grobund Tema: Jordprøver 9-24 Stormøde med Mette Gjerskov 5 Høst med stripper 26 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Transkript

1 grobund MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET Stormøde Mette Gjerskov 5 Høst stripper 26 Tema: Jordprøver 9-24

2 grobund 2 GROBUND Grobund nr Udgiver: Jysk Landbrugsrådgivning Majsmarken Billund Tlf INDHOLD Mød Mette Gjerskov 5 En upopulær fødevareminister møder sine kritikere Foto: Randi Skov Hoffmann John Tranums Vej Esbjerg Ø Tlf info@jlbr.dk Ny model til finansiering 6 Pensionskasser og fonde bag dansk landbrug Tema: Jordprøver 9-24 Hver anden kalker i blinde Har du prøvet at stå stemmesedlen til kommunalvalget i hånden og være stærkt i tvivl om, hvem der skulle have dit kryds? Har du ledt efter en kandidat, du kunne have tillid til og som du kunne identificere dig? Har du været frustreret over, at der så godt som ingen landmænd var blandt kandidaterne? Vi kunne virkelig godt bruge lidt politisk vind og nogle kandidater bare en smule indsigt i vores Kronisk botulisme 25 Jysk Kvæg i gang egen task force Høst stripper er godkendt 26 Smart og billig metode jlbr.dk REDAKTION: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf lsn@jlbr.dk ANNONCER: Marianne B. Rasmussen Tlf mbr@jlbr.dk FORSIDEFOTO: Randi Skov Hoffmann NÆSTE GROBUND: 28. september OPLAG: stk. LAYOUT OG TRYK: Grafisk Produktion Ribe

3 Formanden grobund Valg-opvarmning erhvervs særlige forhold! Det er derfor nu, vi skal gøre os klart, at om godt et års tid står vi der igen - i stemmeboksen. Men det er helt op til os selv, om vi skal være ligeså rådvilde næste gang. Vi kan nemlig gøre noget ved det du og jeg! Vi skal ikke bare se til, mens byrådspolitikere uden praktisk indsigt gør sig klar til endnu et genvalg. Tværtimod handler det om i god tid altså nu at være aktiv i processen og være til at finde eller opfinde de nye Det nytter ikke at sige, at vi er for få til at få indflydelse. Javel, vi er ikke så mange landmænd, men det er sådan det er! kandidater, som vi har lyst til at støtte og stemme på. Det er vigtigt, at vi ikke overlader initiativet til andre. Hvis du som landmand er utilfreds de siddende byrådspolitikeres indsats, så må du selv på banen. Jeg møder jævne mellemrum kolleger, som ikke lægger fingrene imellem i deres kritik af den siddende kommunalbestyrelse. Og jeg er enig dem, når de placerer en stor del af ansvaret for en usmidig kommunal administration hos politikerne. Det er også min egen oplevelse som organisationsformand, at politikere uden kendskab til landbrugets forhold forhindrer, forsinker, fordyrer eller begrænser mange sunde tiltag og tiltrængt vækst i landbruget. Men det er altså for billigt bare at kritisere, hvis man ikke selv foreslår nogle andre kandidater eller måske selv siger ja tak, hvis man får en opfordring. Det er nu, det er tid at lave det benarbejde, der skal sikre, at vores byråd fremover bedre afspejler samfundets sammensætning for der mangler altså nogle landmænd. Vi skal gide at engagere os på denne her front, for når alt kommer til alt er det kommunalpolitikerne, der sidder magt og indflydelse, når husdyrlov, randzonelov, vandplaner osv. skal implementeres. De har ikke bestemt lovene, men det er dem, der forvalter dem! Det nytter ikke at sige, at vi er for få til at få indflydelse. Javel, vi er ikke så mange landmænd, men det er sådan det er! Derfor er det desto vigtigere, at vi går aktivt ind i processen at finde de rigtige kandidater til både byråd og folketing. Det er vores demokratiske ret og pligt. Nu har jeg taget emnet op i god tid. Jeg tror desværre det er nødvendigt, og jeg er indstillet på, at jeg kommer til at sige det mange gange. Det må I finde jer i. Vi får kun de politikere, vi selv gør os fortjent til. Gå ud og led efter kandidater, og støt dem, der ønsker, at dansk landbrug skal have en fremtid. Så gør du noget ved politikerleden. Af Bjarne Larsen formand for Jysk Landbrug

4 grobund politisk arbejde I felten for lemmerne TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf Vand- og naturhandleplaner Jysk Landbrug og Sydvestjysk Landboforening har i samarbejde landboorganisationerne afgivet høringssvar på de enkelte kommuners vand- og naturhandleplaner. Høringssvarene har især haft fokus på: l Lodsejerinddragelse l Opdatering af vidensniveau og konsekvensvurderinger l Vandløbsklassificering l Klima l Spildevandspåvirkede vandløb l Blødbundsvandløb l Åbninger af rørlagte vandløb l Ændret vandløbsvedligeholdelse konsekvensanalyser Alt om randzoner På jlbr.dk har vi samlet de mest centrale oplysninger og links, du har brug for, når du skal orientere dig om randzoneloven hvad den går ud på, og hvilke handlemuligheder, du har. Klik ind på Jysk Landbrugsrådgivnings hjemmeside jlbr.dk og vælg Alt om randzoner. Mød Søren Gade og Niels Jørgen Pedersen Tirsdag den 18. september kl indkalder Sydvestjysk Landboforening til lemsmøde, hvor der bliver mulighed for en dialog Søren Gade, der er ny direktør i Landbrug & Fødevarer, og formanden Niels Jørgen Pedersen. Mødet foregår hos Jysk Landbrugsrådgivning på John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø. Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder. Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder.. LandSyd I/S Praktiserende landinspektører din lokale rådgiver Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa Storegade 111, 6740 Bramming Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg Hedemarken 9, 7200 Grindsted Finderupsvej 5B st.1, 6900 Skjern Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund Nordre Boulevard 93, 6800 Varde Ådalen 13A, 6600 Vejen Besøg os på: LandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd Vedligehold af højvandssluser ved Kongeåen Sydvestjysk Landboforening henvendte sig sidste år til Esbjerg Kommune henblik på at få afklaret vedligeholdelsesforpligtelsen af højvandssluserne ved Kongeåen. Esbjerg Kommune har netop delt, at kommunen fremadrettet vil påtage sig ejerskabet og vedligeholdelsen af højvandssluserne. Henvendelsen og afgørelsen fra Esbjerg Kommune kan ses på jlbr.dk.

5 stormøde grobund Mød fødevareminister Mette Gjerskov Jysk Landbrug og Sydvestjysk Landboforening inviterer de midt- og vestjyske landmænd til stormøde Mette Gjerskov. Kom og hør ministeren fortælle om sine visioner for udviklingen af dansk landbrug. Og tag dine kritiske spørgsmål og konstruktive forslag til hende. Der bliver god mulighed for en levende meningsudveksling. Stormødet fødevareminister Mette Gjerskov foregår hos Jysk Landbrugsrådgivning på Majsmarken 1, 7190 Billund Torsdag den 6. september kl Tilmelding er nødvendig og skal ske på tlf senest kl. 12 samme dag, altså torsdag den 6. september. Worldwide åben stald 200 åbne stalde på verdensplan Lely Center Tarm holder åben stald hos Peder og Pia Dahl på Nygård, Tingvejen 304, 7200 Grindsted, lørdag den 1. september kl Stalden er udvidet i 2011 Lelys nyeste malketeknik, bl.a. 4 stk. Astronaut A4 malkerobotter. Hele familien er velkommen, og der vil blive budt på forfriskninger i løbet af dagen.

