Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den Kl. 15:00 Vestereng, Vestereng 2, 5881 Skårup

Transkript

1 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den Kl. 15:00 Vestereng, Vestereng 2, 5881 Skårup Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit, Curt Sørensen, Susanne Gustenhoff Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Budgetopfølgning pr på SSU s område Budget takstoversigt - Social- og Sundhedsudvalget Budget rammebesparelser for Social- og Sundhed Status på puljer til frivilligt socialt arbejde Indkomne høringssvar vedr. demensby Orientering om evaluering Mens Health Week Uge Vildmænd Mødekalender Til orientering...114

2 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Godkendelse af dagsorden Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Godkendt. 2. Budgetopfølgning pr på SSU s område 15/1930 Beslutningstema: Budgetopfølgning på Social- og Sundhedsudvalgets område pr. 30. juni Indstilling: Direktionen indstiller, At budgetopfølgningen tages til efterretning At der rejses en tillægsbevilling på i alt 15,7 mio. kr. vedrørende SSU, der fordeler sig med: 4,8 mio. kr. til fuldtfinansierede sundhedsområde 11,7 mio. kr. vedr. mellemkommunale refusionsborgere -1,2 mio. kr. pga. færre udgifter til SOSU elever i ,479 mio. kr. vedr. flytning af opgaver og medarbejdere fra Borgerservice til socialområdet -0,007 mio. kr. til etablering af modtagerfunktion Ungekontakten Sagsfremstilling: Budgetopfølgningen pr. juni forelægges på udvalgsmødet. Rapporten viser et samlet merforbrug på 15,2 mio. kr. på servicerammen, svarende til 1,75%. Resultatet fordeler sig på nedenstående politikområder: Politikområde Mio. kr. Ældreområdet 13,5 Socialområdet incl. takstinstitutioner -1,8 Sundhedsområdet 3,5 105

3 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Afvigelse i alt pr. juni 15,2 Plus: merforbrug/minus: mindreforbrug Merforbruget på ældreområdet vedrører primært: fritvalgspuljen mindreindtægter/merudgifter på refusionsborgere Merforbruget på sundhedsområdet skyldes: træningsområdet og det fuldtfinansierede sundhedsområde. Mindreforbruget på socialområdet vedrører: takstinstitutioner og invalidebiler. Servicerammens regnskabsresultat indeholder imidlertid flere beløb, der forventes reguleret, og som der derfor skal tages højde for i resultatet så som: 1) disponering af midler til takstinstitutioner og 2) statslige projekter, 3) tilførsel af midler fra Kassen på sundheds-området samt 4) tilførsel af midler grundet mindreindtægter på refusionsborgere på ældreområdet og 5) tilbageførsel af midler til Kassen pga. færre udgifter til SOSU elever. Punkt 3) til 5) samles i en tillægsbevilling for SSU pr. juni Tages der højde for ovenstående reguleringer, er udvalgets forventede regnskabsresultat et merforbrug på 2,3 mio. kr. Indkomstoverførselsområdet forventer at have et samlet merforbrug på 1,7 mio. kr. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Der rejses i forbindelse med budgetopfølgningen en tillægsbevilling på samlet 15,7 mio. kr. for Social- og Sundhedsudvalget. Bilag: Åben - Budgetkontrol 30. juni 2015 for SSU Åben - 2. kvartal 2015 Åben - Fokusområde: Medfinansiering af sundhedsydelser Åben - Fokusområde: Mellemkommunale betalinger/refusionsborgere Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Indstilles. 106

4 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Budget takstoversigt - Social- og Sundhedsudvalget 14/41031 Beslutningstema: Forslag til takstoversigt 2016 på Social- og Sundhedsudvalgets område. Indstilling: Direktionen indstiller, at forslaget til takstoversigt fremsendes til budgetforhandlingerne Sagsfremstilling: I forbindelse med udarbejdelsen af budgetmateriale for 2016 har administrationen udarbejdet forslag til takstoversigt 2016 på Social- og Sundhedsudvalgets område til behandling i udvalget forinden 1. behandling af budget 2016 i Byrådet den 15. september Forslag til takster 2016 er udarbejdet på grundlag af direktions forslag til 1. behandling. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Indgår i det samlede budgetforslag Lovgrundlag: Den kommunale Styrelseslovs 37 og 41a. Bilag: Åben - SSU takstoversigt 2016 Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Indstilles. 4. Budget rammebesparelser for Social- og Sundhed 14/41028 Beslutningstema: Udmøntning af rammebesparelser for 2016 og frem efter høringsperiodens udløb. Indstilling: Direktionen indstiller: At forslagene til rammebesparelser prioriteres og godkendes At forslagene med høringssvar fremsendes til budgetforhandlingerne for 2016 og frem. 107

5 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Sagsfremstilling: Jf. budgetproceduren for 2016 skal fagudvalgene udarbejde forslag til udmøntning af rammebesparelsen på 7,3 mio. kr., hvoraf udvalgets andel udgør 2,686 mio. kr. i 2016 og frem. Forslagene til udmøntning af rammebesparelserne udarbejdes af fagudvalgene og godkendes senest på fagudvalgets møde i august. Et flertal i udvalget besluttede på mødet den 18. februar 2015, at der skulle udarbejdes et sparekatalog på 3,2 mio. kr. med henblik på en politisk prioritering af forslag til at indfri sparekravet. Efter høringsmødet den 13. maj 2015 besluttede udvalget, at sende forslagene til rammebesparelser (sparekataloget) på 3,2 mio. kr. for 2016 og frem i høring frem til den 19. juni Ved høringsfristens udløb er der indkommet 19 høringssvar, som vedlægges som bilag til dagsorden. Nærværende sag blev udsat på udvalgets møde den 12. august Et flertal bestående af Jesper Ullemose (V), Hanne Ringgaard Møller (B), Lone Juul Stærmose (Løsgænger) og Ulla Larsen (V) besluttede at udsætte behandlingen af punktet. Et mindretal bestående af Curt Sørensen (A), Susanne Gustenhoff (Ø) og Hanne Klit (A) ønskede at fastholde punktet med henblik på at annullere rammebesparelsen. Gonzalo Carrillo (Ø) var fraværende. Som suppleant deltog Susanne Gustenhoff (Ø). Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Ifølge budgetforliget vil udmøntning af rammebesparelsen først ske, når der er kendskab til de økonomiske rammer for Hvis likviditetstilskuddet i 2016 og indtægtsbudgettet i øvrigt muliggør det, vil hele eller dele af udmøntningen blive annulleret. Lovgrundlag: Den kommunale styrelseslov. Bilag: Åben - SSU Sparekatalog til B2016 Åben - Indkomne høringssvar til Direktørområdet Social og Sundhed vedr. Budget 2016 Åben - Reduktioner SSU - samleoversigt Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Susanne Gustenhoff (Ø) foreslog tilbagetrækning af rammebesparelsen til Budget For forslaget stemte Susanne Gustenhoff (Ø), Curt Sørensen (S), Hanne Klit (A). Imod stemte Hanne Ringgaard Møller (B), Lone Juul Stærmose (Løsgænger), Ulla Larsen (V), Jesper Ullemose (V). Forslaget bortfaldt derfor. 108

6 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Et flertal bestående af Hanne Ringgaard Møller (B), Hanne Klit (A), Curt Sørensen (A) og Susanne Gustenhoff (Ø) besluttede at fremsende forslag 1: Hjemtagning af opgaver, der varetages af Center for Rehabilitering og Specialrådgivning (CRS), 3: Reduktion af budget til handicapbiler og særlig indretning, 7: Driftsbesparelse på tandplejen og 8: Effektivisering af administrationen i Træningsafdelingen til Budget 2016, idet man ikke fremsender 2: Generel besparelse på plejecenterområdet, 4: Flytning af kreative aktiviteter og driftsoptimering på Café Aroma, 5: Nedlæggelse af fysioterapi på Grønnemoseværkstederne og 6: Driftsoptimering af Behandlingscenter Svendborg, Voksenafdelingen. Ulla Larsen (V), Jesper Ullemose (V) og Lone Juul Stærmose (Løsgænger) ønskede at forslagene med høringssvar fremsendes til budgetforhandlingerne for 2016 og frem. 5. Status på puljer til frivilligt socialt arbejde 15/14167 Beslutningstema: Status på udmøntning af midler til frivilligt socialt arbejde (SEL 18) Social- og Sundhedsudvalget har ønsket en drøftelse af nuværende praksis vedrørende udmøntningen af økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde. Til udvalgets foreløbige drøftelse har administrationen udarbejdet et statusnotat om nuværende kriterier og udmøntningspraksis. Indstilling: Direktionen indstiller, at udvalget drøfter praksis for udmøntning af midler til frivilligt socialt arbejde samt kriterier for udmøntningen. Sagsfremstilling: I forbindelse med budget 2015 besluttede Social- og Sundhedsudvalget at afsætte kr. til etablering af to nye puljer, til understøttelse af frivilligt socialt arbejde i Svendborg Kommune. Således, at der i dag er tre puljer som de frivillige foreninger kan ansøge. De tre puljer er: Pulje til forebyggelse og sundhedsfremme Pulje til forebyggelse af ensomhed blandt ældre og socialt udsatte borgere 18-pulje Der er opstillet selvstændige kriterier for hver pulje. Puljerne udmøntes én gang årligt. 109

7 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Foruden de tre puljer, er der aktuelt indgået aftale om flerårige bevillinger med to foreninger. Disse foreninger skal ikke ansøge midler fra ovennævnte puljer. Administrationen har udarbejdet en oversigt over modtagere af 18- midler i 2015 samt et statusnotat om nuværende kriterier og udmøntningspraksis til udvalgets foreløbige drøftelse. Bilag: Åben - Samlet notat vedrørende 18-midler Åben - Oversigt over modtagere af 18-midler i 2015 Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Drøftet. 6. Indkomne høringssvar vedr. demensby 15/11273 Beslutningstema: På baggrund af de indkomne høringssvar vedr. placering af demensby i Plejecenter Bryghuset og Bryggerlunden, skal Social- og Sundhedsudvalget beslutte om, budgetudvidelsesforslaget vedr. demensby skal fremsendes til budgetforhandlingerne. Indstilling: Direktionen indstiller, at budgetudvidelsesforslaget fremsendes til budgetforhandling. Sagsfremstilling: Budgetudvidelsesforslag vedr. etablering af demensby på Plejecenter Bryghuset og Bryggerlunden er på baggrund af beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 12. august 2015 sendt i høring frem til den 27. august Administrationen har i den forbindelse afholdt informationsmøder for beboere og pårørende på Plejecenter Bryghuset og Bryggerlunden samt for beboere og pårørende på Støttecentret Bryggerlunden. De indkomne høringssvar er samlet i bilag 1. Administrationen kan efter gennemgang af høringssvarene anbefale, at budgetudvidelsesforslaget fremsendes til budgetforhandling. Budgetudvidelsesforslaget findes i bilag 2. Bilag: Åben - Bilag 1: Høringssvar 110

8 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Åben - Bilag 2: Udvidelsesforslag demensby Bryghuset/Bryggerlunden Åben - Høringssvar efter frist: A-MED Hjemmepleje Øst Åben - Høringssvar efter frist: Beboergruppen Høje Bøge Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Fremsendes med særlig anbefaling. 7. Orientering om evaluering Mens Health Week Uge 24 15/13628 Beslutningstema: Evaluering af Mens Health Week 2015 uge 24. Indstilling: Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling: Sundhedskampagnen Mens Health Week blev afholdt i uge 24. Der er på forskellig vis arbejdet med indsatser til lokal understøttelse af kampagnen Mens Health Week. Der blev sat fokus på mænd i Svendborg Kommune ved to arrangementer i Svendborg by, arrangementer ved genbrugspladsen og ved et Drengerøvsarrangement ved Christiansminde samt på unge mænd ved Ungeafdelingen og værestedet Stenbruddet. Ved arrangementerne var der stor nysgerrighed omkring Mens Health Week. Der var tilbud om sundhedstjek, information om mulighed for deltagelse i Små skridt til varigt vægttab, Mit liv Tilbage til hverdagen. Mange mænd ville gerne have målt deres blodtryk samt vægt og bodyage. Samlet set er der lavet 338 sundhedstjek, hvor flere mænd blev opmærksomme på deres sundhedstilstand, og nogle mænd blev også henvist videre til egen læge. Ved det ene arrangement i byen deltog Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og Svendborg Senioridræt, hvilket var en succes. Foreningerne var samlet set i kontakt med 295 personer, og det skabte stor synlighed og et bredt fokus på sundhed. Mens Health Week fik god pressedækning med omtale i Tv-avisen d. 8. juni 2015, omtale i Tv2 Fyn d. 10. juni 2015 samt artikel i Fyns Amts Avis og Ugeavisen Svendborg. Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Taget til efterretning. 111

