Tagensvej 16A, 2200 Købehavn N, i Green Light House, mødelokalet i stuen Louise Jes Nielsen

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET Aftagerpanel for biologi og husdyrvidenskab MØDEREFERAT 26. SEPTEMBER 2013 Forum Aftagerpanel for biologi og husdyrvidenskab Mødedato: Torsdag den 26. sep. 2013, kl Sted: Referent: Tagensvej 16A, 2200 Købehavn N, i Green Light House, mødelokalet i stuen Louise Jes Nielsen Til stede: Panelmedlemmer: Helle Pilsgaard, Signe Nepper Larsen, Nicolaj Nørgaard og Lisbeth Ogstrup Fra SCIENCE: Grete Bertelsen, Erik Bisgaard Madsen, Kirsten Jørgensen, Annette Bruun Jensen, Niels-Ulrik Frigaard, Brian Lund Fredensborg, Christian Fink Hansen, Helge Ro Poulsen, Chatrine Cohn Jacobsen, Philip Sønderberg, Sara Mørch, Joakim Groth og Louise Jes Nielsen. SEKTION STUDIENÆVN SCIENCE UDDANNELSE DIR loui@science.ku.dk REF: LJN Afbud: Panelmedlemmer: Jan Kuhlmann, Vibe Glitsø, Kresten Cæsar Torp, Jacob Bregnballe, Hans Christian Karsten, Morten Miller og Per Henriksen Fra SCIENCE: Svend Christensen og Maria Mikkelsen. Referat: 1. Velkomst og eventuelle kommentarer til dagsorden Formand Helle Pilsgaard bød velkommen og præsenterede, sammen med Grete Bertelsen, baggrunden for valget af dagens punkter på dagsorden. Punkterne er inspireret af de ønsker panelerne fremlagde på møderne den 6. maj Derudover vil der på hvert møde være en præsentation af en til to uddannelser, der er tilknyttet aftagerpanelet. 2. Kommentarer til referatet fra sidste møde den 6. maj 2013, bilag 1 Viceinstitutleder for uddannelse på biologi, Søren Rosendahl, gjorde opmærksom på, at Karsten Kristiansen der i referatet står som værende ikke til stede, ikke forventes at deltage i møderne til aftagerpanelet for biologi og husdyrvidenskab pga. en intern arbejdsdeling.

2 Søren Rosendahl bemærkede endvidere, at han i referatets side 2 under pkt. 2, henviste til humanbiologi, i stedet for kandidatuddannelsen i molekylær biomedicin som der står. SIDE 2 AF 7 3. Forretningsorden for aftagerpanelerne ved SCIENCE, bilag 2 Grete Bertelsen forklarede kort præmisserne for det fremsendte udkast til forretningsorden, herunder bl.a. at forretningsorden revideres på baggrund af en samlet vurdering af panelernes bemærkninger, hvorefter den endelige udgave underskrives ved juletid af aftagerpanelernes formænd og Grete Bertelsen. Der blev spurgt til overvejelserne vedr. udpegningsperioden på tre år, og til om tre år var for lang tid. Grete Bertelsen forklarede, at der naturligvis er mulighed for at træde ud før tid, hvis omstændighederne gør det nødvendigt. Der blev endvidere kort reflekteret over formuleringen at have repræsentanter for mindre, innovative virksomheder i panelerne under pkt. 1, s.1 om panelernes udpegning og sammensætning. 4. Orientering a. SCIENCEs arbejde med at rekruttere studerende, bilag 3. Prodekan Grete Bertelsen præsenterede de seneste tal for optag på SCIENCE, herunder at 2000 bacheloransøgere har takket ja til en studieplads, hvilket er en stor stigning over de seneste 5 år. På kandidatuddannelserne er der samlet set optaget 1600 nye studerende. Panelet diskuterede potentialet for at øge optaget på kandidatuddannelser fra egne bacheloruddannelser, hvilket pt. udgør 1000 ud af de 1600 nye kandidatstuderende. De resterende 600 udgøres bl.a. af internationale studerende. Panelet spurgte ind til bilaget, og kommunikationschef på SCIENCE, Joakim Groth, forklarede udviklingen i optaget, og hvordan rekrutteringsstrategierne er ændret løbende. I dag er fokus på, at de studerende starter på den, for dem, rigtige uddannelse, mens der tidligere var fokus på, at optage flest muligt. SCIENCE har derfor, blandt deres 60 forskellige rekrutteringsindsatser, prioriteret oplysningsaktiviteter meget højt. Særligt er det erfaringen, at jobmuligheder efter endt uddannelse, har afgørende betydning for studievalget. De mange aktiviteter justeres årligt ud fra en cost-benefit analyse. Aftagerpanelet udtrykte interesse for at høre nærmere om evalueringen af rekrutteringsindsatserne når de foreligger. b. Optag på bachelor- og kandidatuddannelser 2013, bilag 4. Bilaget vedr. optaget på bachelor- og kandidatuddannelserne i 2013 blev vendt i forlængelse af ovenstående punkt. Grete Bertelsen gjorde i den forbindelse opmærksom på, at der var stor fokus på den meget lille kandidatuddannelse i parasitologi, som pt. har et optag, der er for lille. Det blev endvidere påpeget, at der i bilaget var byttet rundt på tallene for 1. prioritetsansøgere på bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab for hhv og Antallet var således 102 ansøgere i 2012 og 73 ansøgere i Uddannelsernes indhold, profil og særkende

