- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland

Transkript

1 - Arbejdsmarkedskntr Midt-Nrd Nøgletal fr arbejdsmarkedet RAR Østjylland Opdateret i januar 2019

2 Frrd Beskæftigelsesmrådet er mfattende g har str betydning. Mange brgere er i kntakt med beskæftigelsessystemet, g der er en vifte af ydelser g indsatser, sm administreres af jbcentre g a-kasser. Det reginale samarbejde er afgørende fr en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn fr både brgere g virksmheder. Det er vigtigt at medlemmer af Det Reginale Arbejdsmarkedsråd g andre aktører i den reginale beskæftigelsesplitik g -indsats har et stærkt vidensgrundlag sm afsæt fr at frstå, udvikle g krdinere de indsatser, der er behv fr reginalt. Frmål: Oversigtsntat til Det Reginale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Dette ntat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk, jbindsats.dk g star.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag fr RAR. Oversigtsntatet giver et pdateret billede af arbejdsmarkedet i det reginale arbejdsmarkedsmråde. Ntatet sætter fkus på bl.a. beskæftigelse- g ledighedsudvikling, jbmsætning, rekrutteringssituatinen mv. Det skal gøre det nemmere fr medlemmer af RAR at vurdere g diskutere, hvrdan det går med beskæftigelsesindsatsen i de reginale arbejdsmarkedsmråder. Ntatet bør læses sammen med versigtsntatet ver status på refrmer g indsats i RAR mrådet, hvr der gives et verblik ver, blandt andet, jbcentrenes målgrupper på ffentlig frsørgelse. Indhld: Status g verblik på arbejdsmarkedet Ntatet indledes med en gennemgang af udviklingen i lønmdtagerbeskæftigelsen i RAR mrådet dels verrdnet, dels frdelt på hvedbrancher. Herefter følger et afsnit m jbmsætning, sm giver et billede af hvr mange jbåbninger, der er i mrådet. Dernæst følger et verblik ver rekrutteringssituatinen med udgangspunkt i data fra den seneste rekrutteringssurvey g den gældende arbejdsmarkedsbalance. Det følgende afsnit beskriver udviklingen i ledigheden i RAR-mrådet, kmmunerne g frdelt på a-kasser. Herefter følger t afsnit, sm indehlder de seneste fremskrivninger af arbejdsstyrken, beskæftigelsen g ledigheden. Herefter et afsnit sm beskriver beskæftigelse g ledighed frdelt på uddannelsesniveau. Næstsidst følger et afsnit, sm beskriver udviklingen i antallet af udenlandske arbejdstagere g deres beskæftigelse frdelt på brancher. Begreber g definitiner se bagerst i ntatet Beskæftigelsesmrådet kan være kmplekst. Tit har begreber g definitiner str betydning fr de tal, der præsenteres, g hvilke knklusiner der kan drages. Vi har valgt at medtage centrale definitiner bagerst i ntatet. Oversigtsntatet udarbejdes af STAR/AMK til alle faste møder i RAR. Opsamling Beskæftigelsen er på det højeste niveau i 10 år g højere end 3. kvt umiddelbart før den øknmiske krise. Antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmdtagere er steget med 2,2 pct. det seneste år. I samme peride er lønmdtagerbeskæftigelsen steget med 1,7 pct. på landsplan. Brancherne med flest frgæves rekrutteringer i efteråret 2018 er Sundhed g scialvæsen, Handel g Rejsebureau, rengøring g anden peratinel service. Ledigheden har strt set været faldende i Østjylland siden marts Nye visitatinsregler fr integratinsydelsesmdtagere betød en krt vergang, at ledigheden steg, men i den seneste årsperide er ledigheden igen faldende i RAR Østjylland. De krtuddannedes andel af de ledige er faldet fra med 12,4 prcentpint til 26,9 pct. i De videregående uddannedes andel af ledigheden er derimd steget fra 25,3 pct. i 2008 til 41,4 pct. I Antallet af udenlandske arbejdstagere har været stigende i RAR Østjylland. Det seneste år fra september 2017 til september 2018 har der været en vækst på g det svarer til en vækst på 8,6 pct. I september 2018 udgjrde de udenlandske arbejdstagere 7,2 pct. af lønmdtagerbeskæftigel- 2

