Evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole

Transkript

1 ! Evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole Maj 2014

2 Ineva Amaliegade 23, 1. sal, Aarhus C tlf.: web: (+45) info@ineva.dk Forfattere: Malene Skov Dinesen og Amalie Agerbæk, Ineva ApS Udgivelsesår: 2014 Udgivelsessted: Aarhus Forsidebillede: Modelfoto Side 1

3 INDHOLD 1. INDLEDNING OG BAGGRUND OM EVALUERINGEN FORMÅL METODE DATAGRUNDLAG 6 2. KONKLUSION ELEVERNES TRYGHED OG TRIVSEL SAMTLIGE ELEVERS FAGLIGE NIVEAU ØGES SKOLESTARTERNE SOCIALISERES I HØJERE GRAD I SKOLEKULTUREN FLERE BØRN OG FORÆLDRE OPLEVER LIGEVÆRDIG DELTAGELSE I FÆLLESSKABET FREMADRETTEDE INPUT FASTHOLDELSE AF TILGANG KLARHED OM HOLDDELINGER UDE OG HJEMME TYDELIGHED FRA LEDELSEN KONKURRENCEÅND INFORMATION TIL FORÆLDRENE SKOLEN GENERELT ALDERSINTEGRATION I GALAKSER HJEMGRUPPER KONTEKST SKOLEDISTRIKT TILKNYTNING TIL FORSKNING PIONER- OG DIFFERENTIERINGSFASE MIDLERTIDIGE FYSISKE RAMMER DE VÆSENTLIGSTE VÆRDIER I FORHOLD TIL AT DRIVE SKOLE STRUKTUR/PRIORITERING AF ØKONOMI STRUKTUR VEDRØRENDE TEAMSAMARBEJDE ALDERSINTEGRATION ER ALDERSINTEGRATION DET CENTRALE? HOLDDELING I ALDERSINTEGRATIONEN UDE OG HJEMME ÅRGANG FORÆLDRENES OPLEVELSE AF ALDERSINTEGRATION ELEVERNES TRYGHED OG TRIVSEL MANGE SKIFT 24 Side 2

4 5.1.1 MANGE VOKSNE OG STOR PERSONALEUDSKIFTNING FAGLIGHED FAGLIGT NIVEAU UNDERVISNINGS- OG ELEVDIFFERENTIERING ARBEJDSSKEMA TEMABASERET UNDERVISNING LÆRINGSFORMIDLING ELEVERNE IMELLEM INDIVIDUELLE AFTALER URO OG STØJ GLIDENDE INDSLUSNING I SKOLELIVET FYSISK INDRETNING MANGLENDE INTIMITET LOGISTIK EFTERMIDDAGSTIMERNE LEDELSE TILLID RETFÆRDIGHED ANERKENDELSE OG FORVENTNINGER LEDELSENS BLIK UDAD FORÆLDRENES HOLDNING TIL LEDELSEN MEDARBEJDERNE EN SÆRLIG TYPE MEDARBEJDER OG REKRUTTERING FORVENTNINGER MELLEM MEDARBEJDERE LÆRER-PÆDAGOG-SAMARBEJDE FORÆLDRES TILLID TIL MEDARBEJDERNE FORÆLDRE INFORMATION OG SAMARBEJDE MED SKOLEN FÆLLESSKAB BLANDT FORÆLDRENE 47 BILAG 1: OVERORDNET PROGRAMTEORI 49 BILAG 2: SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE 50 Side 3

5 1. Indledning og baggrund Frederiksberg Ny Skole startede i august 2011 med årgangselever og har siden da bygget en ny årgang på hvert år med ca. 100 børn i 2012, i 2013 og igen i maj 2014, hvor de børn, der starter i 0. årgang i sommeren Skolens struktur adskiller sig på flere punkter fra den klassiske folkeskole, hvor man placeres i klasser inddelt efter alder. På Frederiksberg Ny Skole er der aldersintegration, hvilket kort fortalt betyder, at eleverne ikke går i en klasse efter alder, men går i en hjemgruppe, hvor der er børn fra enten 0. og 1. årgang eller fra 0., 1. og 2. årgang. Skolen er opbygget af fire galakser bestående af mellem 48 og 73 børn 1, og hver galakse består af 3 hjemgrupper. Galakserne hedder Virgo, Seyfert, Mælkevejen og Andromeda, og hjemgrupperne har navne efter stjernebilleder i den navngivende galakse. Eleverne i Frederiksberg Ny Skole møder mellem kl. 8 og 9 hver morgen på det tidspunkt, som passer familierne og det enkelte barns døgnrytme. Ud over aldersintegrationen er noget væsentligt, at der ageres ud fra en overordnet vision om, at alle elever har særlige behov og særlige talenter. Dertil knytter sig en pædagogisk tilgang, der viser sig i både planlægning og gennemførelse af undervisning og eftermiddagstilbud. 1.2 Om evalueringen Frederiksberg Ny Skole har fået dispensation fra folkeskoleloven for at kunne arbejde med aldersintegration samt have den fleksible start på skoledagen for eleverne, som møder mellem kl. 8 og 9. Opdraget i denne evaluering er at vurdere arbejdet med aldersintegration i forhold til de opstillede målsætning (udfoldet nedenfor). Det er væsentligt at bemærke, at denne evaluering er lavet ud fra en grundlæggende antagelse om, at aldersintegrationen som struktur ikke i sig selv udløser de effekter og resultater, der opstår på Frederiksberg Ny Skole. Aldersintegrationen er dermed makroperspektivet, der igennem fortolkning og praksis knytter sig til mikroperspektivet. Kun ved at have fokus på både makroog mikroperspektivet gives der et reelt billede af, ikke kun hvilke resultater der opstår på Frederiksberg Ny Skole, men også hvorfor de opstår, og for hvem Formål Med afsæt i den beskrevne dispensation fra folkeskoleloven og ovenstående beskrivelse er evalueringens formål følgende: 1 Dette forøges i forbindelse med optagelse af nye elever pr. 1. maj 2014 til ca. 75. Side 4

