Børnecentre Udarbejdet af Dagtilbud & Skole, januar 2018
|
|
- Karen Justesen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børnecentre Udarbejdet af Dagtilbud & Skole, januar 2018
2 Indhold Indledning... 2 Resume... 3 Baggrund... 4 Historisk udvikling... 6 Mål for børnecentre i Vejen Kommune... 7 Ledelsesstrukturen i et børnecenter... 8 Hvordan ser et børnecenter ud i praksis?... 9 Kontaktoplysninger
3 Indledning Denne beskrivelse af børnecentre henvender sig til forældre, medarbejdere og politikere i Vejen Kommune, der ønsker større indsigt i børnecentermodellen. Formålet med beskrivelsen er at præsentere: a) Hvad er et børnecenter? b) Hvorfor har Vejen Kommune valgt at etablere børnecentre? c) Hvordan ser børnecentrene ud i praksis? Beskrivelsen er opdelt i to dele. Den første del redegør for de faktuelle baggrundsoplysninger, der ligger til grund for børnecentermodellen i form af formål, lovgivning, organisering og historik. Den anden del redegør for de faglige og pædagogiske forventninger, der er til dagtilbud og skoler i Vejen Kommune, og hvordan disse understøttes af børnecentrene. 2
4 Resume Hvad er et børnecenter, og hvorfor har Vejen Kommune valgt at etablere børnecentre? Et børnecenter er defineret som en samlet juridisk enhed, hvor skole-, SFO- og børnehavedelen har en fælles ledelse og bestyrelse. Etableringen af børnecentre har hjemmel i folkeskolelovens 24 a. Beslutningen om at etablere børnecentre er baseret på, at alle elever i Vejen Kommune skal have de bedste betingelser for læring samtidig med, at skole og dagtilbud så vidt muligt er placeret i nærområdet. Børnecentrene har fokus på optimal udnyttelse af kompetencer og ressourcer, hvilket blandt andet afspejles i arbejdet omkring sammenhæng i overgangen mellem dagtilbud og skole. Efter det første børnecenter blev etableret i 2009, er der etableret yderligere seks børnecentre, hvoraf det ene i dag er et filialbørnecenter. Dermed er der i 2018 seks børnecentre og et filialbørnecenter i Vejen Kommune. Børnecentrene er forpligtet til at følge de politiske mål på både dagtilbuds- og skoleområdet, ligesom de arbejder med udgangspunkt i kerneopgaven på henholdsvis dagtilbuds- og skoleområdet. I det følgende vil de faktuelle baggrundsoplysninger, der ligger til grund for etableringen af børnecentre i Vejen Kommune, blive beskrevet. 3
5 Baggrund I dette afsnit redegøres der for børnecentrenes lovmæssige forankring samt sammenhængen med tidligere og eksisterende tema-/helhedsplaner. Børnecentrene er lovmæssigt forankret i Folkeskolelovens 24 a (se tekstboks 1). Her fremgår det, at kommunalbestyrelsen, på baggrund af udtalelser fra skole- og forældrebestyrelse, kan beslutte, at en mindre folkeskole og et mindre dagtilbud skal have fælles leder og fælles bestyrelse. I Vejen Kommune er et børnecenter defineret som en samlet juridisk enhed, hvor skole, SFO og børnehave har en fælles ledelse og bestyrelse. Det første børnecenter blev etableret i 2009 i forbindelse med udarbejdelsen af Temaplanen samme år. Det primære fokus i temaplanen er, at: Eleverne i Vejen Kommune har de bedste betingelser for læring Der sikres en optimal udnyttelse af kompetencer og ressourcer Tekstboks 1ks 1 Lovgrundlag for oprettelsen af børnecentre Folkeskolelovens 24 a.: Efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen i et kommunalt dagtilbud eller fritidshjem oprettet i henhold til dagtilbudsloven kan kommunalbestyrelsen for små skoler og små afdelinger af en skole, jf. 55, stk. 1, 2. pkt., beslutte, at en folkeskole med eventuel skolefritidsordning og et dagtilbud eller fritidshjem skal have fælles leder og fælles bestyrelse. Målet om at skabe de bedste betingelser for læring bevirker, sammen med et politisk ønske om at skole og dagtilbud så vidt muligt er placeret i nærområdet, at det første børnecenter bliver etableret. Det sker ud fra en betragtning om bæredygtighed, hvor sammenlægningen vil medføre større volumen, bedre udnyttelse af kompetencer og ressourcer til gavn for børnene. 4
