KOMMUNIKATIONSTILRETTELÆGGELSE
|
|
- Stine Andreasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KOMMUNIKATIONSTILRETTELÆGGELSE FOR RELATIONSPSYKOLOGERNE SEMESTERPROJEKT Kommunikationstilrettelæggelse og processer GRUPPE 26 Frederik Nissen, Nirojan Srikandarajah, Lars Lichon, Stephan Rasmusen, Umachanger Brinthaparan AALBORG UNIVERSITET Informatik 8. semester Vejleder: Allan Grutt Hansen
2
3 INF8 Semesterprojekt Aalborg Universitet Gruppe 26 TITELBLAD TITEL: Kommunikationstilrettelæggelse for Relationspsykologerne UNIVERSITET: Aalborg Universitet TEMA: Kommunikationstilrettelæggelse og processer GRUPPE: 26 CASE: Relationspsykologerne SEMESTER: Informatik 8. semester PROJEKTPERIODE: 22. maj maj 2013 VEJLEDER: Allan Grutt Hansen SYNOPSIS SKRIFTTYPE: SKRIFTSTØRRELSE: 10 LINJEAFSTAND: 1,3 BILAG: NORMALSIDER: Century Gothic Folder Interviewguides Transskriberinger Screenshots 62 á 2400 anslag Dette projekt arbejder med identitetsskabelse for organisationer på internettet. Den tager sit udgangspunkt i psykologipraksisfælleskabet Relationspsykologerne, der står i en situation, som nystartet psykologipraksis, hvor de kæmper for at profilere sig selv på internettet. De har tre målgrupper, alle med egne, særlige behov. Relationspsykologernes hjemmeside var utilfredsstillende og den var ikke akkurat i sin afspejling af Relationspsykologernes værdier og visioner. Der er derfor blevet udviklet en ny hjemmeside, hvor der ved hjælp af agile udviklingsværktøjer, teorier omkring skriftlig og visuel kommunikation, tilpasses informationsstrømme til hver af målgrupperne, så deres behov matches med Relationspsykologernes kompetencer. Dette sker i kraft af en iterativ udviklingsproces, hvilket indbefatter analyse, design og evaluering, så hjemmesiden nu udtrykke det Relationspsykologerne står for. Lars Christian Vagner Lichon Nirojan Srikandarajah Stephan Vinther Smedegaard Rasmussen Frederik Kastrup Nissen Umachanger Brinthaparan I
4
5 INF8 Semesterprojekt Aalborg Universitet Gruppe 26 FORORD Rapporten er skrevet i forbindelse med et universitetsprojekt på informatik 8. semester, der samlæses med Humanistisk Informatik 6. semester. Formålet med projektet består i, at lave en kommunikationstilrettelæggelse af Relationspsykologernes hjemmeside, som har et ønske om at profilere sig anderledes på internettet. Ved hjælp af en analytisk og teoretisk tilgang bearbejdes problemstillingen, hvor resultaterne afspejles i implementationen af en hjemmeside. Vi vil gerne takke Relationspsykologerne for et godt samarbejde igennem projektperioden. Vi har fået en informativ indgangsvinkel til deres livsverden og har igennem forløbet løbende fået konstruktiv feedback i henhold til design, målgrupper, kommunikation og indhold på hjemmesiden. Hjemmesiden kan tilgås ved hjælp af adressen: hvoraf det anbefales at benytte en computer som platform. Den forhenværende hjemme tilgås via Udarbejdelsen af projektet har foregået i perioden 1. februar 2013 d. 23. maj II
6
7 INF8 Semesterprojekt Aalborg Universitet Gruppe 26 LÆSEVEJLEDNING I den indledende del af rapporten vil der blive gjort opmærksom på projektets fokus og problemstilling. Dette fører videre til projektets metodiske tilgang. Herefter redegøres for de anvendte teorier i projektet, som anvendes løbende. Efter de indledende afsnit forefindes en foranalyse, som danner grundlag for en iterative udviklingsproces. Kapitlet anvendes som referencepunkt til udviklingen af hjemmesiden og den videre forståelse. De efterfølgende afsnit dækker over den iterative proces, hvori hver iteration består af en analyse, udvikling og en evaluering der leder videre til den næste iteration. Afslutningsvis kommer en diskussion, konklusion og perspektivering, hvorudfra hele projektet anskues og vurderes i henhold til metoder, teorier, produkt og fremtiden. Når der i rapporten gøres brug af ordet Gruppen, så henvises der til projektgruppen. I rapporten refererer systemet og hjemmesiden over det udviklede kommunikationsprodukt. De fremtidige brugere af kommunikationsproduktet vil fremstå som besøgende i rapporten. Rapporten gør brug af Havard-metoden i forbindelse med håndteringen af kilder. Bilaget kan findes på den vedlagte CD, hvilket dækker over interviewguides, transskriberinger, skærmdumps af hjemmesiden samt lydoptagelser. III
8
9 INF8 Semesterprojekt Aalborg Universitet Gruppe 26 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 1 2 CASEBESKRIVELSE: RELATIONSPSYKOLOGERNE 2 3 PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERINGEN 6 4 METODE VIDENSKABSTEORETISK TILGANG AGIL UDVIKLINGSMETODE SEMISTRUKTUREREDE INTERVIEWGUIDE 9 5 TEORI MODEL TIL ANALYSE AF VISUEL KOMMUNIKATION PÅ WEBSITES AFSENDER MODTAGER PRODUKT KONTEKST MEDIE KODE RETORISKE APPELFORMER DE FIRE DESIGNPRINCIPPER 15 6 ARBEJDSSTRUKTUR 17 7 FORANALYSE AFSENDER(FAKTISKE) MEDIET TERAPIOMRÅDET 20 IV
10