9 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Vildmænd 13/30185 Beslutningstema: Fortsættelse af tilbuddet Vildmænd målrettet mænd med diabetes, hjertekarsygdomme, KOL, kræft, overvægt, smerter i nakke/skulder/ryg, angst, stress og/eller let depression Indstilling: Administrationen indstiller, at erfaringerne fra kurset Vildmænd indgår som en del af de forebyggende sundhedsindsatser i Svendborg Kommune Sagsfremstilling: Vildmænd er et pilotprojekt i Projekt Fremme af ligestilling mellem køn i kommunale sundhedstilbud. Projektet blev igangsat i perioden november 2014 til maj 2015 for at afprøve og opnå praksisbaseret viden om og erfaringer med, hvad der appellerer til mænd og hvordan de gerne vil have et sundhedstilbud skal være. Tilbuddet har været finansieret via kr. fra Ministeriet for Sociale forhold, Børn, Ligestilling og Integrations pulje til at fremme ligestilling. Tilbuddet er målrettet mænd (18 år -) bosiddende i Svendborg Kommune med diabetes, hjertekarsygdomme, KOL, kræft, overvægt, smerter i nakke/skulder/ryg, angst, stress og/eller let depression med henblik på at fokusere tilbuddet til dem, der har mest brug for hjælp til at håndtere og indgå aktivt i hverdagslivet og arbejdslivet. Kendetegnene for de mænd, der deltager i tilbuddet er, at hovedparten har én eller flere kroniske sygdomme og at flere er psykisk sårbare. Der er blevet henvist til Vildmænd fra en række forskellige aktører, men primært fra træningsafdelingen og rehabiliteringstilbuddet Mit Liv Tilbage til Hverdagen. Oprindeligt var tilbuddet dimensioneret til to hold med 12 mænd på hvert hold. Samlet set har 19 mænd deltaget i Vildmænd. Der har været god effekt af tilbuddet efter otte ugers forløb. Resultaterne viser, at det gode eller gode selvvurderede helbred er rykket fra 56 % ved start til 65 % ved opfølgning. For dårligt selvvurderet helbred er det 28 % af mændene ved start, der vurderede det, mens det ved opfølgning er faldet til 12 %. 87 % af mændene oplever forbedring af fysisk og psykisk velbefindende i høj eller nogen grad og 93 % af mændene mener, at de i høj eller nogen grad kan fastholde og benytte de færdigheder, som de har opnået igennem tilbuddet. 94 % af mændene er meget tilfredse eller tilfredse med tilbuddet. Dette falder i tråd med konceptet, hvor der kan opnås positive fysiske og psykiske processer og forbedringer samt forbedring af mændenes tro på og evne til at kontrollere og håndtere situationer fremadrettet. 112

10 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Sundhedssekretariatet har udarbejdet en evaluering af Vildmænd. Der er vedhæftet et resume af evalueringen. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Det fortsatte tilbud finansieres via de allerede afsatte midler til borgerrettede sundhedsfremmende tilbud. Bilag: Åben - Resume af evaluering af Vildmænd Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Godkendt. 9. Mødekalender /171 Beslutningstema: Fastsættelse af datoer for møder i Social- og Sundhedsudvalget Indstilling: Direktionen anbefaler, at mødeplanen, herunder mødetidspunkt godkendes. Sagsfremstilling: Møderne foreslås afholdt på følgende onsdag kl : 13. januar 3. februar 9. marts 6. april 4. maj 8. juni 17. august 7. september 5. oktober 9. november 7. december Forslag til mødeplan fra Direktionssekretariatet for samtlige udvalg er vedlagt. Økonomiudvalget har den 18. august 2015 godkendt mødeplanen for Økonomiudvalget og Byrådet forventes at godkende mødeplanen for Byrådet den 25. august Bilag: Åben - Politisk mødekalender for

11 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Godkendt. 10. Til orientering 15/172 Sagsfremstilling: 1. Til orientering ved udvalgsformanden 2. Til orientering ved udvalgsmedlemmerne 3. Til orientering ved administrationen Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Taget til efterretning. 114

12 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 17:30 Hanne Ringgaard Møller Lone Juul Stærmose Ulla Larsen Jesper Ullemose Hanne Klit Curt Sørensen Susanne Gustenhoff 115

13 Bilag: 2.1. Budgetkontrol 30. juni 2015 for SSU Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

14 Side 1 af 8 Acadresag: Budgetkontrol juni 2015 Social- og Sundhedsudvalget Budgetkontrol marts 2011 Socialudvalget Økonomisk oversigt (Mio. kr.) Løbende priser Socialudvalget Regnskab 2014 Vedtaget budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse i forhold til korr. budget Drift Ældreområdet 516,8 521,1 515,2 528,7 13,5 Myndighedsafdelingen 115,4 214,3 206,1 217,4 11,3 Hjemmepleje Øst 66,5 21,0 21,4 22,1 0,7 Hjemmepleje Vest 71,9 23,4 23,7 24,2 0,5 Plejecenter Øst 132,5 133,0 133,0 134,5 1,5 Plejecenter Vest 130,5 129,4 131,0 130,5-0,5 Socialområdet exl. takstinstitutioner 278,6 293,4 294,2 293,3-0,9 Socialfagligt center 253,9 267,9 268,1 267,0-1,1 Handicap 6,7 6,6 6,5 6,6 0,1 Psykiatri 15,4 15,9 16,3 16,4 0,1 Misbrug 2,6 3,0 3,3 3,3 0,0 Socialområdet incl. takstinstitutioner 257,9 276,1 279,1 277,3-1,8 Takstinstitutioner -20,7-17,3-15,1-16,0-0,9 Sundhedsfremme og forebyggelse 70,6 71,5 73,6 77,1 3,5 Sundhedsafdelingen 10,3 15,0 17,7 15,1-2,6 Kommunal træning 14,8 14,0 13,5 15,0 1,5 Tandpleje 21,4 21,6 21,5 21,5 0,0 Sundhedsplejen 7,7 7,8 7,8 7,6-0,2 Sundhed - fuldfinansieret medfinansiering (1) 16,4 13,1 13,1 17,9 4,8 Serviceudgifter i alt 845,3 868,7 867,9 883,1 15,2 Indkomstoverførsler Socialområdets enkeltydelser + statsrefusion -4,2-5,0-5,0-5,6-0,6 Sundhed - aktivitetsbestemt medfinansiering 210,5 203,9 205,7 208,0 2,3 Indkomstoverførsler i alt 206,3 198,9 200,7 202,4 1,7 Socialudvalget i alt 1.051, , , ,5 16,9 Heraf overføres til 2016 (exl. takstinstitutioner+ statslige projekter) Heraf overføres til angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt 2,3 0,0 (1) Uden overførselsadgang

15 Side 2 af 8 Acadresag: Budgetkontrol juni 2015 Social- og Sundhedsudvalget Budgetkontrol marts 2011 Socialudvalget Bevillinger 2015 Tillægsbevillinger i Drift Mio. kr. Telefoni - budgettet ud decentralt 0,4 Barselspulje refusion 0,9 Fleksrefusion retur -0,1 Besparelser ved udbud (bleer, parykker, kontorartikler) -0,2 Effektiviseringer (pc-leasing/hjemmearbejdspladser/mobile enheder) -2,6 Lønregulering 0,6 Nedskrivning af lønbudgetter med 0,63% -4,3 Overførsler fra regnskab ,0 Diverse reguleringer (H-med, serverdrift C ARE) -0,2 Budget vedrørende kørsel til C ETS vedr. biler/myndighedsafdelingen -0,2 Budget flyttet til Kørselskontor, C ETS, vedr. handicapbiler -2,1 Driftsbevillinger i alt -0,8 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Resumé - Økonomisk redegørelse Drift: Udviklingen i forventet regnskab: Sammenholdes Social- og Sundhedsudvalgets forventede regnskab på serviceudgifterne pr. marts på 886,2 mio. kr. med juni forventningen, fremgår det, at det forventede regnskab er faldet med 3,1 mio. kr. Faldet i forventet regnskab skyldes primært lavere forventning på socialområdet på 1,0 mio. kr. samt på sundhedsområdet på 2,2 mio. kr. På socialområdet skyldes faldet i forventet regnskab primært færre udgifter til handicapbiler. Socialfagligt center har en samlet mindreudgift på 2,1 mio. kr. ift. marts, hvilket modsvares af et fald på takstinstitutionerne på 0,6 mio. kr. samt en merudgift til handicap og psykiatri på 0,4 mio. kr. På sundhedsområdet skyldes faldet mindreudgifter på projekter, herunder de statslige projekter, der er øget med 2,4 mio. kr. ift. marts. Dette modsvares af øgede udgifter til hovedsaligt træningsområdet og hospice og færdigbehandlede patienter. Bevillingsoverholdelse - afvigelsesforklaring Sammenholdes forventet regnskab med korrigeret budget, fremgår det, at der forventes et samlet merforbrug på 15,2 mio. kr. Merforbruget fordeler sig med 13,5 mio. kr. på ældreområdet og 3,5 mio. kr. på sundhedsområdet, der modsvares af et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. på socialområdet. Ældreområdets forventede merforbrug på 13,5 mio. kr., vedrører primært: Plejecentrene og hjemmeplejens løn og driftsbudgetter merforbrug på 2,2 mio. kr. Overført mindreforbrug fra regnskab 2013 mindreforbrug på 3,0 mio. kr. Fritvalgspuljen merforbrug på 1,2 mio. kr. Refusionsborgere merudgifter 1,0 mio. kr. Refusionsborgere mindreindtægter: 10,5 mio. kr. Ændringer i opkrævede takster: mindreindtægt på 3,2 mio. kr. SOSU elever mindreforbrug på 1,2 mio. kr.

16 Side 3 af 8 Acadresag: Budgetkontrol juni 2015 Social- og Sundhedsudvalget Budgetkontrol marts 2011 Socialudvalget Socialområdets forventede mindreforbrug på 1,8 mio. kr., vedrører primært: Handicapbiler mindreforbrug på 1,1 mio. kr. BPA merforbrug på 0,1 mio. kr. Takstinstitutioner - mindreforbrug på 0,9 mio. kr. Sundhedsområdet har samlet set et forventet merforbrug på 3,5 mio. kr., der primært vedrører: Sundhedsafdelingen - mindreforbrug på 2,6 mio. kr., hvilket primært vedrører sundhedsfremmepuljen Genoptræning - merforbrug på 1,5 mio. kr. Fuldfinansiering af sygehusvæsnet - merforbrug på 4,8 mio. kr. Oversigt over regnskabsresultat Regnskabsresultat 2015 Forventet regnskabsresultat pr. juni - før reguleringer: Statslige projekter skal overføres til 2016 Takstinstitutioner skal overføres til 2016 Tillægsbevilling SOSU elever Netto mindreindtægt refusionsborger finansieres ifm. regnskabsaflæggelse/ budgetopfølgning Sundhed, fuldtfinansierede medfinansieringsområde, afregnes med Kassen Forventet regnskabsresultat pr. juni - efter reguleringer: 15,2 mio. kr. 1,5 mio. kr. 0,9 mio. kr. 1,2 mio. kr. -11,7 mio. kr. -4,8 mio. kr. 2,3 mio. kr. (merforbrug) Af udvalgets forventede merforbrug på 15,2 mio. kr., indgår der et mindreforbrug på i alt 2,4 mio. kr. til takstinstitutionerne og de statsfinansierede sundhedsprojekter. Da dette beløb skal overføres direkte til områderne i 2016, kan der ikke disponeres over beløbet. Beløbet skal således lægges til det forventede regnskabsresultat. Ligeledes indgår der i regnskabsresultatet et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. til SOSU elever, som skal afleveres til Kassen som negativ tillægsbevilling. Beløbet skal dermed lægges til det forventede regnskabsresultat. Merforbruget på det fuldtfinansierede medfinansieringsområde afregnes med Kassen ifm. regnskabsaflæggelse. Ligeledes tilføres udvalget i løbet af året eller i forbindelse med regnskabsaflæggelse netto mindreindtægten/merudgiften på refusionsborgere på 11,7 mio. kr. Disse to beløb skal derfor fratrækkes udvalgets forventede regnskabsresultat. Efter ovenstående reguleringer, er udvalgets forventede merforbrug 2,3 mio. kr. Tiltag til budgetoverholdelse Ældreområdet: SOSU elever - mindreforbruget på SOSU elever på 1,2 mio. kr. skyldes ændret elevforløb af SOSU uddannelsen, hvor ny bekendtgørelse betyder, at alle SOSU elever skal have gennemgået et grundforløb før de kan optages på SOSU uddannelsen. Det betyder, at der vil være en forskydning i antal elever, og dermed i udgiften til SOSU elevlønnen i budgetårene 2015 til Samlet set er ændringen budgetneutral. Den lavere udgift i 2015 modsvares af tilsvarende stigende udgifter i