3 Udviklingen i beskæftigelsen Figur 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmdtagere (arbejdssted), 3. kvartal kvartal 2018 (ekskl. Vibrg) De seneste 10 års beskæftigelsesudvikling i Østjylland viser, i første del af periden, faldende beskæftigelse sm følge af den øknmiske krise. Den laveste beskæftigelse var i 3. kvartal 2012, hvr der var fuldtidsbeskæftigede i Østjylland. Efterfølgende er beskæftigelsen steget år fr år, g i 3. kvartal 2018 var der fuldtidsbeskæftigede. Fra 2012 til 2018 er beskæftigelsen således steget med knap 9 pct. I frhld til 2008 er beskæftigelsen 2,3 pct. højere i 2018, hvilket svarer til flere fuldtidsbeskæftigede. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) g egne beregninger Figur 2: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmdtagere (arbejdssted), 3. kvartal kvartal 2018 Inden fr den seneste årsperide er beskæftigelsen steget i alle RAR-mråder med undtagelse af RAR Brnhlm. Gennemsnittet fr hele landet er en stigning på 1,7 pct. I RAR Østjylland er beskæftigelsen steget med 2,2 pct. det seneste år. Kun RAR Hvedstaden har, med 2,3 pct., haft en større beskæftigelsesstigning i periden. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) g egne beregninger Tabel 1: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftige lønmdtagere pgjrt på branche (arbejdssted), 3. kartal , RAR Østjylland (ekskl. Vibrg) Branche 3. kvt kvt Udv. i antal 3K K 2018 Udv. i pct. 3K K 2018 Alle erhverv ,2 pct. Landbrug mm ,2 pct. Industri mm ,0 pct. Bygge g anlæg ,6 pct. Handel g transprt mv ,0 pct. Infrmatin g kmm ,0 pct. Finansiering g frsikring ,9 pct. Ejendmshandel mm ,1 pct. Erhvervsservice ,4 pct. Offentlige erhverv ,8 pct. Kultur g anden service ,2 pct. Uplyst ,1 pct. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) g egne beregninger Nte: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkmst g mfatter dermed kun lønmdtagere. Da data er fra Danmarks Statistik kan de ikke sammenlignes med tal på jbindsats. Tabel 1 viser beskæftigelsen frdelt på hvedbrancher i 3. kvartal 2017 g 3. kvartal 2018 samt udviklingen det seneste år. Brancherne, hvr der antalsmæssigt er kmmet flest nye beskæftigede i Østjylland, er Erhvervsservice (2.033), Handel g Transprt mv. (1.471) samt Industri (882). Prcentuelt er beskæftigelsen steget mest inden fr Infrmatin g kmmunikatin (6,0 pct.), Erhvervsservice (5,4 pct.) samt Finansiering g frsikring (2,9 pct.). Det bemærkes i øvrigt, at alle hvedbrancher i RAR Østjylland har haft beskæftigelsesfremgang de seneste 12 måneder. 3

4 Jbmsætning Figur 3: Udvikling i jbmsætningen pgjrt pr. år ( ) Figur 3 viser jbmsætningen i RAR Østjylland. Fra 2009 til 2010 var der et mindre fald i jbmsætningen. Efterfølgende er jbmsætningen steget år fr år. I periden steg jbmsætningen fra til , hvilket er en stigning på nye jbs svarende til en stigning på 21,8 pct. I samme peride, , er jbmsætningen på landsplan steget med 21,9 pct. Kilde: Jbindsats.dk g egne beregninger (særkørsel) Figur 4: Udvikling i jbmsætningen frdelt på kmmuner seneste 12 mdr. sammenlignet med 12 mdr. frinden, august 2018 Jbmsætningstallene er krrigeret fr krte ansættelser (under 2 måneder) g flere, gentagne ansættelser ved samme arbejdsgiver. Inden fr det seneste år, sm der freligger data fr, er jbmsætningen i RAR Østjylland steget med 3,9 pct. sammenlignet med de fregående 12 måneder. Det svarer til en stigning på nybesatte jbs. Jbmsætningen er steget i 11 østjyske kmmuner, mens der har været et fald på Samsø. Prcentuelt er jbmsætningen steget mest i Silkebrg (6,6 pct.), Randers (6,3 pct.) g Skanderbrg (5,7 pct.). I faktiske tal er jbmsætningen steget mest i Aarhus (1.949), Randers (775) g Silkebrg (762). Kilde: Jbindsats.dk g egne beregninger (særkørsel) Figur 5: Jbmsætningen frdelt på brancher seneste 12 mdr. sammenlignet med 12 mdr. frinden, august 2018 Figur 5 viser jbmsætningen frdelt på brancher i de seneste 12 måneder samt i de frudgående 12 måneder. Brancherne Sundhed g scialvæsen g Handel har, med hhv g jbs, den største jbmsætning. Den største vækst i jbmsætningen det eneste år sammenlignet med 12 måneder frinden, har været inden fr Videnservice (1.416), Sundhed g scialvæsen (973) g Industri (539). Størst nedgang i jbmsætningen ses inden fr brancherne Offentlig administratin, frsvar g pliti (-290), Landbrug, skvbrug g fiskeri (-20) g Undervisning (-19). Kilde: Jbindsats.dk g egne beregninger (særkørsel) 4