6 1. At vurdere, hvorvidt de beskrevne mål er opnået jf. ansøgning om dispensation fra 17, punkt 4, i styrelsesvedtægten for Frederiksberg Skolevæsen samt om tilladelse jf. 25, stk. 7, i folkeskoleloven. Der tages afsæt i beskrivelserne i ansøgningen. 2. At evaluere betydningen af aldersintegration i forhold til: a. de yngste elevers tryghed og trivsel i skolen b. at samtlige elevers faglige niveau øges c. at skolestarterne i højere grad socialiseres til skolekulturen d. at flere børn og forældre oplever ligeværdig deltagelse i fællesskabet. Der fokuseres i evalueringen på at skabe nuancerede beskrivelser af, hvordan der arbejdes med aldersintegration både strukturelt og metodisk med afsæt i besvarelse af, hvad der virker for hvem under hvilke omstændigheder. 3. At give input til det fremadrettede arbejde med aldersintegration i Frederiksberg Ny Skole. Et centralt fokus i evalueringen er at bidrage med viden om, hvor der er udviklingspotentialer og muligheder for at udnytte rammen omkring aldersintegration endnu bedre, end tilfældet er i dag. 4. At sikre, at evalueringens resultater bliver formidlet til relevante interessenter. Der indlægges både en skriftlig afrapportering og en mundtlig fremlæggelse og drøftelse i forbindelse med afslutningen af evalueringen Metode Evalueringen er gennemført med afsæt i tilgangen innovativ evaluering, der tager konkret fat i, både hvilke resultater der er opstået, og hvordan resultaterne er opstået i praksis under de konkrete omstændigheder, hvilket giver mulighed for at forholde sig til konkrete virkningsfulde ændringer i indsatsen. Derigennem knyttes anvendelsen af evalueringen tæt til iværksættelse af videreudvikling af praksis. Innovativ evaluering er et forskningsbaseret evalueringskoncept, som er udviklet i et samarbejde mellem Ineva og Alexandra Instituttet, og det findes beskrevet i to bøger 2. Innovativ evaluering er i denne sammenhæng en metodetilgang til virkningsevaluering, og der er dermed i evalueringen udarbejdet en overordnet programteori (bilag 1), der i evalueringens opstart har været udfoldet i medarbejdernes praksisteori, hvilket igen har været guidende for evalueringens dataindsamling samt analytiske fokus. 2 Innovativ evaluering, 2010, og Essensen af innovativ evaluering, Side 5

7 1.2.2 Datagrundlag Evalueringen er gennemført både kvalitativt og kvantitativt med alle centrale aktører omkring Frederiksberg Ny Skole. Datagrundlaget for evaluering er følgende: Indledende møde mellem skoleleder Dorthe Junge, Line Arnmark og evalueringskonsulent Malene Skov Dinesen. Indledende workshop med skolens medarbejdere omhandlende udarbejdelse af praksisteori. 8 timers observation: 2 timers observation af undervisning i hver af de fire galakser. Individuelle eller gruppeinterviews med i alt 16 elever: interview med 4 elever fra hver galakse. Interview med i alt 12 medarbejdere: interview med 2-4 medarbejdere fra hver galakse. Interview med 3 forældre til elever på Frederiksberg Ny Skole. Interview med ledelsen på Frederiksberg Ny Skole. Perspektiverende interview med Gorm Sæderup, leder på Buskelundskolen i Silkeborg, som også arbejder med aldersintegration og har været en del af inspirationen for ledelsen på Frederiksberg Ny Skole. Spørgeskemaundersøgelse rundsendt til alle forældre. I alt 178 husstande har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 71,2 %, hvilket giver et konfidensniveau på 95 % og et konfidensinterval på 3,95, hvormed undersøgelsen betragtes som valid. Se bilag 2 for fordeling af besvarelser. Termometerundersøgelse gennemført blandt eleverne på Frederiksberg Ny Skole og opstillet imod det generelle niveau i Frederiksberg Kommune. Dansktest gennemført og opstillet imod det nationale niveau. Matematiktest gennemført og opstillet imod det nationale niveau. Refleksioner over det faglige niveau fra medarbejdere på Frederiksberg Ny Skole. Gennemlæsning af materiale fra Frederiksberg Ny Skole. Alle skolens umiddelbare aktørgrupper er således repræsenteret i datagrundlaget, ligesom en perspektiveringsskole, der også arbejder med aldersintegration, er inddraget. Alle interviews er foretaget på baggrund af interviewguide udarbejdet efter afholdelse af workshop, og interviewguiden berører således tematikker fremkommet i et samarbejde mellem medarbejdere på skolen og evaluator. 2. Konklusion Evalueringen viser konkluderende, at der skabes gode resultater ved at arbejde med aldersintegration i Frederiksberg Ny Skole. Skolen lever op til samtlige af Side 6

8 de fire målsætninger i dispensationsansøgningen. Det er væsentligt at bemærke, at det ikke er aldersintegrationen i sig selv, der skaber de opnåede resultater, men at aldersintegrationen er et væsentligt understøttende element for opnåelsen af målene. Aldersintegrationen fungerer godt på Frederiksberg Ny Skole, fordi den bliver omsat til en praksis, der er båret af stort fagligt engagement og en fleksibel måde at tænke læring, udvikling og elevdifferentiering på. Der arbejdes i de fire galakser med hver tre tilhørende hjemgrupper med forskelligartede og differentierede læringsformer, hvor elever bliver mødt med både forskellige lærere og pædagoger, forskellige grupperinger af elever og forskellige læringsstrategier. Det understøtter imødekommelsen af børnenes forskelligheder og dermed skolens grundlæggende tilgang om, at alle børn har særlige behov og særlige talenter. I forhold til de konkrete opstillede mål konkluderes der på baggrund af evalueringen: 2.1 Elevernes tryghed og trivsel Der viser sig generelt høj tryghed hos eleverne, hvilket understreges af både ledelse, medarbejdere, forældre og eleverne selv. Det at være sammen i de aldersintegrerede grupper giver for de fleste elever en oplevelse af et godt tilhørsforhold og mulighed for at have nogen på det samme niveau både fagligt og modenhedsmæssigt. De fleste elever fortæller, at de har det godt med at være i de aldersintegrerede hjemgrupper, og flere giver udtryk for, at det er godt at være blandet på tværs af galaksen, fordi det muliggør flere venskaber. Hovedparten af forældrene giver tydeligt udtryk for, at deres børn trives på skolen, og at børnene altid eller næsten altid har nogen at lege med. De fleste leger på tværs af årgangene, mens nogle mest knytter sig til deres egen årgang. I den gennemførte Termometerundersøgelse er der et lille negativt udsving i forhold til mobning og alvorlige drillerier. Dette emne bliver ligeledes italesat af enkelte forældre. 2.2 Samtlige elevers faglige niveau øges Evalueringen viser, at eleverne på Frederiksberg Ny Skole ligger bedre i dansk end landsnormen både på 1. og 2. årgang, hvor der er betydelig færre usikre læsere på Frederiksberg Ny Skole end generelt. Side 7

