AFSPÆNDING, KROP OG PSYKE # Tema: Søvn FRA SØVNLØS TIL UDSOVET: NICOLAI HAR FÅET SIT LIV TILBAGE

Transkript

1 psykomotorik AFSPÆNDING, KROP OG PSYKE # Tema: Søvn FRA SØVNLØS TIL UDSOVET: NICOLAI HAR FÅET SIT LIV TILBAGE

2 TEMA SØVN 6 psykomotorik #2 2018

3 JEG HAR FÅET MIT LIV TILBAGE Nicolai Vedel Kellberg er netop blevet 30, og livet tager sig ret lækkert ud fra hans vinkel. Hans forlovede venter deres barn. Han er snart færdig med sin kandidat. Han har det godt. Men for bare et år siden var søvnproblemer ved at slette alle drømme. Psykomotorisk terapi fik ham til at sove igen. AF METTE VOSGERAU / FOTO JØRGEN TRUE Liggende i fosterstilling fyldt op med panikangst. Omvandrende hvileløst i lejligheden. Siddende foran computeren med en skoleopgave. I to år antog Nicolai Vedel Kellbergs nætter mange forskellige former, og de færreste foregik i drømmeland. Han led af søvnproblemer så massive, at hans liv gik i stumper og stykker. Jeg begyndte at ligge vågen om natten, og jeg fik også symptomer som hjertebanken, svedige hænder og svært ved at trække vejret, siger han. I starten skete det med nogle ugers mellemrum. Men det tog til. Det blev klart for mig, at det ikke bare handlede om, at jeg havde drukket for meget kaffe. Det var voldsomt, siger han. Søvnproblemerne udviklede sig, samtidig med, at han gik fra sin daværende kæreste og begyndte på sit første job som nyuddannet pædagog. Ekskæresten tømte langsomt lejligheden for møbler. Jobbet, som var i socialpsykiatrien, viste sig at være alt andet end godt.

4 TEMA SØVN Nicolai kendte ikke til psykomotorisk terapi det var en google-søgning, der fik han til at forsøge en behandling. Allerede efter første behandling oplevede han markant forbedring. I begyndelsen blev jeg bare liggende i sengen og tænkte, at det ville gå over. Men når klokken blev fire, og jeg stadig ikke sov, begyndte jeg at google mine symptomer, siger Nicolai. Han sagde sit job op, men det hjalp ikke på søvnen, og han fik det dårligere og dårligere psykisk. Han mødte sin nuværende kæreste. Og så indledte han et langt forløb, hvor han blandt andet blev udredt og behandlet for OCD og angst. Rask men stadig søvnløs Undervejs i forløbet begyndte han igen i job, men måtte igen sige op. Og han begyndte på en kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi, som havde en fleksibilitet, der passede godt til hans situation han er gået igennem med flotte karakterer og er nu i gang med specialet. På det her tidspunkt var jeg så angst, samtidig med at jeg ikke kunne sove, at jeg egentlig bare var lukket inde i min lejlighed. Det var stort set kun min kæreste, jeg så altså hende, jeg skal have barn med nu, siger han og smiler. Han kom i dagbehandling for OCD, og han fik det bedre. Men søvnen indfandt sig ikke. Det var sindssygt skuffende! Jeg havde arbejdet med min angst, jeg havde arbejdet med min OCD. Jeg var rask men min søvn var stadig ikke blevet bedre. Jeg lå ikke i fosterstilling og græd længere, men jeg kunne stadig ikke sove. Min krop var stadig anspændt, siger han. Der var nu gået to år med søvnproblemer. Hans situation var desperat. Hans kæreste var ulykkelig og havde svært ved at forestille sig at stifte familie sammen med ham. Han var selv smerteligt klar over, at det ville blive svært at være i et forhold, hvis der ikke skete forbedringer. Jeg kunne ikke sove, jeg kunne ikke arbejde, jeg kunne ikke realisere de familiedrømme, jeg havde. Hvis du ikke sover, så er dit liv ødelagt. Det er forfærdeligt, siger han. Lægernes bedste bud var medicin og råd om at undgå skærm inden sengetid. Mærkbar bedring I stedet begyndte han igen - at google. Psykomotorisk terapi dukkede op i søgeresultaterne. Nærmere bestemt Psykomotoriske Terapeuter København, hvor han bestilte en prøvebehandling hos indehaver Sheila Simonsen. Jeg kendte ikke til psykomotorisk terapi, så jeg var spændt på at prøve det. Men jeg var også determineret. Hvis det ikke virkede, ville jeg prøve noget andet. Jeg er kun 30, jeg vil jo gerne kunne sove resten af livet. Jeg vil gerne kunne have et job, og få børn og kunne passe mig selv, siger han. Det blev aldrig aktuelt at hente hjælp andre steder. Allerede efter første behandling, var der mærkbar forbedring, og han begyndte i et forløb. Efter seks måneder sov han som en drøm, og det gør han stadig. Ovenikøbet med sin gravide forlovede ved sin side. Det blev bedre og bedre, og det var en stejl kurve. Jeg havde måske to halvdårlige nætter det første halve år, jeg var i behandling. Det er ret vildt. Jeg har friet til min kæreste, vi skal have et barn, jeg er snart færdig med min kandidat og skal til at have et job. Jeg har fået mit liv tilbage, siger han. Det føles som en nulstilling Det lyder jo nærmest som et mirakel. Nicolai selv beskriver de afspændende behandlinger som en nulstilling. Det er svært at forklare, men Sheila løsnede op for nogle ting og fik min krop til at slappe af. Det føltes lidt som at blive nulstillet. Jeg tror, at mange mennesker har en balance, en slags nulpunkt, hvor de er rolige. Det hjalp hun mig med at finde, for ellers var jeg aldrig rolig. Enten så kørte 8 psykomotorik #2 2018