5 Rekrutteringssituatinen på arbejdsmarkedet Figur 6: Udvikling i frgæves rekrutteringer (mangel), 1 halvår halvår 2018, RAR Østjylland Kilde: Star rekrutteringssurvey, Tabel 2: Frgæves rekrutteringer pgjrt på brancher, efterår 2018 Branche i RAR Østjylland Antal Frgæves rekrutteringsrate Bygge g anlæg pct. Handel pct. Industri pct. Hteller g restauranter pct. Sundhed g scialvæsen pct. Rejsebureau, rengøring g anden peratinel service pct. Videnservice pct. Ejendmshandel g udlejning pct. Finansiering g frsikring pct. Infrmatin g kmmunikatin pct. Andre serviceydelser mv pct. Transprt pct. Kultur g fritid pct. Offentlig administratin, frsvar g pliti pct. Undervisning pct. Andet* pct. Uplyst aktivitet pct. Alle brancher pct. Kilde: STAR Rekrutteringssurvey, kvartalsrapprt, 4. kvartal 2018 *Energifrsyning, Råstfindvinding, Landbrug, skvbrug g fiskeri samt Vandfrsyning g renvatin Figur 7. Andel stillingskategrier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalancen, 2. halvår 2018 Figur 6 viser antallet af frgæves rekrutteringer fra 1. halvår 2007 til 1. halvår 2018 i RAR Østjylland. Antallet af frgæves rekrutteringer nåede det højeste antal i 2. halvår Sm følge af den øknmiske krise faldt beskæftigelsen markant g ledigheden steg, hvilket fik antallet af frgæves rekrutteringer til at falde. Fra 2013 g frem har der været fremgang i beskæftigelsen, g ledigheden er faldet. I samme peride er antallet af frgæves rekrutteringer steget, men ikke til samme høje niveau sm i 2007/2008. I den seneste rekrutteringssurvey fra 4. kvartal 2018 er der anvendt en ny metde, sm medfører et databrud. Opdaterede data fr den histriske udvikling i frgæves rekrutteringer frventes at være indehldt i næste pdatering af nøgletallene. Det samlede tal fr frgæves rekrutteringer dækker ver væsentlige variatiner på tværs af brancher. Således er der brancher, sm i større grad plever, at det er blevet sværere at rekruttere kvalificerede medarbejdere, mens andre brancher uden væsentlige udfrdringer kan rekruttere den arbejdskraft, sm virksmhederne efterspørger. Data indehldt i tabel 2 er fra den seneste rekrutteringssurvey, hvr der er anvendt en ny metde. Følgelig er data ikke sammenlignelige med de histriske data i figur 6. I tabel 2 angiver klnnen yderst til højre den andel af de adspurgte virksmheder, sm har haft frgæves rekrutteringer. En frgæves rekruttering er defineret sm et rekrutteringsfrsøg, hvr virksmheden enten har pgivet at besætte stillingen eller har besat stillingen med en medarbejder, sm ikke havde de ønskede kmpetencer. Sm det fremgår af tabel 2, var der i efteråret 2018 flest frgæves rekrutteringer inden fr Sundhed g scialvæsen, Handel g Rejsebureau, rengøring g anden peratinel service. Den frgæves rekrutteringsrate var højest inden fr Bygge g anlæg, Rejsebureau, rengøring g anden peratinel service samt Finansiering g frsikring. Figur 7 viser data fr arbejdsmarkedsbalancen gældende fr 2. halvår Arbejdsmarkedsbalancen fr 1. halvår 2019 er endnu ikke ffentliggjrt. Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen 5