17 Side 4 af 8 Acadresag: Budgetkontrol juni 2015 Social- og Sundhedsudvalget Budgetkontrol marts 2011 Socialudvalget Ændringerne for indgår i Budget Vedrørende budget 2015 laves der en negativ tillægsbevilling på mindreforbruget. Refusionsborgere: Vedrørende finansiering af mindreindtægter på refusionsborgere, finansierer udvalget selv 3,0 mio. kr. ved hjælp af uforbrugte midler fra udvalgets overførsel fra regnskab Desuden vedrører 3,2 mio. kr. ændringer i den opkrævede takst, hvorved der resterer forventeligt 8,5 mio. kr. Direktionen peger i forbindelse med budgetopfølgning/regnskabsafslutning 2015 på finansieringsmuligheder. Det endelige finansieringsbeløb skal ses i sammenhæng med en eventuel ny styringsmodel på plejecentrene. Formålet er at reducere usikkerheden i refusionsområdet ved at styrke sammenhængen mellem plejecentrenes budgetter og ændringer i plejetyngden hos de allermest ressourcekrævende borgere. Forslag til ny budgetmodel på udvalgte plejecentre udarbejdes i løbet af 2015 som pilotprojekt. Det skal endvidere ses i sammenhæng med ny bekendtgørelse på det omkostningsbaserede område, der fra og med 2015 omfatter plejecenterområde. Udviklingen i udgifterne til refusionsborgere beskrives kvartalsvist under afsnittet fokusområder. Plejecentrene og hjemmeplejen: Vedrørende merforbruget på plejecentrenes og hjemmeplejens løn- og driftsbudgetter, arbejdes der løbende på at sikre budgetmæssig balance ved bl.a. at holde vakante stillinger ledige. Socialområdet: Socialfagligt center: Sager med ekstra støtte bliver revurderet med henblik på lavere udgift i 2015 og fremover. Handicapbiler: fortsat stor fokus på udgifter til handicapbiler og specialindretning. Sundhedsområdet: På det fuldfinansierede område har kommunen ikke indflydelse på forbruget, eksempelvis vederlagsfri fysioterapi samt ophold på hospice. Merforbruget afregnes med Kassen ifm. regnskabsafslutningen. Området indgår som fokusområde. Indkomstoverførsler: Budgettet på indkomstoverførsler forventer et merforbrug på 1,7 mio. kr., der fordeler sig med et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. til statsrefusioner, enkeltydelser i socialafdelingen samt et merforbrug på 2,3 mio. kr. til medfinansiering af sygehusvæsnet. Indkomstoverførselsområdet afregnes med Kassen. Fokusområder 2015: Der er udpeget to fokusområder i 2015: refusion på borgere fra andre kommuner og aktivitetsbestemt medfinansiering, herunder det fuldtfinansierede område. Ældreområdet Økonomisk redegørelse Bevillingsoverholdelse afvigelsesforklaring Ældreområdets har et samlet merforbrug på 13,5 mio. kr., hvoraf de 11,3 mio. kr. vedrører Myndighedsafdelingen og de 2,2 mio. kr. vedrører hjemmeplejens og plejecentrenes løn- og driftsbudgetter. Myndighedsafdelingen merforbrug vedrører primært: Refusion for andre borgere merudgifter 1,0 mio. kr. samt mindreindtægter: 10,5 mio. kr. Ændringer i opkrævede takster: mindreindtægt på 3,2 mio. kr. Overførsel af uforbrugte midler fra regnskab 2013 mindreforbrug på 3,0 mio. kr.

18 Side 5 af 8 Acadresag: Budgetkontrol juni 2015 Social- og Sundhedsudvalget Budgetkontrol marts 2011 Socialudvalget Fritvalgspuljen merforbrug på 1,2 mio. kr. SOSU elever mindreforbrug på 1,2 mio. kr. Tabeller og nøgletal Udviklingen i leverede timer på hjemmeplejeområdet (årsbasis og på kvartalsbasis) Aktivitetsforudsætninger for ældreområdet på årsbasis Regnskab 2013 Regnskab 2014 Forventet 2015 Timer i traditionel hjemmepleje (1) Udgifter ved rehabilitering omregnet til timer Samlet timeforbrug Gennemsnitligt leveret pr. uge (timer) Hjemmepleje ( 1) Ovenstående timer er finansieret af kommunen. Timer vedrørende. Ældrepulje og Klippekort indgår ikke. Aktivitetsforudsætninger for traditionel hjemmepleje gennemsnit om måneden. 3. kvt kvt kvt kvt Hjemmepleje VEST Hjemmehjælpsmodtagere (1) Hjemmepleje ØST Hjemmehjælpsmodtagere (1) Total Hjemmehjælpsmodtagere (1) Timer Dag Timer Aften Timer Nat Timer i alt Hjemmepleje Gennemsnitligt leveret pr. uge (timer) Hjemmeplejen (1) Natsektionen i Hjemmepleje Vest dækker hele kommunen, derfor er der borgere som er registreret i både Hjemmepleje Øst og Vest. Det totale antal modtagere er derfor mindre end hjemmepleje Øst og Vest tilsammen. Oversigten indeholder kun traditionel hjemmepleje, hvilket betyder, at timerne til rehabiliteringsindsatsen ikke indgår. Timer vedrørende Ældrepulje og Klippekort indgår heller ikke. Af ovenstående tabeller fremgår det, at stigningen i antal leverede timer i hjemmeplejen forventes at fortsætte i Stigningen skyldes bl.a. et stigende antal modtagere ift. 2014, men også en stigning i antal timer hjemmehjælp pr. modtager. Udgifterne til rehabilitering forventes lavere i 2015 end i 2014, hvilket resulterer i et faldende omregnet timetal. Der har i 2014 bl.a. været store udgifter til rehabiliteringskurser til medarbejderne.

19 Side 6 af 8 Acadresag: Budgetkontrol juni 2015 Social- og Sundhedsudvalget Budgetkontrol marts 2011 Socialudvalget Aktivitetsforudsætninger for ældreområdet på årsbasis Regnskab 2013 Regnskab 2014 Forventet 2015 Private leverandører antal modtagere Private leverandører - antal timer Aktivitetsforudsætninger for hjemmeplejen gennemsnit om måneden. 3. kvt kvt kvt kvt Private leverandører antal modtagere Private leverandører antal timer Opstart af rehabiliteringsindsatsen hos de private leverandører reducerede timeforbruget fra 2013 til Der forventes en væsentlig stigning på antallet af timer leveret af private leverandører i Stigningen skyldes, at der er godkendt privat leverandør af personlig pleje, hvor der de senere år kun har været leverandører af praktisk bistand. Socialområdet Økonomisk redegørelse Drift: Bevillingsoverholdelse - afvigelsesforklaring Socialområdet har pr. 30. juni 2015 et forventet mindreforbrug på 1,8 mio. kr., der primært fordeler sig med en mindreudgift på 1,1 mio. kr. til myndighed, merudgift på 0,1 mio. kr. til handicap samt en mindreudgift på 0,9 mio. kr. til takstinstitutionerne. De væsentligste årsager til socialområdets mindreforbrug: Mindreforbrug: Handicapbiler Dagtilbud Misbrugsbehandling og forsorgscenter Takstinstitutioner Merforbrug Handicapområdet Borgerstyret personlig assistance (BPA) Beløb -1,1 mio. kr. -0,1 mio. kr. -0,1 mio. kr. -0,9 mio. kr. Beløb 0,1 mio. kr. 0,1 mio. kr. Takstinstitutionernes samlede netto mindreforbrug er fordelt således:

20 Side 7 af 8 Acadresag: Budgetkontrol juni 2015 Social- og Sundhedsudvalget Budgetkontrol marts 2011 Socialudvalget - Handicapområdet merforbrug 0,3 mio. kr. - Psykiatriområdet - mindreforbrug - 0,3 mio. kr. - Misbrugsområdet mindreforbrug - 0,9 mio. kr. Mindreudgift på takstinstitutioner, er forbeholdt takstinstitutionerne. På baggrund af budgetkontrol pr. 31. marts 2015, er der foretaget en intern budgetomplacering, svarende til de forventede udgifter mellem primært botilbud og dagtilbud. Som det fremgår af ovenstående tabel, er de største afvigelser et mindreforbrug på handicapbiler samt en merudgift til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA). Merudgift på 0,1 mio. kr. til BPA skyldes tilgang af sager. I midlertidig og længerevarende botilbud er der en lille stigning i antal foranstaltninger. Det drejer sig primært om sager, som overgår fra børn og unge, hvor udgiften finansieres af demografipuljen Fra barn til voksen. Tabeller og nøgletal Antal personer i aktiviteter indenfor socialområdet Gennemsnitlig belægning pr. kvartal i 2014 og 2015: 2. kvt kvt kvt kvt kvt Gennemsnitlig udgift 2014 Gennemsnitlig udgift Socialpædagogisk bistand 96 Borgerstyret personlig assistance Misbrug døgn Beskyttet beskæftigelse Samværstilbud Midlertidig botilbud Længerevarende botilbud Den gennemsnitlige udgift i 2014 til borgerstyret personlig assistance stiger med 13,8 % i forhold til Stigningen skyldes at der er 4 6 sager med store udgifter og det samlede antal sager er forholdsvis lille. Udgiften til misbrug døgn 101 er baseret på enkelte personer, hvorfor den gennemsnitlige udgift kan variere meget. Der er et lille fald i antal personer i dagtilbud efter 103. Til gengæld er der en stigning i antal personer i 104 tilbud. Den gennemsnitlige udgift pr. person er lidt lavere i 2014, hvilket begrundes i en lavere beskæftigelsesgrad og dermed faldende udgifter. Den gennemsnitlige udgift til midlertidig botilbud er steget med ca. 9 %. Der er en stigning i antal personer i længerevarende botilbud, hvilket primært begrundes i tilgang af sager fra børn og unge. Den gennemsnitlige årlige udgift til længerevarende botilbud i 2014 er faldet med ca. 4 % i forhold til regnskab 2013.

21 Side 8 af 8 Acadresag: Budgetkontrol juni 2015 Social- og Sundhedsudvalget Budgetkontrol marts 2011 Socialudvalget Sundhedsområdet Økonomisk redegørelse Serviceudgifter: Bevillingsoverholdelse - afvigelsesforklaring Sundhedsområdet har pr. juni 2015 et forventet merforbrug på 3,5 mio. kr. De 3,5 mio. kr. fordeler sig således: Fuldfinansiering af sygehusvæsnet - 4,8 mio. kr. i merforbrug Genoptræning - 1,5 mio. kr. i merforbrug Sundhedsplejen - 0,2 mio. kr. i mindreforbrug Projekter 2,9 mio. kr. i mindreforbrug. Sundhedsafdelingen Sundhedsafdelingen forventer samlet at have et mindreforbrug på 2,6 mio. Mindreforbruget vedrører primært projekterne, hvoraf de statslige projekter udgør 1,5 mio. kr. Midlerne til de statsfinansierede projekter overføres til kommende budgetår. Kommunal træning På træningsområdet forventes et merforbrug på 1,5 mio. kr. Som hovedsaligt skyldes indsatser vedr. rehabilitering i relation til jobcentret samt et stigende antal træningsforløb. Tandpleje Der forventes balance mellem budget og regnskab. Fuldfinansiering af sygehusvæsnet Den fuldfinansierede del (spec. ambulant genoptræning, færdigbehandlende patienter og hospice, vederlagsfri fysioterapi) forventes at have et samlet merforbrug på 4,8 mio. kr. Hvilket hovedsageligt skyldes flere henvisninger til vederlagsfri fysioterapi, færdigbehandlede samt øgede udgifter til ophold på Hospice. Indkomstoverførsler: Bevillingsoverholdelse - afvigelsesforklaring For 2015 er der foretaget omlægning i aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet. Kommunerne har fået reduceret bloktilskuddet svarende til en prisreduktion på den aktivitetsbestemte medfinansiering. Dermed er budget 2015 reduceret med 8,5 mio. kr. set i forhold til budget Regnskabsresultatet for 2015 forventes at udgøre et merforbrug på 2,7 mio. kr., hvilket svarer til niveauet for regnskab Området indgår som fokusområde.