9 I matematik viser resultaterne, at særligt 2. årgang ligger højere end landsnormen i matematik MAT prøverne 1. årgang ligger på niveau med landsnormen. Ledelse og medarbejdere giver tydeligt udtryk for, at de oplever, at aldersintegrationen og tilgangen til at drive skole er understøttende for elevernes læring. Der arbejdes ifølge dem reelt både undervisningsdifferentieret og elevdifferentieret, således at det enkelte barn får udfordringer på det hensigtsmæssige niveau både kognitivt og fagligt. Dette muliggøres af, at der i aldersintegrationen kan laves forskellige grupperinger af eleverne med afsæt i enten fagligt niveau, læringsstile, modenhed eller sociale hensyn. Dermed får det enkelte barn altid mulighed for dels at blive udfordret og dels at undgå de nederlag, der kan ligge i eksempelvis at være en af de dårligste på sin årgang til et fag. I aldersdifferentieringen bliver dette ifølge ledere og medarbejdere mindre tydeligt, fordi alle elever er på forskellige niveauer. Forældrene giver i overvejende grad udtryk for, at de oplever, at deres barns faglige niveau er tilfredsstillende. Dog understreger en større gruppe forældre, at det opleves som yderst vanskeligt at gennemskue barnets niveau, fordi undervisningen er så skiftende, og fordi der ikke er lektier eller en fast faglig struktur, man som forælder kan forholde sig til og vurdere sit barns udvikling i forhold til. Særligt nogle forældre på 2. årgang udviser bekymring for deres børns faglige niveau, hvilket de begrunder med tvivl om, hvorvidt det faglige niveau er til 2. årgang, når også både 0. og 1. årgang er i gruppen, ligesom de problematiserer, at denne ældste gruppe ikke har nogen at spejle sig op imod som de øvrige årgange. 2.3 Skolestarterne socialiseres i højere grad i skolekulturen Der er ingen tvivl om, at aldersintegrationen på Frederiksberg Ny Skole understøtter skolestarternes socialisering i skolekulturen. Det at starte sin skolegang i en hjemgruppe, hvor der er erfarne elever, der kan og gerne vil vise vej i skolegangens kontekster og muligheder, understøtter i høj grad de yngste elevers mulighed for både faglig og social integration i skolen. I aldersintegrationen bliver de større elever understøttende for de yngre elever helt konkret, fordi de ansvarliggøres (i det små) for de yngre elevers udbytte. Det vurderes, at denne ansvarliggørelse er på et passende niveau for langt de fleste elever, som trives godt med at lære fra sig, ligesom medarbejdere og ledelse oplever, at denne videreformidling af viden er med til at styrke de større elevers egen forståelse og faglighed. Side 8

10 Enkelte elever og forældre udtrykker, at det kan være belastende for eleverne at skulle påtage sig denne undervisende rolle, og at det frarøver de større børn deres egen mulighed for fordybelse og udvikling. 2.4 Flere børn og forældre oplever ligeværdig deltagelse i fællesskabet Evalueringen viser, at eleverne og deres forældre oplever, at børnene er en del af et ligeværdigt fællesskab. Det er i denne sammenhæng vanskeligere at adskille aldersdifferentieringen fra den generelle pædagogiske og didaktiske tilgang på Frederiksberg Ny Skole. Det at være aldersintegreret giver som beskrevet en styrket oplevelse af at kunne mestre det faglige og være iblandt ligestillende. Dette fjerner dog ikke børnenes bevidsthed om, hvem der er sammen med hvem, og de er dermed fuldt bevidste om, hvem der har det nemt og svært, hvilket flere forældre understreger. Ifølge medarbejderne er denne opmærksomhed ikke dominerende i hverdagen, idet eleverne bliver sammensat på så mange forskellige måder. Der arbejdes med tilgangen om særlige behov og talenter som en del af praksis, hvilket eksempelvis ses igennem, at eleverne får sær- eller specialaftaler. Der er altså elever, der har særlige privilegier eller rammer, hvilket de andre elever er helt bevidste om. Ved at være åben om de særlige vilkår opnås der ifølge ledelse og medarbejdere en ligeværdighed blandt eleverne, ligesom det understøtter accept, rummelighed og forståelse for hinanden. De fleste elever på Frederiksberg Ny Skole har venner på tværs af årgange, og dermed er det til en vis grænse lykkedes at udviske aldersforskellene. Eleverne er dog fuldt ud bevidste om, hvem der går i hvilke årgange. 2.5 Fremadrettede input Disse input omhandler ikke alle konkret aldersintegrationen, men i højere grad de forskellige praksisser og begivenheder, som påvirker aldersintegrationens liv på Frederiksberg Ny Skole. Enkelte af dem omhandler også den mere generelle trivsel. De efterfølgende pointer skal ikke læses som en prioriteret rækkefølge i forhold til vigtighed. Listen skal heller ikke læses som udtømmende, da der igennem hele rapporteringen er indsigter, der har et fremadrettet blik Fastholdelse af tilgang Som beskrevet i konklusionen viser evalueringen, at aldersintegrationen sammen med den praksis, der arbejdes med på Frederiksberg Ny Skole har Side 9

11 muliggjort opnåelse af de opstillede mål. Dermed må den overordnede anbefaling på baggrund af evalueringen være at fastholde både strukturen og den fortolkning og praksis, der ligger i strukturen. Dette ikke forstået som en anbefaling om at fastholde det, der netop er gjort i evalueringsperioden, men fortsat udforske og udfordre tilgangene og mulighederne inden for aldersintegrationen Klarhed om holddelinger ude og hjemme Der arbejdes med mange og forskelligartede grupperinger af elever, hvor de dels er i deres hjemgruppe og dels er sammen med andre fra galaksen. Eleverne giver udtryk for, at de trives godt med skiftene, men hverken de eller medarbejderne er eksplicitte om forskellene mellem rammerne og indholdet i hjemgruppen og i udegrupperne. Det anbefales, at der ses på den i højere grad italesatte forskel på og struktur i dette på Buskelundskolen for at give endnu højere grad af effekt af de forskellige holddelinger samt understøtte trygheden blandt eleverne og ikke mindst forældrene i deres mulighed for at forholde sig til grupperingerne Tydelighed fra ledelsen Evalueringen påviser, at medarbejderne i visse sammenhænge savner en klarere tilkendegivelse af, hvornår de gør det godt. Det er tydeligt, at ledelsen allerede tænker meget på dette behov og har igangsat flere forskellige initiativer, som skal afhjælpe behovet hos medarbejderne. Evalueringen understreger behovet for dette. Ligeledes efterlyser medarbejderne også en tydeligere tilkendegivelse af, hvad der forventes af dem. Fordi de oplever en høj grad af selvledelse internt i teamene, mangler de i visse tilfælde konkretisering af forventninger. Dette behov har i høj grad udgangspunkt i en konstant skelen til, hvordan andre galakser indretter sig Konkurrenceånd I forlængelse heraf forekommer det tydeligt, hvordan en opløsning af en identificeret konkurrenceånd mellem galakserne også vil have en gavnlig effekt på medarbejdernes både arbejdskultur og arbejdsglæde. Ligeledes vil det være bidragende for teamsamarbejdet med en højere grad af accept medarbejderne imellem af, at alle medarbejderne bidrager med det, de formår. Det er en generel sandhed på Frederiksberg Ny Skole, at de medarbejdere, som ansættes på skolen, er gjort af et særligt stof, og at alle besidder et ekstraordinært engagement. Denne antagelse kan med fordel bruges Side 10

