DANwORD Hyppighedsundersøgelser i moderne dansk. Bente Maegaard og Hanne Ruus

Transkript

1 DANwORD Hyppighedsundersøgelser i moderne dansk Bente Maegaard og Hanne Ruus F o rm å let m ed p rojek tot DANwORD e r at undersøge et rep ræ scn tativt udsnit (på 1.25 m illio n løbcnde o r d ) af m odern e dansk m ed autom atiske m etod er, isæ r m ed henblik på frekvens af o rd. U dover de beregnede fr e k ven ser har p ro jek tet in te re s s e ved udviklingen o f de autom atiske m etoder til b l. a. m orfologisk analyse og en tyd iggorelse af h om ografer og ved anven delse af databaseteknik til lagrin g af de fundne re s u lta te r. V i har arbejdet m ed p rojek tet i ca. 1 1/2 å r, og har i den forlobn e perio d e indsainlet og r e g is t r e r e t lobende o rd, d v s. en fem ted el a f vo rt m a te ria le. Før v i kunne påbegynde denne indsam ling, m åtte vi bestem m e, h vilk e tek ster d e r sk u lle indgå i v o rt m a te ria le e lle r corp u s. V i skal h er fø r s t gennem gå de o v e r v e je ls e r, man m å g ø re s ig, når man skal sam - m ensæ tte et corpus og de konklus ion er v i e r nået t il, og d e r e fte r o m ta le, h vo rled es v i v il behandle tek stern e o g h vilk e op lysn in ger om tek stern e, v i ønsker at finde og la g re» V i h ar ved u dvæ lgelsen a f tek stm a teria le anlagt et fo rb ru g s k rite riu m, så led es at v i h a r fo rs ø g t at fin de frem til det m est brugte s p ro g. D et m est bru gte sp ro g b estå r a f de m est læ ste tek ster og de m est h o rte te k s te r; men a f p ra k tisk e grunde har v i, ligesom a lle a n d re, d e r h ar la vet s tø r r e fr e - k ven su n d ersøgelscr, m åttet begræ n se os t il de m est læ ste te k s te r, altså til N k rifta p rog, a e lv om fo rb ru q s k ritc rio t p e g o r både på ikko o ffe n tlig g jo r te iikrcvitc U»k.sU*r (b r o v e, liu.skcscmlht, in v. ) o g på tw*i tulu*?»pro<j (dr også findes i både o ffe n tlig g jo rt (r a d io og fje rn s y n ) og ikke o ffe n tlig g jo rt fo rm ). 65

2 Inden fo r det o ffe n tlig g jo rte s k rifts p ro g, som altså e r v o res gru n dlags- m a te ria le, har vi som nævnt forsagt at finde frem til det i nutiden m est anvendte, d vs. m est tryk te og d erm ed m est læ ste, s p ro g. Ved nutiden h ar v i fo rs tå e t 5 -å rsp erio d en , hvad vi sen ere skal vende tilb a g e t il. D ette u d væ lgelsesp rin cip g ø r, at v o re resu lta ter m ed rette v il kunne o p fattes som gældende fo r m odern e dansk s k rifts p ro g, idet vi dog igen skal un- d e r s tr e g e, at det s p ro g, vi u n d ersøger, e r det s p ro g, der læ stes i begyn - delsen a f 1970*e rn e, ikke det sp rog, d er blev s k revet. D et e r væ sen tligt at væ re opm æ rksom på, at m a te ria le v a lg e t h ar sto r betydning fo r resu lta tern es g en e ra lis e rin g s v æ rd i; det gæ lder n em lig om m ange fre k v e n s o rd b ø g e r, at d eres resu lta ter opfattes som m e re g e n e re lle end de egen tlig e r, idet k r ite r ie r n e fo r u dvæ lgelse a f m a te ria le ikke a ltid fre m g å r klart af titelbladetfen gennemgang af eksisteren de frekvensordbøg e r frem k o m m er i Danske Studier 1978). 