22 Bilag: kvartal 2015 Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

23 Budget 2014 Social- og Sundhedsudvalget Service og Økonomi Social- og Sundhedsudvalgets Indsatsområder 2. kvartal 2015 Social- og Sundhedsudvalgets visioner og indsatsområder for perioden følges, således at Udvalget har mulighed for at se udviklingen på de udvalgte områder. Nedenstående notat beskriver status på indsatserne og/eller nøgletal for 2. kvartal Visioner og indsatsområder Social- og Sundhedsudvalget Kort fortalt. Visionerne er: Øget sundhed og lighed i sundhed. Borgere med færre ressourcer gives de bedste muligheder for at klare sig i eget liv. Sundhed på tværs. Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Til at understøtte visionerne er der fokus på følgende strategier og tiltag: Sundhedshus Politikker og strategier revideres Samarbejde med uddannelsesinstitutioner Nationale mål og regional sundhedsaftale i fokus Øget samarbejde med frivillige organisationer og foreninger Øget samarbejde med private aktører Øget samarbejde med regionen og de praktiserende læger Nødvendige kompetencer blandt medarbejderne Målgrupper i særlig fokus: Borgere med kronisk sygdom, socialt udsatte, ensomme, sindslidende og borgere med psykiatriske lidelser samt demente. ÆLDREOMRÅDET Under ældreområdet vil indsatserne blive fulgt i forhold til: 1. Rehabilitering 2. Færre akutte indlæggelser 3. Bolighandlingsplan 1. Rehabilitering på ældreområdet I november 2014 blev det i tråd med Social- og Sundhedsudvalgets visioner besluttet, at rehabilitering fremover er ældreområdets velfærdsstrategi. Som del af implementeringen, blev det ligeledes besluttet, at effekterne af rehabilitering fortsat skal følges. Rehabilitering i hjemmeplejen, samlet set Det samlede antal borgere, der modtager hjemmehjælp eller hverdagsrehabilitering har været faldende siden I 2011 var der i alt borgere, som modtog hjemmehjælp eller hverdagsrehabilitering og i 2. kvartal 2015 er antallet fordelt mellem 242 borgere i rehabiliteringsforløb og modtagere af hjemmehjælp. Jævnfør figur 1. 1

24 Budget 2014 Social- og Sundhedsudvalget Service og Økonomi Figur 1 borgere med hjemmehjælp eller hverdagsrehabilitering HJEMMEHJÆLP, I ALT 500 Figur 3 Nyhenvendelser vedr. behov for hjælp - sammenligning kvartal kvartal 2015 Nyhenvendelser Heraf hverdagsrehabilitering 75 % 81 % 75 % 70 % (188) 68 % (169) Heraf hverdagsrehabilitering ikke mulig 21 % 18 % 23 % 28 % (76) 30 % (74) HVERDAGS- REHABILITERING, I ALT Rehabilitering i hjemmetræningssektionerne I nedenstående følges antallet af borgere, der henvender sig omkring hjælp i hjemmet. Borgerne tilbydes enten hverdagsrehabilitering, hjemmehjælp eller klarer sig uden tilbud. Figur 2 2. kvartal % Hverdagsrehabilitering Nyhenvendelser % Hverdagsrehabilitering ikke muligt 2 % Klarer sig uden indsats Heraf klarer sig uden indsats 4 % 1 % 2 % 2 % (4) 2 % (5) 2

25 Budget 2014 Social- og Sundhedsudvalget Service og Økonomi Langt de fleste forløb i hverdagsrehabiliteringssektionerne er rettet mod borgere, der henvender sig omkring hjælp. Der er derudover en lille andel forløb for borgere, som i forvejen modtager hjemmehjælp. Figur 4 afsluttede forløb i 2. kvartal % Selvhjulpen 183 Afsluttede i hverdagsrehabiliteringsforløb 27 % Overført til hjemmepleje 16 % Andet Figur 5 afsluttede forløb i hverdagsrehabilitering - sammenligning kvartal kvartal 2015 Afsluttede forløb Heraf selvhjulpne 61 % 61 % 52 % 52 % (92) Heraf overført til hjemmepleje 30 % 27 % 37 % 30 % (53) Heraf andet 11 % 12 % 11 % 18 % (33) 57 % (105) 27 % (49) 16 % (29) Rehabilitering for borgere, der modtager hjemmehjælp I hjemmehjælpssektionerne er i alt 25 borgere opstartet i et rehabiliteringsforløb i 2. kvartal 2015 og 23 borgere har afsluttet et forløb. Rehabiliteringsforløbet har for 48 % af de afsluttede resulteret i en afvisitering af ydelser og hermed en nedgang i den visiterede tid. Se figur 6. Figur 6 rehabiliteringsforløb for borgere, der modtager hjemmehjælp kvartal kvartal 2015 Afsluttede rehabiliteringsforløb i egen sektion Heraf nedgang i tid 58 % 64 % 61 % 54 % 48 % 3

26 Budget 2014 Social- og Sundhedsudvalget Service og Økonomi Rehabilitering for borgere, der bor i pleje- eller demensbolig Frem til udgangen af 2014 har i alt 156 borgere, der bor i pleje- eller demensbolig, afsluttet et rehabiliteringsforløb. De fleste er nyindflyttede, men der sættes også rehabiliteringsforløb i gang for borgere, som har boet på pleje-/demensboligen i længere tid. Antallet af afsluttede forløb følges, se figur 7. Da beboere i demens- og plejeboliger visiteres til helhedspleje, er det ikke muligt at følge borgernes behov for hjælp. Figur 7 antallet af rehabiliteringsforløb Antal personer 2012, 2013 og kvartal kvartal 2015 Afsluttede 156 9* 40 rehabiliteringsforløb *Pga. ændring i dataindsamling involver de afsluttede borgere i 1. kvartal kun borgere, som har påbegyndt rehabilitering i samme kvartal. Dvs. antallet af afsluttede i 1. kvartal 2015 er reelt højere. Borgernes vurdering af livskvalitet før og efter rehabiliteringsforløbene viser, at borgerne oplever en klar fremgang i livskvalitet og funktionsniveau, målt med testene EQ5D og Barthel 100. Rehabilitering på gæsteboliger I 2. kvartal 2015 er 74 rehabiliteringsforløb afsluttet for borgere i gæsteboliger. Dette ses i figur 8 sammenholdt med antallet i 2013, 2014 og 1. kvartal Figur 8 antallet af afsluttede rehabiliteringsforløb 1. kvartal 2. kvartal Afsluttede forløb Når borgerne selv vurderer deres livskvalitet ved start og afslutning af et rehabiliteringsforløb under deres gæsteboligophold, viser testene EQ5D og Barthel 100 fremgang i livskvalitet og funktionsniveau. Rehabilitering i ældreboliger Af figur 9 ses, at der frem til udgangen af 2014 er afsluttet 55 rehabiliteringsforløb for borgere i ældreboliger, og at der i 2. kvartal 2015 er gennemført 22 forløb. Før indførelsen af rehabilitering i ældreboligerne oplevede 50 % af borgerne en øgning i hjemmehjælp i forbindelse med indflytningen. I 2014 oplevede 31 % af borgerne en øgning og i 1. kvartal 2015 oplevede 11 % en øgning i hjemmehjælp i forbindelse med indflytning. Gældende for 2. kvartal oplevede 23 % øgning af hjemmehjælp. Figur 9 antal rehabiliteringsforløb Frem til udgangen af 2014 Antal afsluttede forløb 1. kvartal kvartal

27 okt nov dec. jan. 14 feb marts april maj juni juli august sept okt nov dec Budget 2014 Social- og Sundhedsudvalget Service og Økonomi Borgerne oplever i forbindelse med indflytning i ældrebolig i gennemsnit fremgang i livskvalitet og funktionsniveau målt med testredskaberne EQ5D og Barthel 100. Medarbejderes kompetencer Der er i alle sektioner uddannet hjemmetrænere. Der er pågået kurser i medvirken til rehabilitering for alle øvrige medarbejdere i Alle medarbejdere har gennemgået kurser, således der fremover kun vil være et kursus og et meritkursus pr. halvår. Yderligere er der etableret diplommodul i rehabilitering for sygeplejersker, terapeuter, hjælpemiddelterapeuter og visitatorer. 3. Færre akutte indlæggelser på ældreområdet Projekt færre akutte indlæggelser startede i sommeren 2013 som et to-årigt projekt med det mål at nedbringe antallet af akutte indlæggelser på ældreområdet. Projektet er efterfølgende forlænget til udgangen af I projektperioden er der etableret et akutteam, der arbejdes på nye arbejdsgange og instrukser, samt der arbejdes målrettet med uddannelse og kompetenceudvikling af medarbejdere. Formålene med projektet er at nedsætte antallet af unødvendige akutte indlæggelser og dermed give borgerne bedre livskvalitet. Samtidig hermed er formålet at sikre en økonomisk gevinst ved at nedsætte udgiften til akutte indlæggelser. Figur 1 viser antallet af akutte indlæggelser på ældreområdet fra projektets start til udgangen af Der kan ikke aflæses nogen entydig tendens i forhold til udvikling i antallet af akutte indlæggelser. Figur 1 antal akutte indlæggelser på ældreområdet Akutte indlæggelser i alt Fra januar 2015 har det været nødvendigt at ændre dataindsamlingsteknik, da den hidtil brugte teknik talte skifte mellem sygehusafdelinger som separate indlæggelser, hvorved et uvist antal akutte indlæggelse blev talt dobbelt. Figur 2 viser antallet af akutte indlæggelser i 5

28 Budget 2014 Social- og Sundhedsudvalget Service og Økonomi 1. og 2. kvartal Hvor der i 1. kvartal i alt var 294 akutte indlæggelser, var antallet i 2. kvartal 292. Figur 2 viser antallet af akutte indlæggelser fra januar januar februar marts april maj juni Akutte indlæggelser En stor del af effekten i projekt færre akutte indlæggelser skal komme via akut-teamets indsats og deres samarbejde med sygeplejersker og øvrige medarbejdere i sektionerne. Derfor er det afgørende, at akut-teamet bliver brugt af ældreområdets sygeplejersker både i de akutte situationer, men også i forhold til sparring omkring borgere, hvis situation er kompleks og en akut indlæggelse er potentiel. Sygeplejerskerne brug af akut-teamet er opgjort i figur 2. Der ses en tendens til, at antallet af akutte indlæggelser uden involvering af akut team er faldende. Antallet af akutte indlæggelser uden involvering har for første gang ligget under 50 om måneden i 2 af månederne i 1. kvartal I 2.kvartal ligger niveauet nogenlunde stadigt omkring 50 akutte indlæggelser pr. måned uden involvering af akut-teamet. Figur 2 brugen af akut-team Involvering af akut team Indlagt akut uden involvering af akut team 0 *Den røde linje med akutte indlæggelser, hvor akut-teamet ikke er involveret, gælder kun for akutte indlæggelser på FAM. Fra januar 2015 indgå også akutte indlæggelser på geriatrisk og medicinsk afdeling. 6

29 Budget 2014 Social- og Sundhedsudvalget Service og Økonomi Der er endnu ikke foretaget økonomiske beregninger på effekten af projektet. Dette vil ske i forbindelse med afrapporteringen af projektet ultimo Bolighandlingsplan Bolighandlingsplanen er en status over boligsituationen i forhold til Svendborg Kommunes ældre-, pleje- og demensboliger, målt på følgende parametre: antallet af borgere på garantiventeliste, antallet af borgere på almindelig venteliste og flowet i boligerne en fremadrettet boligprognose for pleje- og demensboligerne Ældreområdet har anvisningsret til 366 plejeboliger, 155 demensboliger, 306 ældreboliger med centerfaciliteter, 234 ældreboliger uden centerfaciliteter og 42 gæsteboliger fordelt på kommunens egne boliger og to selvejende institutioner. I gennemsnit har der i perioden været mellem 1 og 15 personer på garantiventelisten, se figur 1. Hovedparten tilbydes en bolig efter under 1 måneds ventetid, og det har været muligt at imødekomme 2 måneders garantien i alle tilfælde. Figur 1 garantiventeliste Borgere på garantiventeliste Antal borgere Antallet af borgere på almindelig venteliste Af figur 2 fremgår et gennemsnit for antallet af borgere på almindelig venteliste til ældreområdets boliger. Det drejer sig om borgere, der venter på en bolig et bestemt sted. Det værende sig enten en pleje- eller demensbolig eller en ældrebolig med eller uden centerfaciliteter. For alle typer er der en nedadgående tendens med færre borgere på venteliste. Samtidig har netto ind- og fraflytning flowet været nogenlunde stabilt, jf. figur 3. 7

30 Budget 2014 Social- og Sundhedsudvalget Service og Økonomi Figur 2 almindelig venteliste kvartal kvartal 2015 Plejebolig Heraf venter fra andre kommuner + venter til andre kommuner Demensbolig Heraf venter fra andre kommuner + venter til andre kommuner Ældreboliger med center Heraf venter fra andre kommuner + venter til andre kommuner Ældreboliger uden center Figur 3 antal borgere indflyttet i gennemsnit pr. måned Flow - borgere indflyttet i gennemsnit pr. måned Plejebolig Demensbolig Ældreboliger med center Ældreboliger uden center 8