12 til at neutralisere opmærksomheden på, om alle bidrager med lige meget til samarbejdet Information til forældrene Den væsentligste kritik fra forældrene i evalueringen er en oplevet manglende information både om de generelle beslutninger på skolen og om deres barn eller børn. De forklarer, at fordi skolen har en anderledes opbygning og tilgang end en almindelig folkeskole, har man som forælder i endnu højere grad behov for viden og inddragelse, end tilfældet ellers ville være. Det anbefales, at der initieres dialog med forældrene om deres konkrete vidensbehov og vurderes, hvordan og hvorvidt dette kan imødekommes. 3. Skolen generelt Frederiksberg Ny Skole er som beskrevet en ny skole, der er startet i Første år på skolen var der cirka årgangselever, og hvert år siden har der været optaget cirka 100 elever på 0. årgang. Planen på skolen er, at der fremover skal optages et tilsvarende antal elever. 3.1 Aldersintegration i 2013 Da Frederiksberg Ny Skole åbnede i 2011 var det ikke besluttet, at der skulle være aldersintegration på skolen. Dette er blevet besluttet i foråret 2013 og implementeret ved starten af skoleåret Dermed har de elever, der startede på skolen i 2011 og 2012 været i en struktur, der minder mere om en klasse i henholdsvis et og to år. I løbet af rapporten viser dette sig særligt igennem perspektiver fremført af forældrene til elever på 2. årgang. Da de indskrev deres børn på Frederiksberg Ny Skole, var de ikke klar over, at deres børn senere ville komme til at blive aldersintegreret. For denne forældregruppe har der således været en masse forandringer, skift og nye tiltag. 3.2 Galakser Som tidligere skrevet er Frederiksberg Ny Skole inddelt i fire galakser. Hver galakse er placeret i tilstødende lokaler på en etage af bygningen (én galakse i en anden bygning end de øvrige), og alle fire galakser hører således hjemme i et bestemt område på skolen. Et team bestående af både pædagogfaglige og lærerfaglige medarbejdere er tilknyttet hver galakse. Som medlem af et team er man i det daglige i berøring med alle galaksens elever, selvom man som udgangspunkt er tilknyttet en bestemt hjemgruppe. Dette udfoldes yderligere senere i rapporten. På Frederiksberg Ny Skole er Andromeda og Mælkevejen de to største galakser med 73 elever i hver. Virgo og Seyfert udgør skolens to Side 11

13 mindre galakser med henholdsvis 49 og 48 elever. Årsagen til, at galaksernes elevtal varierer, er, at Andromeda og Mælkevejen består af elever på mellem 0. og 2. årgang, hvorimod Virgo og Seyfert ved evalueringens afslutning udelukkende består af elever på 0. og 1. årgang. Ved starten af skoleåret vil der dermed være årgang i Virgo og Seyfert og årgang i Andromeda og Mælkevejen. 3.3 Hjemgrupper Som også indledningsvist pointeret består hver galakse af tre hjemgrupper. En hjemgruppe består således af en tredjedel af det samlede antal elever i galaksen og er blandet aldersmæssigt. Hjemgrupperne udgør elevernes primære tilholdssted, både relationsmæssigt og fysisk, og hjemgruppens primære lærer/- pædagog har den strukturerede del af skole-hjem-samarbejdet. Det er også i hjemgruppen, skoledagen oftest starter, men eleverne er langtfra altid i hjemgruppen resten af dagen, hvilket vil blive udfoldet løbende i rapporten. Inddeling af eleverne i hjemgrupperne foregår ikke ud fra et tilfældighedsprincip. Idet en ny årgang starter på skolen allerede 1. maj, fremkommer muligheden for at lære børnene at kende, inden skoleåret egentlig starter efter sommerferien. På den måde får de medarbejdere, der er tilknyttet de nye elever, muligheden for at placere dem i den hjemgruppe, som de finder mest hensigtsmæssig for barnet og for dynamikken i hjemgruppen. 3.4 Kontekst Siden skolens åbning er der som nævnt ved hver skolestart kommet nye elever og dermed også nye medarbejdere. En vigtig pointe i denne sammenhæng er således, at skolen har haft en unik mulighed for at indarbejde de grundlæggende værdier og antagelser løbende, som der kom nye elever og medarbejdere til. Man har altså kunnet skabe en skolekultur omkring aldersintegrationen og på baggrund af overbevisningen om, at alle børn har særlige behov og talenter. Dette giver en særlig mulighed og nogle andre vilkår end eksempelvis på Buskelundskolen, hvor aldersintegrationen er blevet indarbejdet i en eksisterende skolekultur Skoledistrikt En anden vigtig pointe i denne sammenhæng er skolens fysiske placering og som en naturlig konsekvens heraf den elevsammensætning, som skoledistriktet har. De elever, som hører til i Frederiksberg Ny Skoles distrikt, er storbybørn, og ifølge medarbejderne på skolen vokser mange af dem op hos ressourcestærke, økonomisk velstillede forældre. Frederiksberg Ny Skole er således domineret af børn med grundlæggende gode socioøkonomisk vilkår. Dette betyder dog ikke, at der ikke er børn på skolen, som er særlig udfordrede, forstået på den måde, som man klassisk vil tale om udsatte børn. Ikke desto mindre tales der ikke om Side 12

14 det på denne måde på Frederiksberg Ny Skole, hvor alle børn betragtes som havende særlige behov. Men nogle børn udfordrer medarbejderne på en særlig måde, som et medarbejderteam beskriver det. Det vurderes af både ledelse, medarbejdere og forældre, at skoledistriktet og dermed elevsammensætningen har konsekvenser for den måde, skolens struktur kan udfoldes på. Dermed er det en vigtig pointe i denne evaluering, at rammerne for Frederiksberg Ny Skole er præget af det skoledistrikt, skolen ligger i Tilknytning til forskning Frederiksberg Ny Skole er en udviklingsskole, og der er en tæt kontakt til forskningsverdenen primært fra ledelsen. Dette understøtter ifølge både ledelse og medarbejdere, at der sker fortsat udvikling, og at der løbende arbejdes med afprøvning af ny teori og metode Pioner- og differentieringsfase En organisation har som enhver anden organisme forskellige livsstadier. I opstarten er en organisation i pionerfasen, som bl.a. er præget af høj energi, entreprenant ånd, kaos og relationer blandt medarbejderne, som bliver næsten familiære. Evalueringen viser tydeligt, at Frederiksberg Ny Skole har været i pionerfasen igennem opstarten af skolen og i nogen grad fortsat er det. Der opleves et tydeligt højt energiniveau og en meget søgende tilgang til det at drive skole, hvor der hele tiden prøves af og rettes til. Alligevel vurderes det, at Frederiksberg Ny Skole er på vej over i eller allerede er i differentieringsfasen, som er kendetegnet ved, at der opstår behov for tydelige rammer og retningslinjer samt beskrivelser af, hvordan vi gør her. Ledelsen italesætter, at dette arbejde er i gang, og at der helt klart er behov for det i den fase, organisationen er i nu. Også forældrene efterspørger tydeligere forklaringer og beskrivelser, hvilket vil blive udfoldet senere i rapporten. Der italesættes et håb om, at pionerånden kan fastholdes igennem hele skolens opbygning og dermed i en årrække endnu, fordi der hele tiden vil komme nye medarbejdere og dermed ny energi til, ligesom der hele tiden vil være nye udfordringer for de nuværende medarbejdere. 3.5 Midlertidige fysiske rammer Frederiksberg Ny Skole er på nuværende tidspunkt beliggende på Lollandsvej i midlertidige rammer. Lokalerne på Lollandsvej har tidligere været brugt til voksenundervisning, men danner nu rammen om de første årgange i de fire galakser på Frederiksberg Ny Skole. Planen er, at skolen skal flytte til nye lokaler i august Side 13