2. V a lg a f corp u s. Ved frek ven su n d ersøgelser a f andre sprog har man anvendt to hovedtyp er a f co rp o ra : den ene type b estår udelukkende a f a vis p ro g, m ens den anden e r sogt sam m ensat såle d e s, at corpus a fs p e jle r det tryk te sp rogs sam m ensætning. I begge tilfæ ld e ønsker man, at resu ltatern e af u n dersogelser i c o r pus skal gælde fo r det m est "a lm in d c lig e " sp ro g inden fo r det undersøgte n a tion olsp rog; men det e r faktisk et sp ø rg sm å l, om d er findes sådan noget som "d et m est a lm in d clige s p r o g ", d vs. om man ud fra en u n d ersøgelse af en blanding a f tekster kan konkludere noget om sproget som helhed. O rdhyppigheder i en bestem t tekst e r n em lig fo r de fle s te fo rs k e llig e ords vedkom m ende sp ecifik k e fo r denne tekst og dens indhold, idet de a f- hæ nger a f, hvad teksten handler om (jv f. Henning Spang-H anssen, 1960). H vis man tager en anden tekst, v il det væ re andre ord, d er e r hyppige. D e eneste o rd, hvis hyppighed e r tekstuafliængig, e r nogle få (e t p ar hund re d e ) m eget hyppige o rd. Nu kan man ved ret begra?;.sede tæ llin ger bestem m e d isse tekstu afhæ ngige o rd ; men h vilk e af sp rogets ø v r ig e ord man e lle r s få r m ed, afhængcr af valget af tek ster og af, hvor sto rt et m a teria le man h ar. H vis m a te ria le t e r sto rt nok, og h vis man væ lger tek stp røvern e sm å nok og r im e lig t v a r ie r e t, e r det m u ligt inden fo r en n æ rm ere a fgræ n set, hom o gen, tek start også at få g y ld ig e re s u lta te r fo r andre end de m eget hyppige o rd. D e en kelte tek stp ro ver bør væ re k o rte, fo rd i man d erved m in dsker risik o en fo r, at en kelte tek stsp eeifik k e ord få r en u rim e lig o v e iv æ g t: tekstprovern e kom m er til at handle om fo rs k e llig e ting. P rob lem et b liv e r h e re fte r at aigræ n se en tek start såle d e s, at den b liv e r hom ogen, d vs. således at den består af tek ster af nogenlunde en sartet k arak ter. D et e r ikke m uligt på forhånd at angive, hvad d er e r en r i m e lig afgræ nsning a f en tek sta rt; man m å skønsm æ ssigt o p s tille k r it e r ie r 66

3 fo r afgræ nsning a f h ver enkelt tek sta rt, og kan fø rs t, når den faktisk e sam - mensætning af tekstarten fo r e lig g e r, undersøge, om den e r hom ogen. En hom ogenitetsprøve v il bestå i tilfæ ld igt at udtage delm æ ngder af hele tekstarten og u n dersøge, om tæ llin ger i d is s e s tem m er o veren s m ed tæ l- lin g er i h ele tekstarten. 3. S tø rre ls e a f te k s ta rte r og te k s tp ro v e r. V i e r ved fa stlæ ggelsen a f stø rre ls e n a f de en kelte te k s ta rte r gået ud fr a den alm ent bekræ ftede an tagelse ( Z i p f s lo v, o m tales f. e k s. i C h arles M u lle r, 1968) at en tek stm a sse på 1/4 m illio n løbende o rd indeholder ca o rd m ed en hyppighed på 5 e lle r m e r e. Da denne s tø r r e ls e a f en tek sta rt synes r im e lig også m ed henblik på en sam m en lign in g m ed andre u n d ersøgelser, har vi besluttet at lade h ver tekstart om fatte løbende o rd. F or de en kelte p