6 I den Helhedsplan, der gælder for , fremgår det, at: Skoler med elever organiseres som børnecenter og skoler med færre end 100 elever nedlægges eller organiseres som filialbørnecenter 1. Når en skole ansøger om at blive et børnecenter, bliver der lagt vægt på, at der skal være tydelige fordele i forhold til faglig kvalitet og optimal udnyttelse af ressourcer, kompetencer og fysiske rammer. Derudover er det afgørende, at de yngste børn ikke får uhensigtsmæssig lang transporttid til skole, samt at dagtilbud og undervisning i nærområdet fastholdes. I det næste afsnit bliver udviklingen i antallet af børnecentre og tidslinjen for etableringen af børnecentrene præsenteret. 1 Et filialbørnecenter, er defineret som et børnecenter, der juridisk og ledelsesmæssigt er placeret under en overbygningsskole. 5
7 Historisk udvikling Vejen Kommune har haft børnecentre siden Der er i begyndelsen af skoleåret 2017/18 seks børnecentre og et filialbørnecenter i kommunen: Børnecentre (knap 3 år til 6.kl.): Andst Børne- og Skolecenter, Føvling Børnecenter, Gesten Børnecenter, Glejbjerg Børne- og Skolecenter og Skodborg Børnecenter. Børnecenter (0 år til 6.kl.): Holmeå Børnecenter Filialbørnecenter (organiseret som filial under skole): Lintrup Filialbørnecenter (filial under Rødding Skole) Figur 1:Tidslinje for etablering af børnecentre 2 : Det næste afsnit redegør for børnecentrenes kerneopgaver, samt hvilke resultatmål børnecentrene er forpligtiget til at arbejde hen imod. 2 Tidslinjen viser året for den åbning af børnecentrene. 6
8 Mål for børnecentre i Vejen Kommune Børnecentrene følger de politisk besluttede mål og kerneopgaven for dagtilbuds- og skoleområdet. Resultatmålene for børnecentrene følger målene for dagtilbud og skole og er formuleret indenfor nedenstående områder (se i øvrigt Sprogvurdering Nationale test Trivselsmålingen Forældretilfredshedsundersøgelsen På børnecentrene bliver der udarbejdet en samlet driftsog udviklingsaftale for dagtilbuds- og skoledelen, med udgangspunkt i de politisk fastsatte resultatmål. Tekstboks 2 Kerneopgaven for dagtilbud og skole er: På dagtilbudsområdet at fremme barnets muligheder i livet. På skoleområdet at alle børn bliver udfordret, så de til stadighed bliver dygtigere, som de kan.. 7
9 Ledelsesstrukturen i et børnecenter Et børnecenter har en børnecenterleder, som har det overordnede ledelsesansvar for hele centret. Derudover er der en souschef for børnecentret, som har den daglige ledelse af dagtilbuddet og SFO. Børnecenterlederen og souschefen udgør ledelsesteamet i centret. Her er fokus på den strategiske ledelse. I et filialbørnecenter er skolederen, på skolen centret er tilknyttet, den ansvarlige leder. Ledelsesteamets sammensætning afgøres af skolelederen. I det følgende afsnit vil det blive præciseret, hvordan et børnecenter ser ud i praksis. 8
10 Hvordan ser et børnecenter ud i praksis? Når man besøger de forskellige børnecentre vil man opleve, at de har forskellige fokusområder, selvom de arbejder ud fra et fælles grundlag. I det følgende præsenteres fortællinger fra de forskellige børnecentre. as Andst Børne- og Skolecenter: Andst Børne- og Skolecenter rummer ca. 220 børn fra alderen knap 3 år, hvor de starter i børnehaven, og til 6. klasse. Det giver unikke muligheder for at skabe sammenhæng i børnenes liv. Derudover er der iværksat et samarbejde med dagplejen, så overgangen mellem dagpleje og børnehaven bliver så god og let som mulig for det enkelte barn og forældre. Om sprogindsatsen: Når børn møder skolen som 6-årige kommer de med forskellige udgangspunkter. Nogle kan 2000 ord, andre 4000 og nogle mange flere. Ordforrådet har stor betydning for børnenes læseudvikling og man ved, at det har betydning for, hvordan man klarer sig i uddannelsessystemet. Når barnet er 6 år, kan man ikke udligne forskellen, altså barnet kan ikke indhente det barn, der har større ordforråd. Det kan forbedres og udvides, men forskellene indhentes ikke. Dette arbejde foregår fra barnet er 0-6 år. Derfor arbejder vi intensivt