5 det på fuld fart inde i hovedet på mig, eller var jeg anspændt i kroppen, siger han og fortsætter: Da jeg lærte mit nulpunkt at kende, kunne jeg begynde selv at arbejde med det. Jeg kunne begynde at finde ud af, hvordan det føles at være afslappet. Desuden fik han løbende opgaver en af dem var, at han ikke måtte stå op og studere, hvis han ikke kunne sove. Og så måtte han ikke tænke så meget over, hvad han skulle gøre for at kunne sove. Jeg lavede lister og skemaer og tænkte meget over, hvordan jeg skulle planlægge min dag, så jeg kunne sove. Ikke noget kaffe efter klokken 14, ikke noget tændt lys efter et bestemt tidspunkt. Det skulle jeg stoppe med og ligesom bare overgive mig, siger han og fortæller, at han selvfølgelig ligger og tænker over forskellige ting i sit liv, inden han sover. Men aftenen inden interviewet gik han for eksempel i seng klokken 23 og faldt i søvn på omkring 10 minutter. Klar til en baby Nicolais forlovede har termin i juli. Som alle andre kommende forældre forventer de, at der kommer en tid med afbrudt nattesøvn. Men det bekymrer ham faktisk slet ikke. Det giver mening, at være søvnløs, fordi der er et menneske, der har brug for dig. Manglende søvn på grund af et barn er bare en del af livet. Så vi er ikke bekymrede. Tværtimod er jeg måske bedre rustet til manglende søvn end så mange andre, der bliver forældre, siger han. Det var psykomotorisk terapeut Sheila Simonsen, der behandlede Nicolai Vedel Kellberg. På de næste sider skriver hun om sin tilgang til klienter med søvnproblemer. Læs mere side # psykomotorik 9

6 TEMA SØVN Psykomotorisk terapeut Sheila Simonsen hjalp i løbet af efteråret 2017 Nicolai Vedel Kellberg til at få en normal søvnrytme efter flere år med alvorlige søvnproblemer hans historie kan du læse på de foregående sider. Her fortæller hun om klinikkens tilgang til klienter med søvnproblemer. SØVN BLIVER EN PRÆSTATION AF SHEILA SIMONSEN, PSYKOMOTORISK TERAPEUT OG INDEHAVER AF PSYKOMOTORISKE TERAPEUTER KØBENHAVN (PMTK) Det er meget forskellige typer af søvnklienter, vi ser og hjælper på klinikken. Nogle har opbygget en dårlig sovevane, andre har en stressbelastning, der påvirker nattesøvnen, nogle har problemer med snorken eller restless legs, og hos andre igen handler det mere om kontrol eller frygten for kontroltab. Derfor er det meget vigtigt, at vi, som i ethvert andet psykomotorisk forløb, i den indledende samtale danner os et overblik over klientens samlede livsførelse. Herunder også, hvilken type søvnforstyrrelse klienten kommer med, samt hvilke tanker, forestillinger og kropslige sansninger der i spil, da individuelle søvnproblematikker kræver individuelle behandlingsforløb. Hos enkelte klienter handler det om at få viden om søvnhygiejne og skærmforbrug op til sengetid. Men hos langt de fleste er det faktisk det modsatte: De har gennem længere tid haft en overfokusering på søvn og søvnhygiejne. Søvnen er blevet en præstation. En ond spiral Artikler om, hvor skadeligt det er ikke at sove nok, kan være med til at skabe en frygt hos vores klienter, såfremt de bliver læst i en periode med dårligere søvnkvalitet. Denne ængstelighed for, at søvnen ikke indtræffer, er, sammen med fokus på den optimale søvn, med til at starte en ond spiral, hvor der kan opstå en form for 'søvnpræstationsangst' med en høj grad af kontroladfærd omkring søvn. Det kan eksempelvis være gentagne toiletbesøg for at være sikker på, at man har tisset af inden sengetid, ørepropper, mørklægningsgardiner, temperaturregulering i rummet, mange guidede afspændinger, særlige ting, du ikke må indtage op til sengetid, og så videre. Der udvikler sig et søvnhygiejne-regime' med utrolig mange parametre, der skal være i orden, før klienten tror på, at det er muligt at falde søvn. Klienten skal mærke efter Når vi arbejder med den type klienter, er et af vores vigtigste værktøjer at hjælpe klienten til at mærke efter selv, at arbejde med, hvad der føles rart, frem for hvad der står i 'søvnhygiejnereglementet'. Her kan vi hjælpe klienten med at genopdage, at det er fra den kropslige sansning af behag og ro, at arousalniveauet nedreguleres nok til, at søvnen kan indtræffe. Et søvnbehandlingsforløb hos os består stort set altid af tre klassiske psykomotoriske elementer: samtale med blandet edukation om søvnens fysiologi og psykologi, ro/hvile-behandling og eventuelle kropslige eller opmærksomhedsøvelser. Det er meget forskelligt fra klient til klient, om det er kropslig uro eller tankemylder, der forstyrrer mest i forhold til at få en god søvnkvalitet. Alt 10 psykomotorik #2 2018