r ø v e r, d e r som a lle re d e nævnt b or væ re fo r h old svis k o rte, h ar v i valgt s tø rre ls e n 250 o rd, d vs. c a. 1 s id e. H v e r tek sta rt b estå r altså a f 1000 p r ø v e r. P ro vern e e r udvalgt i tek stern e ved an ven delse a f tilfæ ld ig e ta l. D e tilfæ ld ig e ta l benyttes til at b eregn e den sid e og ltn ie, h vor prøven s ta r te r. En p rø v e begynder altså a ltid ved det fø r s te h ele o rd på en lin ie, m en a f hensyn til e n ty d ig g o relse a f h o m o g ra fer e r ved indkodning a f prøven også m edtaget "fo rk o n tek sten ", d e r stræ k k er s ig indtil den n æ rm este p erio d egræ n se fø r prøven s s ta rt, og " b a gkon teksten ", d er stræ kker s ig fra prøvens slutning til næ rm este p eriod egræ n se. En tek stp rø ve. Forkonteksten slu tter ved //. << Anders Bodelsen TznkpM et ta l Gyldendal 1970, t.47 1*26 >> <<L1K>> Midt i en //mørk skov standsede han oo stod ud af vconen# Det var bioende koldt# Han slukkede lygterne, pjnene vznnede sig t i l mprket og han hørte ikke nogen anccn lyd end oen kolde susen i grantraerne# Han oik et par sk rid t ind i skoven og borede med skosnuden i jorden, der allerede var fast af frost# En b il ntraede sig# Det lød som om den v ill e standse, << s.ta» men den satte a tte r farten op og ly s v ifte n forsvandt baqude mellem trzerne. Jorden var for hård. stedet for befardet# Oesuden hovde han f3et et nyt indfald# wan gik tilbage t i l b ile n ipen og kerte hjemad# Ideen han netop havde tået, forbandt han med de dybe, nesten Perusende inoåndinger af fro stlu ft# Den var en inspiration# Han parkerede noget fra bu tikstorvet, gik ro lig t det sidste stykke med mappen i hånden, l>ste sig fra trappegangen ind i banklokalet 09 fandt tommetygten i bunden af skobet med de e le k tris k e propper# Nfgterne t i l de ubenyttece boxe lå i Miriams skuffer# Hon skrev en b o x -kvitte rin y ud t i l F# Hjulmand, fandt frem t i l oen tomme box via nummeret på npglen, et huncredc 09 niogtyve, og laste ved hjelp af bankens univorsatnpgle t i l a lle ooxtne oo speciatnogten t i l et hundrede og niogtyve den blå madkasse ind i det snevre rum# Kartoteket meo box^vitteringerne var lå st, denne del af manrvren måtte han uosatte# Han lagde lommelygten på plads i bunden af e le k t r ic it e t s - skabet, låste sig ud og sad lid t e fte r i sin voen# Ingen var fulgt efte r ham, ingen fulgte ham, da han startéde vognen# Men han mødte vagtselskabets mand på hans cykel, idet* han passerede b u tikstorve ts udmunding# 67

4 4. V a lg a f te k s ta rte r. N å r m an, som v i, udgår fra et fo rb ru g s k rite riu m, v il man væ re in - te r e s s e r e t i, at udvalget a f tek sta rter tilsam m en skal dække stø rsted elen a f en k eittek ster på det u n dersøgte sp ro g, h er dansk. F le re fo r s k e llig e und e rs ø g e ls e r (s e f.e k s. S ocialforsknin gsin stitu ttets fritid s u n d e rs ø g e ls e r og Hans H e rte l 1972) a f voksne danskeres læ sevan er v is e r, at 90 p c t. d a gligt læ ser a v is, 75 p ct. læ s e r ugeblade og 50 p ct. læ s e r fik tio n sp ro sa; på b i- b lio te k e m e lån er børn 2-3 gange så