med sproget. Gennem systematisk indsamling og analyse af data har vi mulighed for at iværksætte målrettede og tidlige indsatser. I Andst samarbejder dagplejen, børnehaven og skolen om børnenes sproglige udvikling. Forældre Rikke Ulbrandt Henriksen udtaler: De skal ikke starte forfra ved overgang fra børnehave til førskole eller fra førskole til skole - eller fra skole til sfo. De kender mit barn allerede og ved hvad det kan og hvor det skal hjælpes. Jeg tænker at det er muligt at nå længere fagligt og socialt med mine børn end man kan andre steder hvor man er nødt til "at starte forfra" hver gang barnet skifter institution, afdeling, gruppe o. lign. 9
11 Føvling Børnecenter: Vejen Kommunes værdier er Nytænkning, Anerkendelse, Sammenhæng og Ansvar. I Føvling Børnecenter er nytænkning bl.a. at give plads til hinanden, tænke anderledes og se børnene, hvor de er. Anerkendelse er bl.a. at blive anerkendt som et helt menneske, acceptere forskellighed og åbenhed. Sammenhæng er fælles spilleregler, en rød tråd fra barnet starter i børnehave og til barnet forlader skolen efter 6.klasse. Ansvar er for os, at alle tager et medansvar både ansatte, børn og forældre. Forældre udtaler: Vi har valgt Føvling Børnecenter, da vi ønsker, at vores børn får en tryg hverdag i rammer - hvor både omsorg, faglig kompetence og social trivsel er i højsæde. Føvling Børnecenter er et børnecenter med fokus på udvikling, børnenes trivsel og et godt samarbejde. [Om overgangen fra børnehave til førskole] Børnene kender alle hinanden fra børnehaven, og skal ikke forholde sig til en masse nye elever i klassen. De kender omgivelserne og har set pædagogerne igennem den sidste tid i børnehaven. Elever siger: Jeg synes at Føvling Børnecenter har et godt sammenhold, og fordi vi ikke er så mange, kender alle hinanden. Det er super hyggeligt. Jeg synes det er godt, at søskende kan være sammen til aktiviteter og fælles dage. Jeg synes det er sjovt, når de små hepper på de store til fodbold i frikvarteret eller ser på i idræt, fx når vi hopper længdespring. Medarbejdere fortæller: Vores største styrke er vores mulighed for at være fleksible i vores hverdag, så vi kan give børnene både en god dag på kort sigt og en god fremtid på den lange bane. Det gode ved at være et børnecenter, er at vi tidligt kan starte samarbejdet omkring det enkelte barn, at vi får flere samarbejdspartnere og derfor flere forskellige kompetencer at gøre brug af. 10
12 Gesten Børnecenter: Leder af Gesten Børnecenter, Janus Harloff Lynggaard, fortæller: I Gesten Børnecenter skal alle føle sig som en del af et fællesskab, derfor vil vi skabe gode rammer for det enkelte barn i en anerkendende dialog med barnets forældre. Vores mål for sprogområdet (Literacy) er, at skabe en samstemt lærings- og vurderingskultur på tværs af dagtilbud og skole, hvor der bidrages med særlig viden fra de fagprofessionelle til gavn for alle børn, fra de starter i børnehaven, til de går ud af 6. klasse. Souschef på Gesten Børnecenter, Karen Bohlbro, udtaler: I vores børnehaveafdeling arbejder vi med Literacy i hverdagen. Vi vil skabe en fælles forståelse for begrebet Literacy i både dagtilbuddet og i overgangen til skolen. De fagprofessionelle i Gesten Børnecenter etablerer i samarbejde et inkluderende, udfordrende og sprogstimulerende miljø, som giver børn interesse i og lyst til at legeskrive i en tidlig alder. Målet er at udvikle en positiv tilgang til skriftsproget. I børnehaveafdelingen har vi etableret et ABC hus, hvor børnene har mulighed for at fordybe sig i at tegne eller legeskrive med forskellige materialer enten sammen med en voksen eller bare børn i grupper på højst fire. Ligeledes er der etableret en Kulturhule, hvor der er fokus på bøger og spil med bogstaver og tal, også her er der mulighed for at sidde alene i en lille gruppe børn eller lave aktiviteter sammen med en voksen. Mor til et børnehavebarn og et skolebarn fortæller: Da jeg første gang blev præsenteret for børnestavning tænkte jeg det er skørt! Hvorfor skal de ikke lære at skrive og stave rigtigt fra starten af?! Men jeg er heldigvis blevet klogere og kan se den kæmpe udvikling, børnene er igennem. De vokser, når de kommer hjem og kan læse en historie op, de selv har skrevet (med børnestavning). Jeg er imponeret over, hvor hurtigt de lærer at læse og skrive. Dreng på mellemtrinet fortæller om hjælp til oplæsning: Jeg bliver glad, når computeren kan læse matematikopgaverne højt. For så kan jeg følge med og lave det samme som min klasse. 11