11 INF8 Semesterprojekt Aalborg Universitet Gruppe AFSENDER(IMPLICITTE) MODTAGER (FAKTISK) MODTAGER (IMPLICIT) PRODUKTET KONTEKSTEN KODE SKOLE/UDDANNELSE AFSENDER(IMPLICITTE) MODTAGER (FAKTISK) MODTAGER (IMPLICIT) PRODUKTET KONTEKSTEN KODEN ERHVERV AFSENDER (IMPLICITTE) MODTAGER (FAKTISK) MODTAGER (IMPLICIT) PRODUKTET KONTEKSTEN KODE 27 8 UDVIKLINGSPROCESSEN FØRSTE ITERATION: FORSIDE OG DESIGNSTRUKTUR ANALYSEN FOR FØRSTE ITERATION KRAVSPECIFIKATION DESIGN EVALUERING OPSUMMERING AF FØRSTE ITERATION ANDEN ITERATION: INDHOLD OG FORMIDLING ANALYSEN FOR ANDEN ITERATION KRAVSPECIFIKATION DESIGN EVALUERING OPSUMMERING 55 V
12
13 INF8 Semesterprojekt Aalborg Universitet Gruppe 26 9 DISKUSSION SAMARBEJDET MED RELATIONSPSYKOLOGERNE HVEM ER RELATIONSPSYKOLOGERNE? UDVIKLINGSPROCESSEN ANVENDELSE AF TEORIER FORSTÅELSE AF MÅLGRUPPEN KOMMUNIKATIONSPRODUKTET INSIDE-OUT/OUTSIDE-IN IDENTITETSDANNELSE KONKLUSION PERSPEKTIVERING FOKUSGRUPPEEVALUERING EFFEKTMÅLING RELATIONSPSYKOLOGERNE FREMADRETTET SOCIALE MEDIER BIBLIOGRAFI 67 VI
14
15 INF8 Semesterprojekt Aalborg Universitet Gruppe 26 1 INDLEDNING Gennem tiderne har vi anvendt forskellige kanaler til at kommunikere med andre og videregive informationer. I den forbindelse er internettet i dag blevet en uundværlig kommunikationskanal og for mange falder det ligeså naturligt at bruge internettet, som at kommunikere via telefon eller brev. Vi bruger internettet til at chatte med familie og venner samt opretholde kommunikationen med vores bekendte. Internettet som kommunikationsmedie og dets kommunikationsmuligheder er ikke alene gavnligt for os som enkelte personer, men også for virksomheder og organisationer, der ønsker at kommunikere sit budskab ud til kunderne og profilere sig. I takt med at kommunikationen på nettet de seneste år har været markant stigende, er det også blevet svære at tilrettelægge kommunikationen til en bestemt målgruppe. Internetforbrugerne bliver stormet med et hav af beskeder og informationer hver eneste dag. Derfor bliver det vigtigere at skille sig ud fra den enorme kommunikationsstrøm, stå frem og vinde brugernes interesse - ved at opbygge en identitet og skabe et godt image. Identitetsskabelse sker overalt på internettet. Når vi opretter en facebook-profil er vi straks i gang med at forme vores online-identitet, og den behøver ikke være lig vores offline-identitet. Afhængig af hvilke oplysninger vi vælger at dele, og hvad vi vælger at signalere, dannes der et billede til omverden om, hvem vi er vores image. På samme måde skal virksomhederne være opmærksomme på hvad de udstråler gennem deres kommunikation, og hvilet image dette danner. Ved at skabe et godt image på internettet og en god kommunikativ udstråling har en virksomhed større chance for at skille sig ud fra andre virksomheder og vinde kunder. Relationspsykologerne er netop en virksomhed i Aalborg, der ønsker at kommunikere via internettet. Dette projekt handler om udvikling af et kommunikationsprodukt for Relationspsykologerne i form af en hjemmeside. Målet med projektet er at formulere, analysere og bearbejde reelle problemstillinger inden for udvikling af et kommunikationsdesign til en virksomhed. Temarammen for projektet specificerer endvidere, at løsningen kan implementeres helt eller delvist i software, hvilket er tilfældet for dette projekt. 68 1
16
17 INF8 Semesterprojekt Aalborg Universitet Gruppe 26 2 CASEBESKRIVELSE: RELATIONSPSYKOLOGERNE Relationspsykologerne er et psykologisk praksisfællesskab placeret i centrum af Aalborg. Virksomheden blev grundlagt i oktober 2011 og består nu af to psykologer; Svend Klingberg og Lene Andersen samt konsulent Ole Kamp. De har dog et ønske om at blive flere i fremtiden. Virksomhedens værdisæt bygger på At sætte mennesker fri til at leve og kæmpe for det gode liv, og dette skabes, ifølge virksomheden, i gode relationer. Filosofien er, at man sammen skal finde de ressourcer, de enkelte har i sig selv og deres relationer (Klingberg, u.d.). Virksomhedens arbejdsområde og derigennem dens tilsigtede målgruppe er delt i tre hovedområder: Det terapeutiske felt (terapi), skole- og uddannelsesområde samt erhvervsområdet. Det terapeutiske felt består af individuelle samtaler, parsamtaler eller hypnose. Individuelle samtaler er kortere eller længevarende samtaleforløb, som kan være virkningsfulde i forbindelse med livskriser eller ved en persons ønsker om at ændre væsentlige forhold i sit liv. Dette kan være: o o o o o o Stress og udbrændthed Eksistentielle krise, traumer og sorg Personlig vækst og udvikling Uro og angststilstande Tristhed depression Usikkerhed og selvværdsproblemer Parsamtaler hvor der gives konstruktiv hjælp til at løse samlivsproblemer med fokus på at hele de sår, der udgør den grundlæggende oprindelse til parrets stridigheder. Parsamtaler kan også sikre en ordentlig og respektfuld afslutning til de par der har besluttet om at blive skilt. Skole- og uddannelsesområdet indbefatter følgende ydelser: Hjælp til frafaldstruende elever hvor målet er at forbedre gennemførselsprocenten på en institutions uddannelser, der opnås gennem individuelle samtaler, gruppesamtaleforløb og psykoedukation (undervisning). Fagpersonlig udvikling er hjælp til undervisere og medarbejdere i forhold til kvalificering af en forebyggende indsats og et tværfagligt samarbejde omkring sårbare unge. 2 68
