Udviklingsprojekt. Samdrevne institutioner mellem dagtilbud og skole i Vorbasse og i Hejnsvig

Transkript

1 Udviklingsprojekt Samdrevne institutioner mellem dagtilbud og skole i Vorbasse og i Hejnsvig

2 Baggrund for udviklingsprojektet Samdrevne institutioner Budgetforliget 2011 Byrådet har i forbindelse med vedtagelsen af budget 2011 besluttet en række strukturelle ændringer, primært på dagpasnings- og skoleområdet. Hovedsigtet med ændringerne er bl.a.: 1. At foretage en kapacitetstilpasning både på dagpasnings- og skoleområdet i forhold til det faldende børnetal i kommunen. 2. At knytte dagpasning og skoler tættere sammen pædagogisk. Hvor det er fysisk muligt, ønskes også en tættere organisatorisk sammenknytning. Der vil fremover være det samme antal daginstitutioner og skoler i kommunen. 3. At sikre den bedst mulige sammenhæng i børnenes liv gennem dagpasningen og skolerne. 4. At sikre den bedst mulige faglige, pædagogiske og økonomiske bæredygtighed i skoler og dagpasning. Inspirationen til de strukturelle ændringer er hentet i følgende publikationer: Kommunernes Landsforening: God kvalitet og faglighed i dagtilbuddet (2010) KL: Nysyn på folkeskolen (maj 2010) Rejseholdets 360 graders eftersyn af folkeskolen (juni 2010) Specialundervisning i folkeskolen veje til en bedre organisering (juni 2010) Den viden og inspiration som ovenstående publikationer har givet Billund Kommune, ønsker vi at fremme og udmønte lokalt i henholdsvis Hejnsvig og Vorbasse. Baggrundsmaterialet for det endelige budgetforlig er vedlagt som bilag 1. Beskrivelse af status i Vorbasse og i Hejnsvig Gennem en årrække har der udviklet sig et stadig tættere samarbejde mellem dagtilbud og skole i Vorbasse og Hejnsvig. Det nuværende samarbejde i Vorbasse udmønter sig bl.a. således: I Vorbasse er der én indgang til dagpasningen. Børnehuset Andedammen består af vuggestue, dagpleje, gæstedagpleje, bufferophold (hvis alle ordinære pladser er besat) og børnehave. Børnehuset Andedammen er i dag under samme ledelse. Børnehusets egne lokaler er bygget sammen med Vorbasse Idrætscenter, hvor børnene bl.a. indtager deres daglige frokostmåltid. På børneniveau er der således lagt en plan for en tryg overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave og fra børnehave til kommende skolebarn. Som et led i denne plan sker der en overlevering af Barnets bog og Barnets Arkiv. På forældreniveau afholdes fælles forældremøder med oplægsholdere samt fælles forældremøder i forbindelse med skolestart. På medarbejderniveau planlægges der med fælles personalemøder og fælles kompetenceudvikling. Der er medarbejderudveksling mellem institution og skole. På lederniveau er der regelmæssige møder. 2

3 Overordnet set er man i Hejnsvig meget opmærksomme på værdien af samarbejdet mellem institutionerne, for at lette børnenes overgange mellem institutionerne. Børnene har en overgang fra dagplejen til børnehaven og fra børnehaven til Stjernerne og fra Stjernerne til 0. klasse. Samarbejdet om at lette overgangene udmønter sig bl.a. i Gensidige besøg i hinandens institutioner. Benyttelse af hinandens faciliteter ved forskellige lejligheder f.eks. hallen, legepladser m.m. Fælles pasning på skolefrie dage for børnehave og SFO. Aftale om ekstra besøg før det enkelte barns overgang, og den enkelte institution arbejder målbevidst på, at det enkelte barn bliver klar til den nye institution. Fællesarrangementer i løbet af året (eks. julearrangement). Børnenes tryghed ved de fysiske rammer, og følelse af ejerskab for de nye omgivelser. Informationsmøder for forældre ved overgange. Overlevering efter aftale med forældrene af informationer fra institution til institution inden opstart, for at forberede det nye personale på det barn, der starter. Tryghed. En genkendelig dagligdag med kendte voksne. Der lægges vægt på, at der skabes en god kontakt og et udviklende nærvær mellem børnene og de voksne. At børnene motiveres fortsat til at være mere selvhjulpne gennem hele deres institution tid, og at børnene er trygge og udvikler sig aldersvarende på alle områder. Der tages udgangspunkt i børnenes stærke sider, og man støtter børnene i deres udvikling. At gruppen som helhed opbygger et socialt sprog, og børnene opøves i at lytte og kommunikere med respekt for hinanden. Førskolebørnene støttes i deres udvikling fra legebarn til læringsbarn, og børnenes naturlige undren, nysgerrighed og vilje til udvikling stimuleres. Vi arbejder på at gøre alle førskolebørn skoleklar. Befolkningsudvikling 0-19 år. Som det fremgår af diagrammerne på næste side, er udviklingen i befolkningstallet 0-19 år i begge distrikter svagt faldende ( se blå linie i diagrammet). Med et svagt faldende børnetal vil udviklingsprojektet Samdrevne institutioner fremtidssikre bæredygtige tilbud om børnepasning og skoletilbud i de to lokalsamfund. 3