13 Lintrup Børnecenter: Lintrup Børnecenter er et filialbørnecenter under Rødding Skole, det vil sige at øverste leder er skolelederen fra Rødding Skole. For at skabe sammenhænge i barnets hverdag samarbejder dagplejen, børnehaven og skolen således, at overgangen bliver tryg både for det enkelte barn og for forældrene. I et filialbørnecenter har skoledelen mellem elever og børnehaven har over 30 børn. Forældre udtaler: Dejligt med et lille sted, hvor alle kender hinanden, det skaber tryghed. Vores børn går i LBC, fordi deres syn på tryghed og trivsel lige er i vores ånd. Elever fortæller: Jeg synes, det er rart at de store børn hjælper mig, hvis der er noget, der er svært Dejligt, at man kender alle på skolen Glejbjerg Børne- og skolecenter: I forbindelse med etableringen af Glejbjerg Børne- og Skolecenter arbejdede centrets bestyrelse og ledelse tæt sammen med Glejbjerg Lokalråd om etableringen af udearealerne. Arbejdet resulterede i nye legeredskaber til børnehaven og skolen, en ny hoppepude og ikke mindst etablering af en multibane,til fælles gavn og glæde for hele byen. Projektet er et rigtigt godt bevis på, at med sammenhold, hårdt arbejde og en portion jysk stædighed, kan selv uoverskuelige projekter gøres realisérbare. Hvert år i maj måned gør en gruppe engagerede forældre, sammen med personale fra dagplejen samt børnehave og SFO på Glejbjerg Børne- og Skolecenter en kæmpe ekstra indsats, når sambarytmerne fylder hovedgaden i Glejbjerg med et optog af udklædte børn og voksne. På sådan en dag mærker man virkelig den store lokale opbakning og det sammenhold, der er i byen. Hovedgaden er fuld af fest, flag og farver, og selv de bilister, der bliver fanget bag optoget tager det med et smil. 12
14 Holmeå Børnecenter: Holmeå Børnecenter beliggende i hhv. Hovborg og Lindknud er pr , nyoprettet Børnecenter, bestående af en skoledel og en dagtilbudsdel. Holmeå Børnecenter er således den lokale daginstitution/skole/sfo der rummer børn fra 0 år til og med 12 år. Børnecentret varetager en række opgaver indenfor undervisning, dag og fritidstilbud efter folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Holmeå Børnecenter er en stor del af barnets liv og har derfor et stort ansvar for barnets læring, trivsel og udvikling vores kerneopgave. Børnecentret er i dag fordelt på 3 matrikler; det kommende byggeri af Lindknud børnehave på skolen i Lindknud gør, at vi fremadrettet befinder os på 2 matrikler. Vuggestue og børnehave i Hovborg samt skole, SFO og børnehave i Lindknud. Holmeå Børnecenter er en aktiv medspiller i lokalsamfundet og bygger på en lokal udmøntning af Vejen Kommunes mission, vision og værdier. Det er børnecentrets mål at være det oplagte og naturlige valg for alle forældre i lokalområdet; både i Hovborg og i Lindknud samt det omkringliggende lokalområde. Under mottoet: Sammen om vores fælles børn har ledelsen besluttet, at man i forbindelse med etableringen af Holmeå Børnecenter samtidig etablerer et ressourceteam, der på tværs af hele børnecentret skal sikre fokus på børn med særlige behov - fra de starter i vuggestue eller børnehave til de forlader skoledelen efter 6. klasse. Formanden for Fællesbestyrelsen i Holmeå Børnecenter fortæller: Forældrene vil opleve et tættere samarbejde med børnecentrets personale, hvor gennemsigtighed og vedholdenhed vil være nøgleord, og jeg forventer, at vi vil komme til at se, at ressourceteamets indsats ikke kun vil øge det enkelte barns trivsel, men trivslen generelt i hele børnecentret og dermed være til gavn for alle. 13
