt nogle leverandører kunne tænke sig at indgå samarbejdsaftale med MedCom om at integrere ferie-fri-funktionen, vil det ved aftaleindgåelse inden udgangen af 2018 være muligt at få dækket (dele af) udviklingsomkostningerne. Ved interesse kontakt Mie (mbk@medcom.dk). Der vil være tale om en snitfladeløsning op mod PLSP og ferie-fri-funktionen, og der er således ikke som udgangspunkt planer om, at der skal udvikles en ny standard. Der kan også være interesse for funktionen i FMK-sammenhæng. I projektet Forbedring af epikriser, som er en del af program for Digital Almen Praksis er der også interesse for ferie-fri-funktionen specielt i relation til epikriser, som kræver her-og-nu-behandling hos den praktiserende læge. Region Midtjylland giver udtryk for, at fraværsmelding ved afsendelse af epikrise ikke kan accepteres umiddelbart, da det ikke er klart, hvordan man skal følge op på en fraværsmelding. I kommunedelen af projektet er fokus på at integrere funktionen i de kommunale systemer, men der vil umiddelbart ikke være noget, der forhindrer, at sygehussystemerne ligeledes integrerer op mod funktionen. f) Konsensus om positive kvitteringer v. Henrik Jensen, DXC Det er fortsat en udfordring, at nogle systemer ikke svarer med positive kvitteringer, selvom der er anmodet om det. De manglende tekniske kvitteringer og differentierede kvitteringspolitikker kommunerne imellem, gør fejludredningsprocesser meget vanskelige og tidskrævende for leverandørerne af både modtagersystem og afsendersystem. 4

5 Der har tidligere været et økonomisk aspekt i ikke at sende positive kvitteringer, idet der var en styk-pris forbundet med hver kvittering, men bl.a. KMD VANS tager ikke længere penge for at sende de tekniske EDI-kvitteringer. Der var på mødet generelt stemning for at lave aftaler med leverandørerne om, at der skal svares med positive kvitteringer, hvis der er anmodet om det, og Ole bemærker desuden, at det - ifm. moderniseringsarbejdet generelt - vil blive obligatorisk at sende tekniske kvitteringer. Behovet for tekniske kvitteringer gælder også adviserne, hvor de tekniske kvitteringer bør sendes på alle adviser også dem, som ikke indlæses i EOJ-systemet, fordi borgeren ikke modtager ydelser i kommunen. I forbindelse hermed har det tidligere været drøftet, hvorvidt der opstår en risiko for, at klinikeren på sygehuset tolker den tekniske kvittering fejlagtigt ved at tro, at den positive kvittering indikerer, at personalet i kommunen har modtaget og læst adviset. Jesper, RS, fortæller, at beskrivelsen på den tekniske kvittering i Sundhedsplatformen er ændret mhp. at mindske risikoen for fejlfortolkningerne. Det drøftes, hvorvidt systemerne er klar til at modtage de ekstra kvitteringer, da det er vigtigt, at personalet ikke pludselig drukner i tekniske kvitteringer. I KMD Nexus vil den tekniske kvittering ikke optræde som en selvstændig kvittering men figurere af status på beskeden, og der vurderes således ikke at være en udfordring her. I Cosmic vil kvitteringer, som det er nu, fremgå af meddelelsesoversigten. Derfor er det nødvendigt med ændringer i systemet, før kommunerne i RSD bliver bedt om at sende positive kvitteringer. Emnet om kvitteringer bringes med på KKR Digitaliseringsnetværksmødet den 28/11/18. MedCom tager desuden løbende dialog med VANS-leverandørerne omkring de økonomiske aspekter. 2. Status for projektet om moderniseret advis v. Jeanette Jensen, MedCom a. Aktuel status: Fokus har indtil nu været på at definere krav til indhold til nyt moderniseret advis, herunder særligt at skabe mulighed for advisering ved akut ambulante kontakter. Dette arbejde er primært sket i regi af møder i MedComs hjemmepleje-sygehusgruppe. Herefter er der udarbejdet en række use cases (udkast), som forbinder krav til indhold med forretningsregler for anvendelse, og som er de use cases, som denne gruppe skal hjælpe MedCom med at kvalificere på dagens workshop. Tanken er, at der laves én standard med flere udfaldsrum, og forhåbningen er at kunne udarbejde en ny standard, der kan testes i testmiljø i første halvår 2019 (POC). Denne første test forudsætter ikke udvikling i de enkelte systemer. Lovgrundlaget for udveksling af adviser er Retssikkerhedslovens 12c. I paragraffen anvendes eksplicit ordene indlæggelse og udskrivning, hvorfor MedCom har henvendt sig til KL, SUM og Børne- og Socialministeriet mhp. at afklare, hvorvidt der kunne være juridiske udfordringer forbundet med at inkludere de akut ambulante kontakter. Dette arbejde er fortsat i proces, men MedCom er informeret om, at en eventuel lovændring (justeringer i ordvalget) vil kunne foretages tids nok til, at det ikke skaber forsinkelser ift. tidligst forventede tidspunkt for idriftsættelse af det moderniserede advis. Der foreligger endnu ikke en tidsplan for idriftsættelse af det moderniserede advis. Se i øvrigt slides. 5