3 a. MSc in Parasitology (præsentation vedlagt) Studieleder Brian Lund Fredensborg præsenterede kandidatuddannelsen i parasitologi. Det er en tværfakultær uddannelse, der udbydes som et samarbejde imellem SCIENCE og SUND, og er den eneste uddannelse af sin art i Skandinavien. Uddannelsen er forskningsmæssigt med helt fremme internationalt. SIDE 3 AF 7 Uddannelsen har til formål, at fokusere på parasitter der har betydning for dyr og mennesker. Uddannelsen er struktureret i tre hovedområder: Udviklingslande, fødevaresikkerhed og eksperimentelle forsøg, og den involverer mange internationale samarbejdspartnere. Uddannelsen er en lille uddannelse med 29 studerende. I 2013 er der optaget 6 studerende. På trods af de få studerende, oplever instituttet god interesse for uddannelsens kurser blandt KU s studerende. Kurserne lægger stor vægt på den forskning der foretages på KU, de inviterer relevante gæsteforelæsere og besøger relevante eksterne institutioner. Brian Lund Fredensborg har forud for mødet opsøgt de færdige kandidater, for at undersøge hvor de bliver ansat. Han fik fat på 84 pct. af kandidaterne, som har fået ansættelse inden for forskning (på universiteter, Statens Seruminstitut og DTU), biotek, formidling/undervisning, konsulentarbejde (f.eks. hos Danida) og på hospitaler. 7 pct. var arbejdsløse. 31 pct. af kandidaterne har endvidere taget, eller er i gang med, en ph.d. uddannelse, hvilket defineres som en succes. Brian Lund Fredensborg præsenterede de tre fokuspunkter, han som ny studieleder har arbejdet med: Rekruttering, integration af industrien i specialeforløb samt øget innovation og forskning i undervisningen. Panelet tilsluttede sig disse fokuspunkter. Undervejs i dialogen blev det bl.a. foreslået fra panelet, at rekrutteringsindsatsen blev udvidet til Sydsverige samt at uddannelsens faglige indhold suppleres med en samfundsmæssig vinkel, eksempelvis via samarbejder med dyrlæger eller ved at justere kurserne med klima- eller økologivinkler. b. Husdyrvidenskab (præsentation vedlagt) Studieleder Annette Bruun Jensen præsenterede bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab og kandidatuddannelsen i Animal Science. Bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab handler om læren om menneskers hold af dyr og raske dyr forstået som alle de dyr mennesket bruger, herunder også eksotiske dyr. Uddannelsen blev akkrediteret i 2010 og havde første optag i 2011, hvor der var 275 ansøgere i første runde. I 2013 havde 219 ansøgere uddannelsen som førsteprioritet. 69 ansøgere blev optaget, heraf 4 mænd. Adgangskvotient var i 2013 på 8,4. Annette Bruun Jensen introducerede bachelorstudiets opbygning, indhold og de kompetencer den studerende tillærer sig med uddannelsen. De studerende lærer bl.a. om dyrs sundhed og velfærd og om den tilhørende lovgivning, og at husdyrsproduktionen skal foregå bæredygtigt og samfundsmæssigt forsvarligt.