18 Gruppe 26 INF8 Semesterprojekt Aalborg Universitet Supervision til ledere, medarbejdere og supervisionsgrupper, hvor der blandt andet arbejdes med mødet med relationen, teamsamarbejde, dialog og kommunikation. Erhvervsområdet henvender Relationspsykologerne sig til med nedenstående ydelser: Kompetenceafklaring eller outplacement, som handler om at finde motivationen og genopdage handlekraften. HR psykologisk bistand, hvor der ydes hjælp til fx fyrringsrunder og nedskæringer, arbejdspladsvurdering, ansættelsessamtaler samt konflikthåndtering i virksomheder. Krisehjælp til ledere og virksomheder. Dette kan være hjælp til at overkomme stress, overfald, ulykker og dets lignende. Supervision og coaching handler om at hjælpe klienterne til at blive afklarede omkring deres værdier og ressourcer, samt lade klienterne finde deres egne svar fremfor at påtvinge dem en overbevisning, hvorfor løsningen bliver klientens egen. Alle informationerne vedrørende Relationspsykologernes virke forefindes på den originale hjemmeside samt trykte materiale (Klingberg, u.d.). 68 3
19 INF8 Semesterprojekt Aalborg Universitet Gruppe 26 3 PROBLEMFELT Et brand er et vigtigt strategiske værktøj for en organisation. Det kan bruges til differentiering og til at skabe et tilhørsforhold til forbrugeren (Hatch & Schultz, 2008, p. 22). Brands er symboler, der afspejler de betydninger som er investeret i det. Betydninger kommer både fra stakeholders og fra organisationen selv. Et brand associeres derfor med en række følelser, opfattelser, erfaringer, billeder og attituder, hvilket tilsammen danner en personlighed, en identitet. Den sociologiske psykolog, George Herbert Mead, fremsagde teorien omkring effekten af den sociale kontekst, i forhold til menneskers identitetsdannelse. Ifølge ham, skal identiteten ses som en social proces med to faser: Me og I. Forståelsen for Me får Individet gennem feedback fra andre. Det er dermed andre menneskers holdninger, der når de internaliseres, udgør Me. Selvforståelsen er dermed baseret på det andre siger om individet, hvorved individet får en forståelse af, at visse karakteristikker og handlinger kan betegnes som værende egne. En erkendelse af dette ejerskab fordrer, at individet tage ansvar for, hvad andre synes om dem. Gennem ejerskabet opstår dét Mead betegner som I. I bliver derfor et individets respons på andres holdninger (Hatch & Schultz, 2002, pp ). Som Mead udtrykker det, så er Me og I i en evig dialog. Det er gennem denne dialog, at identiteten udspring, opretholdes eller ændres. Identiteten opstår derfor ud fra menneskers kapacitet til at kunne se sig selv som både et subjekt og som et objekt. Med afsæt i Meads teori, opsætter Mary Jo Hatch og Majken Schultz en model for identitetsskabelsen for organisationer. Identity expresses Identity mirros the images of others Me Culture I Identity Image Reflecting embeds identity in culture Expressed identity leaves impressions on others Figur
20 Gruppe 26 INF8 Semesterprojekt Aalborg Universitet Modellen viser I og Me med spændingsfeltet mellem dem, hvor identiteten opstår. Der er her fire processer i spil: Expression, impression, mirroring samt reflecting. Deres samspil fungerer på følgende måde: Kulturelle forståelser udtrykkes af identiteten og et image skabes på baggrund af de indtryk som det skaber. Denne identitet afspejler endvidere andres image, hvilket absorberes og inkorporeres i organisationens kultur. Identiteten opstår derfor ikke kun ud fra de indtryk stakeholders associerer med organisationen (image), men også ud fra dens kunstige, symbolsk ladede natur (kulturen). Systemet består dermed af interne forhold og eksterne påvirkninger, hvorfra der kan drages paralleller til inside-out/outside-in tankegangen. Inside-out handler om at finde ind til kernen af en organisations kompetencer og derefter forsøge at gøres disse attraktive for kunderne. Outside-in handler om at kigge på kunders behov og derefter tilpasse kompetencer til dem. Dermed to forskellige strategiske tilgange med hver deres tilgangsvinkel, der begge biddrager til en organisations identitetsskabelse. Projektet vil undersøge de forhold, der gør sig gældende i forbindelse med identitetsskabelsen på internettet. Med udgangspunkt i Relationspsykologernes case, undersøges de forhold, der ligger til grund for deres online image. Som yderligere afgrænsning tages der afsæt i projektforslaget fra Relationspsykologerne. Her beskrives Relationspsykologernes behov for en tidssvarende hjemmeside, skabt på baggrund af deres værdier og visioner. Her impliceres, at de ikke, på en tilfredsstillende måde, kommer til udtryk på den nuværende hjemmeside, hvilket medfører, at der opstår en uoverensstemmelse i forhold til deres online image. Set i forhold til modellen, kan mål og visioner henføres til Relationspsykologernes kultur, der således beskriver, hvem Relationspsykologerne er. Projektet vil derfor forsøge at opnå indsigt i, hvem Relationspsykologerne er, hvorudfra deres mål og visioner kortlægges, så disse kan udtrykkes på hjemmesiden. Herigennem opnås yderligere en forståelse for processen; expression. Håbet er her, at vi akkurat kan udtrykke, hvem Relationspsykologerne er, via hjemmesiden. På den måde kommer deres image i overensstemmelse med Relationspsykologernes ønsker. 68 5