31 Budget 2014 Social- og Sundhedsudvalget Service og Økonomi Der er i 2014 ikke bygget nye boliger. Det er besluttet, at ved ledighed ommærkes et afsnit på Gudbjerg Plejecenter til demensboliger, og et afsnit på Ådalen Plejecenter til gæsteboliger. I analysen af de kommende års behov for pleje- og demensboliger også kaldet bolighandlingsplanen - tages der udgangspunkt i befolkningsfremskrivningen for Svendborg Kommune. Dette kombineres med faktorer som forventet behovsgrad forstået som andelen af en årgang, som har behov for en pleje-/demensbolig. Denne behovsgrad fremskrives ud fra de seneste års udvikling. Udviklingen i Svendborg Kommune og på landsplan er, at andelen af ældre af en årgang, der vælger plejebolig de sidste år af deres liv, er faldende. Tendensen er desuden erkendt i KLregi. Figur 4: Behov for pleje- og demensboliger Behov Plejeboliger Kapacitet er nogenlunde passende Demensboliger I alt ved afslutning af periode Begyndende ekstra behov Mangler 25 boliger I forhold til denne budgetperiode er der på nuværende tidspunkt ikke behov for initiativer i forhold til at justere kapaciteten af pleje- og demensboliger. Ligesom sidste år peger prognosen på, at behovet for at ommærke plejeboliger til demensboliger skal følges tæt og tendensen går mod, at der først vil blive pres på demensboliger frem for plejeboliger. SUNDHEDSOMRÅDET Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 4 hovedområder: 1. Social- og Sundhedsudvalgets visioner for sundhedsområdet ( ) 2. Sundhedspolitikken (nye version) 3. Det nære sundhedsvæsen 4. Implementering af forebyggelsespakkerne Sundhedspolitikken Der udarbejdes i 2015 en ny sundhedspolitik på tværs af direktørområder. Sundhedspolitikken skal fremadrettet være kommunens overordnede ramme for det tværgående arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. Der lægges op til, at sundhedspolitikken følges op af konkrete strategier og handleplaner med både kort- og langsigtede mål, som der løbende kan 9

32 Budget 2014 Social- og Sundhedsudvalget Service og Økonomi monitoreres og evalueres på. Den nye sundhedspolitik tager afsæt i de nationale anbefalinger og udspil fra Det nære sundhedsvæsen af KL, Forebyggelsespakkerne af Sundhedsstyrelsen, Region Syddanmarks nye Sundhedsaftaler for , samt kortlægning af borgernes trivsel, sundhed og sygelighed ud fra den regionale sundhedsprofilundersøgelse Hvordan har du det? På baggrund af borgermøde afholdt den 27. april 2015 og udvalgets visioner arbejder administrationen med udarbejdelsen af sundhedspolitikken. Det Nære Sundhedsvæsen Svendborg Kommunes mål er at have indsatser, der på forskellig vis understøtter arbejdet med KL s visioner for det nære sundhedsvæsen 2. Visionerne for det nære sundhedsvæsen: o o o o o o o Er borgerens indgang til sundhedsvæsenet Fremmer borgernes sunde livsstil og forebygger sygdom Forebygger indlæggelse gennem levering af almen og specialiseret sygepleje, genoptræning, rehabilitering og selvtræning Understøtter behandling af borgeren i og nær borgerens eget hjem Understøtter borgerens mulighed for at tage hånd om egen sygdom, blandt andet gennem brug af uddannelse og moderne teknologi Skaber sammenhæng mellem kommuner, almen praksis og sygehusvæsenet for at sikre sammenhæng i patientforløb Arbejder evidensbaseret og kvalitetsorienteret. Implementering af Forebyggelsespakkerne De fremadrettede mål er overordnet: o At der i sundhedspolitikken sættes rammen for og prioriteres imellem forebyggelsespakkerne i forhold til implementering af nye indsatser. o At der arbejdes videre med at implementere alle anbefalingerne på grundniveau. 1 Region Syddanmark. Den regionale sundhedsprofilundersøgelse Hvordan har du det? KL. Det Nære Sundhedsvæsen

33 Bilag: 2.3. Fokusområde: Medfinansiering af sundhedsydelser Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

34 Fokusområde: Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Pr. juni 2015 forventes et merforbrug på 2,7 mio. kr. Der er imidlertid en tilbagebetaling til kommunen vedrørende 2014 på 0,4 mio. kr., hvorved der netto forventes et merforbrug på 2,3 mio. kr. i Til sammenligning udviste forbruget for 2014 et merforbrug på 3,2 mio. kr. Der er således et fald mellem 2014 og forventet 2015.

35 Udviklingen af Svendborg Kommunes andel af kommunal medfinansiering Andel af udgift til medfinansiering set ift. hele landet Forventet 2015 Svendborg Kommunes andel af udgiften 1,119% 1,072% 1,055% 1,029% Befolkningsandel 1,048% 1,038% 1,029% 1,025% Difference mellem andel ud fra befolkningsandel og faktisk andel af udgiften 0,070% 0,034% 0,025% 0,004% Difference i kr I ovenstående tabel fremgår det, at Svendborg kommunes andel af befolkningen på landsplan er faldende fra 1,048% i 2012 til 1,025% i Faldet i Svendborg Kommunes udgiftsandel af den kommunale medfinansiering er for den samme periode større, hvilket betyder, at differencen mellem betaling i forhold til befolkningsandel og faktisk udgiftsandel falder fra kr. i 2012 til forventet kr. i Andel af udgift til medfinansiering set ift. Region Syddanmark Forventet 2015 Svendborg Kommunes andel af udgiften 5,02% 4,86% 4,86% 4,76% Befolkningsandel 4,87% 4,85% 4,82% 4,81% Difference mellem andel ud fra befolkningsandel og faktisk andel af udgiften 0,14% 0,02% 0,03% -0,05% Difference i kr Ovenstående tabel viser, at Svendborg Kommunes andel af befolkningen i Region Syddanmark er faldet fra 4,87% i 2012 til 4,81% i Ligesom på landsplan, er Svendborg Kommunes udgiftsandel på kommunal medfinansiering i Region Syddanmark faldende, så udgiften i 2015 forventeligt er lavere end kommunens befolkningsandel. Svendborg Kommunes udgift ligger således over landsgennemsnittet, men under gennemsnittet af kommunerne i Region Syddanmark i Dette skyldes at kommunerne i Region Syddanmark har større udgifter end de øvrige regioners gennemsnit. Dette forhold gør sig gældende for hele perioden.

36 Bilag: 2.4. Fokusområde: Mellemkommunale betalinger/refusionsborgere Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

37 Fokusområde: Refusionsborgere pr. juni 2015 Pr. juni 2015 forventes mindreindtægter på 10,5 mio. kr. og merudgifter på 1,0 mio. kr. grundet færre ydelser til refusionsborgere på Svendborg Kommunes plejecentre. Dertil kommer mindreindtægter på 3,2 mio. kr. vedrørende en takstnedsættelse. Til sammenligning var forventningen pr. marts 2015 en mindreindtægt på 10,7 mio. kr. og en merudgift på 0,6 mio. kr. Der har således været en lille stigning i udgifter til Svendborg borgere på plejecentre i andre kommuner, mens indtægten fra andre kommuner for borgere på Svendborg Kommunes plejecentre, stort set er uændret.

38 Årsagen til, at merudgiften stiger pr. juni er, at antallet af Svendborg borgere i andre kommunes plejecentre er steget med 2 borgere til i alt 64 borgere. Den gennemsnitlige udgift for de 64 borgere er faldet lidt med kr. om året pr. borger siden marts, men det er dog en relativ lille ændring. Se nedenstående tabel. Antallet af borger fra andre kommuner på Svendborg Kommunes plejecentre er siden marts steget med 9 borgere til i alt 85 borgere. De nye refusionsborgere er imidlertid ikke meget plejekrævende, og den gennemsnitlige indtægt for de 85 udenbys borgere er faldet med kr. om året pr. borger ift. marts. Se nedenstående tabel. Desuden har Svendborg Kommune tilbagebetalt ca. 1,0 mio. kr. til Nyborg Kommune for uretmæssigt opkrævet refusion for sundhedsydelser i årene 2012 til 2015.

39 Den gennemsnitlig lavere plejetyngde i udenbys refusionsborgerne sammenholdt med tilbagebetaling betyder, at stigningen i antallet af refusionsborgere fra andre kommuner ikke øger indtægterne mærkbart ift. marts. Udvikling i mellemkommunale refusionsborgere Regnskab 2014 Pr. marts Pr. juni Antal refusionsborgere fra andre kommuner Antal Svendborg borgere i andre kommuner Gennemsnitlig årlige indtægt pr. udenbys refusionsborger Gennemsnitlig årlige udgift pr. Svendborg borger i andre kommuner

40 Bilag: 3.1. SSU takstoversigt 2016 Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

41 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET ENHED ENHEDS ENHEDS STIGNING FASTSAT TAKST TAKST VED LOV Tandplejen Omsorgstandpleje (den maksimale egenbetaling) årlig 2016 taksten beregnes af Sundhedsstyrels 475,00 en pr. oktober 2016 taksten beregnes af Sundhedsstyrels Specialtandpleje (den maksimale egenbetaling) årlig 1.775,00 en pr. oktober x x Pensionisters betaling for madservice*: Almindelig hovedret portion 44,50 44,50 0,00% Lille hovedret portion 40,00 40,00 0,00% Biret portion 13,00 13,00 0,00% Hoved- og biret portion 57,50 57,50 0,00% * Endelig takst for 2016 beregnes på baggrund af regnskab 2014 og godkendes politisk ultimo Dagcenter kørsel - tur/retur dag 34,50 35,00 1,45% Betaling for serviceydelser på gæsteophold (forplejningen) max. dag 120,50 121,50 0,83% Pårørendeboliger dag 107,00 108,00 0,93% Huslejer: (Hvert år pr. 1/1 beregnes nye lejebetalinger, der varsles 3 måneder forinden) m2 pris Boligareal i m² Aldersro , ,68 1,28% 750,67-1, , ,38 1,28% 751,01-2, 3, 4, , ,71 1,28% 752,40 Aldersro 8 2, , ,39 1,28% 790,45-3, 4, 5, , ,81 1,28% 776,29-1, , ,36 1,28% 787,50 Aldersro , ,56 1,28% 750,50-2, , ,61 1,28% 751,52-3, , ,22 1,28% 751,67-1, , ,43 1,28% 752,91 Aldersro 4 St. 3, 4, , ,89 1,28% 751,42-1. sal, lejl. 4, 5, , ,89 1,28% 751,42-2. sal, 4, 5, , ,89 1,28% 751,42 - st. 2, 1. sal 3, 2. sal , ,16 1,28% 752,71-1. sal 1, 2, 2. sal 1, , ,76 1,28% 752,85 Vindeby Pilevej Alle lejemål , ,45 0,52% 905,89 rettet til 60 m2, da det var inkl. Udhus Vindeby Pilevej 26 Lejl. 1, , ,68 1,49% ombygget bolig 858,03 - Lejl. 2, , ,22 1,49% ombygget bolig 858,23 Lejl , ,63 1,49% nye boliger 949,91 Lejl gæsteboliger , ,98 1,49% ombygget bolig 850,11 Tingmarken Alle lejemål , ,47 0,47% 807,49 Husleje ekskl. Vand Caroline Amalie Vej 13 St. 1 St. lejl , ,17 2,18% 997,15 St. 2 St. lejl , ,55 2,18% 996,70 St. 3 St. lejl , ,81 2,18% 996,86 St. 4 St. lejl , ,93 2,18% 996,61 St. 5 St. lejl , ,60 2,18% 997,14 St. 6 St. lejl , ,02 2,18% 987,24 St. 7 St. lejl , ,00 2,18% 997,14 St. 8 St. lejl , ,99 2,18% 997,01 St. 9 St. lejl , ,25 2,18% 997,13 St. 10 St. lejl , ,47 2,18% 997,19 St. 11 St. lejl , ,80 2,18% 997,07 St. 12 St. lejl , ,24 2,18% 996,98 St. 13 St. lejl , ,53 2,18% 997,16 SOCIALUDVALGET ENHED ENHEDS ENHEDS STIGNING FASTSAT TAKST TAKST VED , LOV Caroline Amalie Vej 13, fortsat St. 14 St. lejl , ,86 2,18% 997,05 St. 15 St. lejl , ,86 2,18% 997, sal, lejl , ,69 2,18% 1.068,74