6 b. LPR3: MedCom har desuden holdt to ad hoc-møder vedr. LPR3 og adviser på kort og længere sigt (8. februar 2018 og 30. oktober 2018). På mødet den 30. oktober var der efterspørgsel efter klare definitioner på hvilke sygehusophold, der skal advisunderstøttes ved det moderniserede advis. MedCom har efterfølgende foreslået, at der skal adviseres om sygehusophold ved alle akutte sygehusophold med patientens fysiske fremmøde, samt alle planlagte sygehusophold med patientens fysiske fremmøde mhp. indlæggelse. c. Kræver yderligere afklaring Enkelte emner kræver fortsat yderligere afklaring, herunder: Skal advis blot være start/slut sygehusophold, eller skal typen (akut ambulant + indlagt) være med i adviset? Med LPR3 vil der kun være én kontakttype (fysisk fremmøde) med prioritet akut eller planlagt. Det kan drøftes, hvorvidt man skal lave denne skelnen frem for skelnen mellem ambulant og indlagt. Hvordan harmonerer ønsket om advisering om afslutning til hospice med registreringspraksis? Hvordan anvendes orlov i EPJ/PAS? Vil overflytningsadviser baseret på registreringspraksis i modtagende afdeling/sygehus fungere i praksis? Se også side 23 i præsentationsmaterialet. Kommentarer: Henrik, DXC, efterspørger mere information om, hvad bevæggrundene for indhold i det moderniserede advis er. Hvad er værdien for kommunerne i at modtage den pågældende advisering, hvad gør de/sætter de i gang på baggrund af informationen? Hvad er formålet? Hvad er formålet med advisering om orlov? Hvor meget værdi skaber det fx for kommunen at kunne differentiere mellem indlæggelser og akut ambulante kontakter? Vivi, Vordingborg Kommune, bemærker, at der er forskelle blandt kommunerne ift. hvilken information, man ønsker specielt hvad angår overflytninger. Susanne, Systematic, bemærker, at det kan være vanskeligt systemteknisk at definere, om der skal ageres/ske en automatisk pausering af kommunens ydelser, når der modtages et akut ambulant -advis, og at det derfor kan være nødvendigt med en mellemregning, evt. ift. tid. Bibi, Københavns Kommune, bemærker, at der i dag i Københavns Kommune ikke anvendes automatiske pauseringer af ydelser, og at det for dem er vigtigt, at noget kan ske systemteknisk fremover, når der også modtages adviser på akut ambulante kontakter. Flere kommunale mødedeltagere vurderer, at benefit ved at få informationen (akut ambulant eller indlagt) opvejer de udfordringer, der kan være forbundet med at agere (manuelt eller systemteknisk) ift. den modtagne information. Det bemærkes i øvrigt, at varighed på sygehusophold og automatisk pausering af ydelser, også må være et emne i dag, hvor også indlæggelser kan være af kortere varighed. 3. Præsentation af infrastruktur i relation til moderniseret advis (og lidt om meddelelsesformat) v. Ole Vilstrup, MedCom I MedComs POC for moderniseret infrastruktur er der to fokusområder: 1. Datadeling ved videregivelse (meddelelsesforsendelse) edelivery 2. Datadeling på forespørgsel MedCom Hotel 6

7 Ad 1) Her har MedCom taget udgangspunkt i et projekt i Digitaliseringsstyrelsen, som handler om, hvordan man kan implementere edelivery i Danmark. edelivery skal ses som en erstatning for det eksisterende VANS-net. I den nye infrastruktur arbejdes der med nogle fælles nationale infrastrukturelementer og åbne standarder, hvilket åbner op for, at andre aktører end de nuværende VANS-leverandører kan nedsætte sig som service providere. edelivery bygger oven på Peppol, som allerede eksisterer inden for e-handelsområdet. Med edelivery er forventningen, at der kommer flere spillere på markedet, fordi det bliver muligt at arbejde mere frit på nettet, hvilket kan nedbringe omkostningerne. edelivery indeholder