21 INF8 Semesterprojekt Aalborg Universitet Gruppe PROBLEMFORMULERINGEN Problemformulereingen opbygges så den afspejler overstående problemstillingen. Herudfra opstilles følgende hovedproblemstilling: Hvordan kan vi skabe Relationspsykologernes image på en hjemmeside? Ifølge modellen på figur 1, sker en ændring, skabelse eller opretholdelse af et image på baggrund af en organisations identitet. Da denne identitet udtrykkes af kulturen, hvem de er, bliver det nødvendigt at undersøge Relationspsykologerne, for at finde ud af, hvordan de skal udtrykke sig selv. For at kunne løse denne overordnede problemstilling, er det nødvendigt at opstille denne underproblemstilling: Hvordan udtrykker Relationspsykologerne sig selv, over for de tre målgrupper, så udtrykket matcher med Relationspsykologernes værdier og visioner? For at løse underproblemstillingen, og dermed svare på hovedproblemstilling, vil vi undersøge de afsender/modtager forhold, der gør sig gældende for Relationspsykologerne og deres målgrupper. Denne viden opnås gennem et tæt udviklingssamarbejde med Relationspsykologerne, hvilket suppleres med interviews, der efterfølgende analysers ud fra analysemodellen for visuel kommunikation på hjemmesider. For at sikre synlighed og fremme forståelsen for dette udtryk, benyttes også retoriske appelformer og designprincipper. Ved at arbejde med processen expression, i modellen på figur 1, behandler vi Relationspsykologernes udtryksform på internettet, så der kommer overensstemmelse mellem hvem de er og hvad de viser. Dette danner dermed grundlaget for skabelsen af et image. 6 68
22
23 INF8 Semesterprojekt Aalborg Universitet Gruppe 26 4 METODE I dette afsnit redegøres for den såvel metodiske som videnskabsteoretiske tilgang til projektet. Her beskrives den fænomenologiske og hermeneutiske indgangsvinkel, hvorudfra projektet anskues. Den hermeneutiske tilgang opnås gennem benyttelsen af en agil udviklingsmetode, hvor der inkrementielt arbejdes frem mod en endelig forståelse af problemstillingen via iterationer. Den fænomenologiske forståelse kommer til udtryk gennem brugen af en semistruktureret interviewguide, hvor fænomenet afdækkes. 4.1 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG I dette projekt arbejdes der med undersøgelse af fænomenet om, hvordan Relationspsykologernes værdisæt kommunikeres ud til deres målgrupper og samtidig imødekommer deres værdier. Phenomenlogy is a method of description; it aims to show how things are and not merely to define what they are. (Schubach, 2006) Fænomenologien vil fremtræde arbejdsmåden, hvilket gælder indsamling af empiri, analysering og refleksion over resultater. Fænomenologien benyttes til at forstå, hvorledes målgrupperne ser og oplever Relationspsykologernes medierede kommunikation i henhold til deres eget værdisæt. Ved indsamlingen af empirien, gennem interviews af Relationspsykologerne, forsøges det at lade fænomenet gå til sagen selv, hvilket opstår ved ikke af have et forudbestemt fokus eller inddrage teorier. Fremtrædelsen af fænomenet afhænger af dét subjekt, som erkender, og den sammenhæng fænomenet optræder i. Fænomenet bliver derfor det bestemmende for metode- og teorivalg. Dette skyldes, at vi ikke ønsker en situation hvor der afviges fra fænomenet, hvilket kan opstå, hvis ikke man lader fænomenet være det bestemmende for relevansen af metoder og teorier. Igennem projektet vil der blive taget højde for førstepersonsperspektivet, og at det ikke er muligt frigøre sig fra egen bevidsthed. Dette gøres ved at diskutere og reflektere over forståelser og fordomme før påbegyndelse af indsamlingen af empirien. Ved hjælp af dette reduceres den naturlige indstilling og fordomme suspenderes (Birkler, 2010). Vi får, via empiriindsamlingen, et indblik i besøgendes livsverden, og hvorledes de opfatter denne. Når møder og evaluering sammendrages, opnås et indblik i den fælles kontekst, de udspilles i. Det er i denne livsverden, hvori fænomenet fremtræder. Der er derfor nødvendigt, at forstå brugerens livsverden eller fragmenter af denne for at kunne forstå fænomenet. 68 7