15 3.6 De væsentligste værdier i forhold til at drive skole Som også tidligere pointeret drives Frederiksberg Ny Skole ud fra en overbevisning om, at alle børn har særlige behov og særlige talenter. Dette omsættes til en konkret tilgang til børnene, som bl.a. italesættes således: Vi behandler børnene ligeværdigt, men forskelligt. (medarbejder) Frederiksberg Ny Skole gør således meget ud af at differentiere eleverne fra hinanden, og skolen er generelt præget af, at den forsøger at imødekomme hver enkelt elevs behov og ønsker. Derfor arbejder skolen med fleksible planer, som kan forandres, i takt med at virkeligheden og dagligdagen forandres. På en eller anden måde gør vi noget helt nyt. Der er ikke timer a 45 minutter i en lektion. Vi kan meget bedre skabe flow. Vi skaber kreativt. Børnene kan få pause, når det lige passer for den enkelte. (medarbejder) Vi må indrette skolen til barnet frem for at tro, at barnet skal indrette sig til skolen. (medarbejder) Denne måde at lave planer på er afhængig af, at medarbejderne arbejder tæt sammen og deler ansvaret og opgaverne mellem sig internt i galakserne. Alle medarbejderne i en specifik galakse udgør således et arbejdsteam, som arbejder tæt sammen om alle arbejdsopgaver, og som hele tiden ved, hvad de andre teammedlemmer arbejder med i den tid, de er sammen med eleverne. Team- og lærer-pædagog-samarbejdet udfoldes yderligere senere i rapporten. 3.7 Struktur/prioritering af økonomi Også på det økonomiske område, herunder prioriteringen af de økonomiske midler, man som skole har til rådighed, adskiller Frederiksberg Ny Skole sig ifølge ledelsen på flere punkter fra andre folkeskoler. Som tidligere antydet er der, sammenlignet med andre folkeskoler, mange medarbejdere til stede omkring eleverne i løbet af hele skoledagen, og der er ofte er mange voksenressourcer fordelt over de timer, hvor eleverne har undervisning. Denne høje grad af voksenkontakt og opmærksomhed falder således godt i tråd med skolens fokus på det enkelte barn. Ifølge ledelsen på skolen er der tre væsentlige pointer i denne sammenhæng: 1. Alle medarbejdere tænkes som en samlet ressource. Heri ligger, at man internt i teamet hele tiden kigger på, hvor behovet for en forstærkning ligger netop nu. Teamet træffer således selv mange af beslutningerne, og de trænes hele tiden i at se dagen som et hele. Helhedsblikket er altså en af årsagerne til, at undervisningstiden kan tilgodeses med så mange ressourcer. Side 14

16 2. Et andet væsentligt element er måden, dagen er struktureret på. Der er fleksibel mødetid for eleverne, hvor der er læsestund mellem kl. 8 og 9, og den fælles undervisning starter kl. 9. Dette frigiver noget lærerog pædagogtid, der dermed kan fordeles ud over dagen. 3. Et tredje element hænger sammen med prioritering af særlige kompetencemidler og specialundervisning. På Frederiksberg Ny Skole er specialundervisningen integreret i den samlede undervisning af eleverne, og dette hænger igen sammen med skolens måde at differentiere mellem hver enkelt elev på og opfylde de behov, som den enkelte har. Der er dermed ikke et kompetencecenter på Frederiksberg Ny Skole, men en holdning til, at det giver bedre mening at arbejde forebyggende og prioritere mindre hold/højere normering i hverdagen end at skulle trække enkelte elever ud af sammenhængen for at give dem noget særligt 3. Dette er et af de elementer, som Frederiksberg Ny Skole har tilfælles med Buskelundskolen i Silkeborg, hvor der er gode erfaringer med at prioritere specialundervisningsressourcerne på denne måde, også på mellemtrinnet og i udskolingen, hvor Frederiksberg Ny Skole endnu ikke har erfaringer. Frederiksberg Skole råder over en AKT-pædagog 4, der har tværgående funktioner. Denne stilling er den eneste funktion, der går på tværs og ikke er en del af normeringen i hverdagen. Et andet punkt, hvorpå Frederiksberg Ny Skole prioriterer anderledes, er i forhold til et mediecenter. Et sådant findes ikke på skolen, og de personaletimer og ressourcer, det koster at holde et bibliotek, er således også frigivet til anden aktivitet. 3.8 Struktur vedrørende teamsamarbejde Hvert team (medarbejdere fra en galakse) holder teammøde hver 14. dag. Teammøderne afholdes på faste ugedage, og der er aftaler om, hvor eleverne fra den pågældende galakse opholder sig i det tidsrum, mødet finder sted i. De forskellige galakser passer således hinandens elever efter en fast ordning. Teammøderne er afgørende for det meget tætte samarbejde og den høje grad af selvbestemmelse og selvledelse, de forskellige teams er ansvarlige for. Ligeledes 3 Det er værd at bemærke i denne sammenhæng, at denne prioritering også viser sig på Buskelundskolen og her bliver beskrevet som meget vellykket. Med denne perspektivering viser det sig, at det ikke udelukkende er en prioritering, der er mulig, grundet at Frederiksberg Ny Skole kun har indskolingselever. 4 Adfærd, kontakt, trivsel. Side 15