42 sal, lejl , ,69 2,18% 1.068, sal, lejl , ,80 2,18% 1.066, sal, lejl , ,49 2,18% 1.076, sal, lejl , ,69 2,18% 1.068, sal, lejl , ,69 2,18% 1.068, sal, lejl , ,37 2,18% 1.073, sal, lejl , ,07 2,18% 1.067, sal, lejl , ,76 2,18% 1.061, sal, lejl , ,11 2,18% 1.069, sal, lejl , ,99 2,18% 1.075, sal, lejl , ,11 2,18% 1.069, sal, lejl , ,05 2,18% 1.072, sal, lejl , ,11 2,18% 1.069, sal, lejl , ,05 2,18% 1.072, sal, lejl , ,21 2,18% 1.065, sal, lejl. 1 - gæstebolig , ,03 2,18% 997, sal, lejl. 2 - gæstebolig , ,03 2,18% 997, sal, lejl. 3 - gæstebolig , ,22 2,18% 997, sal, lejl. 4 - gæstebolig , ,83 2,18% 997, sal, lejl. 5 - gæstebolig , ,58 2,18% 997, sal, lejl. 6 - gæstebolig , ,22 2,18% 997,66 Syrenvej 24 1 til , ,15 2,39% 1.003,01-15 til , ,30 2,39% 1.002, og , ,82 2,39% 1.002, , ,73 2,39% 1.002,83-14 og , ,71 2,39% 1.004, , ,12 2,39% 1.003,05 Den største del af stigningen skyldes afvikling af underskud på driften Østergade Alle lejemål , ,35 2,39% 810,16 Kærvej 8 (tidl. Damgården) , ,63 2,39% 871,13 1, , ,12 2,39% 870,20-2, 4, , ,12 2,39% 844, , ,20 2,39% 819,69-3, 10, , ,67 2,39% 832,23-5, 6, 13, 14, 15, , ,91 2,39% 854,35-12, 17, , ,14 2,39% 820,36-16, 20, , ,64 2,39% 842, , ,95 2,39% 841, , ,94 2,39% 842,99 Bergmannsvej 15 og 19 Alle lejemål ,71-100,00% Bjerreby Møllebakke Alle lejemål , ,59 1,12% 958,08 Betaler selv vand Bergmannsvej 17 5, ,65-100,00% ,04-100,00% - 2, 3, 6, 7, 23-29, ,68-100,00% - 1, 8, 10, 21, ,32-100,00% ,72-100,00% ,34-100,00% - 4,15-20, ,05-100,00% Mærskgården Eghavevej ,00-100,00% Eghavevej - ny renoveret bad 5.790,00-100,00% Skovbrynet 3 Alle på 1. sal , ,16 2,58% 953,30 Alle i stueetagen , ,91 2,58% 952,98 Skovsbovej 103 B, H, E, M ,72-100,00% A, C, D, F, G, K, L, N ,50-100,00% Trappebæksvej lejemål ,00-100,00% Ibrugtaget nybyggeri Hyttebyen 5 lejemål ,94-100,00% Hostrupvej 1 1A-8A , ,65 2,54% 1.037,33 1B-12B , ,79 2,54% 1.008,45 1C-10C , ,83 2,54% 1.029,57 1D-10D , ,83 2,54% 1.029,57 1E-10E , ,83 2,54% 1.029,57 1F-8F , ,83 2,54% 1.029,57 Svendborgvej 16 16A, lejl.3.11, 16B, lejl , ,70 2,34% 1.049,71-16B, lejl , ,37 2,34% 1.044,61-16A, lejl , ,81 2,34% 1.046,09-16A, lejl , ,97 2,34% 1.048,71-16B, lejl. 1.1, , ,41 2,34% 1.050,79-16B, lejl. 1.2, 2.2, 16B, lejl. 3.3, , ,89 2,34% 1.051,27 16B, lejl , , 16B, - lejl. 3.4, 3.7, , ,14 2,34% 1.051,95-16B, lejl. 1.8, , ,97 2,34% 1.048,71-16B, lejl , ,72 2,34% 1.053,89-16B, lejl. 3.5, , ,86 2,34% 1.053,21-16C, lejl. 11, 14, 21, 24, 31, , ,22 2,38% 1.022,07-16C, lejl. 12, 13, 22, 23, 32, , ,05 2,38% 1.022,07

43 Bilag: 4.1. SSU Sparekatalog til B2016 Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 68688/15

44 Budget 2016 drift Udvalget for Social og Sundhed Reduktionsforslag Ældreområdet kr CRS Plejecentre - generel lønbesparelse I alt = udgift, - = indtægt 1: Hjemtagning af opgaver, der varetages af Center for Rehabilitering og Specialrådgivning (CRS) Resume: Svendborg Kommune har besluttet fra 2016 at påbegynde hjemtagelse af tilbud, der i dag varetages af Center for Rehabilitering og specialrådgivning (CRS). Forventet besparelse på ca kr./året fra og med Sagsfremstilling: CRS yder rådgivning, undervisning og specialpædagogisk bistand til borgere inden for følgende områder: Taleområdet, Høreområdet, Synsområdet, Mobilitetsområdet og IKT. Det vurderes, at Svendborg Kommune fra 2018 kan effektivisere svarende til ca kr. på at hjemtage tilbuddene. Incitamenter for en hjemtagelse er dels effektiviseringer i arbejdsgange i forhold til at der er et led mindre, både for borgere og personale, dels helhedsorienteret borgerservice i forhold til et lokalt forankret tilbud. Samtidig vil borgerne og medarbejdere spare tid og ressourcer på kørsel til CRS i Odense. Ved hjemtagelsen af tilbuddet til Svendborg Kommune lægges ikke op til ændringer i serviceniveau for borgerne. Svendborg Kommune vil i forhold til at sikrer faglighed indgå samarbejder med øvrige kommuner i Region Syddanmark, samt i sager, hvor der er brug for en ekstern vurdering, købe denne ved Odense Kommune, andre kommuner eller lokale private leverandører. Påvirkning på andre områder: Svendborg Kommune vil forankre de nye tilbud i Hjælpemiddelafdelingen i Myndighedsafdelingen. Personalemæssige konsekvenser: Det vurderes, at der skal ansættes i alt ca. 6 nye medarbejdere til opgaven, når den er fuldt implementeret. Acadre sagsnr

45 Budget 2016 drift Udvalget for Social og Sundhed Reduktionsforslag 2: Generel besparelse på plejecenterområdet Resume: Svendborg Kommune har i alt 19 plejecentre med et samlet årligt lønbudget på ca kr. Plejecentrene består af ældreboliger, pleje- og demensboliger, gæsteboliger og aktivitetscentre. Sagsfremstilling: Der forslås, at plejecentrenes lønbudget reduceres med kr. om året i 2016 faldende til kr. om året fra 2018 og frem. Det svarer til ca. 4 fuldtidsstillinger eller ca. 0,5% af det samlede lønbudget. Besparelsen skal ses i sammenhæng med den generelle årlige effektivisering på 0,35% 1 for hele kommunen siden 2010, svarende til gennemsnitlig 0,8 mio. kr. om året i lønkroner på plejecentrene eller akkumuleret 4,7 mio. kr. siden Påvirkning på andre områder: Besparelsen vil være en blanding af serviceforringelser og effektiviseringer. Personalemæssige konsekvenser: Reduktion af ca. 4-5 fuldtidsstillinger. Dette forventes at kunne ske i forbindelse med normal personaleomsætning. Socialområdet kr Handicapbiler Cafe Aroma Grønnemoseværkst Voksenafdelingen I alt = udgift, - = indtægt 3: Reduktion af budget til handicapbiler og særlig indretning Resume: Reduktion af budget til handicapbiler, herunder indretning. Forventet besparelse på kr./året. Sagsfremstilling: Økonomiudvalget besluttede i 2014 som led i budgetproceduren, at der årligt skal udarbejdes benchmark analyser. Hvert år udpeges områder, der skal analyseres nærmere. I 2014 blev det specialiserede socialområde for voksne udvalgt som analysefelt. Benchmark analysen viste blandt andet, at Svendborg Kommunes udgiftsniveau i 2013 til handicapbiler og særlig indretning af bilerne, lå over landsgennemsnittet. 1 0,25% fra 2010 til Acadre sagsnr

46 Budget 2016 drift Udvalget for Social og Sundhed Reduktionsforslag Det er den administrative vurdering, at det er muligt at spare kr. på budgettet til særlig indretning. Det vil i praksis betyde, at der fremadrettet kun kan bevilliges særlig indretning i følgende tilfælde: 1. hvor det er lægeligt dokumenteret, at den særlige indretning er nødvendig, 2. hvor det vurderes nødvendigt i forbindelse med bilafprøvningen, 3. når politiet stiller krav om en særlig indretning i forbindelse med udstedelse af kørekort. Praksis i dag er, at borgernes ønsker til ekstraudstyr også indgår i vurderingen. Det søges typisk om indretning af ekstra siddepladser, fjernbetjeninger, motorkabinevarmere, ekstra spejle, flere brugbare indgange og ekstra lys. I enkelte tilfælde er det vurderet, at det er hensigtsmæssigt at bevillige dette ekstraudstyr. Denne mulighed bortfalder fremadrettet, og det vil være op til den enkelte borger om de vil betale for udstyret selv. (Tilføjet af administrationen efter udvalgsmødet: Det bemærkes dog, at bevillingen altid sker efter en individuel konkret vurdering). Da bevillinger af handicapbil og særlig indretning er en ydelsesbevilling, der kan ansøges om hvert 6 år, vil besparelsen ikke påvirke serviceniveau i eksisterende bevillinger. Der vil dog eventuelt være borgere der oplever servicefaldet i forbindelse med udskiftning af deres bil. Påvirkning på andre områder: Ingen. Personalemæssige konsekvenser: Ingen. 4: Flytning af kreative aktiviteter og driftsoptimering på Cafe Aroma Resume: De kreative aktiviteter på Cafe Aroma flyttes til Kursuscenter Impuls, hvor aktiviteten holdes indenfor de eksisterende rammer. Desuden driftsoptimeres Cafe Aromas budgetter. Der forventes en årlig en samlet besparelse på ca kr. Sagsfremstilling: Økonomiudvalget besluttede i 2014 som led i budgetproceduren, at der årligt skal udarbejdes benchmark analyser. Hvert år udpeges områder, der skal analyseres nærmere. I 2014 blev det specialiserede socialområde for voksne udvalgt som analysefelt. Benchmark analysen viste blandt andet, at Svendborg Kommunes udgiftsniveau i 2013 til dagtilbud, lå over landsgennemsnittet. Acadre sagsnr

47 Budget 2016 drift Udvalget for Social og Sundhed Reduktionsforslag Det foreslås, at de kreative aktiviteter på Cafe Aroma flyttes til Kursuscenter Impuls, hvor aktiviteten holdes indenfor de eksisterende rammer. Flytningen af aktiviteterne medfører en besparelse på ca kr. på Cafe Aroma. Herudover vurderes det muligt, at spare yderligere kr. på Cafe Aromas budgetter til vikar, efteruddannelse, aktiviteter m.v. uden at det påvirker serviceniveauet. Da Cafe Aroma er et takstfinansieret tilbud der sælger pladser til andre kommuner, udgør nettoprovenuet for Svendborg Kommune kr. Påvirkning på andre områder: De kreative aktiviteter flyttes til Kursuscenter Impuls, hvor udgiften skal afholdes inden for tilbuddets nuværende økonomiske ramme. Personalemæssige konsekvenser: Ingen 5: Nedlæggelse af fysioterapi på Grønnemoseværkstederne Resume: Der foreslås nedlæggelse af fysioterapien på Grønnemoseværkstederne. Forventet årlig besparelse på kr. Sagsfremstilling: Økonomiudvalget besluttede i 2014 som led i budgetproceduren, at der årligt skal udarbejdes benchmark analyser. Hvert år udpeges områder, der skal analyseres nærmere. I 2014 blev det specialiserede socialområde for voksne udvalgt som analysefelt. Benchmark analysen viste blandt andet, at Svendborg Kommunes udgiftsniveau i 2013 til dagtilbud, lå over landsgennemsnittet. Det foreslås, at Grønnemoseværkstedets tilbud om fysioterapi nedlægges. Nedlæggelsen vil medføre en besparelse på i alt kr. Aktuelt modtager 14 borgere fysioterapi på Grønnemoseværkstederne. Det er ekstra fysioterapi i den forstand, at de alle i forvejen får vederlagsfri fysioterapi. Fysioterapien på Grønnemoseværkstederne er ikke lovpligtig, men har været et historisk bestemt servicetilbud, etableret da Fyns Amt rådede over tilbuddet. De borgerrettede konsekvenser ved ophør med fysioterapi vil være individuelle og kan få betydning for borgernes fysiske og psykiske helbredstilstand. Nedlæggelse af funktionen vil også betyde at der ikke længere kan tilbydes gruppebaserede motions og sundhedstilbud på stedet. Tilbuddet har de seneste år haft en højere indskrivning end tilbuddet er normeret til, herunder et økonomisk overskud. På den baggrund vurderes det muligt, at driftsoptimere inden for tilbuddets nuværende økonomiske ramme. Det vurderes, at der med den nuværende belægningsprocent kan spares yderligere kr. på stedet. Acadre sagsnr