6 grobund fondsprojekt Pensionskasser og fonde til finansiering Ny model til finansiering af dansk landbrug kan mervirke til fornyet vækst og udvikling. TEKST Bjarke Poulsen Chef for Jysk Økonomi & Strategi Tlf Af sommerens presse er det fremgået, at danske pensionskasser og fonde er på vej ind i finansieringen af dansk landbrug. Jysk Landbrugsrådgivning er som en af fem rådgivningsvirksomheder gået i et helt konkret fondsprojekt. Her følger en status på projektet, der fortsat er under udvikling. Hvem står bag Projektet foregår i samarbejde virksomheden BPT Asset Management, der er ejendomsfondsforvalter (bptam.com) samt projektudviklervirksomheden HTC Agro (htcagro.dk). BPTs opgave er at etablere og dernæst drive den fond, der skal investere i landbrugsaktiverne. En afgørende del af fondsetableringen er selvsagt at finde investorer til fonden altså rejse selve kapitalen, som i dette tilfælde forventes overvejende at blive pensionsmidler fra bl.a. danske pensionsselskaber, men også andre institutionelle investorer. Fondens formål er at investere i landbrugsjord og landbrugsbygninger i Danmark. Rådgivningsvirksomhedernes og der Jysk Landbrugsrådgivnings rolle er, at finde egnede projekter samt efterfølgende understøtte dem den nødvendige produktionsmæssige og økonomiske planlægning og opfølgning mv. Modelskitse: i både opstarts- og driftsfasen. Hvordan foregår det Forretningsmodellen er relativ enkel, idet fonden køber og der ejer jord og bygninger i de konkrete projekter. Landmanden lejer dernæst landbrugsaktiverne af fonden til en på forhånd aftalt leje. Man vil også på forhånd aftale lejemålets længde samt den pris, landmanden kan købe landbrugsaktiverne til ved kontraktens udløb. Udover den faste husleje vil der blive tale om en vis form for overskudsdeling mellem landmand og fond. I kontraktperioden driver landmanden, via sit driftsselskab, landbruget både ansvarsmæssigt og økonomisk, men rapporterer ind til fondens driftsenhed omkring produktion og økonomi. Præcis som man ville have gjort det til sin bank og kreditforening ved en traditionel ejerform. Målet er, at landmanden er driftsherre på bedriften og investorerne får en lejeindtægt fra udlejning af stalde og jord. Der vil dog som i andre kreditforhold blive stillet krav til professionel afrapportering af produktionseffektivitet og økonomiudvikling mv. Fonden har en naturlig interesse i udviklingen på den bedrift, hvis aktiver den ejer og er afhængig af leje fra samt BPT Landbrugsfond tillige indestår for driftskapitalen til. Hvad kan det bruges til Set i det store perspektiv og i lyset af landbrugets generelle problemer at finde finansiering løser fondsmodellen bestemt ikke alle vore udfordringer, men vi tror på, at den kan være et blandt flere nødvendige bidrag for at få optøet et (ejer jord, bygninger og driftsmateriel) Forpagt pagt ning, husleje mv. BPT Farm Management * Driftsmanagement * Aktivmanagement * Udvikling Landbrugsjord og bygninger Landbrugsjord og bygninger Betaling af forpagtning/husleje af forpagtning/husleje Landmandens driftsselskab

7 grobund stort set tilfrosset kapitalmarked omkring dansk landbrug. Umiddelbart henvender modellen sig til generationsskifter og større udvidelser. Løsningen kan både anvendes som en 100% løsning ved en etablering, hvor fonden ejer hele landmandens produktionsapparat, men kan fx også være en måde at drive landmandens ejendom nr. to eller tre på, mens ejendom ét fortsætter traditionel finansiering landmanden som ejer. Håndværk og købmandskab Vi mener, modellen kan virke til fornyet vækst og udvikling af landbruget. Det kræver, man som landmand kan se sig selv helt eller delvist som forpagter/lejer i en længere periode. Fokus vil derfor være 110% på indtjening via bundlinje og ikke via konjunkturer mv. Et sundt forretningsmæssigt vilkår, hvor håndværket og købmandskabet er i fokus fra starten af karrieren, inden man senere kaster sig ud som selvejer. Hvor langt er vi? I øjeblikket er vi og de øvrige rådgivningsselskaber ved at udvælge og forberede en præsentation af de første i alt ca. 10 projekter, som investeringskomiteen vil vurdere. Når projekterne er godkendt og kapitalen er på plads, er det planen, at vi får de første projekter og penge ud at arbejde i løbet af efteråret. Vil du høre nærmere, er du meget velkommen til at kontakte os. Landbrugets Finansieringsbank måske en anden mulighed Foranlediget af Erhvervs- og Vækstministeriet har Finansrådet, Landbrug & Fødevarer, Nykredit, DLR Kredit samt Finansiel Stabilitet, etableret Landbrugets Finansieringsbank (LFB). Formålet Landbrugets Finansieringsbank er at yde anlægsfinansiering til landbrug effektive driftsledere, som ikke kan tiltrække den fornødne bankfinansiering. Tilsvarende til nye unge landmænd, der er tilstrækkeligt dygtige til at indgå i et generationsskifte. Der kan ikke ydes driftsfinansiering, ligesom der ikke ydes finansiering til øvrige forhold. LFB stiftes som et selvstændigt pengeinstitut et kapitalgrundlag på 300 mio. kr. Det betyder, at der i første omgang kan udlånes op til ca. 2 mia. kr. Læs mere om LFB og status i opstarten på vores hjemmeside Kvægejendom, Hemmet Kvægejendom, Outrup Stakroge Kvægejendom Kontakt: LandboGruppen JYSK ApS Kvægejendom Kontakt: LandboGruppen JYSK ApS Fritidslandbrug Kontakt: LandboGruppen Jysk ApS Esbølvej 45 Allan Dichow, Statsaut. Ejendomsmægler MDE Valuar Nymindegabvej 161 Allan Elsted Hansen, Ejendomsmægler MDE, Cand. Agro Høglundvej 3 Gjerluf Hansen, Statsaut. Ejendomsmægler 6893 Hemmet Tlf.: adi@landbogruppen.dk 6855 Outrup Tlf.: aeh@landbogruppen.dk 7270 Stakroge Tlf.: gha@landbogruppen.dk Sags nr: Bedriften består af fire ejendomme i alt 109,86 ha. Der følger 99,90 betalingsrettigheder. Der er tilforpagtet ca. 34,92 ha tillige en gyllebeholder på 800 m3. Der følger endvidere to vandindvindingstilladelser på hhv m3 og m3. Driftsbygningerne består af: Løsdriftsstald på m2 opført i , indrettet 193 sengebåse gummimåtter. Nyere malkestald på 184 m2, mrk. Boumatic 2 x 12 hæve- / sænkegulv. Maskinhus kælvingeafdeling på 720 m2 opført i 1973 / Foderlade dybstrøelsesstald på 672 m2 opført i 1936 / Maskinhus på m2 stålspær og uden fast bund opført i Gylletank på m3. Køresiloer på m3. Fodersilo på 30 m3. Der følger endvidere mælkekvote på kg, større maskinpark samt besætning. Bedriften er godkendt til 392,66 DE som dog forudsætter at de i miljørapporten anførte forhold opfyldes. Stuehuset har et boligareal på 238 m2 88 m2 på 1. sal. Det er opført i 1865 og løbende moderniseret. Sags nr: Veldrevet mælkeproduktionsbedrift løsdriftsstald fra 2001/2008 teknikrum, malkerum samt 148 sengebåse til køer heraf 14 til kælvekvier, 86 sengebåse til kvier fra 7 mdr. samt kviekalve op til 7 mdr. i dybstrøelse. Tilbygning fra 2010 bestående af velfærdsafsnit kælvningsbåse/aflastningsbåse dybstrøelse. Malkningen foregår to stk. De-Laval robotter fra Overdækket foderlade og råvarelager samt plads til maskiner og halm i hver sin sidetilbygning. Der findes to stk. udendørs køresiloer på hhv. 300 m2 og 600 m2. To gylletanke på hhv m3 og 2058 m3 opført i hhv og SDM-besætning bestående af 135 køer opdræt. Mælkekvote på kg. 4,02% fedt incl. gratis tildelt kvote. Ejendommens jord er beliggende tæt på ejendommen og ca. 45 ha kan vandes. Der følger 60,89 stk. betalingsrettigheder. Stort velholdt stuehus på 270 m2 fordelt på to plan. I 2007 er en del af den oprindelige stald inddraget til beboelse og indrettet bl.a. grovkøkken og stort badeværelse. Sags nr: Frit beliggende ejendom ca. 7 km nordvest for Sdr. Omme. Regulært stuehus i 2 plan et boligareal på 161 m2. 98 m2 i stueplan og 63 m2 på 1. sal. Boligen er indrettet bryggers faste skabe, badeværelse fra 2000 gulvvarme og installation for vaskemaskine og tørretumbler, stort køkken spiseplads fra 1990, vinkelstue, kontor og entre. På 1. sal er der 3 værelser, soveværelse samt disponibelt rum oprindelig planlagt som badeværelse.stuehuset er sammenbygget driftsbygningerne via en mellembygning på 41 m2 bl.a. garage. Største delen af driftsbygningerne er alle nyopført efter brand i 1994 i vedligeholdelsesfrie materialer stålbue-/saksspærskontruktion, hvilket giver mange anvendelsesmuligheder til f.eks. kvieopdræt eller mindre erhvervsvirksomhed. Den nuværende mælkeproduktion på ca. 50 køer er under afvikling. Ejendommens jord har en god arrondering, og arealet kan vandes. Kontant: Hektar: 109,86 Kontant: Hektar: 66,29 Kontant: Hektar: 21,14 Energimærke: F Energimærke: E Udbetaling: Energimærke: F Dyreenheder: 392,66 Dyreenheder: 266,75 Brt./nt.: / LandboGruppen JYSK ApS John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø LandboGruppen JYSK ApS Majsmarken 1, 7190 Billund jysk@landbogruppen.dk Tlf.:

8 grobund klovpleje Læs her, hvad et udpluk af deltagerne siger om klovpleje-workshoppen i marts måned. Klovkursus i Jysk Kvæg Nu går det løs endnu en WORKSHOP OM KLOVPLEJE dyrlæge Nynne Capion. Så er der igen koben, klovspåner og salicylsyre i luften! Nu skal kvæglandmanden og hans ansatte lære at forebygge og håndtere halte køer. Og de skal lære det af mesteren selv, dyrlæge Nynne Capion. - Den typiske begynderfejl er at skære for meget af. Så gør man ingen gavn og i værste fald gør man ondt værre, forklarer Nynne Capion. Med fast hånd og stor kompetence underviser hun deltagerne og giver gode råd, mens hver enkelt forsøger sig som klovbeskærer på ægte koben. Fakta Der udbydes to kursusdage på Grindsted Landbrugsskole den 17. og den 18. september. Pris: kr. Tilmelding hurtigst muligt på Begrænset antal pladser. Kurset er arrangeret af Jysk Kvæg. Ken Nielsen Driftsleder på Harehedegård Mælkeproduktion ApS, Starup 450 årskøer Via de praktiske øvelser fik jeg en god grundviden, som ville have været rar at have haft for tre år siden. Jeg har aldrig tidligere været på kursus i klovpleje, så det var rigtig givtigt at lære, hvor meget man må beskære. Via de praktiske øvelser fik jeg en god grundviden, så nu er risikoen for at lave noget lort ikke så stor. Søren Henriksen Gørding 260 årskøer Deltog sammen sin arbejder i kurset. Jeg var på bar bund inden kurset. Det jeg fik : Rart at vide at man skal begrænse sig det er ikke altid, at det er en vinkelsliber, der skal til, når man har en ko i klovboks. Samtidig har jeg fået større forståelse for klovbeskærerens arbejde. Med en pris på 60 kr. for en ko i boks, kan det være svært at se, at man får noget for pengene, når der kun finpudses, og så slippes koen ud igen. Men det er begrænsningens kunst, der tæller og ikke at der ligger masser af spåner efter hver eneste klov. Medarbejderen var på kurset, fordi jeg ikke selv kan stå ved boksen hver gang. Han er blevet mere bevidst om klovsundhed og finder ganske enkelt flere køer, der skal plejes. Karsten Jørgensen Esbjerg V 160 årskøer Har investeret i sin egen klovboks Jeg fik blod på tanden og er blevet mere sikker på at udføre den rigtige klovpleje. Jeg fandt ud af, at en sko faktisk kan sidde forkert. Det sker ikke for mig mere, nu er det ren rutine.

9 grobund TEMA: Jordprøver Jordprøver er den sikre vej mod optimal vækst og høje udbytter Ta ud og gem