en SMP-komponent, som svarer til en udvidelse af SOR-EDI, dvs. der, hvor man registrerer hvilke meddelelser, en modtager understøtter. Der er stor opbakning til edelivery i Danmark. Ad 2) Tanken omkring datadeling på forespørgsel er, at data lægges på en central server med mulighed for at forespørge på data. Det er her, vi evt. skal tænkte det fremadrettede advis ind. Der tages en komponent (National AdviseringsService/NAS) i brug, som også har været brugt ifm. FMK. NAS en er på vej i udbud, så den kan understøtte noget mere og større datamængder end tidligere. Det er på nuværende tidspunkt korrespondancebeskeden (FHIR) og GGOP en (CDA), der er tænkt ind i afprøvningen. Illustration (se side 27 i præsentationsmaterialet): I bunden finder vi den eksisterende VANS-infrastruktur. Alt, der sendes her, er pakket ind i en konvolut. edelivery infrastrukturen erstatter VANS-infrastrukturen, og der vil blive anvendt en ny adresseringskomponent (SMP), som indeholder den liste over adresser, som i dag er lidt skjult i VANS-nettet. SMP kan opfattes som SOR++, idet SMP bl.a. også kan indeholde signatur, så man kan arbejde med signering og kryptering. På nettet kan sendes alt, der kan pakkes ind i SBDH (Service Business Document Header) og AS4. Der er måske en lille databegrænsning, som man aktuelt arbejder på at få løst. MedCom gateway: Når man sender fra afsender til modtager, kobles gateway ind som centralt knudepunkt. MedCom gateway opsamler alle meddelelser og sender dem til MedCom Hotel eller DokumentDelingsServicen (DDS). I hotellet skal de været pakket ind i FHIR, mens det i DDS skal være CDA er. Begge dele er HL7. Ny infrastruktur i relation til moderniseret advis: Det moderniserede advis vil kunne sendes fra afsender via edelivery-infrastruktur og op på MedCom gateway og tilbage igen til modtager, men en mulighed vil også være at sende meddelelsen (konverteret til FHIR) til Med- Coms hotel og at notificere via NAS en. Således forespørger modtager på specifikke beskeder og får kun det, der forespørges på, og som sygehuset har stillet til rådighed. Ole bemærker, at der i HL7v2-specifikationerne eksisterer meddelelser for stort set alt det, man ønsker at advisunderstøtte, hvorfor det er oplagt at bruge HL7-modellen til advisering. Både FHIR og CDA er en mulighed, og man kan i begge tilfælde notificere via NAS. Det vil således være de kommunale systemer, som filtrerer i meddelelserne. Ved brug af alene MedCom Hotel eller DDS vil der ikke være en primær modtager, men finder man det nødvendigt, at der er angivet en primær modtager, kan man kombinere datadeling på forespørgsel (abonneringsløsning) med datadeling ved videregivelse (meddelelse med primær modtager). KOMBIT s beskedfordeler vil evt. kunne forespørge på NAS en på vegne af de kommuner, der er koblet op til beskedfordeleren. KOMBIT s beskedfordeler er ikke et hotel og er på nuværende tidspunkt kun tænkt udviklet ift. adviser. MedCom gateway vil indeholde informationer om, hvad der er sket (hvem har sendt og til hvem). Access Point-komponenterne kommunikerer indbyrdes med nogle tekniske kvitteringer. Mange services vil kunne stilles til rådighed for supportfunktionerne. 7

8 Kommentarer/drøftelser: Deltagerne fra KMD VANS påpeger, at konceptet i at være end point provider ikke er nyt (det anvendes allerede i dag inden for handelsområdet), og at fælles SMP er en fordel. Linda, RSD, spørger ind til, om enhedstyper også tænkes ind i SMP på samme måde, som man forventer at gøre i SOR. Ole pointerer, at SMP ikke erstatter SOR, men at SOR fremadrettet skal indeholde det, der bor bedst i SOR, mens informationer om meddelelser, versioner og versionsskifte vil bo bedre i SMP. Aktivt brug af enhedstyperne kan være noget, der indtænkes i NAS en. Rune, EG, spørger ind til GDPR og databehandleransvar i den nye infrastruktur. Dette skal afklares. Aktuelt er fokus at finde tekniske løsninger. Det er vigtigt at understrege, at MedCom med POC infrastruktur-projektet viser, hvordan en fremtidig infrastruktur kan se ud, men at det ikke nødvendigvis betyder, at det bliver en realitet netop på denne måde. Dorthe bemærker, at KOMBIT deltager på KKR Digitaliseringsnetværksmødet den 28/11/18, hvor de giver en status på beskedfordelen. Af KOMBITs slide fremgår det, at beskedfordeleren træder i kraft under SKI i 3. kvartal 2019 (slide er vedhæftet). Der er endvidere link til snitfladebeskrivelse i beskedfordeleren. KOMBIT vil indkalde til introduktionsmøde. KOMBIT er endnu ikke testet og certificeret af MedCom. Connectathon den 12/12/18: MedCom holder et live demoshow af den nye infrastruktur den 12/12/18, hvor det demonstreres, hvordan de enkelte komponenter er forbundet. Demoshowet holdes hos CoLab i Forskerparken. Programmet er vedhæftet. 