48 Budget 2016 drift Udvalget for Social og Sundhed Reduktionsforslag Midlerne anvendes i dag til at håndtere udsving ved ændrede indskrivninger. Ved en mindre buffer øges sårbarheden over for udsving, og kan ved nedgang i indskrivning medføre reduktion i lønbudgettet. Da Grønnemoseværkstederne er et takstfinansieret tilbud der sælger pladser til andre kommuner, udgør nettoprovenuet for Svendborg Kommune kr. Påvirkning på andre områder: Ingen. Personalemæssige konsekvenser: Ved vigende belægning kan det få personalemæssige konsekvenser. 6: Driftsoptimering på Behandlingscenter Svendborg Voksenafdelingen Resume: Det foreslås, at budgettet til behandlingscenter Svendborg, Voksenafdelingen driftsoptimeres. Forventet besparelse på kr. om året. Sagsfremstilling: Økonomiudvalget besluttede i 2014 som led i budgetproceduren, at der årligt skal udarbejdes benchmark analyser. Hvert år udpeges områder, der skal analyseres nærmere. I 2014 blev det specialiserede socialområde for voksne udvalgt som analysefelt. Benchmark analysen viste blandt andet, at Svendborg Kommunes udgiftsniveau i 2013 til dagtilbud, lå over landsgennemsnittet. Den aktuelle indskrivning i afdelingen er 24 % over normeringen. Tilbuddet har generelt haft en høj belægning de sidste år, og har genereret et årligt økonomisk overskud. Det foreslås derfor, at budgettet reduceres med kr. årligt. Midlerne anvendes i dag til at håndtere udsving ved ændrede indskrivninger. Ved en mindre buffer øges sårbarheden over for udsving, og kan ved nedgang i indskrivning medføre reduktion i lønbudgettet. Da Behandlingscenter Svendborg voksenafdelingen er et takstfinansieret tilbud der sælger pladser til andre kommuner, udgør nettoprovenuet for Svendborg Kommune kr. Påvirkning på andre områder: Ingen. Personalemæssige konsekvenser: Ved vigende belægning kan det få personalemæssige konsekvenser. Acadre sagsnr

49 Budget 2016 drift Udvalget for Social og Sundhed Reduktionsforslag Acadre sagsnr

50 Budget 2016 drift Udvalget for Social og Sundhed Reduktionsforslag Sundhedsområdet kr Driftsbesparelse tandplejen Effektiviseringer i træningsafdelingen I alt = udgift, - = indtægt 7: Driftsbesparelse på tandplejen: Resume: Besparelse i tandplejen i form af effektiviseringer for kr./året. Sagsfremstilling: Besparelser på budgettet i tandplejen på kr. i form af effektiviseringer, svarende til 0,5 pct. af tandplejens samlede budgetramme. Påvirkning på andre områder: Ingen. Personalemæssige konsekvenser: Der kan forekomme reduktion i antallet af personaletimer. 8: Effektivisering af administrationen i træningsafdelingen: Resume: Effektivisering af administrationen i træningsafdelingen. Sagsfremstilling: Der findes kr. årligt ved generel effektivisering af administrationen i træningsafdelingen. Påvirkning på andre områder: Ingen. Personalemæssige konsekvenser: Der kan være en reduktion i antal af personaletimer. Acadre sagsnr

51 Bilag: 4.2. Indkomne høringssvar til Direktørområdet Social og Sundhed vedr. Budget 2016 Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72

73

74 Bilag: 4.3. Reduktioner SSU - samleoversigt Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 90275/15

75 Acadre sagsnr BUDGET Social- og sundhedsudvalget REDUKTIONSBLOKKE Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: 1000 kr. DRIFT Pol. Org. Nr. Tekst Bemærkninger Ældreområdet CRS Plejecentre - generel besparelse Socialområdet Handicapbiler - besparelse på særlig 3 indretning Care Aroma/Impuls - flytning af kreative aktiviteter + driftsoptimering på Cafe Aroma Grønnemoseværkstedet Voksenafdelingen - driftsoptimering Sundhedsområdet Driftsbesparelse - tandplejen Effektiviseringer - træningsafdelingen I alt Drift

76 Bilag: 5.1. Samlet notat vedrørende 18-midler Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

77 Social og sundhed Staben Svinget Svendborg Notat vedrørende økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde ( 18-midler) - tildelingspraksis i pulje 21. juli 2015 Sagsid: 15/14167 Afdeling: Staben Ref. piahol Kriterier for tildeling af midlerne - Der kan ydes tilskud til frivillige sociale aktiviteter indenfor hele det sociale område. Det vil sige både til aktiviteter for børn, unge og voksne samt for personer med handicap, flygtninge, misbrugere, udstødte mv midlerne er målrettet støtte til aktiviteter, hvor den frivillige indsats er kernen i aktiviteten og primært udføres af frivillige. Dog kan der gives støtte til at lønne personale, der organiserer og koordinerer den frivillige indsats. - Aktiviteten skal være lokalt forankret og overvejende komme kommunens borgere til gode. Aktiviteter, der går på tværs af kommunerne, kan understøttes, såfremt det i større omfang kommer borgere i Svendborg Kommune til gode. - Der gives ikke støtte til aktiviteter, der udføres af enkeltpersoner. - 10% af de samlede 18-midler til udlodning kan øremærkes nytænkning og udvikling på området, herunder aktiviteter i samarbejde mellem kommune og foreninger i en partnerskab, eventuelt i form af flerårige aftaler. Hvilke målgrupper modtager 18-bidrag Tildeling af midlerne har i 2015 fordelt sig således på målgrupper: Antal Beløb Misbrug/udsatte kr. Handicap kr. Psykiatri kr. Sygdomsforeninger kr. Andet kr. Aldersfordeling på modtagere af 18-bidrag Fordeling af 18-midler har i 2015 fordelt sig således i forhold til aldersgruppering: Telefontid: Mandag-onsdag Kl Torsdag Kl Fredag Kl Åbningstider ved personligt fremmøde Mandag-fredag Kl Torsdag tillige Kl Side 1 af 5

78 Aldersgruppering Antal Beløb Børn/unge kr. Voksne kr. Seniorer kr. Temaer De aktiviteter, der fik støtte fra 18-midlerne i 2015 har typisk været - Væresteder/café - Råd og vejledning/information - Udflugter/foredrag - grundtilskud /kontorhold - Tilskud til udstyr Praksis ved udmøntningen af midlerne/mønstre I forhold til udmøntningen har tendensen i hovedpunkter været - At de fleste, der søger, får tilskud, hvis de lever op til kriterierne - At der også tildeles midler til foreninger, der har et lønbudget - At der er få flerårige bevillinger, men dog alligevel kontinuitet i tildelingen over årene - At nye initiativer prioriteres - At der er risikovillighed ved tildeling af mindre beløb Kendetegn ved ansøgningerne Det er kendetegnende ved den faktiske fordeling, at der er - Få unge aktører - En del sygdomsforeninger - Få nye initiativer Foreninger på budgettet Følgende foreninger skal ikke ansøge, da de får flerårige bevillinger: - Mødrerådgivningen - Kontakt Mellem Mennesker/Frivillighuset Side 2 af 5

79 Pulje til sundhedsfremme og forebyggelsesaktiviteter Kriterier for tildeling af midlerne - Der kan ydes tilskud til konkrete initiativer indenfor det sundhedsmæssige, det kulturelle eller det sociale område. Herunder til aktiviteter for børn, unge og voksne. - Midlerne er målrettet støtte til aktiviteter, hvor den frivillige indsats er kernen i aktiviteten og primært udføres af frivillige. - Aktiviteten skal være lokalt forankret og komme kommunens borgere til gode. - Der gives ikke støtte til aktiviteter, der udføres af enkeltpersoner. Hvilke målgrupper modtager tilskud fra puljen Tildeling af midlerne har i 2015 fordelt sig således på målgrupper: Antal Beløb Misbrug/udsatte kr. Handicap 0 0 kr. Psykiatri kr. Sygdomsforeninger kr. Andet kr. Aldersfordeling på modtagere Udmøntningen af puljen har i 2015 fordelt sig således i forhold til aldersgruppering: Aldersgruppering Antal Beløb Børn/unge kr. Voksne kr. Seniorer kr. Temaer For udmøntningen af midlerne i 2015 var temaerne: - Initiativer, der fremmer samarbejde mellem frivillige organisationer og kommunen - Initiativer med fokus på forebyggelse af overforbrug af alkohol - Initiativer med fokus på mental sundhed De aktiviteter, der fik støtte fra puljen i 2015 har typisk været - Fritidsaktiviteter/udflugter - Foredrag - Støttegrupper/netværksgrupper - Motionshold Praksis ved udmøntningen af midlerne/mønstre Side 3 af 5

80 I forhold til udmøntningen har tendensen i hovedpunkter været - At de fleste, der søger, får tilskud, hvis de lever op til kriterierne - At der også tildeles midler til foreninger, der har et lønbudget Kendetegn ved ansøgningerne Det er kendetegnende ved den faktiske fordeling, at der er - Få ældre - En del sygdomsforeninger Pulje til forebyggelse af ensomhed for ældre og socialt udsatte borgere Kriterier for tildeling af midlerne - Der kan ydes tilskud til konkrete initiativer indenfor det sundhedsmæssige, det kulturelle eller det sociale område. Herunder til aktiviteter for ældre og socialt udsatte borgere - Midlerne er målrettet støtte til aktiviteter, hvor den frivillige indsats er kernen i aktiviteten og primært udføres af frivillige. - Aktiviteten skal være lokalt forankret og komme kommunens borgere til gode. - Der gives ikke støtte til aktiviteter, der udføres af enkeltpersoner. Hvilke målgrupper modtager tilskud fra puljen Tildeling af midlerne har i 2015 fordelt sig således på målgrupper: Antal Beløb Misbrug/udsatte kr. Handicap kr. Psykiatri kr. Sygdomsforeninger kr. Andet kr. Aldersfordeling på modtagere Udmøntningen af puljen har i 2015 fordelt sig således i forhold til aldersgruppering: Aldersgruppering Antal Beløb Børn/unge kr. Voksne kr. Seniorer kr. Side 4 af 5

81 Temaer For udmøntningen af midlerne i 2015 var temaerne: - Initiativer, der understøtter brobygning fra sociale tilbud til foreningslivet - Initiativer der fremmer unges engagement i frivilligt arbejde, herunder samarbejde med ungdomsuddannelserne og folkeskolen - Initiativer der understøtter netværksdannelse og fremmer ensommes deltagelse i foreningslivet De aktiviteter, der fik støtte fra puljen i 2015 har typisk været - Udflugter - Café - Madhold Praksis ved udmøntningen af midlerne/mønstre I forhold til udmøntningen har tendensen i hovedpunkter været - At de fleste, der søger, får tilskud, hvis de lever op til kriterierne - At der også tildeles midler til foreninger, der har et lønbudget Kendetegn ved ansøgningerne Det er kendetegnende ved den faktiske fordeling, at der er - Mange ældre og få unge Forslag til temadrøftelser - Hvordan forholder udvalget sig til flerårige bevillinger? - Ønsker udvalget en stærkere prioritering af udvalgte områder? o For eksempel rekruttering af nye frivillige, frivillige indsatser udført af unge, særlige målgrupper etc. - Ønsker udvalget større fokus på tilskudsmodtagernes resultatdokumentation? - Kan alle foreninger søge alle 3 puljer? - Ønsker udvalget at ændre de nuværende puljekriterier? Side 5 af 5

82 Bilag: 5.2. Oversigt over modtagere af 18-midler i 2015 Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

83 18-midler generelt Oversigt over modtagere af 18-midler i 2015 Forening Hjælpende Hænder Ungdommens Røde Kors Regnbuelejren København Offerrådgivningen Fyn Broen Svendborg Medborgercafeen Alkorådet Den Blå Lagune Red Barnets lokalforening Svendborg Blomster Cafeen På Fode Igen Blomster Cafeen Det Grønlandske Hus IOGT Rådgivning IOGT Svendborg, Børn og Unge Frivillignet Dansk Flygtningehjælp Odense Frelsens Hær Projekt Omhuklipning Kirkens Korshær Børns Vilkår, Valby Røde Kors afdeling Gudme Børns Voksenvenner Foreningen Danske Døv-Blinde, Tåstrup Tandemklubben SYDFYN Høreforeningen Svendborg lokalafdeling Udviklingshæmmedes Landsforbund ULF Vejle Bedre Psykiatri, lokalafdeling Sydfyn SIND-nettet Svendborg Palliativt Frivillig Netværk Odense Hjerteforeningens Lokalkomité Lungepatient.dk, Svendborg afdeling Kræftens Bekæmpelse lokalforening Svendborg Patientforeningen Lungekræft, Jyllinge Diabetesforeningen, Svendborg Lokalforening Scleroseforeningen lokalafdeling Sydfyn Dansk Parkinsonforening Ældre Sagen Svendborg-Gudme Ældresagen Egebjerg Nørklerne, Vester Skerninge Lejerforeningen Sydfyn Husets Venner v. Ollerup Plejehjem Beløb kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr.

84 Pulje til sundhedsfremme og forebyggelsesaktiviteter Forening Alkorådet Broen Svendborg Børns Voksenvenner Det Grønlandske Hus Familieklub Svendborg Tyrkisk Kvindeforum Svendborg Homestart SIND-nettet Diabetesforeningen Hjerteforeningen Kræftens Bekæmpelse LungePatient CirkusRummet Gå dig Glad Stenstrup-Lunde-Kirkeby Pensionistforening Beløb kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Pulje til forebyggelse af ensomhed for ældre og socialt udsatte Forening Blomster Cafeen Det Humanistiske Fællesskab FBU Forældrelandsforeningen Pen-Bowl af 1922 Røde Kors Høreforeningen SIND-nettet Kræftens Bekæmpelse, Efterladtegruppe Kræftens Bekæmpelse, Madhold Scleroseforeningen Husets Venner, Ollerup Plejecenter Stenstrup-Lunde-Kirkeby Pensionistforening Thurehus Venner Thurø Pensionistforening Tingmarkens Beboerforening Wiggers Park Hygge-Bingo-Klub Ældre Sagen Svendborg-Gudme Beløb kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr.