24 Gruppe 26 INF8 Semesterprojekt Aalborg Universitet Hermeneutikken fremkommer i bearbejdelsen og forarbejdelsen af empirien, hvor besøgendes opfattelse af fænomenet findes. Således sættes fordomme på spil, for på den vis at indgå i en horisontal sammensmeltning med besøgendes og egen horisont. Forståelsesprocessen kan forklares ved hjælp af den hermeneutiske cirkel (Riis, 2006). Indsamling af empiri Hypotese/ forståelse Opsummering Figur 2 Før indsamlingen af empiren, forefindes en række fordomme omkring fænomenet. Disse bliver be eller afkræftet gennem empirien via processen. Herefter vil der opstå nye fordomme med empirien, hvilket der ikke nødvendigvis er bevidsthed omkring. Hver gang ny viden tilegnes, vil der være nye fordomme forbundet. Denne proces, som bliver illustreret på figur 2, vil blive gentaget gennem projektets iterationer, hvorved forståelse af fænomenet vil udfolde sig. Ved hver iteration vil der fremkomme en opsummering af fænomenet før en ny indsamling af materialer påbegyndes. Der vil løbende blive tolket og analyseret på fænomenet og dets underliggende spørgsmål, hvorved en dybere forståelse opnås. De enkelte dele, som ses i form af teori, metoder og analyse vil blive forstået ud fra hele projektet og projektet vil blive forstået ud fra delene (Højberg, 2009). Ved hjælp af hermeneutikken og fænomenologien bliver der stilet efter at være så videnskabelige og objektive som mulige, hvilket sker gennem læringsprocessen, hvor vi er aktivt erkendende og forsøger at forholde os selvkritisk. Gennem en hermeneutisk arbejdsproces opnås en indsigt og forståelse for fænomenet og dets underliggende spørgsmål, hvilket er grundlaget for besvarelsen af problemformuleringen. Endvidere vil fænomenet komme mere til syne ved hjælp af den iterative proces, hvor nye informationer og indsigter skaber forståelsen. Hermeutikkens genstandsfelt er forståelse, hvori det er fænomenets opgave at se på fænomenet, der forstås. 8 68
25 INF8 Semesterprojekt Aalborg Universitet Gruppe AGIL UDVIKLINGSMETODE Projektet udføres efter en agil arbejdsmetode inspireret af Scrum (Cohn, et al., 2007). Der vil i den sammenhæng blive brugt begreber fra Scrum til beskrivelse af de forskellige roller og værktøjer, der vil blive brugt i forbindelse med projektet. Formålet med at bruge en agil arbejdsmetode er, at den tager højde for ændringer til produktet undervejs i processen. Da det kan være svært for Relationspsykologerne at udarbejde en endelig kravspecifikation for deres hjemmeside i starten af projektet, grundet holdningsændringer og fokusskift, vil det være gunstigt med en iterativ tilgang til problemstillingen. Behovene for hjemmesiden stilles af Relationspsykologerne og i samarbejde med projektgruppen opnås en fælles forståelse for det samlede kommunikationsprodukt. Under projektforløbet vil der være løbende kontakt til Relationspsykologerne gennem interviews og udvekslinger, hvor der arbejdes frem mod en fællesforståelse for problemstillingen, hvilket udmunder i kravspecifikationer for hver iteration. Kravspecifikationerne udvikles i samarbejde med og til gavn for både Relationspsykologerne og projektgruppe. Dette gøres, da det kan være svært at definere krav til produktet uden det fulde kendskab til de tekniske muligheder. Derudover kan fællesskabet omkring kravspecifikationerne hjælpe til udformning af den bedste løsning, idet de ikke altid selv er klar over hvad de egentlig ønsker (Larman, 2003, pp ). Udviklingen foregår i iterationer, hvor der arbejdes med en delmængde af problemstillingen. Efter hver iteration afholdes et evalueringsmøde med Relationspsykologerne, hvor resultaterne for den foregående iteration fremvises og evalueres. Dette sikrer, at gruppens forståelse for problemstillingen harmonerer med Relationspsykologernes. I dette projekt bruges Relationspsykologerne som reference i henhold til kendskab til målgruppen, hvilket danner grundlag for kommunikationsdesignet og hermed deres udtryksform på internettet. Slutbrugeren for hjemmesiden er ikke involveret, da psykologhjælp er et ømtåleligt emne, hvilket også er omfattet af tavshedspligten jævnfør forvaltningsloven. Læseren henvises til dikussionen for en uddybning af dette forhold. 4.3 SEMISTRUKTUREREDE INTERVIEWGUIDE For at opnå en forståelse for målgruppen, gennem Relationspsykologerne, er det blevet valgt at afholde kvalitative interviews, hvor i en semistruktureret tilgang vil blive anvendt. I denne metode er rækkefølgen på spørgsmålene fastsat på forhånd og inddelt efter emner, hvori formulering ikke er fastlåst (Kvale & Brinkmann, 2009, pp ). 68 9