6 Udvikling i ledigheden Figur 8: Udvikling i bruttledigheden, sæsnkrrigeret g faktisk antal ledige, januar 2007 nvember 2018, RAR Østjylland. I RAR Østjylland har ledigheden været faldende siden marts 2010, hvr den sæsnkrrigerede ledighed tppede med bruttledige. I nvember 2018 var der, sæsnkrrigeret, bruttledige. Fra tppen i marts 2010 g frem til nvember 2018 er den sæsnkrrigerede ledighed således faldet med fuldtidspersner svarende til et fald på 30,7 pct. Fra 1. ktber 2016 ses en stigende ledighed, sm er franlediget af en ændring af visitatinsreglerne fr integratinsydelsesmdtagere. Kilde: Danmarks Statistik g egne beregninger Figur 9: Udvikling i ledighed, nvember nvember 2018 Fra nvember 2017 til nvember 2018 er den sæsnkrrigerede ledighed i RAR Østjylland faldet med 742 bruttledige fuldtidspersner. Ledigheden i RAR Østjylland er faldet 4,0 pct. det seneste år, mens ledigheden på landsplan er faldet med 7,8 pct. I nvember 2018 var der fuldtidsledige i RAR Østjylland. Det seneste år er ledigheden faldet i 9 af de østjyske kmmuner. Størst fald i ledigheden ses Odder, Silkebrg, Randers g Syddjurs. De 4 kmmuner har et fald i ledigheden, der er større end gennemsnittet fr hele landet. Kilde: Danmarks Statistik g egne beregninger Figur 10: Ledighedsudviklingen frdelt på a-kasser, RAR Østjylland nvember 2017 nvember 2018 Figur 10 viser udviklingen i ledighed frdelt på A- kasser i periden nvember 2017 til nvember af 24 A-kasser har haft faldende ledighed i periden. Heraf har 7 A-kasser haft et fald i ledigheden på mere end 10 pct. 13 A-kasser har haft stigende ledighed i periden, mens ledigheden fr ikke frsikrede er faldet med 23 pct. Ledigheden er særligt lav blandt frsikrede i Elfaget (1,0 pct.), Danske sundhedsrganisatiner (1,5 pct.) g Metalarbejdere (1,6 pct.). Kilde: Danmarks Statistik g egne beregninger 6

7 Frventninger til ledighed g beskæftigelse (fremskrivninger) Figur 11: Fremskrivning af beskæftigelsen frdelt på sektrer, RAR Østjylland, Beskæftigelsen i RAR Østjylland frventes at stige fra 2017 til 2019 med i alt persner (2,8 pct.). Prcentuelt frventes den største stigning at være inden fr Bygge g anlæg (7,0 pct.), hvr beskæftigelsen frventes at stige med beskæftigede. Privat service frventes at have en stigning i beskæftigelsen på 4,5 pct. svarende til persner. Den frventede stigning i beskæftigelsen inden fr privat service udgør 69 pct. af den samlede, frventede stigning i beskæftigelsen. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM g egne beregninger Industrien frventes at have en vækst på 3,0 pct. svarende til flere beskæftigede. Inden fr ffentlig service frventes en stigning på 0,3 pct. svarende til 489 beskæftigede. Endelig frventes udviklingen inden fr Landbrug mm. at være en vækst på 0,2 pct. svarende til 25 flere beskæftigede. Figur 12: Udvikling i ledigheden fr RAR Østjylland, fremskrivning fra 2. kvartal kvartal 2018 Fremskrivningen af ledigheden i figur 12 viser, at ledigheden faldt med fra 2. kvartal 2013 til 2. kvartal Det svarer til et fald på 33 pct. Ledighede har været svagt stigende gennem 2017, hvilket primært skyldes nye visitatinsregler fr integratinsydelsesmdtagerne, sm har betydet, at de i langt højere grad indgår i ledighedsstatistikken. Den generelt psitive udvikling på arbejdsmarkedet frventes at medføre faldende ledighed frem md 4. kvartal Kilde: Danmarks Statistik, ØIM g egne beregninger Fra 4. kvartal 2017 til 4. kvartal 2019 frventes ledigheden således at falde med knap fuldtidspersner svarende til et fald på 7 pct. 7