4 Befolkningsudvikling 0-19 år, prognosetal for Hejnsvig skoledistrikt Aldersgrupper Befolkningsudvikling 0-19 år, prognosetal for Vorbasse skoledistrikt Aldersgrupper

5 Organisationsdiagram Børne- og kulturdirektør Skoleleder Viceskoleleder Pædagogisk leder for skolefritidsordning Pædagogisk leder for dagtilbud Afdelingsleder Afdelingsleder Som det fremgår af organisationsdiagrammet er ændringen fra to juridiske enheder til én juridisk enhed. Ledelsesniveauet: Skolelederen er primærleder, der har til opgave at sikre den strategiske ledelse. Samtidig indgår den øvrige ledelse i ledelsesteamet sammen med primærlederen. Formålet er dels at danne et ledelsesteam og dels at udnytte synergieffekten i ledelsesteamets faglige og personlige kompetencer. Fælles bestyrelse: Den samlede organisation har én fælles bestyrelse bestående af 7 forældrevalgte, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elever. Medarbejderne skal komme fra henholdsvis dagtilbud og skole. De forældrevalgte skal vælges således, at minimum 2 har børn i dagtilbuddet og minimum 2 har børn i folkeskolen på valgtidspunktet. Skolelederen er sekretær i bestyrelsen og lederen af dagtilbuddet deltager i møderne uden stemmeret. Bestyrelsen varetager den samlede organisations interesse. Bestyrelsen sidder i 4 år med forskudt valg hvert 2. år. Medlemskabet af bestyrelsen er borgerligt ombud. Bestyrelsens kompetence er beskrevet i folkeskolelovens 44. MED-udvalg: Den samlede organisation har ét lokalt MED-udvalg valgt ud fra Billund Kommunes MED-aftale 7 og 8. Repræsentation og mødefrekvens i det lokale MED-udvalg er følgelig som beskrevet i pågældende MED-aftale. AMR-udvalg: AMR-udvalget (sikkerhedsudvalget) er beskrevet i 9 i Billund Kommunes MED-aftale. Disse regler er gældende for den samlede organisation. 5

6 Bæredygtighed ved samdrevne institutioner Når der tales bæredygtighed, kan der ved ovenstående organisering anskues 3 vinkler: økonomisk pædagogisk personalemæssigt Økonomisk bæredygtighed: De forskellige enheder i den samlede organisation er underlagt forskellig lovgivning: Dagtilbudsloven og folkeskoleloven. Det betyder således, at ressourcetildelingen til den samlede organisation er underlagt forskellige tildelingsmodeller. Når organisationen har fået ressourcetildelingen meldt ud, er ressourcen at betragte som den samlede organisations ressource. Det betyder, at ledelsen i samarbejde med bestyrelsen, kan budgetlægge i forhold til organisationens behov og udvikling. Ved at omdanne dagtilbud og skole til én organisation er der større økonomisk bæredygtighed. Et tungere økonomisk fundament giver større fleksibilitet, bedre mulighed for større indkøb eller etableringer, mindre sårbarhed over for bevægelser i børnetallet med deraf følgende ændret ressourcetildeling. I Billund Kommune følger pengene barnet; det vil sige: jo flere børn jo større ressourcetildeling. Organisationen får en størrelse, der er mindre sårbar over for personalefravær (kompetenceudvikling, sygdom, orlov mv.) Pædagogisk bæredygtighed: Gennem én samlet organisation kan der etableres en fælles pædagogisk platform med et fælles sprog om børn i alderen 0-16 år. Pædagogikken er således båret af det samme menneskesyn byggende på anerkendelse og inklusion. Dette bevirker helhed og sammenhæng i børnenes liv. I Billund Kommunes sammenhængende børnepolitik er det beskrevet, at der skal arbejdes med at skabe gode overgange i barnets / den unges liv. I en organisation med samme pædagogiske platform bliver arbejdet med overgange en naturlig del af hverdagen, hvorved alle børn bliver støttet i overgangene. Der tages hånd om bekymringsbørn og deres familier i det tværfaglige samarbejde tidligere end tilfældet er i dag. Derved sikres et flow og kontinuitet i samarbejdet omkring børnene. Personalemæssig bæredygtighed: Personalemæssigt kan der skabes attraktive stillinger. Der kan etableres en teknisk-administrativ ressource, hvorved ledelsens tid flyttes fra administrative opgaver til pædagogisk ledelse og personaleledelse. Ledelsesmæssigt bliver det primærlederens væsentligste opgave at være den strategiske leder, der gennem de øvrige ledere får omsat og udmøntet organisationens målsætninger og vision. Det bliver mellemledernes (viceskoleleder, pædagogisk leder for skolefritidsordning og pædagogisk leder for dagtilbud) ansvar at få det enkelte område til at fremstå som en del af helheden i den samdrevne institution. For personalet betyder det, at de forskellige kompetencer får bedre mulighed for at komme i spil og blive udfoldet. Der bliver ligeledes rig mulighed for at samarbejde på tværs af dagtilbud og skole. Der er mulighed for, at organisationen bliver uddannelsessted for elever og studerende. Dette kan tilføre organisationen ny inspiration dels gennem elever og studerende og dels gennem uddannelse af vejledere til denne opgave. 6