7 Sheila Simonsen Bachelor i psykomotorisk terapi og afspændingspædagogik og indehaver af Psykomotoriske Terapeuter København. Underviser på psykomotorikuddannelsen. Har flere års erfaring med at koordinere, udvikle, rådgive og afholde kurser om stress- og søvnrelaterede problematikker. Læs mere på pmtk.dk efter om klienten oplever, at det er hovedet eller kroppen, der larmer mest, er det dér, vi starter. Hvis det er kropslig uro, der fylder mest, så tager vi udgangspunkt i kroppen og genlæringen af, hvordan det sanses, når arousalniveauet nedreguleres. Ofte er de søvnforstyrrede klienter meget kropsbevidste på højarousalsansninger, såsom anspændthed, hjertebanken, overfladisk åndedræt og sveden, men er ikke særlig trænede i at mærke lowarousalsansningerne. Det er noget af det, vi arbejder med, at genopdage, undersøge og forstørre i ro/hvile-behandlingerne, som foregår på briksen. Hvis det derimod er tankerne, der fylder og forstyrrer mest, så starter vi med at afdække, om det drejer sig om en generel stresstilstand, hvor tankerne kontant kredser om praktiske eller arbejdsmæssige ting. I så fald kigger vi på, om der er noget strukturelt, der kan ændres i klientens liv, eller vi arbejder med alternative strategier, der eksempelvis kan få tankerne fra hovedet og ned på et papir, så de ikke behøver at sværme rundt i hovedet, når man skal sove. Det kan også være, at tankerne handler mere om, hvad den manglende søvn kan få af konsekvenser: Frygt for tidlig demens, frygt for dårligt immunforsvar, frygt for ikke at kunne præstere på arbejdet og frygt for ikke at kunne være en god forælder er nogle af de typiske bekymringer, vi møder hos vores klienter. Her arbejder vi kognitivt med at udfordre disse tankemønstre. Det er vigtigt, at klienten forstår, hvordan katastrofetankerne påvirker nervesystemet og dermed arousalniveaet, således at det bliver svært at komme ned i en ro/hvile-tilstand. Ved at få nogle kognitive strategier til at udfordre katastrofetankerne kan vi hjælpe klienterne til stoppe det negative, automatiske tankeflow. Tendens til skræmmekampagner Hos Psykomotoriske Terapeuter København er opmærksomhedstræningen et tredje, vigtigt element i behandlingen af søvnforstyrrelser Her arbejder vi med teknikker, der kan hjælpe vores klienter tilbage til en arousalregulering, der svarer på klientens nuværende situation at du lige nu ligger i din seng frem for på en krævende arbejdssituation i morgen eller en konflikt, du havde med din kæreste i går. Vi træner på forskellig vis klientens evne til sensorisk at tage kontakt til nuet, et vigtigt redskab til arousalregulering og ikke kun, når det handler om søvnforstyrrelser. For os er det vigtigt at være opdateret på den nyeste forskning på området og så vidt muligt implementere den i vores psykomotoriske intervention. Men det er også vigtigt at følge med i, hvordan søvnproblematikker bliver adresseret i medierne, og her ser vi en tendens til flere og flere skræmmekampagner både omkring søvnproblematikker og omkring sundhed i det hele taget. Der er rigtig stort fokus på alt det, der eventuelt kan ske, hvis du ikke sover nok, spiser rigtigt, motionerer nok og så videre. Og det er helt klart en af de parametre, der er med til at øge frygten for ikke at opnå en god nats søvn. Heldigvis er det sådan, at søvnmængde og søvnkvalitet er en subjektiv oplevelse af at være udhvilet. Og det er vigtigt at huske på, at søvnmængden varierer igennem livet og vil influeres af både alder og vores aktuelle livssituation. Og det kan vi såmænd godt tåle. # psykomotorik 11