- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland

Transkript

1 - Arbejdsmarkedskntr Midt-Nrd Nøgletal fr arbejdsmarkedet RAR Østjylland Opdateret i september 2019

2 Frrd Beskæftigelsesmrådet er mfattende g har str betydning. Mange brgere er i kntakt med beskæftigelsessystemet, g der er en vifte af ydelser g indsatser, sm administreres af jbcentre g a-kasser. Det reginale samarbejde er afgørende fr en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn fr både brgere g virksmheder. Det er vigtigt at medlemmer af Det Reginale Arbejdsmarkedsråd g andre aktører i den reginale beskæftigelsesplitik g -indsats har et stærkt vidensgrundlag sm afsæt fr at frstå, udvikle g krdinere de indsatser, der er behv fr reginalt. Frmål: Oversigtsntat til Det Reginale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Dette ntat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk, jbindsats.dk g star.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag fr RAR. Oversigtsntatet giver et pdateret billede af arbejdsmarkedet i det reginale arbejdsmarkedsmråde. Ntatet sætter fkus på bl.a. beskæftigelse- g ledighedsudvikling, jbmsætning, rekrutteringssituatinen mv. Det skal gøre det nemmere fr medlemmer af RAR at vurdere g diskutere, hvrdan det går med beskæftigelsesindsatsen i de reginale arbejdsmarkedsmråder. Indhld: Status g verblik på arbejdsmarkedet Ntatet indledes med en gennemgang af udviklingen i lønmdtagerbeskæftigelsen i RAR mrådet dels verrdnet, dels frdelt på hvedbrancher. Herefter følger et afsnit m jbmsætning, sm giver et billede af hvr mange jbåbninger, der er i mrådet. Dernæst følger et verblik ver rekrutteringssituatinen med udgangspunkt i data fra den seneste rekrutteringssurvey g den gældende arbejdsmarkedsbalance. Det følgende afsnit beskriver udviklingen i ledigheden i RAR-mrådet, kmmunerne g frdelt på a-kasser. Herefter følger t afsnit, sm indehlder de seneste fremskrivninger af arbejdsstyrken, beskæftigelsen g ledigheden. Herefter et afsnit sm beskriver beskæftigelse g ledighed frdelt på uddannelsesniveau. Endelig følger et afsnit, sm beskriver udviklingen i antallet af udenlandske arbejdstagere g deres beskæftigelse frdelt på brancher. Begreber g definitiner se bagerst i ntatet Beskæftigelsesmrådet kan være kmplekst. Ofte har begreber g definitiner str betydning fr de tal, der præsenteres, g hvilke knklusiner der kan drages. Vi har valgt at medtage centrale definitiner bagerst i ntatet. Oversigtsntatet udarbejdes af STAR/AMK til alle faste møder i RAR. Opsamling Beskæftigelsen er på det højeste niveau i mere end 10 år g højere end 1. kvt før den øknmiske krise. Antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmdtagere er steget med 2,1 pct. det seneste år. I samme peride er lønmdtagerbeskæftigelsen steget med 1,8 pct. på landsplan. Brancherne med flest frgæves rekrutteringer i efteråret 2018 er Sundhed g scialvæsen, Handel g Industri. Ledigheden har strt set været faldende i Østjylland siden marts 2010, men det seneste år er ledigheden i Østjylland steget med 2,4 pct. De krtuddannedes andel af de ledige er faldet med 11 prcentpint fra 2008 til De videregående uddannedes andel af ledigheden er derimd steget med 18 prcentpint i samme peride. Antallet af udenlandske arbejdstagere har været stigende i RAR Østjylland. Det seneste år fra september 2017 til september 2018 har der været en vækst på 751 g det svarer til en vækst på 3 pct. I juni 2019 udgjrde de udenlandske arbejdstagere 7,3 pct. af lønmdtagerbeskæftigelsen. 2