26 Gruppe 26 INF8 Semesterprojekt Aalborg Universitet For at gøre møderne semistrukturerede vil der blive benyttet åbne spørgsmål, som karakteriseres ved ikke at lægge faste rammer for svarene. Respondenten har derved i højere grad mulighed for, at udtrykke egne holdninger og meninger. Det er ligeledes muligt for respondenten at komme ind på nye relevante emner, hvorved interviewerne kan spørge ind til dette til at opnå nye indsigter og lade fænomenet gå til sagen selv. Interviewguiden benyttes således til, at sikre en struktur for emnerne der ønskes dækket, hvori interviewet har mulighed for at udvikle sig i andre retninger. Der findes ingen skabelon for, hvorledes semistrukturerede interviews skal se ud, men vi har ud fra Steiner Kvales teori udviklet en model over, hvordan dette gribes an i dette projekt. Semi-struktureret Emne opdeling Overskuelighed for repondenterne Ikke-akademisk Holde det på et forståeligt niveau Tryghed Forklarede meningen med interviewet, havde pejlemærker, neutrale omgivelser/offentligt sted. Én interviede og den anden supplerede. Figur 3 Figur 3 hvorledes interviewguiden udvikles. Metode lægger vægt på at have respondenten i fokus, hvori der gennemgås en række stadier for at opnå en semistruktureret tilgang. På det første stadie er det vigtigt, at skabe en tryghed hos respondenten, hvor man imødekommer dem ved eksempeltvist at være i deres daglige omgivelser. Derefter er det vigtigt, at man ikke benytter et akademisk sprog, da det er vigtigt at holde sig på et forståeligt niveau. Dertil er det vigtigt at opdele spørgsmålene i emner for på den vis at skabe struktur og overskuelighed i interviewet (Kvale & Brinkmann, 2009, pp ). Måden hvorpå data fra de semistrukturerede interviews analyseres sker ved hjælp af coding metoden. Møderne bliver derfor transskriberede, således at det er lettilgængeligt at lave highlights i teksten. Highlights benyttes til at fremhæve vigtige citater, hvilket kan gøres efter emner, hvor hvert emne får tildelt sin egen farve. Dette er medvirkende til, at disse data hurtigt kan findes frem, når der er et behov for dette
27 INF8 Semesterprojekt Aalborg Universitet Gruppe 26 5 TEORI I følgende afsnit redegøres for de teorier der anvendes til besvarelsen af problemformuleringen. For at kunne få en forståelse af hvem Relationspsykologerne er, er vi nødt til at forstå den kontekst de er i. For at forstå denne kontekst er vi nødt til at få en indsigt i deres kommunikationssituation hvilket opnås igennem kommunikationsmodellen. Desforuden indeholder afsnittet teorier vedrørende retoriske appelformer samt de fire designprincipper, der benyttes til at formgive den henholdsvis sproglige og visuelle kommunikation på det kommunikationsprodukt der udvikles. 5.1 MODEL TIL ANALYSE AF VISUEL KOMMUNIKATION PÅ WEBSITES Lisbeth Thorlacius kommunikationsmodel (Thorlacius, 2004) (figur4) kan anvendes til planlægning og analyse af den visuelle kommunikation på hjemmesider. Den indeholder en række definitioner på de væsentligste aspekter ved kommunikationssituationen og opstiller ligeledes en struktur til analyse af disse. Modellen bruges til at opnå indsigt i Relationspsykologerne selv og deres målgrupper, sådan kommunikationen på hjemmesiden kan målrettes disse modtagere. Modellen skal ydermere bruges til at undersøge navigative og strukturelle muligheder på hjemmesiden, så informationerne på siden kan fremstilles på en logisk og overskuelig måde. KONTEKST Referentiel funktion Intertekstuel funktion AFSENDER (Faktiske) Intention Emotiv funktion AFSENDER (Implicitte) Ekspressiv funktion PRODUKT Formal æstetisk funktion MEDIE Fatisk funktion Navigativ funktion MODTAGER (Implicitte) Konativ funktion Interaktiv funktion MODTAGER (Faktiske) Kognitiv reception Konativ reception Emotionel reception Emotiv funktion KODE Metakommunikativ funktion Intersemiotisk funktion Figur 4 Gennem en kombination af æstetik og funktion, søger modellen at opsætte retningslinjer for skabelse af en god hjemmeside, ved at benytte den rette kommunikation. Strukturen bygger på en videreudvikling af Roman Jakobsons kommunikationsmodel, som er funderet i lingvistikken og 68 11
28 Gruppe 26 INF8 Semesterprojekt Aalborg Universitet udviklet med henblik på sproglig kommunikation, hvilket er blevet suppleret med en række fagtraditioner, der indbefatter semiotik, kunsthistorie, kommunikationsteori, grafisk design og itdesign. I følgende passage behandles de forskellige kommunikationsfunktioner i modellen, hvor også hvert af modellens elementer beskrives AFSENDER Afsenderen er den, som er ansvarlig for at en kommunikativ handling i produktet finder sted, hvorved det er vigtigt at skelne mellem den implicitte og faktiske afsender. Den implicitte afsender kan findes ud fra produktet, da det er muligt at finde eksempler på dennes følelser og holdninger, der eksempeltvist kommer til udtryk via sprogbrug og farvevalg. Den faktiske afsender er den egentlige afsender, som via mediet kommunikerer til modtageren. For at få viden om denne afsender, foretages en række undersøgelser, hvilket blandt andet kan ske via interviews. Kommunikationsfunktionen, der er knyttet afsenderen, er inddelt i betegnelserne: den ekspressive og de emotive funktioner. Den ekspressive funktion er et udtryk for afsenders følelser og holdninger. Den omhandler afsenderens synlighed i produktet i form af bevidste eller ubevidste valg af æstetiske virkemidler, såsom farver og deres sammensætning, lys og stemningsskabende udtryk, illustrationer og typografiske valg. Den ekspressive funktion gælder i denne model kun for afsender, hvorimod de emotive funktioner er at finde hos både