8 Arbejdsstyrke g beskæftigelse Figur 13: Udvikling i arbejdsstyrken g beskæftigelsen, fremskrivning fr periden (16-64 år), RAR Østjylland Arbejdsstyrken (16-64 år) faldt markant i periden I denne peride faldt antallet af brgere i arbejdsstyrken med svarende til et fald på 2,6 pct. Nedgangen i arbejdsstyrken skal ses i sammenhæng med den faldende beskæftigelse g de frhldsvist dårlige jbmuligheder i periden. Faldet i arbejdsstyrken var i høj grad med til at begrænse stigningen i antallet af ledige. Mens beskæftigelsen faldt med i periden, steg ledigheden således kun med på grund af den betydelige afgang fra arbejdsstyrken. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM g egne beregninger Figur 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken i RAR Østjylland g kmmuner (ekskl. Vibrg), Fra 2012 er beskæftigelsen begyndt at stige, g denne tendens frventes at frtsætte i de kmmende år. Arbejdsstyrken er ligeledes vkset, g denne tendens frventes gså at frtsætte. Væksten i arbejdsstyrken skyldes blandt andet en række vedtagne refrmer g tilgang af udenlandsk arbejdskraft. Endvidere er de gde beskæftigelsesmuligheder medvirkende til at øge tilgangen til arbejdsstyrken. Fra 2017 til 2019 frventes arbejdsstyrken at stige med g beskæftigelsen fr brgere med bpæl i RAR Østjylland frventes at stige med Følgelig frventes et svagt fald i ledigheden frem md Fremskrevet til 2019 frventes arbejdsstyrken at stige i alle østjyske kmmuner. De største stigninger i arbejdsstyrken frventes at være i Aarhus g Skanderbrg med frventede stigninger på hhv. 2,6 pct. g 2,5 pct. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM g egne beregninger Gennemsnittet fr RAR Østjylland er en frventet stigning på 2,4 pct., hvilket er 0,3 prcentpint højere end landsgennemsnittet, hvr der er en frventet stigning på 2,1 pct. 8

9 Uddannelsesniveau fr ledige g beskæftigede Figur 15: Beskæftigede frdelt på uddannelser Kilde: Danmarks Statistik, RAS209 Figur 16: Ledige frdelt på uddannelser Kilde: Danmarks Statistik, RAS209 Tabel 3: Udvikling i pct. beskæftigede g ledige, frdelt på uddannelse, Hveduddannelser Ledige: Udvikling i antal Ledige: Pct. udvikling Beskæftigede: Udvikling i antal Beskæftigede: Pct. udvikling Ufaglærte ,9% ,3% Erhvervsuddannelser ,7% ,8% KVU ,7% ,9% MVU ,9% ,8% LVU ,4% ,8% Andet ,6% ,9% Kilde: Danmarks Statistik, RAS209 Fra 2008 til 2016 steg beskæftigelsen samlet set med (0,8 pct.), hvilket dækker ver en peride, hvr beskæftigelsen først faldt markant g efterfølgende har været stigende ver en årrække. Set ver hele periden har beskæftigelsen ikke udviklet sig markant, men der er sket væsentlige frskydninger i de beskæftigedes uddannelsesbaggrund. Beskæftigelsen fr krtuddannede er således faldet med (-12,3 pct.), mens beskæftigelsen fr faglærte er faldet med (-5,8 pct.). Mdsat er beskæftigelsen stigende fr alle typer af videregående uddannede mest fr lange videregående uddannelser (LVU), hvr der har været en stigning på (42,8 pct.). Antallet af ledige steg mærkbart efter 2008 g i 2016 var der frtsat flere ledige end i Den stigende ledighed ses i alle uddannelsesgrupper. Fr de krtuddannede er ledigheden steget med 574 (16,9 pct.); fr de faglærte er ledigheden steget med (52,7 pct.); KVU-ledigheden er steget med 480 (103,7 pct.); MVU-ledigheden er steget med (218,9 pct.), g endelig er LVU-ledigheden steget med (187,4 pct.). Sm det fremgår af figur 15 g 16 mdsvares det stre fald i beskæftigelsen fr krtuddannede g faglærte ikke af tilsvarende stigning i ledigheden, ligesm den stigende beskæftigelse fr videregående uddannede ikke mdsvares af faldende ledighed fr disse grupper. Årsagen hertil er, at mange af dem, der i periden har frladt arbejdsstyrken, er krtuddannede eller faglærte. Samtidig er der kmmet flere i arbejdsstyrken med en videregående uddannelse, således at arbejdsstyren i 2016 er betydeligt højere uddannet end arbejdsstyrken var i Disse frskydninger i uddannelsesbaggrunden fr både beskæftigede g ledige fremgår ligeledes af tabel 3. 9