17 giver de tilbagevendende møder medarbejderne mulighed for at drøfte det enkelte barn fra gang til gang og på den måde spore en udvikling eller igangsætte en særlig indsats. En gang om måneden afholdes udviklingsmøder for hele personalegruppen. Disse er holdt efter klokken 17 og på enkelte lørdage, så det sikres, at hele personalegruppen deltager, også her for at understrege, at det er en samlet personalegruppe med fælles ansvar og vigtighed. Der vil ske en ændring af mødestrukturen for hele personalegruppen i forbindelse med at de nye arbejdstidsaftaler indtræder, hvor det vil være nødvendigt at afholde udviklingsmøderne i to grupper. Den ene halvdel af personalet vil dermed mødes den ene dag, og den anden halvdel mødes den anden dag med samme indhold og tema. 4. Aldersintegration Aldersintegration er som ovenfor beskrevet central på Frederiksberg Ny Skole, og nedenstående pointer knytter sig specifikt til denne struktur. 4.1 Er aldersintegration det centrale? Evalueringens undersøgelse af aldersintegrationen påviser en klar holdning til, at aldersintegrationen er et meget væsentligt element af skoledriften på Frederiksberg Ny skole, men ikke som isoleret struktur det afgørende. Tilgangen til det enkelte barn og dettes behov og bidrag kunne således godt praktiseres uden aldersintegrationen, men det vurderes, at aldersintegrationen er en central understøttende faktor, der muliggør omsætning af det grundlæggende børnesyn og den pædagogiske tilgang. Dermed bliver konklusionen, at aldersintegrationen er central. Dog er en række andre elementer, der vil blive udfoldet i rapporten, helt afgørende for opnåelse af resultaterne på Frederiksberg Ny Skole. Jeg tror ikke, at man kunne få samme effekt lige så hurtigt (uden aldersintegration, red.). Aldersintegration er blevet en del af børnene og deres måde at tænke på. Det er et vigtigt arbejdsværktøj for denne måde at strukturere på. (medarbejder) Der er altså et klart fokus på elevernes behov, og på Frederiksberg Ny Skole har man gjort sig den erfaring, at behovene spænder lige vidt, om man grupperer eleverne som eksempelvis 1. årgang, eller om man integrerer på tværs af alder. Der findes altså ikke en fællesnævner for, hvor langt et 1.-årgangsbarn er i modenhedsprocesser, faglig udvikling og sociale færdigheder sammenlignet med 0. årgang eller 2. årgang. Ifølge ledere og medarbejdere er det netop den fejltolkning, der kan blive dominerende i en klasseopdelt skole, fordi man som Side 16

18 fagperson ikke i tilstrækkelig grad er opmærksom på elevernes forskellighed, hvis tanken er, at alle i 0. årgang kan sådan og sådan eksempelvis inden for læsning. Det giver dermed mening at blande dem for at give mulighed for reel differentiering, og fordi det understøtter eleverne både fagligt og socialt, hvilket vil blive udfoldet løbende i rapporten. På Buskelundskolen giver skolelederen udtryk for, at det også handler om at skærpe lærere og pædagoger i deres arbejde, og at aldersblandingen kræver en konstant opmærksomhed på det enkelte barn, fordi man ikke bare kan tage læsebogen for 1. årgang i hånden og gå i gang. 4.2 Holddeling i aldersintegrationen Der laves nye hold og grupperinger på tværs af hjemgrupperne i en galakse, hver gang et nyt tema igangsættes, og løbende i arbejdet med temaer (se afsnit 6.3 for udfoldelse af temabaseret undervisning). Der ligger skiftende parametre og individuel vurdering af det enkelte barn til grund for grupperingerne, som eksempelvis tager hensyn til læringsstile, modenhed, sociale færdigheder eller faglige færdigheder. Holddelingen bliver besluttet af galaksens teams i samarbejde, og børnene møder de forskellige medarbejdere. Dermed er hverdagen yderst forskelligartet, både med hensyn til hvilke børn og hvilke voksne de er sammen med, men altid inden for galaksen. Børnene navigerer naturligt rundt i de forskellige grupperinger og de løbende omrokeringer. Mange af dem er også i stand til at reflektere over de fordele og udfordringer, den omskiftelige skoledag kan medføre. Jeg kan bedst lide at være blandet rundt, for så kan man lære noget fra andre. Mange fra 0. årgang, de finder på nye lege. Det er de rigtig gode til at lege sammen faktisk bedre end 1.-klasserne. (elev, 1. årgang) Jeg kan bedst lide, når vi er blandet. Det er rart at være sammen med nogle, der ikke er i samme hjemgruppe. Jeg kender alle børnene fra galaksen. Det er lidt forskelligt, hvem jeg har som lærer. Det er fint nok. (elev, 0. årgang) Det er ikke så godt, når man lige får det at vide, hvis man ikke kommer sammen med sine venner. Det er godt, når man kommer i gang. Så får man nye venner. (elev, 1. årgang) Aldersintegrationen anses således for at være af stor værdi, fordi det giver mulighed for at arbejde med alle børns særlige talenter. Side 17

19 Med vores måde oplever børnene hinandens styrke og tænker ikke så meget over gruppeinddeling. Børnene oplever sjældent, at de er en af de gode eller mindre gode. (medarbejder) De store får meget foræret ved at hjælpe de små og omvendt. (medarbejder) Der blandes så meget, at børnene ikke opdager, når der differentieres, og samtidig er der mere læring i at lære med nogle, der lærer på samme måde, og ikke så meget om man er fagligt lige dygtige. (medarbejder) Enkelte forældre giver dog udtryk for noget andet, idet de fortæller, at deres børn er meget bevidste om, hvilke grupper de selv kommer i, og at de har klare forestillinger om at niveau er et væsentligt parameter i holddelingen. Langt de fleste elever er i stand til at se og reflektere over de muligheder og fordele, det medfører, når man arbejder sammen på tværs af alder. De tilfredsstilles ved at hjælpe en anden elev og finde en løsning uden at spørge en voksen om hjælp. Jeg vil prøve at lære dem (de mindre elever, red.) de ting, som jeg ved. Hvis de starter med at børnestave og spørger mig, om det er rigtigt, så siger jeg, at det er næsten rigtigt. Det er rigtigt på børnestavning. (elev, 1. årgang) Hvis de (yngste elever, red.) var alene, kunne de jo ikke lære helt så meget, kun af læreren. Hvis læreren ikke vidste så meget, og hvis dem, der startede der, ikke kendte nogen, så var det godt at have nogen i 1. klasse. (elev, 1. årgang) Det er også sjovt, for man kan lære de små noget af det. Jeg fortæller dem eksempelvis, hvis der er en opgave, hvor de ikke kan læse noget. Så læser man opgaver for dem. (elev, 2. årgang) Flere af de interviewede elever er dog også opmærksomme på nogle af de negative konsekvenser og udfordringer, det medfører at arbejde aldersintegreret og blandet. Bl.a. berøres det af flere elever, hvordan det godt kan være en udfordring at arbejde sammen med skolens yngste elever, fordi de kan være urolige og har svært ved at koncentrere sig om opgaverne. Ligeledes er eleverne opmærksomme på, at det ikke kun kan være de gode skolerelaterede egenskaber, der læres videre til de yngre elever, men også i visse tilfælde de mindre hensigtsmæssige. Nogle gange, så fjoller de (0. årgang, red.) for meget, og de hjælper ikke hinanden. De fjoller bare og forstyrrer. Det er ikke altid. (elev, 1. årgang) Side 18