10 grobund 10 TEMA JORDPRØVER Hver anden kalker Halvdelen af landmændene får aldrig eller alt for sjældent TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf Rigtig mange landmænd bestiller jordprøver i forbindelse mark- og gødningsplanlægningen, og en del har taget GPS-teknologien til sig som hjælpemiddel i forbindelse kalkning. Men de fleste er ikke kommet på vognen. De vælger enten almindelige jordprøver, eller også får de slet ikke taget jordprøver (se figur). - De kalker altså i blinde, konstaterer Per Ramsgård, der har specialiseret sig i jordprøvetagning for Jysk Landbrugsrådgivning. Uden den viden, jordprøver giver, løber landmændene en stor risiko for at kalke forkert, og det koster udbytte, uanset om der er givet for meget eller for lidt kalk, understreger han. Kun GPS-jordprøver, hvor man udtager 1-2 prøver pr. ha og logger hver enkelt GPS-position, får man det antal prøver, der er tilstrækkeligt til at klarlægge variationerne på marken. Med almindelige jordprøver får man blot en gennemsnitsværdi for marken, fordi analysen laves ud fra et antal sammenblandede jordprøvestik. Med den metode, bliver det kun muligt at give marken en gennemsnitlig behandling, der aldrig vil være helt optimal i forhold til variationerne i marken. Per Ramsgård møder tit den holdning, at jordprøver er dyre og kalk er billigt, og derfor kalker landmanden løs, men sparer jordprøverne væk. - Jeg forstår det ikke! Faktisk synes jeg, det er rystende, at så mange landmænd ikke tager det mere alvorligt Kan man forestille sig en landmand, der lader sig nøje mejeriafregningen, uden at se på den enkelte kos ydelse? Nej vel. Eller en svineproducent, der ikke følger op på hver enkelt sos avlsresultat. Men i marken - Det vil da aldrig være spildt at få taget jordprøver. Skulle prøverne vise, at der ikke skal kalkes, så har landmanden da virkelig fået noget for pengene. Han sparer jo hele udgiften til kalkningen, smiler Per Ramsgård. Dyrkningshistorier er min hobby I sin dagligdag på jordprøve-atv en oplever Per Ramsgård lidt af hvert, og hver dag har sine afsløringer. - Jeg er begyndt at interessere mig meget for markers Er du en af dem, der siger: l Det kan ikke betale sig at tage jordprøver. l Vi plejer at kalke, så det fortsætter vi. l Vi behøver ingen jordprøver! l Vi plejer ikke at kalke, så hvad skal vi jordprøver? FAKTA Du har virkelig nytte af jordprøver, hvis: l Du har lagt marker sammen. l Du ved, du har marker problemområder. l Der er store bonitetsforskelle på dine marker. l Du ikke kender markernes dyrkningshistorie. l Det er mere end fem-seks år siden, du sidst fik taget jordprøver.

11 grobund 11 Jordprøver er dyre og kalk er billigt, og derfor kalker landmanden løs, men sparer jordprøverne væk. i blinde taget jordprøver. dyrkningshistorie. Det er tit, ejeren ikke ved, hvad der er dyrket blot et par år tilbage. Så jeg studerer tit luftfotos helst ikke de helt nye og finder svar på mange ting. Også bonitetsforskelle går han op i. Ofte ved ejere godt, at en mark fx har en god og en dårlig ende, men de bliver tit overrasket, når GPSprøverne præcist lægger skillelinjen fast. - Et sted viste det sig, at skellet gik nærmest diagonalt gennem marken, og det var lidt uforklarligt, indtil vi fandt ud af, at der havde været skov på den ene del. 15 år gammel skade En anden gang viste prøverne, at der midt på en stor mark, lagt sammen af flere små, var et stort stykke, der virkelig manglede kalk. Hvordan kunne det være gået til? - Vi fandt ud af, at man på dette stykke for 15 år siden skippede roerne i sædskiftet og gik over til korn. Forud for roerne var der sædvanligvis blevet kalket, men så glemte man kalkningen, og siden fik stykket samme kalktildeling som resten af marken. Med jordprøveanalysen i hånden kunne vi se, at underforsyningen derfor var fortsat i 15 år, fortæller Per Ramsgård. Med GPS-prøverne fik landmanden altså nu mulighed for at kalke optimalt i marken for første gang i 15 år. Planteavlskonsulent ved Jysk Landbrugsrådgivning, Per Ramsgård. Jordprøver i Jysk Landbrugsrådgivning Jysk Landbrugsrådgivnings kunder råder over i alt ca hektar fordelt på knap 2000 ejendomme (alle ejendomme over 10 ha). Da der bør tages prøver hvert 6. år, burde der altså være taget jordprøver på gennemsnitligt hektar hvert år, men de seneste tre år har tallet varieret mellem og ha. Heraf har kun en del kalket positionsbestemt. Noget tyder altså på, at kun hver 4. eller hver 5. landmand kalker optimalt. År Total ATV GPS ATV alm Kunden selv Almindelige jordprøver udtages sædvanligvis enten i et W eller diagonalt hen over marken eller delmarken. Undervejs tages en række stik jordprøvespyd eller spade, og jorden fra disse stik blandes godt sammen til en jordprøve. Resultatet her er en gennemsnitsværdi for hele marken. GPS FAKTA Ved at tage to jordprøver GPS-logninger pr. ha får man grundlaget for at lave et præcist kort over markens gødningstilstand. Hver enkelt GPS-prøve udtages i en cirkel en diameter på meter. Prøvens position logges i midten af cirklen. På baggrund af prøverne udarbejdes det kort, som maskinstationer GPS-udstyr anvender til en positionsbestemt tildeling af kalk på markerne. Desuden bliver der udarbejdet et kort over næringsstoffernes variation hen over markerne. I de senere år har vi især set mange marker, hvor store områder har meget lave kaliumtal. Merprisen for positionsbestemt kalkning er ca. 50 kr. pr. ha.

12 grobund 12 TEMA JORDPRØVER Jordprøver på grovfoderejendomme TEKST Thomas Harbo Planteavlskonsulent Tlf På ejendomme, hvor der primært dyrkes grovfoderafgrøder, er det selvfølgelig vigtigt at følge den generelle udvikling i jordbundstallene ligesom på andre brugstyper. Traditionelt kalkes der forud for etablering af lucerne og roer, der placeres startgødning fosfor ved etablering af majs, ligesom Først optræder der nekroser (døde vævspartier) på kløverbladene, og dernæst bliver græssets vækst ikke så kraftig som forventet. kalium- og magnesiumforsyningen er vigtig for slætgræs- og afgræsningsmarkerne. Generelt er vi mange gange faldet for den antagelse, at blot der tilføres ton gylle pr. ha til majsen eller ton pr. ha til slætgræsset, er forsyningen plantenæringsstofferne fosfor og kalium tilstrækkelig. Er belægningsgraden høj nok, vil det også være sådan i de fleste tilfælde, men er belægningsgraden så lav, at der også er plads til at dyrke salgsafgrøder, kan næringsstofindholdet i gyllen være betydeligt mindre end normindholdet. Det samme gælder på ejendomme, som er tilsluttet biogasanlæg. Meget tabes Som nævnt er husdyrgødningen den primære kilde til forsyning af afgrøderne fosfor og kalium. I kredsløbet på ejendommen tabes næringsstoffer gennem salg af mælk og kød, bortskaffelse af døde dyr, salg af afgrøder og udvaskning. Især for kalium kan udvaskningen være betydelig på de lettere jordtyper. Derfor er det nødvendigt at fylde andre næringsstoffer i systemet som erstatning. Jordprøver giver et ganske godt billede af kalk- og fosforindholdet i jorden. Derimod giver kaliumtallet kun et øjebliksbillede, da kalium som nævnt kan udvaskes. Jordprøverne på kvægbrug bør derfor suppleres en kemisk gylleanalyse, så det aktuelle næringsstofindhold kendes. Vi ser således nu ofte mangelsymptomer for fosfor og især kalium på kvægbrugene. Det må tilskrives, at der ikke tilføres så mange næringsstoffer husdyrgødningen som forventet, og at man ikke i tilstrækkeligt omfang har sørget for at supplere tilførsel af nye næringsstoffer. Med grovfoderafgrøder som helsædsmajs og i særdeleshed slætgræs fjernes der betydeligt større mængder kalium end afgrøder, som høstes til modenhed. Der skal derfor rettes særlig opmærksomhed på forsyningen kalium til disse afgrøder. Underforsyning kalium til slætgræsmarkerne fører til kaliummangel, som i sværere grad er meget udbyttebegrænsende. Mangelsymptomer De klassiske eksempler på kaliummangel i græsmarkerne er flere: l Typisk ses mangelsymptomerne i flerårsmarkerne hen på sommeren efter første slæt. Først optræder der nekroser (døde vævspartier) på kløverbladene, og dernæst bliver græssets vækst ikke så kraftig som forventet. Der vil også kunne findes mange døde stubbe i bunden af afgrøden. l Vintersæd (ikke længere lovligt) eller måske nyt kløvergræsudlæg etableret efter slætgræs udvintrer, fordi kaliumforsyningen er for ringe. Kaliumtal på 2-4 er ikke usædvanlige på sandjord efter to til tre års slætgræs. Eller den etablerede græsmark udvintrer helt eller delvist, fordi kaliumniveauet er så lavt inden vinter, at græsplanterne ikke kan danne tilstrækkeligt sukkerstoffer til sikring mod frost. Ensilageprøver sladrer Kaliummangel i majs fører til visne blade og dårlig kolbeudvikling, ligesom der er øget risiko for lejesæd og dårligere vandhusholdning. Kaliummangel i majs ses ikke så hyppigt eller måske er vi blot ikke gode nok til at diagnosticere det? Mineralstofanalyser viser, at i størrelsesordenen 10-20% af ensilageprøverne i 2011 har så lavt et kaliumindhold, at der er mistanke om, at det kan have været udbyttebegrænsende. Her er måske særligt udmarkerne i risikozonen? Kend sandheden Du bør tage en snak din rådgiver om, hvordan du bedst får udbytte af jordprøverne på din ejendom og i hvilket omfang, der bør suppleres gylleanalyser for at få et retvisende billede af, hvor mange næringsstoffer afgrøderne reelt tildeles.