modtager og afsender. Ifølge Lisbeth Thorlacius kan der være tale om tre former for emotive funktioner: Den første er et udtryk for følelser, holdninger som afsender besiddelser og som modtageren fremkalder. Dette komme til udtryk når afsender udvikler en målrettet visuel kommunikation i en kontekst, hvori deres egen smag fremstilles og samtidig er med til at påvirke målgruppens smag og opfattelse af, hvad der eksempeltvist er æstetisk tiltalende. Den anden emotive funktion ses, når afsender ønsker at fremkalde følelser og holdninger hos modtageren, hvor det ikke er sikkert, at afsender er i besiddelse af disse. Dette er relevant, når afsender skal henvende sig til et andet segment, som afsenderen ikke selv er en del af, hvorved vedkommende skal være i stand til at sætte sig ud over egne holdninger og skabe et design, der appellerer til modtageren. Den tredje emotive funktion er et udtryk for de følelser og holdninger der kan fremkaldes ved hjælp af produktet, hvor afsenderen ikke havde intentionen om at skabe disse. På modellen ses det også, at afsenderen har yderligere en faktor i form af intention, hvor man fokuserer på deres hensigt MODTAGER Kommunikationsmodellen indeholder en tilsigtet modtager, som afsenderen ønsker at påvirke. Når der arbejdes med modtager, så er det vigtigt, at der skelnes mellem modtagere og målgrupper. De kan godt være den samme, hvilket afhænger af hvorledes kommunikationsindsatsen er blevet tilrettelagt. I andre tilfælde er modtager og målgruppe ikke den samme. I modellen skal modtageren anses for at omfatte både modtagere, brugere og målgrupper, hvor der skelnes mellem den 12 68
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereFormalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF
Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs mereGruppe 1 begreber om kommunikation, community og brugerinvolvering
Gruppe 1 begreber om kommunikation, community og brugerinvolvering Med udgangspunkt i Lego's website vil vi analysere graden af brugerinvolvering og communitydannelse, som Lego.com lægger op til. Herunder
Læs mereGiv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereKonfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale
Konfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale Workshop 10 Konflikter hører til det at være menneske og er derfor også en del af vores arbejdsliv Konflikterne kan derfor ikke undgås, men det
Læs mereDreamtours. Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation
Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation Dreamtours En visuel identitet skabt af Anders Hanberg, Camilla Sabatinski, Mathis Gallego- Pedersen og Peter Schindler. Den danske multimediedesignklasse - 1.semester
Læs merePlanlæg din kommunikation
Planlæg din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som står over for en kommunikationsindsats vil sikre, at dine budskaber når frem vil kommunikere effektivt med medarbejderne vil gøre indtryk på dine
Læs mereReklameanalyse - trykte reklamer
Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereGenerelle ideer til Messecenter Vesthimmerland
Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt
Læs mereProjekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen
Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1 Bedre Lytning DANMARK Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 2 Lytningens kunst At høre eller at lytte - det er spørgsmålet At lytte er en svær kunst inden for kommunikationen.
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereKommunikationspolitik
Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den
Læs mereLÆRINGSMÅL CASE: DANSK SUPERMARKED OPGAVEN BESTÅR AF TRE DELE: INDIVIDUEL TID:
INDIVIDUEL TID: 1030-1230 LÆRINGSMÅL Eleven kan vurdere teksters afsender og målgruppe, skaffe sig overblik over multimodale teksters opbygning og afgøre, hvordan en tekst skal læses Eleven har viden om
Læs mereUDFORMNING AF POLITIKKER, REGLER, PROCEDURER ELLER GODE RÅD SÅDAN GØR DU
UDFORMNING AF POLITIKKER, REGLER, PROCEDURER ELLER GODE RÅD SÅDAN GØR DU HVORFOR? På Aalborg Universitet ønsker vi, at vores interne politikker, regler og procedurer skal være enkle og meningsfulde. De
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereGiv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereForskellige slags samtaler
Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger
Læs mereKommunikationspolitik
Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.
Læs mereTIPS OG TRICKS I PROJEKTSKRIVNING
TIPS OG TRICKS I PROJEKTSKRIVNING FORMELLE KRAV TIL RAPPORTEN Længde: Bilag: 5-10 sider (med font str. svarende til Times New Roman 12) Hvis det ønskes kan evt. ekstra figurer, specifikke udregninger,
Læs mereProfessionel borgerkontakt - MBK A/S
Er du i kontakt med mennesker i og uden for organisationen? Vil du være bedre til at få dine budskaber igennem på en god og ordentlig måde? Blive hørt, forstået og respekteret? Kunne styre samtaler bedre?