15 Skodborg Børnecenter: Skodborg Børnecenter er stedet- hvor det enkelte barn er i centrum! Som noget nyt har Skodborg Børnecenter valgt at sætte Skak på skoleskemaet og er kommunens tovholder for skoleskak og diverse kommunale turneringer. Børnene er fra børnehaven allerede trygge ved at bevæge sig rundt i skoledelen, idet vi har oprettet et fællesbibliotek hvor pædagoger, børnehavebørn og forældre kan låne bøger. Derudover vil nyrenoverede faglokaler, som f.eks. billedkunst-, håndværk og design-, madkundskab- og musiklokalet også kunne benyttes af de mindre børn. På denne måde sikrer vi, at børnene allerede fra børnehavestart bliver trygge ved at færdes i hele centret. Vi, i Skodborg Børnecenter er overbeviste om, at børnecenter-tanken fremmer børnenes udvikling, indlæring og helhedsfornemmelse, således både børn og voksne kan blive fortrolige med stedet og medarbejderne i centret. I Skodborg Børnecenter fokuser vi på sammenhæng i stedet for overgang imellem dagtilbud og skole. 14
16 Kontaktoplysninger Andst Børne- og Skolecenter Markdannersvej Vejen Tlf.: Mail: abc@vejen.dk Føvling Børnecenter Åttevej Føvling Tlf.: Mail: foevlingboernecenter@vejen.dk Gesten Børnecenter Stadion Allé Gesten Tlf.: Mail: gestenboernecenter@vejen.dk Glejbjerg Børne- og Skolecenter Bøgelund Glejbjerg Tlf.: Mail: glejbjergboerne-skolecenter@vejen.dk Skodborg Børnecenter Parkvej 4, Skodborg 6630 Rødding Tlf.: Mail: skodborgskole@vejen.dk Lintrup Børnecenter Nørretoft Lintrup Tlf.: Mail: lintrupskole@vejen.dk Lintrup Børnecenter er en del af Rødding Skole. Holmeå Børnecenter Hovborgvej 1, Lindknud 6650 Brørup Tlf.: Mail: holmeaaskolen@vejen.dk 15
Udvalget for Skoler og Børn - Helhedsplan Forslag til Helhedsplan for Vejen Kommunes skolevæsen
Forslag til Helhedsplan for Vejen Kommunes skolevæsen 2016-2020 1 Indhold Resume... 3 Introduktion til Helhedsplan 2016 2020... 3 Udfordringer... 3 Struktur... 4 Ressourcer... 4 Helhedsplan struktur og
Læs mereVelkommen til Føvling Børnecenter
Velkommen til Føvling Børnecenter Vi har valgt Føvling Børnecenter, da vi ønsker, at vores børn får en tryg hverdag i rammer - hvor både omsorg, faglig kompetence og social trivsel er i højsæde. Mor til
Læs mereOverordnet plan for overgang daginstitution / skole
Overordnet plan for overgang daginstitution / skole Skole og daginstitutioner mødes på ledelsesniveau i oktober måned, for at evaluere sidste overlevering, udvikling af vores samarbejde, vores kommunikation,
Læs mereOmrådeklassificering. Brørup
Brørup Føvling Gesten Glejbjerg Holsted Hovborg Jels Lindknud Lintrup Øster Lindet Hovborg Glejbjerg Lindknud Bække Gesten Holsted Brørup St. Andst Askov Vejen Føvling Lintrup Skodborg Sdr. Hygum Rødding
Læs mereINDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9
Landsbyordninger Dagtilbud-Børn juli 2011 INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 2 Indledning
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse Lintrup Børnecenter
Mål og indholdsbeskrivelse 2018 Lintrup Børnecenter 1 Inklusion Sammenhæng Mål Tiltag Tegn Evaluering Inklusion Lintrup børnecenter er et Filial center til Rødding skole. I Lintrup er børnehave, skole
Læs mereHøring om Landsbyordninger. Baggrundsmateriale
Høring om Landsbyordninger Baggrundsmateriale August 2016 1 1. Indledning Byrådet har på møde 23. august 2016 godkendt Masterplanen for Dagtilbud 2016-2020. Som en del af Masterplanen skal der etableres
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereSprogstrategi dagtilbud Januar 2017
Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres
Læs mereKandidat til skolebestyrelsesvalget ved Sjørring Skole 2010
Charlotte K. Justesen, Fiskervej 26, Nr. Vorupør. Sara i Indskolingen - 2. kl. Sabrina i Mellemtrinet - 4. kl. Medlem af skolebestyrelsen ved Vorupør Skole fra 1. april 2006. Medlem af skolebestyrelsen
Læs mereDragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET
KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer... 5 Børnenes trivsel... 7 Børnenes sundhed...