4 Kandidatuddannelsen i Animal Science er en engelsksproget uddannelse, der skal bygge videre på de kompetencer de studerende har lært på bacheloruddannelsen i biologi og husdyrvidenskab. SIDE 4 AF 7 Der blev i 2013 optaget 27 studerende på kandidatuddannelsen. Det er målet i 2014 at optage studerende i 2014, herunder er der særlig fokus på at få studerende fra bacheloruddannelsen i biologi og husdyrvidenskab til at fortsætte på kandidatuddannelsen i Animal Science. Panelet blev præsenteret for uddannelsens opbygning og indhold, herunder blev bl.a. fremhævet, at studerende kan vælge mellem specialer på 30 og 45 ECTSpoint. Oftest vælger de det store speciale, fordi det giver de bedste forudsætninger for at lave eksperimentelle specialer. Anette Brun Jensen reflekterede endvidere over det uddannelseslandskab som bachelor- og kandidatuddannelsen indgår i. De to uddannelser har et overlap med f.eks. Veterinær medicin eller Naturressourcer, men adskiller sig alligevel på væsentlige parametre. Der er endvidere en uddannelse i Århus, der ligner bacheloruddannelsen meget: Agrobiologi, hvor der er en linje, der hedder husdyrbiologi og produktion. Uddannelsen er dog meget lille og har et bredere fokus. For både bachelor- og kandidatuddannelsen er der nogle nogle fælles udfordringer. Der er fokus på at forbedre studiemiljøet på uddannelserne. Instituttet står overfor et generationsskifte mht. undervisere. Det er ambitionen at få flere bachelorer til at tage udenlands. Ønsker mere fokus på innovation og entreprenørskab Ønsker flere unge mænd på uddannelsen. Det tværfakultære giver udfordringer ift. administration og rekruttering. Den efterfølgende debat i panelet fokuserede primært på rekruttering med to forskellige vinkler. Dels hvordan uddannelserne kunne appellere til flere mænd. Her kom forslag om at bruge de mandlige studerende som faglige ambassadører, og det blev diskuteret om det kunne hjælpe at øge kvote 2 optaget. Dels blev uddannelsernes samfundsmæssige relevans fremhævet som afgørende for at kunne interessere de potentielle studerende. F.eks. kan uddannelsernes tilknytning til klima- og miljøspørgsmål samt dyrevelfærd og etik fremhæves, og det blev påpeget, at der er efterspørgsel på kandidater med denne type viden i erhvervslivet, eksempelvis i detailbutikkerne. 6. Interaktion mellem aftagere og studerede (præsentation vedlagt) a. Tilbagemelding på spørgeskema samt orientering om Erhvervs- og myndighedsstrategi og matchmaking, bilag 5. Prodekan for erhvervs- og myndighedssamarbejdet, Erik Bisgaard Madsen, præsenterede kort indholdet af delstrategien for erhvervs- og myndighedssamarbejdet, og det arbejde den har udmøntet sig i. Delstrategien blev udleveret til panelet på det første møde den 6. maj Blandt strategiens højst prioriterede indsatser er matchmaking aktiviteter mellem virksomheder og de studerende, etablering af strategiske partnerskaber mellem KU og erhvervslivet samt udvikling af SCIENCE Business Club, der er et nyt

5 initiativ, hvor samarbejder og netværk skabes mellem universitetet, de studerende og virksomhederne. I SCIENCE Business Club deltager det øverste ledelsesniveau i virksomhederne og det koster et mindre årligt kontingent at deltage. SIDE 5 AF 7 Erik Bisgaard Madsen samlede endvidere op på det spørgeskema, som paneldeltagerne var blevet bedt om at besvare forud for mødet. Syv ud af 11 panelmedlemmer havde besvaret spørgeskemaet, som alle paneler bliver bedt om at besvare i løbet af efteråret. Nedenfor følger udvalgte pointer fra spørgeskemaanalysen: Respondenterne har gode erfaringer med samarbejder med studerende, herunder særligt vedr. specialesamarbejder. Der er ingen af respondenterne der har kontakt til udenlandske studerende, men 2 ud af 7 udtrykker dog interessere for kontakt. Det væsentligste kvalitetsparameter for valg af studerende som samarbejdspartnere er den viden de har tilegnet sig på studiet. Respondenterne fraråder, at SCIENCE bruger sociale medier som kommunikationsmiddel rettet mod virksomhederne. Respondenterne forventer bl.a., at de kan fungere som rådgivere og være en slags ambassadører til gavn for kvaliteten af universitetets kandidater. Oplægget fra Erik Bisgaard blev efterfulgt af en snak om potentialerne for samarbejde, herunder blev bl.a. fremhævet, at trenden med at etablere videnscentre og partnerskaber er interessant for erhvervslivet. Universiteterne skal også kunne bidrage med løsninger, de skal kunne videreudvikle ideer, der er opstået i virksomhederne og de skal blive bedre til at samarbejde på tværs også med hinanden. Erik Bisgaard afsluttede med at invitere alle i erhvervslivet, der skulle have en relevant udfordring eller ønske om at indgå i dialog om samarbejdspotentialer, til at henvende sig. b. Dialog om virksomhedsprojekter, bilag 6. Grete Bertelsen redegjorde kort for det fremsendte bilag, og bad om panelets input til hvad der skal til, for at virksomhederne er interesseret i at indgå i samarbejde med en studerende om et virksomhedsprojekt. Panelets forslag og erfaringer vil blive brugt i arbejdet med at revidere rammerne for og indholdet af virksomhedsprojekterne. Der blev i panelet udtrykt gode erfaringer med virksomhedsprojekter, hvor de studerende er oplevet som modige og bidragende på flere måder: De studerende har været med til at komme med nye perspektiver. Forløbet med virksomhedsprojektet kan også fungere som et redskab til rekruttering for virksomheden. Virksomhedsprojektet er i omfang og varighed overskueligt. Der er særligt gode erfaringer med virksomhedsprojekter lavet i grupper. Der var enighed om, at forløbets succes er meget personafhængig. Dels handler det om den studerendes selvstændighed, faglighed og initiativrighed, dels handler det om kemien mellem den studerende og medarbejderne i virksomheden. Blandt ulemperne ved virksomhedsprojektet blev bl.a. fremhævet følgende:

6 Den relativt korte periode kan gøre det svært at give den studerende et ordentligt indblik i virksomheden. Det er nødvendigt at gennemtænke formålet grundigt. Nogle studerende er usikre på hvad de skal arbejde med i virksomheden. SIDE 6 AF 7 Panelet fremkom bl.a. med følgende konkrete forslag: Der bør være en bedre forberedelse og forventningsafstemning. Den studerende skal have en opgave der kan følges til dørs. Virksomheden skal blive mere skarp på hvilken profil de søger. Når en virksomhed viser interesse for at deltage, er det vigtigt, at universitetet forstår virksomheden og dens behov. Personlige kontakter er vigtig for det rette match. Det var erfaringen, at jobbanken ikke blev brugt af de studerende. Hvis det er målet, skal der arbejdes mere på dette. Arbejdet med at udvikle fakultetets virksomhedsprojekter vil påbegyndes i løbet af foråret Som del af arbejdsprocessen, inviteres hvert aftagerpanel til at stille med et medlem, der vil indgå som sparringspartner for arbejdsgruppen. Signe Nepper Larsen meldte sig som sparringspartner. 7. Efter- og videreuddannelse, bilag 7 (præsentation vedlagt). Efter- og videreuddannelse er et tilbud til de færdige kandidater, så de kan holde sig ajour med udviklingen og opkvalificere sig på deres fagområde. Phillip Sønderberg fra Uddannelsesservice, der til daglig arbejder med området for efter- og videreuddannelse på KU, og prodekan Grete Bertelsen præsenterede de fire typer af efter- og videreuddannelse, som KU tilbyder: Åben universitet eller Tom Plads ordningen SCIENCE tilbyder knap 1000 forskellige kurser, som alle kan følge. Kurser ligger i dagtimerne, hvilket kan begrænse muligheden for deltagelse af erhvervsaktive kandidater. Der er dog ca. 20 af kurserne der er rene e-learning kurser. Der er, med en pris på ca kr. for et 7,5 ECTS-point kursus, tale om en meget billig form for kompetenceudvikling for virksomheden. Institutterne og studielederne gjorde endvidere opmærksom på, at de meget gerne ser flere erhvervsaktive på kurserne, da de bidrager med en anderledes dynamik i og giver nye input til undervisningen. Master- og diplomuddannelser Dette er formaliserede uddannelser, der indeholder kurser på hhv. kandidatniveau (masteruddannelser) og bachelorniveau (diplom). Man studerer på deltid i min. to år, og det udgør pt. kun en lille del af KU s samlede uddannelsesportefølje. Uddannelserne er delvist brugerfinansierede. Skræddersyede undervisningsforløb Tilbuddet er primært rettet mod virksomheder, der ønsker at uddanne grupper af medarbejdere. I øjeblikket udbydes disse forløb primært på to institutter fra SCIENCE, men dette ønskes udvidet. Forløbene er ikke ECTS-givende.

7 Sommeruniversitet Dette er et meget komprimeret forløb i sommerperioden på ca. en uge. Deltagerprofilen er meget bred med kandidater fra 40 forskellige årgange på tværs af hele KU. SCIENCE udbyder aktuelt tre kurser indenfor hhv. bioteknologi/bioinformatik, fødevarekompleksets aktører og coaching, men målet er at udbyde flere kurser. Næste års kursusprogram fastlægges omkring juletid, og evt. forslag til nye kurser modtages gerne. SIDE 7 AF 7 Panelet var ikke bekendt med disse muligheder for efter- og videreuddannelse. Særligt var der interesse for mulighederne via Åben Universitet, som panelet gerne så markedsført lidt mere. 8. Punkter til kommende møder Følgende punkter blev foreslået som emner til kommende møder: Ph.d. området Internationalisering Innovation og entreprenørskab Kandidaternes karriere parathed, herunder evt. virksomhedsprojekter Efter- og videreuddannelse 9. Evt. Panelet afsluttede dagens møde med at evaluere på mødets afholdelse, bilagsmaterialet mv. Der var overordnet tilfredshed. Det blev dog påpeget, at et møde på tre timer er lang tid. Det blev i stedet anbefalet, at mødet varer 2 timer med start kl. 14.