13 Luftfoto bekræfter kaliummangel De seneste 4-5 år har mange GPS-jordprøver vist områder lave kaliumtal. Er det kun et teoretisk problem, eller viser det sig også i virkeligheden? Planteavlskonsulent Christian Hansen blev i sommer kontaktet, fordi majsen i en mark var gået delvist i stå. Den aktuelle ejendom har grovfoderproduktion på grovsandet JB 1 jord. - Et kort GPS-resultater fra efteråret 2011 udviste ekstremt lave kaliumtal, og det passede fint den variation, jeg forneme i marken, fortæller Christian Hansen. TEKST Niels Risager Uth Planteavlskonsulent Tlf På sandjord JB 1 og 3 er salgsafgrødesædskiftet ofte kartofler, vårbyg og evt. rug eller vinterbyg. Reaktionstallet i disse sædskifter skal ligge på omkring 5,8-6,0 og må helst ikke variere mere end 0,4 enheder. Kartofler gror udmærket ved højere reaktionstal, men Luftfoto af majsmark kaliummangel. Se jordprøvekort af samme mark til højre. Han fik midt i juli en bekendt til at flyve sig en tur i svævefly hen over marken, hvor han fotograferede. Luftfotoet bekræfter tydeligt, at majsen er gul og i dårlig vækst midt i marken helt i overensstemmelse, hvad man måtte forvente ud fra GPS jordprøvekortet. Ser man på kaliumbalancen for ejendommen, bliver der regelmæssigt tilført ekstra kalium i forhold til det, som kommer fra kvægproduktionen. Men kaliumniveauet er så kritisk lavt, at det er en hårfin balance, om man får gødet, så det ikke påvirker udbytte og kvalitet af grovfoderproduktionen. Under alle omstændigheder vil det være helt oplagt at overveje af få spredt kalium positionsbestemt. Kalk og salgsafgrøder der opstår ofte problemer skurv, hvis reaktionstallet bliver for højt. Vårbyg påvirkes kraftigt af kalkmangel, og det er normalt i vårbyg, vi først ser kalkmangel komme til udtryk. Tegn på kalkmangel ses ofte i områder af marken, hvor jorden er dårligst ringe indhold af ler og humus. Kalkforbruget i et sædskifte kartofler og korn ligger omkring 0,4-0,5 tons kalk pr. år. Hvis der anvendes flydende ammoniak, vil forbruget typisk være lidt højere. Det vil sige, at tilførsel af 2,0 tons kalk pr. ha hvert 4. eller 5. år, vil reaktionstallet kunne holdes Variationen af kalital fremgår tydeligt, når man ser på GPS jordprøvekortet, hvor der er udtaget to jordprøver pr. ha. Jo lysere farve, des lavere er Kt. Kt: 4,7 Kt: 6,4 Kt: 4,3 nogenlunde konstant på et passende niveau. Et kalkningsinterval på 4-5 år passer ganske godt ind i et sædskifte spiseog melkartofler, hvor man så tilfører kalk umiddelbart efter optagning af kartofler, så man får en del af kalkens virkning året efter. Det anbefales, at der udtages jordprøver mindst hvert 6. år for at holde sig orienteret om, hvor reaktionstallet ligger, også selv om der kalkes jævnligt efter en fast plan. Jordbundstallene kan nemlig variere mere eller mindre, efter hvordan vejrforholdene udvikler sig de enkelte år. Et passende udtagningsinterval i kartoffelsædskifter vil være om foråret før lægning af Kt: 2,7 Kt: 5,3 Kt: 3,2 Kt: 5,8 Kt: 5,4 Kt: 5,2 Kt: 3,3 Kt: 5,8 Kt: 2,3 Kt: 5,2 kartofler. Man får her både et nøjagtigt grundlag for kaliumtilførsel til kartoflerne og for kalktilførslen efter kartofler. Positionsbestemte jordbundsanalyser giver det bedste billede af markens tilstand og kan anbefales, hvor man kan tilføre kalk positionsbestemt. grobund 13 Kt: 6,9 Vårbygrødder. Til venstre almindelige, til højre rødder misdannede af kalktrang. Fænomenet kaldes koralrødder. Kt: 5,1 Kt (Kaliumtal) 0,0-5,0 46,2% 5,0-6,0 48,0% 6,0-7,0 5,8% 7,0-8,0 0,0% 8,0-9,0 0,0% 9,0-10,0 0,0% 10,0-11,0 0,0% 11,0-12,0 0,0% 12,0-13,0 0,0% 13,0-14,0 0,0% 14,0-15,0 0,0% 15,0->>> 0,0%