3 Udviklingen i beskæftigelsen Figur 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmdtagere (arbejdssted), 1. kvartal kvartal 2019 (ekskl. Vibrg) De seneste cirka 10 års beskæftigelsesudvikling i Østjylland viser, i første del af periden, faldende beskæftigelse sm følge af den øknmiske krise. Den laveste beskæftigelse var i 1. kvartal 2013, hvr der var fuldtidsbeskæftigede i Østjylland. Efterfølgende er beskæftigelsen steget år fr år, g i 1. kvartal 2019 var der fuldtidsbeskæftigede. I 1. kvartal 2019 er beskæftigelsen 4 pct. højere end i 1. kvartal 2008 g 11 pct. højere end i 1. kvartal I den seneste årsperide er beskæftigelsen steget med fuldtidspersner md året før. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) g egne beregninger Figur 2: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmdtagere (arbejdssted), 1. kvartal kvartal 2019 (ekskl. Vibrg) Inden fr den seneste årsperide er beskæftigelsen steget i alle RAR-mråder med undtagelse af RAR Brnhlm. Gennemsnittet fr hele landet er en stigning i beskæftigelsen på 1,8 pct. I RAR Østjylland er beskæftigelsen steget med 2,1 pct. det seneste år. Kun RAR Fyn g RAR Hvedstaden har, begge med en stigning på 2,2 pct., haft en større beskæftigelsesfremgang i seneste årsperide. Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) g egne beregninger Tabel 1: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftige lønmdtagere pgjrt på branche (arbejdssted), 1. kvt , RAR Østjylland (ekskl. Vibrg) Branche 1K K 2019 Udv. i antal 1K K 2019 Udv. i pct. 1K K 2019 Alle erhverv ,1% Bygge g anlæg ,7% Ejendmshandel mm ,1% Erhvervsservice ,2% Finansiering g frsik ,7% Handel g transprt ,5% Industri ,2% Infrmatin g kmm ,3% Kultur.a. service ,8% Landbrug mm ,7% Offentlige erhverv ,3% Uplyst ,0% Kilde: DanmarksStatistik (LBESK31) g egne beregninger Nte: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkmst g mfatter dermed kun lønmdtagere. Da data er fra Danmarks Statistik kan de ikke sammenlignes med tal på jbindsats. Tabel 1 viser beskæftigelsen frdelt på hvedbrancher i 1. kvartal 2018 g 1. kvartal 2019 samt udviklingen det seneste år. Brancherne, hvr der antalsmæssigt er kmmet flest nye beskæftigede i Østjylland, er Handel g Transprt mv. (1.797), Erhvervsservice (1.601), Industri (973) samt Bygge g anlæg (969). Prcentuelt er beskæftigelsen steget mest inden fr Infrmatin g kmmunikatin (5,3 pct.), Bygge g anlæg (4,7 pct.) samt Erhvervsservice (4,2 pct.). Det bemærkes i øvrigt, at alle hvedbrancher, med undtagelse af Landbrug mm., har haft beskæftigelsesfremgang de seneste 12 måneder. 3

4 Jbmsætning Figur 3: Udvikling i jbmsætningen pgjrt pr. år ( ) Figur 3 viser jbmsætningen i RAR Østjylland. Fra 2009 til 2010 var der et mindre fald i jbmsætningen. Efterfølgende er jbmsætningen steget år fr år. I periden steg jbmsætningen fra til , hvilket er en stigning på nye jbs svarende til en stigning på 24,8 pct. Det seneste år er jbmsætningen steget med 1,4 pct., mens den i de t fregående årsperider steg med henhldsvis 3,8 pct. g 3,5 pct. Kilde: Jbindsats.dk g egne beregninger (særkørsel) Figur 4: Udvikling i jbmsætningen frdelt på kmmuner seneste 12 mdr. sammenlignet med 12 mdr. frinden, april 2019 Jbmsætningstallene er krrigeret fr krte ansættelser (under 2 måneder) g flere, gentagne ansættelser ved samme arbejdsgiver. Inden fr det seneste år, sm der freligger data fr, er jbmsætningen i Østjylland faldet med 0,6 pct. sammenlignet med de fregående 12 måneder. Jbmsætningen er faldet i 8 af de i 12 østjyske kmmuner, mens der har været en stigning i Hedensted (3,8 pct.), Aarhus (2,6 pct.) g Nrddjurs (0,9 pct.). På landsplan er jbmsætningen i de seneste 12 måneder sammenlignet med 12 måneder frinden steget marginalt med svarende til 0,4 pct. Kilde: Jbindsats.dk g egne beregninger (særkørsel) Figur 5: Jbmsætningen frdelt på brancher seneste 12 mdr. sammenlignet med 12 mdr. frinden, april 2019 Figur 5 viser jbmsætningen frdelt på brancher i de seneste 12 måneder samt i de frudgående 12 måneder. Sm det fremgår af venstående figur, har der været en nedgang i jbmsætningen de seneste 12 måneder. Dette skyldes primært faldende jbmsætning i brancherne Videnservice (-835), Industri (-760), Kultur g fritid (-325) samt Undervisning (-300). Vækst i jbmsætningen ses, blandt andre, inden fr brancherne Sundhed g scialvæsen (+265), Transprt (+188) samt Finansiering g frsikring (+173). Kilde: Jbindsats.dk g egne beregninger (særkørsel) 4