m eget som voksne og e r såled es s to re tforb ru gere. H vis man kun v il u n dersoge én tek sta rt, e r det a ltså k la rt, at den m å bestå a f a v is te k s te r; m en da d er også e r andre te k s ta rte r, d e r bru ges a f en ikke ubetydelig d el a f befolkningen, og da det v il væ re in teressan t at sam m en lign e fo r s k e llig e te k s ta rte r, har vi ikke m ent at kunne n øjes m ed a vistek stern e,o g har valgt følgen d e 5 te k s ta rte r: fik tion sp rosa fo r voksn e, fik tion sp rosa fo r born, a v is e r, ugeblade, fa g litte r a tu r. Den fo r s tc tek sta rt, v i beh an dler, e r fik tio n sp ro sa fo r voksn e, og fo r denne e r vi fæ rd ige m ed u dtagelse og indkodning a f p rø v e rn e, idet d er dog m angler sid ste korrekturlæ sning på en d el. 5. U dvæ lgelse a f tek stp røver. O gså ved u dvæ lgelse a f de en kelte tek stp rø ver i en tekst an læ gger v i et forbrugssynspunkt, d vs. at v i fo r fiktion sprosaen har fo rs ø g t at finde frem til de m est læ ste danske fo r fa tte r e. D et e r im id le rtid ikke så n em t, som man sk u lle tro, idet l ) op la gsta l ikke kan b ru ges, fo rd i v is s e fo rla g ikke v il op give det, 2 ) folk ebibliotekern e ikke fø r e r udlånsstatistik på title r, og 3 ) d e r ikke findes n y e re u n d ersøgelser a f læ sevan er, d er n år ned til e n k e lttitle r. V i har d e rfo r va lgt at bygge på u d givelsesfrek ven s og har fundet frem til de m est udgivne fo rfa tte re i perioden i Dansk B o gfo rtegn else; vi h ar m edtaget a lle fo r fa tte r e, d e r i denne p e rio d e har fået udgivet m indst 5 b ø g e r, m ed én p rø v e fra h ver a f u d g iv e ls e rn e. D ette gav 976 te k s tp rø v e r, og de m anglende 24 e r d e r e fte r fundet ved fo rh o ld s - m æ ssig fo rd e lin g på de a lle re d e rep ræ sen tered e fo rfa tte re (en n æ rm ere re d e g o re ls e fo r v o res u d væ lgelsesp roced u re frem k o m m er i Danske Stud ie r 1978). Grunden t il, at den p e rio d e, v i u n d ersoger, e r fo rh o ld svis lang og f.e k s, læ ngere end ét å r, e r, at u dgivelsestallen e fo r de enkelte fo rfa t te re v is e r re t s to re udsving fr a å r til å r, m en s ta b ilis e r e r s ig, n år man b e tra g te r en læ n gere p e rio d e. N ed en fo r a n gives de 20 m est udgivne fo r fa tte r e i perioden , og an tallet a f tek s tp rø v e r fo r h v e r a f d e m. 6B

5 n r. antal 1 Ca viin g, lb H enrik 58 2 K och, M orten 43 3 N ie ls e n, Lars 38 4 F o rs b e rg, Bodil 33 5 Panduro, L e if 28 6 R ifb jerg, Klaus 28 7 H a z e l, Sven 27 8 B odelsen, A n d ers 26 9 N o h r, E ls e -M a rie Edson, Ed An dersen, H.C S øeborg, Finn Kam pm ann, C hristian Poulsen, E rling Ø rum, Poul B lich er, Steen Steensen Hansen, M artin A Bang, Herm an Johansen, O rla S ch erfig, Hans 15 II. Den datam atiske behandling af tek stern e. H o ved fo rm å let m ed p rojek tet DANwORD e r at la ve hyppighedsunders ø g e ls e r. D e r fo r v il de p rim æ re re s u lta te r a f vorc s boarbejdning a f m a te r ia le t væ re o p g ø re ls e r o v e r fre k v e n s e r af g ra fo rd, lo m m a er, ord k la s s e r, p a ra d ig