4. Introduktion til use cases for moderniseret advis v. Ole Vilstrup og Irene Zuschlag, MedCom Se slides. HL7 tilstandsdiagrammet viser hvilke tilstande, en HL7-kontakt kan gennemlæse, og da det er meget systemnære ting, som udløser advis, giver det god mening at tage udgangspunkt i dette diagram og at koble advisudløsende handlinger sammen med tilstandsskiftene i tilstandsdiagrammet. Use casene foreligger i udkast, og alle use cases er endnu ikke beskrevet, bl.a. annulleringer og fejlrettelser. Samtidig forholder vi os i use casene ikke til det efterfølgende meddelelsesflow og den logistik, der er forbundet med det. 5. Fælles opsamling på workshops v. Jeanette Jensen, MedCom 1. Fordele og ulemper ved opdeling af akutte sygehusophold i hhv. ambulante og indlagte a. Gruppe 1 (afsender af advis) fandt ingen fordele ved opdelingen i hhv. akut ambulante og indlagte, da dette ikke siger noget om, hvor længe patienten opholder sig på sygehuset. Samtidig bemærkes det, at man ikke ønsker at binde sig til at skulle registrere indlagt og ambulant, idet man går en fremtid i møde, hvor disse registreringer ikke nødvendigvis skal foretages. Hvis det er interessant for kommunen, kan man overveje at inkludere en attribut for akut/planlagt, men fra afsenderside foretrækkes én meddelelse. b. Gruppe 2 (modtager af advis) bemærkede, at det aht. kommunernes eventuelle automatiserede pausering af ydelser kunne være nødvendigt at kunne skille de akut ambulante kontakter fra de indlagte, så evt. automatisk pausering af ydelser kan differentieres ift. advistypen. Her kan det overvejes, om der kan opsættes andre regler, der gør denne differentiering mulig, fx ift. afdelingen. 8

9 c. Gruppe 3 (modtager af advis): Er generelt enige med gruppe 2 men bemærker, at man kan være bekymret for mængden af akut ambulante adviser, hvor man evt. manuelt skal tage stilling til en eventuel pausering af ydelser. Gruppen bemærker, at det er vigtigt at huske, at der kan være behov for at revidere kommunikationsaftaler, når teknikken ændres. Gruppen bemærker, at oplægget (use casene) kan simplificeres væsentligt. Bl.a. nævnes det, at indlæggelse af en akut ambulant patient i virkeligheden blot er en overflytning. Gruppen stiller spørgsmålstegn til, hvorfor LPR3 (måske) styrer adviseringen så meget, og om det ikke er produktionssamarbejdet, der skal være det styrende. 2. Use cases Der var følgende bemærkninger til use casene: Oplægget kan med fordel forsimples med færre use cases, bl.a. er der i EPJsystemerne ikke brug for skelnen mellem, om patienten er forhåndsregistreret i systemet (new) eller ej (null). Use casene kan med fordel suppleres med swim lanes, som er meget visuelle. Use cases på det detaljeniveau kræver, at der er styr på detaljerne, og at der ingen fejl er i den endelige version. Det skal præciseres, hvad alternative handlinger skal afspejle. Det er vigtigt, at use casene håndterer fejlregistreringer/annulleringer. 3. Meddelelsesformat: Der er delte meninger om, hvorvidt vi bør overgå til nye meddelelsesformater, som i højere grad anvendes internationalt (HL7), og hvor man kan basere sig på noget, der allerede eksisterer. Rune, EG, bemærker, at man i RSJ både vil have EDI og XML. Med- Com kan informere om, at der ikke vil blive lanceret nye standarder i EDI-format, og at der i 2019 lanceres en plan for udfasning af Edifact. Kommunemeddelelser siden 2009 foreligger kun i XML. 6. Eventuelt og tak for i dag v. Jeanette Jensen, MedCom MedCom bearbejder input fra workshoppen og vender tilbage med opdatering af grundlæggende krav til indhold til alle parter, herunder tilføjelse af beskrivelse af gevinster/formål ved de enkelte adviseringer. Herefter kan ny version af use cases udarbejdes. De udsendes, når de er revideret, forventeligt primo