5 Rekrutteringssituatinen på arbejdsmarkedet Figur 6: Udvikling i frgæves rekrutteringer (mangel), 1 halvår halvår 2019, RAR Østjylland Figuren udgår midlertidigt på grund af databrud i frbindelse med ændret dataindsamlingsperide bag rekrutteringssurveyen Kilde: Star rekrutteringssurvey, Tabel 2: Frgæves rekrutteringer pgjrt på brancher, juni 2019 Branche i RAR Østjylland Antal Frgæves rekrutteringsrate Landbrug, skvbrug, fiskeri % Industri % Bygge g anlæg % Handel % Transprt % Hteller g restauranter % Infrmatin g kmmunikatin % Finansiering g frsikring 20 4 % Ejendmshandel g udlejning % Videnservice % Rejsebureauer, rengøring.a. peratinel service % Offentlig administratin, frsvar g pliti 50 4 % Undervisning % Sundhed g scialvæsen % Kultur g fritid % Andre serviceydelser m.v % Uplyst aktivitet % Andet* % Alle brancher % Kilde: STAR Rekrutteringssurvey, rapprt, juni 2019 *Energifrsyning, Råstfindvinding samt Vandfrsyning g renvatin Figur 7. Andel stillingskategrier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalancen, 2. halvår 2019 Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen Det samlede tal fr frgæves rekrutteringer dækker ver væsentlige variatiner på tværs af brancher. Således er der brancher, sm i større grad plever, at det er blevet sværere at rekruttere kvalificerede medarbejdere, mens andre brancher uden væsentlige udfrdringer kan rekruttere den arbejdskraft, sm virksmhederne efterspørger. Data indehldt i tabel 2 er fra den seneste rekrutteringssurvey. I tabel 2 angiver klnnen yderst til højre den andel af de adspurgte virksmheder, sm har haft frgæves rekrutteringer. En frgæves rekruttering er defineret sm et rekrutteringsfrsøg, hvr virksmheden enten har pgivet at besætte stillingen eller har besat stillingen med en medarbejder, sm ikke havde de ønskede kmpetencer. Sm det fremgår af tabel 2, var der i fråret 2019 flest frgæves rekrutteringer inden fr Sundhed g scialvæsen, Handel g Industri. Den frgæves rekrutteringsrate var højest inden fr Sundhed g scialvæsen, Bygge g anlæg, Htel g restauratin samt Ejendmshandel g udlejning. Figur 7 viser data fra arbejdsmarkedsbalancen gældende fr 2. halvår Det fremgår af figuren, at 75,6 pct. af stillingerne i Østjylland er i kategrien gde beskæftigelsesmuligheder, hvilket er cirka samme andel sm på landsplan (75,3 pct.). 16,1 pct. af stillingerne er i kategrien mindre gde beskæftigelsesmuligheder, hvilket er lidt mindre end på landsplan (17,5 pct.). Andelen af stillinger, hvr der er mangel på arbejdskraft, er med 6,8 pct. højere end på landsplan (5,8 pct.). Andelen af stillinger i paradks kategrien er 1,5 pct., hvilket er det samme sm på landsplan. 5

6 Udvikling i ledigheden Figur 8: Udvikling i bruttledigheden, sæsnkrrigeret g faktisk antal ledige, januar 2007 juli 2019, RAR Østjylland. I Østjylland har ledigheden været faldende siden marts 2010, hvr den sæsnkrrigerede ledighed tppede med bruttledige. I september 2016 nåede ledigheden en freløbig bund med bruttledige (sæsnkrrigeret). Herefter stiger ledigheden i en peride sm følge af mvisiteringen af integratinsydelsesmdtagere. Fra august 2017, hvr den sæsnkrrigerede ledighed er , falder ledigheden igen frem til udgangen af Kilde: Danmarks Statistik g egne beregninger Figur 9: Udvikling i ledighed, juli juli 2019 Fra januar 2019, hvr den sæsnkrrigerede ledighed er , stiger den måned fr måned frem til juli 2019, hvr der, sæsnkrrigeret, er bruttledige i Østjylland. Fra juli 2018 til juli 2019 er ledigheden i Østjylland steget med 394 bruttledige fuldtidspersner. Det svarer til en stigning på 2,4 pct. 8 af de 12 kmmuner i Østjylland har haft stigende ledighed i periden. Heraf har 4 kmmuner haft en stigning, der ligger ver gennemsnittet i Østjylland Hedensted (5,9 pct.), Aarhus (5,0 pct.), Skanderbrg (3,5 pct.) g Hrsens (2,9 pct.) Ledigheden er faldet i 4 østjyske kmmuner Odder (-16 pct.), Syddjurs (-6,8 pct.), Silkebrg (- 3,5 pct.) g Samsø (-2,5 pct.). Kilde: Danmarks Statistik g egne beregninger Figur 10: Ledighedsudviklingen frdelt på a-kasser, RAR Østjylland juni 2018 juni 2019 Figur 10 viser udviklingen i ledighed frdelt på a- kasser i periden juni 2018 til juni af 24 a-kasser har haft stigende ledighed i periden. Heraf har 10 a-kasser haft en stigning i ledigheden på mere end 10 pct. Det største fald i ledigheden i periden er i gruppen af ikke-frsikrede, hvr ledigheden er faldet med 17 pct. Kilde: Danmarks Statistik g egne beregninger 6