Læs mereKandidat til skolebestyrelsesvalget ved Sjørring Skole 2010
Anni Lukassen Mellemvej 6, 7700 Thisted Magnus 2. klasse, Johanne 4. klasse og Lasse 6. klasse. Forældreråd i 4. og i 6. klasse. Tidligere været i forældrebestyrelsen. Skolen er børnenes arbejdsplads,
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereIndledning. NOTAT: Evaluering af områdestruktur
Velfærdssekretariatet Sagsnr. 278329 Brevid. 2273661 Ref. LHJ Dir. tlf. 46 31 40 08 lenehj@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af områdestruktur 13. februar 2016 Indledning Som en del af budgetvedtagelsen i
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereHelhedsplan for Dagtilbud i Vejen Kommune
Helhedsplan for Dagtilbud i Vejen Kommune 2017-2021 Resume Helhedsplanen for Dagtilbud 2017-2021 beskriver den fremtidige organisering af Dagtilbud i Vejen Kommune med udgangspunkt i: - 3 institutioner/områder
Læs mereVandpytten, Skatmestervej 8, 3400 Hillerød. Virksomhedsplan
Vandpytten, Skatmestervej 8, 3400 Hillerød Virksomhedsplan 2017-19 Indholdsfortegnelse Virksomhedens profil 2 Idégrundlag 2 Den røde tråd 2 Børnesyn 3 Mission 4 Vision 4 Virksomhedens rammer 4 BØRN 5 Hvad
Læs mereBilag til trivselsstrategien på Måløvhøj Skole
Bilag til trivselsstrategien på Måløvhøj Skole Nedenfor er en række værktøjer og information, der er baggrunden for det arbejde, der skaber forankring af Trivselsstrategien. Indholdsfortegnelse: Den nationale
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler
Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler 2016-051261 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereVandpytten, Skatmestervej 8, 3400 Hillerød. Virksomhedsplan
Vandpytten, Skatmestervej 8, 3400 Hillerød Virksomhedsplan 2017-19 Indholdsfortegnelse Virksomhedens profil 2 Idégrundlag 2 Den røde tråd 3 Børnesyn 3 Mission 4 Vision 4 Virksomhedens rammer 5 BØRN 5 Hvad
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereLæringscenter Syd Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF DAGTILBUDDET 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 BØRNENES PROFIL 6 4.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne)
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereFremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision.
Fremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision. Hvad arbejder vi hen imod? Strukturen i fremtidens skole Tænkt af skolebestyrelsen 2011 2013 Pædagogikken / Fagligheden Tænkt af personalet
Læs mereVores mission og vision i. altid i bevægelse-
Vores mission og vision i altid i bevægelse- 1 MISSION OG VISION Missionen er Landsbyordningens overordnede opgave. Visionen er udtryk for den retning, som Landsbyordningen ønsker at udvikle sig hen imod.
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.