20 Nogle af 2.-klassesdrengene larmer meget. Og 0.-klasserne. Hvis nogle af 2.- klasserne larmer, så skal 0.-klasser også. Og så bliver det ved og ved. De ligesom efteraber. 2.-klassesdrengene larmer meget. (elev, 1. årgang) Ude og hjemme I forlængelse af ovenstående pointer om holddelinger, og hvordan eleverne er grupperet både i hjemgrupperne og blandet i galakserne, er et interessant perspektiv fra Buskelundskolen i Silkeborg værd at inddrage. På Buskelundskolen er der en grundlæggende struktur, der i hovedtræk minder om Frederiksberg Ny Skoles. Dog kaldes den faste gruppe på Buskelundskolen for hjemmegruppe og ikke hjemgruppe, som det er tilfældet i Frederiksberg. Navnet hjemmegruppe refererer på Buskelundskolen til en meget bevidst tænkning om hjemme-ude-hjemme, som kan knyttes til folkeviser og folkeeventyr. Det væsentlige at give med i forbindelse med evalueringen er, at der på Buskelundskolen vurderes at være en større tydelighed omkring, hvad der er dannelses- og læringsmål henholdsvis ude og hjemme, og at der på Buskelundskolen arbejdes meget bevidst med at understøtte, at hjemmegruppen bliver det sted, hvor der opbygges social tryghed og de tætteste relationer, mens ude er der, hvor der bliver stillet faglige krav, og hvor der ikke i samme omfang er fokus på eksempelvis konflikthåndtering. Evalueringen har hverken inddraget medarbejdere eller elever fra Buskelundskolen, og dermed kan der ikke siges noget om, hvordan de vil omtale denne hjemme og ude-tænkning, men igennem perspektiveringen bliver det tydeligt, at elever på Frederiksberg Ny Skole ikke eksplicit differentierer på denne måde. De opfatter i højere grad hjemgruppen som en slags gruppering frem for en særlig gruppering, der knytter an til en særlig grad af tryghed og nogle særlige funktioner/aktiviteter. Dermed bliver konklusionen, at en skærpelse af italesættelsen og potentielt rammesætningen omkring måden, eleverne er ude og hjemme på, måske kan understøtte ro og tryghed for både børnene og deres forældre årgang De elever, som ved evalueringens gennemførelse er 2. årgang, har haft et andet forløb end de øvrige årgange. Da de startede på skolen, var der kun dem, og de var inddelt i to grupper a ca. 25 elever. Dermed har skiftet været mere markant for dem end de øvrige årgange. Dette viser sig i evalueringen både på elev- og på forældreniveau. Side 19

21 Enkelte af eleverne giver beslutningen om aldersintegration skyldes for den splittelse, de oplevede efter deres første skoleår. De elever, der nu er 2. årgang, har som nævnt i 0. og 1. årgang været sammen med samme gruppe, som i en mere klassisk klasse. De husker stadig deres gamle gruppedeling og mindes, hvordan forandringerne oplevedes negativt. Hvis jeg måtte bestemme, ville jeg gå i 2. klasse. Man blev lige pludselig skilt ad. Det er lidt irriterende. Nu er vi ikke rigtig en klasse længere. (elev, 2. årgang) Noget tyder altså på, at man i løbet af den første tid i skolen knytter stærke bånd til den sammenhæng, man placeres i, og dermed føler et stærkt tilhørsforhold. 4.4 Forældrenes oplevelse af aldersintegration En række forældre italesætter i kommentarer i spørgeskemaundersøgelsen, at de har vanskeligt ved at gennemskue, hvad aldersintegrationen betyder for deres barns hverdag. Dette handler særligt om de faglige elementer, hvilket vil blive udfoldet under punktet om faglighed. De fleste giver udtryk for, at det er understøttende for deres barn socialt. Dog har enkelte også en modsatrettet opfattelse, hvilket især gælder de ældste børns forældre. Også dette vil blive udfoldet konkret i afsnittet om trivsel og tryghed. Ovenstående kan have indflydelse på, at forældrenes holdning til aldersintegration har ændret sig, fra de hørte om det første gang, til nu. Overordnet viser figurerne, at den gruppe af forældre, som hverken var positive eller negative, da de hørte om aldersintegration første gang, nu er enten væsentlig positive eller væsentlig negative. Antallet af forældre, der er meget negativt indstillede over for aldersintegration, er steget fra 3 % til knap 8 % i de to nedslag, hvilket ses af nedenstående figurer. Ikke desto mindre viser figurerne samlet set, at langt de fleste forældre er meget positive over for aldersintegration. Alligevel er det værd at fokusere på de godt 15 %, der tilkendegiver hel eller delvis negativitet over for aldersintegrationen. Side 20

22 Figur 1: Forældrenes umiddelbare holdning til aldersintegration. Figur 2: Forældrenes nuværende holdning til aldersintegration. Ses der på forældrenes oplevelse af, om deres barn faldt godt til rette i den aldersintegrerede gruppe, viser der sig forskelle afhængigt af barnets alder, som det ses af nedenstående figur 5. Figuren viser, at der er forskelle på forældrenes holdning blandt dem, der har yngre og ældre børn i Frederiksberg Ny Skole. Dette vurderes at være udtryk for den anderledes situation, der har været for 2. årgang på skolen (8- og 9-årige). Disse børn har været ude for det største skift, 5 Figuren viser et gennemsnit af hvert alderstrin, hvilket også er en fremvisningsform, der er senere i rapporten. Gennemsnittet er beregnet ud fra, at hvert svar har fået en værdi, hvor 1 er helt uenig, og 5 er helt enig. Dermed er et svar så tæt på 5 som muligt udtryk for den største grad af positivitet. Side 21

23 fordi de igennem to år har været sammen med samme gruppe børn på deres egen årgang. Figur 3: Forældrenes opfattelse af, hvor nemt barnet faldt til i gruppen. 5. Elevernes tryghed og trivsel Evalueringen påviser med al tydelighed, at der hersker en høj grad af trivsel og tryghed blandt eleverne på Frederiksberg Ny Skole. Både medarbejderne og eleverne selv fortæller, at de har mange gode venner fra hele galaksen, og at det er vigtigt for trygheden. Alle elever i galakserne kender hinanden, og man hører ikke til en bestemt gruppe, men i højere grad til hele galaksefamilien. Dette bevirker for de fleste elevers vedkommende, at de har venner fra alle årgange, dog i nogen grad med undtagelse af 2. årgang, som fortsat knytter sig mere til hinanden, hvilket må vurderes som en naturlighed, idet de har haft deres første to skoleår sammen. Eleverne er klar over, hvilket årgang de enkelte børn går i, men der formes mange venskaber på tværs af aldersskel. At man kender alle eleverne fra sin egen galakse, har også en stor tryghedsmæssig konsekvens, idet man meget sjældent havner i en social sammenhæng på skolen, hvor man ikke kender de andre, og hvor man ikke kan deltage i leg og aktiviteter. Også medarbejdernes fremtoning og interne relationer med eleverne spiller en stor rolle for trivsel og tryghed. Især forældrene italesætter, hvordan trygheden for deres børn bunder i den måde, børnene bliver mødt på af medarbejderne, og den måde, medarbejderne opfordrer børnene til at behandle hinanden på. Side 22