Læs merePERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30
PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:
Læs mereVejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring
Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.
Læs mereMetoder og produktion af data
Metoder og produktion af data Kvalitative metoder Kvantitative metoder Ikke-empiriske metoder Data er fortolkninger og erfaringer indblik i behov og holdninger Feltundersøgelser Fokusgrupper Det kontrollerede
Læs merestrategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2
KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi
Læs mere1.0 Indledning...7 1.1 Computermedieret individualisering...8. 1.2 Problemstilling...9. 2.0 Metode...6. 2.1 Opbygning af projektet...
1.0 Indledning...7 1.1 Computermedieret individualisering...8 1.2 Problemstilling...9 2.0 Metode...6 2.1 Opbygning af projektet...11 2.2 Videnskabsteoretiske overvejelser...12 2.2.1 Projektets videnskabsteoretiske
Læs mereOm essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:
Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet
Læs mereKommunikation muligheder og begrænsninger
Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab
Læs mereEn kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview
En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem
Læs mereOtte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group
Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.
Læs mereSøren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166
Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereAT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen
AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder
Læs merePrincipper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole
Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereSkriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda
Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan
Læs merekan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport
Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan
Læs mereFørsteårsprøven 2015. Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner
Førsteårsprøven 2015 Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner Projektbeskrivelse Formål Som afslutning på første studieår skal I gennemføre et tværfagligt projektforløb, der skal afspejle væsentlige
Læs mereRetorik FIP Fagkonsulent Sune Weile
Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt
Læs mere3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015
Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereMette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen
Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen INDLEDNING Jeg har valgt at gøre brug af anerkendende relationer, da jeg mener at mennesker altid udvikler sig i
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereNORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN
NORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN Opstillingsmetoden er et unikt redskab, der er blevet integreret i Nordahl Coaching ApS til mønsterbrud for unge og voksne dels ved individuelle
Læs mereOliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp
Kost ved slidgigt Case 2. Personlig fysisk hjælp Problemobservering Sygdommen slidgigt også kaldes artrose er den mest udbredte led sygdom overhovedet, det kan medføre voldsomme smerter. Sygdommen påvirker
Læs mereINSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB
INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan
Læs mereVelkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS
Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereAktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)
Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår
Læs mereKommunikative Funktioner INDHOLDSANALYSE - på tværs af medier. Henrik Juel September 2018
Kommunikative Funktioner INDHOLDSANALYSE - på tværs af medier Henrik Juel September 2018 Kommunikation er meget mere end udveksling af sand/falske deskriptive udsagn (fakta) Når vi kommunikerer gør vi
Læs mereSigne Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.
Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:
Læs mereÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM
Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs mereÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD
ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og
Læs mereBilledkunst B stx, juni 2010
Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener
Læs mereKOMMUNIKATIONSPOLITIK
KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,
Læs mereElevens alsidige personlige udvikling
Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.
Læs mereUdarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g.
Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig
Læs mereLedelseskommunikationens
MARIANNE WOLFF LUNDHOLT ANETTE ULDALL Ledelseskommunikationens værktøjskasse INDHOLD FORORD 3 INTRODUKTION 4 LEDELSESKOMMUNIKATIONENS VÆRKTØJSKASSE 6 Målgruppe 8 Formål 10 Budskab 10 Forventede reaktioner
Læs mereforklare forskellen mellem forklare forskellen mellem Eleven bør være i stand til at skelne mellem sin egen subjektive smag inden for kunst og æstetik
Billedkunst Faglige mål med kommentarer fra vejledningen 2017 B STX C STX Kommentarer undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori undersøge en problemstilling
Læs mereDet er vigtigt at være en god formidler og taler
Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereKommunikationspolitik 2014
Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereSådan får du booket. flere møder!
Sådan får du booket flere møder! Mødebooking er en svær disciplin, som kræver øvelse at mestre. Det handler grundlæggende om at forstå menneskets psykologi og forskellige sindstilstande. Disse spiller
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereIDA Personlig gennemslagskraft
IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereGenerel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen
Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.
Læs mereGrundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
Læs mereAftagerpanelundersøgelser på. Læreruddannelsen UCC BAGGRUNDSNOTAT
BAGGRUNDSNOTAT Aftagerpanelundersøgelser på Læreruddannelsen UCC AFTAGERPANELUNDERSØGELSERNES FORMÅL Aftagerpanelundersøgelserne giver på systematisk vis uddannelserne viden om aftageres vurderinger af
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereAfsluttende Projekt - Kom/IT
1 Afsluttende Projekt - Kom/IT Rasmus H. Plaep 1 Billedkilde: http://blog.snelling.com/files/2015/01/business-107.jpg Indhold... 0 Indledning... 2 Problemafgrænsning... 2 Problemformulering... 2 Teori...
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereVi arbejder med en bevægelse fra ydre mod indre styring med fokus på udvikling af vores unges selvværd/indre kerne og Jeg-styrke.
Pædagogiske metoder På Fonden Egesborg arbejder vi med en række pædagogiske tilgange og metoder. Vi bruger disse værktøjer med udgangspunkt i det enkelte barns/unges individuelle behov, dets ressourcer
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mere