Læs mereHelhedsplan for Dagtilbud i Vejen Kommune
Helhedsplan for Dagtilbud i Vejen Kommune 2017-2021 Resume Helhedsplanen for Dagtilbud 2017-2021 beskriver den fremtidige organisering af Dagtilbud i Vejen Kommune med udgangspunkt i: - 3 institutioner/områder
Læs mereSkolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10
Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med
Læs merePædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense
Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense side 1 af 9 Indhold Indledning...2 Ansættelsesudvalg...2 Tidsplan...2 Nordfyns Kommune...3 Ledelsesstruktur...5
Læs merePlan for mariagerfjord Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering jf. Dagtilbudslovens 11 stk. 7. Lovgrundlag:
Plan for mariagerfjord Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering jf. Dagtilbudslovens 11 stk. 7. Lovgrundlag: Dagtilbudslovens 11: Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre
Læs mereDragør Kommune Skole Side nr. 1
Dragør Kommune Skole Side nr. 1 Indhold Formål med notatet...1 Pædagogiske sigtelinjer...2 Struktur...2 Antal skoler...2 Navne til de to nye skoler...3 Ledelse...3 Sporreduktion...4 Fordeling af elever
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereHøring vedrørende indførelse af SFO I Dragør Kommune
2011 Høring vedrørende indførelse af SFO I Dragør Kommune Høringsmateriale Høring vedrørende indførelse af SFO i Dragør Kommune fra 1. august 2011 Social Børn og Kultur Dragør kommune 03-01-2011 Indhold
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereUdviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm
Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-2022 24.1.2019 Notat af Skolechef Espen Fossar Andersen 1 Indhold Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm... 1 2019-2022... 1 Indledning... 3 Målsætning...
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs merePÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER
SKABELON PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER Byggeri - en særlig mulighed for nytænkning af den pædagogiske praksis Når en daginstitution skal udvides eller ombygges, opstår der en særlig mulighed
Læs mereUDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereDEN GODE OVERGANG. til børnehave
DEN GODE OVERGANG til børnehave DEN GODE OVERGANG til børnehave Indledning I Danmark går stort set alle børn i alderen 0-6 år et dagtilbud 1 hver dag. Det giver dagtilbuddene en unik rolle i forhold til
Læs mereUDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE
UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti
Læs mereFokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune
9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner
Læs mereBØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være
2018 BØRN- OG UNGEPOLITIK Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være INDHOLD 03 Forord 04 Indledning De overordnede målsætninger for børn og unge 05 En tidlig
Læs mereOrganisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag
23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereJobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune
Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereFællesbestyrelsens årsberetning for 2015/ Børneby. Principper PALS. Trivselsmåling. Samarbejde på tværs.
Fællesbestyrelsens årsberetning for 2015/2016 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. Børneby Principper PALS Trivselsmåling Samarbejde på tværs Nye tiltag Fremtidig skolestruktur 1. Allingåbro Børneby tankerne bag og værdier
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd
SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,
Læs mereVejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereDagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018
Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018 Oplægget i dag Dagtilbudsaftalen - indhold Dagtilbudsloven: 1. Formålsparagraf 2. Den styrkede pædagogiske læreplan 3. Områder
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 2
INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 2 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne)... 4 Børnenes trivsel... 6 Børnenes sundhed... 7 SPROGVURDERING... 8 Børnenes sprog... 8 LEGE- OG LÆRINGSMILJØ...12
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereDagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008
Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal
Læs mereVed Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling
Program for Læringsledelse Hvad, hvordan og hvorfor? Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling Program for Læringsledelse
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereHjemmel I medfør af 24 a i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 870 af 21. oktober 2003 og efter aftale med socialministeren, fastsættes:
11.11.2009 Øster Hornum Børneunivers. Bestyrelserne ved Øster Hornum Børnehave og skole anmoder hermed om lov til at samle daginstitution og skole i Øster Hornum med hjemmel i Bekendtgørelse om fælles
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,
Læs mereHøringssvar vedr. Skolepolitisk målsætning
Høringssvar vedr. Skolepolitisk målsætning 1 Indholdsfortegnelse Andst Skole, bestyrelse... 3 Andst Skole, MED... 4 Askov-Malt Skole, bestyrelse og MED... 5 Brørupskolen, bestyrelse... 6 Bække Skole, bestyrelse...