14 grobund 14 TEMA JORDPRØVER Økologer skal også kalke men hverken for lidt eller for meget TEKST Lisbeth Tønning Økologikonsulent Jysk Økologi Tlf Efter mange ture rundt i økologiske marker, så begynder der at tegne sig en tendens af to yderligheder. Enten giver overkalkning anledning til store problemer manganmangel især i vårbyg. Eller også har jorden ikke været kalket i mange år, og der opstår misvækst i afgrøden. Kt: 5,8 Kt: 5,9 Kt: 5,1 Kt: 6,7 Kt: 4,4 Kt: 4,7 Kt: 7,3 Kt: 3,1 Kt: 4,9 Kt: 3,2 Misvæksten ses ofte i lucerne og ærter, da bælgplanternes kvælstoffikserende knoldbakterier hæmmes af kalkmangel. Vårbyg er den kornart, som er mest følsom overfor kalkmangel. Ved kalkmangel opstår der misvækst pga. aluminiumsforgiftning og manglende tilgængelighed af essentielle næringsstoffer. Forsuring af jorden på økologiske marker Ammoniumholdige handelsgødninger forsurer jorden mere end husdyrgødning, og det afspejler sig i, at økologer tærer mindre på jordens kalk, end deres konventionelle Kt: 4,2 Kt: 3,9 Kt: 5,1 Kt: 3,7 Kt: 4,2 Kt: 3,8 Kt: 6,4 Kt: 10,0 Kt: 4,9 Kt: 5,9 Kt: 14,0 Kt: 7,2 Kt: 7,4 Kt: 9,2 Kt: 14,0 Vårbyg misvækst pga. kalkmangel. Reaktionstallet for marken ligger på 5,1, og læg lige mærke til den frodige grønne Spergel, som gerne vokser på kalktrang jord. kollegaer gør. Men jorden forsures naturligt af andre faktorer i forbindelse planteproduktion, og det er også gældende på de økologiske marker. Tilførsel af kvælstofgødning, jordbehandling og nedbrydning af planterester er til at sænke ph i jorden. Naturlige processer som deposition af atmosfærisk kvælstof, mikrobakteriel aktivitet og planterødder bidrager Dette kort viser variationen i Kt i et par økologiske marker. Jo kraftigere grøn farve, des højere Kt. De hvide områder har lave til meget lave Kt. Kt: 11,0 Kt (Kaliumtal) 0,0-5,0 38,5% 5,0-6,0 22,1% 6,0-7,0 6,4% 7,0-8,0 6,8% 8,0-9,0 5,2% 9,0-10,0 5,4% 10,0-11,0 4,9% 11,0-12,0 5,0% 12,0-13,0 3,1% 13,0-14,0 2,7% 14,0-15,0 0,0% 15,0->>> 0,0% yderligere til en forsuring af jorden. Få taget jordprøver Det anbefales, at økologer vælger positionsbestemt udtagning baseret på GPS, således at kalken efterfølgende kan blive tildelt korrekt i de forskellige positioner på marken, så man sikrer sig, at der ikke i det ene hjørne af marken er manganmangel pga. overkalkning, og i det andet hjørne er misvækst pga. kalkmangel. Kalium Når du får taget jordprøver, så får du også et analyseresultat for din jords kaliumtal. Kaliumtallet giver dig en indikation af, om tilgængeligt kalium i pløjelaget er i den lave eller høje ende. Afgrøderne ært, hestebønne, kløver og kartofler er nogle af de afgrøder, der responderer mest for ekstra tilførsel af kalium. Når du har fået analyseresultaterne, er det en god ide at diskutere resultaterne din planteavlskonsulent, så en eventuel tilførsel af kalium til dine afgrøder optimeres mest muligt. Et eksempel på variation i kaliumtal indenfor en mark ses til venstre og på side 13.

15 grobund 15 Vi har GPS-udstyret! Vejen Maskinstation Gamst Maskinstation A/S Lydum Maskinstation Tlf. Mobil Hekkenfeldtvej Nr. Nebel Tlf Mobil Mellemlager Orten/Varde Søren Haltrup Bestil dine jordprøver hos os! Tlf St. Nørlundvej 1, 7361 Ejstrupholm, Tlf BRAMMING MASKINSTATION Vardevej Bramming Tlf / Fax: holdensen@mail.dk Sandallund Maskinstation Brøndlund Tlf.: års erfaring kalkspredning

16 grobund 16 TEMA JORDPRØVER Michael Eskildsen bag rattet i én af Bounum Maskinstations traktorer. GPS-teknologien spreder sig i øst og vest Det begyndte på de lettere jorder, men efterspørgslen kommer nu fra alle kanter. TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf Vejen Maskinstation investerede som en af de første maskinstationer i GPS-udstyr for kr. i Stærkt inspireret af konsulenter fra Brørup Landboforening, som spillede en foregangsrolle. Hensigten var at distancere sig fra konkurrenterne, og at få en højere udnyttelse af kalkningsudstyret, fortæller Lars Nielsen, der i sin tid traf beslutningen. - Det gik, som vi havde håbet på, og GPS-udstyret har desuden været indgang til nye kunder og nye arbejdsopgaver, konstaterer han. Stadig flere kunder ser fordelen i at forebygge skader fra overkalkning, og GPS-udstyr forebygger man også kalktrang. - Når folk kalker på den traditionelle måde, ser vi jo kæmpekalkpletter, hvor der stort set ingen udbytte er i mange år. Det sker ikke, når vi bruger positionsbestemt kalkning. Så selvom det er lidt dyrere at kalke efter denne metode, fordi man skal investere i jordprøver, så vil man til gengæld spare på kalkmængden, når kalken kun tildeles, hvor der er brug for den. Stadig et stort potentiale Vejen Maskinstations Fieldstar GPS-udstyr fungerer i dag stadig upåklageligt, og der har ikke været udgifter til vedligehold. Men udstyret fås ikke mere, og den dag, det går ned, er Lars Nielsen ikke i tvivl om, at han vil købe nyt. Der er stadig et stort potentiale i at anvende teknologien. - 75% af vores kunder på de lettere jorder bruger det, og der er stadig flere lerjord, som ser, at de kan spare penge på kalk ved at bruge GPS-udstyret, har Lars Nielsen noteret sig. Den begrænsende faktor for en større udbredelse af positionsbestemt kalkning er, at der skal bekostes ekstra jordprøver, for at teknikken kan anvendes. - Det afhænger meget af indtjeningen. I gode år har vi mange kunder, der bestiller kalk og i dårlige år bliver den sparet, siger Lars Nielsen. Men det er dyrt at være fattig, for man risikerer udbyttenedgang ved kalkmangel. Merprisen ved at bruge GPS fremfor en traditionel kalkning anslår Lars Nielsen til 50 kr. pr. ha. Gødning næste step På længere sigt tror Lars Nielsen på, at GPS-teknikken også bliver mere