24 Det handler også om børnesyn. Det drejer sig meget om den måde, man går til barnet på. Positive anvisninger frem for negationer. Sige til dem, hvad de skal, i stedet for hvad de ikke skal. (medarbejder) Denne pointe fremstilles også af langt størstedelen af eleverne, der er enige om, at de har søde lærere og pædagoger. De fortæller, at de kun sjældent får skældud, og at de voksne sjældent er skrappe. Denne oplevelse falder godt i tråd med medarbejdernes fokus på ikke at fratage eleverne noget uden at tilbyde et alternativ. Evalueringen påviser ligeledes, hvordan medarbejderes arbejde med at indgyde mod hos eleverne får stor betydning for tryghed og trivsel. Man skal turde fejle, uanset om man er elev eller voksen, og det gøres meget klart for eleverne, hvad fejl kan bruges til. Dette fører til en øget accept af mangfoldigheden, og som en konsekvens heraf opstår der tryghed. Man hører mindre Jamen jeg kan ikke, og der hersker en stor accept i børnegruppen af andres evner. (medarbejder) Ses der på den gennemførte Termometerundersøgelse, viser der sig et billede af en høj grad af trivsel, hvilket ses af nedenstående figur. Figur 4: Trivsel Termometerundersøgelsen. Figuren viser, at Frederiksberg Ny Skoles elever for langt størstedelens vedkommende er glade for at gå i skole, hvilket er samstemmende med både forældrenes, medarbejdernes, ledernes og elevernes forklaringer i den øvrige evaluering. Drengene er sammenlignet med andre indskolingselever i Frederiksberg Kommune gladere for at gå i skole på Frederiksberg Ny Skole og pigerne er er mindre glade for at gå i skole. Termometerundersøgelsen vurderer trivsel på baggrund af spørgsmål vedrørende klasser og venskaber, mobning og alvorligt drilleri samt lærerelev relationer. Ses der på Frederiksberg Ny Skole over for indskolingselever i resten af Frederiksberg Kommune, er der ikke væsentlige udsving på disse parametre. Dog er det værd at fokusere på mobning og alvorligt drilleri, i det der her viser sig et lille (0,1 % forskel i gennemsnit), men alligevel væsentlig Side 23

25 udsving. Når det drages frem her selv om forskellen statistisk ikke er signifikant, er det grundet en række forældrekommentarer i forbindelse med spørgeskemaet, hvor der henvises til, at der foregår drillerier og reel mobning. Termometerundersøgelsen viser at det primært er elever fra en anden klasse der driller, som det betegnes i undersøgelsen, hvilket på Frederiksberg Ny Skole må knyttes til hjemgruppe eller galakse. Ses der på forældrebesvarelsen angående barnets trivsel, viser det sig ikke desto mindre, at næsten 90 % af forældrene mener, at deres barn trives godt eller meget godt, hvilket må betragtes som et godt resultat. Figur 5: Forældrenes opfattelse af deres barns trivsel. Forældrene er ligeledes spurgt direkte om deres barns trivsel i aldersintegrationen, hvor et lidt mere negativt billede viser sig, idet 8 % svarer enten helt uenig eller uenig på spørgsmålet, og knap 80 % af forældrene giver udtryk for, at deres børn trives godt eller meget godt i aldersintegrationen. 82 % af forældrene giver udtryk for, at deres børn altid har nogen at lege med i skolen, og næsten 60 % giver udtryk for, at de oplever, at skolen er god til at understøtte alle elevers trivsel. 21 % svarer ved ikke til dette spørgsmål, og dermed er det kun en mindre gruppe på 8 %, der er helt eller delvist uenige i, at skolen understøtter alle børns trivsel. 5.1 Mange skift Både medarbejdere og forældre er blevet spurgt til, om der er elementer af Frederiksberg Ny Skoles tilgang, der kan have den modsatrettede betydning for elever, nemlig øget utryghed. Hertil svares, at det potentielt vil kunne være en udfordring for den gruppe af elever, som har det bedst med en vis grad af Side 24

26 forudsigelighed. Medarbejderne pointerer overordnet, at selvom der laves skiftende holddelinger, og selvom der er åbne døre mellem hjemgrupperne, er der alligevel skemalagte aktiviteter, som går igen uge efter uge. Dog kan den fleksible struktur være en udfordring for især de nye elever. Dette imødekommes, hvis behovet opstår, med perioder, hvor man opholder sig mere i hjemgrupperne, og personalet på skolen er altså opmærksomt på, at de åbne døre kan udgøre en udfordring for nogle. Derudover rummer skolen også enkelte elever, som konstant udfordres af strukturen. For denne gruppe bliver den individuelle vurdering af, hvad den enkelte elev har brug for, et meget vigtigt element. Det sikrer denne elevgruppe nogle basale hjælpemidler og særlige aftaler, som kan afhjælpe de udfordringer, de møder i løbet af skoledagen. Jeg har lige talt med nogle forældre, som har et meget udfordret barn. De spørger, hvorfor man ikke kan få den samme vikar hver gang. Det kan man ikke, men eleven kan få en kasse, hvor der er en bamse, en ipad og et tyggegummi, som han kender og ved, er der hver dag, og som giver ham tryghed. (medarbejder) Særligt én galakse har arbejdet med elever med særlige behov, idet den har integreret en gruppe elever fra en specialskole. Disse har haft behov for en etablering af nogle langt mindre forhold og en meget mere intim og stram ramme, hvilket galaksen har indrettet sig efter. Dette er ikke mindst muliggjort af, at eleverne har haft egne lærere og pædagoger med fra specialskolen. Disse børn, som har forskellige diagnoser, har dermed haft deres eget lokale og deres egne rammer, men er langsomt og i det tempo, de hver især har kunnet få gavn af det, blevet integreret i galaksen og dermed den større sammenhæng. Dette arbejde har været meget succesfuldt. Medarbejderne fortæller om overraskende gode resultater, og at disse elever, som umiddelbart vil have særlig vanskeligt ved de mange skift, trives bedre og bedre i det og dermed kan inkluderes i væsentlig grad. Det tyder altså på, at skolens metoder i disse sammenhænge har gavnlige inkluderende effekter Mange voksne og stor personaleudskiftning Der er i spørgeskemaet til forældrene mange kommentarer, der går på de mange skift på voksensiden. Forældrene oplever, at deres børn skal forholde sig til mange forskellige voksne hele tiden, og at det kan skabe utryghed. Dette gør sig særligt gældende i de galakser, hvor der har været meget personaleudskiftning og omrokering, hvor man som forældre oplever det som vanskeligt at holde overblik, og det opleves som yderst uhensigtsmæssigt for eleverne. Side 25