85 Foreninger, der får fast årligt tilskud Forening Mødrerådgivningen samt ekstra ansøgning og bevilling i 2015 Kontakt mellem Mennesker (Frivilligcenter + drift af FrivilligHus) Beløb kr kr kr kr.

86 Bilag: 6.2. Bilag 2: Udvidelsesforslag demensby Bryghuset/Bryggerlunden Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

87 Budget 2016 Udvalget for Social og Sundhed Udvidelsesforslag anlæg 1. Etablering af demensby på eksisterende plejecenter Byen i byen kr Flytning af områdekontor 200 Etablering af P-pladser Tilkørselsforhold 300 Indretning af butikker+indgang 240 Køb af grund - Indretning arealer Rådgivning/uforudset 530 I alt* Resume: Social- og Sundhedsudvalget har besluttet, at administrationen skal undersøge muligheder for at etablere en demensby på et eksisterende plejecenter i Svendborg Kommune. På udvalgsmødet i juni 2015 blev det aftalt, at administrationen skal fremkomme med et udvidelsesforslag i forhold til en demensby på Bryghuset/Bryggerlunden og området omkring disse to plejecentre. Anlægsbudget udgør 8,370 mio. kr. fordelt på årene 2016 til og Driftsudgifterne er indeholdt i det eksisterende driftsbudget for Bryghuset/Bryggerlunden. Sagsfremstilling: Baggrund for etablering af demensby Statistisk set er der i dag ca borgere med demens i Svendborg Kommune - et tal der forventes at stige til ca i Det forventes der vil blive brug for flere demenspladser og anderledes demenspleje. Vi har i Svendborg Kommune 155 demensboliger. Der bor også demente borgere i Svendborg Kommunes 365 plejeboliger og 540 ældreboliger. Ældreområdet i Svendborg Kommune har i mange år arbejdet med udvikling af demensområdet, både i forhold til fysiske rammer og pædagogik omkring borgere med demens. Erfaringen viser, at gode fysiske rammer, både ude og inde, kombineret med høj faglighed omkring demens, har afgørende betydning for demente borgeres livskvalitet. Inspireret af demenslandsbyen Hogeweyk i Holland, har Social- og Sundhedsudvalget i maj 2015 besluttet, at administrationen skal undersøge muligheder for at etablere en demensby på et eksisterende plejecenter i Svendborg Kommune, samt sikre implementering af gode erfaringer fra demensbyen på øvrige plejecentre. 1

88 Budget 2016 Udvalget for Social og Sundhed Udvidelsesforslag anlæg Konceptet fra Hogeweyk er optimalt for de fleste demente borgere, fordi det giver mulighed for, at borgerne kan færdes frit, uden at skulle guides og korrigeres. Det er trygt for både borgere og pårørende. Samtidig giver det mulighed for, at de demente borgere kan gøre noget af det, de normalt ville gøre, før de fik sygdommen, eksempelvis sætte sig på en pub, handle, være med i en forening, selv om de ikke kan finde ud af ting som tilmeldinger, betaling o.l. En demensby i Svendborg vil således skulle fungere som En by i byen. Den vil skulle indeholde borgerens bolig, velfungerende udefaciliteter med aktivitetsmuligheder for demente borgere, velfungerede fællesområder med cafe, restaurant, wellness, mindre forretninger o.l. Demensbyen skal være en lukket by, hvor demente borgere trygt kan gå rundt, og gøre mange af de ting, de normalt har gjort inden de blev demente. I Byen i byen vil demente borgere således få rammer, hvor de med deres demenssygdom får mulighed for, at bevare størst mulig selvbestemmelse og livskvalitet. Forslag om Plejecenter Administrationen har i første omgang valgt at undersøge mulighederne for etablering af demensby i rammerne af Plejecenter Bryghuset og Bryggerlunden beliggende i Svendborg. Bryghuset/Bryggerlunden har nogle oplagte fordele i forhold til at omdanne stedet til en demensby: 1) Bryghuset/Bryggerlunden har en god størrelse der er 125 beboere 2) Bryghuset/Bryggerlunden har i forvejen 5 demensafsnit og flere demente borgere i ældreboliger. Store dele af personalet på Bryghuset/Bryggerlunden har således gode kompetencer i forhold til, at arbejde med demente borgere. 3) Det vil være muligt at foretage udvidelser. 4) Bryghuset/Bryggerlunden er placeret centralt i Svendborg by og i kommunen som helhed. Der er gode tilgangsmuligheder både i bil og med offentlig transport. 5) Bryghuset/Bryggerlunden har allerede i dag attraktive fælles udemiljøer. I dag ligger disse hver for sig og en kobling af disse to separate udemiljøer vil være oplagt til at skabe rammen for en demensby. 6) Situationsplanen for området giver god mulighed for at skabe et naturligt afgrænset område, som kan udgøre demensbyen. 7) I Bryghuset har Svendborg Kommune et forholdsvist stort kommunalt område, som i dag benyttes til områdekontor, afdelingschefkontor og mødelokale. Dette areal vil kunne benyttes i forbindelse med demensby til butikscenter. Administrationen vil kunne flyttes til andet kommunalt område. 8) I tilknytning til Bryghuset og Bryggerlunden er der en byggegrund ejet af Skanska, som ved inddragelse i projektet giver muligheder for et levende udemiljø mv. Desuden vil det på lang sigt give mulighed for etablering af 2

89 Budget 2016 Udvidelsesforslag anlæg Udvalget for Social og Sundhed flere boliger, enten som en udvidelse af antallet af demensboliger og/eller som pårørendeboliger. Indretning af demensby For at indrette demensby på arealet vil det kræve at Svendborg kommune tilkøber Skanskagrunden, for at der er relevante udearealer tilstede, og der skabes sammenhæng mellem de to grunde, idet dele af arealet mellem de to bygninger ejes af Skanska (Se foto). Desuden skal der sikres ændret adgang til lejeboliger og brandvej. Der er undersøgt Lokalplan Vejmyndighed Brandmyndighed Domea ejer bygningerne der har været afholdt møde med Domeas forretningsbestyrer og bestyrelsesformand for afdelingen, som er positive i forhold til at indgå i samarbejdet omkring demensby, og ikke har forbehold for hvilke borgere der indvisiteres til boligerne. Der vil blive behov for etablering af ny vej ift tilkørsel til P-pladser og sikring af tilkørsel i forhold til brand. Den ændrede vejadgang er således afgørende for projektet. Aftaler i forhold til dette er ikke på plads på grund af ferieafholdelse. Dette forsøges afklaret inden udvalgsmøde

90 Budget 2016 Udvalget for Social og Sundhed Udvidelsesforslag anlæg Proces vedr. etablering af demensby Vi foreslår at en demensby etableres og udvikles over flere år, og at der i første omgang etableres: Hegn omkring byen Ny hovedindgang Flytning af administrationen på Bryghuset og indretning af butiksarealer i disse lokaler Indretning af restaurant og foreninger i nuværende lokaler Etablering af de væsentligste veje og stier i byen Oprettelse af støtteforening Oprettelse af frivilliggruppe Med dette udvidelsesforslag skabes de grundlæggende rammer for at etablere demensbyen og for arbejdet med videreudviklingen af konceptet i forhold til form og indhold. I takt med vores erfaringer med demensbyen, vil vi løbende arbejde med udviklingen af såvel ude- som indearealer i samarbejde med demente borgere, pårørende og frivilliggrupper. Derfor ansøges om anlægsudgifter over flere budgetår. Ligesom støtteforeningen er tænkt til at skulle rejse midler via fonde. Støtteforeningen vil i arbejdet med at søge om fondsmidler lægge vægt på, at Svendborgs Demensby bliver en af de første i Danmark. Formentlig den første demensby. Frivilliggruppen er tænkt til at støtte de demente borgere både i forhold til indretning af aktivitetsområder og gennemførsel af aktiviteter. Beboere på Bryghuset og i Bryggerlunden Aktuelt er der på Bryghuset og i Bryggerlunden 5 demensafsnit med 42 demensboliger 2 plejeboligafsnit med 14 plejeboliger 2 afsnit for udviklingshæmmede borgere, i alt 19 boliger 43 ældreboliger 1 afsnit med 7 gæsteboliger Samt 1 aktivitets- og træningscenter. Alle beboere vil sikres mulighed for indflydelse i udviklingen af byen. I forhold til ændringer i ovenstående, som har konsekvenser for beboere i støttecentrene Bryghuset og Bryggerlunden, vil der arbejdes ud fra en inkluderende tilgang for beboere, pårørende og medarbejdere. Der skal sikres mulighed for, at alle herfra også får en aktiv rolle i etableringen af demensbyen, hvor der også tages højde for deres ønsker. Principper for ændring af status på boligerne 4

91 Budget 2016 Udvalget for Social og Sundhed Udvidelsesforslag anlæg Ingen nuværende beboere skal flytte fra deres bolig. Beboere, pårørende og medarbejdere vil blive inddraget og inkluderet i etableringen af demensbyen, som vil ske i respekt for beboernes ønsker. Beboere der ønsker at flytte, som konsekvens af etablering af demensbyen, vil blive tilbudt tilsvarende bolig andet sted i Svendborg Kommune. Støttecentret for udviklingshæmmede på Bryghuset kommer til at ligge med udgang i demensbyens indgangsparti. Disse borgere vil således få nye adgangsforhold. Beboernes brug af de nuværende faciliteter vil bestå uændret, og beboerne vil få støtte til at lære ny adgang og betjening af øvrige udgange fra demensbyen. Støttecentret for udviklingshæmmede på Bryggerlunden vil ikke blive direkte påvirket af etableringen af demensbyen, da beboerne i forvejen benytter udgang mod Skovvej. Muligheden for udvidelse af brandtrappe vil blive undersøgt. Støttecentrets skur vil blive flyttet til hovedindgangen mod Skovvej og fortsat kunne benyttes uden at skulle ind i demensbyen. Administrationen vil fremadrettet visitere borgere med demens til ældre, plejeog demensboligerne i demensbyen. Nogle borgere vil være i et stadie af demens hvor de vil kunne bo alene i en ældrebolig, andre vil være demente i en sådan grad, at de har brug for en demensbolig med tættere personalestøtte. Gæsteboligerne vil blive brugt til borgere med demenssymptomer og demente borgere. Aktivitetscentret vil fortsat være åbent for borgere udefra, og de borgere udefra der kommer i aktivitetscentret nu, vil fortsat have mulighed for at komme i aktivitetscentret. Borgere der ønsker et andet aktivitetscenter, vil kunne visiteres til det. Vi vil i processen få erfaringer med, og forholde os til, hvilke demente borgergrupper der med fordel kan bo i demensbyen, samt undersøge behov og muligheder for pårørendeboliger. Normering Det forudsættes at i forhold til nuværende fordeling af borgere i forhold til ældre/demensboliger, vil borgerne kunne få hjælp med nuværende normering på plejecentret og i aktivitetscentret. Økonomi: Anlægsbudget: Den samlede anlægsudvidelse udgør 8,370 mio. kr., hvoraf de 6,370 mio. kr. ligger i 2016, og de resterende 2,0 mio. kr. fordeler sig i årene 2017 til Sidstnævnte skyldes, at der i takt med erfaringer med demensbyen, vil arbejdes løbende med udviklingen af såvel ude- som indearealer i samarbejde med demente borgere, pårørende og frivilliggrupper. Der ansøges derfor om anlægsmidler over flere budgetår. 5

92 Budget 2016 Udvalget for Social og Sundhed Udvidelsesforslag anlæg Der er tænkt, at støtteforeningen skal rejse midler via fonde. Støtteforeningen vil i arbejdet med at søge om fondsmidler lægge vægt på, at Svendborgs Demensby bliver en af de første i Danmark. Formentlig den første demensby. Frivilliggruppen er tænkt til at støtte de demente borgere både i forhold til indretning af aktivitetsområder og gennemførsel af aktiviteter. Driftsbudget: Det nuværende antal borgere på Bryghuset/Bryggerlunden forbliver uændret med etablering af demensby, hvorved driften, herunder normeringen, kan rummes indenfor det eksisterende driftsbudget til plejecenteret. Tilsvarende forventes etableringen af demensby ikke at påvirke aktivitetscenterets driftsbudget. Tidsplan Såfremt det politisk besluttes at demensbyen skal på anlægsbudgettet fra 2016, vil vi arbejde ud fra følgende tidsplan: 6