7 Frventninger til ledighed g beskæftigelse (fremskrivninger) Figur 11: Fremskrivning af beskæftigelsen frdelt på sektrer, RAR Østjylland, Fremskrivningerne er endnu ikke udarbejdede. De frventes klar ved næste publikatin af nøgletallene. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM g egne beregninger Figur 12: Udvikling i ledigheden fr RAR Østjylland, fremskrivning fra 2. kvartal kvartal 2019 Fremskrivningerne er endnu ikke udarbejdede. De frventes klar ved næste publikatin af nøgletallene. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM g egne beregninger 7

8 Arbejdsstyrke g beskæftigelse Figur 13: Udvikling i arbejdsstyrken g beskæftigelsen, fremskrivning fr periden (16-64 år), RAR Østjylland Fremskrivningerne er endnu ikke udarbejdede. De frventes klar ved næste publikatin af nøgletallene. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM g egne beregninger Figur 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken i RAR Østjylland g kmmuner (ekskl. Vibrg), Fremskrivningerne er endnu ikke udarbejdede. De frventes klar ved næste publikatin af nøgletallene. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM g egne beregninger 8

9 Uddannelsesniveau fr ledige g beskæftigede Figur 15: Beskæftigede frdelt på uddannelser Kilde: Danmarks Statistik, RAS209 Figur 16: Ledige frdelt på uddannelser Kilde: Danmarks Statistik, RAS209 Tabel 3: Udvikling i pct. beskæftigede g ledige, frdelt på uddannelse, Hveduddannelser Ledige: Udvikling i antal Ledige: Pct. udvikling Beskæftigede: Udvikling i antal Beskæftigede: Pct. udvikling Ufaglærte ,9% ,8% Erhvervsuddannelser ,0% ,4% KVU ,0% ,5% MVU ,0% ,3% LVU ,5% ,0% Andet -7-3,7% ,9% Kilde: Danmarks Statistik, RAS209 Fra 2008 til 2017 steg beskæftigelsen samlet set med (2,9 pct.), hvilket dækker ver en peride, hvr beskæftigelsen først faldt markant g efterfølgende har været stigende ver en årrække. Set ver hele periden er udviklingen i den samlede beskæftigelse begrænset, men der er sket væsentlige frskydninger i de beskæftigedes uddannelsesbaggrund. Beskæftigelsen fr krtuddannede er således faldet med (10,8 pct.), mens beskæftigelsen fr faglærte er faldet med (5,4 pct.). Mdsat er beskæftigelsen stigende fr alle typer af videregående uddannede mest fr lange videregående uddannelser (LVU), hvr der har været en stigning på (51 pct.). Antallet af ledige steg mærkbart efter 2008 g i 2017 var der frtsat flere ledige end i Den stigende ledighed ses i alle uddannelsesgrupper. Fr de krtuddannede er ledigheden steget med (33,9 pct.); fr de faglærte er ledigheden steget med (55 pct.); KVU-ledigheden er steget med 560 (121 pct.); MVU-ledigheden er steget med (274 pct.), g endelig er LVUledigheden steget med (222,5 pct.). Sm det fremgår af figur 15 g 16 mdsvares det stre fald i beskæftigelsen fr krtuddannede g faglærte ikke af tilsvarende stigning i ledigheden, ligesm den stigende beskæftigelse fr videregående uddannede ikke mdsvares af faldende ledighed fr disse grupper. Årsagen hertil er, at mange af dem, der i periden har frladt arbejdsstyrken, er krtuddannede eller faglærte. Samtidig er der kmmet flere i arbejdsstyrken med en videregående uddannelse, således at arbejdsstyren i 2017 er betydeligt højere uddannet end arbejdsstyrken var i Disse frskydninger i uddannelsesbaggrunden fr både beskæftigede g ledige fremgår ligeledes af tabel 3. 9