7 En samdreven institution set ud fra forskellige perspektiver Børnenes perspektiv: Børnene og eleverne vil opleve større sammenhæng og helhed i deres liv fra 0-16 år. De vil opleve den samme pædagogiske platform, de vil opleve kendte voksne, de vil opleve kendte og trygge rammer. Forældrenes perspektiv: Forældrene skal knytte sig til én institution indeholdende dagtilbud og skole. Dette vil give tryghed og det vil også give større sammenhæng og helhed for forældrene. Som forældre skal man kun forholde sig til én organisation. Bestyrelsens perspektiv: Der vil være stor interesse for at sidde i bestyrelsen, idet bestyrelsen vil få stor betydning for organisationens liv og virke. Der vil være mange, spændende bestyrelsesopgaver. Lokalsamfundets perspektiv: Lokalsamfundet vil få en stærk og betydningsfuld organisation, der kan være centrum for fællesskabet og for et inkluderende miljø. Et miljø, hvor man er bevidst om at skabe fællesskaber, at åbne fælles skabelsesprocesser og rum til fælles møder og udvikling af mennesker og organisationer/foreninger/klubber mv. Personalets perspektiv: Personalet vil få attraktive stillinger, hvor deres kompetencer får mulighed for at komme bedre i spil. Der vil også i en større organisation være rig mulighed for kompetenceudvikling ikke kun qua teamsamarbejdet, men også gennem videreuddannelse. De fælles pædagogiske dage mellem forskellige personalegrupper vil være udviklende for alle. TAP-personalets perspektiv: Der vil kunne skabes attraktive sekretær-, serviceleder- og rengøringsstillinger. Ledelsens perspektiv: Skolelederen vil blive øverste leder og kan som sådan koncentrere sig fuldt ud om organisationens pædagogiske udvikling og om personaleledelse. Det næste ledelseslag vil koncentrere sig om at omsætte visionerne til dagligdag og koncentrere sig om i det daglige at støtte personalet i arbejdet samt tage ansvaret for at hvert område fremstår som en del af den samlede organisation. 7

8 Bilag 1 Baggrund for budgetforliget I baggrundsmaterialet til budgetvedtagelsen ligger en vision om at danne et Børnenes Univers, hvor der er helhed og sammenhæng i barnets liv og udvikling hvor der er kvalitet i læringsmiljøerne hvor der er bæredygtighed såvel fagligt som økonomisk hvor der ud over kerneydelsen kan tilknyttes andre funktioner for børnefamilier I Børnenes Univers er menneskesynet inklusion og anerkendelse. Deri lægges, at alle oplever sig ventet og velkommen, at alle bidrager til og oplever sig værdifulde i fællesskabet, og at man er medskaber og aktør i eget liv. I Børnenes Univers er der fokus på progressionen i børnenes/elevernes læring og i deres alsidige personlige udvikling gennem en tematisering af læringen ud fra nedenstående hovedoverskrifter: 0-8 år: Leg & læring 9-12 år: Eksperimentarium år: Science Hovedtemaerne skal understøtte, at universet emmer af lyst til at gøre og røre og lyst til at lære, lyst til at undersøge og eksperimentere, lyst til at sanse og mærke. Arbejdsformen er båret af de kreative læreprocesser. I læringsperioden Leg & læring tilbydes der forskellige pædagogiske læringsprofiler: det internationale perspektiv, idræt og ernæring, design og kreativitet, natur og videnskab. Barnet tilmeldes den ønskede læringsprofil ved overgang til børnehaven. I Børnenes Univers er der et miljø, hvor skole og fritid smelter sammen. Mulige funktioner i Børnenes Univers 0-8 år: Børnepasning 0-6 år Undervisning klasse Fritidstilbud klasse Gæstedagpleje Rådgivningscenter forældre/familie, som omfatter PPR, familieafdeling og sundhedspleje Bibliotek, hvor brugerne er børn, forældre og medarbejdere Centralt køkken, hvor alle børn tilbydes et sundt frokostmåltid Kompetence-, videns- og udviklingscenter for alle medarbejdere: praktikvejledere, sprog- og læsevejleder, AKT, LP, relation, specialpædagogik Mødested for legestue, mødregruppe mm. Møde- og aktivitetssted for foreninger Mulige funktioner i Børnenes Univers 9-15 år: Undervisning klasse Fritidstilbud klasse Rådgivningscenter forældre/familie, som omfatter PPR, familieafdeling og sundhedspleje Bibliotek, hvor brugerne er børn, forældre og medarbejdere 8

9 Kompetence-, videns- og udviklingscenter for alle medarbejdere: praktikvejledere, sprog- og læsevejleder, AKT, LP, relation, specialpædagogik UU-vejledning Ungdomsskole Møde- og aktivitetssted for foreninger 9