m er o s v. V o r u n d ersøgelsesm etode og tien v id e re behandling a f de analyserede tek stp rover v il im id lertid også b rin ge m etodisk interessan te resu lta te r på andre o m rå d e r: På det lin g v is tis k e om råde g iv e r a r - bejdet med at au tom atisere den sp ro g lig e analyse ny indsigt i form af m e r e stru k tu rered e og u d fø rlige gram m atisk e b e s k r iv e ls e r. På det datam atisk e om råde v il lagrin gen af an alyserésu lta tern e i en database b rin ge viden om sa m sp illet m ellem la g rin g af en s tø r r e datamængde m ed en kom pleks struktur og den e ffe k tiv e udnyttelse af de in fo rm a tio n er, strukturen indeh o ld e r. F ø rste d el af en autom atisk s p ro g lig an alyse til brug fo r frekven su n - d e r s ø g e ls e r e r lem m a tiserin gen. Denne k ræ v e r, at man o p s tille r en fu ldstændig fleksion sgram m atik fo r dansk. T il brug fo r den m o rfo lo gisk e analy s e d isp o n erer v i o v e r en udtommende og sam m enhængende gram m atik o v e r den re g e lm æ s s ig e bøjning i m odern e dansk (s e Hanne Ruus, 1977). U dovpr den m o rfo lo g is k e an alyse o m fa tter den autom atiske lem m a tiserin g en tyd ig g o re ls e s p ro c e d u re r fo r h o m o g ra fe m e. Ved en tyd iggørelsen a f hom o g ra fe r fra lem m a er a f fo r s k e llig o rd k la sse v il man kunne kom m e ganske langt autom atisk, idet man kan bygge på ord k la ssern es fo r s k e llig e syntaktiske funktion, ligesom h om ografer inden fo r sam m e lem m a i stor 69

6 udstrækning v il kunne entydiggøres ved at søge e fte r kongruerende fo r m e r 1 den næ rm este kontekst og ved også her at bygge på fo rm ern es fo r s k e llig e syntaktiske funktion. Da v i v il o p g ø re fre k v e n s e r på fo r s k e llig e lin g vistisk e n ivea u er, har v i brug fo r at have de an a lysered e tekstord m ed tilh øren de oplysn in ger om fo re k o m s ts te d e r, lem m a o s v. kædet sam m en på fo r s k e llig e m å d e r. F o r at opnå dette v il v i la g re a lle de fundne o p lysn in ger om tekstorden e l en database, såled es at det e r m u ligt at uddrage ord e lle r sæ tninger m ed bestem te egn esk a b er. En database e r en la grin gsm eto d e, h vor man ved lagrin gen a n g iv e r, h vilk e op lysn in ger d e r skal væ re kædet sam m en, og d erved s tru k tu re re r sin e data. V i'v il f.e k s, s ø rg e fo r, at tekstorden e e r kædet sam m en m ed d ere s lem m a og d eres o rd k la s s e, h erved b liv e r det nem t at o p gøre fre k v e n s e r f.e k s, fo r a lle fo r m e r, d er h ø re r t il sam m e lem m a og fo r a lle o rd fr a sam m e o rd k la s s e. 1 en database e r det le t test at uddrage de o p lysn in ger, d e r a lle re d e e r kædet sam m en, m en man kan s e lv fø lg e lig også finde frem til de delm æ ngder af m a teria let, d er ikke e r nedlagt d irek te i strukturen. H vis man ønsker at kunne udtage mange fo rs k e llig a rte d e delm æ n gder, v il databasen im id le rtid le t fa e n r e t indviklet stru ktu r, så både fø rs te g a n g s la g rin g, la g e rfo rb ru g og søgn in ger v il b liv e tidskræ vende og d erm ed d y re. D et d r e je r s ig d e rfo r orn at b e - græ n se databasen til den stru ktu r, d er e r nødvendig fo r de h yppigste op - s la g. V i fo r e s tille r os følgende databasestruktur: 70