17 grobund 17 udbredt til brug ved gødskning. Flere eksperimenterer det, men man opnår ikke umiddelbart de samme indlysende fordele ved positionsbestemt gødskning som ved positionsbestemt kalkning. Investering forrenter sig Det vestjyske marked for positionsbestemt kalkning er i vækst. Det vurderer Michael Eskildsen fra Bounum Maskinstation, der for nylig har investeret i en ny traktor indbygget GPS-teknologi og autostyring. For blot få år siden var situationen i landbruget ellers så presset, at han ikke kunne se, hvordan en investering i kr. i GPS-udstyr skulle kunne forrente sig. Dengang var hans daværende GPS-udstyr forældet, og det var ikke mange kunder, der efterspurgte det. Men den situation har ændret sig, vurderer han: - Nu er kunderne indstillet I gode år har vi mange kunder, der bestiller kalk og i dårlige år bliver den sparet. Lars Nielsen, Vejen Maskinstation. på at betale merprisen for at få kalken spredt positionsbestemt, siger han. GPS-teknikken har været længere tid om at vinde udbredelse i Vestjylland end ovre østpå, men det ændrer sig i disse år, mener Michael Eskildsen. - Landmændene er blevet meget optaget af at spare på udsæd og gødning, og ved at bruge GPS undgår man overlap. Ved såning af korn regner man for eksempel, at der ved den konventionelle metode er et overlap på 7-10%. Blandt maskinstationens chauffører er der rift om traktoren GPS-udstyret: - Det er meget behageligt for chaufføren at bruge GPS, for her kan han koncentrere sig om arbejdsopgaven i stedet for at bruge energi på at køre lige, forklarer Michael Eskildsen. Efterspørgsel på magnesiumkalk Ny jordbrugskalk fra Kongerslev Kalk A/S kan spredes på 30 meter. Forsuring af jorden er en naturlig proces, når kalken udvaskes og uden jævnlig kalkning ville 98% af Danmarks jord have et reaktionstal (Rt) på mellem 4 og 5. Jordens optimale reaktionstal er et kompromis mellem flere hensyn, men generelt opnås den bedste tilgængelighed af næringsstoffer ved et reaktionstal mellem 5,8-7,0. Det er derfor en altafgørende investering at kalke sine marker korrekt for at få et godt udbytte. Da den naturligt forekommende kalk i Danmark har et lavt magnesiumindhold, og der tildeles mindre magnesium i handelsgødningerne, ses der en større og større efterspørgsel af magnesium. Kongerslev Kalk A/S importerer dolomitkalk til blanding af magnesiumkalk, hvorved der kan tilbydes en billig magnesiumtilførsel samtidig en effektiv kalkvirkning. Efterspørgslen efter magnesiumholdig kalk 2,5% og også i højere grad magnesiumkalk op til 5,0% Mg stiger ligeledes. Kongerslev Kalk A/S tilbyder også kalkspredning GPS for at sikre så korrekt kalkning som mulig på marken, og det er således muligt at spare unødig kalkning. I samarbejde en kunde og i erkendelse af, at der ofte er meget travlt mellem høst og såning af vintersæd, har Kongerslev Kalk A/S udviklet en ny specialsorteret jordbrugskalk, der kan spredes i en mere fleksibel periode. Den specialsorterede jordbrugskalk, der kan spredes på 30 meter fra sprøjtesporerne i efteråret eller i foråret, sikrer mindre overkøring på marken og gør, at kalkningen kan udsættes til efter såning, når der er bedre tid til markarbejdet. Ved forsøgene har der været en synlig forskel allerede få uger efter kalkningen.

18 grobund 18 TEMA JORDPRØVER GPS-prøver er bedst og billigst i det lange løb Hvad koster jordprøver TEKST Christian Hansen Faglig koordinator planteavl Tlf Prisen for at få udtaget jordprøver hænger nøje sammen kvaliteten af udtagningen. Kvalitet i denne sammenhæng betyder, om man får et sandfærdigt billede af variationen af analysetallene på markerne, så man har mulighed for at kalke og gødske målrettet, så det ikke er udbyttebegrænsende. Som det ses af andre artikler i dette temanummer, så tyder noget på, at de gode gamle dyder er gået i glemmebogen, og at der kalkes og gødes lidt i blinde. Og hvad værre er: Nogen steder kalkes der så sjældent, at vi nu oftere ser kalktrangspletter. Er man først kommet derud, koster det udbytte i hele marken, og det tager tid, før følsomme afgrøder igen kan dyrkes. Så der skal slet ikke være tvivl om, at vi anbefaler følgende: 1) Altid jordprøver forud for kalkning, så kalkningen er målrettet. 2) Altid en repræsentativ jordprøveudtagning, dvs. at stikkene, som blandes til en prøve, skal dække variationen, og der skal udtages prøver nok til at vise et sandfærdigt billede af variationen i marken. 3) Prøver hvert år. 4) GPS-prøver, fordi det er billigst og bedst i det lange løb. Pris på udtagning af jordprøver Nedenfor i skemaet kan du se, hvad det koster at få udtaget jordprøver. I prisen indgår omkostning til udtagning, analyseudgift og kalkningsvejledning og Prøver pr. ha Pris pr. ha Årlig omk. Sparet kalk pr. Ekstra spredeomk. fordelt over 5 år 5 år ved GPS pr. 5 år GPS 2 Ca. 260 kr. Ca. 50 kr kr. 14 kr. Manuel 0,5 Ca. 122 kr. Ca. 25 kr. udtaget af Jysk Manuel 0,5 Ca. 85 kr. Ca. 17 kr. selvudtaget af landmand indtastning af jordprøveresultater i gødningsplanprogrammet, så de udnyttes ved gødningsplanlægningen. Skal prøverne være repræsentative, når det drejer sig om manuelle jordprøver, skal der som minimum udtages en prøve for hver 2-3 ha. I analyserne indgår Rt (reaktionstal), Pt (fosfortal), Kt (kaliumtal) og Mgt (magnesiumtal). Kalk og spredningspris l Alm. kalk ca. 235 kr. pr. tons l Magnesiumkalk ca. 260 kr. pr. tons Ved GPS-kalkning er der et tillæg på 50 kr. pr. ha, idet der køres meget tom kørsel, hvor der ikke spredes kalk. Al omkostning til køb og spredning af selve kalken set over en 5-årig periode udgør en årlig omkostning på ca kr. pr. ha, hvis vi antager, at der skal tilføres ca. 3 tons kalk pr. ha for at vedligeholde Rt-