10 Udenlandske arbejdstagere Figur 17: Antal fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere, RAR Østjylland Antallet af udenlandske arbejdstagere varierer hen ver året, men med en stigende tendens. Der har været en vis systematik i udsvingene hen ver årene. I den betragtede peride har der været flest udenlandske arbejdstagere i nvember måned i året g med lidt mindre tppe mkring marts g juni måned. Fra juli til nvember har der typisk været en markant vækst i antallet. Kilde: Jbindsats.dk I september 2018 var der fuldtidsbeskæftigede lønmdtagere i RAR Østjylland. Det er en vækst på på et år, g det svarer til en vækst på 8,6 pct. Figur 18: Andel udenlandske arbejdstagere inden fr brancher, RAR Østjylland, september 2018 Kilde: STAR Andelen af udenlandske arbejdstagere varierer betydeligt fra branche til branche, ligesm der gså er sæsnvariatiner hen ver året. Figur 18 viser udenlandske arbejdstageres andel af branchebeskæftigelsen i september Udenlandske arbejdstagere udgør 7,2 pct. af beskæftigelsen, men der er navnlig 3 brancher, sm har en væsentlig højere andel Landbrug, skvbrug g fiskeri (35,2 pct.), Rejsebureau, rengøring g anden peratinel service (21,7 pct.) g Hteller g restauranter (18,8 pct.). Mdsat er der gså brancher, hvr de udenlandske arbejdstagere udgør en meget begrænset andel af de beskæftigede. Det gælder i vid udstrækning det ffentlige arbejdsmarked. 10

11 Begreber g definitiner Lønmdtagerbeskæftigelsen (fig. 1, 2 g tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmdtager. Tallene angiver antallet af lønmdtagere, der har mdtaget lønudbetaling inden fr et mråde. Tallene er pgjrt sm antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre frskelle mellem definitinen hs DST g den definitin der anvendes i Jbindsats. Derfr er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Danmarks statistik. Jbmsætning (fig. 3-5): Målingen pgør i den valgte peride - antallet af tilfælde, hvr en persn er startet i et nyt jb. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i e-indkmst, da vi ikke har plysninger m start g sluttidspunkter fr ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en persn i en peride, hvr der i periden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme persn eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende. Data er hentet fra Jbindsats.dk. Frgæves rekrutteringer (fig. 6 g tabel 2): Antallet af frgæves rekrutteringer anvendes til at sige nget m mangelsituatinen. En frgæves rekruttering er defineret sm en virksmhed, der ikke har fået besat en jbåbning med den type arbejdskraft, de efterspurgte. Rekrutteringerne pgøres samlet g på brancher. Der er således både tale m frgæves rekruttering, hvis: 1. Virksmheden slet ikke får ansat en persn til den pågældende stilling, sm dermed frbliver ubesat eller 2. stillingen efterfølgende er blevet besat, men med en medarbejder med en anden prfil. Usikkerhed i undersøgelsen: Der er en statistisk usikkerhed i frbindelse med pskaleringen af antallet af frgæves rekrutteringer. Denne usikkerhed betyder, at det samlede antal frgæves rekrutteringer med 95 prcents sandsynlighed ligger inden fr de angivne niveauer. Data er hentet fra Rekrutteringssurvey, kvartalsrapprt, 4. kvartal 2018 Styrelsen fr Arbejdsmarked g Rekruttering. Balancestatus (fig. 7): Opgørelsen ver balancestatus er et samlet verblik ver stillingskategrier, der kan identificeres sm et mråde med paradks, mangel på arbejdskraft, mindre gde beskæftigelsesmuligheder eller gde beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Arbejdsmarkedsbalancen, 1. halvår 2018, Styrelsen fr Arbejdsmarked g Rekruttering. Bruttledigheden (figur 8-10): Bruttledigheden er defineret sm antallet af ledige persner (dvs. ledige såvel sm aktiverede). Tallene er sæsnkrrigeret (fig. 8) g pgjrt med abslutte værdier, samt pgjrt på a-kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed g arbejdsstyrke (fig. 11, 12, 13, 14): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken g ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af ØIM-prgnse. Egne beregninger på baggrund af indhentede data fra Danmarks Statistik. Udvikling i beskæftigede g ledige frdelt på uddannelse (fig. 15 g 16 samt tabel 3): Beskriver beskæftigelse g ledighed frdelt på uddannelse samt udviklingen heri. Data er fra statistikken Register Baseret Arbejdsstyrke, Danmarks statistik. Udenlandske arbejdstagere (fig. 17 g 18): Viser udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere, samt hvr str en andel de udgør af beskæftigelsen inden fr de frskellige brancher. Data er fra Danmarks statistik. 11