10 Udenlandske arbejdstagere Figur 17: Antal fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere, RAR Østjylland Antallet af udenlandske arbejdstagere varierer hen ver året, men med en stigende tendens. Der har været en vis systematik i udsvingene hen ver årene. I den betragtede peride har der været flest udenlandske arbejdstagere i nvember måned i året g færrest i januar. Fra juli til nvember har der typisk været en markant vækst i antallet. I maj 2019 var der fuldtidsbeskæftigede lønmdtagere i Østjylland. Det er en vækst på 751 på et år, g det svarer til en vækst på 3 pct. Kilde: Jbindsats.dk Figur 18: Andel udenlandske arbejdstagere inden fr brancher, RAR Østjylland, juni 2019 Andelen af udenlandske arbejdstagere varierer betydeligt fra branche til branche, ligesm der gså er sæsnvariatiner hen ver året. Figur 18 viser udenlandske arbejdstageres andel af branchebeskæftigelsen i juni Udenlandske arbejdstagere udgør 7,3 pct. af beskæftigelsen, men der er navnlig 3 brancher, sm har en væsentlig højere andel Landbrug, skvbrug g fiskeri (34,6 pct.), Rejsebureau, rengøring g anden peratinel service (20,3 pct.) g Hteller g restauranter (19,6 pct.). Mdsat er der gså brancher, hvr de udenlandske arbejdstagere udgør en meget begrænset andel af de beskæftigede. Det gælder i vid udstrækning det ffentlige arbejdsmarked. Kilde: STAR 10

11 Begreber g definitiner Lønmdtagerbeskæftigelsen (fig. 1, 2 g tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmdtager. Tallene angiver antallet af lønmdtagere, der har mdtaget lønudbetaling inden fr et mråde. Tallene er pgjrt sm antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre frskelle mellem definitinen hs DST g den definitin der anvendes i Jbindsats. Derfr er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Danmarks statistik. Jbmsætning (fig. 3-5): Målingen pgør i den valgte peride - antallet af tilfælde, hvr en persn er startet i et nyt jb. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i e-indkmst, da vi ikke har plysninger m start g sluttidspunkter fr ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en persn i en peride, hvr der i periden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme persn eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende. Data er hentet fra Jbindsats.dk. Frgæves rekrutteringer (fig. 6 g tabel 2): Antallet af frgæves rekrutteringer anvendes til at sige nget m mangelsituatinen. En frgæves rekruttering er defineret sm en virksmhed, der ikke har fået besat en jbåbning med den type arbejdskraft, de efterspurgte. Rekrutteringerne pgøres samlet g på brancher. Der er således både tale m frgæves rekruttering, hvis: 1. Virksmheden slet ikke får ansat en persn til den pågældende stilling, sm dermed frbliver ubesat eller 2. stillingen efterfølgende er blevet besat, men med en medarbejder med en anden prfil. Usikkerhed i undersøgelsen: Der er en statistisk usikkerhed i frbindelse med pskaleringen af antallet af frgæves rekrutteringer. Denne usikkerhed betyder, at det samlede antal frgæves rekrutteringer med 95 prcents sandsynlighed ligger inden fr de angivne niveauer. Data er hentet fra Rekrutteringssurvey, kvartalsrapprt, 4. kvartal 2018 Styrelsen fr Arbejdsmarked g Rekruttering. Balancestatus (fig. 7): Opgørelsen ver balancestatus er et samlet verblik ver stillingskategrier, der kan identificeres sm et mråde med paradks, mangel på arbejdskraft, mindre gde beskæftigelsesmuligheder eller gde beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Arbejdsmarkedsbalancen, 1. halvår 2018, Styrelsen fr Arbejdsmarked g Rekruttering. Bruttledigheden (figur 8-10): Bruttledigheden er defineret sm antallet af ledige persner (dvs. ledige såvel sm aktiverede). Tallene er sæsnkrrigeret (fig. 8) g pgjrt med abslutte værdier, samt pgjrt på a-kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed g arbejdsstyrke (fig. 11, 12, 13, 14): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken g ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af ØIM-prgnse. Egne beregninger på baggrund af indhentede data fra Danmarks Statistik. Udvikling i beskæftigede g ledige frdelt på uddannelse (fig. 15 g 16 samt tabel 3): Beskriver beskæftigelse g ledighed frdelt på uddannelse samt udviklingen heri. Data er fra statistikken Register Baseret Arbejdsstyrke, Danmarks statistik. Udenlandske arbejdstagere (fig. 17 g 18): Viser udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere, samt hvr str en andel de udgør af beskæftigelsen inden fr de frskellige brancher. Data er fra Danmarks statistik. 11