Læs mereBørn & Unge. Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe
Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe Overordnet organisering Kerneopgaver dagtilbud Dagtilbudsloven som overordnet ramme Fremme børns trivsel, udvikling og læring Forebygge negativ social arv og eksklusion,
Læs merePædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense
Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense side 1 af 9 Indhold Indledning...2 Ansættelsesudvalg...2 Tidsplan...2 Nordfyns Kommune...3 Ledelsesstruktur...5
Læs mereGjessøs Børn. Årsberetning 2013 Gjessø Børnehave/Skole/SFO/Klub - nu også med Dagpleje
Gjessøs Børn Årsberetning 2013 Gjessø Børnehave/Skole/SFO/Klub - nu også med Dagpleje 9. oktober 2013 Flemming F. Christensen 1 Projekt Gjessøs Børn Et 2 årigt projekt i 2012-2013, hvor vi i fællesbestyrelsen
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mere0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Læs mereLandsbyordninger. Fagsekretariaterne Dagtilbud-Børn og Undervisning. December 2012
Landsbyordninger Fagsekretariaterne Dagtilbud-Børn og Undervisning. December 2012 1 INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM FAGSEKRETARIATERNE
Læs mereKvalitetsrapport Læring i Dagtilbud
Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende
Læs mereFolkeskoleloven 24a. Notat Landsbyordning i Struer Kommune
Folkeskoleloven 24a Notat Landsbyordning i Struer Kommune Oktober 2016 Baggrund Landsbyordning er den populære betegnelse for Folkeskolelovens 24a, som åbner mulighed for at etablere fælles ledelse og
Læs mereBørne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017
Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet 30.maj 2017 Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Skolepolitikkens fokusområder og de nationale
Læs mereSE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest
SE MIG! jeg er på vej Skoledistrikt Vest En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole. De er spændte
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereTEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet
TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ 2018 Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet Forslag til den nye formålsparagraf Dagtilbudsområdet er reguleret af dagtilbudsloven,
Læs mere2015-2019. Sprog- og Læsestrategi
2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer
Læs merePLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013
PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereThorsager. Dagplejen Thorsager Børnehus Lille Arnold Thorsager Skole
Fælles børneliv i Thorsager Dagplejen Thorsager Børnehus Lille Arnold Thorsager Skole 1 Hvorfor dette projekt? Prognoserne for børnetallet i Thorsager viser en faldende tendens over de kommende år. Samtidig
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereUdviklingsplan for institutionerne på Hindsholm
Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet
Læs mereFra børnehavebarn til skolebarn
Fra børnehavebarn til skolebarn - Mål og principper for den gode overgang fra dagtilbud til skole Et skriv til dig, der er med til at sende børnehavebørn afsted i skole og dig, der tager imod nye skolebørn
Læs mereResultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Læs mereFor det første, så skal man se den nye folkeskoleopbygning og begrebet den åbne skole, som lidt af et paradigmeskifte.
Analyse af mulighederne og udfordringerne for samarbejde imellem folkeskoler, fritidsordninger og billardklubber, henset til den nye folkeskolelov og den åbne skole. Hvordan kan man i DDBU regi udnytte
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereSkoleleder distrikt Kystskolen. Job- og Kravprofil
Skoleleder distrikt Kystskolen Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommune... 3 Ledelsesopgaven... 5 Lederprofil... 6 Ansættelsesvilkår... 6 1 Skoleleder
Læs mereViby Skole. Lokal Udviklingsplan
2014-16 Lokal Udviklingsplan Viby Skole Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 27 klasser og ca. 530 elever formår at være en attraktiv skole,
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE ADELAIDE VUGGESTUE OG BØRNEHAVE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING HANDLEPLAN FRA EVALUERING FRA Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE ADELAIDE VUGGESTUE OG BØRNEHAVE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING HANDLEPLAN FRA 01-07-2016-01-07-2017 EVALUERING FRA Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNES FÆLLES PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Som
Læs mereOpdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereKommunernes skolestruktur
Kommunernes skolestruktur Ved starten af skoleåret 28/9 var der i de danske kommuner i alt godt 1.6 folkeskoler. Skolestørrelsen varierer fra nogle få til mere end 1. elever per skole. Tre ud af ti skoler
Læs mereFMKs fire ledelseværdier
Ledelsesgrundlag for Horne og Svanninge skoler 2015 Ledelsesgrundlaget på Horne og Svanninge skole tager afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. FMKs fire ledelseværdier Vi tager lederskabet
Læs mereUdvikling af styrket sammenhæng mellem dagtilbud og skole for de 4-8 årige børn ( )
Projekt: Udvikling af styrket sammenhæng mellem dagtilbud og skole for de 4-8 årige børn (2016-19) Beslutningsgrundlag Organisering Projektnavn Projektejer Program Projektleder Forretningsmæssig drift
Læs mere