7 D e stip led e lin je r a n giver indgange til databasen, altså de k a s s e r, man har d irek te adgang t il. A lle de andre k asser kan man finde frem til ved at benytte strukturen, d vs. fø lge p ilen e. K assern e i figuren kan opfattes som de sted er, hvor man la g re r fo re kom sten ai le m m a e r, tek stord (b o je t o r d ) m.v. Lagringen e r fo re ta g e t s å le d e s, at et lem m a f.e k s, pen som an givet ved pilen fra LEMMA til BØJET ORD e r forbundet m ed de fo r s k e llig e, faktisk fo rek o m m en d eb o jn in gsfo r- m e r a f pen, altså f.e k s, pen, penne, pennen, pennenes. H ver a f de d isse bøjn in gsform er p eger via POSITION på de sted er i tek stern e, hvor o rd fo r m en e r fundet. Et bøjet ords kontekst f inder man i SÆTNING, h vor teks te r nes sæ tninger e r la g re t h ver fo r s ig. Pilen fr a TEKSTPRØVE til SÆTNING a n g iver, at den enkelte tekstprøve p e g e r på de sæ tninger, den indeholder. 71

8 2. Analyse og lagring. Inden tekstprovern e kan la gres l databasen, skal de an alyseres: b ib lio g ra f iske oplysninger og fo r - og bagkontekst skal sk illes fra, og s e lv e p røven d eles op i o rd. N å r orden e fra en tek stp rø ve skal la g re s i databasen fo reta g es fo r h vert o rd fø lgen d e: I. O rdet slås op i basen. Findes o rd et i basen, la g re s en fo rek o m st a f det. H vis det e r en h om ograf, * ) entydiggøres det fø rs t. II. H vis o rd et ikke findes i basen endnu, skal det le n im a tis e re s. De a l- lerh yp p igste sm å ord, h vora f m ange e r u b o jelige, klares ved opslag i en lis te på et p ar hundrede o rd. I en fo r k o rte ls e s lis te e fte rs ø g e s o rd fo r punktum. D e ø v r ig e o rd a n a lyseres m o rfo lo g is k, h vorved poten - t ie lle fle k s iv e r fje rn e s og d er o p s tille s et antal m u lige le m m a e r. D e fo re s lå e d e lem m a er slå s autom atisk op i en let bearbejdet udgave a f Nudansk O rdbog. H vis fle r e af de fo reslå ed e lem m aer findes i ordbogen, e r det a n a lysered e o rd en h om ograf og sendes til en ty d ig g ø re l- s e. T il sidst la g res tekstordet og a n a lyseresu lta tern e i basen. D e o rd, d e r ikke kan findes i ordbogen, og de h o m o g ra fe r, d er ikke kan en tydiggøres autom atisk, sk rives ud til håndbehandling» Efterhånden som vi få r la g re t tek stp rovern e i basen, v il stadig fle r e ord b liv e k la ret under I, såled es at lem m a tiserin g og ordbogsopslag begræ nses m est m u ligt. En anden fo rd e l ved den beskrevn e frem gan gsm åde e r, at v i kan udtage frek ven soplysn in ger på fo r s k e llig e n iveau er på d ele a f m a te ria le t, inden vi har in dsam lei p ro v e r fra a lle tek sta rtern e. D e le af den an a lysered e datamængde (f. e k s, tek ster af en fo rfa tte r ) v il også kunne anvendes ved and re fo r m e r fo r sp ro gvid en sk a b elige u n d ersøgelser. 