19 grobund 19 niveauet. Prisen for at få udtaget jordprøver og kalkvejledning er således forsvindende i forhold til kalk og gødskningsomkostningen i marken. En sikker og stabil planteavlsproduktion kræver rettidig omhu på mange fronter. De grundlæggende forhold som fx sædskifte, rodukrudt, dræning og kalkning skal være på plads, det koster alt for meget, hvis man er på bagkant. I den sammenhæng er det vigtigste, at man jævnligt får udtaget repræsentative jordprøver. Tabsrisiko er fx: 1) Man kommer for sent rettidig kalkning og får kalktrangspletter. I byg kan det koste % af udbyttet i pletterne. 2) Begrænsning i afgrødevalg. Fx er kun rug, havre og græs nogenlunde tolerante over for lave reaktionstal. 3) Kvik og rodukrudt får bedre betingelser. 4) Større risiko for kålbrok i raps. Merværdien af GPSjordprøver Set over en 5-årig periode er den umiddelbare merudgift ved GPS-jordprøver ca. 25 kr. pr. ha i forhold til manuelt udtagne jordprøver (se tabel). Til gengæld er der mulighed for at sprede kalken gradueret, så kun de dele af marken, der har lave reaktionstal, får tilført kalk. Lige så vigtigt er det, at der ikke overkalkes, hvor marken ikke behøver mere kalk. På sandede jorder er manganmangel, som skyldes overkalkning, en stor udgift både til sprøjtning og især til tabt udbytte. Indregner man den sparede kalkmængde, så er det billigst at få udtaget GPS-jordprøver. Vælger man modsat at sige, at det koster 25 kr. ekstra i udtagningsomkostninger pr. år, (svarende til ca. 0,3 hkg korn), så kan det hurtigt tjenes ind ved en målrettet kalkning og Rt: 7,4 Rt (Reaktionstal) 0,0-5,5 71,6% 5,5-5,7 2,1% 5,7-5,8 2,3% 5,8-5,9 2,0% 5,9-6,1 1,0% 6,1-6,3 0,9% 6,3-6,4 0,9% 6,4-6,6 1,3% 6,6-6,7 3,3% 6,7-6,8 3,2% 6,8-7,0 2,4% 7,0->>> 9,0% Rt: 7,3 Rt: 7,1 Rt: 7,1 Rt: 6,8 gødskning. Det er en almen erfaring, at der spares rigtig meget kalk i forhold til, hvis man standard-kalker på grundlag af få eller ingen jordprøver. Rt: 5,2 Rt: 5,7 Rt: 6,7 Rt: 5,7 Rt: 4,3 Jordbrugskalk Industrikalk Foderkalk Havekalk De fleste maskinstationer kan sprede kalk positionsbestemt. Kongerslev Kalk A/S 9293 Kongerslev Tlf Rt: 5,1 Rt: 4,6 Rt: 5,1 Rt: 5,2 Rt: 5,0 Rt: 5,3 Rt: 5,7 Rt: 5,2 Rt: 4,7 Rt: 5,1 Rt: 5,3 Rt: 5,6 Rt: 5,2 Rt: 5,4 Rt: 5,1 Rt: 5,4 Rt: 5,2 Rt: 5,3 Dette kort viser tre marker jb 1, hvor der var alvorlig misvækst i vårbyg på stort set hele arealet. GPS-prøverne afslørede, at misvæksten i de hvide områder på kortet skyldtes meget lave Rt. I de røde områder lå Rt til gengæld meget højt for jordtypen. Det tydede på misvækst på grund af manganmangel, og mistanken blev bekræftet af manganmålinger på bladene. Dette eksempel er ekstremt, men vi ser tit Rt-variationer fra 5,5 til 6,3 indenfor en enkelt mark. Rt: 4,4 Rt: 4,5 Rt: 5,1 Rt: 4,8 Rt: 5,4 Rt: 5,5

20 grobund 20 TEMA JORDPRØVER Asger Nielsen dyrker 460 ha, hvoraf han forpagter ca. 230 ha. Produktionen omfattet 680 årssøer, stk. 30 kg grise og slagtesvin. Slut fejlgødskning gylle Gødning er en begrænset ressource, der skal fordeles så optimalt som muligt. Det lader sig kun gøre, hvis du kender det præcise indhold af din gylle. TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf For landmænd én gyllebeholder er der ikke så meget at diskutere. Man må bruge den gylle, man har. Men i dag er mange bedrifter karakteriseret ved, at de har flere gyllebeholdere fordelt på flere ejendomme, og gylle fra forskellige dyregrupper. Det giver en anselig variation af indholdet. Foder, foderudnyttelsen, staldsystemet, omfanget af vandspild i stalden og omfanget af regnvand i beholderne påvirker også kvaliteten af gyllen. Asger Nielsen fra Krusbjerg ved Ølgod er en af de landmænd, der har valgt, at han ikke længere vil gødske uden at vide, om han får brugt gylleressourcen på den bedst mulige måde. Gylleprøver overraskede Derfor fik han i år udtaget gylleprøver fra sine tre gyllebeholdere: Hjemme på Fynbogården, hvor der er slagtesvin og smågrise, på Heimdal, hvor der er slagtesvin, og på Hejbølgård, hvor der er søer. På Fynbogården blandes gyllen op gylle fra sogården, når der er kapacitetsproblemer. - Gylle udgør 80% af den kvælstofgødning, jeg giver vårbyg det er en stor andel så det er ikke lige meget, hvad gyllen indeholder, forklarer han så han sendte prøverne af sted og ventede i spænding på resultatet. Det kom efter få dage, og det indeholdt nogle overraskelser. Sogyllen var ringere, end Asger havde regnet, og der var andre større afvigelser fra Analyser af svinegylle hos Asger Nielsen marts 2012 Ejendom Produktion Kg pr. t gylle Total N NH4-N Fosfor Kalium Hejbølgård Søer 3,14 2,50 0,33 1,00 Fynbogaarden Smågrise, slagtesvin* 4,41 3,29 0,86 1,90 Hejmdal Slagtesvin 5,42 3,93 0,89 2,60 de tommelfingerregler, der ellers gælder for gylle fra de nævnte dyregrupper. Indholdsdeklaration I kraft af gylleanalyserne kan Asger Nielsen nu udnytte gyllen optimalt. - Jeg skal ramme det bedst mulige den gylle, jeg har til rådighed. Derfor er jeg rigtig godt tilpas, at jeg nu helt nøjagtigt ved, hvordan jeg skal gøde for at få fordelt kvælstoffet fagligt optimalt, fortæller Asger Nielsen, der er fast besluttet på, at han vil fortsætte at tage gylleprøver og bruge dem som styringsgrundlag for den fremtidige gødskning af sine korn- og rapsmarker. Mange landmænd indgår i dag gylleaftaler, og når gylle på den måde bliver en handelsvare, er en indholdsdeklaration i form af en gylleprøve af stor betydning. *Iblandet sogylle fra Hejbølgård.

21 grobund 21 Meget på spil Det markante resultat af gylleprøverne var, at andelen af udnyttet kvælstof (ammoniumkvælstof) varierede fra 2,5 kg pr. ton til 3,9 kg pr. ton. Med den afvigelse, er der meget på spil, viser denne beregning fra Asgers planteavlskonsulent, Knud A. Kristensen, der har regnet på konsekvenserne af fejlgødskning af vårbyg: FAKTA For at sikre, at gylleprøven fra gylletanken er repræsentativ, skal gyllen være velomrørt (for svinegylle skal der omrøres under udtagningen). Prøver, der udtages og indleveres mandag, har man resultatet af NIR-analyse torsdag. Ønsker man en kemisk analyse, skal man vente yderligere nogle dage på resultatet. Prisen er den samme på de to analysemetoder: 550 kr. Du har brug for gylleprøver: l Når du har flere ejendomme l Når du har flere gyllebeholdere l Hvis du blander gylle fra forskellige produktioner l Hvis du indgår gylleaftaler Et afvigende N-indhold i gyllen i forhold til det planlagte på 1 kg N/t gylle, svarende til 0,75 kg N udnyttet, vil ved 30 t gylle/ha føre en afvigelse på 22,5 kg N/ha tildelt. N-normen for vårbyg på vandet sandjord forfrugt korn er 119 kg N pr. ha, eller ca % under det økonomisk optimale. Som tommelfingerregel opnås et merudbytte på 1 hkg kerne/ha for tildeling af 10 kg N/ha ekstra ved et gødningsniveau på 10-12% under det økonomisk optimale. Da merudbyttet aftager ved stigende N-tilførsel, er tabet, hvor der undergødes, større end merudbyttet, hvor der overgødes. I ovennævnte eksempel, hvor der er et afvigende indhold på 1 kg N/t gylle, kan fejlgødskningen således nemt koste 2-3 hkg kerne/ha. Kornet står godt hos Asger Nielsen, som ved, at han i år får det maksimale ud af kvælstoffet i sin gylle takket være gylleprøver. Hans planteavlskonsulent, Knud A. Kristensen, anbefaler metoden.