3. F rem tid ig anvendelse af m a teria let. N å r v i har afslu ttet frek ven su n d ersøgelsern e på de 1.25 m illio n o rd, v il v i b e v a re databasen som hjæ lpcm iddel fo r s p ro g - og s tilfo r s k e r e. V ed at bruge 5000 s id e r gennem an alyseret tekst som basis fo r arbéjdet m ed s p ro g - b e s k riv e ls e og tek stk arakteristik v il det væ re m u ligt kvantitativt at skein e m ellem m e r e og m in dre væ sen tlige r e g le r i gram m atikken, ligesom et gen - nem snit af m a te ria le t fo r s tilfo rs k e re n v il kunne væ re en tiln æ rm else til den norm, d er danner grundlaget fo r enhver tek stk arak teristik. * ) Man s ig e r, at to o rd e r h o m o g ra fe r, hvis de har sam m e g ra fis k e fo rm - staves ens -, men enten tilh ø re r fo rs k e llig e lem m a er ( helt su bstantiv, h elt a d jek tiv) e lle r e r fo r s k e llig e b ø jn in gsfo rm er a f sam m e lem m a ( kunne infinitiv, kunne p ræ te ritu m ). A t en tyd iggøre en h om ogra f b etyd er at bestem m e h vilk et lem m a, den tilh ø r e r, og hvilken b ø jn in gsfo rm, den e r, i den aktu elle kontekst. 72

9 Nedenfor anføres de 75 hyppigste graford i vore skønlitterere prøver, og til sammenligning de 75 hyppigste graford fra Noesgaards undersøgelser af skønlitteratur (Aksel Noesgaard: Hyppigheds Undersøgelser II, 1937). DAN-ORD N 0ES6AAR OVER 1 OG 43 fa h 2 DET 44 hoget SIN HVAD 3 DET 45 IND 4 AT 4 6 KUhNE 4 han 46 f AMS 5 HAN 47 MAN 5 AT 4 7 HfMDE 6 VAR 4 t SIN 6 VAR 4b MAAh 7 JEG 49 EFTER 7 EK 49 HVLR 6 EN 51! IND 8 DEN 50 r ig 9 FR 51 BLEV 9 1IL 51 SKULDE 1C IKKE 52 SKAL 1C PAA 52 r-ef 11 TIL 53 VIL 11 SAA 53 t f TER 1? ER 54 KCM 1 2 DER 54 KAN 13 DE 55 VARE 13 MED 55 NOGfT 14 MED 5b JO 14 DE 56 NED 15 HUN 57 GIK 15 AF 57 STOD 1 6 DEN 58 SFLV 16 IKKE 58 JO 17 DER 59 MV6R 17 for 59 HVAD 18 sa 6C JA 1P SOM 6 0 Cf SAA 19 AF 61 VILLE 19 WUN 61 VILDE 2C f OR 62 DIG 20 SIC 62 *LLE 21 SIG 6 3 HEKDES 21 JE6 63 V46E 27 MEN 6 4 0C S8 27 havde 64 LILLE 2 3 HAVDE 65 ELLER 23 ER 65 SELV 24 SOM 66 NED 24 f EN 66 SKAL 25 EI 6 7 HER 25 ET 67 u ra 26 OM 68 MEGET 26 CM 68 nr N 2 7 DU 69 M8R 27 HAM 6 9 JA 2E HAR 7C MIN 28 VED 7C htnoes 29 HAM 71 HAVE 29 CVER 71 HAVE 3 r SAGDE 72 Må 3C DA 72 GAMLE 31 MIG 73 I6EN 31 fra 73 FIK 32 NU 74 SKULLE 32 NU 74 MOD 33 VED 75 LIDT 33 SAGDE 7 5 ELLER 34 VI 34 UD 35 UD 35 HAR 36 KAN 36 KUNDE 37 DA 37 CF 3b OP 38 DU 39 FRA 39 VI 4 0 HANS 40 BLEV 41 DEM 41 KOM 4 2 HENDE 4 2 6IK 73

10 L iste o v e r v e r k e r, d er e r henvist t il i fo re d ra g e t: Hans H e rte l: D et litte ræ re system i D anm ark ( i Robert E scarp it: Bogen og læ seren, R eitzel 1972). Bente M aegaard og Hanne Ruus: DANwORD, Baggrund og m a te ria le ( i Danske Studier 1978 ( i T ry k k e n )). C h arles M u lle r: Initiation å la statistique linguistique, Dunod Hanne Ruus: Ordm ekanik ( i SAM L III, 1977, s. RI - R28). Socialforskningsinstituttets fritid su n d ersøgelser: P.- H. KUhl, In ger K o c h -N ie ls e n, K a j W estergaard : Fritid s vaner i Danmark % P.- H. KUhl og In ger K o c h -N ie ls e n : F ritid 1975, Henning Spang-H ansscn: A k s e l N o esgaard s o rd sta tistisk e p io n e r- a rb ejd e ( i Danske Studier 1960, s ). 74